Kendelse af 22-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2017

Sagen drejer sig om fradrag for renteudgifter i virksomhed, herunder om hvorvidt klageren senest ved indgivelse af selvangivelsen for 2013 har valgt at fordele renteudgifter og –indtægter over den periode, de vedrører.

Indkomståret 2013

SKAT har godkendt fradrag for renteudgifter i virksomhed med

22.291 kr.

Landsskatteretten godkender fradrag for yderligere renteudgifter til kreditorer på 3.677 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i 2013 og 2014 i lighed med tidligere år virksomheden [virksomhed1] Klageren har ikke valgt beskatning efter virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Virksomheden havde et erhvervslån i [finans1] A/S, reg. nr. ..., konto nr. [...74] samt en anden konto med konto nr. [...34]. Erhvervslånet var oprindeligt på 1.000.000 kr. Der er oprettet gældsbrev for lånet. Der er stillet sikkerhed for lånet i en erhvervsandel i andelsboligforeningen [adresse1]. Lånet er forrentet med en årlig variabel rente, som i oktober 2012 var på 8 % p.a. med kvartalet som afregningsperiode/tilskrivningsperiode.

Den 29. oktober 2012 blev der oprettet et tillæg til gældsbrevet, idet erhvervslånet på opr. 1.000.000 kr. blev forhøjet med 100.000 kr. til 1.100.000 kr. Forhøjelsen blev udbetalt med 99.400 kr. efter fradrag af stiftelsesgebyr på 600 kr. Inkl. påløbne ikke betalte renter udgjorde hovedstolen/restgælden pr. 18. oktober 2012 efter forhøjelsen på 100.000 kr., 1.104.904,90 kr. Af tillæg til gældsbrev benævnt ”annuitetslån med variabel rente – erhverv. Forhøjelse af lån” fremgår bl.a. følgende:

”Låntager betaler hovedstolen, renter og eventuelle gebyrer tilbage med

Hvis renten på lånet ændres, kan banken ændre ydelserne på lånet med 14 dages varsel.”

Endvidere fremgår, at der er aftalt en variabel rente på 8 % pr. år. med kvartalsvis rentetilskrivning.

Af kontoudtog af konto nr. [...74] for 1. januar 2012 – 8. december 2014 fremgår følgende:

På det fremlagte kontoudtog for 2014 fremgår ”Inkassogæld”. Kontoudtog for 2012 har nr. 6, kontoudtog for 2013 har nr. 7. Kontoudtog for 2014 har ikke noget nummer, men det fremgår af kontoudtoget, at det seneste kontoudtog er kontoudtog nr. 7. Af kontoudtogene for 2012 og 2013 fremgår, at der er tale om erhvervsgæld.

Ved brev af 23. april 2014 opsagde [finans1] A/S virksomheden [virksomhed1] s erhvervskonto, konto nr. [...74] i banken. Følgende fremgår af opsigelsesbrevet.

”Banken har gennem nogen tid anmodet om at modtage diverse oplysninger af økonomisk art fra jer. Vi har modtaget en vurderingsrapport og årsrapporten for 2013.

Ifølge årsrapporten er selskabets egenkapital tabt, og vi skal herved opsige selskabets ovennævnte lån til fuld indfrielse ifølge kontraktens bestemmelser. Vi beder jer derfor betale gælden til banken senest 14 dage fra i dag.

Vi beregner renter, indtil I betaler det skyldige beløb. Det nøjagtige beløb, I skal betale afhænger af, hvornår I betaler. Renten, der er variabel, er for tiden 8,00 % p.a.

Hvis I ikke betaler gælden inden fristens udløber, vil vi sende sagen til retslig inkasso. Renten vil blive fastsat med gældende tillæg – som det fremgår af rentelovens § 5. I skal betale omkostninger i forbindelse med inkassosagen.

Såfremt I måtte have spørgsmål, er I velkomne til at kontakte os.”

Den 27. maj 2014 meddelte [finans1] [virksomhed1] v/klageren følgende:

”Din gæld til [finans1] skal betales nu

[...] har nu opsagt en del af dit engagement og sendt det til bankens Inkasso Service. Du skal derfor betale din gæld plus renter og omkostninger senest den 10.06.2014.

Gælden er opgjort på denne måde:

Beløbet skal indsættes på konto [...74].

Vi har krav på renter af den samlede gæld, indtil hele gælden er betalt. Renterne indberettes dog først til SKAT, når de er betalt.

Frivilligt forlig

Vi beder dig desuden skrive under på de vedlagte frivillige forlig, der er en anerkendelse af gældens størrelse og sende det sammen med dit forslag til afvikling.”

[finans1] A/S har i en e-mail af 22. september 2015 til klagerens repræsentant oplyst, at det indberettede beløb på 1.098.961,14 kr. pr. 31. december 2014 er fremkommet således:

[finans1] A/S har i en e-mail af 17. september 2015 til klagerens repræsentant oplyst følgende:

”Det er korrekt, at der ved sagens overdragelse til inkasso medio 2014 blev indgået en aftale om månedlig betaling på DKK 8.300,00. Beløbet dækker forlod rente. Det er dog ikke korrekt, at renterne er blevet tilskrevet lånet i forbindelse med overdragelsen.”

Klageren har fremlagt en ejendomsmæglervurdering til beskrivelse af værdien af andelsbeviset, og en ikke revideret årsrapport for [virksomhed1] for 2014, hvor andelsbeviset i Andelsboligforeningen [adresse1] er opskrevet fra 220.000 kr. til 2.500.000 kr.

Af [virksomhed1]s ikke reviderede årsrapporter for 2012 – 2014 fremgår følgende:

Af [virksomhed1]s ikke reviderede årsrapporter for 2012 – 2014 fremgår endvidere bl.a. følgende:

Af de indberettede oplysninger for 2012 (R75) fremgår følgende gæld og renteudgifter:

Det fremgår af de indberettede oplysninger, at klageren pr. 31. december 2013 har indeståender i pengeinstitut på 47.820 kr., heraf er 17.997 kr. ikke medtaget i [virksomhed1]. Pr. 31. december 2013 havde klageren endvidere aktier til en kursværdi på 128.302 kr. Klagerens formue pr. 31. december 2013 var negativ med ca. 700.000 kr.

Af de indberettede oplysninger for 2014 fremgår, at [finans1] i 2014 har indberettet renteudgifter på 49.800 kr. Banken har oplyst, at der er tale om tilskrevne renteudgifter. Banken har endvidere efterfølgende oplyst, at beløbet svarer til de renteudgifter, som banken i 2014 har anerkendt som betalt.

Det er ubestridt, at der i 2014 og 2015 er selvangivet forfaldne renter.

Af årsopgørelse nr. 1 for 2013, der er dannet på grundlag af TastSelv den 16. april 2014, fremgår bl.a. Følgende, idet beløb angivet med ”#” er beløb, som klageren selv har indberettet via TastSelv.

Renteudgifter i virksomhed på 25.969 kr. er fordelt på renteudgifter til [finans1] A/S på 22.291 kr. og renteudgifter til kreditorer på 3.677 kr. Renteudgifter til [finans1] A/S på i alt 22.291 kr. vedrører hhv. konto nr. [...34] og konto nr. [...74].

Årsopgørelse nr. 1 for 2013 viser en skattepligtig indkomst på 142.907 kr. Årsopgørelsen viser en overskydende skat på 13.983 kr. inkl. procentgodtgørelse.

Af årsopgørelse nr. 2 for 2013, der er dannet den 30. juni 2013, viser en skattepligtig indkomst på 142.943 kr. Forskellen mellem årsopgørelse nr. 1 og 2 for 2013 skyldes, at overskydende skat ifølge årsopgørelse nr. 1 ikke er kommet til udbetaling på grund af modregning.

Af årsopgørelse nr. 1 for 2014, der er dannet på grundlag af TastSelv den 30. juni 2015, fremgår bl.a. følgende:

Årsopgørelse nr. 1 for 2014 viser en skattepligtig indkomst på 33.984 kr.

På et ikke nærmere oplyst tidspunkt i 2015 har klageren anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for 2013 med henblik på at få godkendt fradrag for renteudgifter i virksomhed på i alt 124.082 kr.

Til beskrivelse af renteudgifter til kreditorer på 3.677 kr. i 2013 har repræsentanten efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling fremsendt kontospecifikation af konto for kreditorer, konto nr. 3617 for 1. januar 2013 – 31. december 2013.

Af kontospecifikation af konto for renteudgifter til kreditorer fremgår:

Det fremlagte bilag vedrørende renteudgifter til kreditorer indeholder endvidere kontospecifikation af renteudgifter til Told og SKAT, konto nr. 3609 af konto for renteudgifter til bank. samt renteindtægter banker, konto nr. 3724. På konto nr. 3724 er der debiteret 21.752,04 kr. den 29. marts 2013 og 242,96 kr. den 2. april 2013, i alt er debiteret (udgift) 21.955 kr. På konto nr. 3609 er der den 29. marts 2013 debiteret 294,61 kr. og den 31. december 2013 er der debiteret 2,22 kr., i alt 296,83 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har godkendt renteudgifter i virksomheden i 2013 på 22.291 kr. svarende til de indberettede renteudgifter.

SKAT har lagt til grund, at erhvervslånet i [finans1] i 2012 blev forhøjet med 100.000 kr., hvorefter lånet udgjorde 1.104.904,90 kr. Det er aftalt, at lånet skal tilbagebetales. Først med 5 ydelser a 8.300 kr. Den første ydelse skal betales den 30. november 2012. Dernæst med 14.000 kr. Første gang er den 20. april 2013. Det fremgår af bankkontoudtog for 2013 (udskrift nr. 7), at den første ydelse på 14.000 kr. ikke blev betalt den 30. april 2013, som aftalt. [finans1] opsagde erhvervslånet den 23. april 2014, efter at banken havde modtaget en vurderingsrapport og årsrapporten for 2013. Bankens begrundelse for opsigelsen er, at virksomhedens egenkapital er tabt. Banken har oplyst, at banken beregner rente, indtil at det skyldige beløb er betalt. Renten, som er beregnet, er ikke en tilskrevet rente, men en beregnet rente, fordi lånet er misligholdt.

[finans1] stoppede rentetilskrivningen. Da banken overførte lånet fra bankafdelingen til inkassoafdelingen, lagde banken er beregnet renteudgift oven i lånet. At der er tale om en beregnet, men ikke en tilskrevet renteudgift, er bekræftet af [finans1]. Ved overførslen til inkassoafdelingen er det aftalt, at indbetalingerne på 8.300 kr. pr. måned forlods dækker tilskrevne renter. Renterne på i alt 49.800 kr. i 2014 svarer til de renteudgifter, som [finans1] i 2014 har indberettet til SKAT.

I perioden 30. april 2013 – 30. april 2014 er der indbetalt 8.300 kr. om måneden. Disse indbetalinger er anvendt til nedbringelse af hovedstolen.

SKAT har derfor ikke godkendt fradrag for beregnede renteudgifter i perioden 2. april 2013 – 23. april 2014 på i alt 92.030,65 kr. Der er alene godkendt fradrag for renteudgifter, som er indberettet til SKAT. Der henvises til ligningslovens § 5, stk. 8 og til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra 1.

Klagerens opfattelse

Klageren har først nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for periodiserede renteudgifter i virksomheden på i alt 124.082 kr. Klageren har efterfølgende nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for periodiserede renteudgifter på 88.921 kr., heraf udgør renterne af erhvervslånet i [finans1] 84.947 kr. Der er efterfølgende nedlagt en subsidiær påstand om, at der godkendes fradrag for renteudgifter på 87.539 kr., heraf udgør renterne på erhvervslånet i [finans1] 84.466 kr.

Baggrunden for sagen er, at der i virksomheden [virksomhed1] var og er et erhvervslån på 1 mio. kr. i [finans1]. Der var kvartalsvis rentetilskrivning. [finans1] havde pant i [virksomhed1]s andelsbevis i Andelsboligforeningen [adresse1].

I 2013 undlod [person2]s virksomhed [virksomhed1] at betale et par rater, som følge af likviditetsvanskeligheder. Afdelingen i [finans1], hvor lånet blev ført, overførte derfor lånet til [finans1]s inkassoafdeling.

Lånet har herefter været ført i Inkassoafdelingen.

Afdelingen i [finans1] mente tilsyneladende, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for lånet, men det var og er inkassoafdelingens vurdering, at der er fuld sikkerhed for lånet, og inkassoafdelingen har afvist at lade lånet indfri mod en mindre dekort på et møde i [finans1] d. 13. april 2016.

I årsrapporten for 2013 var værdien af andelsbeviset kun optaget med en værdi på 220.000 kr. Andelsbeviset burde være optaget til en værdi på 2.500.000 kr., jf. den fremlagte vurderingsrapport og årsrapporten for 2014.

Konsekvensen af, at et lån overføres til inkassoafdelingen er, at man nu bogfører lån og renter separat, og man ikke indberetter til SKAT de tilskrevne renter, men kun de faktiske bogførte betalte aftalte ydelser.

For indkomståret 2012 er lånet ført i afdelingen.

Der er tilskrevet renter hvert kvartal, og der er udgiftsført renter bank, kr. 108.728, svarende til indberettede renter, og det er her inkl. rentetilskrivning 31. december 2012.

Som foregående år er renter opgjort efter fuld periodisering, der imidlertid svarer til rentetilskrivning, da der er tilskrevet renter 31. december 2012. Gæld til pengeinstitut pr. 31. december 2012 udgjorde 1.111.653 kr. Dette fremgår af den ureviderede Årsrapport 2012 for [virksomhed1] og af kopi af kontoudtog for lånet i [finans1].

SKAT har kun godkendt 22.291 kr. Der er nedlagt påstand om fradrag for periodiserede renter på 88.921 kr.

[finans1] stoppede for rentetilskrivningen 2. april 2013, men beregnede fortsat renter blot separat, da lånet nu blev ført i inkassoafdelingen. Der er for 2013 kun indberettet renter for den periode, hvor lånet er ført i afdelingen på 21.995 kr.

For perioden 3. april 2013 – 31. december 2014 er der følgende renteudgifter på erhvervslånet:

Da rentesatsen er uforandret skal renterne på i alt 147.913 fordeles lineært over 637 dage. Der er 272 dage i 2013 og 365 dage i 2014. Det giver et fradrag for ikke betalte renter i 2013 på 62.945 kr. og et fradrag i 2014 på 84.466 kr.

Det samlede fradrag i 2013 kan opgøres således:

Det samlede fradrag i 2014 kan opgøres således:

Der er kun fratrukket:

For 2014 og 2015 er der selvangivet forfaldne renter, men dette vil blive rettet til periodiserede renter, hvis der for 2013 godkendes periodiserede renter. I 2013 er der selvangivet periodiserede renter.

Landsskatterettens afgørelse

Af ligningslovens § 5, stk. 1, fremgår, at renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a og b.

Af ligningslovens § 5, stk. 5, fremgår, at en skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med indgivelse af selvangivelse for det pågældende år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år.

Bevisbyrden for skattemæssige fradrag, herunder renteudgifter, påhviler klageren.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at [finans1] i 2. kvartal 2013 forud for, at renten for 2. kvartal 2013 forfaldt til betaling, standsede med at tilskrive renter på sit tilgodehavende, idet banken dog tog forbehold for senere tilskrivning. Det lægges endvidere til grund, at lånet i hele 2013 befandt sig i [finans1]s erhvervsafdeling, hvor lånet løbende blev nedbragt med månedlige afdrag på 8.300 kr. At [finans1] standsede renteberegningen i 2. kvartal 2013 er understøttet af, at [finans1], da banken opsagde lånet i 2014 på grund af klagerens misligholdelse af låneaftalen, ikke ses at have beregnet rentes rente af forfaldne renter i 2., 3. og 4. kvartal i 2013 og 1. kvartal i 2014.

Renteudgifter kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvor renteudgifterne forfalder til betaling. Det er ikke godtgjort, at klageren i indkomstårene forud for indkomståret 2013 har valgt at fordele renteindtægter og renteudgifter over den periode, de vedrører. Landsskatteretten lægger derfor til grund, at klageren i tidligere år fratrak renteudgifter efter forfaldsprincippet.

Det er ikke godtgjort, at klageren ved indgivelse af selvangivelsen for 2013 har valgt at foretage renteperiodisering. Det fremgår derimod af indberetningen af selvangivelsen i TastSelv for 2013, at klageren har foretaget fradrag for renter efter forfaldsprincippet.

At klageren ikke i 2013 har renteperiodiseret understøttes bl.a. af den fremlagte kontospecifikation af renteudgifter til kreditorer. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse og godkender alene fradrag for renteudgifter til [finans1] i 2013 på 22.291 kr. Landsskatteretten godkender fradrag for yderligere renteudgifter til kreditorer på 3.677 kr.