Kendelse af 04-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Indkomstår:2012 - 2014

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har været ansat som landbrugs/gartnerimedhjælper hos [person1], [adresse1], [by1] i hvert fald siden 2008.

Klageren har fremlagt ansættelseskontrakter for årene 2008, 2009 og 2012.

For 2008 fremgår bl.a.:

”(...)

Medarbejderen er beskæftiget som: Landsbrugs/gartnerimedarbejder med følgende arbejdssteder: [adresse1], [by1].

(...)

Tiltrædelsesdato dag 18 måned 02 år 2008

Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset til den dag 31 måned 10 år 2008, hvor det ophører uden yderligere varsel, idet ansættelsesforholdet i perioden kan opsiges med det gældende varsel.

(...)”

For 2009 fremgår bl.a.:

”(...)

Tiltrædelsesdato dag 20 måned 02 år 2009

Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset til den dag 31 måned 10 år 2009, hvor det ophører uden yderligere varsel, idet ansættelsesforholdet i perioden kan opsiges med det gældende varsel.

(...)”

For 2012 fremgår bl.a.:

”Beskæftigelse: Landbrug/gartnerimedhjælper

Arbejdssted:[adresse1], [by1]

Tiltrædelsesdato:22/2 – 2012

Ophørsdato:Ansættelsesforholdet er tidsbegrænset til den 31/10 2012, hvor det ophører uden yderligere varsel.

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter for indkomstårene 2012-2014 med henholdsvis 50.000 kr., 25.000 kr. og 25.500 kr.

SKAT har som begrundelse anført:

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du opfylder ikke længere betingelserne for at få fradrag for rejseudgifter/kost og logi, fordi du har været ansat hos samme arbejdsgiver siden 2010, hvorfor arbejdsstederne ikke længere kan anses for midlertidige. Dette gælder også selvom du måtte have været ansat på flere midlertidige kontrakter i perioden, når der er tale om samme arbejdsgiver og samme arbejdssteder. Det er således uden betydning om der er tale om et eller flere arbejdssteder, når arbejdsstederne ikke flytter sig og ikke efter deres karakter er midlertidige. Der er efter vores opfattelse tale om faste arbejdssteder. Det fremgår af SKM2008.853 at det ikke er muligt at gøre et arbejdssted, hvor arbejdet normalt kan udføres samme sted år efter år, til et midlertidigt arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 A, stk. 1, ved at ansætte en medarbejder på tidsbegrænsede kontrakter den ene gang efter den anden. Du har alle årene boet til leje hos [person1] og været aflønnet af ham alle årene.

Der er ikke kommet nye oplysninger i dit brev af den 1. juli 2015, som kan føre til ændringer i forhold til det udsendte forslag til ændring af din skat af den 24. juni 2015.

Øvrige punkter

Den almindelige ligningsfrist for ændringen af din skat for 2012 er udløbet, men vi kan alligevel ændre grundlaget for din skat, fordi et helt tilsvarende forhold gør sig gældende for indkomstårene 2013 og 2014. Reglerne står i bekendtgørelse nr. 1095 af den 15. november 2005, § 1, stk. 1 nr. 4 og § 3.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om at der godkendes fradrag for rejseudgifter for årene 2012-2014 på i alt 100.500 kr.

Klageren har herfor anført:

”Som jeg skrev i mit brev til Skat, i forbindelse med modtagelse af forslag, er jeg stadig uenig i afgørelsen.

Jeg har hvert år afleveret forskudsopgørelse og årsopgørelse til tiden og betalt/modtaget restskat uden bemærkninger.

Jeg er aldrig blevet oplyst om, at der skulle være noget forker i min forskudsregistrering eller årsopgørelse.

Jeg mener derfor, at jeg har arbejdet under falske forudsætninger og at Skat burde havde gjort opmærksom på nægtelse af fradrag for rejseudgifter allerede i forbindelse med forskudsregistrering for 2012.

Som nævnt i min skrivelse til Skat (vedlagt) mener jeg stadig at jeg er midlertidig ansat. Jeg kan ikke se forskellen på det arbejde jeg udfører og det en håndværker udfører. Vil gerne have sagen til Lanskatteretten.

Øvrige klagepunkter og oplysninger fremgår at min skrivelse til Skat (vedlagt).

Af klagerens indsigelse til SKAT af 1. juli 2015 fremgår:

”Jeg er ikke enig i forslaget om at ændre min skat for årene 2012-2014.

Jeg har alle år afleveret mine for forskudsopgørelser og selvangivelser uden anmærkninger. Jeg mener SKAT på et tidligere tidspunkt burde have gjort opmærksom på ændringerne.

Jeg bor på adressen [adresse1],[by1] hos arbejdsgiver [person1]. Her bor jeg til leje i hans gamle stuehus. Jeg betaler en fast husleje pr. dag - der er ikke indgået nogen kontrakt for lejemålet.

Der udfærdiges ansættelseskontakt fra første arbejdsdag til forventet sidste arbejdsdag. Når der ikke er noget arbejde, rejser jeg hjem til min faste bopæl i Polen, hvor jeg har hus, kone og børn.

Arbejdet består i frugttræsbeskæring, klargøring til plantning af jordbær, lugning af roer, samling af sten, plukning af jordbær og plukning af æbler.

Arbejdet er i 2014 udført hos:

[person1], [adresse1],[by1]

[virksomhed1], [adresse2], [by2]

[person2], [adresse3], [by2].

[person3], [adresse4], [by1]

[virksomhed2], [adresse5], [by3]

[gods1], [adresse6], [by4].

Af praktiske årsager - og lettelse for alle - er det [person1], der står for min ansættelse og afregning af løn.

Jeg mener ikke, at det er samme arbejdssted. Min kammerat og jeg har bl.a. arbejdet mindst 1500 timer sidste år hos [person2] med beskæring og plukning af æbler og kunne let blive ansat hos ham på kontrakt samt leje en campingvogn og flytte rundt i, så jeg ikke havde samme adresse.

Det vil simpelthen vil være umuligt for mig at skulle betale skat af den påtænkte forhøjelse. Det ville have kunne lade sig gøre, hvis det var blevet påtalt ved forskudsregistreringen for 2012, således at jeg kunne have disponeret anderledes. Jeg har arbejdet her i den tro, at alt var i orden, betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag jf. mine selvangivelser.”

Landsskatterettens afgørelse

Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2. Det fremgår af ligningslovens § 9 A, stk. 1, som kan findes på www.retsinfo.dk.

Er der ikke udbetalt godtgørelse for rejseudgifter, har lønmodtageren mulighed for at foretage fradrag for rejseudgifterne efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2, eller med de faktiske udgifter. Det følger af ligningslovens § 9 A, stk. 7.

En skatteyder anses for at have sædvanlig bopæl på det sted, som er centrum for hans livsinteresser. Hvor dette er, beror på en konkret, individuel vurdering.

Et “midlertidigt arbejdssted” i relation til ligningslovens § 9 A forudsætter en tidsbegrænsning. Denne tidsbegrænsning er ikke defineret i loven eller dens forarbejder. Hvornår et arbejdssted kan anses for midlertidigt i relation til rejsebegrebet, må afgøres konkret ud fra en vurdering af den pågældende lønmodtagers ansættelses- og/eller arbejdsforhold.

Det fremgår af SKM2008.853.SKAT , at korterevarende sæsonarbejde – som f.eks. plukning af æbler på en æbleplantage – som udgangspunkt anses for at være arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Det følger af arbejdets karakter, at det ophører, når den konkrete sæson er forbi, f.eks. ophører arbejdet på førnævnte æbleplantage, når æblerne er plukket.

Det fremgår ligeledes, at det ikke er muligt at gøre et arbejdssted, hvor arbejdet normalt kan udføres det samme sted år efter år, til et midlertidigt arbejdssted i relation til ligningslovens § 9 A, stk. 1, ved at ansætte en medarbejder på tidsbegrænsede kontrakter af f.eks. 12 måneders varighed den ene gang efter den anden.

Klagerens arbejde som landbrugs/gartnerimedhjælper, anses ikke for korterevarende sæsonarbejde. Her er lagt vægt på, at klageren har arbejdet for samme arbejdsgiver fra februar – oktober år efter år, trods tidbegrænsede ansættelser. Arbejdet har ligeledes omfattet flere forskellige sæsonarbejder der har overlappet hinanden, således at ansættelsen har varet i 8-9 måneder ad gangen. Arbejdsstedet har i alle årene været [adresse1], [by1] og arbejdsgiveren har i alle årene været [person1]. Klagerens arbejdssted kan således ikke længere anses for midlertidigt i relation til spørgsmålet om fradrag for rejseudgifter, heller ikke selvom der er tale om ansættelseskontrakter af mindre end et års varighed jf. SKM2012.699.LSR, som kan findes på www.skat.dk, hvor et job som køkkenhjælper i et cateringfirma ikke blev anset for reelt midlertidigt, da der var arbejdet for samme arbejdsgiver år efter år, trods klageren kun var ansat ca. 10 måneder om året. At arbejdsgiveren har benyttet klagerens arbejdskraft på de omkringliggende gårde/godser ændrer ikke herved.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.