Kendelse af 09-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 07-01-2017

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S, der blev stiftet den 1. juli 1996, har som aktivitet besiddelse af interessentskabsandel anskaffet den 1. november 1996. Selskabet, der ejer 25 % af et grundstykke beliggende i [by1], har til formål at erhverve andele i og i samarbejde med de øvrige ejere at administrere, modne og afhænde de ubebyggede arealer under [by1]planens etape 3.

Selskabet har været under tvangsopløsning siden 2009 på grund af manglende indsendt årsrapport – sidste officielle årsrapport til Erhvervsstyrelsen er fra indkomståret 2007.

SKAT har efter anmodning modtaget udkast til internt regnskab for 2009, 2010, 2011 og 2012. Med virkning pr. 1. februar 2012 er selskabet ophørt ved en skattepligtig fusion med [virksomhed2] ApS, der er stiftet til formålet og som ikke havde anden aktivitet. Ejerkredsen i det ophørende og fortsættende selskab er identisk og uden ændring af ejerandele m.v. mellem aktionærerne.

Selskabets aktivitet har som ovenfor nævnt været besiddelse af en interessentandel, som er anskaffet 1. november 1996 fra selskabet [virksomhed3] A/S, der ophørte umiddelbart efter overdragelsen. Alle aktiver og passiver i [virksomhed3] A/S er overtaget ved en skattepligtig overdragelse. Ejerkreds og ejerandele i de 2 selskaber var også her identisk.

Via interessentandelen ejer selskabet 25 % af et grundareal i [by1]. Ejerskabet af grundare­ alet udøves gennem sameje med de øvrige ejere. Aktiviteten er i sin fulde helhed overdraget ved en skattepligtig fusion med virkning pr. l. februar 2012 til det fortsættende selskab [virksomhed2] ApS. I forbindelse med fusionen er der ikke sket ændringer i ejerforholdene mellem det indskydende og det modtagende selskab.

Selskabet har været finansieret af ejerkredsen, blandt andet via gældsbreve, der er udstedt i 1990. Gældsforpligtelsen er ligesom interessentandelen overtaget ved den skattepligtige overdragelse pr. 1. november 1996. Ejerkredsen består af både juridiske og personlige ejere. Der foreligger hverken hovedaktionærstatus eller bestemmende indflydelse hos nogen enkeltaktionær. Ved fusionen pr. 1. februar 2012 har der udelukkende været tale om et debitorskifte i form af en ny modtagende juridisk enhed. Forholdet mellem debitor og kreditor er således uændret efter fusionen.

Indskydende og modtagende selskab har således ikke haft modstående interesser.

I forbindelse med den skattepligtige fusion er der udarbejdet en avanceopgørelse ved overdragelse af grundarealet. Avanceopgørelsen er vist og indregnet sammen med opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der fremkommer således:

Om avanceopgørelsen kan det i øvrigt oplyses, at grundarealet i [by1] er vurderet til i alt 76 mio. kr. af en uafhængig vurderingsmand ([virksomhed4]) i november 2011, jf. vurderingsrap­ port. Selskabet har anset [virksomhed4]s vurdering for at udgøre handelsværdien ved fusionen pr. 1. fe­ bruar 2012 og medregner derfor 25 % heraf, svarende til 19 mio. kr. ved avanceopgørelsen. Anskaf­ felsessummen er opgjort og dokumenteret til at udgøre 11.250.693 kr.

De fremførte renter udgør ifølge selvangivelsen, og efterfølgende modtagne oplysninger samt mate­ riale fra revisor, "opsatte renter af gældsbreve", der af selskabet først er anset for fradragsberettiget ved betaling, jf. regnskabet og revisors oplysninger om, at "renteudgifter først fratrækkes ved beta­ ling". Beløbet er sammensat af påløbne renter fra 2006 til 2011 med 447.231 kr. hvert år (6 år) samt 37.269 kr. for januar 2012, i alt 2.720.655 kr. Gældsbrevene forrentes med 9 % p.a. af den overtag­ ne restgæld på gældsbrevene, der siden selskabets første regnskabsår (1. juli 1996 - 31. december 1997) har udgjort 4.969.238 kr., og som blev overtaget fra selskabet [virksomhed3] A/S, der også havde samme ejerkreds.

Gældsbrevene er udstedt af den oprindelige ejerkreds i 1990 og ifølge revisors supplerende oplys­ ninger er det fortsat de oprindelige gældsbreve, der er gældende. Der er ikke udstedt nogen nye gældsbreve eller udarbejdet allonger til de bestående gældsbreve. Endvidere har revisor oplyst, at der ikke er skiftet ejerkreds, men nogle af gældsbrevene er arveudlagt siden udstedelsen i 1990.

I forbindelse med SKATs gennemgang af selskabets selvangivelse for 2012 omkring den foretagne fusion mellem selskabet og det modtagende selskab, er forholdet omkring renteudgifter vedrørende ovenstående gældsbrevsforpligtigelse ligeledes behandlet.

SKAT kan konstatere, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for 2012 har be­ handlet de fremførte/opsatte renter for perioden 2006-2012 på 2.720.655 kr. som "betalte/realise­ rede renter", idet der er foretaget fradrag herfor ved indkomstopgørelsen, jf. opgørelsen af skatte­ pligtig indkomst.

SKAT og selskabets revisor [person1], [person2], har løbende drøftet forholdet omkring renter af gældsbrevene, herunder på et møde den 18. maj 2015 hos revisor. På mødet var det SKATs opfattelse, at selskabets deltagende rådgiver, direktør [person3], [virksomhed5] A/S,konkluderede/-fastslog, at "der var ydet selskabet en generel henstand med rentebetalingen inden forfaldsdagen, jf. de udstedte gældsbreve og betingelserne heri, idet gældsbrevene i sig selv giver henstand med betaling af renter, fordi det er debitor, der bestemmer, hvornår der betales ydelser (det vil sige renter og afdrag)".

Revisor bekræftede endvidere, at de fratrukne "fremførte” renter på 2..720.655 kr., ikke er faktisk betalt, men blot tilskrives gælden, der videreføres for 2012 og fremadrettet i det modtagende sel­ skab ([virksomhed2] ApS), hvilket også fremgår af skattespecifikationerne for 2012-13 over restgæld, ubetalte påløbne renter og samlet gæld på gældsbrevene hos det modtagende selskab. I regnskabet for 1. regnskabsår vedrørende det modtagende selskab (perioden 9. november 2011 - 31. december 2012) fremgår det også af note 1 (usikkerhed om going concern), at "lånebetingelserne i gældsbrevene er fastsat således, at ledelsen kan disponere over dem som ansvarlig lånekapital, herunder erlægges der først ydelser, når bestyrelsen bedømmer, at selskabets økonomiske situation tillader dette.”

Af fusionsbalancen pr. 1. februar 2012 ses de ubetalte påløbne renter fra 2006-2011 også at fremgå under passivposterne som en del af den samlede gæld vedrørende gældsbreve.

Revisor, der også repræsenterer gældsbrevsindehaverne og dermed ejerkredsen, oplyste desuden på mødet, at ingen af gældsbrevsindehaverne har behandlet renter af gældsbreve som værende faktisk betalt, hvorfor disse ifølge revisor ikke har medregnet renteindtægten ved indkomstopgørelsen.

SKATs afgørelse

Skattepligtige fusioner medfører beskatning som ved likvidation af det indskydende selskab og dets aktionærer.

Når der selskabsretligt fusioneres, uden at fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion. Den overdragelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver til et andet selskab, der er en konsekvens af fusionen, betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Dette medfører således beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelse af de enkelte aktiver eller passiver.

En fusion foreligger, når et selskab m.v. overdrager sin formue som helhed til et andet selskab m.v., eller sammensmeltes med dette. Når et selskab ophører som led i en skattepligtig fusion, ligestilles dette skatteretlig med en likvidation. Det indskydende selskab likvidationsbeskattes derfor efter selskabsskattelovens § 5.

En skattepligtig fusion har som udgangspunkt skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor der er truffet endelig beslutning om fusionen i alle de deltagende selskaber, jf. selskabsskattelovens § 8 A, stk. 1. Dette udgangspunkt fraviges dog i samme lovs § 8 A, stk. 2, idet denne bestemmelse giver

mulighed for skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft. Det indskydende selskab beskattes som ved ophør, altså likvidationsbeskatning, uanset at fusionen selskabsretligt sker uden likvidation. En skattepligtig fusion er blot udtryk for, at det indskydende selskabs aktiver og passiver overdrages til et andet selskab, hvorefter selskabet opløses.

Overdragelsen af det indskydende selskabs aktiver og passiver til det modtagende selskab betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Den skattemæssige afståelsessum for det enkelte aktiv eller passiv udgøres af det enkelte aktiv eller passivs andel af den samlede handelsværdi.

Ved det samlede vederlag forstås værdien af de aktier i det modtagende selskab samt eventuelle kontanter, som aktionærerne i det indskydende selskab modtager fra det modtagende selskab. Dette medfører således i almindelighed beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelsesbeskatning af det enkelte aktiv eller passiv, herunder beskatning af genvundne afskrivninger m.v.

Hvis det indskydende og modtagende selskab ikke har modstående interesser, har SKAT mulighed for at korrigere de aftalte priser.

SKAT kan konstatere, at selskabet har behandlet overdragelsen/den skattepligtige fusion efter reg­ lerne i henholdsvis selskabsskattelovens §§ 5, 8 og 8 A i forhold til overdragelsen af grundarealet, jf. avanceopgørelsen. Alle aktiver og passiver er anset for overført til handelsværdier.

Om renteudgifter

Forfaldne renter kan som hovedregel fratrækkes, uanset om de faktisk betales eller ej, jf. ligningslo­ vens § 5, stk. 1, 1. pkt., og Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 8.1.1 (cirkulære om ligningsloven).

Forfaldstidspunkt er som udgangspunkt det betalingstidspunkt, der er aftalt i gældsforholdet. Hvis der inden forfaldsdagen er givet henstand med rentebetalingen, anses forfaldstidspunktet for ud­

skudt. Hvis henstanden først aftales efter forfaldsdagen, er forfaldsdagen ikke udskudt, og der er fradrag for renterne. Detberor på en konkret vurdering af omstændighederne, om et rentebeløb må anses for forfaldent, eller om der på forhånd er givet henstand med betalingen.

Hvis renteudgifter vedrørende tidligere indkomstår ikke er betalt inden udgangen af indkomståret, kan der ikke foretages fradrag for forfaldne renter. Renteudgifter kan herefter først trækkes fra i det indkomstår, hvor de betales, hvis renteudgifter vedrørende tidligere indkomstår i samme gældsfor­ hold endnu ikke er betalt ved udgangen af det indkomstår, indkomstopgørelsen vedrører. Det betyder, at ikke betalte renter kan trækkes fra, hvis den skattepligtige kun er i restance med renteudgifter for det aktuelle indkomstår, jf. ligningslovens § 5, stk. 8, 1. pkt.

Efter en konkret vurdering af selskabets skattemæssige behandling over en længere årrække af renteudgifter vedrørende de udstedte gældsbreve er det SKATs opfattelse, at der er blevet ydet selskabet en tidsubestemt henstand med betaling af både gæld og renter på gældsbrevene. Henstanden med rentebetalingen anses endvidere for at være givet inden forfaldsdagen, hvorfor forfaldstidspunktet er udskudt til betalingstidspunktet.

SKAT har ved vurderingen af, om der er ydet henstand med rentebetalingen henset til de ydre om­ stændigheder og det faktiske hændelsesforløb, herunder at såvel kreditor som debitor i mange år forud for 2012 har ageret som om, der et ydet en tidsubestemt henstand med rentebetalingen.

SKAT har endvidere også henset til, at der efter fusionen hos det modtagende selskab med samme ejerkreds og samme gældsbrevsindehavere i regnskabets note 1 anføres, at ydelser først erlægges, når bestyrelsen bedømmer, at selskabets økonomiske situation tillader dette. SKAT opfatter i den sammenhæng ydelser som værende både afdrag og renter.

Revisor har ved mail af 19. november 2015 accepteret SKATs forslag til afgørelse vedrørende det modtagne selskab, hvor de tilsvarende renteudgifter for 2012 og 2013 i samme gældsforhold er nægtet fratrukket med den begrundelse, at der er ydet selskabet en tidsubestemt henstand med rentebetalingen. Endelig var det SKATs opfattelse, at selskabets rådgiver på møde den 18. maj 2015 ligeledes konkluderede, at der var ydet selskabet en tidsubestemt henstand med betaling af renter på gældsbrevene.

Ved rentehenstand udskydes fradragsretten således til forfaldstidspunktet, hvorefter selskabet først har fradrag for renter af gældsbrevene ved forfald eller betaling. På baggrund af henvisninger til praksis, jf. sagsfremstillingens pkt. 1.3, er det således SKATs opfattelse, at periodiseringsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 4, jf. stk. 5, må vige for forfaldstidspunktet. Der er endvidere lagt vægt på, at der efter SKATs opfattelse også ses at være en forretningsmæssig begrundelse for rentehenstanden, idet selskabet først kan betale renter af gældsbrevene i takt med, at grundarealerne bliver helt eller delvist solgt.

For så vidt angår renterne for perioden 2006-2012 på 2.720.655 kr., der er fratrukket ved avanceop­ gørelsen i forbindelse med den skattepligtige fusion, er disse ifølge de foreliggende oplysninger hverken forfaldne eller faktisk betalt. Det er endvidere SKATs opfattelse, at en fusion ikke kan ud­ strækkes til at anse renterne for betalte, idet gældsforpligtelsen inkl. de påløbne renter for perioden 2006-2012 blot er overført til det modtagende selskab. I realiteten er der ikke sket nogen faktisk beta­ ling, hvilket også understøttes af revisors oplysninger om, at gældsbrevsindehaverne ikke har anset renterne for at være betalt, og af samme årsag derfor ikke har medregnet en tilsvarende renteindtægt ved indkomstopgørelsen. SKAT anser dermed rentehenstanden for at være gældende uanset den skattepligtige fusion og kan derfor ikke godkende fradrag for renteudgifter vedrørende gældsbrevene, idet der kun er fradrag herfor ved forfald eller betaling, når der anses at være ydet en tidsubestemt henstand med betaling af renterne.

I forhold til revisors indsigelser og henvisning til SKM2014.798.BR, hvor renteindtægter hos en hovedanpartshaver skulle periodiseres i henhold til ligningslovens § 5, stk. 4 og 5, uanset at hoved­ anpartshaver havde ydet selskabet henstand med betaling af renter før forfaldstid, er det SKATs opfattelse, at SKM2014.798.BR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, idet afgørelsen i SKM2014.798.BR omhandler renteindtægter og særligt anvendelsen af ligningslovens § 5 A med eventuelt undladelse af at indtægtsføre renteindtægter for en hovedanpartshaver. Efter SKATs op­ fattelse anses afgørelen refereret i SKM2013.709.SR derimod for at være udtryk for gældende ret for så vidt angår behandlingen af renteudgifter for et selskab, hvor der er ydet henstand med beta­

ling af både gæld og renter, idet det her for selskabet gøres gældende, at "da der både er givet henstand med betaling af gæld og renter, kan renterne først fradrages, når de forfalder eller betales."

Revisors opfattelse af, at selskabet omfattes af periodiseringsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 5, jf. stk. 4 og dermed også § 5, stk. 8, stemmer heller ikke overens med selskabets forudgående skat­ temæssige behandling af renteudgifter vedrørende gældsbrevene, idet den "betryggende sikkerhed" jf. § 5, stk. 8, i form af jordarealet først "bringes i anvendelse" ved fusionen pr. 1. februar 2012. Selskabet har således ikke for tidligere år anvendt periodiseringsprincippet og dermed også reglen i ligningslovens § 5, stk. 8, om fradragsret efter § 5, stk. 1, ved en betryggende sikkerhedsstillelse, når tidligere års rente ikke er betalt. For årene forud for 2012 må jordarealet antages for også at have været mindst 76 mio. kr. værd eller formodentlig endda at have haft en endnu større værdi, såfremt der henses til eftervirkningerne af finanskrisen i perioden 2009-2012.

Det fremgår endvidere af de modtagne udkast til internt regnskab for 2009, 2010, 2011 og 2012 for selskabet VICH 4662 A/Su/tvangsopløsning, at revisor for alle årene 2009 - 2012 har opskrevet værdien af de materielle anlægsaktiver med 19 mio. kr., svarende til selskabets ejerandel på 25 %. Ligeledes fremgår det af regnskabernes bemærkning om anvendt regnskabspraksis under "Usikker­ hed om måling", at "valuar anfører yderligere, at efter deres bedste skøn finder de, at den angivne vurdering er realistisk under de nuværende nuancerede og kritiske markedsforhold og ved det øjeblikkelige niveau, november 2011. Markedet ved udgangen af 2009 må antages at have været lidt mere positivt end på nuværende tidspunkt og dermed sandsynligvis afspejlet gennem et højere prisniveau".

Det kan dermed jf. ovenstående konstateres, at selskabet ikke for tidligere år har anvendt periodise­ ringsprincippet i henhold til ligningslovens § 5, stk. 5, jf. stk. 4, idet påløbne renteudgifter for årene 2006-11 ikke ses at være fratrukket ved selskabets indkomstopgørelse med henvisning til lignings­ lovens § 5, stk. 8.

Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at selskabet må anses for at være blevet ydet en tidsubestemt henstand med betalingen af renter vedrørende gældsbrevene.

Da selskabet således for indkomståret 2012 har trukket renteudgifter af gældsbrevene vedrørende perioden 2006-2012 fra, og da disse hverken kan anses for forfaldne eller betalte, er selskabets skat­ tepligtige indkomst forhøjet med rentebeløbet på 2.720.655 kr., jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e og ligningslovens § 5.

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om, at selskabet skal have fradrag for renteudgifter på 2.720.655 kr. i indkomståret 2012, da selskabet senest på tidspunktet for gennemførelsen af den skattepligtige fusion har stillet betryggende sikkerhed for betalingen af renterne.

Subsidiært, at selskabet i indkomståret 2012 anses for reelt at have betalt renterne og dermed frigjort sig fra den forpligtelse, som selskabet har haft henstand med betalingen af.

Begrundelse for så vidt angår den principale påstand

Det er SKATs opfattelse, at der er givet en generel henstand med betalingen af renterne. Der henvises i den forbindelse til formuleringen i gældsbrevet. Det er derfor SKATs opfattelse, at rentefradrag tidligst kan opnås, når forfaldstidspunktet indtræder eller betaling sker.

Det er SKATs opfattelse, at periodiseringsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 4, jf. stk. 5, må vige for forfaldstidspunktet. Dette harmonerer ikke med Byrettens dom af 20. oktober 2014 (SKM2014.-798.BR), hvor man de facto når det modsatte resultat.

Her fremfører Kammeradvokaten på SKATs vegne følgende argument:

"Konklusionen er derfor, at de omstridte renteindtægter ikke var forfaldne. Parterne er således enige om, at der var ydet henstand med disse.

Som udgangspunkt udskyder det beskatningen, jf. Den juridiske vejledning 2014-2, afsnit C.A.11.2.6.1 (...). Rentehenstanden udskyder imidlertid alene forfaldstidspunktet, jf. Landsskatterettens kendelse af 20. september 2011, j.nr. 11-02636 (...), og som hovedanpartshaver i A ApS skal S periodisere renteindtægterne til den periode, de vedrører, jf. ligningslovens § 5, stk. 4, sidste punktum, og stk. 5, 1. punktum (...) S kan altså ikke undgå beskatning af renteindtægterne med henvisning til, at han har ydet selskabet henstand med betaling af renterne før forfaldstid."

Byretten skriver følgende som begrundelse for, at periodiseringsprincippet finder anvendelse forud for forfaldstidspunktet:

"Retten finder i overensstemmelse med det af sagsøgte anførte, at mens rentehenstanden udskyder forfaldstidspunktet, var S i medfør af ligningslovens § 5, stk. 4, sidste pkt. og stk. 5,

1. pkt., som hovedanpartshaver i A ApS forpligtet til at periodisere renteindtægterne til de perioder, som de vedrørte, og at det således ikke var muligt for S at undgå beskatning af renterne med henvisning til, at han ydede selskabet henstand med betaling heraf før forfaldstid."

Det forhold, at Byrettens dom vedrører renteindtægter, og ikke som her renteudgifter, ændrer efter repræsentantens opfattelse ikke på den skatteretlige bedømmelse af om forfaldstidspunktet kommer forud for periodiseringsprincippet eller omvendt, idet vurderingen jo foretages på baggrund af samme bestemmelse, nemlig ligningslovens § 5.

Byretten og Kammeradvokaten kommer altså frem til en anden konklusion, end den af SKAT i nærværende sag fremførte.

Byrettens dom må medføre, at periodiseringsprincippet kommer forud for forfaldstidspunktet, hvorefter renterne skal periodiseres over perioden, medmindre man rammes af ligningslovens § 5, stk. 8, om, at tidligere års renter ikke er betalt, eller at man som debitor ikke har kunnet stille betryggende sikkerhed i sine aktiver.

Det er repræsentantens opfattelse, at denne betryggende sikkerhed gives umiddelbart inden fusionen, idet selskabets ejendom, i forbindelse med fusionen, værdiansættes til 19 mio. kr., hvorefter der er betryggende sikkerhed. Rentefradraget foretages derfor på dette tidspunkt. Forpligtelsen til at betale renterne overtages af det modtagende selskab i fusionen, idet selskabet overtager gælden, inkl. de af det indskydende selskab fratrukne renter. Det modtagende selskab vil ikke opnå fradrag i forbindelse med betalingen, idet det for dette selskab blot bliver betaling af gæld. Kreditor vil blive beskattet ved modtagelsen af betalingen. Der vil således være symmetri i beskatningen af renterne.

Begrundelse for så vidt angår den subsidiære påstand

Det er SKATs opfattelse, at periodiseringsprincippet i ligningslovens § 5, stk. 4, jf. stk. 5, må vige for forfaldstidspunktet, samt at der givet henstand med betalingen af renterne, hvorfor rentefradraget først kan ske, når forfaldstidspunktet indtræder eller at renterne betales.

Det er repræsentantens opfattelse, at renterne skal anses for betalt i forbindelse med den skattepligtige fusion.

Når der selskabsretligt fusioneres, uden at fusionsskattelovens regler anvendes, foreligger der en skattepligtig fusion. Den overdragelse af det indskydende selskabs aktiver og passiver til et andet selskab, der er en konsekvens af fusionen, betragtes skatteretligt som et almindeligt køb og salg. Dette medfører således beskatning i det indskydende selskab efter de regler, der gælder for afståelse af de enkelte aktiver eller passiver.

Af fusionsbalancen pr. 1. februar 2012 ses de ubetalte påløbne renter fra 2006-2011 også at fremgå under passivposterne som en del af den samlede gæld vedrørende gældsbrevene.

Det modtagende selskab i den skattepligtige fusion har således ved fusionen "købt" det klagende selskabs grundarealer. Som en del af betalingen for grundarealerne har det modtagende selskab overtaget det klagende selskabs gæld, herunder de renter som der er påløbet som følge af henstanden. Det modtagende selskab kan ikke opnå fradrag for renterne, når de betales til kreditor, idet selskabet ikke hæftede for gælden på det tidspunkt, som renterne vedrører. Det modtagende selskab kan alene få fradrag for de renter som vedrører perioden efter debitorskiftet. Det modtagende selskab har blot overtaget forpligtelsen til at betale. Det klagende selskab har således, ved overdragelsen af aktiverne til det modtagende selskab, reelt betalt renterne. De er betalt ved, at selskabet ved overdragelsen af aktiverne er blevet frigjort for forpligtelsen.

Der foreligger kun et gældsforhold for den debitor, der hæfter direkte for gælden over for kreditor. Uanset at debitor lægger rentebetalingen over på andre, kan retten til at foretage fradrag for renter ikke overføres. Rentefradragsretten forbliver således og opnås på det tidspunkt, hvor den kan anses for erlagt. Det gælder selvom kreditor ikke modtager nogen fysisk betaling i den forbindelse.

Hvis selskabet ikke opnår fradrag for renterne senest på tidspunktet for den skattepligtige fusion, skabes en asymmetri i beskatningen.

Repræsentanten har efterfølgende nedlagt påstand om fradrag for kurstab i medfør af kursgevinstlovens § 2. Selskabet blev frigjort for gælden i 2012, og tabet kan opgøres som forskellen mellem anskaffelsessum og afståelsessum i medfør af kursgevinstlovens § 25, stk. 1.

SKATs udtalelse

SKAT har til selskabets bemærkning om, ”at der umiddelbart inden fusionen er stillet betryggende sikkerhed for betalingen af renterne i form af grundarealets værdiansættelse til 19 mio. kr.” udtalt, atdenne påstand fortsat ikke stemmer overens med selskabets behandling af renteudgifterne for tidligere år (2006 - 2011), jf. bl.a. oplysninger fra de interne regnskaber for 2009-2012, hvor grundarealets værdi også ses at være opskrevet til 19 mio. kr. for indkomstårene 2008-2011 (2008 kan ses i balancen på sammenligningstallene i regnskabet for 2009).

Henset til udviklingen på "ejendomsmarkedet" generelt for perioden frem til 2009 har grundarealet næppe været mindre værd i årene 2006-2009, hvor ejendomsmarkedet generelt oplevede meget store prisstigninger - særligt i hovedstadsområdet, for derefter at falde kraftigt under finanskrisen, der slog igennem fra omkring 2009. Den "betryggende sikkerhed" må derfor antages reelt at have været til stede længe før fusionen pr. 1. februar 2012.

Det er således og derfor fortsat SKATs opfattelse, at der er ydet henstand med rentebetalingen hen­ set til de ydre omstændigheder og det faktiske hændelsesforløb, idet såvel kreditor som debitor i mange år forud for 2012 har ageret som om, der er ydet tidsubestemt henstand med rentebetalingen.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af ligningslovens § 5, stk. 1, at renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling.

Selskabet har ikke fradragsret for renteudgifterne på i alt 2.720.655 kr. Der er lagt vægt på, at der er givet henstand med betalingen af renteudgifterne, og at renterne ikke er betalt inden selskabet fusionerede med et andet selskab. Der er tillige lagt vægt på, at der er samme ejerkreds i det ophørte og i det fortsættende selskab, hvilket anses for at have betydning ved det fortsættende selskabs overtagelse af gælden i det ophørte selskab. Det forhold, at renteudgifterne i det fortsættende selskab er konverteret til gæld har i den foreliggende situation ingen betydning for det ophørende selskabs rentefradragsret.

Selskabet har endvidere ikke godtgjort, at der er lidt et fradragsberettiget kurstab.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.