Kendelse af 05-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

KORRIGERET

Faktiske oplysninger

SKAT har fremlagt følgende beskrivelse af de faktiske forhold, hvilken er ubestridt af klageren:

”SKAT har indkaldt bankkontoudskrifter for din bankkonto nr. [...46] i [finans1] A/S. I den forbindelse er det konstateret, at der er foretaget følgende kontante indbetalinger på kontoen:

02.02.2011Indbetalt kontant24.000 kr.

02.03.2011Indbetalt kontant11.000 kr.

02.03.2011Indbetalt kontant10.000 kr.

07.03.2011Indbetalt kontant24.000 kr.

04.04.2011Indbetalt kontant 9.500 kr.

02.05.2011Indbetalt kontant22.400 kr.

18.05.2011Indbetalt kontant fra [person1]50.000 kr.

04.08.2011Indbetalt kontant 7.000 kr.

31.08.2011Indbetalt kontant 5.000 kr.

03.10.2011Indbetalt kontant29.900 kr.

05.12.2011Indbetalt kontant20.000 kr.

05.12.2011Indbetalt kontant10.000 kr.

05.12.2011Indbetalt kontant15.000 kr.

06.12.2011Indbetalt kontant20.000 kr.

06.12.2011Thoa Hoang12.090 kr.

07.12.2011Indbetalt kontant10.935 kr.

07.12.2011Indbetalt kontant36.210 kr.

07.12.2011Indbetalt kontant20.000 kr.

I alt: 337.035 kr.

Du har efterfølgende på anmodning herom fremsendt en specifikation af, hvem der har indbetalt beløbene. Som dokumentation herfor har du indsendt låneaftaler på samtlige lån. Låneaftalerne er enslydende. Det fremgår heraf, at lånene er rentefrie og skal tilbagebetales inden udgangen af 2025.

Lånene er ydet af følgende personer:

02.02.2011Indbetalt kontant24.000 kr.- [person2]

02.03.2011Indbetalt kontant11.000 kr.- [person3]

02.03.2011Indbetalt kontant10.000 kr.- [person4]

07.03.2011Indbetalt kontant24.000 kr.- [person3]

04.04.2011Indbetalt kontant 9.500 kr.- [person5]

02.05.2011Indbetalt kontant22.400 kr.- [person6]

18.05.2011Indbetalt kontant fra [person1]50.000 kr.- [person7]

04.08.2011Indbetalt kontant 7.000 kr.- [person8]

31.08.2011Indbetalt kontant 5.000 kr.- [person8]

03.10.2011Indbetalt kontant29.900 kr.- [person9]

05.12.2011Indbetalt kontant20.000 kr.- [person4]

05.12.2011Indbetalt kontant10.000 kr.- [person6]

05.12.2011Indbetalt kontant15.000 kr.- [person10]

06.12.2011Indbetalt kontant20.000 kr.- [person10]

06.12.2011Thoa Hoang12.090 kr.- [person11]

07.12.2011Indbetalt kontant10.935 kr.- [person12]

07.12.2011Indbetalt kontant36.210 kr.- [person13]

07.12.2011Indbetalt kontant20.000 kr.- [person2]

I alt: 337.035 kr.

Det foreligger oplyst, at samtlige ovennævnte långivere er familiemedlemmer.

SKAT har, for at kunne følge betalingsstrømmene, bedt ovennævnte om at indsende dokumentation for betalingen f.eks. i form af kopi af bankkontoudskrift som viser hævningen.

Der er ingen af ovennævnte, som kan godtgøre, at beløbet er hævet på deres egen bankkonto for derefter at blive lånt ud. Långiverne har alle oplyst, at beløbene er ydet som lån af opsparede midler.”

Klagerens repræsentant har supplerende indsendt to dokumenter til Skatteankestyrelsen den 30. november 2016. Det fremgår af det ene dokument, at klageren den 24. juni 2013 overførte 50.000 kr. til [person14], én af de påståede låntageres datter. Af det andet dokument fremgår, at klageren den 7. november 2016 overførte 3.000 kr. til [person3].

Klageren har den 29. november 2011 stiftet selskabet ”[virksomhed1] ApS”, cvr-nr. [...1], hvori hun er hovedaktionær. Hun var desuden ansat som lønmodtager i ”[virksomhed1]” i indkomståret 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens indkomst for indkomståret 2011 med i alt 337.035 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det påhviler dig at godtgøre, at de på din bankkonto indbetalte beløb stammer fra beskattede midler. Du har som dokumentation for indbetalingerne på din bankkonto fremlagt enslydende låneaftaler fra familiemedlemmer om ydede lån svarende til de indbetalte beløb på bankkontoen. Ifølge låneaftalerne er lånene rentefrie og kan ikke tilbagekræves før år 2025 er gået. Der er således tale om usædvanlige låneaftaler dels på grund af rentefriheden dels da det ikke fremgår, hvornår lånene forfalder til betaling.

SKAT har bedt långiverne om at indsende dokumentation for betalingen. Samtlige adspurgte långivere har oplyst, at der er tale om lån hidrørende fra kontant opsparede midler.

Dispositionerne støttes således ikke ved objektiv dokumentation af underliggende pengestrømme mellem de involverede parter.

Da du herefter ikke har godtgjort, at de på din bankkonto indbetalte beløb stammer fra beskattede midler, forhøjes din indkomst med de på bankkontoen indbetalte beløb på 337.035 kr.

Der henvises til statsskattelovens § 4.

1.4. Dine bemærkninger til den foreslåede ændring

Din revisor har på dine vegne i brev dateret 2. oktober 2015 og modtaget via mail den 12. oktober 2015 gjort indsigelse mod den påtænkte ændring.

Han oplyser, at han står uforstående over for, at indkomsten forhøjes, da der er fremsendt dokumentation for, hvor beløbene kommer fra. Han anmoder om, at de fremsendte dokumenter tages til efterretning.

1.5. SKATs endelige afgørelse

Det påhviler dig at godtgøre, at de på din bankkonto indbetalte beløb stammer fra beskattede midler. Du har som dokumentation for indbetalingerne på din bankkonto fremlagt enslydende låneaftaler fra familiemedlemmer om ydede lån svarende til de indbetalte beløb på bankkontoen. Ifølge låneaftalerne er lånene rentefrie og kan ikke tilbagekræves før år 2025 er gået. Der er således tale om usædvanlige låneaftaler dels på grund af rentefriheden, dels da det ikke fremgår, hvornår lånene forfalder til betaling.

SKAT har bedt långiverne om at indsende dokumentation for betalingen. Samtlige adspurgte långivere har oplyst, at der er tale om lån hidrørende fra kontant opsparede midler.

Dispositionerne støttes således ikke ved objektiv dokumentation af underliggende pengestrømme mellem de involverede parter. Da långiverne alle er familiemedlemmer, må der stilles skærpede krav til dokumentationen for udlånet. Der er således ikke indsendt dokumentation for, at de ifølge lånedokumenterne nævnte långivere har ydet lånene, idet betalingsstrømmene ikke dokumenterer dette.

Da du herefter ikke har godtgjort, at de på din bankkonto indbetalte beløb stammer fra beskattede midler, forhøjes din indkomst med de på bankkontoen indbetalte beløb på 337.035 kr.

Der henvises til statsskattelovens § 4.”

Den 3. december 2015 sendte SKAT følgende bemærkninger til klageskrivelsen:

”Ad.: Lån ydet af tredjemand:

Der foreligger lånedokumenter for de ydede lån, men ved forespørgsel om dokumentation for de af tredjemand overførte lånebeløb, har det ikke været muligt at få dokumentation herfor.

Der foreligger således ingen dokumentation for betalingsstrømmen mellem långiver og låntager.

Ad.: Den korte ligningsfrist

Skatteyder er ikke anset for omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2015.

Skatteyder har den 29.11.2011 sammen med CPR-nr.. ..., [person15] stiftet selskabet CVR-nr. [...1] [virksomhed1] ApS.

Hun anses herefter ikke for at have enkle økonomiske forhold jf. § 2 stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelsen, da hun har status som hovedaktionær, og er således ikke omfattet af den korte ligningsfrist ifølge bekendtgørelsens § 2 stk. 2.

Hun er herudover anset for at have handlet groft uagtsomt eller forsætligt hvilket indebærer, at hun efter bekendtgørelsens § 3 jf. skatteforvaltningslovens 27 stk. 1 nr. 5) også efter denne bestemmelse ikke er omfattet af kort ligningsfrist.

Ad.: Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2.

SKAT har først fået kendskab til de beskattede indbetalinger på [person16]´s bankkonto ved modtagelsen af kopier af bankkontoudskrifter modtaget fra banken den 20.5.2015.

Forslag til ændring af indkomsten er udsendt den 16.9.2015 og ligger således inden for fristen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 2 på 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de beskattede indbetalinger på bankkontoen.

Ansættelsen indstilles fastholdt.”

Den 7. februar 2017 sendte SKAT følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Klager har i 2011 successivt over året fået indsat 337.035 kr. kontant på sin konto i [finans1] A/S. Der er ikke fremlagt dokumentation for at pengene, som påstået af klager, vedrører familielån.

Det er heller ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort med fremlæggelsen af 18 identiske udførte låneaftaler, at de indsatte kontanter på klagers konto vedrører familielån. Vi lægger her vægt på, at der ikke er objektive konstaterbare forhold, der kan underbygge, at pengestrømmene vedrører lån, se Højesterets afgørelse i SKM2009.37.HR.

Al indkomst er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Den skattepligtige er pligtig at selvangive sin indkomst efter skattekontrollovens bestemmelser.

Det er SKATs opfattelse, at klager ved ikke at selvangive sin indkomst mindst groft uagtsomt har bevirket, at hendes skatteansættelse blev for lav, jf. afsnittet om eventuel overtrædelse af straffebestemmelserne i vores forslag og afgørelse.

SKAT har derfor været berettiget til at ændre klagers indkomst efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Da SKAT først ved modtagelsen af bankkontoudtog fra banken den 20. maj 2015 havde relevant og tilstrækkeligt grundlag til at kunne udarbejde forslag til ansættelsesændring, er reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 overholdt med udsendelse af forslag til ændring af skatteansættelsen den 16. september 2015. Uanset at SKAT i november 2012 har noteret, at de foreliggende oplysninger om indkomst- og formueforhold ikke gav plads til udlån og kapital til selskabsstiftelse, så var SKAT ikke i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre en ændring af skatteansættelsen, hvorfor reaktionsfristen tidligst skal regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kommer i besiddelse af bankkontoudskrifterne.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKAT tilpligtes at nedsætte klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 med 337.035 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Nærværende sag drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person16] af en række kontante indbetalinger foretaget på hendes bankkonto i [finans1] A/S i indkomståret 2011. Det er SKATs opfattelse, at i alt 18 nærmere konkretiserede kontante indbetalinger med et samlet beløb på kr. 337.035 er at anse som skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4. Det er heroverfor vores opfattelse, at der er tale om lån, hvorfor [person16] ikke skal beskattes af de omhandlede indbetalinger, jf. statsskattelovens § 5.

I anden række drejer sagen sig om, hvorvidt der er grundlag for at foretage en ekstraordinær skatteansættelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, der forudsætter, at skatteyder har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Det er i den forbindelse for det første vores opfattelse, at [person16] ikke har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de omhandlede lånebeløb, hvorfor der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelse for indkomståret 2011. For det andet er det vores opfattelse, at [person16] i det i sagen omhandlede indkomstår var omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet hun i 2011 var lønmodtager og dermed havde enkle økonomiske forhold, hvilket indebærer, at SKAT skulle have varslet en ændring af hendes skatteansættelse inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Endelig er det vores opfattelse, at "lille-fristreglen" i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke er overholdt i nærværende sag, idet SKAT allerede i november 2012 kom til kundskab om [person16]s indkomst- og formuehold, jf. det af SKAT udarbejdede sagsnotat under datoen 20. november 2012.

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person16]s skatteansættelse for indkomståret 2011 nedsættes med kr. 337.035

SAGSFREMSTILLING

[person16] var i 2011 ansat i restauranten "[virksomhed1]" i [by1], hvor hun arbejdede som tjener. I slutningen af 2011 overtog hun sammen med sin svoger, [person15], forpagtningen af restauranten.

I forbindelse med overtagelsen af restauranten havde [person16] brug for startkapital. I den vietnamesiske kultur er der tradition for at foretage pengeudlån til familie og venner, når der er behov herfor, og derfor rettede [person16] henvendelse til sin familie og venner.

Umiddelbart nedenfor følger en nærmere opregning af, hvem der foretog udlån til [person16], hvornår udlånet fandt sted, samt hvor stort et udlån der var tale om. Endvidere er de oprindeligt underskrevne låneerklæringer i relation til hvert enkelt låneforhold fremlagt.

[person2] ([person16]s mor):

Som bilag 2 fremlægges underskrevet låneaftale dateret den 2. februar 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 24.000 af sin mor, [person2]. Som bilag 3 fremlægges underskrevet låneaftale af den 7. december 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 20.000 af sin mor, [person2].

[person3] ([person16]s niece):

Som bilag 4 fremlægges underskrevet låneaftale af den 2. marts 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 11.000 af [person3]. Som bilag 5 fremlægges underskrevet låneaftale af den 7. marts 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 24.000 af [person3].

[person5] ([person16]s nevø):

Som bilag 6 fremlægges underskrevet låneaftale af den 4. april 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 9.500 af [person5].

[person6] ([person16]s gode veninde):

Som bilag 7 fremlægges underskrevet låneaftale af den 2. maj 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 22.400 af [person6]. Som bilag 8 fremlægges underskrevet låneaftale af den 5. december 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 10.000 af [person6].

[person7] ([person16]s lillesøster):

Som bilag 9 fremlægges underskrevet låneaftale af den 18. maj 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 50.000 af [person7].

[person8] ([person16]s veninde):

Som bilag 10 fremlægges underskrevet låneaftale af den 4. august 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 7.000 af [person8]. Som bilag 11 fremlægges underskrevet låneaftale af den 31. august 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 5.000 af [person8].

[person9] ([person16]s niece)

Som bilag 12 fremlægges underskrevet låneaftale af den 3. oktober 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 29.900 af [person9].

[person4] ([person16]s svoger):

Som bilag 13 fremlægges underskrevet låneaftale af den 2. marts 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 10.000 af [person4]. Som bilag 14 fremlægges underskrevet låneaftale af den 5. december 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 20.000 af [person4].

[person10] ([person16]s søster):

Som bilag 15 fremlægges underskrevet låneaftale af den 5. december 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 15.000 af [person10]. Som bilag 16 fremlægges underskrevet låneaftale af den 6. december 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 20.000 af [person10].

[person11] ([person16]s veninde):

Som bilag 17 fremlægges underskrevet låneaftale af den 6. december 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 12.090 af [person11].

[person12] ([person16]s søster):

Som bilag 18 fremlægges underskrevet låneaftale af den 7. december 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 10.935 af [person12].

[person13] ([person16]s veninde):

Som bilag 19 fremlægges underskrevet låneaftale af den 7. december 2011, hvoraf det fremgår, at [person16] låner kr. 36.210 af [person13].

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende, at [person16] ikke skal beskat­ tes af de kontante indbetalinger, der har været på hendes bankkonto i [finans1] A/S i 2011, idet der er tale om lån ydet af tredjemand til hende. Der er således for [person16]s vedkommende tale om optagelse af lån, hvilket ikke skal beskattes i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, der direkte fastslår, at til den skattepligtige indkomst henregnes ikke "optagelse af lån”.

Det gøres i den forbindelse særligt gældende, at der er fremlagt behørig dokumentation i form af underskrevne låneerklæringer, der klart understøtter låneforholdet mellem [person16] og den pågældende långiver, jf. bilag 2-19.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende, at [person16] i indkomståret 2011 var omfattet af den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005, idet hun i 2011 var ansat som tjener i restauranten "[virksomhed1]" i [by1] og dermed havde enkle økonomiske forhold. Dermed skulle SKAT have varslet en ændring af hendes skatteansættelse inden den 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, hvilket imidlertid ikke skete, idet forslaget først blev fremsendt den 17. september 201 5.

I tredje række gøres det gældende, at [person16] ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvilket indebærer, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelse for indkomståret 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. At optage lån hos familiemedlemmer og venner og samtidig udarbejde lånedokumenter, der dokumenterer det pågældende udlån kan ikke karakteriseres som et groft uagtsomt/forsætligt forhold.

Endelig gøres det gældende, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der fastslår, at: "En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. "

Det gøres gældende, at SKATs kundskabstidspunkt allerede indtrådte i november 2012, hvor SKAT konstaterede, at [person16] havde indsat kr. 140.000 på [person17]s konto i [finans2]. I den forbindelse anføres det direkte fra SKATs side, at ''Hun har ikke ud fra sine indkomst- og formueforhold mulighed for at indbetale i 140.000 kr. til [person17] og herudover at indskyde kapital i selskabet. "

Det vil sige, at SKAT allerede i november 2012 havde overblik over [person16]s økonomiske forhold og dermed burde agterskrivelsen også have været udsendt til hende 6 måneder senere, hvilket vil sige senest 20. maj 2013. Agterskrivelsen blev imidlertid først fremsendt til hende d. l 7. september 2015 - altså for sent.”

Den 2. november 2016 kom repræsentanten med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”For så vidt angår de omhandlede kontante indsætninger på [person16]s konto i [finans1] A/S i 2011 fastholdes det, at

der er tale om lån, jf. de fremlagte underskrevne låneaftaler for hvert enkelt låneengagement (bilag 2-19). Som anført i vores klage af den 26. november 2015 havde [person16] i 2011 brug for startkapital i forbindelse med overtagelsen af restauranten "[virksomhed1]" i [by1]. I den forbindelse lånte hun penge hos familiemedlemmer og gode venner. På indeværende tidspunktet har [person16] påbegyndt tilbagebetalingen af lånene. I første omgang har hun betalt lånet til [person8] tilbage igen. Långiverne har udlånt penge fra deres egen private opsparing og har lånt pengene ud kontant til [person16], hvilket bevirker, at pengestrømmene ikke kan følges via en bank til bank overførsel. De fremlagte lånedokumenter, baggrunden for låneoptagelsen samt den påbegyndte tilbagebetaling viser imidlertid, at der er tale om lån, der bør anerkendes i skatteretlig henseende.

Særligt vedrørende spørgsmålet om anvendelsen af den korte ligningsfrist samt overholdelsen af reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal vi i det hele henvise til vores klage af den 26. november 2015, jf. nærmere klagen side 5-7.”

I forlængelse af mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendte repræsentanten den 30. november 2016 følgende:

”I forlængelse af vores møde den 29. november 2016 i [by2] fremsendes hermed

som aftalt en oversigt over de af [person16] foretagne tilbagebetalinger af de ydede lån.

Umiddelbart nedenfor følger en opgørelse over tilbagebetalingerne:

I relation til bilag 20 bemærkes, at [person14] er [person12]s datter. Beløbet på 50.000 kr. blev overført til hendes bankkonto, hvorefter hun sørgede for at tilbagebetale sin mor med 10.935 kr., [person5] med 9.500 kr. og resten til [person2].

Det vil sige, at [person16] på nuværende tidspunkt har tilbagebetalt i alt 65.000 kr. af de ydede lån. Resten tilbagebetales løbende over den kommende tid, når økonomien tillader det.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at beskatte [person16] af de kontante indbetalinger på hendes bankkonti i 2011, er der en række momenter, der taler for, at der er tale om lån. Det drejer sig særligt om følgende forhold:

Fra praksis på området skal der særligt henvises til Højesterets dom af den 22. april 1999 offentliggjort i TfS 1999.404 H. Sagen vedrørte spørgsmålet om dokumentation for gældsposter i form af lån, som skatteyderen havde optaget hos sin far. Der var således tale om lån ydet mellem interesseforbundne parter. Højesteret nåede frem til, at der ikke var grundlag for at fravige skatteyders forklaring som følge af, at der var fremlagt kontoudtog med de pågældende posteringer. Højesteret gav - i modsætning til landsretten - herefter skatteyderen medhold.

Der kan endvidere henvises til byrettens dom af den 4.januar 2011, refereret i TfS 2011, 284. De nærmere omstændigheder i sagen var, at SKAT havde anset en række bankoverførsler fra udlandet for skattepligtig indkomst for en skatteyder, der havde påstået, at der var tale om et låneforhold. SKAT havde anført, at der var tale om et fiktivt lån, og at det fremlagte lånedokument var fremskaffet til lejligheden, efter at politiet havde sigtet skatteyderen for skatteunddragelse.

Lånevilkårene var usædvanlige, idet lånet på 900.000 kr. havde en løbetid på 75 år med en rente på 4 % p.a. Byretten fandt imidlertid, at der var tale om et låneforhold. Retten lagde vægt på, at der forelå et lånedokument, og at skatteyderen regelmæssigt havde overført beløb til långiveren. Uanset de usædvanlige vilkår, som lånet var ydet på, fandt retten det dokumenteret, at der var indgået en reel retlig forpligtende låneaftale. Henset hertil fandt byretten ikke, at de overførte beløb skulle medregnes til skatteyders skattepligtige indkomst.

I den pågældende sag tillagde byretten det således betydning, at der forelå et lånedokument, som skatteyderen havde overholdt.

Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom af den 17. november 1997, refereret i TfS 1998, 46. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold til, at beløb der var blevet overdraget vederlagsfrit blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.

Sagen vedrørte en skatteyder, der havde modtaget et beløb på 388.339 kr. i forbindelse med et huskøb. Skatteyderen købte i februar 1993 en ejendom for 621.000 kr., hvoraf 403.070 kr. blev betalt kontant. Skatteyderen havde fra navngivne, ikke­beslægtede personer modtaget en række kontante beløb, som blev angivet til at være lån. Der var ingen skriftlige lånedokumenter og ingen aftale om forrentning m.v.

Skattemyndighederne fandt, at der var tale om et gavebeløb, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c, og forhøjede skatteyderens indkomst med388.339 kr. Landsretten fandt på grundlag af vidneforklaringerne, at der var tale om lån, og tog skatteyderens påstand til følge, således at beløbet på 388.339 kr. ikke var en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4, litra c.

Landsretten anførte følgende i præmisserne:

"Efter de angivne forklaringer må det lægges til grund, at de kontante forstrækninger til købet af ejendommen [adresse1] blev ydet som lån med en endelig ubetinget forpligtelse til tilbagebetaling. Dette bestyrkes af de nu foreliggende oplysninger om delvis indfrielse af lånene sammenholdt med den mulighed for finansiering, der blev opnået ved afhændelsen af ejendommen [adresse2] . Det findes derfor godtgjort, at de beløb sagsøgeren modtog i forbindelse med sit huskøb ikke kan anses som omfattet af statsskattelovens § 4, litra c."

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten oprindeligt havde bemærket, at der ikke i forbindelse med det omhandlede beløbs udbetaling til klageren var oprettet en skriftlig låneaftale. Landsskatteretten havde endvidere tillagt det betydning, at der ikke var aftalt en forrentning af beløbet, og at der ikke var fastsat en dato for afvikling af det påståede lån.

På trods af disse forhold anså landsretten det for dokumenteret, at der forelå et reelt låneforhold. Landsretten tillagde det således ikke afgørende betydning, at beløbet ikke blev forrentet, og at der ikke var aftalt en eksakt dato for tilbagebetaling.

Derudover kan der henvises til en landsskatteretskendelse af 9.marts 2006, jf. j.nr. 2- 3-1926-1645. Sagen vedrørte en skatteyder, der havde optaget private lån fra fem personer i Tyrkiet for i alt 230.000 kr. til opstart af sin virksomhed i Danmark. Skatte­ ankenævnet havde tilsidesat lånene og forhøjet skatteyderens indkomst, idet de ikke fandt det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var sket pengeoverførsel til skatteyderen, og idet de fremlagte gældsbreve ikke var selvstændigt daterede eller oprettet samme dato som låneoptagelsen. Skatteyderen havde således et negativt privatforbrug, hvis der sås bort fra lånene. Skatteyderen henledte særligt Landsskatterettens opmærksom på det forhold, at det i Tyrkiet var helt normalt, at der ikke blev oprettet lånedokumenter eller andre dokumenter til sikkerhed for indgåelsen af låneaftalerne. Landsskatteretten udtalte, at de efter en konkret vurdering af tilstedeværelsen af private lån for i alt 230.000 kr. godkendte disse og nedsatte forhøjelsen af skatteyderens indkomst. En samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold førte således til, at Landsskatteretten anså det for sandsynliggjort, at skatteyderen havde optaget private lån i Tyrkiet.

Fra Landsskatterettens praksis skal der videre henvises til en afgørelse fra 4. september 2014, j.nr. 13-0210094, hvor skatteyder havde modtaget en række kontante beløb fra familiemedlemmer, som var indsat på virksomhedens konto - i alt 425.000 kr.

SKAT var af den opfattelse, at der var tale om skattepligtige indtægter i henhold til statsskattelovens § 4. Landsskatteretten fastslog imidlertid, at der var tale om lån og henså i den forbindelse til, at der efterfølgende var udarbejdet lånedokumenter, at tilbagebetalingen var påbegyndt, og at lånet til en niece var indfriet.

Endelig skal der også fra landsskatterettens praksis henvises til afgørelser afsagt henholdsvis den 19. december 2013 o.nr. 13-0179659), 8. oktober 2014 o.nr. 14-0676972) og 17. marts 2016 o.nr. 13-0249504). I samtlige disse afgørelser havde SKAT konstateret, at skatteyderne var skattepligtige af indsættelser på deres respektive bankkonti, jf.. statsskattelovens § 4. Landsskatteretten konstaterede imidlertid i samtlige sager, at der ikke skulle ske en beskatning af indsættelserne, idet der var tale om et lånemellemværende mellem parterne.

På baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme og afgørelser fastholdes det, at der i nærværende sag er tale om tilbagebetalingspligtige lån, der bør anerkendes i skattemæssige henseende. [person16] havde en konkret forretningsmæssig begrundelse for at optage lån i 2011 hos venner og familiemedlemmer. Der blev udarbejdet lånedokumenter i forbindelse med låneoptagelsen og tilbagebetalingen af lånene er påbegyndt.

En samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold bør herefter føre frem til, at [person16] har optaget lån, som hun ikke skal beskattes af.”

Den 13. januar 2017 er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Efter en nærmere gennemgang af forslaget må vi konstatere, at vi er grundlæggende uenige i det i forslaget anførte.

Det er således fortsat vores opfattelse, at der i nærværende sag er tale om tilbagebetalingspligtige lån, der bør anerkendes i skattemæssige henseende henset til den fremlagte dokumentation. Videre er det vores opfattelse, at [person16] ikke har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, hvilket indebærer, at der ikke er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelse for indkomståret 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. At optage lån hos familiemedlemmer og venner og samtidig udarbejde lånedokumenter, der dokumenterer det pågældende udlån, kan ikke karakteriseres som et groft uagtsomt/forsætligt forhold.

Ligeledes er det fortsat vores opfattelse, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, der fastslår, at: ”En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.”.SKATs kundskabstidspunkt indtrådte allerede i november 2012, hvor SKAT konstaterede, at [person16] havde indsat kr. 140.000 på [person17]s konto i [finans2]. I den forbindelse anføres det direkte fra SKATs side, at ”Hun har ikke ud fra sine indkomst- og formueforhold mulighed for at indbetale 140.000 kr. til [person17] og herudover at indskyde kapital i selskabet.”. Det vil sige, at SKAT allerede i november 2012 havde overblik over [person16]s økonomiske forhold, og dermed burde agterskrivelsen også have været udsendt til hende 6 måneder senere, hvilket vil sige senest 20. maj 2013. Agterskrivelsen blev imidlertid først fremsendt til hende den 17. september 2015 – altså for sent.

Hertil har Skatteankestyrelsen blot anført, at det ikke nærmere er anført, hvad baggrunden er for, at SKAT fandt det nødvendigt at afvente afgørelsen i en anden sag igennem næsten 2 1/2 år, før sagen mod [person16] blev startet op – og i forlængelse heraf konstateres det blot, at 6 måneders-fristen skal regnes fra den 17. august 2015. Vi må konstatere, at vi er grundlæggende uenige i denne fristberegning.”

På retsmødet gjorde klageren mest subsidiært gældende, at beløbene indsat den 2. februar 2011 på 24.000 kr. og den 6. december 2011 på 20.000 kr. er en afgiftsfri gave fra klagerens moder, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a.

Landsskatterettens afgørelse

Sagens realitet

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. skattekontrollovens §§ 1 og 6 B.

Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonto [...46] i [finans1] på i alt 337.035 kr., som SKAT har vurderet til at være skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1. Beløbene er indsat løbende i hele indkomståret 2011, og hidrører fra flere forskellige personer.

Klagerens repræsentant har i klageskrivelsen anført, at de indsatte beløb er lån fra familiemedlemmer og venner. Pengene skulle bruges i forbindelse med klagerens overtagelse af restauranten ”[virksomhed1]” i november 2011. Der er til støtte for lånenes eksistens fremlagt lånedokumenter fra långivere herom. Derudover er der fremlagt dokumenter, der ifølge repræsentanten viser klagers tilbagebetaling af tre af de lånte beløb den 24. juni 2013, og tilbagebetaling af et lånt beløb den 7. november 2016.

Efter praksis skal låneforhold kunne dokumenteres, eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR. Ved låneforhold mellem familiemedlemmer gælder en skærpet bevisbedømmelse.

Landsskatteretten finder ikke at klageren i tilstrækkelig grad har godtgjort, at der er tale om lån. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at de indsatte beløb hidrører fra de personer, der står på lånedokumenterne, idet beløbene er indsat kontant, og at långiverne ved forespørgsel herom ikke har kunnet dokumentere deres udlån eller at de har haft midler til at kunne udlåne beløbene til klageren. Der er endvidere lagt vægt på, at lånene ifølge de fremlagte lånedokumenter er rentefrie og først skal tilbagebetales i 2025, hvilket må anses for usædvanligt. Landsskatteretten finder ikke at kunne tillægge de fremlagte lånedokumenter nogen særlig bevismæssig vægt, idet det udover de usædvanlige vilkår bemærkes, at de er underskrevet af personer, som efter klagerens egen forklaring har et nært interessefællesskab med hende.

Landsskatteretten finder i øvrigt ikke at klagerens tilbagebetalingsforpligtelse er dokumenteret ved de fremlagte dokumenter, hvoraf det fremgår, at klageren har overført 50.000 kr. til [person14] den 24. juni 2013 og 3.000 kr. til [person3] den 7. november 2016. Landsskatteretten finder det i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at klageren vælger at tilbagebetale lånene fra [person12], [person5] og [person2], hvor det er oplyst, at sidstnævnte er klagerens egen mor, som et samlet beløb på 50.000 kr. til [person14], som klageren i øvrigt ikke oplyser at have lånt penge fra.

Beløbet på 3.000 kr. til [person3] er overført efter at SKAT har truffet afgørelse, hvorfor dette ikke findes at kunne tillægges nogen bevismæssig vægt.

Klageren har mest subsidiært gjort gældende, at beløbene indsat den 2. februar 2011 på 24.000 kr. og den 6. december 2011 på 20.000 kr. er en afgiftsfri gave fra klagerens moder, jf. boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra a. Landsskatteretten finder det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbene hidrører fra klagerens moder, hvorfor de ikke kan anerkendes som værende en gave fra moderen.

Ekstraordinær genoptagelse

Klageren har den 29. november 2011 stiftet selskabet ”[virksomhed1] ApS”, cvr-nr. [...1], hvori hun er hovedaktionær. Hun er derfor ikke omfattet af dagældende bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 om kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 3.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, skal SKAT varsle en ændring senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. SKAT har udsendt agterskrivelse til klageren vedrørende ændring af indkomsten i indkomståret 2011 den 17. september 2015. SKAT har derfor ikke varslet ændringerne inden for fristen i § 26, stk. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan SKAT dog ændre den skattepligtige indkomst, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Henset til at der er tale om manglende selvangivelse af flere enkeltstående, større beløb som skattepligtig indkomst, finder Landsskatteretten ikke at der foreligger sådanne omstændigheder, som kan bevirke, at der er tale om en undskyldelig misforståelse. Klagerens manglende selvangivelse af de omhandlende beløb findes derfor at være mindst groft uagtsom.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er det endvidere en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at SKAT varsler ændring af en skatteansættelse senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i lovens § 26. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

SKAT fik kendskab til de omhandlede beløb ved modtagelsen af kopier af bankkontoudskrifter fra klagerens bank den 20. maj 2015. SKAT modtog oplysninger fra de påståede långivere i perioden 17. august til 4. september 2015, hvoraf det fremgik, at de påståede udlån til klageren ikke kunne dokumenteres.

Uagtet at SKAT allerede november 2012 var i besiddelse af visse oplysninger om klagerens formueforhold, mener Landsskatteretten, at SKAT tidligst den 17. august 2015 havde det fornødne grundlag for vurderingen af, om klager skulle beskattes af overførslerne. Der henvises til SKM2014.335.VLR.

Derfor må 6 måneders fristen i § 27, stk. 2 regnes fra den 17. august 2015.

Ændringerne er varslet af SKAT den 17. september 2015. 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed overholdt af SKAT.

Da det derudover ikke ses at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de omhandlede indsætninger stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning, anses det for værende med rette, at SKAT har henført indsætningerne til den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.