Kendelse af 31-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Virksomhedens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
A-skat | |||
For indkomståret 2009 | 115.438 kr. | 0 kr. | 115.438 kr. |
For indkomståret 2010 | 222.440 kr. | 0 kr. | 222.440 kr. |
For indkomståret 2011 | 909.517 kr. | 0 kr. | 909.517 kr. |
For indkomståret 2012 | 283.574 kr. | 0 kr. | 223.173 kr. |
AM-bidrag | |||
For indkomståret 2009 | 16.730 kr. | 0 kr. | 16.730 kr. |
For indkomståret 2010 | 35.168 kr. | 0 kr. | 35.168 kr. |
For indkomståret 2011 | 143.797 kr. | 0 kr. | 143.797 kr. |
For indkomståret 2012 | 44.834 kr. | 0 kr. | 35.284 kr. |
Virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], blev drevet i indkomstårene 2008-2012. Fra 1. oktober 2008 og frem til 3. september 2009 med branchekode 532000 ”Andre post- og kurertjenester” og herefter med branchekode 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”.
Under virksomhedens cvr-nr. forpagtede indehaveren i indkomstårene 2008-2012 en cykelforretning med både reparationer og salg af nye cykler og dele hertil.
Under virksomhedens cvr-nr. drev indehaveren i indkomstårene 2008-2012 desuden virksomhed som vognmand og udførte alene arbejde for virksomheden [virksomhed2]. Virksomheden har været på kontrakt med [virksomhed2] siden indkomståret 2008.
Virksomheden er alene registreret med en momsforpligtelse siden 2008.
Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomstårene 2009-2011 havde en samlet omsætning på henholdsvis 633.444 kr., 569.781 kr. og 1.906.971 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et samlet resultat før renter på henholdsvis 222.001 kr., 7.550 kr. og -42.480 kr.
Cykelforretningen generede kun et lille overskud, mens vognmandsforretningen stod for omkring ¾ af virksomhedens omsætning.
Virksomhedens indehaver har overfor SKAT oplyst, at han selv passede cykelforretningen og havde indgået aftale med andre vognmænd til opfyldelse af kørselsaftalen med [virksomhed2].
Virksomhedens indehaver har for indkomstårene 2009-2012 fratrukket fremmed arbejde, derved at han har trukket en avance ud på kontrakten med [virksomhed2], hvorefter han har betalt en underleverandør for at bringe ydelserne fra [virksomhed2] ud.
Af virksomhedens årsrapporter for indkomstårene 2009-2011 fremgår det, at omkostninger til fremmed arbejde har været på henholdsvis 167.301 kr., 351.684 kr. og 1.427.874 kr. ekskl. moms.
SKAT har med baggrund i materiale indhentet fra virksomhedens indehaver for indkomstårene 2009-2011 opgjort, at omkostninger til fremmed arbejde har været på henholdsvis 209.127 kr., 439.605 kr. og 1.797.464 kr. inkl. moms.
For afgiftsperioden 1. kvartal 2012 havde virksomhedens indehaver endnu ikke angivet moms på tidspunktet for SKATs afgørelse den 1. oktober 2012. SKAT har med udgangspunkt i kreditnotaer modtaget fra [virksomhed2] opgjort, at virksomheden for 1. kvartal 2012 havde en omsætning på 560.423 kr. inkl. moms.
SKAT har anset virksomhedens indehaver som værende i et arbejdsgiverforhold til de personer, der har kørt for virksomheden til opfyldelse af kontrakten med [virksomhed2]. Som følge heraf har SKAT anset udgifter til fremmed arbejde for indkomstårene 2009-2011 og hele omsætningen for 1. kvartal 2012 for reelt at udgøre udgifter til løn til ansatte i virksomheden.
SKAT har opgjort virksomhedens lønudgifter for indkomstårene 2009-2012 til følgende beløb:
2009 | 209.127 kr. |
2010 | 439.605 kr. |
2011 | 1.797.464 kr. |
2012 | 560.423 kr. |
SKAT har konstateret, at virksomheden ikke har været registeret for pligterne A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, ligesom der ikke er indeholdt eller betalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden juni 2009 til og med marts 2012.
SKAT har over for virksomhedens indehaver oplyst, at virksomheden vil få fradrag for den A-skat, som virksomheden ikke har indeholdt som arbejdsgiver, såfremt virksomhedens indehaver oplyser, hvem der har arbejdet for virksomheden.
SKAT har forhøjet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2009-2012 til følgende:
2009 | |
Skønsmæssig forhøjelse af A-skat | 115.438 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af AM-bidrag | 16.730 kr. |
2010 | |
Skønsmæssig forhøjelse af A-skat | 222.440 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af AM-bidrag | 35.168 kr. |
2011 | |
Skønsmæssig forhøjelse af A-skat | 909.517 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af AM-bidrag | 143.797 kr. |
2012 | |
Skønsmæssig forhøjelse af A-skat | 283.574 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af AM-bidrag | 44.834 kr. |
SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
Du er pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag i eventuelle ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslov § 7, blot har du ikke været registreret for denne pligt over hovedet.
SKAT har, eftersom du ikke har indeholdt A-skatter og AM-bidrag, beregnet et skønsmæssigt til svar på disse, jævnfør opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Der skal indeholdes 8 % i arbejdsmarkedsbidrag for hvert år.
For indkomståret 2009 skal der indeholdes 60 % i A-skat af lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag, og for hvert af de efterfølgende år skal der indeholdes 55 % i A-skat efter arbejdsmarkedsbidrag.
AM-bidrag | A-skat | |
2009 | 16.730 kr. | 115.438 kr. |
2010 | 35.168 kr. | 222.440 kr. |
2011 | 143.797 kr. | 909.438 kr. |
2012 | 44.834 kr. | 283.574 kr. |
Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslov § 15 hæfter du for A-skat og AM-bidrag af de ansattes løn, hvorfor vi har forhøjet dig med beløbene ovenfor her.
SKAT ikke har kendskab til hvem der har været ansat i virksomheden, idet der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort. Det er SKATs opfattelse, at du ikke selv har kunnet udføre arbejdet selv, blot har vi ikke kunnet identificere de personer der står anført på kreditnotaerne fra [virksomhed2].
I takt med at du fremkommer med oplysningerne på dine ansatte, og hvilken løn det er de har kørt ind, bliver der indrømmet nedsættelse af forhøjelsen på A-skat og AM-bidrag.
(...)”
Virksomhedens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at SKATs skønsmæssige forhøjelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2009-2012 nedsættes til 0 kr.
Subsidiært har virksomhedens repræsentant nedlagt påstand om, at SKATs beregningsmetode til beregning af A-skat er forkert.
Virksomhedens repræsentant har til støtte for påstandene anført følgende:
” [person1]’s opfattelse:
1. | Vi er enige med Skat i, at [person1] er rette indkomstmodtager |
2. | Men vi er uenige Skat i at kontrakten s bestemmelser hindrer [person1] i at gennemføre aftalen ved kontrahering med andre vognmænd. Og det derfor i relation til [person1] er vognmændene rette indkomstmodtagere. |
3. | At udbringningen er sket i [person1] leasede biler skyldes dels, at det skal fremgå af de biler der kører for [virksomhed2] skal bære [virksomhed2]’ navn m.v. og dels at leasingkontrakter ikke er det nemmeste at slippe ud af. |
4. | Det er [person1]’s opfattelse at [virksomhed2] i de 4 år som skatteopgørelsen vedrører ikke kan have været uvidende om, hvorledes [person1] har opfyldt sin kørselsaftale. |
[person1] Konklusion
1.[person1] fastholder således at aftalen med [virksomhed2] er korrekt opfyldt ved hjælp af selvstændige vognmænd.
(...)
2.Navnlig fordi
2.1 [virksomhed2] stiltiende har anerkendt ordningen.
2.2 Og at der efter vor opfattelse ikke foreligger eventuelle skriftlige godkendelser fra [virksomhed2] af enkeltpersoner.
2.3 Og at [person1] ikke har haft mulighed for på grund af sin nødvendige tilstedeværelse i cykelforretningen- i væsentligt omfang – at kunne lede og fordele udbringningsopgaverne.
2.4 Rette indkomstmodtager er i relation til [virksomhed2] - [person1] og i relation til [person1] de enkelte vognmænd.
3. Subsidiært vedrørende ”A-Skatte-træk” er A-skatten beregnet som 60 % af beregningsgrundlaget og efter vor opfattelse er skats beregningsmetode forkert.
I Byrettens dom af 25. januar 2011 SKM2011.177.BR vedrørende et tilsvarende problem, blev 60-procentsreglen accepteret fordi, vederlaget skulle betales pr. måned og ydes for en bestemt daglig arbejdstid og at arbejdstageren ikke påtog sig nogen helst økonomisk risiko i forhold til den kunde, der fik arbejdet udført.
I [person1]´s sag Havde de enkelte vognmænd ingen fast arbejdstid og ved misligholdelse ikke krav på betaling.
(...)”
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der for indkomstårene 2009 og 2010 indeholdes 60 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7 (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005), mens der for indkomstårene 2011 og 2012 skal indeholdes 55 % af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7 (lov nr. 521 af 12. juni 2009 om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love, § 1, nr. 17).
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb. Det fremgår af kildeskattelovens § 69.
Det fremgår af arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 3 og 7 (bekendtgørelse nr. 961 af 25. september 2008 af lov om arbejdsmarkedsbidrag), at personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter denne lov. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget.
Af arbejdsmarkedsbidragslovens § 9, stk. 1, fremgår det, at arbejdsgivere her i landet, der har ansatte omfattet af § 7, stk. 1, er bidragspligtige af indbetalinger, som ikke kan henføres til den enkelte ansatte.
Den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde arbejdsmarkedsbidrag eller indeholder det med et for lavt beløb, er over for told- og skatteforvaltningen umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre den pågældende godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed. Det fremgår af § 15, stk. 2, i arbejdsmarkedsbidragsloven.
Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår det, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Virksomheden har ikke anset sig som værende arbejdsgiver og har derfor ikke indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for perioden juni 2009 til og med marts 2012.
Idet Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at der foreligger et arbejdsgiverforhold mellem virksomheden og de personer, der kørte for virksomheden, havde virksomhedens indehaver pligt til at foretage indeholdelse af foreløbig A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Da SKAT ikke har været bekendt med, hvem der har været ansat i virksomheden og ikke har kunnet identificere de personer, der står anført på kreditnotaerne fra [virksomhed2], har SKAT været berettiget til at fastsætte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skønsmæssigt efter opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Indkomstårene 2009-2011
Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs afgørelse, hvormed udgifter til fremmed arbejde skal anses som løn til ansatte i virksomheden. Lønudgifterne udgjorde for indkomstårene 2009-2011 henholdsvis 209.127 kr., 439.605 kr. og 1.797.464 kr. inkl. moms.
Idet arbejdsmarkedsbidraget skal beregnes som 8 % af de opgjorte beløb for indkomstårene 2009-2011, skal virksomheden for indkomstårene 2009-2011 betale henholdsvis 16.730 kr., 35.168 kr. og 143.797 kr. i manglende indeholdt arbejdsmarkedsbidrag for de ansatte i virksomheden.
Idet SKAT for indkomståret 2009 har beregnet A-skat til 60 % af lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag og for indkomstårene 2010-2012 har beregnet A-skat til 55 % af lønnen efter arbejdsmarkedsbidrag, anses SKATs beregninger for korrekte, og virksomheden hæfter derfor for manglende indeholdt A-skat for indkomstårene 2009-2011 med henholdsvis 115.438 kr., 222.440 kr. og 909.517 kr.
SKATs afgørelse stadfæstes derfor for indkomstårene 2009-2011.
Indkomståret 2012
SKAT har anset hele omsætningen i virksomheden for 1. kvartal 2012 på 560.423 kr. som lønudgifter for perioden og har derfor beregnet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af det fulde beløb.
Virksomhedens indehaver har ikke fremlagt årsregnskab for 2012 eller en opgørelse over lønudgifter for 1. kvartal 2012. Landskatteretten finder derfor, at de lønudgifter, der danner grundlag for beregning af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for 1. kvartal 2012, skal fastsættes skønsmæssigt.
Landsskatteretten finder, at den mest hensigtsmæssige måde til beregning af lønudgifter for 1. kvartal 2012 er ved at beregne det procentvise gennemsnit af, hvad udgifter til løn for indkomstårene 2009-2011 var i forhold til virksomhedens omsætning i samme periode og herefter beregne lønudgifterne ud fra virksomhedens omsætning for 1. kvartal 2012.
Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende fastsat virksomhedens lønudgifter for indkomstårene 2009-2011 til henholdsvis 209.127 kr., 439.605 kr. og 1.797.464 kr. inkl. moms.
Lønudgifterne sat i forhold til virksomhedens omsætning for indkomstårene 2009-2011 kan opgøres til følgende:
Lønudgifter | Omsætning | ||
2009 | 209.127 kr. | 633.444 kr. | |
2010 | 439.605 kr. | 569.781 kr. | |
2011 | 1.797.464 kr. | 1.906.971 kr. | |
Gennemsnit | 2.446.196 kr. | 3.110.196 kr. | 78,7 % |
For 1. kvartal 2012 var lønudgifter og dermed grundlaget for beregning af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat derfor på (560.423 kr. * 78,7 %) 441.053 kr.
Virksomhedens pligtige arbejdsmarkedsbidrag udgjorde 8 % af lønudgifterne og var derfor 35.284 kr., som virksomheden derfor hæfter for.
A-skat skal beregnes som 55 % af lønudgifterne, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, og virksomheden skulle derfor betale 223.173 kr. i manglende indeholdt A-skat, som virksomheden derfor hæfter for.
SKATs afgørelse for 1. kvartal 2012 skal derfor nedsættes således, at arbejdsmarkedsbidraget udgør 35.284 kr., og A-skat udgør 223.173 kr.