Kendelse af 27-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016
Klagen skyldes, at Spillemyndigheden har givet afslag på en anmodning om bevilling til at afholde en konkret offentlig pokerturnering med en turneringspulje på over 15.000 kr., jf. § 18, stk. 3 i lov om offentligt hasardspil i turneringsform.
Landsskatteretten stadfæster Spillemyndighedens afgørelse.
Selskabet har den 31. januar 2014 opnået en bevilling til at afholde offentlige pokerturneringer på en adresse i [by1]. Derudover har selskabet 23 yderligere bevillinger til at afholde offentlige pokerturneringer på 23 andre adresser i Danmark.
Selskabet har anmodet Spillemyndigheden om en bevilling til, at turneringspuljen i [...] den 24. oktober 2015 kan overstige 15.000 kr. Turneringen skal afholdes på bevillingsadressen i [by1]. Selskabet har oplyst, at der er tale om en samlet turnering for alle selskabets bevillingssteder på Sjælland. I ansøgningen er i øvrigt oplyst:
”[person1], [person2], [person3] og [person4] fra [virksomhed1] har med stor succes afviklet flere større poker turnering på andre bevillings adresser, de har alle stor erfaring i afholdelse poker turneringer, og er derfor garant for at denne større turnering kan afvikles i henhold til gældende lovgivning, og at turneringen kan afholdes gnidningsfrit, og i henhold til turneringens ordens reglement.
Turneringen afholdes på adressen [adresse1], [adresse2], [by1]”
Selskabet har i perioden 18. oktober 2014 til 24. oktober 2015 afholdt tre offentlige pokerturneringer på adressen i [by1].
Spillemyndigheden har afvist selskabets anmodning om bevilling til at have en turneringspulje på over 15.000 kr. i [...] den 24. oktober 2015.
Spillemyndigheden har som begrundelse herfor anført følgende:
”Det følger af lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 6, stk. 2, at en bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform meddeles for et nærmere angivet sted.
Det følger af pokerlovens § 18, stk. 3, at Spillemyndigheden i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at turneringspuljen kan overstige 15.000 kr. Sådan en tilladelse må dog højst meddeles to gange årligt for en enkelt bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform.
Af bemærkningerne til pokerloven § 18, stk. 3 følger det, at hensigten er, at personer, selskaber eller foreninger, der i forvejen har bevilling, i helt særlige tilfælde skal kunne holde en særlig stor offentlig hasardspilsturnering. Det står anført i bemærkningerne, at det ikke er meningen med bestemmelsen, at der skal kunne gives bevilling til personer, selskaber eller foreninger, der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering.
Ved vurderingen af, om der kan meddeles tilladelse til en udvidelse af turneringspuljen, lægger Spillemyndigheden i sin praksis vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har afviklet almindelige turneringer over en periode på turneringsstedet. Det er Spillemyndighedens vurdering at afvikling af tre turneringer over en periode fra den 18. oktober 2014 til den 24. oktober 2015, ikke kan anses for at være regelmæssig aktivitet.
Da bestemmelsen om at Spillemyndigheden i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til udvidelse af turneringspuljen, alene knytter sig til et bestemt bevillingssted, vurderer Spillemyndigheden at ([virksomhed1]’s) turneringer på andre bevillingssteder ikke skal tages med i vurderingen for udvidelse af turneringspuljen den 24. september 2015på (...).
Spillemyndigheden giver derfor afslag på jeres ansøgning om tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr. til [...] den 24. oktober 2015 på bevillingsadressen (...), da I ikke har afviklet turneringer i et sådant omfang, som Spillemyndigheden opfatter som regelmæssig.”
Spillemyndigheden har i brev af 14. december 2015 udtalt følgende til klagen:
”Personer, selskaber eller foreninger kan afholde offentlige pokerspil om penge i turneringsform. Det kræver dog en bevilling som udstedes af Spillemyndigheden. En bevilling gælder for et bevillingssted, og der er mulighed for at få flere bevillinger.
([virksomhed1]) har 24 bevillinger til offentlige pokerturneringer. De 24 bevillinger gælder for 24 forskellige bevillingssteder rundt om i Danmark.
Det følger af lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 18, stk. 3, at Spillemyndigheden i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at turneringspuljen kan overstige 15.000 kr. Sådan en tilladelse må dog højst meddeles to gange årligt for en enkelt bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der gives mulighed for at tillade, at en bevillingshaver på det sted, som bevillingen gælder for, kan arrangere en offentlig hasardspilsturnering, hvor der spilles om flere penge end det normalt tilladte.
Da der i lov om offentligt hasardspil i turneringsform § 18, stk. 3, står opført, at tilladelse højst må meddeles to gange årligt for en enkelt bevilling og det fremgår af bemærkningerne, at der gives mulighed for at tillade dispensation op til to gange årligt for en enkelt bevilling, er det Spillemyndighedens vurdering heraf, at tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr., følger bevillingsstedet og ikke alle bevillingshavers bevillingssteder.
Ligeledes fremgår det af bemærkningerne til pokerloven, at hensigten er, at personer, selskaber eller foreninger, der i forvejen har bevilling, i helt særlige tilfælde skal kunne holde en særlig stor offentlig hasardspilsturnering. Det er Spillemyndighedens opfattelse, at meningen med bestemmelsen er, at der ikke skal kunne gives tilladelse til personer, selskaber eller foreninger, der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering. Spillemyndigheden har ud fra dette lagt en praksis for, at der regelmæssigt skal være afviklet almindelige turneringer på bevillingsadressen.
Ved hver ansøgning om, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr., laves der er en konkret vurdering. Spillemyndigheden har dog lagt en praksis for, at for at der er tale om regelmæssig afvikling, skal der være afholdt omkring fem almindelige turneringer over en længere periode. Perioden regnes fra sidste tilladelse til at turneringspuljen overstiger 15.000 kr., eller til omkring et år.
([virksomhed1]) har siden sidste ansøgning om udvidelse af turneringspuljen den 18. oktober 2014, afholdt tre offentlige pokerturneringer.
Det følger af pokerlovens § 13, stk. 2, at Spillemyndigheden skal underrettes 14 dage før en planlagt turnering og underretning kan ske for en eller flere pokerturneringer ad gangen. Derfor kontakter vi ([person2]) den 24. september 2015, hvor han oplyses om muligheden for at afholde flere turneringer, da Spillemyndigheden har vurderet, at ([virksomhed1]) ikke har afviklet turneringer i et sådant omfang, som Spillemyndigheden opfatter som regelmæssigt.
([virksomhed1]) afholdt ikke flere offentlige pokerturneringer mellem den 25. september 2015 til den 24. oktober 2015.
I pågældende tilfælde har Spillemyndigheden derfor vurderet, at tre turneringer på bevillingsadressen i perioden fra den 18. oktober 2014 til den 24. oktober 2015, ikke opfylder kravet for regelmæssig afvikling. På dette grundlag er der giver afslag til ([virksomhed1]’s)ansøgning om tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr., i forbindelse med ([virksomhed1]’s) afholdelse af [...] den 24. oktober 2015 på bevillingsadressen (...).”
Der er nedlagt påstand om, at selskabets anmodning om tilladelse til en turneringspulje på over 15.000 kr. i forbindelse med afholdelse af [...] den 24. oktober 2015 imødekommes.
Der er til støtte herfor anført følgende:
”Spillemyndigheden skriver som deres begrundelse for afslaget: “Af bemærkninger til pokerloven §18, stk. 3 følger det, at hensigten er, at personer, selskaber eller foreninger, der i forvejen har bevilling, i helt særlige tilfælde skal kunne holde en særlig stor offentlig hasardspilsturnering. Det står anført i bemærkningerne, at det ikke er meningen med bestemmelsen, at der skal kunne gives bevilling til personer, selskaber eller foreninger, der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering.”
Kommentar fra ([virksomhed1]): Alene denne henvisning har efter vores opfattelse intet med vores ansøgning at gøre, det fortæller blot at vi har ret til at søge om udvidelsen. Der står her i loven at det er muligt at få en udvidelse i helt særlige tilfælde. (i bemærkninger til loven står listet eksempler på dette: såsom mesterskaber eller lignende) Hertil henviser Spillemyndigheden til at der i bemærkningerne står at bevillingen ikke må gives ud til dem der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering.
I vores tilfælde har vi i år på denne bevilling afholdt 3 turneringer. Forud for det har vi haft bevilling på stedet siden xxxx, hvor vi har holdt turneringer lige siden. I nogle perioder oftere end andre. Dertil har vi andre bevillinger rundt på hele sjælland og resten af Danmark. Hvilket i vores optik er bevis for at vi ikke alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering. Dette var også vores kommentar i telefonsamtalen den 24. september, 5. oktober og 12. oktober, og hvorfor vi har henvist til at vi har afholdt turneringer andre steder også, fordi det er en klar indikation/dokumentation på at vi ikke alene ønsker at afholde en særlig stor turnering, som er hele argumentet for at vi ikke fik dispensationsansøgningen.
Af telefonsamtalen d. 12 oktober fortæller Spillemyndigheden at der i bemærkninger til loven står at der skal være afholdt regelmæssig turneringer for at det er muligt at give en tilladelse til udvidelse af turneringspuljen. Efterfølgende kigger undertegnede disse bemærkninger igennem for at finde dette, men uden held. Derfor ringer jeg tilbage til Spillemyndigheden og informere om at det ikke står i bemærkningerne nogen steder. Her prøver Spillemyndigheden så i telefonen at vi finder det sammen, men uden held, hvorefter forklaringen så lyder at det er deres normale praksis når de vurdere om de kan give en udvidelse på turneringspuljen, så kigger de på hvor mange turneringer der er afholdt og her mener de ikke at tre afholdte turneringer er nok. Jeg spørger til hvor det står i loven og jeg får blot afvide at sådan er deres praksis, hvorefter jeg så beder dem om at se fornuften i at vi afholder turneringer rundt i hele landet og at det derfor er tydeligt, at vi ikke alene har til formål at afholde en særlig stor turnering.
Bemærkningerne til §18:
“Det foreslås i stk. 3at etablere en mulighed for, at tilsynsmyndigheden i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at tillade, at en bevillingshaver på det sted, som bevillingen gælder for, kan arrangere en offentlig hasardspilsturnering, hvor der spilles om flere penge end det normalt er tilladt. Hensigten er således, at personer, selskaber eller foreninger, der i forvejen har bevilling, i helt særlige tilfælde skal kunne holde en særlig stor offentlig hasardspilsturnering. Det er derimod ikke meningen med bestemmelsen, at der skal kunne gives bevilling til at afholde offentligt hasardspil i turneringsform til personer, selskaber eller foreninger, der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering.
En sådan tilladelse vil efter den foreslåede bestemmelse kun kunne meddeles i helt særlige tilfælde. Tilladelse vil således kun kunne meddeles, hvis der er en helt særlig anledning til det. Der vil f.eks. kunne være tale om en byfest, et jubilæum eller en festival på det sted, som bevillingen til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform gælder for. En helt særlig anledning vil også kunne være afholdelsen af et danmarksmesterskab, nordisk mesterskab eller lignende.”
Jeg er selv af den opfattelse at en bevilling betyder at man får licens til at afholde offentlig hassardspil i form af turneringspoker. En tilladelse til at udvide turnerigspuljen, som vi har søgt, er en anden snak og det der henvises til her i bemærkningen er derfor, at Spillemyndigheden ikke skal udstede bevillinger til personer, selskaber eller foreninger som alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering. Ergo burde Spillemyndigheden ikke have udsted en bevilling til os på adressen, såfremt de er af den opfattelse at det alene er vores hensigt at afholde særlig store turneringer på adressen.
Kontakt den 24. september 2015
Spillemyndigheden skriver indledningsvist en mail, hvor der spørges til om turneringen vi søger d. 24 oktober er en offentlig turnering. Hvorefter Spillemyndigheden ringer og informere om at de overvejer at give afslag på ansøgningen, hvortil jeg så spørger hvorfor forrige mail så var relevant, dertil fortæller Spillemyndigheden at hvis vi afholder 2 turneringer inden datoen, så kan vi få lov til at afholde mesterskabet. Det her er 4 uger inden planlagt dato for afholdelse af mesterskabet, hvilket med lovkravet om indmeldelse af turneringer senest 14 dage før giver os 14 dage til at afholde to turneringer, hvilke vi normalt gør i løbet af 2-3 måneder. Derfor kan det ikke lade sig gøre i forhold til vores spillested og vores egen planlægning og vi melde tilbage at det ikke er muligt.
Spillemyndigheden skriver “Ved vurdering af, om der kan meddeles tilladelse til en udvidelse af turneringspuljen, lægger Spillemyndigheden i sin praksis vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har afviklet almindelige turneringer over en periode på turneringsstedet. Det er spillemyndighedens vurdering, at afvikling af tre turneringer over en periode fra den 18. oktober 2014 til den 24. oktober 2015, ikke kan anses for at være regelmæssig aktivitet”.
Kommentar fra ([virksomhed1]): Spillemyndighedens argumentere for at de i deres normale praksis vurderer om der har regelmæssigt været afholdt turneringer på spillestedet for at de kan give tilladelse til udvidelse af turneringspuljen, Her giver Spillemyndigheden muligheden for at afholde to turneringer i løbet af 14 dage, hvilket i teorien kunne være på to efterfulgte dage. De mener at såfremt vi afholder disse to turneringer, så har vi afholdt regelmæssigt turneringer på spillestedet til at kunne få tilladelsen. Jeg kan ikke se sammenhænget i at tre afholdte turneringer fra 18. oktober 2014 til 24. oktober 2015 bliver til regelmæssigt afholdte turneringer fordi der afholdes yderligere to turneringer i en periode på 14 dage.
Love og regler
Spillemyndigheden henviser i deres afvisning til to paragrafer i Lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offentlig hasardspil i turneringsform: paragraf 6 og 18.
Kommentar fra ([virksomhed1]): Hvorfor henvises der til disse paragraffer når de intet har at gøre med vores afslag til udvidelsen af turneringspuljen? Der er INTET i disse paragraffer som hindre at vi kan få en tilladelse til at udvide turningspuljen.”
Spillemyndighedens indstilling til Landsskatteretten
Spillemyndigheden indstiller, at Spillemyndighedens afgørelse stadfæstes af Landsskatteretten. Hertil har Spillemyndigheden fremført, at:
”(...)
Det er således vores opfattelse, at når vi træffer afgørelse om, hvorvidt der skal gives tilladelse til en udvidelse af turneringspuljen efter pokerlovens § 18, stk. 3, skal der i vurderingen ikke alene indgå et skøn over, hvorvidt der er tale om ”helt særlige tilfælde”, men også et skøn over, hvorvidt der er tale om en bevillingshaver, ”der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering”.
Såfremt det vurderes, at bevillingshaveren alene ønsker at afvikle en større turnering, er det efter Spillemyndighedens opfattelse ikke nødvendigt at foretage et yderligere skøn over, hvorvidt der er tale om en ”helt særlige tilfælde”, da dette er overflødigt. Det er tilsvarende Spillemyndighedens opfattelse, at der med bemærkningerne til bestemmelsen er tillagt tilsynsmyndigheden beføjelse til at foretage et skøn over begge forhold.
Vurderingen af, om der skal gives tilladelse efter § 18, stk. 3, indeholder efter Spillemyndighedens opfattelse derfor to uafhængige dele. Dels skal der tages stilling til, hvornår noget er ”helt særlige tilfælde”, og dels skal der tages stilling til, om bevillingshaveren alene ønsker at afvikle større turneringer. Ved vurderingen af sidstnævnte har Spillemyndigheden i praksis lagt vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har afviklet turneringer over en længere periode.
I forhold til ovenstående skal Spillemyndigheden yderligere bemærke, at det med lov nr. 1574 af 15. december 2015 om ændring af lov om spil, lov om afgifter af spil, lov for Grønland om visse spil og forskellige andre love, som foretager ændringer i pokerloven, er tydeliggjort, at der er tillagt tilsynsmyndigheden kompetence til at udøve et skøn, både i forhold til hvorvidt der er tale om ”helt særlige tilfælde”, og i forhold til hvorvidt der ertale om ”regelmæssig aktivitet”, når der skal træffes afgørelse om tilladelse til at udvide turneringspuljen efter pokerlovens § 18, stk. 3.
Det fremgår således af bemærkningerne til ændringen af pokerlovens § 18, stk. 3, at:
”Spillemyndigheden vurderer, om betingelserne for at meddele en tilladelse er opfyldt. Det er ikke hensigten med forslaget at ændre på betingelserne eller den praksis, der er udviklet for, hvornår en tilladelse til at afvikle et offentligt hasardspil i turneringsform med en turneringspulje på over 15.000 kr., som foreslås hævet til 20.000 kr., kan meddeles. I overensstemmelse hermed giver bestemmelsen ikke hjemmel til at give bevilling til at afholde offentligt hasardspil i turneringsform til personer, selskaber eller foreninger, der kun ønsker at afvikle en særlig stor turnering. For at få den tredje og fjerde tilladelse skal der som ved de to (første) tilladelser lægges vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har afviklet almindelige turneringer over en længere periode. Med dette krav tilgodeses de klubber, som har særlig stor aktivitet og et stort foreningsliv, og ikke de klubber, som reelt kun ønsker at afholde de store turneringer, hvor turneringspuljen overstiger de maksimale 15.000 kr., som foreslås hævet til 20.000 kr.”
Som beskrevet ovenfor og med støtte i ovenstående bemærkningerne er det fortsat Spillemyndighedens opfattelse, at vi som tilsynsmyndighed ikke alene er tillagt kompetence til at skønne over, hvornår noget er en ”særlig begivenhed”, men at vi ligeledes er tillagt kompetence til at udøve et skøn over, hvornår der er tale om en bevillingshaver ”som alene ønsker at afvikle større turneringer”, og i det skøn lade regelmæssigheden af almindelige afholdte turneringer indgå.”
Klagerens bemærkninger til Spillemyndighedens indstilling til Landsskatteretten
Klageren har den 11. august 2016 fremsendt bemærkninger til Spillemyndighedens indstilling til Landsskatteretten. Hertil har klageren bl.a. fremført, at:
”Spillemyndigheden ligger meget stort vægt på at de skal lave et skøn på om der er tale om en bevillingshaver, ”der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering”.
Her kan vi godt tænke mig at ligge vægt på ordet ”alene” som efter ordbogen definition betyder: ”uden tilstedeværelse eller involvering af andre eller andet”1 – I dette sammenhæng vil det derfor betyde at vi ikke har intentioner om at afholde andre turneringer end dispensationsturneringen som vi anmoder om at afholde. Da vi allerede inden ansøgningen om dispensationsturneringen har afholdt turneringer, mener vi at dette argument falder helt til jorden.
Spillemyndigheden henstiller også til at de i deres praksis ligger vægt på om ansøgeren regelmæssigt har afviklet turneringer over en længere periode. Men da ansøgningen blev afvist første gang var det via telefon, hvor [virksomhed1] bliver oplyst at hvis der kan afholdes to turneringer mere inden dispensationsturneringen skal finde sted, så kan tilladelse godt gives. I vores hoved giver det ikke mening at to afholdte turneringer gør en forskel på om vi alene ønsker at afholde dispensationsturneringer eller ændre på om vi har afholdt regelmæssige turneringer
[virksomhed1] SMBA er yderligere bevillingshaver på mange andre spillesteder, også spillesteder hvor der kun afholdes små pokerturneringer, typisk er afholde 2-3 alm. Turneringer på forskellige bevillingssteder hver uge. Dette indikerer tydeligt at [virksomhed1] ikke alene ønsker at afholde dispensationsturneringer og endvidere at der afholdes regelmæssige pokerturneringer.
Spillemyndigheden gør slutteligt opmærksom på ændringerne i pokerlovens §18 stk. 3, som specificerer at Spillemyndigheden er tillagt at skulle vurdere om betingelserne for at meddele en tilladelse er opfyldt. – Det er vi helt enige i, vi er blot uenige i deres vurdering grundet ovenstående samt tidligere indsendte argumenter. Hvis det ikke er tydeligt for Spillemyndigheden at vi ikke alene ønsker at afholde dispensationsturneringer og at vi afholder regelmæssige pokerturneringer, så mener vi ikke at de rette personer sidder på opgaverne hos Spillemyndigheden.
Spillemyndighederne har tidligere henvist til at de bliver nød til at betragte hvert spillested som hver bevilling, men skal vi henstille til teksten som de selv henviser til i deres supplerende bemærkninger: ”...
lægges vægt på, om ansøgeren regelmæssigt har afviklet almindelige turneringer over en længere periode” der ligges altså vægt på ansøgeren som er [virksomhed1] SMBA, som har afviklet regelmæssigt turneringer over en periode på snart 6år. Der står intet om at der ligges vægt på hvor mange turneringer der er afholdt på bevillingsadressen
1 http:// ordnet.dk/ddo/ordbog?query = alene”
Spillemyndighedens udtalelse af 12. september 2016
Spillemyndigheden tiltræder Skatteankestyrelsens kontorindstilling, og er ikke fremkommet med nye oplysninger til sagen.
Skatteankestyrelsens kontorindstilling samt Spillemyndighedens udtalelse af 12. september 2016 har været sendt til høring hos klageren. Skatteankestyrelsen har ikke modtaget en udtalelse fra klageren.
Det fremgår af § 1 i lov nr. 1504 af 27. december 2009 om offentligt hasardspil i turneringsform (herefter pokerloven), at poker kan afvikles som offentligt hasardspil i turneringsform efter reglerne i denne lov.
I henhold til pokerlovens § 6, stk. 2 meddeles en bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform for et nærmere angivet sted, på hvilket der må afvikles et nærmere fastsat antal turneringer, dog højst fem turneringer om ugen.
Det fremgår endvidere af den dagældende pokerlovs § 18, at:
”Stk. 1. Spillernes betalinger for deltagelse i en offentlig hasardspilsturnering udgør turneringspuljen. Der må ikke indgå andre midler i turneringspuljen end spillernes betalinger for deltagelse.
Stk. 2. Turneringspuljen for en enkelt offentlig hasardspilsturnering må ikke overstige 15.000 kr., jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Uanset stk. 2 kan tilsynsmyndigheden i helt særlige tilfælde meddele tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr. En sådan tilladelse må dog højst meddeles to gange årligt for hver bevilling til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform.”
Følgende fremgår af forarbejderne til bestemmelsen vedrørende pokerlovens § 18, stk. 3, jf. lovforslag L28 af 8. oktober 2009:
”Det foreslås i stk. 3 at etablere en mulighed for, at tilsynsmyndigheden i helt særlige tilfælde kan meddele tilladelse til, at turneringspuljen overstiger 15.000 kr. Den foreslåede bestemmelse giver mulighed for at tillade, at en bevillingshaver på det sted, som bevillingen gælder for, kan arrangere en offentlig hasardspilsturnering, hvor der spilles om flere penge end det normalt er tilladt. Hensigten er således, at personer, selskaber eller foreninger, der i forvejen har bevilling, i helt særlige tilfælde skal kunne holde en særlig stor offentlig hasardspilsturnering. Det er derimod ikke meningen med bestemmelsen, at der skal kunne gives bevilling til at afholde offentligt hasardspil i turneringsform til personer, selskaber eller foreninger, der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering.
En sådan tilladelse vil efter den foreslåede bestemmelse kun kunne meddeles i helt særlige tilfælde. Tilladelse vil således kun kunne meddeles, hvis der er en helt særlig anledning til det. Der vil f.eks. kunne være tale om en byfest, et jubilæum eller en festival på det sted, som bevillingen til at afvikle offentligt hasardspil i turneringsform gælder for. En helt særlig anledning vil også kunne være afholdelsen af et danmarksmesterskab, nordisk mesterskab eller lignende.”
Det er oplyst, at selskabet i perioden 18. oktober 2014 til 24. oktober 2015 har afholdt tre offentlige pokerturneringer på bevillingsadressen i [by1].
Ved udformningen af bestemmelsen i § 18, stk. 3, samt i forarbejderne til bestemmelsen, er der overladt Spillemyndigheden beføjelse til at foretage et skøn over, om der i den konkrete anmodning er tale om ”helt særlige tilfælde”, der kan begrunde en udvidelse af turneringspuljen.
Spillemyndigheden skal derudover som tilsynsmyndighed sikre, at der ikke udstedes en tilladelse efter pokerlovens § 18, stk. 3, til en tilladelsesindehaver, der alene ønsker at afvikle en særlig stor turnering. I den forbindelse har Spillemyndigheden udviklet en praksis, der medfører, at en tilladelsesindehaver skal have afholdt almindelige turneringer regelmæssigt for at kunne opnå en tilladelse efter pokerlovens § 18, stk. 3.
Landsskatteretten bemærker hertil, at det ikke eksplicit fremgår af forarbejderne til lovforslag L28 af 8. oktober 2009, at en tilladelsesindehaver regelmæssigt skal afholde almindelige turneringer for at kunne opnå en tilladelse til en udvidet turneringspulje efter pokerlovens § 18, stk. 3. Landsskatteretten finder imidlertid, at et sådant krav implicit følger af lovbestemmelsen og dens forarbejder.
Pokerlovens § 18, stk. 3, er efterfølgende ændret med lov nr. 1574 af 15. december 2015, der trådte i kraft den 1. januar 2016. Ændringen af bestemmelsen vedrører udelukkende det antal af tilladelser til en udvidet turneringspulje, en tilladelsesindehaver kan opnå samt en udvidelse af turneringspuljens størrelse.
Det er i forarbejderne til ændringen af pokerlovens § 18, stk. 3, præciseret, at tilladelsesindehaveren skal afholde almindelige turneringer regelmæssigt for at opnå en tilladelse efter pokerlovens § 18, stk. 3.
Både før og efter lovændringen har Spillemyndigheden således, efter Landsskatterettens opfattelse, været tillagt en beføjelse til at udøve et skøn over, hvornår der er tale om regelmæssig afholdelse af turneringer.
Spillemyndigheden har ved sin afgørelse af 23. oktober 2015, efter et konkret skøn over sagens omstændigheder, herunder oplysningerne om antallet af tidligere afholdte turneringer, vurderet, at tilladelsesindehaveren ikke regelmæssigt havde afholdt almindelige turneringer.
Spillemyndigheden har i den forbindelse vurderet, at der skulle lægges vægt på antallet af turneringer afholdt i henhold til den konkrete bevilling, hvorimod tilladelsesindehaverens turneringer i kraft af de øvrige 23 bevillinger på andre adresser ikke skulle tillægges vægt.
Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering og finder således ikke grundlag for at tilsidesætte Spillemyndighedens afgørelse.