Kendelse af 23-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

SKAT har delvist imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt.

SKAT har givet afslag på aktindsigt i interne dokumenter og forsendelseslogger.

Skatteankestyrelsen stadfæster SKATs afgørelse vedrørende interne dokumenter og afviser klagen for så vidt angår aktindsigt i forsendelseslogger.

Faktiske oplysninger

Klageren skrev den 7. oktober 2015 følgende til Borger- og retssikkerhedschefen:

”Vedrørende den her seneste anmeldelse til anklagemyndigheden, over SKAT, se vedhæftet.

Jeg fremsender ikke denne her sag til Dem, til Deres orientering, idet, [[person1].], på vejende af Dem, har bet sig fritaget for, at De far orienteringer om sådanne og liggende forhold, som finder sted ved SKAT.

Årsagen til at jeg retter denne her anvendelse, er, at jeg anmoder Dem at oplyse, hvorledes sagen om den overskydende skat, som jeg skal havde udbetalt, jf. afgørelse af 31. maj 2006 fra landsskatteretten. Og som jo er blevet forsinket/ forhindret, ved at ansatte ved SKAT, dels har tilsidesat de bestemmelser i skatteforvaltningsloven, § 19, 20, 26 og 31 og gjort sig skyldig i dokumentfalskneri, jf. straffelovens § 171, stk. 1, 2 og 3, samt § 174, stk. 1..

Er den her henvendelse til Dem nok, eller skal jeg fortage mig andet, for at der sker- bliver iværksat en lovlig sagsbehandling ved SKAT, af denne afgørelse fra landsskatteretten, af 31. maj 2006, Afhængig af Deres svar selvfølgelig, som jeg imødeser senes om 10 dage, ellers vil jeg bede om genoptagelse af sagens afgørelse ved fogedretten af 4. marts 2008, jf. retsplejelovens § 399, ved Højstæret.

...”

Henvendelsen blev videresendt til SKAT Inddrivelse til besvarelse. Sagen fik journal nr. [...].

Den 25. januar 2016 skrev [person2], underdirekør i SKAT, følgende til klageren:

”Din henvendelse til Borger- og Retssikkerhedschefen

I forlængelse af mit svar af den 8. december 2015 på din henvendelse af den 2. november 2015, har du rettet fornyet henvendelse den 12. december 2015.

Du skriver i henvendelsen, at du forstår mit svar således, at du ikke vil modtage yderligere fra SKAT. Du henleder derfor opmærksomheden på, at du ikke har modtaget svar på din tidligere henvendelse af den 7. oktober 2015.

I mit svar af den 8. december 2015 er din henvendelse af den 7. oktober 2015 desværre blevet overset. Det er en fejl, jeg meget skal beklage.

I din henvendelse af den 7. oktober 2015 ønsker du oplyst, hvorledes det går med udbetalingen af din overskydende skat vedrørende indkomståret 2006.

Du anfører videre i henvendelsen, at årsagen til at du ikke har fået udbetalt den overskydende skat for indkomståret 2006 er, at ansatte i SKAT har tilsidesat bestemmelserne i forvaltningslovens§§ 19, 20, 26 og 31 og gjort sig skyldige i dokumentfalskneri, jf. straffelovens§ 171, stk. 1-3 samt§ 174, stk. 1.

Vedrørende den overskydende skat for 2006 anfører du, at Landsskatteretskendelse af 31. maj 2006 gav dig medhold i klagen. Du fik derfor en overskydende skat, som du ikke har fået udbetalt.

Jeg har orienteret mig i sagen og kan se, at der er to afgørelser fra Landsskatteretten den 31. maj 2006. Begge afgørelser vedrører din virksomhed.

Den ene afgørelse vedrører klage over en skønsmæssig ansættelse af virksomhedsoverskud for indkomståret 2000. (bilag 1)

Den anden afgørelse vedrører skønsmæssig opgørelse af momstilsvar for perioden 1. september 2000 til 30. juni 2001. (bilag 2)

Som det fremgår, vedrører ingen af de to afgørelser indkomståret 2006.

Det fremgår af skattemappen, at der er 3 årsopgørelser vedrørende indkomståret 2006.

Af årsopgørelse nr. 1 der havde kørselsdato den 29. maj 2007, fremgår det, at du havde en renteudgift til realkreditinstitut på 23.381 kr. (bilag 3)

Rentefradraget på 23.381 kr. fremgår ikke af årsopgørelse nr. 2, der havde kørselsdato den 7. juli 2008. (bilag 4)

Rentefradraget på 23.381 kr. fremgår igen af årsopgørelse nr. 3, der har kørselsdato den 6. juli 2009. (bilag 5)

Det bemærkes at rentefradraget er det eneste der er ændret på de 3 årsopgørelser. Rentefradraget vedrører en realkreditgæld på en ejendom, du havde solgt. SKAT havde derfor nægtet dig fradraget.

Imidlertid blev køber af ejendommen ikke godkendt af realkreditinstituttet, og det endte derfor med, at du tog ejendommen tilbage.

I forlængelse af at du overtog ejendommen igen, klagede du til Landsskatteretten over, at SKAT havde nægtet fradraget.

Ved afgørelse af 17. juni 2009 godkendte Landsskatteretten rentefradraget. (bilag 6) Efterfølgende blev din årsopgørelse for 2006 ændret i overensstemmelse med afgørelsen, hvilket fremgår af årsopgørelse nr. 3.

Det godkendte fradrag medførte en overskydende skat. Den blev efterfølgende anvendt til modregning i de restancer der lå til inddrivelse, jf. vedlagte "underretning om modregning" af 29. juli 2009. (bilag 7)

Som det fremgår af meddelelsen om modregning, blev 8.156 kr. af den overskydende skat vedrørende indkomståret 2006, anvendt til modregning i den tidligere restskat vedrørende indkomståret 2006.

Det fremgår ikke af sagen, at du klagede til Landsskatteretten over afgørelsen om anvendelse af den overskydende skat for indkomståret 2006 til modregning.

I den forbindelse bemærkes at du i 2005 ligeledes fik en overskydende skat på 8.156 kr., da Landsskatteretten også godkendte rentefradraget vedrørende dette år. Beløbet blev ligeledes anvendt til modregning i en tidligere restskat for samme år.

Du påklagede afgørelsen om modregning til Landsskatteretten som stadfæstede den. (bilag 8)

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse at den omstændighed, at du fik gældseftergivelse den 9. juli 2008, ikke medførte at den tidligere restskat var eftergivet. Som begrundelse anføres at den overskydende skat vedrørende indkomståret 2005, og den tidligere restskat vedrørende samme indkomstår er konnekse krav.

Omstændighederne vedrørende afgørelserne om anvendelsen af den overskydende skat for indkomstårene 2005 og 2006 må anses for at være identiske. Det må derfor antages at Landsskatteretten ville være kommet frem til samme resultat for 2006, hvis du havde klaget over afgørelsen.

Du anfører videre i henvendelsen, at årsagen til at du ikke har fået udbetalt den overskydende skat for indkomståret 2006 er, at ansatte i SKAT har tilsidesat bestemmelserne i forvaltningslovens §§ 19, 20, 26 og 31 og gjort sig skyldige i dokumentfalskneri, jf. straffelovens§ 171, stk. 1-3 samt§ 174, stk. 1.

På baggrund af ovenstående anser jeg denne del af din henvendelse for bortfaldet.

Jeg håber, du er tilfreds med mit svar, men hvis du har spørgsmål til mit svar, er du velkommen til at rette henvendelse til Inddrivelse, [[person3]] ...”

Ved brev til Borger- og retssikkerhedschefen af 3. februar 2016 anmodede klageren om aktindsigt. Af anmodningen fremgik blandt andet:

”Der søges dermed om komplet aktindsigt i underdirektør [[person2]s] sagsbehandling af realitetsfordring af 7. oktober 2015, her manglende udbetaling af overskydende skat og moms, samt falsk opkrævet- skat og moms, for indkomstårende 2000 og 2001, jf. landsskatterettens afgørelse af 31. maj 2006.

Der skal her specificeres, at denne aktindsigt bl.a. skal indeholder:

• mails til og fra underdirektør [[person2]], i denne sag,

• alle notater, som er gjort i forbindelse med denne sag,

• alt andet, som kan være med til at dokumentere, den sagsbehandling som ikke har fundet sted

Dette materiale, skal bl.a. bruges ved den kommende retssag med mere.

Denne aktindsigt, søges med henvisning til:

forvaltningsloven:

[...]

. og lov om offentlighed i forvaltning:

[...]

Idet der i skrivelse fra underdirektør [[person2]], af 26. januar 2016, afslutningsvis, er anført, at al henvendelse og spørgsmål med mere, til denne sag, skal ske til [[person3]].

Gælder den her fordret aktindsigt med det her anførte, også for [[person3]].”

SKATs afgørelse

Klagerens anmodning om aktindsigt er delvist imødekommet.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”Borger- og Retssikkerhedschef [[person4]] har videresendt din anmodning om aktindsigt af 3. februar 2016 til SKAT, Inddrivelsen til behandling.

Jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1. vil retten til aktindsigt ikke omfatte interne dokumenter. Som interne dokumenter anses 1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående.

Ved behandling af aktindsigt anmodningen er det overvejet, hvorvidt der efter meroffentlighedsprincippet i offentlighedsloven§ 14, stk. 1 kan gives aktindsigt i interne dokumenter og oplysninger i videre omfang end, hvad der følger af offentlighedslovens§§ 23-35.

Jf. offentlighedslovens§ 26, stk. 1 kan der gives aktindsigt i en række interne dokumenter, der foreligger i endelig form. 1) dokumenterne alene gengiver indholdet af den endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,

I den konkrete situation er det vurderet, at der kan gives aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet i internt notat af 8. januar 2016.

Du vil få yderligere svar på din henvendelse af 3. februar 2016 senest den 14. marts som anført i kvitteringsskrivelse af 1. februar 2016.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at anmodningen om aktindsigt imødekommes fuldt ud.

Til støtte for påstanden har klageren anført:

”Der er den 3. februar 2016, anmodet om en komplet aktindsigt, jf. forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, i alle de dokumenter med mere og der specificeret yderligere, at aktindsigten bør indeholde, notater og alle mail i sagen, det har indgået i sagens behandling og de oplysninger som er tilgået- og brugt ved sagens behandling, af ikke underskrevet afgørelse fra SKAT, af 25. januar 2016, journal nr. [...].

Da der hverken er svaret, udsendt kvitteringsskrivelse eller andet i sagen, er der tillige klaget over adfærden i sagen, den 22. februar 2016. Se her vedhæftet, videre klage over sagens behandling af adfærdssagen.

Den 8. marts 2016, meddeler SKAT afslag, med den begrundelse, jf. lov om offentlighed i forvaltning § 23, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne dokumenter og at som interne dokumenter, anses alle dokumenter, som ikke er afgivet til udenforstående. Dog har SKAT, fortaget en vurdering, jf. meroffentlighedsprincippet og udlever i den forbindelse, en kopi af en side, her en liste, som skal forstille at angive, hvor når sagen er modtaget, med mere. Denne liste er også falsk, idet det de fleste angiver forhold, er direkte i strid med sagens faktiske forhold. For den pågældende liste, se bilag 2.

Da den her påklagede afgørelse, er så fjerne fra lovgivningen på området. Betragtes denne sag som ren chikane og at der alene er tale om at skjule sagens faktiske forhold. Sagens vil derfor følgende indgå i sagens behandling ved retten, af den sag, som er baggrunden for den anmodet aktindsigt og som er overgivet til anklagemyndigheden.

Sagen er på baggrund af sagens karakter, ligeledes påklaget til datatilsynet, i det SKAT jo helt til bage i 2009, er blevet forhold brugen af de samme falske oplysninger, som SKAT den gang brugte i en sag for indkomståret 2005. Som man nu i en den her opdigtet og fiksativ, som nu bruger for indkomståret 2006. I en sag, hvor SKAT er blevet bedt om at forholde sig til manglende udbetaling, jf. en afgørelse fra landskatteretten af 31. maj 2006, som vedrør skat og moms for indkomst årende 2000 og 2001.

Påstand:

Såvel forvaltningsloven, som lov om offentlighed i forvaltningen, som er så klar på området, at den afgørelse, som den her sag er et udtryk for, kan alene betragtes som ren chikane og et forsøg på at skjule sagens faktiske forhold. Påstanden vil derfor nærmest, alene her være en henvisningen til loven på området og påstand vil derfor reelt være sammenfaldende med, anbringender.

Som det vil fremgå af loven på området, Det afgørende for, om og et bestemt materiale er omfattet af lovens dokumentbegreb, og hermed underlagt aktindsigts begrebet, er således, om det har været undergivet administrativ sagsbehandling i den pågældende myndighed m.v.

• § 9. Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter.

Stk. 2. En parts ret til aktindsigt omfatter med de i§§ 12-15 b nævnte undtagelser alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

• § 13. Retten til aktindsigt omfatter uanset bestemmelserne i § 12 interne arbejdsdokumenter, som foreligger i endelig form, når

1) dokumenterne alene gengiver indholdet af myndighedens endelige beslutning vedrørende en sags afgørelse,

2) dokumenterne alene indeholder en gengivelse af oplysninger, som myndigheden har haft pligt til at notere efter lov om offentlighed i forvaltningen, eller

3) dokumenterne er selvstændige dokumenter, der er udarbejdet af en myndighed for at tilvejebringe bevismæssig eller anden tilsvarende klarhed med hensyn til en sags faktiske omstændigheder

Meddelelse af faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger

• § 14 a. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af§ 12 og§ 14 omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagens afgørelse. Det samme gælder oplysninger om eksterne faglige vurderinger, som findes i sådanne dokumenter, der er omfattet af § 12 og § 14, nr. 1 og 2.

Af vejledning til regler om aktindsigt, fremgår følgende:

[...]

Sags fremstilling:

For den sag, for hvilke der er søgt om aktindsigt i. Er det således, at det her drejer sig om at SKAT har opdigtet en fiksativsag og behandlet denne, i stedet for at behandle den sag som der er påklaget, her en sag om manglende udbetaling af overskydende- skat og moms, samt falsk opkrævet- skat og moms, for indkomståret 2000 og 2001. En sag som er afledt, af den afgørelse fra landsskatteretten, af 31. maj 2006.

For detaljer her om, henvises til den anmeldelse der er sket til anklagemyndigheden, den 2. februar 2016 og den 1. oktober 2015. For hvilke den her søgte aktindsigts oplysninger, skal indgå. Dels i forbindelse med selve sagen, men også i forbindelse med den erstatnings sag, som denne sag har afledt. Der til denne sag, her kun vedlagt enkelt bilag, til berigtigelse af sagens faktiske forhold.

For selve sagen, kan der derfor siges, at ingen af de oplysninger som er anført i den ikke underskrevet afgørelse fra SKAT, af 25. januar 2016, er relevant og har betydning for sagen. Da SKAT alene jo har behandlet deres egne opdigtet fiksativ sag og dermed ikke den sag som der er påklaget.

Men der er her 5 forhold, som vægter i denne sag og taler for at vi skal have aktindsigt, i disse oplysninger, som SKAT anføre, har danne grundlag for SKATs fiktive sag, her:

1. Grundlæggende, det at enhver, har ret til aktindsigt i hvilke oplysninger, med mere, der har danne grundlag for en trufne afgørelse, som der er truffen i deres sag.

2. Grundlæggende, enhver har ret til at se, hvilke oplysninger der er i ens journaler, sager med mere.

3. SKAT har i denne afgørelse af 25. januar 2016, opdigtet en fiksativ sag, for hvilket gør sig gældende:

a. SKAT taget det halve for indkomstår 2005 og det halve for indkomståret 2006 og blandet sammen til den her nye sag som SKAT så bruger til at fremstille et svar på.

b. og til denne sag, opdigter SKAT så en række forhold, som ikke er sammen-faldende med sagens faktiske forhold, men sammenfaldende med de oplysninger SKAT tidligere har brugt i en anden sag, hvor SKAT også ønsket at opkræve falsk skat.

SKAT skriver i deres ikke underskrevne afgørelse, af 25. januar 2016:

• rentefradraget vedrører en realkreditgæld på en ejendom, du havde solgt.

SKAT havde derfor nægtet dig fradrag.

• imidlertid blev købet af ejendommen ikke godkendt af realkreditinstituttet, og det ende derfor med, at du tog ejendommen tilbage.

• i forlængelse af at du overtog ejendommen igen, klagede du til landsskatteretten, at SKAT havde nægtet fradraget.

Da som sagt, er alle de her anførte forhold falske. Derfor bliver det interessant nu at se, hvorledes de nu igen opstår, her i en sag hvor SKAT blander forholdende for 2 indkomstår sammen og blander så ind i denne sag, forhold som også tidligere har været fremsat, af SKAT, for at dække over det forsøg, hvor SKAT også forsøgte at opkræve falsk skat, i en anden tidligere skattesag, der vedrøre indkomståret 2005. Her ved at bevist og i mod bedre viden, at fremføre falske oplysninger over for landsskatteretten.

4. § 14 a. Retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af§ 12 og§ 14 omfatter uanset disse bestemmelser oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagens afgørelse.

Så uagtet, at disse oplysninger ikke er relevant for den reelle sag, for indkomstårende 2000 og 2001, så har SKAT inddraget disse oplysninger, i den sag som SKAT har opdigtet og da vi har krav på aktindsigt, i de faktiske oplysninger, som har danne grundlag for den afgørelse som SKAT har truffet den 25. januar 2016, har vi krav på aktindsigt her i, uagtet det forhold, at afgørelsen ikke er underskrevet og at der alene er tale om en sag, som SKAT selv har opdigtet, ud fra fri fantasi.

5. Også for do, her jf. dataloven, hvor bl.a. er anført, den registreredes interesse i at kunne kontrollere oplysningernes rigtighed i forbindelse med den dataansvarliges anvendelse af oplysningerne eller med henblik på berigtigelse efter reglerne i lovens kapitel 10 og det bemærkes, at indsigt kun kan nægtes, hvis der er nærliggende fare for, at de private eller det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig betydning.

Den registreredes indsigtsret

- § 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om,

1. hvilke oplysninger der behandles,

2. behandlingens formål,

3. kategorierne af modtagere af oplysningerne og

4. tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.

Stk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.

Jf. vejledning her til:

[...]

Og som det fremgår af bilag nummer:

• 5, SKAT har for indkomståret 2005, allerede en gang tidligere brugt de her omtalte forhold, og de har derfor allerede en gang tidligere været påklaget, her den 11. februar 2009.

• 6, her oplyser SKAT, den 10. marts 2009, til disse forhold, at der ikke er tale om noget dokumenterebart, men blot en opfattelse som SKAT har.

• 7, her oplyser en, [[person3]] fra SKAT, at man ikke ønsker at svare yderligere i sagen.

• 8, til do, som det fremgår, oplyser SKAT her, at det er ikke den samme [[person3]] fra SKAT, som svare i 2009, det er en ny [[person3]], som bruger de samme oplysninger her den 25. januar 2016 og som ikke ønsker at underskrive, de her seneste skrivelser i sagen.

Og så skal det lige bemærkes, for en god ordens skyld, at det er indkomståret 2000 og 2001, der er anmodet om at få behandlet, jf. landsskatterettens afgørelse, af 31. maj 2006. Her vælger SKAT så, så at behandle indkomståret 2006 og opdigter så her en "ny", - gammel sag og bruger så oplysninger, som SKAT allerede tidligere har været nødsaget, til at erkende, at disse oplysninger er falske. Her i en sag hvor [[person3]] tidligere i sagen, har nægtet svare på, hvor dan disse oplysninger er fremkommet i sagen, for indkomståret 2005.

Anbringender:

For forvaltningsloven:

Retten til aktindsigt

[§§ 9, 13 14a]

For vejledning til do:

[...]

For lov om offentlighed i forvaltningen:

[§§ 7, 8, 11, 12, 14]

Vejledning for do:

[...]”

SKATs udtalelse

SKAT har under sagens behandling for Skatteankestyrelsen afgivet en udtalelse, der blandt andet indeholder følgende:

”Aktindsigtsanmodningen er stilet til Borger- og retssikkerhedschef [[person4]]. D. 8. marts 2016 traf SKAT afgørelse i aktindsigtssagen. SKAT har efterfølgende modtaget vedlagte mail af 14 marts 2016 fra [person5], hvori han klager over SKATs afgørelse om aktindsigt af 8. marts 2016. SKAT opfatter [person5]s aktindsigtsanmodning således, at han anmoder om aktindsigt i [[person2]s] sagsbehandling af hans indsigelsessag, journaliseret som [...]. Da indsigelsessagen ikke er en afgørelsessag behandles aktindsigtsanmodningen og klagen efter offentlighedsloven.

Da SKAT for enkelte akter fastholder sin afgørelse, videresendes sagen og dens akter til Skatteankestyrelsen i overensstemmelse med offentlighedslovens § 3 7, stk. 2.

For så vidt angår akterne la-lj, 2, 3a, 4, 5, 6a, 7a-7c, 8a-8c, 9a, 10, l0a, 11, 12, 14, 16a, 17a, har SKAT revurderet sin afgørelse. SKAT sender derfor disse akter til [person5] sammen med en ny afgørelse. For så vidt angår akterne 3, 6, 7, 8, 9, 15, 16, 17 undtages disse fortsat for aktindsigt.

SKAT har følgende bemærkninger til sagen:

Akterne 3, 6, 9 og 16 er efter SKATs opfattelse ikke omfattet af offentlighedslovens § 7, da der ikke er tale om dokumenter, der er undergivet administrativ sagsbehandling. Det skyldes, at der er tale om maskinelt dannede forsendelseslogger som oprettes automatisk, når breve eller lignende udgår fra SKAT via SKATs sagsbehandlingssystem Captia. Konkret oprettes akterne, når der trykkes send via funktionen smartpost. I stedet for at registrere kvitteringen inde i systemets log, er systemet indrette på en sådan måde, at den opretter en akt på sagen. Der er derfor ikke tale om egentlige skriftlige dokumenter, der er undergivet administrativ sagsbehandling.

Akterne 7, 8, 15, 17 er interne dokumenter, idet de ikke er afgivet til udenforstående, jf. offentlighedslovens § 23. SKAT har ikke fundet, at der er ekstraheringspligtige oplysninger efter offentlighedslovens § 28 i disse dokumenter. Derudover har SKAT efter en konkret vurdering af disse dokumenter vurderet, at de ikke bør udleveres på baggrund af reglen om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14. Dette skyldes, at mailsene indeholder oplysninger om myndighedens interne arbejdsprocesser og ikke indeholder oplysninger af relevans for [person5]s aktindsigtssag. En afvejning af disse hensyn har ført til, at der ikke gives aktindsigt i disse dokumenter.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”SKAT skriver, at de betragter anmodningen om aktindsigt af 8. marts 2016, som en anmodning om aktindsigt i underdirektør i SKAT, [[person2]s] behandling af indsigelsessag, journal nummer [...], og da en indsigelsessag ikke er en afgørelsessag, er anmodningen om aktindsigt behandlet jf. lov om offentlighed i forvaltningen.

Påstand og vores bemærkninger her til, er:

1.

Det fremgår af forvaltningslovens § 2:

- Loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Ved afgørelser forstås konkrete retsakter, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde

Det således, at der direkte er anmodet om at behandlet, den afgørelse fra landsskatteretten, af 31. maj 2006, vedrørende overskydende skat og moms, samt falsk opkrævet skat og moms, for indkomstårende 2000 og 2001. Idet det er således, at SKAT tidligere har behandlet denne afgørelse, i strid med lovgivningen og i den forbindelse også nægtet aktindsigt i sagen.

Som det klart fremgår så gælder forvaltningsloven, i en hver sag, hvor der er eller vil blive truffet en afgørelse, af en forvaltningsmyndighed, er der tale om en afgørelses sag.

Det er således, at SKAT ikke alene nægtet aktindsigt i sagen, i forbindelse med denne sags afgørelse, som SKAT havde truffet i sagen, SKAT løg også direkte over for de danske domstole i sagen, i forbindelse med denne sags prøvelse ved de danske domstole i 2008.

Det vil sige, at der er tale om en konkret afgørelse, som er prøvet ved de danske domstole, alene af den grund, må det være en afgørelses sag, eller ville sagen slet ikke kunne havde været prøvet ved de danske domstole. Landskatteretten udtaler konkret:

- Landsretten fandt således, at Ankestyrelsens beslutning var et sagsbehandlingsskridt. Beslutningen var dermed ikke en afgørelse i forvaltningsretlig forstand og kunne følgelig ikke prøves af domstolene.

Se afgørelse af 4. marts 2008, fra retten i [by1], bilag 18 og bilag 18. a, for kendelse fra landsretten om afgørelsesbegrebet.

Så det med at SKAT nægter, undlader at give aktindsigt, er ikke noget nyt i denne sag og SKATs seneste håndtering, her, bestyrker alene vores påstande i den konkrete sag, om SKATs håndtering af sagen, alment, alene har det formål, at forhindre at sagens faktiske forhold kommer frem.

Og i skrivelsen af 25. januar 2016, skrives der f.eks. på side 2, 4. sidste afsnit;

- Det fremgår ikke af sagen, at du klagede til landsskatteretten over afgørelsen om anvendelse af den overskydende skat for indkomståret 2006 til modregning.

Og dertil kommer at ordet SKATs afgørelse, anvendte i en række af forhold i den fiktive sag, som SKAT har opdigtet, i den pågældende skrivelse, se bilag 10.

Derfor er ikke underskrevet skrivelse af 25. januar 2016, fra underdirektør [[person2]], omfattet af forvaltningsloven regler, uagtet at den behandler en anden sag, en den som der er påklaget.

Det at SKAT vælger at opdigte en fiktivsag, for at undlade at behandle den påklagede sag, ændre ikke på det forhold, at SKAT skal træffe afgørelse i en konkret realitetsskattesag, altså her en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

2.

Det til skal bemærkes, til det, at der er søgt om aktindsigt, både jf. forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen, skyldes, at der den 26. januar 2016, er fremsendt to klager:

- En realitetsklage, her over ikke underskrevet skrivelse af 25. januar 2016, fra underdirektør [[person2]], for at få truffet en korrekt afgørelse i denne sag, ved SKAT, jf. afgørelse fra landsskatteretten, af 31. maj 2006, om udbetaling af overskydende skat og moms, samt falsk opkrævet skat og moms, for indkomstårende 2000 og 2001.

- Samt er der indgivet en formalitets klage, her over underdirektør [[person2]s] adfærd, i forbindelse med hendes sagsbehandling af den afgørelse fra landsskatteretten, af 31. maj 2006, vedrørende skat og moms for indkomst årende 2000 og 2001.

Sidstnævnte her er en adfærds klage, som skal behandles, jf. sagsbehandling af en indsigelse over SKATs behandling af spørgsmål, som ikke er afgørelser.

Og det vil sige, at en aktindsigt i et sådan forhold, er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, da dette ikke er en afgørelses sag.

Et af punkterne i adfærdsklagen, er bl.a. manglende klagevejledning.

Se her vedhæftet filer, bilag 14 og 15.

3.

Konkret for denne sag, er det videre således, at SKAT har nægtet at oplyse, hvad SKAT nu er ved at behandle i forhold til det påklaget. Derfor er dette forhold, påklaget til ombudsmanden, se bilag 16.

Videre er det således, at for skrivelsen af 25. januar 2016, som der er klaget over, har SKAT ikke bare nægtet aktindsigt i denne sag, SKAT ind til d.d. heller ikke svaret i sagen, men gentagende gange skubbet svars frisen. Et forhold som der er klaget over, se bilag 17.

...”

SKATs indstilling til Landsskatteretten

SKAT har indstillet afgørelsen stadfæstet med følgende begrundelse:

”Det materiale, der skal vurderes, er akterne 3, 6, 9 og 16. Materialet er forsendelseslogger, dvs. materiale der indeholder en oplysning om, at et dokument er afsendt fra SKAT. Forsendelsesloggen opstår ved, at Captia automatisk opretter en selvstændig fil med logoplysningen, når et dokument sendes via SMART-postfunktionen i Captia. Systemet journaliserer herefter automatisk filen på den pågældende sag.

Selve forsendelsesmetoden, hvorved dokumentet sendes (SMART-postfunktionen), kan siges, at være en moderne forsendelsesmetode. Derimod er selve oplysningen om, at et dokument er fremsendt til modtageren (forsendelseslog) ikke udtryk for den teknologiske udvikling. Det er alene måden hvorpå Captia foretager noteringen, som sker ved oprettelse af en selvstændig fil. Forsendelsesloggen gennem Capita-funktionen bør derfor behandles som andre forsendelseslogger da det, som det fremgår af betænkningen, ikke er afgørende:

"[ ... ] i hvilken form eller på hvilket informationsbærende medie materialet optræder, men derimod, om materialet kan sidestilles med egentlige skriftlige dokumenter og aktstykker, og i givet fald om materialet har været undergivet administrativ sagsbehandling i den pågældende forvaltningsmyndighed, jf. pkt. 11. 5 nedenfor.".

En forsendelseslog kan antage vidt forskellige former: En to-do liste (opgaveliste), f.eks. en post-it, hvor sagsbehandleren har skrevet "afgørelse sendt til borgeren", ville kunne betegnes som en forsendelseslog. Ligeledes vil en oplysning om, at forsendelse er sket, kunne foreligge som en oplysning i et softwaresystem, som ikke er umiddelbart tilgængelig for sagsbehandleren, og hvor fremskaffelse af oplysningerne ville kræve tekniske assistance.

I de to nævnte eksempler er der næppe tvivl om, at det pågældende materiale ikke vil blive anset for at være dokumenter: post-it'en med noteringen om, at et dokument eller en afgørelse er sendt, er af så formløs karakter, at den ikke ville blive behandlet som et dokument. Ligeledes er oplysningen indeholdt i softwaresystemet en formløs notering (end dog automatisk), som aldrig har været tænkt som værende en del af sagen, men som blot viser, at der er sket forsendelse gennemsystemet (et spor).

I den konkrete sag sker noteringen ved en automatisk generering af en fil, men uanset mediet for noteringen, herunder om noteringen er automatisk eller manuel, er noteringen formløs. Forsendelsesloggerne akteres på sagen af praktiske grunde. Som alternativ hertil, kunne sagsbehandleren foretage en eventuel notering andet steds, f.eks. på en post-it, eller i Captia-funktionen "gul lap" som er at sammenligne med en post-it.

I lovforarbejdernes bemærkninger til offentlighedslovens § 7 fremgår (blandt andet) følgende om dokumentbegrebet:

"Det afgørende for, om noget bestemt materiale er omfattet af lovens dokumentbegreb, er således, om det pågældende materiale kan sidestilles med egentlige skriftlige dokumenter, og om det har været undergivet administrativ sagsbehandling i den pågældende myndighed m.v. Det anførte indebærer, at formløse noteringer, som en offentligt ansat nedfælder på f.eks. gule ''post-it"-etiketter og lignende løse lapper – f.eks. under en sags behandling, under en telefonsamtale eller under et møde - ikke kan anses for omfattet af lovens dokumentbegreb. "

Forsendelsesloggerne kan ikke sidestilles med egentlige aktstykker, men må derimod anses som formløse noteringer under sagens behandling. Akterne 3, 6, 9 og 16 er derfor ikke omfattet af offentlighedslovens dokumentbegreb.

Hvis Landsskatteretten mod forventning når frem til, at de pågældende akter er omfattet af offentlighedslovens dokumentbegreb, så opfylder akterne ikke betingelsen om at være undergivet administrativ sagsbehandling i den pågældende myndighed.

I betænkningen fremgår følgende om Ombudsmandens praksis vedrørende administrativ sagsbehandling: "Sammenfattende kan det på baggrund af ombudsmandens praksis anføres, at spørgsmålet om, hvorvidt et dokument - der ikke er omfattet af de dokumenttyper, der er nævnt ovenfor under pkt. 6. 2.1 - har været undergivet administrativ sagsbehandling i en forvaltningsmyndighed, beror på, om dokumentet er tillagt eller kan tillægges betydning for myndighedens administrative virksomhed på området. ".

Forsendelsesloggerne indeholder alene forsendelsesoplysninger, og er alene fremkommet på tidspunktet for afsendelsen af dokumenterne. Allerede af den grund kan forsendelsesloggerne ikke være tillagt betydning, hverken for så vidt angår de konkrete dokumenter, eller sagsbehandlingen i øvrigt.

Det bemærkes i øvrigt, at det forhold at et dokument er journaliseret af en forvaltningsmyndighed alene er et indicium for, at dokumentet er indgået som led i administrativ sagsbehandling, jf. betænkningens. 331. Forsendelsesloggerne akteres imidlertid på sagen af praktiske grunde, og journaliseringen er således ikke udtryk for en konkret vurdering af, at de pågældende dokumenter har betydning for sagen eller sagsbehandlingen i øvrigt.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling til Landsskatteretten blandt andet anført, at forsendelsesloggerne ikke skal anses for selvstændigt materiale, men derimod behandles som en del af det dokument, som forsendelsesloggens notering vedrører.

Dette ville imidlertid have den uheldige konsekvens, at forsendelsesoplysninger, der er indeholdt i softwaresystemer, ville skulle udtrækkes fra systemerne med henblik på at oprette et nyt dokument med oplysningerne. I nogle IT-systemer ville det formentlig ikke være muligt for sagsbehandleren uden teknisk assistance, og ville være yderst omstændigt og ressourcekrævende.

Forsendelsesloggen kan imidlertid være en del af dokumentet, hvis det er påført dokumentet. Dette vil f.eks. være tilfældet med e-mails og SMS' er.”

Klagerens bemærkninger til SKATs indstilling

Klageren er fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs indstilling:

”Jeg vil her indledningsvis, gerne henvise til, at mit formål med den fordrede aktindsigt, af 2. februar 2016, alene er af få belyst hvor fra de oplysninger, som indgår i SKATs forvaltningsakt, af 25. januar 2016, kommer fra og få dem slettet eller blokeret, da de er falske.

Videre skal oplyses, at vedrørende dette, her sidst nævnte, har datatilsynet, allerede den 31. maj 2016, hjemvist denne sag til SKAT, med henblik på at, SKAT skal oplyse om hvorledes oplysningerne er tilgået sagen og blokere eller slette dem, hvis SKAT ikke kan dokumentere for rigtigheden af disse oplysninger.

Hvilket SKAT har nægtet, i et brev af 11. juli 2016, se vedhæftet.

Til alt det som SKAT henviser til i deres besvarelse, af 15. juli 2016, må i store træk, alene betragtes som spil for galleriet og ude af proportion til det som sagen drejer sig om, her almindelig aktindsigt i de oplysninger, som SKAT bruger i deres forvaltningsakt af 25. januar 2016.

F.eks. anføres i skrivelse af 15. juli 2016, på side 3, 2. sidste afsnit, at det ville være yderest omstændigt og ressourcekrævende at udlevere disse dokumenter, som er undladt fra aktindsigten.

Som det ligeledes fremgår, af SKATs skrivelse af 11. juli 2016, mærket bilag A, her side 1, sidste afsnit. Heraf fremgår det, at disse her omtalte bilag, som sagen her ved Dem drejer sig om, at dem har SKAT allerede udleveret.

Jeg skal bemærke, at jeg endnu ikke har set disse bilag og ved ikke om de reelt er udleveret, da SKAT bare har udleveret ca. 10.000, i forbindelse med en række sager om aktindsigt.

Og nu henviser SKAT blot til, at vi selv må finde de sagsakter, som SKAT henviser til, blandt disse ca. 10.000 bilag.

At bemærke, at SKAT ønsker ikke at oplyse, hvor de bilag som SKAT henviser til, i øvrigt findes i blandt de ca. 10.000 bilag. SKAT siger blot at de er udleveret og henviser nu blot til de ca. 10.000 bilag.

Vi mener det her sidst nævnte, endelig er lig den måde som SKAT, reelt har arbejdet på hele tiden i denne her sag, at gøre alt besværligt og prøve at fjerne fokus, for det som sagen drejer sig om.

Nemme lig det, at SKAT har opkrævet forældet gæld og opkrævet falske skatter og afgifter, her for begge dele, ved hjælp af falske og ugyldige årsopgørelser og efterangivelser, samt har SKAT i den forbindelse, opkrævet falsk procenttillæg i forbindelse hermed.

... ”

Klagerens bemærkninger på retsmødet

På retsmødet oplyste klageren, at han fra SKAT har modtaget aktindsigt i de omhandlede forsendelseslogger og anførte endvidere:

”Den her sag drejer sig om en sag, hvor SKAT har begået bedrageri og dokumentfalsk, her ved at SKAT, har udskrevet ugyldige og falske årsopgørelser og efterangivelser og for her sidstnævnte, har SKAT også skrevet under for mig, for at kunne udskrive og opkræve falsk moms. Og SKAT har forsøgt at dække over dette, ved som her, at behandle et andet forhold, end som sagen drejer sig om.

1.

Som det direkte fremgår af SKATs, her juras skrivelse af 20. september 2016, har SKAT og her SKAT jura, et meget afslappet forhold til lovgivningen.

Selv om forvaltningsloven er meget klar på området, med at give aktindsigt inden for 7 dage, ser vi her, at en aktindsigt, søgt den 1. juli 2016, den besvare SKAT jura, først 20. september 2016.

2.

Vores mål med den fordrede aktindsigt, er alene at få opfyldt de grundlæggende bestemmelser i loven omkring aktindsigt, her:

Den registreredes indsigtsret, dataloven:

• § 31. Fremsætter en person begæring herom, skal den dataansvarlige give den pågældende meddelelse om, hvorvidt der behandles oplysninger om vedkommende. Behandles sådanne oplysninger, skal der på en let forståelig måde gives den registrerede meddelelse om,

1. hvilke oplysninger der behandles,

2. behandlingens formål,

3. kategorierne af modtagere af oplysningerne og

4. tilgængelig information om. hvorfra disse oplysninger stammer.

• Stk. 2. Den dataansvarlige skal snarest besvare begæringer som nævnt i stk. 1. Er begæringen ikke besvaret inden 4 uger efter modtagelsen, skal den dataansvarlige underrette den pågældende om grunden hertil, samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge

Pligt til at berigtige eller slette urigtige oplysninger

• Den dataansvarlige myndighed eller virksomhed skal sørge for at slette eller rette oplysninger, der er urigtige eller vildledende m.v. Dette skal ske både, hvis den dataansvarlige selv bliver opmærksom på fejlen, og hvis der kommer en henvendelse fra den berørte person. Denne tekst handler om den dataansvarliges pligt i forhold til borgerens henvendelser.

Særligt om sletning af oplysninger i det offentlige

• Der gælder særlige regler for det offentlige. F.eks. er kommuner og andre offentlige myndigheder normalt forpligtet til at opbevare sags-oplysninger, for at en sags forløb kan dokumenteres.

Datatilsynet har afgjort en række sager, hvor det har betydet, at oplysninger hos en offentlig myndighed ikke kunne kræves slettet.

Myndigheden skal notere indsigelserne ned, så det ses i sagen, at den berørte person har en anden opfattelse end den offentlige myndighed.

Særligt om begrundelse og klagevejledning i det offentlige

• Hvis den registrerede klager over registrering af urigtige eller vildledende oplysninger, skal den offentlige myndighed træffe en afgørelse om, hvorvidt oplysningerne skal slettes eller rettes. Meddeles afgørelsen skriftligt, og giver den ikke parten fuldt ud medhold, skal den:

o begrundes

o og ledsages af en klagevejledning.

Reglerne om begrundelse skal sikre, at afgørelsesgrundlaget er sagligt og fyldestgørende, og at parten bedre forstår afgørelsen og giver vedkommende mulighed for at vurdere sine klagemuligheder.

Og det er reel også det som datatilsynet allerede har pålagt SKAT i sagen, et forhold som SKAT har nægtet at følge. Se side 10, 4. afsnit og side 9, 1., 2. og 3. afsnit., hvor SKAT begynder at komme med en forklaring om hvad jeg mener og det må jeg sige, dette er en interessant udlægning, at begynde at kommentere hvad modparten mener, i stedet for at svare på det som sagen drejer sig om.

Det drejer sig her om følgende oplysninger, som SKAT har fremsat i deres skrivelse af 25. januar 2016. her:

1) SKAT skriver, at vi har anmodet dem om at behandle indkomståret 2006

2) [finans1] vil ikke ændre hæftelsesforholdet på lånet til [navn udeladt]

3) [finans1] har derfor siden 2002 indberettet renterne på [person5], selv om han ikke mere ejer ejendommen.

4) Den omstændighed, at [person5] betaler terminsudgiften, alene må anses for at være aftale mellem ham og [navn udeladt], omkring udredning af husleje.

5) At [person5] har overfor SKAT tilkendegivet, at det er [navn udeladt], der har gælden

og den tilhørende renteudgift - jf. brev af 14.6.2006.

Det skal her bemærkes, at dette er delvis korrekt, men det er ikke korrekt i den kontekst som det er fremsat. Det er tale om, at jeg har oplyst, at [navn udeladt], har renteudgiften, i den periode, hvor han stod som ejer for ejendommen. Og som altså er en per-ode, der falder uden for den periode, som sagen her drejer sig om og det er den periode, som skrivelsen, af 14. juni 2006, refererer til.

For indkomståret 2005, notat fra landsskatteretten, af 28. juni 2007, hvor [navn udeladt] fra (SKAT [by2], udtaler sig til landsskatteretten, se bilag b, side 26, her for følgende forhold:

6) At [navn udeladt] har fået godkendt rentefradraget for gælden.

7) At det underskrevne skøde aldrig blev tinglyst.

8) Samt at parterne hele tiden over for SKAT påberåber sig dets gyldighed.

Sagen drejer sig reelt om indkomstårene 2000 og 2001 og en afgørelse af 31. maj 2006, fra landsskatteretten. Men SKAT, Inddrivelse, Personrestancer, [by3], vælger at behandle indkomståret 2006, i forhold til en afgørelse fra landsskatteretten også fra 2006 og det må jo siges også at være ret interessant.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes det, at Landsskatteretten ikke kan behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har begået en sådan fejl.

SKATs afgørelse af 8. marts 2016 vedrører aktindsigt, og det er alene det forhold, Landsskatteretten har foretaget en prøvelse af.

Landsskatteretten er således ikke klageinstans for Datatilsynets brev af 31. maj 2016, hvor tilsynet oversendte en henvendelse fra klageren til SKAT med henblik på, at SKAT kunne tage stilling til klagen i forhold til persondatalovens regler.

Det følger af forvaltningslovens § 2, at loven gælder for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Klageren har den 7. oktober 2015 klaget til Borger- og retssikkerhedschefen over SKAT / sagsbehandlingen i SKAT. Borger- og retssikkerhedschefen har sendt henvendelsen til besvarelse i SKAT, der har oprettet en sag med journal nr. [...] vedrørende klagen. Efterfølgende har klageren anmodet om aktindsigt i sagen.

Behandlingen af klage over sagsbehandlingen er ikke omfattet af begrebet ”truffet afgørelse”, idet der ikke er tale om en forvaltningsakt, der går ud på at bestemme, hvad der skal være gældende ret.

Klagerens anmodning om aktindsigt er derfor ikke omfattet af forvaltningsloven.

Klagerens anmodning om aktindsigt skal herefter behandles efter offentlighedslovens bestemmelser.

Hovedreglen om retten til aktindsigt fremgår af offentlighedslovens § 7, der har følgende ordlyd:

”Enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser

1) alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og

2) indførsler i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v., gælder først fra dagen efter afsendelsen af dokumentet. ”

SKAT har udleveret sagens dokumenter vedrørende SKATs journal nr. [...] med undtagelse af følgende aktnumre:

Akt nr. 3, 6, 9 og 16 med henvisning til, at der ikke er tale om egentlige skriftlige dokumenter.

Akt nr. 7, 8, 15 og 17 med henvisning til, at der er tale om interne arbejdsdokumenter omfattet af offentlighedslovens § 23, stk. 1

Landsskatteretten har gennemgået de omhandlede dokumenter.

Forsendelseslogger

Akt 3, 6, 9 og 16 er automatisk dannede forsendelseslogger.

På baggrund af klagerens oplysninger på retsmødet lægges det til grund, at klageren har fået aktindsigt i forsendelsesloggerne.

Klageren har herefter ikke nogen retlig interesse i at få behandlet klagen på dette punkt, og denne del af klagen afvises derfor.

Interne dokumenter

Akt nr. 7, 8, 15 og 17 er interne dokumenter, som ikke er omfattet af retten til aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1.

Landsskatteretten har endvidere konstateret, at de omhandlede dokumenter ikke indeholder oplysninger om sagens faktiske grundlag, der er relevante for sagen, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt i de ovenfor nævnte aktnumre.

Det fremgår af offentlighedslovens § 14, stk. 1, at det i forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal overvejes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang, end hvad der følger af offentlighedslovens §§ 23-25.

SKAT har i udtalelsen i forbindelse med klagen foretaget en sådan afvejning af de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, og den berettigede interesse, klageren må antages at have i, at anmodningen om aktindsigt imødekommes. SKAT har på den baggrund ikke fundet grundlag for at udlevere de pågældende dokumenter.

Landsskatteretten har ikke fundet grundlag for en ændret bedømmelse af SKATs afvejning.

Det er derfor med rette, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om aktindsigt efter principperne om meroffentlighed.

SKATs afgørelse stadfæstet således for så vidt angår de interne dokumenter.