Kendelse af 14-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-04-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2013

Overført penge fra Libanon til indfrielse af privat lån, anset som skattepligtigt

280.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2014

Overført penge fra Libanon via svoger [person1],

anset som skattepligtigt

280.640 kr.

0 kr.

0 kr.

Overførte beløb fra Libanon

Anset som skattepligtige, da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation på hvad, pengene vedrører.

71.111 kr.

0 kr.

0 kr.

Skønsmæssig forhøjelse, jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3

På grund af negativt privatforbrug

270.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i2013 har påbegyndt virksomhed med sushi-restauranter. Virksomheden drives nu gennem selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1].

Selskabet blev den 25. juni 2014 stiftet af [person1], idet klageren og [person1] ville påbegynde virksomheden sammen. Klageren er nu direktør i selskabet.

Som følge af ønsket om at starte virksomhed, har klageren hjemtaget nogle at sine penge, der var i udlandet, til fortsat investering gennem selskabet.

SKAT har modtaget oplysning fra politiet om mistanke om hvidvask sammen med flere personer og på det grundlag iværksættes undersøgelse af dine økonomiske forhold.

SKAT modtager bankkonto udskrifter for klagerens konti i [finans1] og [finans2]. SKAT konstaterer, at der er flere poster, der kræver nærmere undersøgelse. SKAT har derfor anmodet om nærmere redegørelse for indsætninger på kontiene samt nærmere forklaring til, hvad pengene er anvendt til.

SKAT oplyser, at de har modtaget oplysninger fra klagerens svoger om, at klageren via svogerens konto har fået overført følgende beløb fra Libanon:

Dato

Tekst

Beløb

Forklaring

19.02.2014

[person1]s konto

161.887,24 kr.

[person2]s penge overført fra Libanon

21.03.2014

[person1]s konto

53.753,98 kr.

[person2]s penge overført fra Libanon

04.04.2014

[person1]s konto

64.949,25 kr.

[person2]s penge overført fra Libanon

11.08.2014

[person1]s konto

38.571,41 kr.

[person2]s penge overført fra Libanon

03.09.2014

[person1]s konto

-38.521,41 kr.

[person1] afviste overførslen

Sum

[person1]s konto

280.640,67 kr.

Klageren har til SKAT oplyst, at det overførte beløb fra Libanon, var penge fra ”hovedpuden” og lån fra venner. Penge fra ”hovedpuden” betyder ifølge repræsentanten, at der er tale om overførsel af penge som klageren tidligere har overført til udlandet.

Repræsentanten har oplyst, at SKAT, for indkomstårene 2007 og 2008 har genoptaget en tidligere afgørelse. Det fremgår af genoptagelsen, at der foreligger oplysning om, at klageren har overført penge til udlandet.

Udover beløb, som er overført til svogerens konto, er der sket overførsel fra Libanon, til klagerens egen konto:

Dato

Tekst

Beløb

16.09.2014

[...]

37.739,12 kr.

17.10.2014

[...]

33.372,29 kr.

Sum overført fra Libanon til egen konto

71.111,41 kr.

Klageren har til SKAT oplyst, at der var tale om penge lånt af ”[person3]”, som skulle tilbagebetales, når klageren havde penge.

Klageren har til Skatteankestyrelsen indsendt gældsbrev vedr. udlån til [person3] samt dokumentation for overførsler på samlet 71.111 kr., som er afdrag modtaget fra [person3].

Klageren har til SKAT oplyst, at han i 2011 har lånt penge af privatpersoner. Han har til SKAT oplyst, at flere af lånene var indfriet:

Navn

Beløb

Forklaring

[person4]

280.000 kr.

Oplyst, at det er afviklet

[person4]

100.000 kr.

Brev fra advokat vedr. kontant indfrielse den 9.9 2013

[person5]

120.000 kr.

Oplyst, at det er afviklet

[person6]

84.061 kr.

Aktiv

[person6]

109.745 kr.

Aktiv

Moster

162.983 kr.

Aktiv

Moster i Libanon

180.287 kr.

Aktiv

[person7]

200.000 kr.

Skylder 15.000

[person8]

100.000 kr.

Oplyst, at det er afviklet

[person9]

-95.948 kr.

0

SKAT har i forbindelse med undersøgelse af private udlån rettet henvendelse til [person4], der har fremsendt dokumentation på, at klageren den 10. juli 2013 har overført 289.114,53 kr. fra Libanon direkte til [person4]. Pengene overføres til indfrielse af gældsforhold. Da gælden kun udgjorde 280.000 kr. har [person4] tilbagebetalt 9.154,53 kr.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet indkomsten, idet klageren i 2014 havde et negativt privatforbrug på 272.454 kr.

SKAT har haft klagen til udtalelse og har oplyst, at det efter en fornyet gennemgang af sagen, er SKATs vurdering at ansættelsesændringen skal nedsættes til 0 kr. for både 2013 og 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2013 med 280.000 kr. vedrørende overførsler fra Libanon, indkomsten for 2014 er forhøjet med 280.640 kr. og 71.111 kr. vedrørende overførsler fra udlandet, samt skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst for 2014 med 270.000 kr. idet klageres privatforbrug i 2014 var negativt.

Til støtte for ændringen har SKAT blandt andet anført (citat):

”[...]

Skattemæssige ligningsfrister.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes med visse undtagelse og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægt, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Som hovedregel skal SKAT afsende varsel om foretagelse eller ændring af din ansættelse af ind­ komst- eller ejendomsværdiskat senest den 30. juni i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1,1 pkt. i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Det fremgår endvidere af Bekendtgørelsens § 3, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt for årene før 2012. Det skyldes, at du efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at dine skatteansættelser er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du ikke har op­ lyst SKAT om din reelle indkomst.

Når en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt medfører det, at du i stedet er omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Det fremgår heraf, at en ansættelse skal varsles senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb og at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Regler for udførsel af penge fra Danmark.

Rejser du ind eller ud af Danmark med et beløb, der svarer til 10.000 euro (ca. 75.000 kr.) eller mere, skal du angive beløbet til SKAT.

Det gælder også, hvis du sender beløb, der svarer til 75.000 kroner eller mere, ud af Danmark eller modtager et beløb af den størrelse fra udlandet.

Det gælder uanset typen af valuta, eller om pengene er i kontanter, rejsechecks eller værdipapirer.

1.2 Begrundelse og dokumentation.

Ved gennemgang af kontiene for årene 2013 og 2014 er der kontante indsætninger samt overførsel af beløb fra Libanon der anses som skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

I forbindelse med undersøgelse af penge overført fra Libanon til Danmark har SKAT haft kontakt med din svoger [person1] der oplyser, at du har fået overført penge til hans konto.

[person1] har oplyst til SKAT, at flg. indsætning fra Libanon på hans konto var dine penge.

Dato

Tekst

Beløb

19.02 2014

Indsat på svogers konto

161.887,24 kr.

21.03 2014

Indsat på svogers konto

53.753,98 kr.

04.04.2014

Indsat på svogers konto

64.949,25 kr.

11.08.2014

Indsat på svogers konto

38.571,41 kr.

03.09.2014

Afvist overførsel

-38.521,41 kr.

Sum

280.640,67 kr.

Der er udover overførsel af penge fra Libanon direkte til din svoger ligeledes overført penge til egen konto.

Dato

Tekst

Beløb

16.09 2014

[...]

37.739,12 kr.

17.10 2014

[...]

33.372,29 kr.

Sum overført fra Libanon til egen

71.111,41 kr.

egen konto

Du oplyser på mødet, at overførsel den 16.09 2014 på 37.739,12 kr. og den 17.10 2014 på 33.372,29 kr. var penge overført fra Dubai til kontoen i [finans2].

Pengene var lånt af "[person3]" - ven til dig. Pengene skulle tilbagebetales når du har penge.

Da der ikke foreligger fyldestgørende dokumentation på evt. låneforhold eller hvor pengene kommer fra er det SKATs opfattelse, at pengene overført fra udlandet er skattepligtig jf. SL § 4.

Privat lån indfriet ved overførsel af penge fra Libanon.

Der er i forbindelse med undersøgelse af private lån rettet henvendelse til [person4].

[person4] har fremsendt dokumentation på, at du den 10. juli 2013 overfører 289.114,53 kr. fra Libanon direkte til ham vedr. indfrielse af gældsforhold. Da gælden kun udgjorde kun 280.000 kr. tilbagebetalte [person4] den 11.09 2013 det for meget betalte 9.154,53 kr. retur.

Det er SKATs opfattelse, at det overførte beløb på 280.000 kr. fra Libanon til [person4]s konto anses for skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4.

Der foreligger ikke dokumentation på om de overførte beløb er beskattet i udlandet eller hvor pengene stammer fra.

Der henvises endvidere til S KM2015.382BR

Udland. fri disposition.

Sagen drejede som om en ekstraordinær genoptagelse på baggrund af SKATs "Projekt Money Transfer". Der var i indkomståret 2005 overført $ 110.000 til sagsøgernes konto fra en jordansk bank, som sagsøgerens skattepligtige indkomst blev forhøjet med.

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at beløbet, der blev indsat på As konto skal medregnes som årsindtægt i medfør af statsskattelovens § 4. Der er usikkerhed om, hvem der har oveiført pengene til kontoen, og det kan således ikke lægges til grund, at beløbene stammer fra BA. Desuden har A ikke dokumenteret, at de oveiførte beløb er skattefri indkomst. De overførte beløb var ikke afsondret fra hendes egen formue men indgik blot på hendes bankkonto. Hun havde fuld råderet over de penge, der stod på hendes konto. På baggrund heraf må det lægges til grund, at pengene blev erhvervet som en del af As samlede årsindtægt, jf. statsskattelovens § 4. A har bevisbyrden for, at pengene ikke er skattepligtig indkomst, og denne bevisbyrde har hun ikke løftet.

Grundlag

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteyder skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6B.

Da pengene er indsat på din konto og du har haft fuld råderet over beløbene samt ikke fremsendt dokumentation for pengestrømmen.

Der foreligger endvidere ikke dokumentation for at beløbene er beskattet i udlandet.

Selv om du har betalt skat i udlandet, skal indkomsten alligevel selvangives i Danmark efter de danske skatteregler. Du skal selv sørge for at give nedslag for den skat, der er betalt i udlandet, så der ikke sker dobbeltbeskatning.

På baggrund heraf må det lægges til grund, at pengene blev erhvervet som en del af din samlede årsindtægt, jf. statsskattelovens § 4. Du har bevisbyrden for, at pengene ikke er skattepligtig indkomst, og denne bevisbyrde har du ikke løftet.

Det er SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af alle overførsler fra Libanon herunder overførsel via din svoger [person1].

Skønsmæssig forhøjelse.

Privatforbrug

SKAT har på grundlag af de modtagne kontoudtog opgjort husstandens privatforbrug.

De modtagne kontoudtog fra [finans2] og [finans1] er skannet ind i regneark og alle posteringer er konteret og anvendt i en indirekte opgørelse. Jf. bilag A.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af højesteret i domme af 21. juni 1967 (ugeskrift for Retsvæsen 1967,35) og 5. februar 2002 (SKM2002.7D.HR). Skattemyndighederne kan efter skøn fastsætte indkomsten, så den giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indtægtskilde.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at du har rådet over en formue eller har optaget private lån, der har kunnet dække privatforbruget.

Det er SKATs opfattelse, at privatforbrugsopgørelsen vil vise et negativt privatforbrug hvis ikke de modtagne beløb fra udlandet samt kontante indsætninger medregnes. Indsætningerne anses at være skattepligtige til Danmark, da ikke andet er dokumenteret.

Skatteyders bemærkning til udsendt forslag.

Tak for dit brev af 14. august som er modtaget i går den 19. august.

Jeg kan selvfølgelig IKKE acceptere SKAT's forslag til ændring af skatten for 2013 og 2014.

Der er tale om en samlet foreløbig forslået forhøjelse på kr. 900.000 bedes SKAT oplyse om der skal beskikkes en forsvarer mht. skatteansættelsen for 2013/14, idet jeg er bekendt med jf. tidligere at SKAT selv siger at under dkr. 250.000 = skattesag over dkr. 250.000 = politisag.

Jeg kan som altid forklare og dokumentere mine pengebevægelser med mere. Jeg kan dog erkende at nogle gange glemmer jeg eller husker ikke rigtigt, men når jeg kigger mine papirer ekstra igennem er der ALTID styr på tingene og dokumentationer.

Som du jo nok er klar over er min sag et længere forløb hos SKAT. Her kan bl.a. nævnes Dubai forløbet

Jeg har tidligere forklaret og dokumenteret at der i år 2008 var overført/udlånt til [person10] i Dubai Dkr. 919.639,20.

Der blev skrevet følgende i sagsfremstillingen " [person2] ønskede ikke at udtale sig om hvor meget der er tilbagebetalt"

Det er dokumenteret og accepteret af SKAT at der er overført penge fra mig fra Danmark til Dubai over 2 omgange (januar og april 2008)

Der er og kan være sket ændringer i låneforholdet siden 2008 !

Dette er forklaret i brevet skrevet som punkt 4, Bilag C benævnt "hovedpuden" = penge fra 2008/09.

Vi kan vel godt blive enige om... rent teoretisk

"at HVIS jeg har fået penge tilbage fra udlånet til [person10] er der IKKE tale om skattepligtig indkomst MEN tilbagebetaling af lån.??????

Vil du venligst bekræfte dette skriftligt"

Jeg har i tidligere mail til SKAT anmodet om hvordan jeg skal forholde mig til lån optaget i 2015 i Libanon hvor pengene skal sendes til Danmark. Jeg er blevet lovet en redegørelse/vejledning men har endnu IKKE modtaget denne.

Revisors bemærkning til udsendt forslag.

Vegne [person2] fremsendes hermed svar på SKAT's brev af 14. august 2015. SKAT foreslå at ændre skatten således:

2013 280000

2014 621751

Skatteyder kan ikke acceptere forslaget og har følgende kommentarer:

Selve sagen ses som en fortsættelse af tidligere sag hvor SKAT har kigget på skatteyders indtægts­ og formueforhold.

Indkomståret 2013

[person2] har fra familiemedlem [person11] lånt US Dollars 50.000.

Beløbet er overført direkte fra [person11] i Libanon til [person4] i DK ved BANK overførsel via [finans3]/[finans4].

Der vedlægges overførselskvittering fra [finans3] samt lånedokument.

Skatteyder [person2] har redegjort for og bevist at han har LÅNT penge i Libanon og at pengene er overført via [finans3]/[finans4] til [person4]

Skatteyder [person2] har dermed løftet bevisbyrden for at pengene er overført fra udlandet til DK, at der er tale om et dokumenteret låneforhold og derfor kan [person2] IKKE blive beskattet af beløbet som anden indkomst i DK

SKAT henviser endvidere til SKM2015.382BR, Projekt Money Transfer

Denne henvisning kan efter min opfattelse IKKE anvendes som løftestang i nærværende sag., fordi SKAT opførte usikkerhed om bl.a.:

Der er usikkerhed om HVEM, der har overført pengene til kontoen
det er ikke dokumenteret at det overførte beløb er skattefri indkomst

Disse usikkerheder/tvivl er IKKE tilstede i nærværende sag.

[person2] har fremlagt fuld dokumentation for afsender og modtager. [person2] har lånt penge i Libanon af familiemedlem overførsel er sket via offentlige godkendte banker.

[person2] er efter min overbevisning IKKE oplysningspligtig eller ansvarlig for et familiemedlems skatteforhold i Libanon.

[person2] kan således efter min overbevisning IKKE beskattes af beløbet kr. 280.000.

Undertegnede er af den opfattelse SKAT's opgørelse af formue primo er mangelfuld. I tidligere sag er det kommet frem således:

a.Ændringer til primo

[person2] har overført af allerede beskattede midler i DK kr. 919.639.20

Beløbet fremgår af opgørelse (Bilag 11-5 side 39) udfærdiget 5/8 2011 af SKAT. SKAT har i samme sag konkluderet at der er tale om udlån fra DK til Dubai og dokumenteret pengestrømmen.

Udlånet var til [person10].

Udlånet er IKKE indarbejdet i SKAT's opgørelse af formue primo.

[person10]s tilbagebetaling af lånet er ikke indarbejdet i formueopgørelsen

[person2] er anmodet om at fremsende dokumentation for penge i udlandet. Da der er tale om et udlån, kan der naturligvis ikke indhentes anden dokumentation end den SKAT allerede har godkendt/er bekendt med.

b) Ændringer til primo

[person2] er i lufthavnen i tolden noteret for at udfore Dkr. 300.000 fra DK til Libanon. Beløbet var hævet i en dansk bank og [person2] medbragte bankkvittering der dokumenterede pengebeløbet.

Der vedlægges dokumentation for forholdet.

Delkonklusion pkt. a) og pkt. b)

Skatteyder [person2] finder det således bevist og dokumenteret at [person2] fra DK til Libanon/Dubai har overfort for forhold a) og forhold b) i alt Dkr. 1.219.639.

Beløbet er allerede beskattede penge fra DK og derfor er der naturligvis ikke betalt SKAT af beløbene i Libanon

Disse penge er dem [person2] forklarer SKAT om ved mode 2. juni 2015 Dette beløb er benævnt "hovedpuden" i SKAT's brev

PS baggrund af ovenstående pkt. a) og pkt. b) kan der nu svares på Indkomstår 2014

Indkomstår 2014

Ad Dkr. 280.640

SKAT agter at forhøje indkomsten med dkr. 280.640.

Efter oplysninger fra [person2]s svoger ligger SKAT til grund at:

"overfort [person2]s penge fra Libanon via Svoger [person1]"

SKAT konkluderer således at der er tale om [person2]s EGNE penge. [person2] bekræfter på mødet den 2. juni 2015 at der er tale om EGNE penge.

Skatteyder [person2] har i tidligere sag redegjort for og bevist jf. pkt. a) og pkt. b) at han har overfort allerede i DK beskattede penge fra DK til Dubai/Libanon.

Når pengene føres retur fra Libanon/Dubai til DK kan der s5ledes IKKE være tale om skattepligtige beløb jf. SL §4 som SKAT foreslår.

Skatteyder [person2] har loftet bevisbyrden for at pengene er overfort fra DK til udlandet og SKAT har accepteret/godkendt forholdet i tidligere sag.

[person2] har løftet bevisbyrden at der er tale om EGNE penge samt via bankoverførsel dokumenteret pengenes tilstedeværelse herunder at der er tale om allerede beskattede midler i DK. Der er endvidere ingen usikkerhed omkring personer m.v., der har medvirket ved overførslerne

[person2] kan således efter min overbevisning IKKE beskattes of beløbet kr. 280.640, nar der er tale om at [person10] tilbage betaler et Ian til [person2]

At [person2] overfører tilbagebetalingerne til DK gør. IKKE [person2] skattepligtig

Indkomstår 2014

Ad Dkr. 71.111,41

SKAT agter at forhøje indkomsten med dkr. 71.111,41

Penge er overfort fra Libanon til DK

[person2] har på møde 2. juni 2015 forklaret at der var tale om tilbagebetaling af lån, som tidligere var udlånt til [person3].

Der vedlægges udarbejdet lånedokument mellem [person2] og [person3]. Der vedlægges kopi af skatteyders pas, der viser at skatteyder har været i Libanon

Selve pengebeløbet er den del af de oprindelige penge i Udlandet, benævnt "hovedpuden" if. tidligere er pengene oprindeligt beskattet i DK og efterfølgende overfort til udlandet. [person3] er skatteyders bedste ven.

[person2] kan således efter min overbevisning IKKE beskattes of beløbet kr. 71.111,41, når der er tale om at [person3] tilbage betaler et Ion til [person2]

At [person2] overfører tilbagebetalingerne til DK Or IKKE [person2] skattepligtig

Indkomstår 2014

Ad Dkr. 270.000

SKAT agter at forhøje indkomsten med dkr. 270.000

Beløbet stammer fra opgørelse af privatforbrug:

Skatteyder og undertegnede mener at SKAT's opgørelser indeholder fejl og mangler til fordel for [person2], hvorfor efterfølgende forklaring indeholder en række underpunkter.

Udlån.

Pa mode 9. januar 2015 sporger SKAT [person2] om hvilke private lån der er aktive og hvilke Ian der er afviklet

Opr.

2014

[person5]

120.000,0

0,00

[person7]

200.000,0

15.000,0

[person8]

100,000,0

0,00

DVS. SKAT indregner i privatforbrugsopgørelsen en total afvikling of lån på Dkr. 405.000 Dette tal er medvirkende som del til negativt privatforbrug

SKAT skriver:

"du bedes medbringe dokumentation på hvornår og hvordan betalingen er sket samt oplysning om de andre private lån ligeledes er indfriet."

[person2] har nu gennemgået nedennævnte 3 laneforhold og har følgende forklaringer

[person5]:

[person2] kan IKKE genkende beløbet Dkr. 120.000.

SKAT bedes venligst fremsende dokumentation for lånet, herunder hvornår og hvordan lånet er opstået.

[person2] kan finde dokumentation på lån og tilbagebetaling af lån på Dkr. 230.000 Lån dkr. 230.000 er indarbejdet i tidligere sag.

[person8]:

Lånet er afviklet ved hævet kontant den 14/7 2009 og efterfølgende afleveret til [person8] Der vedlægges kontoudskrift fra [finans1], der viser omtalte kontante hævning.

[person7]:

Lånet er afviklet via flere små betalinger, jf. oversigt som vedlægges

Såfremt SKAT når frem til at lånene til [person8], [person7] og [person5] er afviklet tidligere skal afviklingen af låneforholdene indgå i andre indkomstår end 2014. Dermed forbedres privatforbruget i 2014 opgørelsen med Dkr. 396.000

Kontant hævet:

SKAT har noteret at [person2] den 6/9 2013 har hævet kontant dkr. 200.000 SKAT forudsætter dette beløb som "forbrugt" i 2013

Der vedlægges udbetalings kvittering for Dkr. 200.000 hævet kontant i [finans2]. SKAT bedes redegøre for hvorfor SKAT anser hele beløbet som værende forbrugt. jf. privatforbrugsberegningen

Spilleindtægter:

I den tidligere sag indgik spillegevinster som en del af/forklaring af privatforbrugsberegning. Skatteyder har i lighed med tidligere at positive spillegevinster som skal/burde indregnes i privatforbrugsopgørelsen.

2. SKATs afgørelse.

Advokatbistand.

Da der er tale om en skattesag ydes der ikke beskikket forsvarer.

Lån optaget i 2015 i Libanon

Da SKAT foretager ændring af årene 2013 og 2014 og de fremsendte lån i Libanon er optaget i 2015 er lånet ikke indarbejdet.

Penge fra Libanon/Dubai.

Du oplyser i klagen, at penge der er "under hovedpuden" er de penge som blev overført på 2 check på i alt 919.639,20 kr.

De overførte beløb er udlånt til [person10].

Du skriver endvidere, at HVIS pengene tilbagebetales fra [person10] er der ikke tale om skattepligtig indkomst, men tilbagebetaling af lån?

Begrundelse.

Den 30-01 2008 og 15-04 2008 købte du 2 check i [finans2] på henholdsvis 570.150 DKK. og 348.534,60 DKK. og begge er udstedt til [person10].

Der foreligger ingen dokumentation/oplysning på, om de 2 check er afleveret til [person10] i Dubai eller anvendelse.

Du oplyser i forbindelse med afhøring den 17. maj 2011 hos [politiet], at check på 349.389,20 er brugt til at indfri lån på 350.000 kr. til selskabet [virksomhed2] ApS.

SKAT er derfor af den opfattelse, at de penge "under hovedpuden" ikke er fra de 2 check udstedt til [person10].

Der foreligger ikke dokumentation på om de overførte beløb er beskattet i udlandet eller hvor pengene stammer fra.

Din revisor fremsender den 18.09 2015 i klagen

lånedokument af 28. januar 2014 hvor du af [person3] har lånt 100.000 kr. der tilbagebetales den 17.09 2014 med 37.739,12 kr. og den 20.10 2014 med 33.372,29 kr.

SKAT har jf. skattekontrollovens § 8D anmodet banken om, at fremsende kopi af overførsel fra Libanon den 17.09 2014 med 37.739,12 kr. og den 20.10 2014 med 33.372,29 kr.

SKAT har modtaget kopi af bilagene der viser, at betalingen ikke kommer fra udlåner [person3]. Bilag vedlagt.

Der foreligger ikke dokumentation på om de overførte beløb er beskattet i udlandet eller hvor pengene stammer fra

Det er stadig SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af alle overførsler fra Libanon.

Skønsmæssig forhøjelse.

Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at du har rådet over en formue eller har optaget private lån, der har kunnet dække privatforbruget.

Der er i sagen for tidligere år foretaget indsætninger af beløb på din konto. De indsatte beløb har du til politiet oplyst, at det drejer som om låneforhold og derfor er de indarbejdet i privatforbrugsopgørelsen.

Du har i 2011 lånt penge af private personer.

På mødet den 9. januar 2014 oplyste, du at flere af lånene var indfriet.

Navn

Beløb

Forklaring

[person4]

280.000 kr.

Oplyst, at det er afviklet fra de 189.000

[person4]

100.000 kr.

Brev fra advokat vedr. kontant indfrielse den 9.9 2013

[person5]

120.000 kr.

Oplyst, at det er afviklet

[person6]

84.061 kr.

Aktiv

[person6]

109.745 kr.

Aktiv

Moster

162.983 kr.

Aktiv

Moster i Libanon

180.287 kr.

Aktiv

[person7]

200.000 kr.

Skylder 15.000

[person8]

100.000 kr.

Oplyst, at det er afviklet

[person9]

-95.948 kr.

0

Du forklarer flg. - indarbejdet med kursiv

Jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 (lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. l 1 2005) kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Det er dig der efter skattekontrollovens bestemmelser skal dokumentere dine indtægtsforhold.

Der stilles samme dokumentationskrav til privat dispositioner af betydning for privatforbruget som til erhvervsmæssige dispositioner. Hvis selvangivelsen er utilstrækkelig, kan indkomsten ansættes skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det er SKATs opfattelse, at privatforbrugsopgørelsen vil vise et negativt privatforbrug hvis ikke de modtagne beløb fra udlandet samt kontante indsætninger medregnes. Indsætningerne anses at være skattepligtige til Danmark, da ikke andet er dokumenteret.

Spilleindtægt.

Revisor anfører endvidere i klagen, at du har regnskab vedr. spilleindtægter som du vil indsende. Din advokat har telefonisk fået oplyst, at regnskabet kan fremsendes til SKAT.

Du skriver i mail af 23.09 2015 kl. 10:25:

Det er helt korrekt og har nævnt det i tidligere mails. Jeg kigger forbi med det.

Da SKAT ikke modtaget noget regnskab der dokumenterer, at der har været anden indtægt fastholdes den skønsmæssig forhøjelse på 270.000 kr.”

SKAT har i udtalelse af 16. september 2016 anført:

”Efter fornyet gennemgang af sagen, er det vores vurdering, at ansættelsesændringen skal nedsættes til 0 kr.for både 2013 og 2014.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af overførsler fra Libanon, samt ikke grundlag for skønsmæssig ændring.

Til støtte for påstanden har repræsentanten blandt andet anført:

Bemærkninger vedrørende indkomståret 2013

...

Oprindelig overførsel på kr. 919.639,20 fra klageren til Libanon.

I 2008 overførte klageren et beløb på kr. 919.339,20 til Dubai. Der var tale om et udlån til [person10].

Der fremlægges som Bilag 6: Kopi fra [finans2] vedr. udstedelse af check stor kr. 570.000,(med tillæg af provision kr. 150) og som Bilag 7: Kopi fra [finans2] vedr. udstedelse af check stor kr. 349.339,20 (med tillæg af provision kr. 150). Samlet set udgør de beløbet stort kr. 919.339,20. Der vedlægges som Bilag 8 kopi af kontoudtog, der viser at beløbene er hævet på konto tilhørende klageren.

Der har tidligere verseret en civil skattesag vedrørende skatteårene 2007-2010 og skattestraffesag mod klageren vedrørende indkomstårene 2007 - 2009, hvor dette beløb tidligere er blevet behandlet.

Der fremlægges som Bilag 9 kopi af side 16/18 iSKATS sagsfremstilling, hvoraf fremgår at beløbet har været drøftet og har indgået som et moment ibehandlingen af straffesagen.

Der fremlægges som Bilag 10 kopi af SKATS privatforbrugsopgørelse udarbejdet af SKAT v/ [person12] den 23. august 2011, Bilag 11-5, herunder Bilag 11-5, side 4 og side 9. Også her fremgår beløbet, som dermed er indgået i sagsbehandlingen for de tidligere indkomstår.

Der vedlægges som Bilag 11: SKATs genoptagelse af kendelse vedrørende indkomstårene 2007 og 2008. Af denne fremgår bl.a., at de skønsmæssige forhøjelser i de nævnte indkomstår bortfaldt. Det overførte beløb må dermed anses at være godkendt af SKAT som beskattede midler, idet SKAT i modsat fald ville have foretaget/fastholdt en skønsmæssig forhøjelse.

Det kan således udledes, at det omhandlede beløb på kr. 919.339,20 under den tidligere skattesag var SKAT bekendt, jf. tillige Bilag 11, side 4/21, og således er blevet behandlet i forbindelse med den tidligere civile skattesag vedrørende indkomstårene 2007-2010 og skattestraffesag vedrørende indkomstårene 2007 til 2009.

Det må således under nærværende sag lægges til grund, at klageren har overført et beløb på kr. 919,339,20 af beskattede midler til Dubai.

Der fremlægges som Bilag 12 kopi af påtaleopgivelse af 22. maj 2014 fra [politiet] vedrørende forhold i årene 2007, 2008 og 2009.

Der vedlægges tillige som Bilag 13 kopi af brev fra SKAT, hvoraf fremgår, at SKAT har godkendt skatteansættelserne for 2011 og 2012, herunder bl.a. vedrørende afvikling af private lån og privatforbrug.

Overførsel på kr. 300.000 ved flyrejse til Libanon.

Klageren medtog endvidere kr. 300.000 på en flyrejse til Libanon den 12. august 2009, jf. Bilag 14 og Bilag 15.

Tolderne optalte beløbet til de kr. 300.000, hvorefter forholdet blev anmeldt, og klageren fik udleveret beløbet på kr. 300.000 igen, som klageren derefter tog med til Libanon.

Der fremlægges kvitteringer fra kontohævninger fra klagerens konto i [finans1] A/S. Der var således tale om nogle i Danmark beskattede midler, som klageren medtog til Libanon med henblik på eventuel investering. Klageren fik dog aldrig investeret beløbet.

Det fremhæves, at klageren ikke var bekendt med, at han ikke måtte medtage så mange penge i kontanter udeklareret, hvilket medførte bødesagen, men det ændrer ikke på, at der er tale om nogle i Danmark beskattede beløb.

Dette forhold viser tillige, at klageren har et større aktiv - et pengebeløb i Libanon.

Det klagerende tilhørende - beskattede - beløb i udlandet er bl.a. forklaringen på:

1. Tilbageførelsen af beløbet på kr. 280.640 via [person1]s konto (I år 2014)
2. Udlånet den 29. januar 2014 på stort kr. 100.000 til [person3].

SKATS forhøjelse med kr. 280.000

Klageren har optaget et lån af sin moster - [person11] - i Libanon på USD 50.000. Der henvises til gældsbrev, jf. Bilag 16 (udfærdiget på arabisk).

Gældsbrevet er underskrevet af klageren den 28. januar 2014 i forbindelse med hans besøg i Libanon. Der fremlægges som Bilag 16 A kopi af klageren pas med stempler der dokumenterer at han har været i Libanon den 28/1 2014.

Klageren optog lånet i Libanon for at tilbagebetale det af klageren optagne lån stort kr. 280.000 til [person4].

Beløbet er overført fra den libanesiske bank [finans5], [Libanon], og er overført direkte til [person4]s konto i [finans3]. Der henvises til overførselsbilag, jf. Bilag 17. Der fremlægges som Bilag 18 kopi af mail fra [finans5], [Libanon], med udskrift.

Der er således intet grundlag for at anse klageren for skattepligtig af overførslen på kr. 280.000.

Det fremhæves, at klageren gennem adskillige år har udlånt/låns pengebeløb til/fra familie­ medlemmer i Libanon m.v., og at disse forhold er godkendt af SKAT.

Klageren har endvidere været opmærksom på, at familielån skal kunne dokumenteres ved udstedelse af gældsbreve, samt dokumentation af pengestrømmene, herunder at dette sker ved overførsler mellem pengeinstitutter.

Dette er netop tilfældet vedrørende de kr. 280.000.

Vedrørende indkomståret 2014

Forhøjelse på kr. 280.640

Der er tale om tilbageførelse af egne midler, som klageren tidligere har overført fra Danmark (af beskattede midler) til Libanon, jf. det tidligere anførte.

Der er tale om 3 bankoverførsler (i henholdsvis februar, marts og april måned 2014) på samlet kr. 280.590,47 fra Libanon til klagerens svoger (bosiddende i Libanon) [person1]s konto i [finans1] A/S, af penge tilhørende klageren.

[person1] har bekræftet, at de overførte penge tilhører klageren, jf. Bilag 19.

Overførslen fra udlandet til [person1]s konto skal ses i lyset, at det samarbejde parterne ønskede at påbegynde vedr. sushi-restauranterne, jf. ovenfor.

Der vedlægges uddrag af kontoudtog vedrørende kontoen i [finans1] tilhørende [person1], jf. Bilag 20.

Der er således enighed om, at der er tale om en samlet overførsel på kr. 280.590,47 til [person1]s konto, der efterfølgende har udbetalt kr. 280.000 kontant til klageren, jf. Bilag 19 og 20.

Beløbet stammer fra de i Danmark beskattede midler, som klageren tidligere har overført til udlandet, jf. ovenfor.

Der er således intet grundlag for at anse klageren for skattepligtig af overførslen på kr. 280.640.

Forhøjelse på kr. 71.111,41. Overførsel beløb fra Libanon

[person3] er klagerens gode ven, der efter at have været bosat i Danmark nu er bosiddende i [Libanon].

Klageren udlånte den 29. januar 2014 et beløb stort kr. 100.000 til [person3]. Der henvises til Bilag 21 - lånedokument på dkk 100.000.

Der henvises til Bilag 16 A kopi af klageren pas med stempler, der dokumenterer, at han har været i Libanon den 29/1 2014.

Klageren har fra [person3] modtaget to afdrag herpå, henholdsvis kr. 37.739, 12 den 17/9 2014 og kr. 33.372,29 den 20/10 2014. Samlet modtaget kr. 71.111.41. Der henvises til Bilag 22 og Bilag 23.

Der fremlægges som Bilag 24 kopi af udskrift fra [person13] konto i Libanon. Heraf fremgår, at overførslerne til klageren er sket fra kontoen.

SKAT har i sin sagsfremstilling stillet spørgsmål ved, hvorfor beløbene jf. Bilag 22 og 23 er overført af "R C C Sari".

Dette er et selskab ejet af [person3], jf. kopi af udskrift fra det libanesiske virksomhedsregister, jL Bilag 25. (udfærdiget på arabisk)

Det gøres gældende, at der således intet grundlag er for at beskatte klageren af beløbet på kr. 71.111,41, jf. statsskattelovens § 4, da klageren fyldestgørende har dokumenteret /sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån ydet af klageren til [person3].

Skønsmæssig forhøjelse på kr. 270.000.

Det gøres gældende, at den af SKAT udfærdigede privatforbrugsopgørelse indeholder en række fejl og mangler, og at en korrektion heraf vil vise/dokumentere, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse.

Den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse fremlægges som Bilag 26.

Der er således bl.a. ikke taget højde for, at klageren har haft spilleindtægter i 2014 på kr. 165.696, jf. nedenfor.

Hertil kommer, at tilbagebetalingerne af lånene til [person7] er sket over en længere periode fra primo 2010 til 2014.

Der vedlægges kopi af aftale mellem [person7] og klageren, jf. Bilag 26 A.

Der vedlægges kopi af kontoudtog fra klagerens konto i [finans2], hvoraf fremgår, at der den 23. november 2010 er overført kr. 25.000 til [person7], jf. Bilag 27. Dette er et eksempel på et afdrag på lånet.

Det fremhæves, at tilbagebetalingen intet har at gøre med de omhandlede indkomstår 2013 og 2014.

Lån ydet af [person8] på kr. 100.000.

Der vedlægges kopi af aftale mellem [person8] og klageren, jf. Bilag 28, om lån af kr. 100.000. Dette beløb er tilbagebetalt den 30/9 2009, jf. håndskrevet notering på aftalen.

Der fremlægges som Bilag 29 kopi af udskrift fra konto tilhørende [person8], hvoraf fremgår, at hun den 13/10 2009 indbetalte kr. 90.000 på sin konto.

[person8] har tillige forklaret og dokumenteret dette overfor SKAT vi [person12] under de tidligere skattesager, og oplysningerne er blevet lagt til grund.

Der er således intet grundlag for, at SKAT først i 2014 medtager tilbagebetalingen af lånet til [person8] på klagerens privatforbrugsopgørelse, jf. Bilag 26, side 1.

Det fremhæves, at tilbagebetalingen således intet har at gøre med de omhandlede indkomstår 2013 og 2014.

Spilleindtægter.

Klageren har gennem en række år haft omfattende indtægter fra spil.

Der fremlægges som Bilag 30 - 34 opgørelse over spilleindtægterne i årene 2010, 2011, 2013, 2013 og 2014. Disse er afleveret til SKAT den 29/9 2015, jf. underskrift på kopierne af medarbejder fra SKAT.

Der vedlægges som Bilag 35 brev af 20. oktober 2015 fra SKAT til klageren vedr. ønske om et spilleregnskab. Herunder anmodes om et spilleregnskab på baggrund af såvel gevinstgivende som ikke gevinstgivende spilletaloner.

Der vedlægges som Bilag 36 mail af 23. november med et af klageren til brug for nærværende sag udfærdiget spilleregnskab for 2014. Af dette spilleregnskab fremgår, at klageren har haft et overskud på spilleaktiviteten i 2014 på kr. 156.696 + kr. 9.000 (betaling af afdrag) til = kr. 165.696.

SKAT har i kendelsen af 15. december 2015 fremkommet med en række spørgsmål og antydninger om, at klageren skulle have "lånt" spilletalonerne af en anden.

Dette bestrides som fuldstændigt udokumenteret.

Der er tale om, at klageren har spillet sammen med andre hos den pågældende Danske Spil udbyder.

Der har således ofte været tale om, at der har siddet flere sammen hos spiludbyderen og spillet hver for sig på de samme kampe og resultater. Dette er baggrunden for, at der kan være flere gevinstgivende spilletaloner i samme periode. Disse har således ikke vedrørt klagerens forhold.

Det fremhæves, at SKAT, i de tidligere skattesager vedrørende tidligere indkomstår, har godkendt de af klageren udarbejdede spilleregnskaber.

Det gøres således gældende, at der intet grundlag er for at tilsidesætte spilleregnskabet for 2014, der kan indgå som et led i privatforbrugsopgørelsen.

Øvrige låneforhold.

Med hensyn til de øvrige låneforhold, jf. SKATS sagsfremstilling side 15/20, øverst, kan oplyses, at klageren den 14. september 2015 har indfriet de i skemaet oplyste lån til [person6] og klagerens moster på henholdsvis kr. 84.061 + kr. 109.745 + kr. 162.983 + kr. 180.287 = samlet kr. 537.076. Der henvises til uddrag fra klagerens konto fra 2015, jf. Bilag 37.

Med hensyn til det lån på kr. 120.000 om SKAT anfører, at [person5] har ydet til klageren jf. Skats sagsfremstilling side 12/20 bemærkes, at klageren ikke kan genkende eksistensen af dette lån.

Klagerne har endvidere den 23. januar 2012 lånt kr. 100.000 af [person4], jf. Bilag 38. Beløbet er tilbagebetalt den 9/9 2013, jf. håndskrevet notat på gældsbrev, samt kopi af kontanthævning på kr. 200.000 den 6. september 2013. Beløbet fremgår på privatforbrugsopgørelsen, jf. Bilag 26, side 1. Af det resterende hævede kontante beløb brugte klageren cirka halvdelen i 2013, mens der primo 2014 var en beholdning på ca. kr. 50.000. Dette beløb skal tillige indgå i privatforbrugsopgørelsen i 2014.

Klageren har i tidligere indkomstår haft lånt penge af [person5], men dette lån er for længst tilbagebetalt, og der er redegjort herfor overfor SKAT i skattesager vedrørende tidligere indkomstår. Der fremlægges Som Bilag 39 kopi af tilbagebetalingen af lånet på kr.

230.000 i 2011.

Dette viser tillige, at det er sædvanligt i klagerens familie og vennekreds, at man låner hinanden penge.

Sammenfattende kan konstateres at SKATS privatforbrugsopgørelse, jf. Bilag 26, der har dannet grundlag for den skønsmæssige forhøjelse på kr. 270.000 i 2014 er fejlagtig og urigtig og således ikke kan danne grundlag for en forhøjelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (UfR1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indkomstkilde.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR.

SKAT har ud fra oplysninger om udgifter, optagne lån, udlån m.v. opgjort et negativt privatforbrug for 2014. Allerede derfor, er SKAT berettiget til at udøve et skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst.

Indkomståret 2013

Der er konstateret, at klageren har modtaget overførsler fra udlandet. Klageren har via objektive kendsgerninger dokumenteret, at han har lånt 280.000 kr. i Libanon. Beløbet er derfor ikke skattepligtig indkomst iht. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse til 0 kr.

Indkomståret 2014

Overførte penge via svoger fra Libanon

Klageren har fået overført 280.640 kr. fra sin svoger i Libanon. Ud fra forklaringer, samt tidligere indsendte oplysninger og dokumentationer til SKAT i forbindelse med skatteansættelsen for 2007 og 2008, anses det for sandsynliggjort, at klageren har udført et stort pengebeløb til udlandet. Det anses for sandsynligt, at det er en del af disse penge, som er overført til Danmark. Beløbet er derfor ikke skattepligtig indkomst iht. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse til 0 kr.

Overførte penge fra Libanon

Der er konstateret, at klageren har modtaget overførsler fra udlandet. Klageren har via objektive kendsgerninger dokumenteret, at han har udlånt 100.000 kr. og i samme år modtaget afdrag på lånet i alt 71.111 kr. Beløbet er derfor ikke skattepligtig indkomst iht. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse til 0 kr.

Skønsmæssig forhøjelse

SKATs privatforbrugsopgørelse anses til dels ikke at være dokumenteret. SKAT har medtaget et privat lån til [person5] på 120.000 kr. Klageren har tidligere haft et lån, som er dokumenteret tilbagebetalt i 2011. SKAT har ligeledes medtaget et privat lån til SEL på 300.000 kr. Klageren har i 2013 tilbagebetalt et lån på 280.000 kr. og et andet lån på 100.000 kr. SKAT har ikke dokumenteret, at der er optaget nye lån på hhv. 300.000 kr. og 120.000 kr.

SKAT har i privatforbrugsopgørelsen medtaget gæld til [person7] og [person8]. Det er dokumenteret, at en del af lånet til [person7] er betalt i tidligere indkomstår, samt at lånet til [person8] er fuldstændig tilbagebetalt i 2009.

I SKATs privatforbrugsopgørelse er der ikke taget højde for, at klageren har udlånt 100.000 kr. til [person3] i 2014 og i samme indkomstår har modtaget afdrag på lånet på 71.111 kr. SKAT har ligeledes ikke taget højde for, at klageren har optaget lån på 280.000 kr. i 2013.

Klagerens privatforbrug for indkomståret 2014 anses at være antageligt, hvorfor der ikke er grundlag for en skønsmæssig ændring af klagerens indkomst.

Landsskatteretten nedsætter derfor SKATs forhøjelse til 0 kr.