Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 19-06-2016

Faktiske oplysninger

SKAT har undersøgt klagerens arbejde for [virksomhed1] ApS, der var ejet af [person1]. [person1] og klageren er samlevende.

På et møde i SKAT den 30. november 2011 gjorde SKAT opmærksom på problemstillingen omkring [virksomhed1] ApS’s salg af arbejdstimer for fysiske personer, som ikke er ansat i [virksomhed1] ApS.

Selskabets omsætning omfatter i væsentligt omfang salg af arbejdsydelser, dvs. manuelt arbejde udført af fysiske personer.

En sammenholdelse af selskabets salg af arbejdsydelser(omsætningen) og køb fra underleverandører viser, at selskabets køb af underleverandører alene vedrører opgaver for [virksomhed2] A/S i Jylland.

For alt andet salg af arbejdsydelser gælder, at der umiddelbart ikke er nogen i selskabet til at udføre arbejdet. Det gælder både arbejde udført hos [virksomhed2] A/S og Tømmermester [person2] samt [virksomhed3]

Selskabet afholder ingen lønudgifter og har ingen ansættelseskontrakter.

På mødet den 30. november 2011 oplyste klageren, at det var ham, som udførte arbejdet.

På flere regninger anføres, at der er tale om salg af to mands timer. Der er ligeledes tilfældet med tre mands timer.

Da selskabet ikke har ansatte til at udføre dette fysiske arbejde, råder selskabet således ikke over de fysiske personer, som faktisk har udført arbejdet.

Hovedanpartshaver/direktør [person1] og klageren var begge ansat som lønmodtagere i [virksomhed2] A/S. [person1] var ansat som administrativ kundekoordinator, mens klageren var udførende servicemedarbejder med ansvar for ejendomsvedligeholdelse mv. hos [virksomhed2] A/S.

Efter det oplyste foreligger der ikke kontrakter mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS afholder ingen udgifter til personaleforsikring, heller ikke erhvervsforsikring eller ulykkesforsikring i tilfælde af tilskadekomst under udførelse af arbejde for selskabet.

Aktiviteten

[virksomhed1] ApS udfører vedligeholdelses- og reparationsarbejder på ejendomme, som tilhører [virksomhed2] A/S samt for enkelte andre. Af oversigt over selskabets salgsfakturaer ses, at der sælges arbejdstimer. Der er kun i beskedent omfang faktureret materialer.

[virksomhed1] ApS har i det væsentlige kun én kunde, som er [virksomhed2] A/S.

Selskabets overvejende salg omfatter rent manuelt arbejde, som forudsætter en fysisk person.

Vederlaget

SKAT har for 2010 og 2011 indkaldt og modtaget regnskabsmateriale regnskabsmateriale for [virksomhed1] ApS og på baggrund heraf opgjort vederlaget fra klagerens arbejde.

SKAT har gentagne gange indkaldt regnskabsmaterialet for 2012.

Selskabets ejer, [person1], har henvist til sin advokat, som blot har besvaret anmodningen med en oplysning om, at [person1] ikke ejer et selskab.

SKAT har stadig ikke modtaget materialet.

Med henblik på at opgøre vederlaget fra det arbejde, som klageren har udført, har SKAT anmodet [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] A/S om fakturaer.

En fakturanummer-kontrol viser, at der er yderligere fakturaer, hvilket indikerer, at omfanget af klagerens vederlag er større, end det SKAT umiddelbart kan opgøre ud fra de indhentede fakturaer.

Udførelsen af de ydelser som [virksomhed1] ApS fakturerer

Selskabet har ingen ansatte og ingen lønudgifter. På mødet den 30. november 2011 hos selskabet er oplyst, at der ikke forefindes ansættelseskontrakter i selskabet. Klageren oplyste, at det var ham, som udførte det fysiske arbejde og i beskedent omfang [person1].

[virksomhed2] A/S’s tidligere økonomichef har ligeledes oplyst, at det er klageren, som udfører arbejdet.

[virksomhed1] ApS har ikke fremlagt ansættelseskontrakt eller på anden måde dokumenteret, at selskabet har erhvervet ret til det vederlag, som betales for det arbejde, som klageren udfører hos [virksomhed2] A/S mv.

[virksomhed1] ApS har ikke dokumenteret, at det er selskabet og ikke den udførende person, der har ret til vederlaget for personens arbejde.

[virksomhed1] ApS afholder ingen udgifter til personaleforsikring, heller ikke erhvervsforsikring eller ulykkesforsikring i tilfælde af tilskadekomst under udførelse af arbejde for selskabet.

Sammenhæng mellem lønudbetaling og selskabets økonomiske situation

Der foreligger ikke dokumentation for, at selskabet ikke skulle have økonomisk råderum til at afholde lønudgifter.

Selskabet har hele tiden haft en positiv egenkapital. Der har således ikke været behov for at tilføre midler for at opfylde kapitalkravene.

Selskabet har ikke haft behov for at opbygge kapital, da der kun i beskedent omfang afholdes udgifter til materialer og underleverandører. Likvidationen ses at være tilstrækkelig til aktiviteten.

Selskabets anlægsaktiver har primært været en dyr hvid plade bil, sportsvogn af mrk. Mercedes-Benz CL 500, til 400.000 kr., som ikke har relation til erhvervelse af indtægterne, men til klagerens og [person1]s personlige interesser.

Da aktiviteten ikke kræver opbygning af stor kapital, har selskabet således økonomi til at betale lønninger.

Der ses således ikke at foreligge en selskabsøkonomisk begrundelse for ikke at udbetale løn.

Personerne

Det er alene [person1], som ejer selskabet, og klageren og [person1] er ikke gift.

Klageren er ansat i [virksomhed2] A/S. Indenfor almindelig arbejdstid er klagerens arbejdsopgave dels selv at udføre arbejder på ejendommene, dels at hyre andre håndværkere til at udføre arbejde på [virksomhed2] A/S’s ejendomme. For dette arbejde foretager [virksomhed2] A/S lønudbetaling til klageren.

Vederlaget for klagerens arbejde, som han udfører udenfor almindelig arbejdstid, indbetaler [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] ApS, da [virksomhed1] ApS udsender fakturaer på dette arbejde.

Klageren har således en dobbeltrolle i relation til [virksomhed2] A/S, når han indgår aftale med [virksomhed2] A/S’s økonomichef om udførelse af arbejder udenfor almindelig arbejdstid, og hvor vederlaget herfor skal indbetales til [person1]s selskab, [virksomhed1] ApS.

Hvem driver aktiviteten i [virksomhed1] ApS

I forbindelse med gennemgangen af 2010 og 2011 har SKAT konstateret, at det er klageren, som faktisk driver aktivitet med renovering og vedligeholdelse af ejendomme.

I forhold til kunderne er det klageren, som giver tilbud og indgår aftaler om opgavernes udførelse, jf. udtalelser fra [virksomhed2] A/S’s tidligere økonomichef, herunder har bibragt økonomichefen det indtryk, at [virksomhed1] ApS er ejet af klageren, hvilket som nævnt ikke er tilfældet.

SKATs afgørelse

Indkomst som opgjort efter statsskattelovens § 4 a skal henføres til beskatning hos den, som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst, og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

I tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget. Ud fra aftaleretlige og selskabsretlige regler må det således vurderes, hvem der er berettiget eller forpligtet i henhold til kontrakten om arbejdets udførelse.

Der henses til TfS 2005, 165, hvor Ligningsrådet bl.a. pointerede forudsætningen for godkendelse:

“Det forudsættes, at det over for skattemyndighederne - ved ligningen af det pågældende selskab - vil kunne dokumenteres, at det selvangivne, af kontrakten afledte vederlag, reelt oppebæres af det selskab.”

De ledende domme på området fastslår, at der skal foreligge en ansættelseskontrakt.

Stillingtagen til rette indkomstmodtager

Fakta omkring selskabets ret til at råde over det vederlag, som fremkommer ved personernes fysiske arbejde:

- Der foreligger ikke ansættelseskontrakter, som kunne dokumentere personernes formelle ansættelse i selskabet.

- Der er ikke udbetalt en løn til personerne for arbejdsperioderne, som kunne dokumentere personernes uformelle ansættelse i selskabet, dvs. at selskabet har erhvervet ret til personernes arbejdsindsats i disse perioder.

- Der foreligger end ikke ansvarsforsikringer for personerne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som kunne give minimum af en indikation af et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

- Der foreligger ikke kontrakter mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er krav om, at hovedaktionær skal hæve en løn, samt at manglen på ansættelseskontrakt ikke automatisk fører til, at selskabet ikke anses for rette indkomstmodtager. Repræsentanten har imidlertid ikke fulgt påstanden op med dokumentation for, at selskabet faktisk har erhvervet personernes arbejdsindsats.

SKAT må således konstatere, at repræsentanten ikke har fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har erhvervet ret til at modtage vederlaget for det fysiske arbejde, som klageren og [person1] udfører.

SKAT har derfor fastholdt afgørelsen om, at indtægterne fra personernes arbejde er selskabet uvedkommende, jf. statsskattelovens § 4 a, men er personlig indkomst hos personerne, jf. statsskattelovens § 4 a.

Hvem er rette indkomstmodtager til indtægterne

Klageren har oplyst at have udført arbejdet, som [virksomhed1] ApS fakturerer, dvs. det omfatter både [virksomhed2] A/S og øvrige virksomheder.

Der ses imidlertid flere personer på salgsfakturaerne, hvorfor SKAT antager, at hovedanpartshaver [person1] er den anden person, som optræder på fakturaerne.

I forbindelse med SKATs drøftelse med [virksomhed2] A/S’s økonomichef [person3] oplyste denne, at arbejdet primært er udført af klageren og kun i begrænset omfang af [person1].

Repræsentanten har i øvrigt ikke bestridt den af SKAT foretagne fordeling af indtægterne fra det udførte arbejde.

Vederlaget

Med henblik på at opgøre vederlaget fra det arbejde, som klageren har udført, har SKAT anmodet [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] A/S om fakturaer.

Vederlaget er opgjort ved at tage fakturabeløbene ekskl. moms og fjerne materialedelen, hvorved vederlaget for klagerens personlige arbejde fremkommer. Dette beløb udgør 62.408 kr.

Det samlede vederlag er herefter opgjort til minimum 62.408 kr., som klageren er skattepligtig af, jf. statsskattelovens § 4.

SKAT har ikke oplysninger om, hvorvidt [person1] har udført en del af arbejdet i 2013.

Konklusion

Efter en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at det er klageren og ikke [virksomhed1] ApS, som har erhvervet ret til vederlaget fra det arbejde, som han udfører på [virksomhed2] A/S og [virksomhed4] A/S og andre uden almindelig arbejdstid, jf. statsskattelovens § 4 a.

Indkomsten, som vedrører klagerens arbejde, er skattepligtig for ham og således [virksomhed1] ApS uvedkommende.

[virksomhed1] ApS har dog heller ikke selvangivet vederlaget fra de oplistede fakturaer som værende indkomst.

Vederlaget fra klagerens arbejde er således ikke selvangivet nogen steder.

SKAT har derfor forhøjet klagerens skatteansættelse for 2013 med vederlaget direkte angivet på fakturaer med 62.408 kr., som er vederlagene fra det fysiske arbejde, som han har udført, og som er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af indtægter på i alt 62.408 kr.

SKAT har henvist til en række fakturanumre, hvor beløbet inklusiv moms er beregnet og sammenført med kontoudtog for selskabets bankkonto, hvoraf det fremgår, at fakturaerne er indbetalt til selskabets bankkonto og ikke til klageren.

Udgangspunktet er, at indbetalinger til selskabets bankkonto, som fremtræder som indkomst og er indbetalt på baggrund af fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS, skatteretligt skal indtægtsføres og godkendes i skatteretlig henseende i overensstemmelse med statsskattelovens § 4, idet indkomsten skal indtægtsføres hos den skatteyder, der oppebærer indkomsten, dvs. [virksomhed1] ApS.

Spørgsmålet om rette indkomstmodtager skal løses ved en egentlig bevisvurdering ud fra de konkret foreliggende oplysninger. Som udgangspunkt må indgåede aftaler respekteres, og i tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget.

Klageren og dennes samlever, [person1], har i forbindelse med sagen fremlagt alt tilgæn- geligt materiale vedrørende selskabet og dets virksomhed for at dokumentere rigtigheden af, at det er [virksomhed1] ApS, der er rette indkomstmodtager. SKAT har i sin afgørelse fuldstændig tilsidesat det fremlagte materiale, herunder erklæringerne der er fremlagt.

Det forhold, at klageren hovedsageligt har udført arbejdet for [virksomhed1] ApS er ikke i sig selv usædvanligt, idet selskabets ydelser er baseret på fysisk arbejdskraft, da hovedbeskæftigelsen bl.a. er ejendomsvedligeholdelse. Det forhold, at der ikke er udarbejdet en skriftlig ansættelseskontrakt kan muligvis kritiseres, men bør ikke tillægges afgørende vægt, idet andre forhold dokumenterer, at [virksomhed1] ApS er rette indkomstmodtager.

[virksomhed1] ApS var, som ovenfor nævnt, ejet af hovedanpartshaver [person1], der er samlevende med klageren. [virksomhed1] ApS beskæftigede sig med alle former for ejendomsvedligeholdelse, havearbejde og andet forefaldende arbejde, herunder snerydning mv.

Klageren er fuldtidsansat som “Facility Manager” i virksomheden [virksomhed2] A/S, jf. arbejdsbeskrivelse for klageren. Klageren er som Facility Manager i [virksomhed2] A/S ansvarlig for vedligeholdelse af bygninger, udenomsarealer, vedligeholdelse af biler i overensstemmelse med servicebogen, telefonsystemer, bortkørsel af affald og afhentning af post. Klageren har endvidere 24-timers tilkaldevagt i forhold til sine arbejdsområder, såfremt der opstår akutte situationer. Klageren har således arbejdet for [virksomhed1] udenfor almindelig arbejdstid, typisk aften og weekender.

[virksomhed2] A/S er et større aktieselskab, der beskæftiger mellem 100-200 ansatte. Selskabets formål er ifølge udskrift fra CVR-registret udvikling af højteknologiske ultralydsprodukter samt kalibrerings- og sonarsystemer til industriel anvendelse og anden hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] ApS har fået sine opgaver hos blandt andet [virksomhed2] A/S ved at byde på udbudte opgaver i fri konkurrence med andre bydere, og selskabet har langt fra vundet alle udbud, idet andre bydere har været billigere eller hurtigere, hvilket bl.a. fremgår af erklæringer fra to personer fra [virksomhed2] A/S.

De fremlagte erklæringer fra [virksomhed2] A/S bekræfter:

• at [virksomhed2] A/S i de år, hvor de to udgjorde ledelsen i selskabet, har gjort brug af [virksomhed1] ApS til diverse opgaver indenfor ejendomsvedligeholdelse m.v.

• at [virksomhed2] A/S i samme periode har gjort brug af andre entreprenører til de samme typer af opgaver

• at [virksomhed1] ApS ikke har fået alle opgaver indenfor ejendomsvedligeholdelse mv., enten fordi selskabet ikke har været billigst på pris eller ikke har kunnet udføre opgaven indenfor den ønskede tidsramme

• at [virksomhed1] ApS omvendt har fået andre opgaver, som p.g.a. deres karakter ikke har kunnet udføres, mens der var ansatte til stede på arbejdspladsen, og som andre håndværkere derfor ikke har villet eller kunnet påtage sig.

SKAT har den 22. maj 2012 afholdt møde om erklæringen med [person3] og udarbejdet referat fra mødet.

Af SKATs referat fremgår blandt andet, at [person3], når der skulle udføres sådanne opgaver, bad klageren om at give et tilbud på opgaven. Tilbuddene blev givet enten pr. e-mail eller mundtligt. Af referatets punkt 11 fremgår, at fakturaer blev udstedt af [virksomhed1] ApS, at fakturaerne var i overensstemmelse med det aftalte og at betaling blev godkendt af [person3].

[person3] har efterfølgende gjort indsigelse mod SKATs mødereferat og fremlagt sit “talepapir” udarbejdet til brug for mødet. Heri præciseres, at han vedstår den fremlagte erklæring fuldt ud.

Videre fremgår det, at karakteren af [virksomhed2] A/S’ bygningsmasse krævede ekstraordinært og besværligt investerings- og ombygningsarbejde, og at [virksomhed1] ApS viste sig konkurrencedygtige i henseende til pris og tidshorisont, og at selskabet kunne tilbyde at udføre arbejdet udenfor normal driftstid, således at der ikke gik produktionstid tabt i [virksomhed2] A/S. Dette var væsentligt for [virksomhed2] A/S, som var i en krisesituation, og som over de seneste 2 år har reduceret antallet af ansatte med 30-35 %, ligesom hele ledelsen er blevet skiftet ud.

I punkt 7 i SKATs referat præciseres, at [virksomhed1] ApS ikke gjorde brug af mange underleverandører, men at der har været gjort brug af blandt andet tømrer, kloakmester og elektriker. Vedrørende tilbudsgivning præciseres i punkt 10, at hver ordre blev gennemgået og godkendt enten på en officiel investeringsformular, i mailform eller i form af håndskrevne tilbud.

Fakturaer fra [virksomhed1] ApS blev godkendt af ledelsen, oftest [person3], som fra sin tidligere beskæftigelse har stort kendskab til prissætningen på sådanne opgaver.

Der er under sagen fremlagt dokumentation for, at der ikke er personsammenfald mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS. Der er således tale om uafhængige parter, som har indgået aftale med hinanden om udførelse af nærmere aftalte arbejdsopgaver.

Der har ikke været oprettet en ansættelseskontrakt mellem klageren og [virksomhed1] ApS, hvilket ikke i sig selv kan begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke er rette indkomstmodtager. Det kan ud fra et ansættelsesretligt synspunkt kritiseres, at der ikke er udarbejdet en skriftlig ansættelseskontrakt mellem klageren og selskabet, men dette tilskrives alene det forhold, at klageren er samlevende med hovedanpartshaver [person1], der har fundet det tilstrækkeligt, at de indgik en mundtlig aftale om, at klageren skulle arbejde i selskabet.

Der er ikke udbetalt løn til klageren fra [virksomhed1] ApS, hvilket skyldes, at klageren og [person1] har ønsket at konsolidere selskabet således, at dette kunne give overskud på lang sigt.

Det er i SKATs afgørelse af 29. september 2014 anført, at selskabet hele tiden har haft en positiv egenkapital og således har haft økonomisk råderum til at afholde lønudgifter, da der således ikke har været behov for at tilføre selskabet midler for at opfylde kapitalkravene, samt at selskabets anlægsaktiver primært har været en “dyr hvid plade bil, Sportsvognen Mercedes CL 500, til kr. 400.000,00”. [person1], der var 100 % anpartshaver af selskabet, har erkendt at være skattepligtig af værdien af fri bil, hvilket i øvrigt er uvedkommende i henhold til spørgsmålet om rette indkomstmodtager.

SKATs påstand om, at det er dokumenteret, at der ikke foreligger en selskabsøkonomisk begrundelse for den manglende lønudbetaling, synes tvivlsom. Dertil skal bemærkes, at løn ikke udbetales i anlægsaktiver.

Selskabet har ikke tegnet de fornødne forsikringer således, at personalet var dækket i tilfælde af tilskadekomst eller skader ved udførelse af arbejdet, hvilket kan kritiseres, men dette kan heller ikke i sig selv begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke anses for rette indkomstmodtager.

Der er ingen tvivl om, at [virksomhed1] ApS’ håndtering af de personaleadministrative og arbejdsretlige forhold, herunder udarbejdelse af en skriftlig ansættelseskontrakt, er mangelfuld, men det synes vidtgående at tillægge disse forhold så væsentlig betydning, at klageren for samtlige af de af selskabet fakturerede indtægter i 2013 anses for at være rette indkomstmodtager, særligt henset til at der det kan dokumenteres, at betalingen af fakturaerne er sket til selskabets bankkonto.

I SKATs afgørelse af 13. august 2015 er anført, at det er konstateret, at det er klageren, der faktisk driver aktivitet med renovering og vedligeholdelse af ejendomme, og at klageren har givet økonomidirektøren i [virksomhed2] A/S det indtryk. Dette er ikke korrekt, når henses til det møde, der har været afholdt mellem SKAT og økonomidirektøren og de udtalelser, der har været i den forbindelse.

Hvis klageren skal beskattes af de oplistede fakturaer, og [person1] på baggrund af indtægten fra de samme fakturaer i hendes tidligere selskab skal beskattes i henhold til ligningslovens § 16 A, er der tale om dobbeltbeskatning af den samme indtægt.

SKATs udtalelse i forbindelse med klagesagen

Klageren har anført, at bilen, Mercedes-Benz CL 500, ikke er købt af selskabet, men derimod indskudt i selskabet ved apportindskud i forbindelse med stiftelsen af selskabet af [person1].

Dette er ikke korrekt.

Selskabet er stiftet den 2. juli 2007, og bilen blev købt den 9. september 2010, dvs. 3 år senere.

De faktiske forhold vedrørende selskabets bil er følgende:

Selskabet blev stiftet den 2. juli 2007 ved apportindskud af [person1]s gamle bil, som var en Chrysler 300M indregistreret første gang den 1. januar 2000. Bilen blev værdiansat til 150.000 kr.

I juni 2009 sælger selskabet bilen for 100.000 kr. og køber en Mercedes-Benz CLK 320 for 230.000 kr.

I september 2010 sælger selskabet bilen for 200.000 kr. og køber en Mercedes-Benz CL 500 for 400.000 kr.

Selskabet har således anvendt midler for at købe den dyre Mercedes-Benz CL 500 til brug for personernes private interesser.

Selskabet har anvendt 130.000 kr. ved køb af Mercedes-Benz CLK 320 (230.000 kr. – 100.000. i byttepris for Chrysler 300M).

Selskabet har anvendt yderligere 200.000 kr. ved køb af Mercedes-Benz CL 500 (400.000 kr. – 200.000 kr. i byttepris for Mercedes-Benz CLK 320).

Selskabet har således anvendt 330.000 kr. plus løbende driftsudgifter på dyre biler til personerne.

Det er hermed påvist, at selskabet er stiftet med henblik på at give personerne adgang til dyre biler.

Klageren påberåber sig manglende likviditet med henvisning til regnskabet for 2010/11, hvor der pr. 30. september 2011 er likvide midler på 72.809 kr. og kortfristet gæld på 284.395 kr.

SKAT skal gøre opmærksom på, at ud af de 284.395 kr. er de 22.672 kr. et billån, mens gæld, som skulle betales umiddelbart efter den 30. september 2011, således kun udgør 60.723 kr., hvor selskabet ikke ses at have likviditetsmangel.

SKAT skal endvidere henvise til bankudtog for selskabet for perioden efter 2011, hvoraf det fremgår, at [person1] har foretaget store likvide udtræk fra selskabets bankkonto. Udtræk til private formål.

SKAT har anset det for påvist, at det ikke skyldes selskabets økonomiske forhold, at klageren ikke modtager løn for det store arbejde, han udfører, og hvor han foranlediger, at vederlaget for arbejdet bliver lagt i [person1]s selskab.

Klageren har endvidere lagt vederlaget fra ovennævnte arbejder ind i [person1]s selskab, da han hver måned flytter sin udbetalte løn over til [person1]s private bankkonto, jf.:

”... [person4] har hævet sin udbetalte løn på sin bankkonto og indsat et tilsvarende beløb på [person1] konto.

Indbetalingerne er foretaget sådan, at [person4] har hævet beløbet kontant på sin egen bankkonto i banken og samtidig indsat beløbene kontant på [person1]s bankkonto.”

Når både vederlaget fra arbejde uden for almindelig arbejdstid og indbetalingen fra lønindkomst placeres hos [person1], ses det begrundet i personlige forhold og ikke i selskabsforhold.

Klageren har tillige anført, at der ikke har været personsammenfald mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS.

SKAT skal hertil bemærke, at klageren faktisk havde en dobbeltrolle i kraft af sit job i [virksomhed2] A/S som ”Facility Manager”, hvor han hyrede håndværkere til vedligeholdelsesarbejder og herunder også [virksomhed1] ApS, hvor han selv udførte arbejdet.

Klageren foranledigede således, at [virksomhed2] A/S betalte for klagerens arbejde til [virksomhed1] ApS.

Der var således tale om en vilkårlig indkomstplacering med hensyn til, om klageren skulle have vederlag for sit arbejde på en lønseddel fra [virksomhed2] A/S eller som en indbetaling til [person1]s selskab.

Klageren er fortsat med at undlade at være lønansat i selskabet og har fortsat placeret vederlaget fra sit arbejde i selskabet i 2013 og således undladt at selvangive indkomsten.

Klageren har hævdet, at vederlaget er selskabets indkomst. Dette er i modstrid med [virksomhed1] ApS, da selskabet ikke har selvangivet vederlaget fra de oplistede fakturaer for 2013 som værende selskabsindkomst.

SKAT har henvist til de faktiske forhold, hvoraf det fremgår, at det er klageren, som bestrider den faglige ekspertise og faktisk udfører og indgår aftaler om arbejdet. [virksomhed2] A/S’s økonomichef omtalte [virksomhed1] ApS som klagerens selskab.

Der er således ingen faktiske forhold, som kan bestride, at det er klageren, som driver aktiviteten med renovering og vedligeholdelse.

[person1] ses alene at være ejer af selskabet.

Der er SKATs opfattelse ikke tale om dobbeltbeskatning, således som anført af klageren.

SKAT kan oplyse, at der ikke er identitet mellem beløbene.

[person1] har hævet likvide midler fra selskabets bankkonto i 2012 og 2013, som væsentlig overstiger det vederlag, som SKAT har kunnet henføre til klagerens arbejde.

SKAT har gennemgået selskabets bankkonto og klagerens advokat har bekræftet, at hævningerne på selskabets bankkonto er [person1]s private hævninger.

SKAT har anført, at beskatning af erhvervet indkomst af personligt arbejde, jf. statsskattelovens § 4, og beskatning af kapitaludtræk fra anpartshavers selskab, jf. ligningslovens § 16 A, er to forskellige beskatningssituationer, uden beskatningsmæssig sammenhæng, hvorfor der ikke er tale om dobbeltbeskatning.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

En indtægt, der efter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, hvor indtægten er oppebåret.

Det fremgår af SKATs opgørelse, at klageren har udført arbejde i selskabet i indkomståret 2013 opgjort til 62.408 kr., hvilket ikke er bestridt.

Indkomsten på 62.408 kr. må anses for nært knyttet til klageren, hvorfor indkomsten fra [virksomhed2] A/S mv. må anses for erhvervet af ham, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen ansættelsesaftale mellem selskabet og klageren, at selskabet ikke har udbetalt løn til klageren og at der ikke foreligger nogen ansvarsforsikring i forbindelse med klagerens udførelse af arbejdet. Der foreligger tillige ikke en kontrakt om arbejdets omfang mv. mellem [virksomhed2] A/S mv. og [virksomhed1] ApS. Der er tillige lagt vægt på, at klageren og ejeren af [virksomhed1] ApS er interesseforbundne, hvorfor der ikke er noget modsætningsforhold mellem klageren og [virksomhed1] ApS, der er til hinder for, at klagerens lønindkomst udbetales til selskabet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.