Kendelse af 05-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

Afgørelse af 5. april 2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Lønindkomst/honorar fra udlandet

138.513 kr.

0 kr.

137.636 kr.

Indkomståret 2012

Lønindkomst/honorar fra udlandet

489.498 kr.

433.148 kr.

433.511 kr.

Indkomståret 2013

Lønindkomst/honorar fra udlandet

447.349 kr.

416.227 kr.

416.402 kr.

Indkomståret 2014

Lønindkomst/honorar fra udlandet

259.252 kr.

221.100 kr.

221.330 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er elektroingeniør, og har arbejdet som sådan i udlandet. Det er oplyst, at klageren har været i udlandet i perioder på flere måneder ad gangen.

Klageren er dansk gift, og har i hele perioden haft adresse i Danmark.

SKAT har i forbindelse med projekt Money Transfer modtaget oplysninger om, at klageren har modtaget pengeoverførsler fra udlandet.

Beløbene blev ifølge SKAT indsat på klagerens konto nr. [...19] i [finans1] og klagerens konto nr. [...55] i [finans2].

Repræsentanten har til SKAT indsendt en redegørelse for pengeoverførslerne fra udlandet, herunder afregninger fra [virksomhed1] AG.

Ud fra Money Transfer og modtagne afregninger har SKAT opgjort klagerens indkomst således:

Dato

Beløb i EURO

Beløb i DKR

2010

25.10.2010

3.581,02

26.702

12.11.2010

10.000,00

74.547

21.12.2010

5.000,00

37.264

138.513

2012

08.02.2012

10.108,80

75.149

28.02.2012

16.375,12

121.734

24.09.2012

3.000,00

22.361

17.10.2012

14.554,00

108.546

30.10.2012

9.350,79

69.740

28.12.2012

12.327,68

91.968

489.498

2013

29.01.2013

14.949,22

111.542

30.05.2013

7.028,01

52.384

02.07.2013

19.306,56

143.987

30.08.2013

16.656,03

124.220

26.08.2013

2.040,24

15.216

447.349

2014

09.10.2014

8.908,70

66.412

20.10.2014

961,44

7.167

14.11.2014

11.643,39

86.798

18.12.2014

13.263,43

98.875

259.252

Repræsentanten har forklaret, at de pågældende beløb havde relation til opgaver, som klageren har udført i udlandet for en udenlandsk hvervgiver [virksomhed1] AG.

Klageren har oplyst, at han ikke har tænkt, at overførslerne havde relation til SKAT i Danmark, idet pengene ikke er modtaget fra en dansk hvervgiver ligesom opgaverne ikke er udført i Danmark, men i udlandet.

Klageren har arbejdet i Frankrig i ca. 2 måneder, hvor indtægterne i 2010 kommer fra. Efterfølgende har klageren været engageret i Nigeria i ca. 2 måneder i 2011 og 2012. Klageren har været i Kina i ca. 4 måneder i 2012 og 2,5 måneder i Jordan i 2013. Fra september 2014 til marts 2015 var han ligeledes engageret i Jordan.

Klageren har i perioden ikke haft andre indtægter og han har ikke udført arbejde i Danmark.

SKAT har anset klageren for skattepligtig af indtægterne fra udlandet idet klageren var fuld skattepligtig til Danmark.

Klagerens repræsentant, har den 26. august 2015, indsendt oplysninger til brug for SKATs sagsbehandling.

SKAT har, den 3. september 2015, udsendt forslag til ændring af skatteansættelsen. SKAT har truffet afgørelse i sagen den 23. september 2015.

SKAT har den 3. maj 2016 til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren har vedtaget et bødeforlæg idet han erkendte at have handlet groft uagtsomt.

Klagerens repræsentant har indsendt dokumentation for udgifter, som klageren har fået dækket efter regning:

Indkomstår

Udlæg i Euro

Kurs

Kr.

2010

117,70

7,4545

877,39

2012

7.513,35

7,4486

55.986,93

2013

4.149.59

7,4579

30.947,23

2014

5.086,95

7,4547

37.921,67

Der er ligeledes indsendt en opgørelse over klagerens rejsedage i indkomstårene 2010 - 2014.

Dato

Lokation

Antal dage

Sats

Beløb

Indkomståret 2010

8. august - 31. august

[by1]

24

113,75

2.730,00

1. september - 30. september

[by1]

30

113,75

3.412,50

1. oktober - 28. oktober

[by1]

28

113,75

3.185,00

I alt indkomståret 2010

9.327,50

Indkomståret 2012

22. januar - 18. februar

??

28

113,75

3.185,00

8. august - 2. september

[by2], Kina

26

113,75

2.957,50

3. september - 27. september

[by2], Kina

25

113,75

2.843,75

29. september - 27. oktober

[by2], Kina

29

113,75

3.298,75

29. oktober - 24. november

[by2], Kina

27

113,75

3.071,25

I alt indkomståret 2012

15.356,25

Indkomståret 2013

17. april - 30. april

[by3], Jordan

14

113,75

1.592,50

1. maj - 31. maj

[by3], Jordan

31

113,75

3.526,25

1. juni - 30. juni

[by3], Jordan

30

113,75

3.412,50

1. juli - 5. juli

[by3], Jordan

5

113,75

568,75

I alt indkomståret 2013

9.100,00

Indkomståret 2014

1. september - 30. september

[by3], Jordan

30

116

3.480,00

1. oktober - 31. oktober

[by3], Jordan

31

116

3.596,00

1. november - 30. november

[by3], Jordan

30

116

3.480,00

I alt indkomståret 2014

10.556,00

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2010 med 138.513 kr., indkomståret 2012 med 489.498 kr., indkomståret 2013 med 447.349 kr. og indkomståret 2014 med 259.252 kr. vedrørende lønindkomst/honorar fra udlandet.

Til støtte for ændringen har SKAT anført:

”,,,

Din advokat oplyser følgende:

Det er korrekt, som anført i din skrivelse, at der er overført en række beløb til de anførte danske konti. De pågældende beløb har relation til opgaver, som er udført i udlandet for en udenlandsk hvervgiver - [virksomhed1] AG - i henhold til opgaver udført i udlandet i perioder på flere måneder ad gangen. Min klient er elektroingeniør, og har virket som sådan i udlandet.

Min klient har i relation hertil ikke tænkt, at overførslerne havde nogen relation til de danske skattemyndigheder, da pengene ikke har haft relation til danske hvervgivere, danske kunder / relationer, ligesom opgaverne ikke er udført i Danmark, men i udlandet, herunder Frankrig, ca. 2 mdr., hvor indtægterne i 2010 kommer fra. Efterfølgende har min klient været engageret i 2011 og 2012 i Nigeria, ca. 2 mdr., og igen i Kina, ca. 4 mdr. i 2012, og Jordan i 2013, ca. 2,5 mdr. og igen i Jordan fra september 2014 til starten af marts 2015.
Overførslerne har således ikke haft indvirkning på selvangivelserne for 2010 - 2014.
Dette er muligvis en fejl, og er det tilfældet, vil min klient naturligvis gerne medvirke til, at tingene skattemæssigt håndteres korrekt, også i relation til fremtiden, således at der ikke opstår forhold, der ikke håndteres korrekt. Herom ingen tvivl.

Jeg kan i øvrigt oplyse, at min klient ikke har haft andre indtægter i den pågældende periode, idet han ikke har udført arbejde i Danmark, i de perioder, han har været her. Min klient er dansk gift, og har adresse i Danmark, hvorfor parterne i henhold til den gensidige forsørgelsespligt opretholder deres underhold.

Såfremt det er SKATs vurdering, at overførslerne er skattepligtige til Danmark, skal jeg venligst anmode SKAT om at udarbejde forslag til afgørelse herom, som jeg herefter, med min klient, vil forholde mig til.

Til brug for SKATs vurdering vedlægges kopi at samtlige afregninger min klient har modtaget fra [virksomhed1] AG, samt kopi af Assigment contract´s der viser, hvordan det kontraktuelle forhold har været mellem parterne. Det skal således bemærkes, at en væsentlig del af afregningerne relaterer sig til transportomkostninger m.v.

Det er min klients meget klare holdning, at han ikke ønsker nogen langvarig tvist med skattemyndighederne, således at han naturligvis vil betale den skat, som han måtte være forpligtet til i henhold til gældende lovgivning. Opmærksomheden henledes således på, at der tillige er indtægt i 2015, der skal forholdes til.

Det er omvendt også klart, at min klient ikke har søgt, eller i øvrigt påtænkt, at unddrage sig nogen form for beskatning, men alene at han ikke har anset honoraret for skattepligtigt, grundet relation til udenlandske hvervgivere, at opgaverne er udført i udlandet og for udenlandske kunder. ”

Ud fra ovennævnte oplysninger fra din advokat anser SKAT at du er skattepligtig af de modtagne beløb da du er fuldt skattepligtig til Danmark.

Beløbene er skattepligtige jf. statsskatteloven §4 og reglen om globalindkomstprincippet.

1.2. Dine bemærkninger

Vi har modtaget mail af den 16. september 2015 fra din advokat [virksomhed2] ApS hvori der fremføres bemærkninger til SKAT´s forslag af den 3. september 2015.

Din advokat oplyser følgende:
” Jeg har modtaget SKAT´s forslag til afgørelse, som jeg har drøftet med min klient. Det er muligt, at der kan være grundlag for at anse indkomsten for skattepligtig til Danmark, men det kan ikke anerkendes, at der skulle være handlet groft uagtsomt i denne sag, ligesom de talmæssige aspekter i forhøjelse ej heller anerkendes. Jeg skal derfor anmode om, at der afsiges kendelse i sagen, således at denne kan påklages. ”

1.3. Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a, globalindkomstprincippet.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Beløbene du har modtaget i løn samt rejseomkostninger m.v. fra [virksomhed1] AG er skattepligtige jf. statsskatteloven §4. SKAT anser også de modtagne beløb som dækker rejseomkostninger m.v. for skattepligtige idet beløbene ikke er udbetalt efter reglerne i Ligningsloven §9A. Vi har beregnet de skattepligtige beløb ud fra de indsendte lønafregningsnotaer samt de indberettede oplysninger fra danske pengeinstitutter om pengeoverførsler til og fra udlandet.

Du skal selvangive alle dine indtægter og fradrag, uanset hvor i verden de stammer fra (Glo-balindkomstprincippet). Det betyder, at du sammen med din almindelige selvangivelse skal sende en selvangivelse for din udenlandske indkomst. Reglerne om globalindkomstprincippet står i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c.

SKAT anser derfor de modtagne beløb for skattepligtig indkomst.

Bemærkningerne i mail af den 16. september 2015 fra din advokat giver ikke anledning til yderligere ændringer end de ovennævnte.

Vi vil desuden ændre din forskudsopgørelse 2015 ud fra oplysningerne i de indsendte lønafregninger for perioden 1. august 2010 til 8. januar 2015.

Ekstraordinær ansættelse

Det er SKAT´s opfattelse, at du ved ikke at have selvangivet modtagne indtægter i henhold til Money Transfer-oplysninger har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

I de tilfælde, hvor der er tale om, at der er handlet forsætligt eller groft uagtsomt kan der ske ekstraordinær genoptagelse af ansættelsen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, der lyder således:

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Ansættelsen for indkomståret 2010 er herefter genoptaget i henhold til skatteforvaltningens § 27 stk. 1 nr. 5, idet du ved ikke at have medregnet indtægter for det omhandlede indkomstår anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

En ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for 2010 er betinget af, at varsling sker senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der giver grundlag for en ekstraordinær ansættelsesændring, jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

SKATs kontrol af dine indkomstforhold er startet op i forbindelse med projekt Money transfer II, hvor SKAT har modtaget oplysning fra udvalgte banker om pengeoverførsler til og fra udvalgte lande. Det er her konstateret, at du har modtaget overførsler fra [virksomhed1] AG.

SKAT har opstartet sagsbehandling af disse overførsler i brev af 11. august 2015, hvori du er bedt om at redegøre og dokumentere overførslerne til din bankkonto.

Du har efterfølgende via din advokat [virksomhed2] indsendt oplysninger til os i brev af den 26. august 2015.

Det er derfor den 26. august 2015 at SKAT kommer til kundskab om, at du har indkomst, der er selvangivelsespligtig.

SKAT mener derfor, at 6 måneders fristen tidligst kan begynde at løbe fra den 26. august 2015, da SKAT her er kommet til kundskab om, at der er grundlag for en ændring af din skatteansættelse.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om at sagen skal hjemvises til fornyet behandling, med henblik på korrekt opgørelse af forhøjelsen for indkomstårene 2012 til 2014.

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at ændringen for indkomståret 2010 er ugyldig, idet klageren ikke har handlet groft uagtsom.

Til støtte for påstandene har repræsentanten anført:

”...

Overførelserne har således ikke haft indvirkning på selvangivelserne for 2010 - 2014.

I relation til de rejser, som Klager har foretaget, skal det bemærkes, at en væsentlig del af afregningerne relaterer sig til transportomkostninger m.v., og således ikke er indkomst, men tilbagebetaling af udlæg for faktiske udgifter til transport og rejse, jf. bilag 2.1 - 2.18.

Klager har ikke søgt, eller i øvrigt påtænkt, at unddrage sig nogen form for beskatning, men har alene ikke anset honoraret for skattepligtigt, grundet relationen til udenlandske hvervgivere, at opgaverne er udført i udlandet og for udenlandske kunder.

Som bilag 3 - 6 fremlægges kopi af "Assignment Contract".

Begrundelse for klagen

Baggrunden for Vores klager er, at vi for det første ikke kan anerkende, at Klager skulle have handlet groft uagtsomt. Klager har alene været i en vildfarelse omkring skattepligten til Danmark, idet alle forhold omkring Klagers indkomstforhold havde relation til udlandet i den pågældende periode.

Klager var således i en vildfarelse om, hvorvidt de honorarer, som Klager modtog for arbejdet udført i udlandet og for en udenlandsk virksomhed, var skattepligtige til Danmark.

I relation til grov uagtsomhed skal det tillige gøres gældende, at Klager er udenlandsk statsborger, Klager taler, skriver og læser ikke dansk, og at Klager som allerede nævnt alene har arbejdet i udlandet og for udenlandske virksomheder.

I relation til de øvrige indkomstår, altså indkomståret 2012, 2013 og 2014, og selvfølgelig også 2010, hvis Landsskatteretten mod forventning skulle finde, at Klager har handlet groft uagtsomt, skal det for det første gøres gældende, at det fremgår af honorarbilagene, at en stor del af disse angår tilbagebetaling af udlæg, som Klager har afholdt i forbindelse med de ophold, som Klager har haft i udlandet.

Der er således ikke tale om skattepligtige indkomster, men blot tilbagebetaling af udgifter, som arbejdsgiver har skullet afholde i forbindelse med Klagers ophold i udlandet.

I 2010 er udgør disse udlæg EURO 118,7 svarende til kr. 890 kr., i 2012 EURO 7.078,26 svarende til kr. 53.086, i 2013 EURO 4.149,59 svarende til kr. 31.121,92 og i 2014 EURO 5.086,95 svarende til kr. 38.152.

Såfremt det er SKATs opfattelse, at der ikke er tale om omkostninger efter udlæg, vil sagen under alle omstændigheder skulle hjemvises til fornyet behandling ved SKAT, idet der herefter skal ske vurdering af retten til fradrag for udearbejde.”

Af repræsentantens supplerende indlæg fremgår:

”Vi har gennemregnet tallene igen, og vi må konstatere, at vi har lavet en regnefejl. Det korrekte tal for 2012 er 7.513,35 Euro, omregnet til kurs 7,5 svarer dette til kr. 56.350,

13. Vi har fejlagtigt beregnet udlæggene til kr. 53.086.

Udlæggene er beregnet på baggrund af posterne "Expenses" i bilag 2.6 - -2.9. Disse udgør:

Bilag 2.6 1.879,00 Euro

Bilag 2.72.219,95 Euro

Bilag 2.8 1.752,68 Euro

Bilag 2.9 1.661,72 Euro

I alt7.513,35 Euro

Det er således en beklagelig regnefejl der gør, at vi fremkommer med beløbet 7.078,26 Euro, der omregnet med kurs 7,5 svarer til kr. 53.086.

Det korrekte opgjorte udlæg for 2012 er således 7.513,35 Euro, omregnet med kurs 7,5

svarende til kr. 56.350,13.

Derudover har vi opgjort det rejsefradrag, som Klager er berettiget til i henhold til ligningslovens § 9A, stk. 4, hvorefter der er ret til et fradrag på 25 % af stardardfradragssatsen for kost og logi, såfremt der er betalt for udlæg.

Satserne var for 2010, kr. 455, for 2011, kr. 455, for 2012, kr. 455, for 2013, kr. 455, for 2014, kr. 464 og for 2015 kr. 471.

25 % fradragene udgør således for 2010 kr. 113,75, for 2011 kr. 113,75, for 2012 kr. 113,75, for 2014 kr. 116 og for 2015 kr. 117,75.”

Landsskatterettens afgørelse

Formalia - indkomståret 2010

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen kan varsle en ændring i ansættelsen af den skattepligtige indkomst frem til den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

SKAT har udsendt forslag den 3. september 2015 og afgørelsen er dateret den 23. september 2015.

For så vidt angår indkomstårene 2012, 2013 og 2014 har SKAT således varslet ansættelsesændringen inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26.

For så vidt angår indkomståret 2010 er den ordinære frist for genoptagelse udløbet.

Det følger dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at, uanset fristerne i lovens § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres på initiativ af told- og skatteforvaltningen, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Klageren har i årene 2010-2014 modtaget løn fra en udenlandsk arbejdsgiver. Der er samlet set tale om betydelige beløb, som klageren har fået udbetalt i en årrække, uden at oplyse SKAT herom. Klageren har ikke selvangivet den modtagne løn til SKAT. Pengene er blevet indsat på klagerens konti i [finans1] og [finans2].

Ved at undlade at oplyse om indtægterne og dermed hindre SKAT i at foretage en korrekt skatteansættelse, må klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt, hvorfor ansættelsen for indkomståret 2010, har kunnet foretages efter udløbet af den ordinære ligningsfrist jf. skatteforvaltningslovens 27 stk. 1 nr. 5. Dette kan udledes af SKM2008.905.H og SKM2013.337.LSR. Ukendskab til reglerne medfører ikke, at der ikke er tale om uagtsomhed, hvilet kan udledes af SKM2001.575.LSR

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 regnes fra kundskabstidspunktet, hvilket må anses som det objektive kundskabstidspunkt for myndigheden, og hvor man med rimelighed må tilregne myndigheden kundskab. Hvis myndigheden f.eks. på grund af langsommelig sagsbehandling eller andet først får opstartet sagsbehandlingen sent op imod 6-måneders fristen, og derved ikke når at sende forslag til afgørelse, da vil fristen for at behandle sagen være overskredet på grund af passivitet.

Kundskabstidspunktet anses at være der, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at kunne foretage en korrekt ansættelse. Der må i henhold til forholdets individuelle karakter vurderes, hvornår forvaltningen kan siges at have tilstrækkelige oplysninger til at foretage ansættelsen.

Reaktionsfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Derfor skal fristen ikke regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT har modtaget rådata i projekt Money Transfer II. Fristen kan tidligst regnes fra den 26. august 2015, hvor klagerens repræsentant har besvaret SKATs anmodning om redegørelse og dokumentation for overførsler til klagerens bankkonto. Det lægges til grund, at SKAT først på det tidspunkt var i besiddelse af det fornødne grundlag til at varsle ansættelsesændringerne for indkomståret 2010. Dette kan udledes af SKM2013.910.BR

Det findes derfor, at 6-måneders reaktionsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 26. august 2015, og at SKATs varsling af ansættelsesændringerne for indkomståret 2010 er foretaget rettidigt.

Det bemærkes endvidere, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ligeledes er opfyldt.

Landsskatteretten finder derfor ikke, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren har i indkomstårene 2010 - 2014 været registreret med folkeregister adresse i Danmark. Da der ikke foreligger dokumentation for, at klageren ikke skulle have bopæl i Danmark i indkomstårene 2010 til 2014 finder retten, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Som fuldt skattepligtig her til landet er klageren skattepligtig af al sin indkomst, uanset om denne hidrører fra Danmark eller udlandet, jf. globalindkomstprincippet i statsskattelovens § 4. Indkomst skal beskattes på det tidspunkt, der er erhvervet endeligt ret til beløbet.

Det følger af skattekontrollovens § 1, at enhver, der er skattepligtig i Danmark, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og sin ejerbolig. Endvidere følger af skattekontrollovens § 16, at den skattepligtige, hvis ansættelsen er for lav, skal underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

De beløb som klageren har modtaget, er som udgangspunkt skattepligtige, idet de anses for at være løn jf. statsskattelovens § 4.

Når henses til det oplyste omkring klagerens arbejdsforhold, lønsedler og fremlagte kvitteringer vurderes der at være grundlag for nedsættelse af SKATs forhøjelse. Det findes således sandsynliggjort at klageren i forbindelse med sit arbejde har haft udlæg, svarende til det, som fremgår af lønsedlerne.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse i indkomståret 2010 med 877 kr., i indkomståret 2012 med 55.987 kr., i indkomståret 2013 med 30.947 kr. og i indkomståret 2014 med 37.922 kr.

Klageren har anmodet om fradrag for rejseudgifter jf. ligningslovens § 9A, stk. 7, jf. stk. 4. Idet der er tale om en ændringsanmodning, skal der rettes henvendelse til SKAT, med henblik på genoptagelse af skatteansættelsen for de relevante indkomstår. Det bemærkes, at SKAT ikke har truffet afgørelse herom.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse.