Kendelse af 22-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 23-06-2017

Bindende svar

Spørgsmål:

Skal min godtgørelse/vederlag, der er erhvervet ret til ved aftale den 9. december 2014, dateret ved fratrædelsesaftale den 11. december 2014, udbetalt i henhold til lov om forskelsbehandling, fritages for beskatning?

SKAT har til spørgsmålet svaret: Nej

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren blev efter 20 år og 8 mdr. ansættelse som faglærer hos [virksomhed1], [adresse1], [by1], opsagt til fratrædelse den 30. juni 2015.

Begrundelsen for opsigelsen var, at klageren ikke kunne undervise i værksteder med kørende motorer samt ved bilernes elektriske systemer, idet klageren efter en hjertesygdom fik indopereret en ICD/pacemaker, der ikke måtte påvirkes af magnetfelter og elektrisk strøm.

Følgende fremgik af opsigelsen af 30. oktober 2014(uddrag):

”Afskedigelse

...

Vi meddeler dig derfor hermed, at du afskediges fra dit ansættelsesforhold på [virksomhed1] med fratrædelse pr. 30. juni 2015.

Baggrunden herfor er, at du ikke udfører arbejde i værkstederne, og at du dermed ikke varetager dit stillingsindhold fuldt ud. Ansættelsesforholdet kan derfor ikke fortsætte.

...”

Efter modtagelsen af opsigelsen henvendte klageren sig til sit fagforbund, [fagforening1], idet klageren anså opsigelsen som ulovlig i henhold til forskelsbehandlingsloven, hvilket blev bekræftet af [fagforening1].

Den 9. december 2014 blev det ved et møde mellem repræsentanter for [virksomhed1] og [fagforening1] aftalt, at klageren var berettiget til en godtgørelse/erstatning på 6 måneders løn i henhold til forskelsbehandlingsloven.

Der blev den 11. december 2014 udarbejdet en skriftlig fratrædelsesaftale, hvor der blev ændret i punkt 4, herefter blev der udarbejdet en ny fratrædelsesaftale af 12. december 2014, som blev underskrevet samme dag.

Den endelige fratrædelsesaftale var dateret og underskrevet den 12. december 2014. Af aftalen fremgik:

”1Gensidig overenskomst

1.1Medarbejderen er den 30. oktober blevet opsagt med fratrædelse pr. 30. juni 2015.

1.2Parterne er ved gensidig overenskomst af den 11. december 2014 blevet enige om, at medarbejderen fratræder sin stilling hos arbejdsgiveren den 30. juni 2015.

1.3I perioden fra 11. december 2014 og frem til medarbejderens fratræden er begge parter forpligtet af den ansættelseskontrakt, der regulerer ansættelsesforholdet.

2Arbejdsforpligtelse - fritstillelse

Med virkning fra 1. januar 2015 og frem til fratrædelsestidspunktet jf. pkt. 1, fritages medarbejderen for samtlige arbejdsopgaver i forhold til arbejdsgiveren.

Medarbejderen er således fritstillet.

...

5Fratrædelsesgodtgørelse

5.1I forbindelse med sidste lønudbetaling betales en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 3 måneders vederlag, jf. bekendtgørelse nr. 101 af 1. februar 2007 § 25, idet denne fratrædelsesgodtgørelse beregnes som følger:

6Godtgørelse iht. til forskelsbehandlingsloven

I forbindelse med sidste lønudbetaling betales en godtgørelse svarende til 6 måneders vederlag, der beregnes som følger:

Godtgørelsen er ikke feriepengeberettiget, og der betales ikke pensionsbidrag af godtgørel-sen iht. pkt. 6

...

9Endelighedsklausul

9.1Parterne erklærer samstemmende, at ved opfyldelse af parternes forpligtelser i henhold til denne fratrædelsesaftale, er et hvert krav i anledning af ansættelsesforholdets etablering og ophør endeligt opgjort og afregnet, og ingen af parterne vil kunne gøre krav mod den anden part som følge af ansættelsesforholdet, medmindre en af parterne i forbindelse med underskrivelsen af fratrædelsesaftalen har handlet svigagtigt, enten ved direkte urigtige oplysninger eller ved bevidst undladelse af at meddele modparten relevante oplysninger.

...”

Til SKAT har klageren oplyst:

”Forhandlingen om fratrædelsesaftalen den 9. december 2014 blev indgået ved deltagelse af følgende personer:

[person1], juridisk konsulent, [virksomhed1]

[person2], uddannelseschef, [virksomhed1]

[person3], advokat for [virksomhed1], [virksomhed2], [by1]

[person4], tillidsrepræsentant, [virksomhed1]

[person5], konsulent, [fagforening1]

Jeg blev, efter mødet ca. 13.30, orienteret om aftalen, som jeg tiltrådte.

Jeg vedhæfter mailkorrespondance ang. fratrædelsesaftalen samt mailkorrespondance ang. beskatning af godtgørelsen.

Jeg vedhæfter ligeledes fratrædelsesaftale af 11. december 2014, der blev ændret ang. ferieberegning.

Som det fremgår af vedhæftede mailkorrespondance er aftalen indgået den 9. december 2014, og fratrædelsesaftalen er tilsendt [fagforening1] den 11. december 2014, hvorefter aftalen er tilrettet i forhold til ferie.”

Af mailkorrespondancen fremgik:

”Fra: [person5] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 12. december 2014 12:34

Til: [person3] - [virksomhed2]

Emne: SV: J.nr. [...1] - [person6] [[...]]

Hej [person3]

Det ser fint ud. Vi er enige i aftaleteksten”

Fra: [person3] - [virksomhed2] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 12. december 2014 11:45

Til: [person5]

Emne: SV: J.nr. [...1] - [person6] [[...]]

Hej [person5],

Vi kan lige så godt få styr på alle detaljerne når vi alligevel er i gang.

Jeg har talt med [virksomhed1], og det er aftalt, at der afholdes 2 feriedage den 29. – 30. december.

Det var aftalt at der skulle afholdes yderligere 2 dage i februar 2015 for optjeningsåret 2013, men henset til at vi har aftalt, at der ikke skal afholdes feriefridage i fritstillingsperioden, har vi medtaget de 2 dage for februar 2015, i de feriefridage der skal udbetales.

Som sagt vil det være fint, hvis vi kan få skrevet under og lukket sagen inden weekenden, idet jeg har et stramt program i næste uge.”

”Fra: [person5] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 12. december 2014 11:18

Til: [person3] - [virksomhed2]

Emne: SV: J.nr. [...1] - [person6] [[...]]

Hej [person3]

Jeg er klar over, at vi er i detaljerne, men mit forslag til formuleringen om de særlige feriedage går på, at der kan være ikke-afholdte særlige feriedage optjent i 2013 + de 5 dage optjent i 2014 og 2,5 dage, der optjenes i 2015. Derfor tænker jeg, at optjente, ikke-afholdte særlige feriedage vil dække det samlede, der skal udbetales ved fratrædelsen.”

”Fra: [person3] - [virksomhed2] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 12. december 2014 10:42

Til: [person5]

Emne: SV: J.nr. [...1] - [person6] [[...]]

Hej [person5],

Jeg har tilføjet dine præciseringer, og såfremt at I kan acceptere aftalen, så lad mig høre fra jer snarest, så vi forhåbentlig kan få underskrevet aftalen i dag.”

”Fra: [person5] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 12. december 2014 08:47

Til: [person3] - [virksomhed2]

Emne: SV: J.nr. [...1] - [person6]

Hej [person3]

Det ser overordnet fint ud. Jeg har blot et par præciseringer, i forhold til ferie og særlige feriedage, som vi mener vil være hensigtsmæssige.

Vi mener, at vi aftalte, at optjente og ikke-afholdte særlige feriedage udbetales ved fratrædelsen, mens ferie optjent i 2013 og 2014 betragtes som afholdt og ferie optjent i 2015 afregnes til feriekonto. Udkastet kunne læses som om, at ferie optjent i 2014 også skulle afregnes til Feriekonto.”

”Fra: [person3] - [virksomhed2] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 11. december 2014 13:49

Til: [person5]

Cc: [...@...dk]

Emne: J.nr. [...1] - [person6]

Hej [person5],

Vedhæftet fremsender jeg fratrædelsesaftale, som aftalt på mødet den 9. december 2014.

Lad mig høre fra dig snarest belejligt.”

Til SKAT er der indsendt mailkorrespondance vedrørende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, heraf fremgik:

”Fra: [person1] [...@...dk]

Sendt: 12. maj 2015 10:28

Til: [person4]

Cc: [...@...dk]; [person7]; [...@...dk]; [person1]

Emne: SV: SV: SV: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person5]

Som jeg netop har oplyst dig telefonisk, er [virksomhed1] nødt til at administrere således, som vi er rådgivet til af vores advokat, og vi udbetaler derfor med indeholdelse af skat.

Som både [person5] og du skriver må [person6] kontakte Skat for en vurdering, hvis han ønsker dette.

Vi kan vist ikke komme dette skattemæssige spørgsmål nærmere end de synspunkter, som vi allerede har udvekslet. Lønafdelingen skal køre [person6]s løn i eftermiddag for at kunne nå det rettidigt, og vi er derfor nødt til at sætte punktum for drøftelsen for den skattemæssige behandling nu. Vi betragter derfor korrespondancen derom for afsluttet.”

”Fra: [person5] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 12. maj 2015 08:29

Til: [person4]

Cc: [...@...dk]; [person7]; [person1]

Emne: SV: SV: SV: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person5]

Det skal understreges, at vi ikke er skatteeksperter, men umiddelbart undrer vurderingen fra [virksomhed1]s advokat.

For mig at se blev selve aftalen om kompensationen for forskelsbehandlingen indgået i forlængelse af mødet den 9.12.2014, hvor [person6] tiltrådte aftalen, som vi var blevet enige om under forhandlingen. Aftalen blev så skriftliggjort via underskrivelsen den 12.12.2014. Generelt vil vi mene, at en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, og dermed at aftalen var gældende fra den 9.12.2014

[virksomhed1] skal selvfølgelig forsøge at opnå størst mulig sikkerhed for, at man administrerer korrekt. Hvis [virksomhed1] vurderer, at man har grundlag for at indeholde skat af godtgørelsen, er det også min vurdering, at yderligere afklaring må ske i forhold til SKAT.”

”Fra: [person4] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 11. maj 2015 16:52

Cc: [...@...dk]; [person5]; [person7]; [person1]

Emne: Re: SV: SV: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person6]

Ved ikke hvad jeg mere kan gøre. Man bliver ved med at holde fast i advokatens vurdering. Så det ender vel nok med en skattesag.

Hvad siger du [person5]?

Den 11/05/2015 kl. 16.05 skrev [person1] < [...] >:

Hej

Som sagt har vores advokat vurderet på [person6]s henvendelse vedrørende beskatning.

Begrundelsen er, som også skrevet i mailen til [person4] den 8. maj, at aftalen først faldt på plads den 12. december 2014, ligesom aftalen først blev underskrevet den 12. december 2014. Aftalen er derfor først indgået den 12. december 2014.”

”Fra: [person4]

Sendt: 11. maj 2015 14:50

Til: [person1]

Cc: [person5]

Emne: Fwd: SV: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person1]

Vil du svare [person6]

Start på videresendt besked:

Fra: [person6] < [...] >

Dato: 11. maj 2015 kl. 14.45.27 CEST

Til: [person4] < [...] >

Emne: SV: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person5]

Tak for din mail.

Ja, jeg forstår, at [virksomhed1] fastholder, at de skal indeholde skat af godtgørelsen.

Men der er ikke nogen egentlig begrundelse.

Vil du prøve, om du kan få en begrundelse for, hvorfor det første skulle være d. 12., når aftalen siger noget andet. Og at mundtlige aftaler som bekendt er ligeså gyldige som skriftlige.

Det fremgår jo af mail fra advokat [person3] af 11. december, at fratrædelsesaftalen er indgået den 9. december 2014.”

”Fra: [person4] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 11. maj 2015 11:58

Til: '[person6]'

Emne: VS: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person6]

[virksomhed1] fastholder, at de skal indeholde skat af beløbet (se nedenstående). Så er der nok ikke så meget mere at gøre end at du henvender dig i skat.”

”Fra: [person1]

Sendt: 11. maj 2015 11:09

Til: [person4]

Cc: [person7]

Emne: SV: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person5]

Vores advokat har oplyst os, at vi er forpligtede til at indeholde skat, idet aftalen først er endeligt indgået den 12. december 2014.

Hvis [person6] vil efterprøve dette ved Skat har han mulighed for dette:

http:// skat.dk/skat.aspx?oId = 210335 & vId = 0

Vores lønkontor kører derfor [person6]s godtgørelsesbeløb med indeholdelse af skat i forbindelse med lønkørslen, som køres i morgen.”

”Fra: [person4]

Sendt: 8. maj 2015 12:37

Til: [person1]

Cc: '[person6]'; [person5]

Emne: VS: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person1]

Som vi ser det fra UDF, så er aftalen omkring godtgørelsen i henhold til forskelsbehandlingsloven indgået d. 11/12 2014

At der så efterfølgende har været en mailveksling vedr. ferie er en anden sag. Derfor mener vi ikke at beløbet er skattepligtigt.

Skolen kunne evt. kontakte skat, for hjælp.”

“Fra: [person1]

Sendt: 8. maj 2015 09:58

Til: [person4]

Cc: [person7]; [person1]

Emne: VS: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person5]

[person8] fra Løn har bedt mig om at kigge på din mail.

Konklusionen er, at [virksomhed1] som arbejdsgiver er forpligtet til at indeholde indkomstskat af både godtgørelsen i henhold til forskelsbehandlingsloven (fratrædelsesaftalens punkt 6) og af fratrædelsesgodtgørelsen (fratrædelsesaftalens punkt 5). Dog er der et samlet bundfradrag på 8.000 kr.

Vedrørende godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven har vi gennemgået Skat’s juridiske vejledning, se nedenstående link http:// www.skat.dk/SKAT.aspx?oId = 1976816 & chk = 210252

Af denne fremgår det, at den skærpede praksis omkring beskatning af godtgørelse iht. LL § 7 U træder i kraft for domme og aftaler der indgået den 12. december 2014 eller senere, se evt. styresignalet her: http:// www.skat.dk/SKAT.aspx?oId = 2167659

Der er således skattefrihed op til kr. 8.000, og beløbet herover er skattepligtigt.

Som det fremgår af vedhæftede mailkorrespondance faldt aftalen først på plads den 12. december, ligesom aftalen først blev underskrevet den 12. december. Aftalen er derfor først indgået den 12. december, og vi skal derfor indeholde skat jf. LL § 7u.

[person6] er forudlønnet, og lønkontoret kører hans sidste løn med godtgørelser i starten af næste uge, og i den forbindelse indeholder de skat i henhold til ovenstående.”

“Fra: [person4]

Sendt: 6. maj 2015 14:17

Til: [person8]

Emne: Fwd: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person8]

Er i med på at det beløb, som [person6] skal have er skattefrit.

Start på videresendt besked:

Fra: [person6] < [...] >

Dato: 6. maj 2015 kl. 12.18.35 CEST

Til: [person4] < [...] >

Emne: Skattefritagelse på godtgørelse

Hej [person5]

Håber alt er godt, for dig og hos [virksomhed1], med alle de spændende udfordringer.

Nu nærmer tiden sig, hvor jeg if. aftalen formelt skal fratræde min ansættelse hos [virksomhed1].

Der har åbenbart været en del tvivl om skatteberegning af godtgørelser for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven. Jeg er naturligvis interesseret i at vide, hvad der gælder nu. http:// [...dk]aktuelt/nyheder/2015/04/08/skal-dingodtgoerelse-vaere-skattefri-frist-den-1-maj

Jeg faldt over denne side, hvor afgørelsen fra Landsskatteretten afgør, at godtgørelse for afskedigelse i strid med forskelsbehandlingsloven er skattefrit, for forlig indgået inden 12. december 2014.

Da aftalen i mit tilfælde er dateret 11. december 2014, vil dette også gælde denne.

Tror du, lønkontoret er opmærksom på det?

Og vil du eventuelt give informationen til løn?”

SKAT har anset godtgørelsen som værende skattepligtig, med henvisning til, at aftalen er indgået den 12. december 2014.

SKAT afgørelse

SKAT har svaret nej til, at godtgørelse/vederlag, der er erhvervet ret til ved aftale den 9. december 2014, dateret ved fratrædelsesaftale den 11. december 2014, udbetalt i henhold til lov om forskelsbehandling, fritages for beskatning

Af SKATs bindende svar fremgår:

”[...]

Du har fremsendt følgende bemærkninger/indsigelser til høringsudkastet:

”Med henvisning til Deres skrivelse af d. 6. august d.å., skal jeg hermed fremkomme med mine bemærkninger til den påtænkte afgørelse.

Indledningsvis finder jeg det relevant at klarlægge tidlinjen i hændelsesforløbet, omkring aftaleindgåelsen.

Bemærkninger omkring faktuelle forhold:

D. 9. december 2014 bliver der afholdt et forhandlingsmøde mellem min organisation og min nu tidligere arbejdsgiver. På dette møde bliver afskedigelsen af d. 30. oktober 2014 drøftet, herunder berettigelsen af denne. Jeg deltog ikke selv ved dette møde, men opholdte mig tæt ved, således at jeg kunne tiltræde/afvise en evt. aftale, som parterne måtte kunne nå til. Jeg deltog i et formøde med min organisation umiddelbart inden selve forhandlingsmødet, hvor der bl.a. blev drøftet deres mandat på mine vegne. På formødet deltog min søn som bisidder, idet han er advokat med speciale indenfor ansættelsesret.

Forhandlingsmødet startede kl. 10.00, og ca. kl. 12.30 kom mine repræsentanter ud fra mødet, og forelagde mig den aftale, som de havde fået forhandlet på plads, og efterspurgte min accept herpå. Denne gav jeg med det samme, og de gik retur til min tidligere arbejdsgiver med denne accept. Dette resultat er det som fremgår af fratrædelsesaftalen, som tidligere er fremsendt.

Henset til at kodificering af aftalen er et større arbejde, skete dette i forbindelse med afslutning af mødet, men blev overladt til min tidligere arbejdsgivers repræsentant, advokat [person3]. Han fremsendte aftaleteksten til min organisation d. 11. december 2014. Idet denne tekst på et mindre punkt omkring ferie ikke var i overensstemmelse med det aftale, fremsendte min organisation en korrektion til teksten, hvilket fremgår af den tidligere fremsendte mailkorrespondance af d. 12. december 2014.

At forholdet allerede var aftalt, fremgår af vedlagte mail fra min organisation til mig, samt til min tillidsrepræsentant, hvoraf det fremgår:

” Hej [person5] og [person6]

Jeg har modtaget udkast til fratrædelsesaftalen. For mig at se, er den ok, bortset fra, at aftalen kan læses således, at den indebærer, at ferien optjent i 2014 ikke skal afholdes som en del af fritstillingsperioden. Det var ikke, hvad vi aftale på mødet, så det bør vi præcisere.” (min fremhævning).

Det er således klart, at aftalen ikke er genstand for ny forhandling, men blot er kodificering af aftalen indgået d. 9. december 2014. Som det også fremgår af mailkorrespondancen mellem min organisation og advokat [person3], bliver dette punkt rettet til uden særskilt drøftelse.

Yderligere bemærkninger:

Med henvisning til reterhvervelsesprincippet i den Juridiske Vejledning 2015-2, pkt. C.A.1.2.1., jf. Deres skrivelse s. 10, fremgår det af beskatning skal ske på det tidspunkt, hvor en person får et krav på en given betaling. Dette må sidestilles med det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale, i en sag som den foreliggende. Dette må være på det tidspunkt, hvor jeg er bundet af det aftalte.

I denne sag er dette tidspunkt klart d. 9. december 2014. På dette tidspunkt bliver der fremsat tilbud fra min tidligere arbejdsgiver på bestemte fratrædelsesvilkår, og jeg giver min accept med det samme på disse vilkår. Såvel tilbud som accept er bindende, jf. aftalelovens § 1, og det vil således ikke være muligt senere at fragå sig denne aftale, hverken for mig eller for min tidligere arbejdsgiver.

Indenfor den danske aftaleret, er det ganske gammelt princip, at mundtlige aftaler er ligeså bindende som skriftlige. En aftales gyldighed kan således ikke betinges af skriftlighed, hvorimod vægten må lægges på, hvornår den er bindende for parterne. Dette er i nærværende sag d. 9. december 2014.

Det kan undre mig, at SKAT tilsyneladende har en opfattelse af, at en mundtlig aftale ikke er bindende, men at det først er den skriftlige aftale som er bindende, og denne først skulle gælde fra underskrift. En sådan opfattelse strider mod en mangeårig retspraksis indenfor aftaleretten.

Hertil kommer, at fratrædelsesaftalen klart henviser til et aftaletidspunkt, som ligger før d. 12. december 2014, idet aftalen pkt. 1.2 henviser til ”..gensidig overenskomst af d. 11. december 2014..”.

Endvidere fremgår det af aftalen pkt. 1.3, at ”I perioden fra 11. december 2014 og frem til medarbejderens fratræden er begge parter forpligtet af den ansættelseskontrakt, der regulerer ansættelsesforholdet”.

Såvel pkt. 1.2 som pkt. 1.3 henviser til et aftaletidspunkt som hedder d. 11. december 2014, og som således ligger før d. 12. december 2014.

SKAT har i sit udkast til afgørelse anført, at det af mailkorrespondance mellem min organisation og advokat [person3] fremgår, at der forsat er forhandlinger d. 12. december 2014. Dette er ikke korrekt, idet der alene korrigeres en forkert formulering i den nedskrevne aftale, som kodificerer vilkårene aftalt på møde d. 9. december 2014. For det første vedrører drøftelsen alene ferie, og således ikke spørgsmålet omkring fratrædelsesgodtgørelse, og for det andet er der ikke tale om en forhandling, blot en præcisering af det aftalte.

SKAT anfører endvidere, til støtte for den påtænkte afgørelse, at endelighedsklausulen i aftalens pkt. 9.1 yderligere dokumenterer, at aftalen først er indgået d. 12. december 2014. Hertil skal bemærkes, at det er ganske normalt indenfor forhandling i ansættelsesretlige sager, at aftalen forhandles på plads på et møde, hvor aftale indgås mundtligt, og herefter, som regel inden 1-2 uger, skrives ned, hvilke aftaler indeholder forskellige standardformuleringer, herunder f.eks. endelighedsklausuler, typisk formuleret som aftaler ”til fuld og endelig afgørelse”. Den passus som er anført omkring underskrift er alene et udslag af den obligationsretlige loyalitetspligt, efter hvilket en aftale ikke er bindende, såfremt en part har handlet svigagtigt. Det kan ikke heraf udledes, at aftalen først er bindende ved underskrift, og at jeg således, i princippet, ville kunne fragå mig aftalen frem til underskriftstidspunktet.

Der kan derfor ikke indfortolkes et krav om skriftlighed i aftalens pkt. 9.1.

Jeg finder her igen anledning til at bemærke, at det i fratrædelsesaftalen klart fremgår, at aftalen (overenskomsten) er indgået d. 11. december 2014, og den fra d. 11. december 2014 og frem forpligter parterne.

Det påtænkte svar fra SKAT lægger således op til en betragtning om, at mundtlig aftale ikke er bindende, men alene en skriftlig aftale er. En sådan betragtning savner støtte i dansk retstradition og retspraksis.

Jeg er endvidere forundret over, hvorledes SKAT kan have en opfattelse af, at et mundtligt fremsat tilbud og accept heraf, som bliver givet d. 9. december 2014, og derved overholder betingelserne for indgåelse af bindende aftale jf. aftalelovens § 1, ikke skulle være bindende i skattemæssig henseende.

Jeg skal yderligere igen bemærke, at der ikke er tale om ”afsluttende forhandlinger” d. 12. december 2014, idet der alene er tale om kodificering af allerede aftalte vilkår for ferie.

Det er derfor min klare opfattelse, at retserhvervelsen er sket inden d. 12. december 2014, og at beløbet ikke er skattepligtigt, idet aftalen er bindende for parterne forud for dette tidspunkt.

Såfremt SKAT, mod forventning, træffer afgørelse i henhold til udkastet, skal jeg anmode om konkret stillingtagen til mine ovenfor anførte bemærkninger.”

Følgende mails er vedhæftet høringsmailen af 10. august 2015:

“Fra: [person9] < [...@...co] >

Sendt: 10. august 2015 12:20

Til: [person6]

Emne: Fwd: VS: J.nr. [...1] – [person6]

Med venlig hilsen

[person9]

Start på videresendt besked:

Fra: [person6] < [...] >

Dato: 12. dec. 2014 kl. 08.28.46 CET

Til: [person9] < [...] >

Emne: Fw: VS: J.nr. [...1] - [person6]

Hej [person9]

Så kom den.

Jeg vurderer, den følger det aftalte, bortset fra det, [person5] bemærker.

Jeg har sagt OK til den.

Mange hilsener, Far

Sendt fra Windows Mail

Fra: [...@...dk]

Sendt: ?fredag?, ?12?. ?december? ?2014 ?07?:?35

Til: [person4], [person6]

Hej [person5] og [person6]

Jeg har modtaget udkast til fratrædelsesaftalen. For mig at se, er den ok, bortset fra, at aftalen kan læses således, at den indebærer, at ferien optjent i 2014 ikke skal afholdes som en del af fritstillingsperioden. Det var ikke, hvad vi aftale på mødet, så det bør vi præcisere.

I må gerne så hurtigt som muligt give en tilbagemelding på, om I har bemærkninger.

Mvh

[person5]

Fra: [person3] - [virksomhed2] [mailto:[...@...dk]]

Sendt: 11. december 2014 13:49

Til: [person5]

Cc: [...@...dk]

Emne: J.nr. [...1] - [person6]

Hej [person5],

Vedhæftet fremsender jeg fratrædelsesaftale, som aftalt på mødet den 9. december 2014.

Lad mig høre fra dig snarest belejligt.

Venlig hilsen

[person3]

Advokat (L)”

...

SKATs begrundelse for svaret, der tidligere er sendt i høring:

I nærværende situation er der tale om en gennemført disposition, hvor der spørges om den skattemæssige virkning heraf for Spørgeren.

Der kan derfor gives et bindende svar på spørgsmålet, jf. skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Med det stillede spørgsmål ønskes der bindende svar på, om den forligsmæssige aftalte godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven er fritaget for beskatning.

Det er SKATs opfattelse, at der, på det foreliggende grundlag, først er indgået en endelig bindende fratrædelsesaftale den 12. december 2014, dvs. den dag, hvor repræsentanterne forhandler vilkårene for fratrædelsen endeligt på plads, og fratrædelsesaftalen underskrives af parterne.

Spørger har derfor, i skatteretlig forstand, først erhvervet retten til kravet på godtgørelsen efter forskelsbehandlingslovens regler den 12. december 2014.

Til støtte for SKATs opfattelse kan der dels henvises til mailkorrespondancen af 12. december 2014 mellem parternes repræsentanter henholdsvis advokat [person3] fra [virksomhed2] og [person5] fra [fagforening1], hvor repræsentanterne opnår endelig enighed om vilkårene i den samlede fratrædelsesaftale, og dels henvises til den foreliggende kopi af den underskrevne fratrædelsesaftale, der netop underskrives samme dag som de afsluttende forhandlinger mellem repræsentanterne, dvs. den 12. december 2014.

Til yderligere støtte for SKATs opfattelse kan der henvises til fratrædelsesaftalens punkt ”9 Endelighedsklausul”, der må forstås på den led, at der fordres skriftlighed, dvs. at en endelig bindende aftale først er indgået på det tidspunkt, hvor parterne underskriver aftalen, hvilket fremgår af aftalens punkt 9.1:

”9.1Parterne erklærer samstemmende, at ved opfyldelse af parternes forpligtelser i hen- hold til denne fratrædelsesaftale, er et hvert krav i anledning af ansættelsesforholdets etablering og ophør endeligt opgjort og afregnet, og ingen af parterne vil kunne gøre krav mod den anden part som følge af ansættelsesforholdet, medmindre en af parterne i forbindelse med underskrivelsen af fratrædelsesaftalen har handlet svigagtigt, enten ved direkte urigtige oplysninger eller ved bevidst undladelse af at meddele modparten relevante oplysninger.” (SKATs fremhævelse)

Aftaleteksten indeholder derfor et krav om skriftlighed, hvilket har den betydning, at den endelige bindende aftale tidligst træder i kraft den dag, hvor aftaleparterne underskriver fratrædelsesaftalen, dvs. den 12. december 2014.

Det er derfor SKATs opfattelse, at der forud for den 12. december 2014, i sagens natur, ikke kan være indgået en endelig bindende aftale, idet SKAT må lægge til grund, at der forudsætningsvis ikke er indgået en endelig og bindende aftale om enkeltelementer i aftalen, førend alle åbentstående forhold er bragt på plads i forhold til den samlede fratrædelsesaftale, der herefter skal underskrives af parterne.

I øvrigt er det SKATs opfattelse, at det ikke af det foreliggende grundlag kan udledes, at der, forud for den 12. december 2014, skulle være indgået en selvstændig mundtlig aftale om, at Spørger, særskilt, skulle have erhvervet endelig ret til kravet på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

SKAT er derfor af den opfattelse, at retserhvervelsen til godtgørelsen efter forskelsbehandlingslovens regler tidligst kan ske den 12. december 2014, der, som anført ovenfor, er datoen for de afsluttende forhandlinger om fratrædelsesaftalens vilkår, og som også er dagen, hvor fratrædelsesaftalen underskrives af parterne.

SKAT er derfor enig med [virksomhed1] og dennes repræsentant, [virksomhed2], i, at Spørger først har erhvervet retten til godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven på det tidspunkt, hvor fratrædelsesaftalen er forhandlet på plads, og aftaleparterne underskriver fratrædelsesaftalen, dvs. den 12. december 2014.

Godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven er dermed omfattet af den skærpede praksis omkring beskatning af godtgørelser for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, der ydes i forbindelse med fratræden af stilling.

Den skærpede praksis fremgår af SKATs styresignal refereret i SKM2014.801.SKAT, og skærpelsen har virkning for de godtgørelser for direkte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, der ydes i forbindelse med fratræden af stilling, som der erhverves endelig ret til den 12. december 2014 eller senere.

SKATs styresignal er offentliggjort den 27. november 2014, kl. 12:46, med et passende varsel på 14 dage efter offentliggørelsen.

Den forligsmæssige godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven kan derfor, regnet fra den 12. december 2014 eller senere, ikke længere henføres til den forud herfor gældende faste administrative praksis, hvor godtgørelser efter forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, der blev ydet som led i fratræden af stilling, blev henført til beskatning efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, dvs. at godtgørelsen tidligere ikke blev beskattet.

Samlet set er SKAT derfor af den opfattelse, at godtgørelsen efter forskelsbehandlingslovens regler skal medregnes ved opgørelsen af Spørgers skattepligtige indkomst i medfør af ligningslovens § 7 U, stk. 1 og stk. 2, jf. statsskattelovens 4, samt at der også skal betales skat i form af arbejdsmarkedsbidrag af godtgørelsen i medfør af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 1, og § 3, nr. 3.

Dette begrundes med, at Spørger først har erhvervet retten til godtgørelsen efter forskelsbehandlingsloven den 12. december 2014 i forbindelse med de afsluttende forhandlinger omkring vilkårene for fratrædelsen og parternes underskrivelse af fratrædelsesaftalen.

Dette er overensstemmende med de principper, der fremgår af SKATs styresignal refereret i SKM2014.801.SKAT.

Spørgsmålet skal derfor besvares med: Nej.

SKATs bemærkninger til dit høringssvar og SKATs begrundelse for det bindende svar:

Efter gennemgang af høringsbemærkningerne er det fortsat SKATs opfattelse, at der, på det foreliggende grundlag, først er indgået en endelig bindende fratrædelsesaftale den 12. december 2014, dvs. den dag, hvor repræsentanterne forhandler vilkårene for fratrædelsen endeligt på plads og fratrædelsesaftalen underskrives af aftaleparterne.

SKATs opfattelse understøttes klart af den foreliggende mail korrespondance, der er gengivet ovenfor, hvoraf det fremgår, at aftaleparten, dvs. [virksomhed1] og dennes repræsentant, er af den klare opfattelse, at der forud for den 12. december 2014 ikke på nogen måde er indgået en endelig bindende aftale, hverken mundtligt eller skriftligt.

Se i denne forbindelse følgende uddrag af [person1]s mail af 11. maj 2015:

”Den 11/05/2015 kl. 16.05 skrev [person1] < [...] >:

Som sagt har vores advokat vurderet på [person6]s henvendelse vedrørende beskatning. Begrundelsen er, som også skrevet i mailen til [person4] den 8. maj, at aftalen først faldt på plads den 12. december 2014, ligesom aftalen først blev underskrevet den 12. december 2014. Aftalen er derfor først indgået den 12. december 2014.”

Det netop anførte uddrag af [person1]s mail har efter SKATs opfattelse den betydning, at aftaleparten, dvs. [virksomhed1] og dennes repræsentant, har den opfattelse, at [virksomhed1] ikke er forpligtet i forhold til det forud for den 12. december 2014 passerede, idet aftalegrundlaget først skal falde på plads, hvilket skete den 12. december 2014, ligesom aftalen først skal underskrives, hvilket ligeledes sket den 12. december 2014.

Der er derfor, i skatteretlig forstand, først erhvervet ret til kravet på godtgørelsen efter forskelsbehandlingslovens regler den 12. december 2014, idet der forud for denne dato ikke ses at være indgået en endelig bindende aftale, hverken i mundtlig eller skriftlig forstand, hvilket i øvrigt er helt overensstemmende med fratrædelsesaftalens punkt 9.1, hvori der fordres skriftlighed, dvs. at en endelig bindende aftale først er indgået på det tidspunkt, hvor parterne underskriver aftalen.

Herudover er det fortsat SKATs opfattelse, at det ikke af det foreliggende grundlag kan udledes, at der, forud for den 12. december 2014, skulle være indgået en selvstændig mundtlig aftale om, at Spørger, særskilt, skulle have erhvervet endelig ret til kravet på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

SKAT fastholder derfor sin opfattelse af, at der, i skatteretlig forstand, først er erhvervet endelig ret til kravet på godtgørelsen efter forskelsbehandlingslovens regler den 12. december 2014.

Se endvidere SKATs begrundelse i høringsudkast til bindende svar, der fremgår ovenfor.

Godtgørelsen efter forskelsbehandlingslovens § 2, jf. § 7, skal derfor beskattes efter den skærpede praksis, således som denne fremgår af SKATs styresignal refereret i SKM2014.801.SKAT.

Spørgsmålet skal, efter gennemførelse af høringen, derfor fortsat besvares med: Nej.

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

SKAT fastholder sin opfattelse af, at der, i skatteretlig forstand, først er erhvervet endelig ret til kravet på godtgørelsen efter forskelsbehandlingslovens regler den 12. december 2014, dvs. den dag, hvor parternes repræsentanter forhandler vilkårene for fratrædelsen endeligt på plads og fratrædelsesaftalen underskrives af aftaleparterne.

SKATs opfattelse finder støtte i fratrædelsesaftalens punkt 9.1, hvori der fordres skriftlighed, og den fremlagte dokumentation i form af mailkorrespondance an- gående fratrædelsesaftalen fra december 2014, og den i tilknytning hertil afhold- te forhandling m.v.

Det fremgår af klagen, at spørgsmålet omkring [virksomhed1]’s fradragsret for den aftalte godtgørelse efter forskelsbehandlingslovens regler, efter klagers opfattelse, har betydning for fortolkningen af nærværende sags grundlag, jf. følgende uddrag af klagen:

”...

Endvidere synes SKAT i sin endelige afgørelse om bindende svar at tillægge opfattelsen fra [virksomhed1]’s side autoritativ virkning. Dette kan ikke tiltrædes, idet opfattelsen fra [virksomhed1] er et partsindlæg. Det forekommer oplagt, at [virksomhed1] har denne opfattelse, idet beskatning hos mig, vil udløse en tilsvarende fradragsret hos [virksomhed1]. Såfremt beløbet er skattefrit hos mig, har [virksomhed1] ikke fradragsret, og vil derfor i realiteten have en større udgift. Udtalelsen fra [virksomhed1] kan derfor ikke tillægges betydning.

At der efterfølgende opstår en problemstilling omkring beskatning, hvor [virksomhed1] øjner mulighed for en lempeligere beskatning ved at indtage et synspunkt om, at aftalen først er indgået d. 12. december 2014, kan ikke tillægges betydning. Det skal her bemærkes, at mailkorrespondance i december 2014 og maj 2015 ikke er overensstemmende fra [virksomhed1]’s side, idet [person3] d. 11. december 2014 angiver at aftalen er indgået d. 9. december 2014 (jf. ovenfor), og i maj 2015 angiver at den er indgået tidligst d. 12. december 2014. Denne opfattelse fra [virksomhed1]’s side kan således ikke tillægges betydning eller bevismæssig vægt, navnlig idet synspunktet om at aftaleindgåelsen først er sket d. 12. december 2014 er mest opportunt for [virksomhed1], samt at dette synspunkt mindsker deres udgifter.

Der kan her henvises til SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, som anfører at en skattefri godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til en fratrådt medarbejder ikke er fradragsberettiget som driftsudgift.

...”

SKAT er ikke enig med klager i, at spørgsmålet om [virksomhed1]’s eventuelle fradragsret efter statsskattelovens regler kan tillægges den af klager anførte betydning ved fortolkning af nærværende sags grundlag.

SKATs opfattelse begrundes med, at [virksomhed1] er undtaget fra skattepligten, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, hvilket har den betydning, at statsskattelovens regler omkring fradragsret ikke finder anvendelse i [virksomhed1]’s situation.

Til støtte for SKATs begrundelse kan der henvises til følgende:

Institutionen udbyder primært erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser indenfor såvel det merkantile som det tekniske område.

Endvidere udbydes gymnasiale uddannelser i form af HHX og HTX. Se endvidere bestemmelsens stk. 2 til stk. 5.

”§ 14. En institution, der er godkendt efter loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode.”

...

5) Skoler, ..., alt for så vidt de er selvejende institutioner, og indtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål...”

På denne baggrund kan det fastslås, at [virksomhed1] er undtaget fra skattepligten i medfør af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 5, hvorfor statsskattelovens regler omkring fradragsret ikke kan finde anvendelse i [virksomhed1]’s situation, i den af klager anførte betydning.

SKAT skal med disse bemærkninger indstille, at det bindende svar stadfæstes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om fritagelse for beskatning.

Klageren har til støtte herfor anført:

”Jeg skal i den forbindelse henvise til min argumentation i mail af d. 10. august 2015, som er fremsat i forbindelse med partshøringen. Det heri anførte fastholdes.

Jeg finder herudover anledning til at komme med yderligere bemærkninger:

SKAT har i sit endeligt bindende svar, lagt en mailkorrespondance til grund, hvori man synes at indfortolke en forsat forhandling mellem sagens parter. Det er uklart, hvorledes denne mailkorrespondance lægges til grund for dette synspunkt, idet der ikke er nogen forhandling mellem parterne d. 12. december 2014.

Jeg skal henvise til min mail af d. 10. august 2015, for så vidt angår tolkningen af denne korrespondance.

Den 12. december 2014 er alene den dag, hvor den tidligere indgåede aftale nedfældes på skrift. Aftalen blev indgået d. 9. december 2014. I den skriftlige aftale er henvist til ”overenskomst af d. 11. december”. Begge tidspunkter er tidligere end d. 12. december 2014.

Endvidere synes SKAT i sin endelige afgørelse om bindende svar at tillægge opfattelsen fra [virksomhed1]’s side autoritativ virkning. Dette kan ikke tiltrædes, idet opfattelsen fra [virksomhed1] er et partsindlæg. Det forekommer oplagt, at [virksomhed1] har denne opfattelse, idet beskatning hos mig, vil udløse en tilsvarende fradragsret hos [virksomhed1]. Såfremt beløbet er skattefrit hos mig, har [virksomhed1] ikke fradragsret, og vil derfor i realiteten have en større udgift. Udtalelsen fra [virksomhed1] kan derfor ikke tillægges betydning.

Endvidere henviser SKAT generelt til opfattelsen fra [virksomhed1] og dennes repræsentant som støtte for beskatningen hos mig, hvilket ej heller kan tiltrædes, idet dette jo netop er et partsindlæg.

SKAT har den opfattelse, at der ikke forud for d. 12. december 2014 er indgået en (mundtlig) aftale, til trods for at der ubestridt blev afholdt forligsmøde mellem parterne d. 9. december 2014, samt at den skriftlige aftale henviser til datoen d. 11. december 2014. Der er ikke i det bindende svar argumentation for, hvorfor den indgåede mundtlige aftale ikke skulle kunne være gældende. SKAT må nødvendigvis være forpligtet til at gendrive den mundtlige aftale, før man kan nå frem til, at aftalen først er indgået d. 12. december 2014.

Der skal i den forbindelse henvises til det vedlagte uddrag fra Aftaler og Mellemmænd, 6. udgave, 2012, s. 85ff, hvoraf den mangeårige tradition for mundtlige aftaler beskrives. Som det fremgår, er der ikke for aftaler, som er relevante i nærværende sag, noget skriftlighedskrav, hvorfor aftalen kan indgås mundtligt, hvilket er sket i nærværende sag forinden d. 12. december 2014.

At aftalen faktisk er indgået forinden d. 12. december 2014 støttes af mailkorrespondancen mellem parterne d. 11.-12. december 2014, hvori der fremsættes bemærkninger omkring ferie fra mit forbund, bemærkninger som uden videre bliver korrigeret fra [person3], repræsentant for [virksomhed1]. Det skal bemærkes, at dette punkt medfører en højere udgift for [virksomhed1], idet det medfører en forøget udbetaling til mig, hvilket ikke ville blive accepteret uden videre, såfremt det ikke allerede var aftalt.

Der kan endvidere henvises til mail af d. 11. december 2014 (kl. 13.49), fra [person3], hvor han fremsender ”..fratrædelsesaftale, som aftalt på mødet d. 9. december 2014... (min fremhævning).

Det må således være uden for enhver tvivl, at aftalen er indgået tidligere end d. 12. december 2014, idet begge sagens parter har givet udtryk herfor.

At der efterfølgende opstår en problemstilling omkring beskatning, hvor [virksomhed1] øjner mulighed for en lempeligere beskatning ved at indtage et synspunkt om, at aftalen først er indgået d. 12. december 2014, kan ikke tillægges betydning. Det skal her bemærkes, at mailkorrespondance i december 2014 og maj 2015 ikke er overensstemmende fra [virksomhed1]’s side, idet [person3] d. 11. december 2014 angiver at aftalen er indgået d. 9. december 2014 (jf. ovenfor), og i maj 2015 angiver at den er indgået tidligst d. 12. december 2014. Denne opfattelse fra [virksomhed1]’s side kan således ikke tillægges betydning eller bevismæssig vægt, navnlig idet synspunktet om at aftaleindgåelsen først er sket d. 12. december 2014 er mest opportunt for [virksomhed1], samt at dette synspunkt mindsker deres udgifter.

Der kan her henvises til SKM2014.85.SR og SKM2014.86.SR, som anfører at en skattefri godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven til en fratrådt medarbejder ikke er fradragsberettiget som driftsudgift.

Det fremgår endvidere helt klart af udkast til fratrædelsesaftale af 11. december 2014 samt den endelige fratrædelsesaftale, at der ikke efter den 11. december 2014 er ændret noget vedrørende den aftalte fratrædelsesgodtgørelse. Der er udelukkende foretaget en mindre rettelse af feriegodtgørelse efter en misforståelse af [virksomhed1]’s advokat, hvilket fremgår af mailkorrespondance, en rettelse som blot bringer aftaleteksten i overensstemmelse med det allerede aftalte.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at der er mulighed for successiv aftaleindgåelse, og dermed også successiv aftalebinding, og henset til aftalens elementer, hvor fratrædelsesgodtgørelsen udgør den klart største del, kan selv en mindre uenighed omkring ferie, såfremt der var tale om en sådan, ikke medføre at aftalens hovedelement, fratrædelsesgodtgørelsen, bortfalder. Denne godtgørelse er således uomtvisteligt erhvervet d. 9. december 2014.

Der er derfor ikke tvivl om, at aftale om fratrædelsesgodtgørelse i henhold til forskelsbehandlingsloven er sket før den 12. december, hvorfor min godtgørelse skal fritages for beskatning.

Det gøres således samlet set gældende at beløbet er erhvervet inden d. 12. december 2014, idet: At der er indgået mundtlig aftale om beløbet allerede d. 9. december 2014,

At dette bekræftes af den foreliggende mailkorrespondance, som henviser til d. 9. december 2014 som aftaletidspunkt,

At der ikke sker forhandlinger efter dette tidspunkt, idet korrektion af aftaleudkast d. 12. december 2014 alene sker for at bringe denne i overensstemmelse med det allerede aftalte, hvilket understøttes af ordvalget i korrespondancen,

At retserhvervelsestidspunktet på beløbet således er før d. 12. december 2014.”

I bemærkninger til SKATs udtalelse fremgår:

”Indledningsvis bemærkes, at det IKKE er korrekt at der foregår forhandlinger og at aftalen endelig falder på plads d. 12. december 2014. Det som der sker d. 12. december 2014 er alene, at aftalen, som er indgået d. 9. december 2014, bliver skrevet ned og underskrevet.

SKAT lægger således et forkert faktum til grund, hvilket i sagens natur således ikke kan tillægges betydning. Det er alene SKATs opfattelse, at der foregår forhandlinger d. 12. december 2014, hvilket ikke finder støtte i den fremlagte dokumentation. Derimod finder det støtte, at forhandlingerne var afsluttet forud for d. 12. december 2014.

Det er korrekt, at der mellem parterne er uenighed om, hvornår forhandlingerne er afsluttet, idet [fagforening1], som repræsentant for mig har den klare opfattelse at de er sluttet forud for d. 12. december 2014. [virksomhed1] har den opfattelse, at forhandlinger først er endeligt afsluttet d. 12. december 2014.

I en sådan situation, hvor det er ”påstand mod påstand”, må der ses på den skriftlige dokumentation i sagen. Og denne støtter på ingen måde, at der foregår forhandlinger d. 12. december 2014. Jeg skal i den forbindelse henvise til mine tidligere indlæg af d. 10. august 2015. Det skal bemærkes, at SKAT ikke har pointeret, hvori sagens dokumentation, der skulle være støtte for forhandlinger d. 12. december 2014. En henvisning til en almindelig klausul om uforbindtlighed ved svigagtighed ved underskrivelse, kan på ingen måde støtte et sådant synspunkt.

Jeg finder det bekymrende, at et punkt som det ovenstående, som i hvert fald er omtvistet, fremlægges af SKAT som værende et faktum. Dette er på ingen måde tilfældet.

Jeg har ikke baggrund for at angribe udlægningen om, at [virksomhed1] er undtaget for skattepligt. Det kan alene bemærkes, at der mellem [virksomhed1] og jeg var et ganske anspændt klima i forbindelse med opsigelsen og forhandlingen om dennes berettigelse d. 9. december 2014.

Det kan dog på baggrund af den manglende skattepligt fra [virksomhed1] konstateres, at SKAT, såfremt jeg får beløbet skattefritaget, vil skulle undvære en skatteindtægt af det pågældende beløb.

Det er derfor forsat min klare opfattelse, at det bindende svar ikke er korrekt.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag, har klageren anført:

”...

Det gøres primært gældende, at også mundtlige aftaler er bindende. Dette er almindeligt og veletableret princip, som går tilbage til Danske Lov 5-1-1 og 5-1-2.

Reglerne om aftalers indgåelse er stadig formløse, og kan således stadig indgås mundtligt, jf. f.eks. aftalelovens § 3, stk. 2, og tillige aftalelovens § 1.

SKAT indtager ikke en særstilling, og har således ikke hjemmel til at fravige dette udgangspunkt, hvorfor aftaler må anses for lige så forpligtende i skattemæssig henseende, hvad enter de er indgået mundtligt eller skriftligt.

Det eneste relevante er således at afgøre, ud fra sagens konkrete omstændigheder, hvornår aftalen er indgået.

D. 9. december 2014 blev aftalen om min fratrædelse fra [virksomhed1], herunder godtgørelsen, aftalt. På dette tidspunkt blev aftalen indgået mundtligt.

Dette skete ved et forhandlingsmøde hos [virksomhed1], hvor min organisation varetog forhandlingen. Omkring middagstid var der et forslag til løsning, som jeg accepterede samme dag.

På grund af tidspres hos [virksomhed1]s advokat d. 9. december 2014, blev aftalen ikke skrevet ned den pågældende dag, men først sendt frem på skrift d. 11. december 2014.

At aftale blev indgået d. 9. december 2014 bekræftes i mail af 11. december 2014 kl. 13.49 fra [virksomhed1]s advokat, [person3], hvori det er anført:

Vedhæftet fremsender jeg fratrædelsesaftale, som aftalt på mødet d. 9. december 2014. (min understregning)

Det kan således konstateres, at også [person3] har en opfattelse af, at aftalen er indgået d. 9. december 2014. At aftalen først nedfældes på skrift d. 11. december 2014, kan ikke føre til at aftalen IKKE var indgået på et tidligere tidspunkt. Der er ikke hjemmel til at kræve skriftlighed som betingelse for at statuere, at der er indgået en gyldig og bindende aftale, og dette ville ej heller stemme overens med den generelle aftaleret, som SKAT ikke ses at have hjemmel til at fravige.

Efter aftalen er fremsendt, bliver der anført korrigeringer i mail af d. 12. december 2014 kl. 7.35 fra [person5]. Dette er ikke udtryk for, at forhandlingerne forsættes. Det er anført i denne mail, at korrigeringerne kommer, da aftaleteksten ikke var i overensstemmelse med det aftalte, jf. bemærkningen:

”Det var ikke hvad vi aftale på mødet, så det bør vi præcisere”.

Disse præciseringer bliver fremsendt, med henblik på at bringe teksten i overensstemmelse med det allerede aftalte.

At korrespondancen efterfølgende handler om, at bringe teksten i overensstemmelse med det aftalte, kan udledes flere steder (mine understregninger).

Mail af d. 12. december 2014 kl.8.47 fra [person5] til [person3]:

”Vi mener vi aftalte, at optjente og ikke-afholdte særlige feriedage udbetales ved fratræden”.

Mail af d. 12. december 2014 kl. 11.45 fra [person3] til [person5]:

”Det var aftalt, at der skulle afholdes yderligere 2 dage i februar 2015 for optjeningsåret 2013, men henset til at vi har aftalt, at der ikke skal afholdes feriefridage i fritstillingsperioden...”

Der er således flere steder hvor det i parternes korrespondance kan læses, at der henvises til en forudgående aftale, nemlig den aftale, som blev indgået d. 9. december 2014.

Det må således lægges til grund, at aftalen er indgået, og dermed også med bindende virkning, d. 9. december 2014.

At aftalen om fratrædelsesgodtgørelse er indgået d. 9. december 2014 er tillige SKATs opfattelse, jf. oplysninger det faktiske forløb s. 2, andet afsnit, i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 23. marts 2017

De ovennævnte præciseringer, der som nævnt handlede om at få aftaleteksten i overensstemmelse med den mundtlige aftale, vedrørte ikke punktet omkring fratrædelsesgodtgørelsen, men alene et ganske lille punkt omkring feriedage. Fratrædelsesgodtgørelsen er slet ikke berørt efter d. 9. december 2014, det er alene nogle formuleringer omkring ferie, som skal bringes i overensstemmelse med det som allerede var aftalt.

For så vidt angår Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, bør det særligt bemærkes, at styresignalet om skærpet praksis (SKM2014.801.SKAT) af d. 27. november 2014, skar igennem i forhold til den meget varierende praksis der var fra SKAT forud for dette tidspunkt, for så vidt angår beskatning af fratrædelsesgodtgørelser efter forskelsbehandlingsloven. Det er således først for godtgørelser, der er erhvervet ret til d. 12. december 2014 eller senere, at beskatningen skal ske efter ligningslovens § 7u.

Skatteankestyrelsen har, som støtte for sin indstilling, henvist til TfS1994.269, som i øvrigt ikke er offentlig tilgængelig eller vedlagt som bilag. Denne sag handler om fremsættelse af tilbud, hvor underskriften er afgørende for, hvornår en aftale er indgået, og dermed også hvornår et givet beløb skal periodiseres. Når en aftale sluttes på skriftlig grundlag, sker dette ved fremsendelse af tilbud, og aftalen bliver sluttet når der afgives overensstemmende accept. Afgørelsen er således helt i overensstemmelse med den generelle aftaleret. I den pågældende sag var der ikke tale om at der havde fundet en mundtlig forhandling sted, som giver mulighed for slutning af aftale, hvilket derimod er tilfældet i sagen mellem [virksomhed1] og undertegnede.”

Landsskatterettens afgørelse

Den skattemæssige behandling af godtgørelser sker efter statsskattelovens §§ 4 og 5, medmindre godtgørelsen omfattes af en anden særskilt lovhjemmel. Godtgørelse, der udbetales til dækning af et konkret formuetab, er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, mens erstatning for formuetab og for krænkelser af ideel karakter som eksempelvis svie og smerte, varige men og tort, behandles som skattefri efter statsskattelovens § 5.

Godtgørelser, der betales ud over et lønkrav i forbindelse med fratræden, er skattepligtige efter ligningslovens § 7 U. Af bestemmelsens ordlyd fremgår:

”Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1. den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at

2. godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.”

Af forarbejderne til ligningslovens § 7 U fremsat den 4. november 1999 i lovforslag nr. 88 fremgår blandt andet, at ydelser, der udbetales i forbindelse med fratrædelse af en stilling, vil blive beskattet som lønindkomst, da alle ydelser, der udbetales i forbindelse med en medarbejders fratræden, anses for at være fratrædelsesgodtgørelser.

Af den juridiske vejledning afsnit C.A.1.2.1 fremgår blandt andet:

”Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på f.eks. en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Er der en retstvist om retten til en indkomst, der ikke allerede er overdraget, vil indkomsten normalt først være endelig erhvervet, når rettens eksistens er fastslået ved dom eller forlig”

Det fremgår eksempelvis af Told- og Skattestyrelsens afgørelse offentliggjort i TfS1994.269, at et erstatningsbeløb skal indtægtsføres, når der erhverves ret til beløbet. Told- og Skattestyrelsen anså i afgørelsen, retserhvervelsestidspunktet for indtrådt, når modtageren ved sin underskrift havde accepteret det fremsendte tilbud om erstatning.

SKATs styresignal om skærpet praksis (SKM2014.801.SKAT) er offentliggjort den 27. november 2014, kl. 12:46, med et varsel på 14 dage efter offentliggørelsen. Den skærpede praksis har herefter betydning for godtgørelser, som der erhverves endelig ret til den 12. december 2014 eller senere.

Klageren har oplyst, at parterne ved møde den 9. december 2014 har indgået aftale om godtgørelse iht. forskelsbehandlingsloven. Den 11. december 2014 er der udarbejdet en fratrædelsesaftale, hvortil klagerens repræsentant, [fagforening1], havde rettelser. Det fremgår af mailkorrespondance af 12. december 2014, at [fagforening1] kl. 12.34 er enige i aftaleteksten. Fratrædelsesaftalen underskrives af begge parter den 12. december 2014.

Retserhvervelsestidspunktet anses for at være den 12. december 2014, hvor parterne underskriver den endelige fratrædelsesaftale. Der er dermed tale om retserhvervelse, der ligger efter den varslede ændring om skærpet praksis i SKM2014.801.SKAT. Beløbet skal anses som godtgørelse i forbindelse med fratræden af stilling og beskattes efter ligningslovens § 7U.

Landsskatteretten stadfæster dermed SKATs afgørelse.