Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 19-06-2016

Værdi af fri bil

Faktiske oplysninger

Klageren er eneejer af [virksomhed1] ApS, der blev stiftet den 2. juli 2007 ved apportindskud af hendes eneste personbil. Klageren var bruger af selskabets bil. Bilen, der er af mrk. Mercedes-Benz CL 500, registreringsnummer [reg.nr.1], blev registreret på hvide nummerplader den 9. september 2010. Anskaffelsessum var 400.000 kr. Bilen var parkeret ved klagerens bopæl.

Klageren har ikke i sin egenskab af direktør for selskabet foranlediget, at selskabet indberettede værdi af fri bil for indkomståret 2012.

Klageren har ikke som skatteyder selvangivet værdi af fri bil på sin selvangivelse for 2012.

På et møde med SKAT den 30. november 2011 blev det oplyst, at selskabets bil blev brugt privat. Klageren havde ikke andre biler, før hun den 29. februar 2012 omregistrerede selskabets bil til sig selv.

Selskabet havde ingen ansatte.

Klagerens advokat har den 25. januar 2012 meddelt, at ”Det kan tiltrædes at [person1] som hovedanpartshaver skal beskattes af værdi af fri bil for årene 2006-2010.”

Advokaten har den 17. august 2013 meddelt, at ”Indkomståret 2011 Beskatning af fri bil hos hovedanpartshaveren kan tiltrædes.”

SKATs afgørelse

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 4, beskattes rådigheden over en fri bil. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Da klageren i indkomståret 2012 er direktør og hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, og selskabet ingen ansatte har, anses klageren at have rådighed over selskabets personbil.

Der er endvidere henset til:

At det er oplyst, at bilen bruges privat

At klageren siden stiftelsen af selskabet og til dato for udtagning ikke har haft andre biler

At bilen står parkeret ved klagerens bopæl.

På baggrund heraf er værdi af fri bil beregnet således, idet anskaffelsessummen udgjorde 400.000 kr. og beregningsgrundlaget udgør 75 % af anskaffelsessummer, eller 300.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4:

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med værdi af fri bil på 17.413 kr.

Da klageren ikke er ansat i selskabet, er der tale om udbytte fra selskabet, men da klageren er hovedanpartshaver beskattes beløbet som personlig indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5, og personskattelovens § 3.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har oplyst, at det kan tiltrædes, at klageren skal beskattes af værdi af fri bil vedrørende indkomståret 2012 for perioden 1. januar – 29. februar 2012. Men beregningen af værdien af fri bil på i alt 17.413 kr. kan ikke tiltrædes.

Værdien af fri bil i 2012 skal ikke beregnes på baggrund af en anskaffelsessum på 400.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 4, hvoraf det fremgår, at anskaffelsessummen for biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren efter 36 måneder beregnet fra og med den måned, hvori første indregistrering af bilen er foretaget, skal reduceres til 75 % af nyvognsprisen.

Bilen er anskaffet af selskabet i 2006 i forbindelse med stiftelsen af selskabet som et apportindskud og er indregistreret første gang den 24. marts 2000, hvorfor anskaffelsesprisen skal reduceres til 75 %.

Værdien af fri bil år 2012 skal derfor beregnes således:

Værdi af fri bil for perioden 1. januar – 29. februar 2012, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, er herefter 14.000 kr.

Det kan således alene tiltrædes, at klageren skal beskattes med 14.000 kr. vedrørende værdien af fri bil i perioden 1. januar – 29. februar 2012.

SKATs udtalelse

Det er ikke korrekt, som oplyst af klageren, at bilen af mrk. Mercedes-Benz CL 500 er anskaffet i forbindelse med stiftelsen af selskabet i 2007.

Bilen er anskaffet i september 2010, jf. R 75 for klagerens selskab.

Da bilen er indregistreret 1. gang den 24. marts 2000, var bilen mere end 3 år gammel på købstidspunktet.

Biler, der er over 3 år på anskaffelsestidspunktet, beskattes af købsprisen, hvor der ikke efterfølgende foretages nedsættelse til 75 % af bilens oprindelige nyvognspris.

SKAT fastholder den opgjorte værdi af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af ligningslovens § 16, stk. 4, at den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver sættes til en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.

Klageren er skattepligtig af værdi af fri bil med 17.413 kr. i overensstemmelse med SKATs beregning. Der er lagt vægt på, at det er tiltrådt af klagerens repræsentant, at klageren skal beskattes af værdi af fri bil, og da SKATs beregning er foretaget i overensstemmelse med ligningslovens § 16, stk. 4, hvor der skal tages udgangspunkt i selskabets købspris på 400.000 kr., stadfæstes den påklagede afgørelse på dette punkt.

Indsætninger på klagerens private konto

Faktiske oplysninger

SKAT har gennemgået bankudtog for klagerens private bankkonto og har konstateret indsætninger, der ikke er beløb, som kommer fra klagerens selskabs bankkonto.

SKAT har den 28. november 2014 bedt om dokumentation for, hvorfra følgende indsætninger kommer:

Advokaten har den 3. marts 2015 indsendt dokumentation for, at der den 5. oktober 2012 med tekst ”[...04]” er indsat 125.000 kr., der vedrører en forsikringssum.

Advokaten har fremlagt 2 stk. fotos, der vedrører indsætning den 16. juli 2012 af 50.716 kr., idet han har oplyst, at der er tale om 2 års opsparing af mønter. Det ene foto viser nogle tomme kaffepulverglas, mens det andet viser 2 stk. kaffepulverglas, hvori der ligger nogle mønter ca. kvart fyldt. Mønterne ses at udgøre mindre beløb, som ikke ses at udgøre 50.716 kr.

SKATs afgørelse

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætning på klagerens bankkonto, som ikke ses at komme fra hendes lønindkomst eller fra andre hævninger fra selskabet, anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Der er tale om følgende indsætninger:

SKAT har ikke modtaget dokumentation på, hvorfra beløbene ultimo hver måned kommer, hvorfor beløbene er anset for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Der foreligger derfor ikke dokumentation for, at indsætningerne ikke skulle være skattepligtige for klageren.

Advokaten har trods gentagne anmodninger ikke fremlagt kontoudskrifter.

SKAT har ikke anset mønterne i de 2 stk. kaffepulverglas for at udgøre et beløb svarende til 50.716 kr., hvorfor SKAT ikke anset det for dokumenteret, at indsætningerne den 16. juli 2012 er indsætning af opsparing af mønter.

SKAT har herefter forhøjet klageren i indkomståret 2012 med 189.716 kr.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af indsætninger på 189.716 kr. på hendes private konto.

Det fremgår af kontoudskrifter for klageren og [person2]s private konto vedrørende indkomståret 2012, at størstedelen af indsætningerne på klagerens konto er kontante indsætninger fra [person2]. [person2] har hævet beløbene kontant på sin egen konto og efterfølgende indsat beløbene på klagerens konto. Grunden til, at [person2] har foretaget kontanthævninger og indsat beløbene kontant på klagerens konto er, at [person2] først den 30. september 2013 fik oprettet netbank og derfor ikke kunne overføre pengene via netbank.

Når kontoudtogene for klageren og [person2]s private konti gennemgås, fremgår det, at det primært er klageren, der har indkøbt mad, betalt de faste udgifter vedrørende bolig mv., hvorfor det ikke er unaturligt, at klagerens samlever, [person2], overfører penge til klageren til dækning af disse udgifter. Tilsvarende mønster gør sig i øvrigt gældende for 2013.

De øvrige indsættelser på klagerens konto er henholdsvis en kontantopsparing til ferie, en udbetaling vedrørende opsigelse af klagerens opsparing til efterløn og en udbetaling af en forsikringssum.

Billeddokumentationen for indbetaling af kontantopsparing til ferie er ikke udtryk for, at der i de fotograferede glas er 40.000 kr., men at det alene er opsparingssystemet, der er fremvist. Endvidere er der fremlagt kontantindbetalingskvittering fra [finans1] på 40.000 kr., hvoraf fremgår, at der er indsat 40.000 kr. til ferie. Det er således dokumenteret, at der er indsat 40.000 kr. fra en kontant opsparing til ferie. Under henvisning hertil samt til ovenstående er det således dokumenteret, at kontantindsætningerne på klagerens konto er henholdsvis indsætning fra [person2], kontantopsparing til ferie, en udbetaling vedrørende opsigelse af klagerens opsparing til efterløn og en udbetaling af en forsikringssum.

Der er således ikke tale om anden personlig indkomst, som klageren skal beskattes af, jf. statsskattelovens § 4.

SKATs udtalelse

SKAT har indledningsvist bemærket, at de bankudtog, som er fremlagt vedrørende [person2], er tildækket, således at store dele af kontoudtoget ikke er læsbart.

Det er således uvist, om der er relevante kontobevægelser, som er udeladt.

Herefter har SKAT følgende bemærkninger til de enkelte beløb:

28.06.2012 – 40.000 kr.

Klageren har oplyst, at en kontant indsætning den 28. juni 2012 på 40.000 kr. er opsparing fra kaffepulverglas.

SKAT kan konstatere, at der er tale om skiftende forklaringer fra klageren, idet hun den 3. marts 2015 påstod, at der var tale om, at indsætningen den 16. juli 2012 på 50.716 kr. var opsparing af mønter fra kaffepulverglas.

SKAT har ikke anset det for sandsynliggjort, at en opsamling af mønter udgør et samlet rundt beløb på 40.000 kr. og ej heller et andet beløb i den størrelsesorden.

SKAT mener derfor, at der ikke er redegjort for kontantindsætningen den 28. juni 2012 på 40.000 kr., hvorfor dette beløb fortsat anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

16.07.2012 – 50.716 kr.

Klageren har henvist til teksten på bankudtoget som begrundelse for skattefri udbetaling fra arbejdsløshedskasse. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

SKAT har ikke modtaget indberetning fra arbejdsløshedskassen om skattefri udbetaling.

På denne baggrund fastholder SKAT, at indbetalingen er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

31.10.2012 – 24.000 kr.

Klageren har anført, at indsætning den 31. oktober 2012 på 24.000 kr. kommer fra [person2]s bankkonto. Der ses imidlertid ingen hævning den 31. oktober 2012 på 24.000 kr. på [person2]s bankkonto.

SKAT er derfor af den opfattelse, at der ikke er redegjort for kontantindsætning den 31. oktober 2012 på 24.000 kr., hvorfor dette beløb fortsat anses for skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4.

Totalt for punktet har SKAT indstillet, at forhøjelsen af klagerens indkomst med skattepligtige indsætninger på hendes bankkonto ændres fra 189.716 kr. til 114.716 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter.

Klageren anses for skattepligtig af indsætninger, der ikke nærmere er redegjort for eller ikke er tilstrækkeligt dokumenteret. Klageren er anset for skattepligtig af 114.716 kr. i overensstemmelse med SKATs indstilling i sagen. Der er lagt vægt på, at der for så vidt angår de tre beløb på 40.000 kr., 50.716 kr. og 24.000 kr., som SKAT har anset for skattepligtige, ikke er fremlagt fyldestgørende dokumentation for, at disse beløb vedrører. Den påklagede afgørelse nedsættes derfor fra 189.716 kr. til 114.716 kr. eller med 75.000 kr.

Hævninger i selskab anset for aktieindkomst

Faktiske oplysninger

Til brug for behandling af klagerens selvangivelse for indkomståret 2012 vedrørende hendes relation til sit selskab har SKAT gentagne gange anmodet om bilags- og bogføringsmateriale fra selskabet.

SKAT har intet modtaget, hvorfor SKAT har rekvireret bankudtog for [virksomhed1] ApS’s bankkonto.

SKAT har gennemgået bankudtoget og konstateret væsentlige hævninger fra selskabets bankkonto, hvor SKAT ikke har modtaget dokumentation for, at der er tale om afholdelse af udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Mange af posteringerne angiver, at der er tale om udlæg for private udgifter.

Efter SKAT har udsendt forslag af 26. juni 2014 til ændring af klagerens skatteansættelse, har klagerens advokat den 15. september 2014 bekræftet, at klageren har hævet de beløb, som SKAT har opført, bortset fra en advokatregning, således at klageren har hævet 438.551 kr. fra selskabets bankkonto i 2012.

Klageren har ikke selvangivet disse hævninger.

Klagerens advokat har videre anført, at klageren har foretaget indsætninger på selskabets bankkonto. Disse indbetalinger ønsker klageren at modregne i hævningerne.

Klagerens revisor har på en liste angivet de indsætninger på selskabets bankkonto, som skulle komme fra klageren.

Med henblik på at verificere revisors liste har SKAT indhentet bankudskrifter fra klagerens private bankkonto.

SKAT har derved kontrolleret, at en indsætning på selskabets bankkonto kommer fra en tilsvarende hævning fra klagerens bankkonto. Herved er det verificeret, at indsætningen kommer fra klageren.

Efter SKATs gennemgang kunne det konstateres, at er kun var 3 beløb, som fandtes både på listen og på klagerens bankudtog. I alt 32.800 kr.

Dvs., at SKAT kunne konstatere, at ud af de indsætninger der ses på selskabets bankudtog, da kommer de 32.800 kr. fra klageren.

Sammenfattende har SKAT herefter konkluderet, at den liste revisor har udarbejdet over hævninger ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold, da kun 32.800 kr. er indbetalt af klageren, og ikke de 321.530 kr., som revisors liste angiver.

SKAT har gentagne gange påpeget dette forhold overfor klagerens advokat, uden at denne har fremlagt dokumentation for, at de resterende beløb kommer fra klagerens private bankkonto.

Den 13. marts 2015 har advokaten fremsendt kvitteringer fra kontante indsætninger på selskabets konto i [finans1] med i alt 90.428 kr.

SKAT har sammenholdt disse indsætnings-kvitteringer med klagerens bankudtog og må konstatere, at ingen af disse kontante hævninger på selskabets bankkonto kunne findes som tilsvarende hævede beløb på klagerens private bankkonto.

SKAT har således konstateret, at indsætningerne på selskabets bankkonto ikke kommer fra klagerens private bankkonto.

Advokaten har den 3. marts 2015 fremsendt første side af kontospecifikationerne til regnskabsbalancen for selskabet for perioden 1. oktober 2011 – 30. september 2012, dateret den 2. september 2014.

SKAT er usikker på dette bilag, da revisor i mail af 29. oktober 2014 har bestridt, at der skulle være udarbejdet en regnskabsbalance for selskabet.

SKAT bad derfor den 4. marts 2015 advokaten om at fremsende de resterende sider af regnskabsbalancen med tilhørende kontospecifikationer. Advokaten har trods kontakten til revisor undladt at efterkomme SKATs anmodning.

SKAT har rekvireret bankudtog for [virksomhed1] ApS’ bankkonto for 2013.

SKAT har gennemgået kontoudtoget og konstateret væsentlige hævninger fra selskabets bankkonto, hvor SKAT ikke har modtaget dokumentation for, at der er tale om afholdelse af udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Mange af posteringerne angiver, at der er tale om udlæg for private udgifter.

Hævninger i 2013 udgør 219.639 kr., jf. liste.

SKATs afgørelse

Indledningsvis har SKAT noteret sig, at klagerens advokat ikke har bestridt SKATs opgørelse af de private hævninger, som klageren har foretaget fra selskabets bankkonto i 2013 med 219.639 kr.

Advokaten har ikke anført, at klageren i 2013 skulle have foretaget indsætninger i selskabet.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at der er kommet væsentlige beløb fra klagerens bankkonto over til selskabets bankkonto i 2012, hvorfor SKAT ikke kan nå til et andet resultat.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A.

Når klageren hæver fra selskabets bankkonto, anses det for en udlodning til klageren.

Advokaten har bekræftet, at klageren har hævet 438.551 kr. fra selskabets bankkonto i 2012. Klageren er skattepligtig heraf som udlodning, jf. ligningslovens § 16A.

Efter at have gennemgået klagerens private bankkonto mener SKAT, at det er dokumenteret, at hun har hævet 32.800 kr. fra sin private bankkonto i 2012 og indsat disse på selskabets bankkonto.

Det bemærkes, at SKAT ikke kan konstatere, hvorfra de øvrige poster på den liste, som klagerens revisor har udarbejdet vedrørende indsætninger på selskabets bankkonto, kommer.

SKAT kan blot konstatere, at indsætningerne på selskabets bankkonto ikke kommer fra hævninger fra klagerens private bankkonto.

Det omfatter ligeledes de fremlagte indsætningskvitteringer fra selskabets bankkonto, hvor den modsvarende kontanthævning heller ikke ses på klagerens private bankkonto.

SKAT kan således ikke konstatere, hvorfra pengene kommer, men det kan konstateres, at de ikke kommer fra klageren.

Den 3. marts 2015 har advokaten anført, at ”en antagelse om, at andre personer skulle have foretaget indskud på selskabets konto må anses for yderst usandsynligt.”

SKAT har antaget, at indbetalingerne kan komme fra kunder, og at der kan være tale om udeholdt omsætning i selskabet.

Advokaten har fremsendt en række bilag med talopstillinger, som alle tager udgangspunkt i selskabets bankkonto. Den afgørende mangel ved advokatens bilag er, at der ikke foretages en sammenholdelse over til bankudtog fra klagerens private bankkonto.

Den afgørende afstemning af, at en indsætning på selskabets bankkonto kommer fra en hævning på klagerens private bankkonto mangler, hvorfor advokatens bilag ikke er relevante for sagsbehandlingen.

SKAT har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst for 2012 på dette punkt med 438.551 kr. – 32.800 kr. = 405.751 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Ligeledes har SKAT forhøjet klagerens aktieindkomst for 2013 med de hævninger, som er foretaget på selskabets bankkonto i 2013, svarende til 219.639 kr., jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har om indkomståret 2012 anført, at det kan tiltrædes, at der er foretaget private hævninger på selskabets konto. Beløbet på 405.751 kr. kan dog ikke tiltrædes.

Repræsentanten har gjort gældende, at den private nettohævning på selskabets konto ultimo december 2012 på 111.078,93 kr. beskattes som aktieindkomst forudsat, at [person2] ikke anses for rette indkomstmodtager af selskabets indtægter.

Det er korrekt, at samtlige indbetalinger på selskabets konto til dækning af private hævninger ikke er fra klageren. Det er heller ikke klageren, der har foretaget alle privathævningerne på selskabets konto.

Det er [person2], der har foretaget størstedelen af privathævningerne på selskabets konto, hvorfor det også er naturligt, at [person2] har foretaget størstedelen af indsætningerne til dækning af private hævninger på selskabets konto.

Det er dokumenteret, at klageren har indbetalt i alt 32.800 kr. til dækning af private hævninger, og at [person2] har indbetalt i alt 121.000 kr. til dækning af private hævninger på selskabets konto, idet de tilsvarende beløb er hævet på klagerens og [person2]s private konti den samme dato.

Der er fremlagt indbetalingskvitteringer vedrørende kontantindsætninger på selskabets konto fra [finans1] på i alt 80.428 kr., som enten er foretaget af [person2] eller klageren.

Det er således sammenlagt dokumenteret, at i alt 234.288 kr. er indsat af klageren og [person2] på selskabets konto til dækning af privathævninger.

Der er således et resterende beløb på 93.242,26 kr., der ikke kan dokumenteres indsat af klageren eller af [person2] i form af tilsvarende kontanthævninger på deres konti den samme dato eller ved indbetalingskvitteringer fra [finans1].

Der er et ”overskud” af kontanthævninger på i alt 101.895,30 kr. på [person2]s private konto, når 121.000 kr. dokumenteret indsat på selskabets konto, og 113.500 kr. dokumenteret indsat på klagerens konto er fratrukket den samlede kontanthævning på 336.395,30 kr.

Det er således overordentligt sandsynligt, at de resterende indsætninger på selskabets konto på i alt 93.242,26 kr. er indsat af [person2], idet dette beløb dækkes af det overskud af kontanthævninger, som [person2] i samme periode har på sin private konto på i alt 101.895,30 kr.

Hertil er det bemærket, at [person2] bekræfter, at han har foretaget indsætningerne på selskabets konto. Under henvisning til ovenstående er der ikke grundlag for at slutte modsætningsvis og hævde, at det ikke er [person2], der har foretaget indsætningerne på selskabets konto til dækning af private hævninger.

Klageren skal alene for indkomståret 2012 beskattes af en aktieindkomst på 111.078,93 kr.

Repræsentanten har om indkomståret 2013 anført, at det kan tiltrædes, at der er foretaget private hævninger på selskabets konto. Beløbet på 219.639 kr. kan dog ikke tiltrædes.

Den private nettohævning på selskabets konto ultimo september 2013 udgør 155.430,32 kr., hvilket beløb det kan tiltrædes, at klageren bliver beskattet af som aktieindkomst i 2013, forudsat at [person2] ikke anses for rette indkomstmodtager af selskabets indtægter.

Som det er tilfældet for indkomståret 2012, er indbetalingerne til dækning af private hævninger ikke fra klageren, men det er heller ikke klageren, der har foretaget private hævninger på selskabets konto. Det er [person2], der har foretaget private hævninger på selskabets konto i 2013, hvorfor det også er naturligt, at det er [person2], der foretager indsætninger på selskabets konto til dækning af private hævninger.

Det er dokumenteret, at [person2] i samme periode har foretaget kontante hævninger på sin private konto på i alt 120.300 kr., når de beløb, der er overført til klageren, er fratrukket.

Enkelte af de kontante hævninger på [person2]s private konto er foretaget samme dato og med samme beløb, som er indsat på selskabets konto. Der er indsat 64.200 kr. til dækning af private hævninger. Dette sammenholdt med, at [person2] i samme periode har foretaget kontanthævninger på sin private konto på i alt 120.300 kr., og dermed har et ”overskud” i kontanthævninger på 56.100 kr., medfører, at det er overordentligt sandsynligt og dermed dokumenteret, at indsætninger til dækning af private hævninger på selskabets konto er foretaget af [person2]. Hertil skal igen bemærkes, at [person2] bekræfter, at han har foretaget indsætningerne på selskabets konto, og at han ofte hæver store kontante beløb på sin private konto og ikke nødvendigvis har indsat beløbene på selskabets konto den samme dato, som han har hævet beløbene på sin private konto.

Under henvisning til ovenstående er der ikke grundlag for at slutte modsætningsvis og hævde, at det ikke er [person2], der har foretaget indsætningerne på selskabets konto til dækning af private hævninger.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen

SKAT har bemærket, at de fremlagte bankudtog for [person2] er tildækket, således at store dele af kontoudtoget ikke er læsbart. Det er således uvist, om der er relevante kontobevægelser, som er udeladt.

SKAT kan derfor ikke afvise, at nærværende klagebehandling vil ske på et ufuldstændigt grundlag.

Klageren har udarbejdet bilag og dertil knyttet bemærkninger og forklaringer, som står i modstrid med tidligere forklaringer.

Klagerens generelle argument er nu, at indbetalinger på selskabets bankkonto må komme fra [person2], da klageren ikke finder anledning til at slutte modsætningsvis. Klageren mener, at ikke dokumenterede indsætninger må anses at komme fra [person2], idet det er anført, at hvis man oplister alle hans hævninger og fratrækker dem, som er indsat i selskabet, så er der ”overskydende hævninger”, som næsten svarer til de ikke dokumenterede indsætninger i selskabet.

SKAT er uenig i, at det er sandsynligt, at ikke dokumenterede indsætninger på selskabets bankkonto kommer fra [person2].

SKAT har henset til, at det er konstateret, at selskabet har udeholdt omsætning for 2012 og 2013. SKAT anset det derfor for overvejende sandsynligt, at indbetalinger på selskabets bankkonto (som ikke kommer fra klageren og [person2]s bankkonto) kommer fra kunder.

Klagerens argument om, at [person2] har overskydende hævninger, som kunne være indsat i selskabet, må SKAT afvise.

For det første fordi det med klagerens antagelse om, at indsætningerne kunne komme fra [person2] ikke er dokumenteret, at de faktisk kommer fra [person2]. SKAT har anset det for mere sandsynligt, at indbetalingerne kommer fra kunder.

For det andet fordi klagerens antagelse er direkte i modstrid med hendes egen tidligere afgivne forklaring om, hvordan transaktionerne er foregået. Den 3. marts 2015 blev af advokaten således anført: ”... [person2] har hævet sin udbetalte løn på sin bankkonto og indsat et tilsvarende beløb på [person1] konto. Indbetalingerne er foregået sådan, at [person2] har hævet beløbet kontant på sin egen bankkonto i banken og samtidig indsat beløbene kontant på [person1]s bankkonto.”

SKAT har ikke grundlag for at fastslå, at indbetalinger på selskabets bankkonto, som ikke ses at komme fra klagerens eller [person2]s bankkonto, skulle komme fra [person2]s bankkonto.

For det tredje viser en kontrolberegning, at klagerens bilag (bilag 6 og 7) er fejlagtige. Hvis man blot rettede de åbenbare fejl og ellers fulgte klagerens antagelse (som SKAT i øvrigt er uenig i) ses, at klagerens tal og dermed argument ikke hænger sammen.

I det ene bilag (bilag 7) mangler indregning af ”Indsat via kontantkvitteringer”. Efter klagerens egen argumentation må pengene på kontantkvitteringerne være hævet fra [person2]s konto som kontanthævning og indsat i selskabets bank. Derved bliver ”overskud” i kontanthævninger meget mindre:

I det andet bilag (bilag 6) er der åbenbare fejl.

Der er 15.000 kr., der den 1. marts 2012 overføres til egen budgetkonto, hvorfor dette beløb ikke skal tælles med.

Klageren indregner endvidere de samme beløb flere gange. Vedrørende indsætningen den 13. januar 2012 tælles 9.500 kr. med dels som kommende fra en kontantkvittering fra [person2], dels som en hævning på [person2]s bank.

De pågældende 9.500 kr. tælles således med to gange, når klageren til sidst lægger kolonnerne sammen.

Denne type fejl ses f.eks. også den 30. april 2012 med 10.000 kr.

De to ovennævnte beløb medfører en rettelse på 19.500 kr., da beløbet er talt både som en indbetaling og en hævning.

Kontantkvitteringerne har således ikke nogen selvstændig bevismæssig værdi, medmindre beløbene kan genfindes som faktiske hævninger på personens bankkonto.

Bilag 6 ser herefter således ud:

*Note 1, 2 og 3 tilsammen

Da der antageligt er adskillige fejl med tal, der indregnes flere gange, er tallet for ”ikke dokumenterede indsætninger” givetvis meget større end de 127.742 kr.

Hvis opgørelsen foretages ud fra klagerens antagelse, kommer man frem til, at [person2]s ”overskud af kontanthævning” ikke kan dække de ikke dokumenterede indsætninger. Der henstår et stort beløb, som personerne ikke kan gøre rede for.

Konklusionen på klagerens bilag er, at der mangler indre sammenhæng i klagerens tal, og selvom klageren har en urealistisk antagelse om, at alt hævet hos [person2] indsættes hos selskabet, da er der stadig mindst 106.275 kr., som kommer fra en ukendt.

SKAT ser det som endnu et bevis for kunders indbetaling fra udeholdt omsætning.

SKAT kan konstatere, at klageren med sine opgørelser ikke har formået at sikre den indre sammenhæng i tallene, således at der flere steder foretages fejl i opgørelsen.

SKAT har hermed påvist, at klagerens bilag ikke kan lægges til grund ved bedømmelsen af sagen.

Klagerens argument om, at det er sandsynligt, at de ikke dokumenterede indsætninger på selskabets bankkonto kommer fra [person2], er hermed også tilbagevist.

SKAT har gennem hele sagen forgæves forsøgt at afstemme indsætninger på selskabets bankkonto med tilsvarende hævninger hos klageren og [person2], men klageren har nægtet at fremsende bankudtog for [person2].

Da klageren nu har fremlagt uddrag af bankudtog for [person2], har SKAT gennemgået disse og kan anerkende de indsætninger på selskabets bankkonto, der ses som hævet fra [person2]s bankkonto.

De indsætninger, som anerkendes, er herefter:

Vedrørende kontantkvitteringer

Disse kontantkvitteringer for indsætning på selskabets bankkonto godkendes, da beløbet på kvitteringen ses hævet på personens bankkonto. Dvs., det er dokumenteret, at beløbet kommer fra personen.

Vedrørende [person2] ses følgende hævninger på bankkonto og indsætninger i selskabet:

Vedrørende klageren ses på følgende hævninger på hendes bankkonto og indsætninger i selskabet:

De 15.000 kr. er en overførsel til egen budgetkonto og kan derfor ikke tælles med. Beløbet den 1. marts 2012 tælles med overfor [person2].

SKAT fastholder herefter, at de indbetalinger på selskabets bankkonto, som ikke kan genfindes på klagerens bankkonto eller [person2]s bankkonto, anses at komme fra kundeindbetalinger. Dette gælder således også kontantkvitteringerne, som anses at være penge fra kunder.

Vedrørende opgørelse af beløbet til beskatning efter SKATs gennemgang af materiale i klagen

SKAT skal bemærke, at i forhold til SKATs opgørelse af aktieindkomsten i afgørelsen af 15. august 2015, er der nu kommet dokumentation for nogle indbetalinger, som er foretaget af klageren og [person2].

Disse indbetalinger har imidlertid kun betydning for så vidt angår de indbetalinger, som er foretaget i perioden 1. januar – 14. august 2012.

Ifølge de skærpede regler i ligningslovens § 16 E skal hævninger, som er foretaget i perioden 14. august – 31. december 2012 beskattes som aktieindkomst, uafhængigt af om der efterfølgende sker tilbagebetaling. Dvs., at personernes tilbagebetaling i perioden 15. august – 31. december 2012 nedsætter ikke beskatningen af hævningerne.

Det fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3 ”Tilbagebetaling”, at ”Tilbagebetaling af lån, der er omfattet af ligningslovens § 16 E, ophæver ikke beskatningen af lånet”.

Klageren har som hovedanpartshaver foretaget private hævninger på selskabets bankkonto med 438.551 kr., hvorfor der er tale om hævning omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det forhold, at hun har overladt til [person2] at foretage hævninger på hendes vegne, ændrer ikke på beskatningssituationen, hvor hun beskattes i egenskab af selskabets hovedanpartshaver og ansvarlig direktør for selskabet.

SKAT skal hermed indstille, at beskatningen af hævning fra selskabets bankkonto for 2012 ændres fra 405.751 kr. til 364.251 kr., jf. ligningslovens § 16 A og § 16 E.

Klageren har oplyst, at der er fremlagt bankkontoudtog for 2013 for [person2] som dokumentation.

SKAT må konstatere, at der er tale om netbankudskrifter, hvor navn og kontonummer ikke er anført på de enkelte sider. Store dele af kontoudtogene er tildækkede og således ikke læsbare, og der ses store datospring mellem siderne.

SKAT har derfor ikke mulighed for at kontrollere, om det er korrekt, at det på klagerens bilag 8 er oplistning af indsætninger, som kommer fra [person2]s bankkonto.

På trods heraf har SKAT sammenholdt selskabets bankkontoudskrifter med de udskrifter for 2013, som oplyses at være for [person2]s bankkonto.

Dvs., at SKAT har set på, om der er indsætninger på selskabets bankkonto, hvor der er en tilsvarende hævning på [person2]s bankkonto.

Konklusionen er, at følgende indsætninger på selskabets bankkonto er anset at komme fra [person2]s bankkonto:

Klageren har afsluttende oplyst, at [person2] ofte hæver store kontante beløb fra sin private konto og ikke nødvendigvis indsætter beløbene på selskabets konto samme dag.

SKAT kan konstatere, at der her er tale om afgivelse af ændret forklaring, idet der henvises til advokatens brev af 3. marts 2015, hvori transaktionen er beskrevet.

Klagerens oplysning kan SKAT derfor ikke tillægge afgørende betydning.

Som anført under private hævninger på selskabets bank for 2012 medfører ligningslovens § 16 E, at der sker beskatning af hævningerne foretaget efter 14. august 2012, uanset om der efterfølgende er sket tilbagebetaling.

Klageren har som hovedanpartshaver foretaget hævninger på selskabets bankkonto med 219.639 kr., hvorfor der er tale om hævning omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det forhold, at hun har overladt til [person2] at foretage hævninger på hendes vegne, ændrer ikke på beskatningssituationen, hvor hun beskattes i egenskab af selskabets hovedanpartshaver og ansvarlig direktør for selskabet.

Indsætningerne på selskabets bankkonto i 2013, som kommer fra hævninger fra [person2]s bankkonto (27.000 kr.) medfører således ikke, at beskatningen nedsættes.

SKAT skal derfor fastholde, at klageren beskattes af hævningerne i 2013, jf. ligningslovens § 16 A og § 16 E, med 219.639 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier mv. Af stk. 2, nr. 1, fremgår, at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer mv.

Klageren er skattepligtig af private hævninger i selskabet, hvilke hævninger i overensstemmelse med SKATs afgørelse og indstilling i indkomstårene 2012 og 2013 kan opgøres til henholdsvis 364.251 kr. og 219.639 kr. Der er lagt vægt på, at klageren er skattepligtig i sin egenskab af hovedanpartshaver, og at skattepligten udløses, såfremt hævningerne i selskabet har passeret hovedanpartshaverens økonomi. Da det ikke er dokumenteret, at hævningerne i større omfang end antaget af SKAT modsvares af indsætninger, ændres den påklagede afgørelse for indkomståret 2012 fra 405.751 kr. til 364.251 kr., eller med 41.500 kr., og den påklagede afgørelse for indkomståret 2013 stadfæstes.

Salg af selskabets bil til klageren

Faktiske oplysninger

Klagerens selskab, [virksomhed1] ApS, har ejet en Mercedes-Benz CL 500, registreringsnummer [reg.nr.1], indregistreret 1. gang den 24. marts 2000.

Klageren har udtaget bilen fra selskabet, jf. omregistrering af ejerskab fra [virksomhed1] ApS til klageren pr. 29. februar 2012. Klageren har betalt 175.000 kr. for bilen.

Bilens bogførte værdi udgør 313.333 kr., jf. selskabets årsregnskab pr. 30. september 2011.

Markedsværdien af en Mercedes-Benz CL 500, årgang 2000, er 299.800 kr., jf. [...] i 2012.

Til brug for behandling af klagerens selvangivelse for indkomståret 2012 vedrørende forhold med relation til hendes selskab, har SKAT gentagne gange anmodet om bilags- og bogføringsmateriale fra klagerens selskab.

SKAT har intet modtaget.

Advokaten har til SKAT bl.a. svaret, at ”Min klient har ikke noget selskab, så måske skulle du sætte dig ind i, hvad der er sket.”

Da SKAT intet materiale har modtaget, er bankudtog for selskabet blevet rekvireret fra banken.

Selskabets billån hos [finans2] er indfriet den 1. marts 2012. Indfrielsesbeløbet på 202.100,52 kr. blev tilvejebragt via hævning på selskabets konto i [finans1] med 27.100 kr. og via et lån i [finans2] på 175.000 kr., som klageren optog.

Efter udsendelse af SKATs forslag til afgørelse af 26. juni 2014 har advokaten den 15. september 2014 fremsendt 3 købstilbud imellem 140.000 og 170.000 kr.

SKAT har herefter indhentet en vurdering fra specialafdelingen for værdiansættelse af motorkøretøjer i SKAT, som har værdisat bilen til 300.000 kr. på overdragelsestidspunktet.

SKATs afgørelse

SKAT har værdiansat den omhandlede bil til 300.000 kr.

Advokaten har ikke haft bemærkninger til den fremsendte vurdering fra specialafdelingen for værdiansættelse af motorkøretøjer.

Når klageren udtager bilen fra selskabet, skal prisen sættes til samme beløb, som hun skulle have betalt, såfremt hun havde købt bilen fra en uafhængig tredjemand, jf. ligningslovens § 2.

Ifølge selskabets regnskab har bilen en bogført værdi pr. 30. september 2011 på 313.333 kr. Markedsprisen i [...] var i 2012 på 299.800 kr.

De købstilbud, som advokaten har fremsendt, er efter SKATs opfattelse ikke udtryk for markedsværdien. De pågældende har tilbudt at købe bilen til en meget lav pris, hvilket mange forhandlere antages at ville gøre. Klageren har da heller ikke gjort brug af disse lave tilbud.

SKAT har indhentet en vurdering fra specialafdelingen for værdiansættelse af motorkøretøjer, som har værdiansat bilen til 300.000 kr.

Bilens markedsværdi på tidspunktet fra klagerens overtagelse af bilen, dvs. pr. 29. februar 2012, ses derfor at udgøre 300.000 kr.

Under hensyntagen til klagerens optagne billån i [finans2] ses klageren at have betalt 175.000 kr. for bilen. Bilen er således overdraget til underpris til klageren, jf. ligningslovens § 2.

Forskellen mellem bilens markedsværdi og klagerens betaling anses for en udlodning fra selskabet til klageren.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A.

SKAT har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst med maskeret udlodning i form af den manglende betaling for bilen (300.000 kr. – 175.000 kr. = 125.000 kr.).

Klagerens oplysninger

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke beskattes af maskeret udlodning i forbindelse med køb af en bil fra hendes selskab, da bilen er købt på markedsvilkår.

Klageren har den 29. februar 2012 købt bilen for 175.000 kr.

Det fremgår af selskabets regnskab pr. 30. september 2011, at selskabets materielle anlægsaktiver er bogført til en kostpris på 313.333 kr. Den bogførte værdi afspejler ikke en værdiansættelse af bilen på markedsvilkår. Der er tale om en bogført kostpris på bilen, der beregnes på baggrund af bilens anskaffelsesværdi fratrukket foretagne afskrivninger på bilen i løbet af regnskabsårene. Såfremt den bogførte kostværdi ikke svarer til markedsværdien på salgstidspunktet, vil værdien af bilen blive nedskrevet i det regnskabsår, hvor bilen bliver solgt til markedsværdien, dvs. et tab for selskabet. Dette vil også være tilfældet, hvis bilen blev solgt til tredjemand.

SKATs bemærkninger vedrørende bilens bogføring pr. 30. september 2011 til 313.333 kr. er således uden betydning for værdiansættelsen af bilen til markedsværdien, idet den bogførte kostværdi og markedsværdien er to forskellige værdiansættelser, der ikke kan sammenlignes.

Til dokumentation for, at bilen er solgt af selskabet til klageren på markedsvilkår, er bilen inden salget blevet vurderet af forskellige bilhandlere.

Klageren har inden købet af bilen indhentet tre tilbud fra tre forskellige bilforhandlere, hvor den tilbudte pris varierer fra 140.000 kr. til 170.000 kr.

SKAT har anført, at markedsværdien på bilen er 299.800 kr. ud fra en enkelt salgsannonce på [...]. Markedsværdien på den konkrete bil kan ikke vurderes ud fra en enkelt salgsannonce for en anden brugt bil, hvor det ikke er muligt at sammenligne bilerne med hensyn til stand, udstyr, kilometertal mv. Tillige er en salgsannonce alene et tilbud og ikke en faktisk salgspris.

Bilen er ifølge specialafdelingen for værdiansættelse af motorkøretøjer vurderet til 300.000 kr. uden, at der er foretaget en konkret besigtigelse af den aktuelle bil. Vurderingen er alene baseret på salgsannoncer fra 2013, der ikke er vedlagt afgørelsen. Vurderingen er alene vedlagt en tidligere vurdering af bilen fra 2009, som tillige er foretaget af SKAT, uden at der er vedlagt noget grundlag for vurderingen. Hertil skal tilføjes, at denne vurdering alene er foretaget til brug for beregning af registreringsafgift.

SKATs afgørelse om værdiansættelse af handelsprisen for bilen må således anses for udokumenteret i denne sag.

Bilen er handlet på markedsvilkår, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, og klageren skal derfor ikke beskattes af 125.000 kr. i henhold til ligningslovens § 16 A.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen

Det grundlag som SKAT-Motor har lagt til grund for fastsættelse af handelsprisen pr. 28. februar 2012, dokumenterer til fulde værdiansættelsen. Dette fremgår af den til vurderingen hørende side ”Gennemsnitsberegning”, hvor der er tale om hele 4 stk. tilsvarende biler, hvor handelsværdien i 2013 var 299.900 kr.

Handelsværdien fra februar 2012 til oktober 2013 er næppe steget, hvorefter værdien pr. 28. februar 2012 ses ansat på et veldokumenteret grundlag.

Hertil kan bemærkes, at da SKAT havde møde med klageren den 30. november 2011, kom hun kørende hjem samtidig med SKATs medarbejder. Klageren ankom i den pågældende bil, som fremstod i meget velholdt stand, hvorfor der ikke er grundlag for en antagelse om, at bilen skulle være mindre værd end de 4 stk. sammenlignelige biler, som SKAT-Motor har inddraget i sin værdiansættelse.

De af klageren fremlagte vurderinger på ca. halvdelen af SKAT-Motors vurdering, anser SKAT ikke

for at være udtryk for handelsværdien. Disse vurderinger kan derfor ikke lægges til grund.

Landsskatterettens afgørelse

Retten finder, at klageren er skattepligtig af forskellen på den pris, som hun har købt bilen mrk. Mercedes-Benz CL500 til, og den pris som udgør bilens værdi, jf. ligningslovens § 16 A, jf. ligningslovens § 2, stk. 1. SKAT har ved vurderingen af bilen på tidspunktet for dennes overdragelse til klageren henvist til afgørelse om værdifastsættelse af bilen pr. 28. februar 2012, hvor bilen er værdiansat til 300.000 kr. SKAT har endvidere henvist til annoncerede salgspriser for 4 stk. lignende biler, hvor salgspriserne er fastsat til ca. 300.000 kr. Da der ikke er grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af bilens værdi til 300.000 kr. på overdragelsestidspunktet, ansættes værdien til 300.000 kr., hvorfor klageren er skattepligtig af 125.000 kr., der udgør forskellen på anskaffelsessummen på 175.000 kr. og bilens værdi på 300.000 kr.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

Selskabets tilgodehavende hos klageren

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS har et tilgodehavende hos klageren som hovedanpartshaver.

Tilgodehavendet har fejlagtigt været bogført i selskabets regnskab som varebeholdning pr. 30. september 2011 med 94.800 kr. (seneste aflagte selskabsregnskab). Selskabet er opløst den 12. august 2013 på grund af manglende indsendelse af årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

Selskabets tilgodehavende vedrører en bil, mrk. Citroen C5, som selskabet købte den 18. december 2011 af [person3]. Den 21. februar 2011 skiftede bilen ejer fra [person3] til [person4].

Salget den 21. februar 2011 fremgår ikke af selskabets omsætning af brugte biler for 2011, hvorfor bilen anses for udtaget af klageren og herefter solgt til [person4].

Når klageren udtager en bil fra selskabet, får selskabet et tilgodehavende hos klageren. Udlånet til klageren er lig med bilens anskaffelsessum.

Teksten i selskabsregnskabet har været forkert. Teksten på regnskabsposten skulle ikke have været ”Varebeholdning” men derimod ”Tilgodehavende hos anpartshaver”.

SKATs afgørelse

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af anparter. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til anpartshaver, jf. ligningslovens § 16 A.

De tilgodehavender, som selskabet har hos anpartshaveren på tidspunktet for selskabets opløsning, anses for udloddet til anpartshaveren.

Uanset, at beløbet i regnskabet fejlagtigt har været betegnet ”varebeholdning” i stedet for ”udlån til hovedanpartshaver” anses beløbet for udtaget af klageren ved selskabets opløsning i 2013 og er derfor skattepligtig aktieindkomst i 2013.

SKAT har derfor forhøjet klagerens aktieindkomst med 94.800 kr., som er en skattepligtig udtagning fra selskabet (udlån til anpartshaver udtaget ved selskabsopløsning), jf. ligningslovens § 16 A.

Klagerens oplysninger

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af 94.800 kr.

SKAT er af den opfattelse, at selskabets køb af en bil af mrk. Citroen C5 fra [person3], hvilken bil senere blev solgt til [person4] for 94.800 kr., medfører, at selskabet har et tilgodehavende hos klageren, idet bilen blev bogført som varebeholdning i selskabets regnskab for regnskabsåret 2010/11.

Selskabets regnskab for 1. oktober 2010 – 30. september 2011 er det sidste offentliggjorte regnskab for selskabet.

Repræsentanten er ikke i besiddelse af bogføringsbilag for 2010/11.

SKAT må derfor fremlægge dokumentation for, at den anførte bogføring af bilen som varelager har været forkert.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen

Retten finder, at klageren har ikke bestridt, at [person4] har købt en bil mrk. Citroen C5 den 21. februar 2011.

Ifølge Motorregisteret står [person4] også som ejer den 30. september 2011 (selskabets statusdag).

Klageren hævder ikke, at bilen er solgt fra selskabet.

Herefter kan konkluderes, at da bilen ikke er i selskabet pr. 30. september 2011, og den ikke er solgt fra selskabet, er det dokumenteret, at den er udtaget fra selskabet.

Klageren er som eneanpartshaver den eneste, som kan udtage aktiver fra selskabet. Ved udtagningen den 21. februar 2011 skifter bilens bogførte værdi status fra varelager til tilgodehavende. Teksten i regnskabet pr. 30. september 2011 er derfor forkert.

Vedrørende klagerens ønske om dokumentation for, at det var forkert, at teksten i regnskabet pr. 30. september 2011 var ”varelager” kan SKAT bemærke:

Dokumentationen fremgår af udskrift fra Motorregisteret pr. 30. september 2011, hvoraf ses, at [person4] er ejer af bilen. Dvs., at selskabet ikke har købt bilen tilbage fra [person4] på statusdagen den 30. september 2011. Hermed er det dokumenteret, at teksten i regnskabet den 30. september 2011 var forkert.

Når selskabet opløses, bliver tilgodehavendet automatisk aktieindkomst hos hovedanpartshaveren.

SKAT fastholder derfor, at der i forbindelse med selskabets opløsning i 2013 skal ske beskatning af det tilgodehavende, som opstod hos hovedanpartshaveren den 21. februar 2011.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligtig af 94.800 kr., jf. ligningslovens § 16 A. Der er lagt vægt på, at selskabet den 18. februar 2011 erhvervede en bil mrk. Citroen C5, hvilken bil den 21. februar 2011 blev omregistreret til [person4]. Da bilen ikke ejes af selskabet den 30. september 2011, på hvilket tidspunkt selskabets regnskab blev afsluttet for perioden 1. oktober 2010 – 30. september 2011, må bilen anses for udtaget af selskabet af klageren i hendes egenskab af hovedanpartshaver. Da bilen har været bogført i selskabets regnskab som varebeholdning med 94.800 kr., må selskabet anses for at have et tilgodehavende hos klageren på dette beløb. Selskabet er tvangsopløst den 12. august 2013, og klageren bliver på dette tidspunkt skattepligtig af 94.800 kr. som aktieindkomst.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.