Kendelse af 26-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har ifølge oplysninger fra kurator været ansat ved [virksomhed1] v/[person1], CVR [...1] fra april 2011 til juli 2014.

[virksomhed1] blev erklæret konkurs den 12. september 2014. Ved konkursbehandlingen har kurator konstateret, at [virksomhed1] i indkomstårene 2012 har foretaget udbetalinger til klageren som følger:

Under konkursbehandling har kurator konstateret, at ovennævnte udbetalinger er lønudbetalinger, og at der ikke er indberettet eller indbetalt A-skat og AM-bidrag af disse lønudbetalinger. Kurator har derfor kontaktet SKAT vedrørende dette forhold.

SKAT har den 30. juli 2015 fremsendt forslag til ændring af indkomsten for indkomståret 2012. Klageren har ikke gjort indsigelse.

Repræsentanten har ved klagens indbringelse fremsendt erklæringer fra [person1], tidligere ejer af [virksomhed1], CVR [...1].

Den første erklæring er dateret 22. maj 2015 og lyder som følger:

”Jeg [person1] tidligere ejer af [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) erklærer her med, at [person2] (CPR-nr.. [...]) har været ansat fra november 2012 til 25. september 2014

Den løn som [person2] har fået udbetalt, er i overensstemmelse med den netto løn, som han er berettet til.”

Den anden erklæring er dateret 27. juni 2015 og lyder som følger:

”Jeg [person1] tidligere ejer af [virksomhed1], [adresse1], [...], [by1]. cvr. Nr. [...1] erklære hermed, at [person2], [adresse2], [by1] CPR-nr.. [...]

Har været ansat fra november 2012 til 12. September 2014.

[person2] var ansat som murer, hans opgaver var alt inden for murerfaget. [person2] var fuldtids ansat med en netto løn på 20.000,00 kr. Pr måned. Han havde ingen fast arbejdsplads, det var skiftende fra dag til dag.

[person2] mødte hver morgen på lageret hvor han fik at vide hvad dagens opgaver var.”

SKATs afgørelse

SKAT har den 29. august 2015 forhøjet klagerens personlige indkomst med 140.000 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har i forslaget anført begrundelse som følger:

”[virksomhed1] har oplyst, at du har fået 140.000 kr. i løn. Du har selv oplyst 0 kr. Du skal betale skat af forskellen. 140.000 kr.

Reglerne står i statsskattelovens § 4, stk. 1, c”

SKAT har i høringssvar anført følgende:

”Der foreligger ikke nogen ansættelseskontrakt eller lønsedler. Arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse beløbene. Arbejdsgiver har endvidere ikke rekvireret skattekort elektronisk.

Der er ikke selvangivet lønindkomst fra [virksomhed1].

Det fremføres i klagen, at [virksomhed1] har bekræftet, at de har indeholdt A-skat ved udbetaling af løn til [person2]. Endvidere gøres det gældende, at det er nettoløn, der er udbetalt.

Det er ikke sandsynliggjort, at der er indeholdt A-skat ved udbetaling af acontobeløbene. Kravet for ikke indeholdt A-skat rettes mod lønmodtager efter Kildeskattelovens § 68. Selve indberetningerne af lønindberetningerne er foretaget af SKAT på baggrund af kurators henvendelse.”

Klagerens opfattelse

Klageren har påstået nedsættelse af den personlige indkomst for indkomståret 2012 til det selvangivne.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Det gøres overordnet gældende, at der i den udbetalte løn for min klient for indkomståret 2012 er sket indeholdelse af skat før lønnen kom til min klients udbetaling, hvorfor den af SKAT opgjorte indkomst hviler på et fejlagtigt grundlag.

Det gøres herunder gældende at, min klients tidligere arbejdsgiver har pligt til at indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1,at, min klients tidligere arbejdsgiver har indeholdt skat i det udbetalte beløb.

Måtte Skatteankestyrelsen lægge til grund, at der ikke er indeholdt A-skat af min klients lønindkomst for indkomstårene 2012, gøres det herunder gældende at, [virksomhed1] har udvist forsømmelighed ved at undlade at opfylde sin pligt til at indeholde skat, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, at, den indeholdelsespligtige, [virksomhed1], bør hæfte for beløbene.

Generelt

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at:

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten.

I nærværende sag har min klient udført arbejde som murer for [virksomhed1]s anvisninger og regning.

Det følger endvidere af kildeskattelovens § 46, stk. stk. 2, at indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten.

Udbetalingen af min klients lønindkomst er i henhold til ovenfor præsenteret faktum sket som A- indkomst og udbetalingen er sket for [virksomhed1]s regning.

Det er således [virksomhed1], der skal indeholde foreløbig skat af det udbetalte beløb. Det følger endvidere af kildeskattelovens § 69, stk. 1, at:

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er overfor det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd, hvis han undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger til en person, der udfører arbejde, som har karakter af løn jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I nærværende sag er det [virksomhed1], der er pligtig til at indeholde skat af det udbetalte beløb til min klient. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 hjemler, at det er [virksomhed1] og ikke min klient, der er overfor det offentlige er umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, hvis dette er tilfældet.

Derudover henvises der til SKM.2005.9.HR, hvor en A-kasse hæftede for ikke-indeholdt A-skat, da A- kassen havde udvist forsømmelighed ved ikke at sørge for indeholdelse af A-skat velvidende, at A- kassens udbetalte ydelser var A-indkomst, og at der burde være indeholdt A-skat.

Endvidere fremgår det af Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit G.A.3.3.2.2, at hvis der ved udskydelse af opkrævningen opstår en reel risiko for, at beløbene ikke bliver betalt, rettes kravet mod den indeholdelsespligtige.

Den indeholdelsespligtige, [virksomhed1], er taget under konkursbehandling, hvorved min klient vil have begrænset mulighed for at opnå dækning af et regreskrav mod [virksomhed1] vedrørende A-indkomsten.

Er det derimod SKAT der retter krav mod den indeholdelsespligtige, vil der være større mulighed for at opnå dækning, da et skattekrav vil have fortrinsret i konkursordenen jf. konkurslovens § 94, nr. 2.

På baggrund af ovenstående må det således være åbenbart, at min klient ikke skal hæfte for ikke-indeholdte A-skatter.”

Repræsentanten har i bemærkninger til SKATs høringssvar anført:

”Allerede indeholdt A-skat

Det er i den oprindeligt indsendte klage dateret den 26. november 2015 gjort gældende, at min klients tidligere arbejdsgiver [virksomhed1] har indeholdt A-skat i de til min klient udbetalte beløb.

SKAT har anført i deres udtalelse om sagen dateret d. 8. marts 2016, s. 2, at

”Det er ikke sandsynliggjort, at der er indeholdt A-skat ved udbetaling af acontobeløbene.”

Der er indhentet to skriftlige erklæringer fra min klients tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1] jf. bilag 1 og bilag 2.

Det fremgår af erklæringen dateret d. 22. maj, at den løn som min klient har fået udbetalt er i overensstemmelse med den nettoløn, som han er berettet til og af erklæringen dateret d. 27. juni 2015, at min klient var fuldtidsansat med en nettoløn på 20.000 kr. pr. måned.

At den løn som er udbetalt til min klient er nettoløn understøttes endvidere af SKATs udtalelse af den 8. marts 2016, hvor det fremgår af kontoudtog modtaget fra kurator, at min klient gennemsnitligt har modtaget ca. 20.000 kr. i perioden april 2012 til juli 2014 jf. bilag 3.

De udbetalte beløb, som fremgår af SKATs udtalelse er dermed i overensstemmelse med den aftale, min klient havde med sin tidligere arbejdsgiver, herunder en månedlig nettoløn på kr. 20.000.

Såfremt der ikke var indeholdt A-skat af den udbetalte løn, skulle beløbene være meget højere.

Indeholdelsespligtiges/arbejdsgiverens ubetinget hæftelse ved allerede indeholdt A-skat

SKAT skriver i udtalelse af 8. marts 2016, s. 2, at

”Arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse beløbene. Arbejdsgiver har endvidere ikke rekvireret skattekort elektronisk.”

Med henvisning til dette samt kildeskattelovens § 68 opkræver SKAT A-skat af min klients løn. Kildeskattelovens § 68 har følgende ordlyd:

”Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.”

Kildeskattelovens § 68 forudsætter, at der er udbetalt et beløb, som skulle have været indeholdt jf. U.1998.1538H. Dette anses ikke for at være tilfældet, da min klient har fået udbetalt den løn, som var aftalt mellem denne og arbejdsgiveren.

På baggrund af de 2 skriftlige erklæringer udstedt af arbejdsgiveren jf. bilag 1 og bilag 2, gøres det gældende, at der er sket indeholdelse af A-skat. Da der således er udbetalt nettoløn til min klient, er kildeskattelovens § 68 ikke anvendelig.

Det kan ikke pålægges min klient at betale den indeholdte, men ikke afregnede A-skat.

Da den udbetalte løn til min klient udgør nettoløn, skal et krav på manglende indbetaling af A-skat rettes mod min klients tidligere arbejdsgiver jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

Kildeskattelovens § 69, stk. 2 har følgende ordlyd:

”Den som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb.”

I henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 2 gælder, at hvor indeholdelse af A-skat har fundet sted, gælder der en ubetinget hæftelse for betaling af de indeholdte beløb (egen kursivering) jf. Karnov-note 254 til kildeskattelovens § 69, stk. 2. Ikke rettidigt indbetalte beløb kan inddrives efter reglerne i lov om inddrivelse af skatter og afgifter jf. § 72.

På baggrund af ovenstående og henset til størrelsen af de udbetalte beløb, anses det for åbenbart, at der er indeholdt A-skat af den løn, som min klient har fået udbetalt, og at min klients tidligere arbejdsgiver hæfter ubetinget for beløbene jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

Indeholdelsespligtiges/arbejdsgivers hæftelse ved manglende indeholdelse af A-skat

Det er i den oprindeligt indsendte klage dateret den 26. november 2015 gjort gældende, at såfremt Skatteankestyrelsen måtte lægge til grund, at der ikke er indeholdt A-skat af min klients lønindkomst for indkomståret 2012, gøres det gældende, at den indeholdelsespligtige, [virksomhed1], bør hæfte for beløbet.

SKAT har anført i deres udtalelse om sagen, at kravet for ikke indeholdt A-skat rettes mod lønmodtager efter kildeskattelovens § 68, da de anfører, at det ikke er sandsynliggjort, at der er indeholdt A-skat ved udbetalingen til min klient.

SKAT har dog ikke foretaget nogen forudgående overvejelse af, om kravet skulle rettes mod [virksomhed1] eller direkte mod min klient. Dette fremgår eksempelvis af, at SKAT i sin udtalelse ikke omtaler eller henviser til § 69 i kildeskatteloven eller i øvrigt omtaler, hvorfor SKAT har valgt at rejse kravet mod min klient.

SKAT har endvidere anført i deres udtalelse om sagen, at der hverken foreligger ansættelseskontrakt eller lønsedler samt, at arbejdsgiver har undladt at lønoplyse beløbene. Arbejdsgiver har endvidere ikke rekvireret skattekort elektronisk.

Det forekommer på den baggrund vanskeligt at forstå, hvorfor SKAT har rettet kravet om manglende indbetalt A-skat mod min klient og ikke arbejdsgiveren, da der allerede på baggrund af ovenstående hersker betydelig tvivl om størrelsen af de udbetalte beløb.

Desuden følger det af Østre Landsrets dom af 18. januar 2002, SKM2002.105.ØLR, at skattemyndighederne ikke er forpligtet til først at søge et krav om manglende indbetaling af A-skat fyldestgjort hos lønmodtageren.

Hertil gøres gældende, at når den indeholdelsespligtige ikke har indeholdt A-skat og AM-bidrag, hæfter den indeholdelsespligtige og lønmodtageren som hovedregel solidarisk for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag jf. Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2, ”Hæftelse for ikke indeholdt A- skat og AM-bidrag”.

Beløbene kan enten opkræves hos lønmodtageren efter kildeskattelovens § 68 eller hos den indeholdelsespligtige efter kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Kildeskattelovens § 69, stk. 1 har følgende ordlyd:

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af beløbet, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov.

Forsømmelighed

I henhold til KSL § 69, stk. 1 hæfter arbejdsgiveren for manglende indeholdelse af A-skat, medmindre denne kan godtgøre, at der ikke er handlet forsømmeligt jf. SKM2015.443.LSR.

Ifølge Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2 anføres bl.a. følgende om begrebet forsømmelighed:

”Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd, hvis han undlader at indeholde A-skat og AM-bidrag i udbetalinger til en person, der udfører arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i KSL § 43 eller kildeskattebekendtgørelsen § 17 (...) Har den indeholdelsespligtige derimod været i undskyldelig uvidenhed om, at en udbetaling er A- indkomst, bør SKAT undlade at pålægge den indeholdelsespligtige hæftelse for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i allerede foretagne udbetalinger” (egen kursivering).

Af ovenstående uddrag fra Den Juridiske Vejledning kan udledes to centrale punkter for vurderingen af begrebet ”forsømmelighed”:

Disse centrale punkter vil i det følgende diskuteres i forhold til nærværende sag.

(I) Lønmodtagerstatus

Kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt. har følgende ordlyd:

”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.”

Den Juridiske Vejledning stiller krav om, at arbejdets karakter ”med rimelig tydelighed” falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43.

Ad ”med rimelig tydelighed”:

Det lægges til grund, at min klient udfører et arbejde af en sådan karakter, at det med rimelig tydelighed falder ind under bestemmelsen i kildeskattelovens § 43, da han er almindelig lønmodtager i kildeskattelovens forstand.

Det følger af den skriftlige erklæring udarbejdet af min klients tidligere arbejdsgiver jf. bilag 2,

at min klient var ansat som murer, og hans opgaver bestod af alt inden for murerfaget, at min klient var fuldtidsansat samt,

at min klient mødte hver morgen på lageret, hvor han fik at vide, hvad dagens opgaver var. På baggrund af dette gøres gældende at,

Da det i øvrigt er oplyst, at [virksomhed1] afholdte udgifter i forbindelse med arbejdet, herunder forplejning, indkvartering, bespisning, tøj m.v. gøres endvidere gældende at,

I SKM2015.364.BR fandt byretten, at personen i den aktuelle sag var lønmodtager, hvorefter arbejdsgiveren havde pligt til indeholdelse af A-skat og AM-bidrag. Retten lagde vægt på, at aftalen om udførslen af arbejdet indeholdte en række bestemmelser, som var karakteristisk for lønmodtagerforhold, idet der var aftalt en ugentlig arbejdstid på 37 timer med tillæg for overtid og weekendarbejde.

Se i øvrigt TfS 2003 980 H (U 2004 362 H) hvor en vikarierende journalist på avis blev anset som lønmodtager. Arbejdsgiveren havde ikke haft grundlag til at anse journalisten som selvstændigt erhvervsdrivende og var derfor ansvarlig for manglende indbetaling af A-skat og AM-bidrag.

Der er i nærværende sag enighed om, at min klient ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, men almindelig lønmodtager, der var underlagt arbejdsgiverens instruktionsbeføjelse.

Der henvises endvidere til SKM.2005.9.HR, hvor en A-kasse hæftede for ikke-indeholdt A-skat, da A- kassen havde udvist forsømmelighed ved ikke at sørge for indeholdelse af A-skat velvidende, at A- kassens udbetalte ydelser var A-indkomst, og at der burde være indeholdt A-skat.

På baggrund af ovenstående er det utvivlsomt, at der i nærværende sag er tale om lønindtægt i et tjenesteforhold jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1. Herved bliver lønindtægten omfattet af indeholdelses- og indberetningspligten jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at

”I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter § 43, stk. 2, litra h), påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A- indkomsten.”

Det følger endvidere af stk. 2, at

”Indeholdelse skal foretages ved udbetalingen af A-indkomsten.”

Det anføres således, at arbejdsgiveren har pligt til at indeholde A-skat af indkomsten.

Sammenfattende anses det med henvisning til ovenstående, at det udførte arbejde må siges at falde ind under kildeskattelovens § 43. Såfremt arbejdsgiver undlader at indeholde A-skat, er der derfor udvist forsømmelighed jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1 med den konsekvens til følge, at arbejdsgiveren må hæfte for ikke indeholdt A-skat.

(II) Undskyldelig uvidenhed

Det andet centrale punkt for vurderingen af begrebet ”forsømmelighed” fremgår af Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2 (som fremført ovenfor):

”Har den indeholdelsespligtige derimod været i undskyldelig uvidenhed om, at en udbetaling er A- indkomst, bør SKAT undlade at pålægge den indeholdelsespligtige hæftelse for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i allerede foretagne udbetalinger. Dette kan være tilfældet, hvis det manglende A-skatte- og bidragstræk skyldes en indkodningsfejl eller lignende i virksomhedens lønsystem, under forudsætning af, at virksomheden i øvrigt administrerer skatte- og bidragsordningen korrekt” (egen kursivering).

Den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) anses ikke for at være i undskyldelig uvidenhed om, at udbetalingerne til min klient er A-indkomst, da denne i de to udstedte erklæringer jf. bilag 1 og 2 tilkendegiver, at min klient er berettet til nettoløn i form af følgende udtalelser:

”Den løn som [person2] har fået udbetalt, er i overensstemmelse med den nettoløn, som han er berettet til.”

”[person2] var fuldtidsansat med en netto løn på 20.000,00 kr. pr. måned.”

Der er således intet, der taler for, at SKAT bør undlade at pålægge den indeholdelsespligtige hæftelse for de manglende indeholdte A-skatter og AM-bidrag i de allerede foretagne udbetalinger.

Se endvidere SKM2015.364.BR hvor byretten fandt, at arbejdsgiveren var ansvarlig for manglende indeholdelse af A-skat, idet arbejdsgiveren havde udarbejdet aftalen om udførelsen af arbejdet, og derfor var bekendt med de forhold, der bevirkede, at der var tale om et lønmodtagerforhold. Dette forhold gør sig ligeledes gældende for nærværende sag. Der henvises til de to skriftlige erklæringer fra arbejdsgiveren, som er citeret overfor under (II) Lønmodtagerstatus.

Arbejdsgiveren findes endvidere at have handlet forsømmeligt ved ikke – over en periode på tre indkomstår (2012, 2013 og 2014) – at have foretaget en kontrol af lønudbetalingerne til min klient og sikret sig, at der ved udbetalingen samtidig blev indbetalt A-skat.

Øvrige forhold

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit G.A.3.3.7.2.2, at

”Vurderer SKAT, at der ved udskydelse af opkrævningen opstår en reel risiko for, at beløbene ikke bliver betalt, rettes kravet mod den indeholdelsespligtige. Se KSL § 69, stk. 1”

Det gøres gældende, at der er en reel risiko for at beløbene ikke bliver betalt, såfremt kravet rettes mod min klient.

Som det er nævnt ovenfor, er [virksomhed1] under konkursbehandling. Såfremt min klient pålægges at hæfte for A-skat, sker der en udskydelse af opkrævningen, da min klient efterfølgende således skal rette et regreskrav mod konkursboet.

Det fremgår af Karnov-note 452 til konkurslovens § 93, nr. 3, at

”Krav på f.eks. A-skat af løn til personale, som er ansat af boet, og for hvilken indeholdelsespligten følgelig er opstået efter skifterettens beslutning om insolvensbehandling, er således som hidtil stillet som massekrav i boet. Kravene har herefter alene status som simple krav, der skal fyldestgøres på linje med andre kreditorers krav, jf. § 97.”

Konkurslovens § 97 har følgende ordlyd:

”Derefter betales i lige forhold de øvrige fordringer, bortset fra de i § 98 nævnte.”

Da min klient alene er henvist til at søge sit regreskrav fyldestgjort som et simpelt krav jf. konkurslovens

§ 97, og da der i øvrigt ikke er udsigt til, at de simple krav vil blive fyldestgjort, bør kravet rettes mod den indeholdelsespligtige, herunder [virksomhed1].

Sammenfattende

På baggrund af de ovenfor fremlagte skriftlige erklæringer, synes der ikke at være tvivl om, at min klients tidligere arbejdsgiver burde have indeholdt A-skat af min klients løn.

Der lægges vægt på, at der er indgået en aftale mellem min klient og dennes tidligere arbejdsgiver om en månedlig nettoløn på kr. 20.000, som også udgør det månedlige udbetalte beløb til min klient.

Som en følge af dette hæfter arbejdsgiveren ubetinget for betaling af det indeholdte beløb jf. kildeskattelovens § 69, stk. 2.

På baggrund af dette, må det således være åbenbart, at kravet på indbetaling af manglende A-skat skal rettes mod min klients tidligere arbejdsgiver, herunder [virksomhed1] (konkursboet).

Såfremt Skatteankestyrelsen finder, at der ikke er indeholdt A-skat af de udbetalte beløb, bør kravet på indbetaling af manglende A-skat rettes mod min klients tidligere arbejdsgiver, herunder [virksomhed1] (konkursboet), da denne anses for at have udvist forsømmelig adfærd jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

SKAT anses i den aktuelle sag ikke for at have belæg i relation til påstanden om, at kravet for ikke- indeholdt A-skat rettes mod lønmodtager efter Kildeskattelovens § 68, da der ikke foretages en vurdering af om arbejdsgiveren har udvist forsømmelighed.

Det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl, at SKAT i sin afgørelse og udtalelse ikke for min klient har inddraget det relevante hensyn som foreskrevet i Den Juridiske Vejledning, nemlig at vurdere og afveje, om der foreligger noget relevant grundlag for at fravige kildeskattelovens § 68 om at rejse skattekravet direkte mod lønmodtageren (min klient) – især når der anses at foreligge relevant grundlag for at fravige denne bestemmelse henset til, at der er udvist forsømmelighed fra arbejdsgiverens side.

Opkrævning af beløbet hos min klient medfører en unødvendig byrde for denne, som nu både skal betale en betydelig restskat og efterfølgende opkræve beløbet hos [virksomhed1], som er under konkursbehandling. I forhold til min klient er afgørelsen således tillige i strid med det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip.

SKATs påstand om anvendelse af kildeskattelovens § 68 i den aktuelle sag får vidtgående konsekvenser for min klient og bør derfor afvises.”

Repræsentanten har den 13. november 2016 afgivet bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”I nærværende sag kan det lægges til grund som ubestridt, at der hverken foreligger lønsedler,

arbejdstidsopgørelser eller ansættelseskontrakt samt, at der ikke er sket indberetninger om lønudbetalingerne. Ansvaret herfor påhviler arbejdsgiveren.

Min klient har derfor ikke haft mulighed for at fremlægge anden dokumentation end de i sagen fremlagte erklæringer fra hans tidligere arbejdsgiver, [virksomhed1] v/[person1] jf. bilag 1, bilag 2 og bilag 5.

Skatteankestyrelsen ses ikke at tillægge erklæringerne nogen bevismæssig værdi i sit forslag til afgørelse.

Heroverfor gøres det gældende, at de underskrevne erklæringer har karakter af skriftlige vidneerklæringer.

I dansk retspleje anerkendes skriftlige vidneerklæringer som bevis i henhold til retsplejelovens § 297. Formålet med bestemmelsen er, at der gives mulighed for, at faktiske oplysninger af betydning for sagen kan indhentes skriftligt jf. Jochimsen, Jørgen, Bevisførelse i retssager s. 106.

Efter bestemmelsen kan retten tillade, at der indhentes en skriftlig erklæring fra en part eller fra en person, der ville kunne afhøres som vidne under sagen, hvis det findes ubetænkeligt jf. Bevisførelse i retssager, Jørgen Jochimsen, Jochimsen, Jørgen, Bevisførelse i retssager s. 104.

Retsplejelovens § 297 blev indsat ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 på baggrund af betænkning 1401/2001. Det fremgår af betænkningens s. 53, at skriftlige parts- og vidneerklæringer efter Retsplejerådets opfattelse bør benyttes som bevis i videre omfang, end det sker i dag.

Dette må anses som udtryk for, at skriftlige vidneerklæringer skal tillægges bevismæssig værdi.

[person1] opnår ingen fordel såfremt det i erklæringerne fremførte lægges til grund. Der ses på denne baggrund ingen betænkeligheder ved at anerkende erklæringerne bevismæssig værdi i nærværende sag.

Det gøres fortsat gældende, at arbejdsgiveren i nærværende sag, ved at undlade at indeholde og

indberette A-skat samt AM-bidrag af min klients løn, har udvist en sådan forsømmelighed, at forholdet falder under kildeskattelovens § 69, og at arbejdsgiveren derved hæfter for den manglende indbetalte A-skat.

Kildeskattelovens § 69 ses at regulere tilfælde, hvor arbejdsgiveren har handlet forsømmeligt, og som følge heraf bliver hæftelsesansvarlig.

Dette følger af bestemmelsens ordlyd hvorefter,

”Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov” (fremhævning tilføjet).

Derfor må skatteyderens hæftelse i medfør af kildeskattelovens § 68 være subsidiær i situationer, hvor arbejdsgiveren har udvist forsømmelighed.

På baggrund af den i sagen fremlagte retspraksis, hvorefter kravet om indbetaling af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag af lønudbetalinger til lønmodtagere rettes mod arbejdsgiveren, anses dette da også for værende retsstillingen.

Slutteligt skal det bemærkes, at såfremt SKATs ansættelse af min klients personlige indkomst for indkomstårene 2013 og 2014 stadfæstes, vil det tage min klient 15 år at betale af på den restskat, der er opgjort.

Dette forekommer i særdeleshed urimeligt, da min klient altid har været af den berettigede opfattelse, at han fik udbetalt den nettoløn, som han var berettiget til og som var i overensstemmelse med den aftale, han havde med sin tidligere arbejdsgiver.”

Landsskatterettens afgørelse

Det anses ubestridt, at betalinger fra [virksomhed1] til klageren angår vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, og at der herved er tale om skattepligtig lønindkomst, jf. Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

[virksomhed1] har herved været forpligtede til at indeholde A-skat og AM-bidrag af klagerens løn. Indeholdelsespligtige skal opbevare relevant regnskabsmateriale, redegørelser og underretninger, med dertilhørende bilag, vedrørende indbetaling af A-skat og AM-bidrag, i 5 år efter udløbet af det pågældende regnskabsår, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 30. Efter det oplyste, har [virksomhed1] ikke i fyldestgørende omfang opbevaret det ovennævnte regnskabsmateriale vedrørende indbetaling af A-skat og AM-bidrag, ligesom [virksomhed1] ikke har indberettet eller indbetalt A-skat og AM-bidrag for klageren.

Når en arbejdsgiver ikke har indbetalt A-skat, påhviler det lønmodtageren at godtgøre, at den udbetalte løn er et nettobeløb, hvor af A-skat allerede er indeholdt, jf. SKM2004.458.VLR.

Erhververe af A-indkomst, hvori der ikke er sket indeholdelse af A-skat, eller hvori indeholdelse er sket med et for lavt beløb, skal straks indbetale det manglende beløb, jf. kildeskattelovens § 68.

Klageren har fremlagt erklæringer fra den tidligere ejer af [virksomhed1], hvor den tidligere ejer angiver, at klageren har modtaget en nettoløn på 20.000 kr. pr. måned, i ansættelsesperioden fra november 2012 til 12. september 2014.

Der er ikke fremlagt lønsedler eller andre former for arbejdstidsopgørelse, der er ikke registreret indberetninger om lønudbetalingerne fra [virksomhed1], og ifølge meddelelse fra kurator ses der ikke at være sket indeholdelse, ved gennemgang af det materiale boet er i besiddelse af.

Der er ikke indgået en ansættelseskontrakt, og der er ikke fremlagt materiale der sandsynliggør, at arbejdsgiveren har lavet en beregning af hvilken skat der skulle indeholdes forud for udbetaling af løn. Endvidere er der ikke fremlagt objektiv dokumentation der kan fastlægge klagerens bruttoløn.

Det er derfor ikke muligt, ud fra den fremlagte dokumentation, at fastslå at der skulle være indeholdt korrekt A-skat og AM-bidrag af klagerens løn.

Da det herved ikke anses tilstrækkeligt godtgjort, at [virksomhed1] v/[person1] har indeholdt A-skat og AM-bidrag af klagerens løn, er klageren ikke frigjort af hæftelse for den ikke indbetalte A-skat og AM-bidrag.

Kildeskattelovens § 69 regulerer alene arbejdsgivers hæftelse, og klagers hæftelse er derfor ikke begrænset til en subsidiær hæftelse, jf. kildeskatteloven § 68.

SKATs ansættelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 stadfæstes.