Kendelse af 02-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Faktiske oplysninger

SKAT konstaterede store indestående på klageren og hendes ægtefælles bankkonti. Klageren forklarede til SKAT, at det store indestående på hendes og ægtefællens bankkonti var hendes penge, lånt fra hendes bror i Rumænien. Planen var, at de skulle købe ejendom i Danmark. Da købet ikke blev til noget, blev pengene stående på klagerens og ægtefællens konti. Hun forklarede til SKAT, at hvis hun ikke fik købt en ejendom ville pengene blive returneret til broderen i Rumænien.

Af R75 fremgik det, at klageren og ægtefællens indestående i indkomståret 2013 var 1.535.323 kr. og i indkomståret 2014 var 1.673.376 kr.

Af betalingsoverførsler fremgår, at der har været følgende indbetalinger fra klagerens bror og far.

SKAT har beskattet klageren af beløb overført i indkomståret 2013, i alt 591.454 kr. SKAT har betragtet beløbene som værende en gave fra klagerens bror, som er bosiddende i Rumænien, idet klageren ikke har fremlagt gældsbreve.

Klageren har oplyst, at hun pr. 1. juli 2015 har købt en lejlighed beliggende [adresse1], [by1] til en værdi af kr. 565.000,00.

Klageren har til Skatteankestyrelsen indsendt gældsbreve på rumænsk, som er blevet oversat til dansk. Af gældsbrevene fremgik:

” Erklæring

Undertegnede [person1] med bopæl på adressen [adresse2], [Rumænien], erklærer herved, at jeg i august måned 2013 lånte et beløb på 87.455 DKK til min søster, [person2], til køb af en lejlighed på den betingelse, at beløbet - såfremt lejligheden ikke blev købt - skulle betales tilbage til mig. Såfremt lejligheden blev købt" skulle beløbet betales tilbage til mig i rater med tillæg af 0 % renter det første år og med tillæg af 3 % renter fra det andet år, indtil hele beløbet blev tilbagebetalt.

16. august 2013

[person1]

[Underskrift]”

”Erklæring

Undertegnede [person3] med bopæl på adressen [adresse2],[Rumænien], erklærer herved, at jeg i august måned 2013 lånte et beløb på 504.000 DKK til min datter [person2], til køb af en lejlighed på den betingelse at beløbet - såfremt lejligheden ikke blev købt - skulle betales tilbage til mig.

Såfremt lejligheden blev købt skulle beløbet betales tilbage til mig i rater med tillæg af 0 % renter det første år og med tillæg af 3 % renter fra det andet år1 indtil hele beløbet var blevet tilbagebetalt.

August 2013

[person3]

[Underskrift]”

Klageren har fået udarbejdet gældsbreve på dansk i 2016, da hun mente, at SKAT ikke ville godkende de rumænske gældsbreve. Af de danske gældsbreve fremgik, at lånene skulle afdrages med 1.500 kr. pr. måned.

Klageren har dokumenteret, at hun fra 10. september 2015 har overført afdrag på 3.000 kr. pr. måned, svarende til afdrag på 1.500 kr. pr. lån.

Klageren har ikke indsendt dokumentation for køb af ejendom i Danmark og finansieringen heraf.

Ejendommen [adresse1], [by1] er anført med andelsboligerne st.tv., st.th., 1., 2. tv. og 2. th.

SKAT har oplyst:

”[person2] har gentagne gange afgivet forklaring om at pengene er lånt fra hendes bror. I mail af 13. august 2015 bekræfter hun, at pengene er fra hendes bror. Hun har på intet tidspunkt nævnt sin far eller familie ud over hendes bror. SKAT har lagt hendes udsagn til grund for vores sagsbehandling og antaget at pengene er overført af hendes bror.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 591.454 kr. vedrørende overførsler fra klagerens bror i Rumænien.

Til støtte for ændring har SKAT anført:

”[person2] har modtaget i alt 591.454 kr. i 2013 fra sin bror i Rumænien. Dette er dokumenteret ved udskrifter fra [finans1]. [person2] har afgivet forklaring om, at beløbene er et lån fra broderen, men har ikke kunne fremlægge et lånedokument. Planen var at [person2] og hendes ægtefælle ville købe ejendom i Danmark, men da købet ikke blev til noget er pengene blevet stående på hendes og ægtefælles bankkonti.

SKAT finder, at det ikke er tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale on et lån, idet der ikke er fremlagt et lånedokument eller afdraget på lånet. SKAT er af den opfattelse at der er tale om en gave fra [person2]s bror i Rumænien. Da [person2] er uden for gavekredsen jf. BAL § 22 og dermed ikke omfattet af gaveafgiftsreglerne, er den modtagne gave skattepligtig jf. SL § 4, litra c. Beskatning vil ske i den personlige indkomst i henhold til PSL § 3.

...

[person2] er fremkommet med følgende bemærkninger:

Pengene er lån fra hendes bror i Rumænien, som skal anvendes til køb af lejlighed i Danmark. Såfremt de ikke fandt en lejlighed, var aftalen at hele lånet skulle tilbagebetales samlet. I tilfælde af, at de fandt en lejlighed skulle pengene tilbagebetales i mindre beløb hver måned.

[person2] meddelte, at hun pr. 1. juli 2015 har købt en bolig på [adresse1], [by1], til 565.000 kr. og det betyder, at hun har brugt pengene, som var lånt af broderen. Hun forklarede, at de fra 1. september 2015 vil begynde at tilbagebetale lånet via [finans1].

3. Afgørelse

[person2] har ikke fremlagt et lånedokument eller afdraget på lånet. Det er ikke tilstrækkelig dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om et lån. SKAT træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse af 24. juli 2015. Pengene fra broderen anses for en skattepligtig gave, hvorfor [person2]s personlige indkomst forhøjes med i alt 591.454 kr.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”l. "At der ikke er tale om en skattepligtig gave fra hendes bror, men derimod et lån fra familien. SKAT har ikke gjort brug af de oplysninger, som [person2] er fremkommet med under sagsbehandling.

SKAT konstaterede store indestående på [person2] og hendes ægtefælles bankkonti jf. R75. [person2] forklarede ved telefonsamtale den 1. december 2014, at de store indestående på hendes ægtefælles bankkonti var hendes penge, lånt fra hendes bror i Rumænien. Planen var at de skulle købe ejendom i Danmark. Ifølge dokumentation for bankoverførsler har [person2] modtaget 1.252.232 kr. i perioden fra 18. august 2009 til 19. august 2013.

SKAT har fravalgt at se på indkomstår 2009-2011 grundet indkomstårene er forældet.

[person2] har gentagne gange afgivet forklaring om at pengene er lånt fra hendes bror. I mail af 13. august 2015 bekræfter hun, at pengene er fra hendes bror. Hun har på intet tidspunkt nævnt sin far eller familie ud over hendes bror. SKAT har lagt hendes udsagn til grund for vores sagsbehandling og antaget at pengene er overført af hendes bror.

Ifølge [person2] har hun lånt penge fra sin bror fra 2009 til 2013, men har ikke fremlagt lånedokument, der kan sandsynliggøre, at pengene reelt er et lån. Hun kunne ej heller dokumentere delvis eller fuld tilbagebetaling af lånet. SKAT finder det atypisk for et lån, at det strækker sig over flere år og at der ikke er sket delvis eller fuld tilbagebetaling af lånet. SKAT er derfor at den opfattelse at der er tale om en gave fra [person2]s bror. Fordi, som hun selv har forklaret til SKAT, er pengene fra hendes bror.

Overfor hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen er der ikke blevet dokumenteret, at pengene er tilbagebetalt helt eller delvist til faren eller broren efter indkomstårets udløb.

Ved telefonsamtale den 29. juli 2015 forklarede [person2], at hun gerne ville udarbejde et lånedokument vedrørende lånet hos broren. Heraf kunne SKAT udlede, at der ikke forelå et lånedokument, da hunmodtog pengene. [person2] meddelte endvidere telefonisk, at hun pr. 1. juli 2015 havde købt bolig på [adresse1], [by1]. SKAT har konstateret, at [person2] ikke er tilflyttet denne adresse, da [person2] og hendes ægtefælle stadigvæk har folkeregisteradresse på [adresse3] [by1], jf. cpr-registret.

Det er vores opfattelse, at [person2] ændrer forklaring for undgå beskatning af gave såfremt beløbene ikke bliver godkendt som lån. Ifølge Boafgiftslovens § 22, stk. 1 kan en person afgiftsfrit give gaver, hvis samlede værdi inden for kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. til af­ kom, stedbørn og deres afkom.

2. "Lånedokumenterne"

SKAT har modtaget to lånedokumenter bilag 3 og bilag 6 fra Skatteankestyrelsen. Det er SKATs opfattelse at lånedokumenterne er udarbejdet efter SKATs afgørelse af 4. september 2015.

De fremsendte lånedokumenter er ifølge SKATs vurdering mangelfuld, tilbagebetalingsvilkår er ikke dokumenteret og lånetageren dvs. [person2]s underskrift mangler på begge dokumenter. Her­ udover er lånedokument bilag 6, udarbejdet den 16. august 2013 dvs. efter første pengeoverførsel, den 28. juni 2013. Udstedelsesdato på lånedokument bilag 3 mangler.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst nedsættes til 0 kr.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at SKAT ikke har overholdt officialprincippet.

Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at skatteansættelsen skal nedsættes med 58.700 kr. jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført:

”Det er ubestridt, at der er foretaget indsættelser på vor klients konto på kr. 591.454,00.

Det fremgår af statsskatteloven §5, stk. 1, litra c, at der til indkomstgrundlaget ikke skal medregnes optagelse af lån, hvorfor skatteansættelsen for indkomståret 2013 er foretaget på et forkert grundlag.

SKAT har som bærende argument for udfaldet af deres afgørelse af 4. september 2015 anført, at det er SKATs opfattelse, at det ikke er sandsynliggjort, at der er tale om et lån ydet fra familien i Rumænien.

Dette bestrides, idet det er oplyst af vor klient, at der netop er tale om et lån, ydet af familien som hjælp til vor klients erhvervelse af fast ejendom her i landet. [person2] oplyser så sent som i juli måned, altså allerede inden afgørelsen træffes den 4. september, at det pengebeløb, som har stået på hendes konto, netop er anvendt til køb af boligen på [adresse1], [by1] og at ægteparret efter aftale med [finans1] påbegynder afdrag på lånet fra familien i Rumænien.

[person2] er flyttet til Danmark, hvor hende og hendes ægtefælle har haft et ønske om at købe fast ejendom. Til dette formål har hendes familie i Rumænien været særdeles hjælpsom og har i den forbindelse stillet et lån til rådighed. Det er værd at holde sig for øje, at den rumænske befolkning er meget familiær og man hjælper til der, hvor man kan.

SKAT anfører på side 2 i deres afgørelse, se bilag 1, at de overførsler, der har dannet grundlag for den øget skattepligtige indkomst i 2013 alle stammer fra [person2]s bror [person1] og er at betragte som en skattepligtig gave. Det bestrides, at der er tale om en gave.

Endvidere bestrides det, at samtlige overførsler oplistet af SKAT er overførsler fra [person2]s bror.

Som det fremgår af bilag 2 er overførslen på kr. 504.000,00 den 8. august 2013 udført på vegne af [person3], som er [person2]s far. I forbindelse med denne overførsel er der udfærdiget et gældsbrev, vedlagt som bilag 3, som er underskrevet den 8. august 2013 og hvoraf det fremgår, at lånet er ydet af [person3] til [person2], med en rente på 3 %. Henset til det rumænske folkefærd er det ikke ualmindeligt, at en far yder økonomisk bistand til sin datter.

I forlængelse af ovenstående, er der til nærværende klageskrivelse som hhv. bilag 4 og bilag 5 vedlagt kvittering for overførsler foretaget på vegne af [person2]s bror, [person1], på samlet kr. 87.455,00. Til støtte for vor påstand om, at der er tale om et lån er der som bilag 6 fremlagt et underskrevet gældsbrev af 16. august 2013, hvoraf det fremgår, at lånet på kr. 87.455,00 skal tilbagebetales med en rente på 3 %.

SKATs argumentation vedrørende manglende dokumentation for en låneaftale mellem hhv. [person2] og hendes far og [person2] og hendes bror, synes ikke længere at være et bærende argument.

Der er ved nærværende klageskrivelse fremlagt den af SKAT efterspurgte dokumentation for låneforholdet og [person2] opfylder således det dokumentationskrav, som SKAT efterlyser i afgørelse af 4. september 2015.

I en tidligere afgørelse, SKM2010.509.BR, vedlagt som bilag 7, hvor SKAT havde forhøjet en skatteyders indkomst for indkomståret 2003 med et beløb på kr. 234.773,00, som var indbetalt på dennes bankkonto havde skatteyderen gjort gældende, at der var tale om et lån, men byretten fandt ikke, at skatteyderen havde dokumenteret, at der var tale om et lån i form af lånedokument og at lånevilkår, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår m.v. ikke var dokumenteret.

Overstående dom må fortolkes således, at fremlagt dokumentation i form af lånedokument, lånevilkår, tilbagebetalingsvilkår og rentevilkår m.v. vil kunne danne grundlag for, at SKAT finder det tilstrækkeligt belyst og herved sandsynliggjort, at der er tale om et låneforhold.

Sammenholdt med, at SKAT i deres afgørelse af 4. september 2015 som eneste og bærende argumentation anfører, at det af vor klient påståede låneforhold ikke er dokumenteret, må nærværende klageskrivelse og fremlæggelse af bilagsmateriale, udgøre tilstrækkelig dokumentation og anerkendelse af et låneforhold.

Henset til ordlyden i statsskatteloven §5, stk. 1, litra c, hvoraf det fremgår, at der til indkomstgrundlaget ikke skal medregnes optagelse af lån, må det anses som i strid med lovgivningen, hvis skattegrundlaget for indkomståret 2013 fastholdes.”

Til støtte for den subsidiære påstand har repræsentanten anført:

”Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at der ud fra de konkrete oplysninger, som vor klient er fremkommet med i forbindelse med sagsbehandlingen og som støtte til vor nedlagte principielle påstand, at SKAT i sin afgørelse af 4. september 2015, jf. bilag 1, ikke har overholdt officialprincippet, idet en offentlig myndighed skal indhente samtlige relevante oplysninger for at kunne træffe den materielt rigtige afgørelse.

Som udgangspunkt er den offentlige myndighed ansvarlig for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst før der træffes afgørelse. Officialprincippet er et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret og medfører, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed, eventuelt i samarbejde med andre myndigheder at indhente tilstrækkelige oplysninger til, at en sag kan afgøres. Myndigheden er i den forbindelse berettiget og ikke mindst pligtig til, at private, herunder navnlig parterne, medvirker til sagens oplysning.

Vor klient, [person2], har over for SKAT af flere omgange, og senest som bemærkninger til skats forslag til afgørelse af 24. juli 2015, oplyst SKAT, at indbetalingerne på hendes konto hidrører fra lån fra familien i Rumænien.

SKAT er således gjort opmærksom på, at der foreligger dette forhold, men har på intet tidspunkt efterspurgt denne dokumentation.

Det må således endeligt konkluderes, at SKATs afgørelse af 4. september 2015 ikke er korrekt, hvorfor skatteansættelsen for 2013 skal nedsættes med kr. 591.454,00, subsidiært hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.”

Til støtte for den mere subsidiære påstand har repræsentanten anført:

”Hvad angår den mere subsidiære påstand gøres det gældende, at [person2] og hendes far, [person3], er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens §22, stk. 1, litra a.

I tilfælde af, at Skatteankestyrelsen måtte finde, at det, til trods for nærværende klageskrivelses bilagsmateriale, ikke er sandsynliggjort, at der er tale om et låneforhold, skal skatteansættelsen for indkomståret 2013 som minimum nedsættes med kr. 58.700,00.

Det er ved nærværende klageskrivelse dokumenteret, at det ydede lån på kr. 504.000,00 er overført fra faderen [person3], jf. bilag 2 og bilag 3, hvorfor det ikke kan bestrides, at der er tale om et beløb omfattet af boafgiftslovens §22, stk. 1.

Ovenstående betyder, at [person3] afgiftsfrit kan give sin datter, [person2], et årligt beløb, som ikke overstiger kr. 58.700,00.

Beløb der overstiger grundbeløbet på kr. 58.700,00, skal beskattes efter boafgiftslovens §23, hvorfor der alene til den peronlige indkomst skal tillægges det resterende beløb på kr. 445.300,00, hvoraf der alene skal beregnes en afgift på 15 %, jf. boafgiftslovens §23, stk. 1.”

Repræsentanten har anført følgende til SKATs udtalelse:

”...

Da [person2] og hendes mand havde et ønske om at købe en bolig i Danmark valgte de at låne penge til dette køb hos vor klients familie. Af samme årsag vælger [person2]s bror og far i 2013 at overføre tre beløb til [person2]s konto.

Beløbene er følgende:

27. juni 2013 (indsat af [person1], bror til [person2]) kr. 57.865,52

8. august 2013 (indsat af [person3], far til [person2]) kr. 504.000,00

16. august 2013 (indsat af [person1], bror til [person2]) kr. 29.609,11

Ud fra bilag 2, 4 og 5 vedlagt klage af 28. oktober 2015 fremgår det tydeligt, hvem der har overført beløbene til [person2]. At SKAT skriver i deres udtalelse af 22. december 2015, at de har lagt til grund, at alle overførslerne stammede fra [person2]s bror, må hermed siges at være bevist som værende forkert.

De overstående beløb er lån til [person2] fra hendes familie, hvilket understøttes af de lånedokumenter, som er fremlagt i forbindelse med klage af 28. oktober 2015, se klagens bilag 3 og 6.

Det fremgår ikke af sagsmaterialet fra SKAT, at der i forbindelse med sagsbehandlingen, fra SKATs side, er anmodet om lånedokumenter fra vor klient til belysning af, hvorvidt overførslerne kunne anses som værende lån. Af denne årsag har vor klient ikke fremlagt disse, men svaret på de spørgsmål som SKAT har stillet hende, hvilket ligeledes fremgår af mailkorrespondance mellem SKAT og [person2], se bilag 5 til SKATs udtalelse af 22. december 2015.

[person2] har derfor valgt at fremsende disse lånedokumenter til Skatteankestyrelsen i forbindelse med klage af 28. oktober 2015, se klagens bilag 3 og 6, så der ikke var tvivl om, at disse eksisterede og var udfærdiget.

Af disse lånedokumenter fremgår det tydeligt, at beløbet på kr. 504.000,00 er et lån til [person2] fra hendes far, [person3] og at de resterende to overførsler på samlet kr. 87.455,00 er lån fra [person1], hendes bror.

SKAT mener dog ikke at kunne anerkende disse lånedokumenter, da SKAT anser disse for mangelfulde. Som begrundelse for dette anfører SKAT, at der ikke er en aftale om betalingsvilkår, at vor klient ikke har underskrevet lånedokumenterne og at dato ikke er specificeret på det ene lånedokument og på det andet først den 16. august 2013, som er senere end den første udbetaling.

[person2] har hele tiden fastholdt, at beløbene var lån fra hendes familie til hende. SKAT har fastholdt, at beløbene skulle beskattes efter statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c, da der ikke var noget bevis for, at der forelå lånedokumenter på disse beløb.

Ved klage fremsendt den 28. oktober 2015 blev lånedokumenter fra [person1] og [person1] Ion fremlagt som bilag 3 og 6. Af disse lånedokumenter fremgår tydeligt lånenes beløb samt forrentning, hvilket ligeledes er et krav for, at en borgers optagne lån ikke skal medtages i dennes skattepligtige indkomst, jf. bl.a. af SKM2010.509BR, se bilag 7 til klage af 28. oktober 2015. Ved fremlæggelse af disse lånedokumenter har [person2] opfyldt betingelserne for dokumentation for lån.

I SKATs udtalelse af 22. december 2015 skriver SKAT nu, at SKAT er af den opfattelse, at de førnævnte lånedokumenter er udfærdiget efter SKATs afgørelse af 4. september 2015. Denne påstand underbygges ikke yderligere af en begrundelse.

At SKAT først bliver bekendt med disse lånedokumenter efter SKATs afgørelse af 4. september 2015 skyldes, at SKAT på intet tidspunkt i sagsforløbet har udbedt sig disse lånedokumenter, som før nævnt.

Såfremt SKAT havde udbedt sig lånedokumenter eller anden dokumentation for lånforholdet, ville vor klient havde fremskaffet disse dokumenter under SKATs sagsbehandling. At SKAT ikke har gjort dette, understøtter vor subsidiære påstand om, at SKAT ikke har overholdt officialprincippet, da sagen ikke kan anses som tilstrækkeligt oplyst, da SKAT træffer afgørelse af 4. september 2015.

På baggrund af dette fastholder vi derfor vores principale påstand om, at [person2]s skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 skal nedsættes med kr. 591.454,00, da lånedokumenter nu er fremlagt, subsidiært hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, da SKAT ikke har søgt sagen tilstrækkelig oplyst og dermed ikke overholdt officialprincippet.

For så vidt angår SKATs påstand i deres udtalelse af 22. december 2015 om, at vor klient ændrer forklaring for at undgå beskatning af gave, såfremt lånene ikke kan anerkendes som lån, mener vi, at dette må bero på en misforståelse fra SKATs side.

Det er ubestridt, at betalingerne er kommet fra to forskellige mennesker: og [person1]. Dette fremgår af indbetalingerne og det fremgår af lånedokumenterne. Såfremt SKAT ikke kan anerkende, at der er tale om lån givet til [person2] fra både hendes far og bror, så skal beløbet indsat af [person2]s far, [person1] nedsættes med 58.700,00, da dette beløb herefter må og skal anses som en skattefri gave fra [person2]s far, jf. boafgiftsloven § 22, stk. 1.

Af denne årsag skal det indbetalte beløb fra [person1], såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder det bevist, at der er tale om lån givet til vor klient fra familie, nedsættes til kr. 445.300,00 og der skal alene beregnes en afgift på 15 % af kr. 445.300,00, jf. boafgiftsloven § 23, stk. 1.

Det skal endvidere bemærkes, at den omstændighed, at vor klient ikke er tilflyttet den bolig, som hun har købt for de lånte beløb, ikke kan anses at have relevans for sagen, hvorfor det undrer, at SKAT har valgt at skrive dette i deres udtalelse af 22. december 2015”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Dette følger af fast praksis, som kan udledes af SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Dette kan udledes af SKM 2008.905 H.

Når der er tale om lån mellem familie, er der i praksis, en skærpet bevisbyrde for at der reelt er tale om et gældsforhold, hvilket kan udledes af SKM2009.487.

Klageren har forklaret, at hun har lånt de penge, som er overført til klagerens konto i 2013, fra klagerens bror og far.

Klageren har fremlagt gældsbreve på rumænsk, som er oversat til dansk og klageren har dokumenteret pengestrømmen i forbindelse med udlånet fra familien samt de efterfølgende betalte afdrag på lånene.

Klageren har oplyst, at hun har erhvervet en bolig i [by1] ligesom hun har oplyst at lånet fra hendes bror og far skulle anvendes til boligfinansiering.

Klageren har ikke dokumenteret, at hun har erhvervet bolig i Danmark ligesom hun heller ikke har dokumenteret finansieringen heraf.

Ud fra en samlet vurdering, findes det ikke tilstrækkelig godtgjort, at der tale om et låneforhold. Der er i denne forbindelse henset til, at klageren i forbindelse med SKATs sagsbehandling flere gange har oplyst, at pengene alene stammede fra broderen, at klageren efterfølgende har ændret forklaring hvorefter pengene hovedsageligt skulle stamme fra faderen, at der ikke er indsendt gældsbreve i forbindelse med sagsbehandlingen ved SKAT, og at klageren ikke har godtgjort at pengene er anvendt til boligfinansiering.

Det er herefter rettens opfattelse, at der er tale om pengeoverførsler fra klagerens bror, der skal beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1 jf. statsskattelovens § 4.

SKATs sagsbehandling i nærværende sag ses ikke at være forbundet med sådanne fejl og mangler, at officialprincippet ikke kan anses for iagttaget.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.