Kendelse af 11-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

SKAT har ved bindende svar af 13. august 2015 besvaret følgende spørgsmål:

SKAT har besvaret spørgsmål 1, 2, 3 og 4 med ”Ja”. SKAT har afvist spørgsmål 5, og spørgsmål 6 og 7 bortfalder.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af bindende svar af 13. august 2015:

”Der er tale om påtænkte dispositioner, som ønskes besvaret inden investeringsaktiviteterne igangsættes, så håndtering og placering af værdigenstandene gennemføres på den mest hensigtsmæssige måde for selskabet. Håndteringen skal samtidig sikre, at der ikke opstår formodning for, at værdigenstandene skal rådighedsbeskattes eller beskattes som udlodning for direktør og hovedanpartshaver [person1].

[virksomhed1] ApS’s formål er at eje værdipapirer i andre selskaber og foretage investeringsrelaterede aktiviteter. Selskabet er registreret i Danmark ved CVR-nr. [...1], og har c/o adresse hos [person2], [adresse1], [by1].

Selskabets ejer og direktør, [person1] er dansk statsborger, men har gennem en årrække været bosiddende i England, og dermed er skattepligtig dér. Adressen i England er [person1], [adresse2]. Det danske cpr-nr. er [...].

Selskabet bliver momsregistreret snarest muligt og forventes senere at blive importørregistreret. Der er på nuværende tidspunkt ingen ansatte.

Selskabet har frie midler stående, som virksomheden ønsker investeret i en række aktiver og værdigenstande, som over tid forventes at give et bedre afkast end værdipapirer.

Grundet hovedaktionærens indsigt og kendskab til særligt Mellemøsten og Sydeuropa m.v., ønsker selskabet at udnytte de for tiden særligt gunstige forhold (købers marked), til at indkøbe ægte tæpper, figurer og ægte kunst m.v. fra disse områder.

De påtænkte anskaffelser skal alene erhverves med henblik på langsigtet anlægsinvestering. Formålet med investeringerne er dermed ikke båret af hensyn til løbende anvendelse eller brug af aktiverne i selskabets løbende drift, ligesom aktiverne ikke påtænkes anvendt af direktør og hovedanpartshaver [person1] i nogen henseende.

I den forbindelse ønskes det besvaret, hvorvidt SKAT er af den opfattelse, at de indkøbte værdigenstande medfører en rådighedsbeskatning eller en udlodningsbeskatning for direktør og hovedanpartshaver [person1]. Endvidere ønskes det besvaret, hvilken dokumentation som SKAT mener der skal foreligge, for at [person1] kan undgå eventuel beskatning, og dermed afkræfte en formodning for rådighed eller udlodningsbetragtninger.

Selskabet vil idet omfang der er muligt, forsøge at forsikre de mest værdifulde indkøbte værdigenstande, og over for forsikringsselskaberne redegøre for værdigenstandenes opbevaring/opmagasinering ude i byen hos etablerede opbevaringshuse, ect. [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] m.fl.

Under disse betingelser ønskes en række spørgsmål besvaret, bl.a. med henblik på at undgå beskatning hos direktør og hovedanpartshaver [person1]. Dels ved at fraskrive sig retten til at råde over og anvende de indkøbte værdigenstande privat, og dels ved at opbevare værdigenstandene ude i byen.”

Af anmodning om bindende svar fremgår, at det endvidere ønskes besvaret hvilken dokumentation, SKAT mener, der skal foreligge, for at [person1] kan undgå beskatning og dermed afkræfte en formodning for rådighed.

SKATs afgørelse

SKAT har besvaret spørgsmål 1, 3 og 4 med ”Ja”. SKAT har afvist spørgsmål 5, og spørgsmål 6 og 7 bortfalder. SKAT har ved afgørelsen anført:

”SKATs begrundelse for svaret

Hovedreglen er, at en hovedanpartshaver formodes at have råderet over selskabets aktiver, og det er råderetten, der beskattes.

Det følger herefter af statsskatteloven § 4, litra b, at der skal ske beskatning for benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.

Den vederlagsfrie benyttelse af et gode skal beskattes efter reglerne i ligningsloven § 16, stk. 1 og stk. 3.

Det er i anmodningen oplyst, at værdigenstandene forventes erhvervet med henblik på at opnå en fortjeneste i selskabet. Det er også oplyst, at [person1] har en særlig indsigt, interesse og kendskab til det mellemøstlige og sydeuropæiske marked for køb af værdigenstande.

Spørgsmålet er herefter, hvad der kan bevirke, at der ikke er rådighed over et gode.

Spørgsmål 1-2:

Når værdigenstandene opbevares på henholdsvis selskabets adresse eller den private adresse, anses genstandene for at være til rådighed. Der vil herefter skulle ske beskatning af en udlodning i henhold til princippet i ligningsloven § 16A, stk. 5.

Der kan henvises til SKM2006.550.ØLR hvor det blev vurderet, at kunstgenstandene var egnede til privat benyttelse, ejeren havde en personlig interesse for kunst. Han var eneanpartshaver i selskabet, og havde dermed den fulde ret til at råde over selskabets aktiver.

Som yderligere begrundelse for svaret kan anføres, at det er SKATs opfattelse, at investering i værdigenstande som f.eks. ægte tæpper, figurer og kunst ikke er en del af selskabets formål, og derfor anses for at ske i [person1]s egen interesse.

Selskabet angiver i regnskabet, at hovedaktiviteten er at eje værdipapirer i andre selskaber.

Der er henset til, at [person1] har en særlig interesse for disse effekter i henholdsvis Mellemøsten og Sydeuropa. Dette er desuden sammenholdt med, at [person1] har den bestemmende indflydelse i selskabet.

Med disse tilføjelser fastholdes det tidligere svar.

Spørgsmål 1 og 2 besvares med ja.

Spørgsmål 3-4:

Når værdigenstandene opbevares på betalingsdepoter enten i eller udenfor Danmark bliver spørgsmålet, hvem der har adgang til at fjerne værdigenstandene fra disse depoter.

Idet det formodes at være [virksomhed1] ApS, der indgår aftaler om opbevaring af værdigenstandene, vil det også være [virksomhed1] ApS og dermed [person1], der har adgang til at tage værdigenstandene ud af dette depot.

Adgangen til at råde over værdigenstandene er dermed stadigvæk til stede, og der vil stadig skulle ske rådighedsbeskatning efter reglerne i ligningsloven § 16A.

Det kan som yderligere begrundelse oplyses, at idet selskabets hovedaktivitet er at eje værdipapirer i andre selskaber vil investeringen i kunstgenstandene ikke blive betragtet som en naturlig del af selskabets arbejdsområde, hvorved kunstgenstandene ikke får karakter af at være en del af selskabets erhvervsmæssige aktiver.

Som anført i jeres fremsendte bemærkninger vil der ikke være hjemmel til at beskatte alle et selskabs rørlige aktiver. Når der er tale om usædvanlige aktiver, hvilket SKAT vurderer, der er tale om her, skal råderetten afskæres effektivt for at undgå beskatning.

I SKM2014.182ØLR var der tale om en bil, hvor Landsretten udtalte, at rådighedsberøvelsen ikke var effektivt afskåret, da bilen blev opbevaret et sted, hvor ejeren af bilen havde instruktionsbeføjelsen og således kunne hente bilen, hvis og når han ønskede. Der blev også lagt vægt på at bilen var egnet til privat benyttelse. I denne situation var det ikke nok at lave en fraskrivelseserklæring.

Opbevaring af kunstgenstandene i depoter i enten Danmark eller andet land kan ikke anses for effektiv rådighedsberøvelse idet der stadig er adgang til at råde over aktiverne. Rådigheden er dermed ikke afskåret ved opbevaring i et depot, hvor man har adgang til at fjerne effekterne igen.

Med disse tilføjelser fastholdes det tidligere svar.

Spørgsmål 3 og 4 besvares med ja.

Spørgsmål 5:

Det fremgår af oplysningerne i anmodningen, at ”endvidere ønskes besvaret, hvilken dokumentation som SKAT mener der skal foreligge, for at [person1] kan undgå eventuel beskatning, og dermed afkræfte en formodning for rådighed eller udlodningsbetragtninger.”

Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren enten har foretaget eller påtænker at foretage. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1.

Det er et krav, at anmodningen om bindende svar angår en konkret skattemæssig virkning af en konkret disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens for spørgeren, hvad enten handlingen fører til skattebetaling eller skattefritagelse. Der kan således ikke gives bindende svar på en generel forespørgsel.

SKAT kan i særlige tilfælde afvise at afgive et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2.

I bemærkningerne til lovforslaget om bindende ligningssvar (L 160 – Lov nr. 332 af 9. maj 2003 og L 170 – vedtaget den 6. maj 2005) er anført, at såfremt en besvarelse af en anmodning om bindende svar vil få karakter af rådgivning, kan SKAT afvise at besvare det eller de pågældende spørgsmål i anmodningen, idet det ikke har været hensigten med ordningen om bindende svar, at skatteforvaltningen skal have karakter af rådgivende virksomhed.

Det fremgår tillige af lovbemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 24, at afvisningsmuligheden kan anvendes vedrørende spørgsmål om påtænkte situationer, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, f.eks. hvis beskrivelsen af dispositionen ikke er tilstrækkelig præcis eller fyldestgørende.

Der stilles desuden krav til de stillede spørgsmål, som bør være formuleret på en sådan måde, at de i princippet kan besvares med et ja eller nej. Endvidere skal anmodningen rumme alle de relevante oplysninger, der er tilgængelige for spørgeren. Det fremgår af SKATs Den juridiske vejledning, afsnit A.A.3.6.

Spørgsmålene i din anmodning om bindende svar kan ikke umiddelbart besvares med ja eller nej. SKAT afviser derfor dine spørgsmål med henvisning til skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, idet hensynet til ikke at yde rådgivning taler afgørende imod en besvarelse i denne situation.

SKAT mener ikke spørgsmålet kan besvares med fornøden sikkerhed og afvises efter skatteforvaltningsloven § 24, stk. 2.

Spørgsmål 6:

Idet spørgsmål 5 afvises, bortfalder spørgsmål 6.

Spørgsmål 7:

Der er i besvarelsen ikke taget stilling til om, og i givet fald hvordan, værdigenstandene kan opbevares, hvorfor besvarelsen af spørgsmål 7 ville være af teoretisk karakter.

Spørgsmål 7 bortfalder”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at spørgsmål 1, 3, og 4 besvares med ”Nej”, og at spørgsmål 5, 6 og 7 besvares med ”Ja”. Repræsentanten har til støtte herfor anført følgende:

”SKAT har efter vores opfattelse fortolket rådigheds- og beskatningspligten i ligningslovens § 16 og 16 A for restriktivt og for udvidende, som dermed ikke giver selskabet nævneværdige muligheder for at gennemføre de investeringer og aktiviteter, som selskabets formål stiler mod. Vi skal på denne baggrund påklage det bindende svar til Landsskatteretten, for så vidt angår besvarelsen af spm. 1 samt spm. 3-7.

Som beskrevet i vores anmodning om bindende svar, under afsnittet “Baggrund og de faktiske forhold”, er selskabets formål at eje værdipapirer og foretage investeringsrelaterede aktiviteter.

Med henvisning til disse formål og hensigter må det efter vores opfattelse anses for helt naturligt at forvalte selskabets formue bedst muligt, hvad enten der tale investering i værdipapirer eller andre værdigenstand.

Da [person1] har den fornødne baggrund, indsigt og interesse i netop ægte kunst, ægte tæpper og figurer m.v., giver det selskabet indenfor dette område de bedste muligheder for at give rentable investeringer til fordel for selskabet og dets fortsatte drift.

Med besvarelsen af særligt spm. 1, 3 og 4, kan det efter vores opfattelse være meget vanskelligt at se, hvordan selskabet kan foretage nogen former for investeringer, som ikke sker i værdipapirer, uden at SKAT anlægger en generel beskatningspligt af hovedanpartshaveren uanset de omstændigheder og rammer, der måtte foreligge i forbindelse med de påtænkte investeringer og den efterfølgende opbevaring at disse.

Med SKATs besvarelse af de stillede spørgsmål bliver det efter vores opfattelse pludselig SKAT der dikterer, hvilke investeringer selskaber må foretage, og hvilke investeringer selskaber ikke må foretage uden skattemæssige konsekvenser for ejeren. Dermed skævvrides lovgivningen afhængig af investeringsområdet.

Man må antage, at de fleste mennesker, som rent professionelt ønsker at udøve investeringsvirksomhed, foretager indkøb indenfor deres egen profession eller indenfor deres eget interesseområde, hvor sandsynligheden for succes er størst. Hvis en mekaniker vil foretage investeringsvirksomhed, vil en mekaniker kunne forventes at investere i biler, ligesom en møbelarkitekt formentligt vil forventes at investere i danske møbelklassikere, en bankmand vil forventeligt investere i aktier og en vinentusiast vil indkøbe udvalgte vine. I nærværende tilfælde påtænker [person1] at udnytte hans viden og ekspertise indenfor området for kunst, tæpper og figurer m.v.

Henset til SKATs besvarelse af det bindende svar, ses investering i netop kunst, tæpper og figurer m.v. at være underlagt en helt særlig og skærpet beskatning.

Hvis Landsskatten måtte anlægge samme strenge fortolkning om omfanget af rådighedsbeskatningen, som SKAT anlægger, ses det ikke muligt at etablere eller videreføre selskaber, hvis formål er at investere i andet end værdipapirer.

(...)

Vores opfattelse

Indenfor rammerne af selskabets formål og virke, og når betingelserne og dokumentationen er fyldestgørende, bør det uden skattemæssige konsekvenser for selskabets ejer være muligt at foretage de nævnte investeringer og efterfølgende opbevaring af disse genstande.

Vi er opmærksomme på, at dokumentationskravet kan være skærpet under hensyntagen til de påtænkte nævnte investeringer og genstande, og særligt når [person1] har bestemmende indflydelse. Det kan være nærliggende at antage, at sådanne værdigenstande kan/skal benyttes privat. Havde dette været formålet med disse investeringer, havde hovedanpartshaver [person1] ikke stiftet et investeringsselskab og indskudt den i selskabet værende kapital, men foretaget de omhandlende investeringer i privat regi.

Selvom selskabets formål måtte være snævrere beskrevet, er det efter vores opfattelse ikke i sig selv afgørende, da de faktiske forhold må være udslagsgivende for den skatte- og regnskabsmæssige behandling.

Der kan foreligge gråzoner, hvor det kan være vanskelligt at sandsynliggøre den udelukkende erhvervs- og investeringsmæssige interesse, når sådanne værdigenstande også egner sig til privat benyttelse /lån. Derfor har vi også ved de stillede spørgsmål til SKAT præciseret, hvilke konkrete tiltag som selskabet påtænker at foretage, for at afkræfte en eventuel formodning for privat benyttelse / lån.

Set i lyset af dette, mener vi ikke, at den fra SKAT refererede sag i SKM2006.550.ØLR er relevant at inddrage i denne sag. I modsætning til denne sag, er det [virksomhed1] ApS hensigt fra start at dokumentere, forsikre og opbevare de pågældende værdigenstande ude i byen.

SKAT refererer tillige til SKM2014.182.ØLR, som omhandler rådigheden og beskatningen af fri bil. Det er umiddelbart ikke vores opfattelse, at reglerne omkring rådighedsbeskatning vedr. fri bil analogt kan sidestilles med beskatningen omkring værdigenstande. Vedrørende biler er der netop hjemlet en beskatning i tilfælde af rådighed og en skærpet bevisbyrde.

Dog foreligger der en del praksis, hvor beskatning af fri bil ikke er blevet opretholdt, når køretøjet ikke har været indregistreret eller hvor nummerpladerne fysisk har været indleveret til SKAT, eller hvor der foreligger en detaljeret og ajourført kørebog, som kun påviser erhvervsmæssig kørsel. I sådanne tilfælde har brugsretten / brugsmuligheden definitivt været afskåret, og beskatning har ikke fundet sted.

På samme måde er det vores opfattelse, at når selskabet opmagasinerer de pågældende genstande ude i byen, forsikrer disse og supplerende udarbejder erklæringer, hvori brugsretten fraskrives, så må sådanne foranstaltninger kunne ligestilles med køretøjer, som ikke rådighedsbeskattes, når køretøjerne f.eks. er afmeldt fra registrering, eller hvor anden dokumentation alene påviser udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

Det er videre vores opfattelse, at ligningslovens § 16 A ikke udvidende kan omfatte beskatning af alle tænkelige værdigenstande, driftsmidler, varelagre og småanskaffelser m.v., som et hovedanpartsselskab måtte være i besiddelse af. Dette vil under alle omstændigheder som minimum fordre, at disse genstande er til rådighed og medfører et sparet privatforbrug, samt der foreligger den fornødne hjemmel til at beskatte.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, litra a, at alle indtægter er skattepligtige. Det gælder både indtægter, der består i penge og indtægter, der består i andre formuegoder af pengeværdi. Endvidere følger det af statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt., at gratis benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skal beskattes. Af ligningslovens § 16 og § 16A følger det, at en ansat eller aktionær beskattes af modtagne økonomiske goder som enten løn eller udbytte.

Disse lovbestemmelser hjemler adgangen til at beskatte rådighedsretten, når blot der foreligger en forbrugsmulighed for direktøren eller anpartshaveren. Enkeltstående ydelser, der vedrører formuen, anses for at være maskeret udlodning, og er således omfattet af ligningslovens § 16A. Der gælder en formodning for, at hovedanpartshaveren har gjort brug af godet, når blot der eksisterer en forbrugsmulighed. Det er således hovedanpartshaveren, der har bevisbyrden for, at der ikke eksisterer en rådighed over godet.

[person1] er direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS og er dermed omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16A. [person1] har en viden og ekspertise indenfor området for kunst, tæpper og figurer m.v. Sådanne værdigenstande, som selskabet ønsker at investere i, må anses for at være egnet til privat benyttelse.

Som hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] ApS vil [person1] have fuld adgang til at råde over selskabets aktiver. Derfor vil der være en formodning for, at han vil have en rådighedsret over genstandene.

Spørgsmål 1

Såfremt værdigenstandene opbevares på selskabets adresse, vil genstandene anses for at være stillet til rådighed af selskabet. Der vil dermed ske beskatning som maskeret udbytte og værdien heraf vil være skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16A.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Spørgsmål 3 og 4

Såfremt værdigenstandene opbevares på betalingsdepoter i enten Danmark eller udlandet, er det afgørende, om [person1] vil have en rådighedsret over genstandene. En sådan aftale vil blive indgået af [virksomhed1] ApS, og [person1] vil derfor have rådighedsretten over værdigenstandene. Da rådighedsretten ikke vil anses for at være afskåret, vil der ske beskatning som maskeret udbytte, og værdien heraf vil være skattepligtig indkomst, jf. ligningslovens § 16A.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Spørgsmål 5, 6 og 7.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 21, stk. 1, at der kan indhentes bindende svar fra told- og skatteforvaltningen om de skattemæssige virkninger for spørgeren af en foretagen eller påtænkt disposition. Spørgsmålet skal vedrøre en konkret disposition og skal være formuleret således, at der så vidt muligt kan svares ja eller nej. Desuden skal anmodningen indeholde alle de relevante oplysninger, der er tilgængelige for spørgeren.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2, at told-og skatteforvaltningen kan afvise at afgive et bindende svar i tilfælde, hvor spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse. Endvidere fremgår det af lovbemærkningerne til skatteforvaltningslovens § 24, at anmodning om bindende svar kan afvises, hvis spørgsmålet vedrøre en påtænkt disposition, hvor spørgsmålet er af mere teoretisk karakter, og spørgsmålet er utilstrækkeligt oplyst, eller omstændighederne er for usikre.

På det foreliggende oplyste grundlag finder Landsskatteretten ikke, at spørgsmål 5 kan besvares med fornøden sikkerhed, jf. skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2. På denne baggrund bortfalder spørgsmål 6 og 7.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.