Kendelse af 28-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022

Journalnr. 16-1583888

Klagen skyldes, at SKAT har svaret ”nej” til følgende spørgsmål:

”Kan det bekræftes, at [virksomhed1] K/S’ salg af den faste ejendom er momsfrit?”

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, således at spørgsmålet afvises.

Faktiske oplysninger

Selskabets repræsentant indgav anmodningen om det bindende svar den 25. april 2016.

Af de faktiske forhold i det bindende svar fremgår der følgende:

”...

I anmodningen om bindende svar har I oplyst følgende:

Selskabet ejer ejendommen beliggende [adresse1] 18, [by1], del nr. 2 af matr.nr. [...1][by1] By, [by1]. Ejendommen med tilhørende grund skal overdrages til [virksomhed2].

Ejendommen består af 4 bygninger på i alt ca. 2.300 m2, med tilhørende grund. Bygningerne er i momsmæssig henseende ”gamle bygninger” opført før 2011, og der er ikke foretaget til- og ombygninger siden reglerne om momspligt på ”nye ejendomme” trådte i kraft med virkning fra 1. januar 2011.

[virksomhed1] K/S har overtaget ejendommen i november 2013. Grundarealet er på 4.368 m2 heraf 88 m2 vej. Bygningerne har tidligere været anvendt til autohandel/autoværksted, men har stået tomme i hele ejertiden.

[virksomhed1] K/S har købt ejendommen med henblik på videresalg.

[virksomhed1] K/S har den 12. oktober 2015 indgået betinget købsaftale med [virksomhed2] om overdragelse af ejendommen beliggende [adresse1] 18, [by1].

[virksomhed1] K/S foretager og afholder omkostningerne til nedbrydning af eksisterende bygninger på ejendommen. [virksomhed1] K/S er berettiget til at lade mur placeret ind mod naboejendommene blive stående.

Endvidere fremgår det bl.a. følgende af købsaftalen:

Overtagelsestidspunktet er den 1. april 2016, men overtagelsestidspunktet kan dog udskydes til den 1. i måneden efter, hvis en række betingelser stillet af [virksomhed2] ikke er opfyldte.

Aftalen er betinget af, at der vedtages en lokalplan, der muliggør indretning af i alt. ca. 6.000 m2 boliger iht. BR10 på ejendommen.

Aftalen er betinget af, at [kommunen] meddeler tilsagn om støtte til opførelse af ca. 2.000 m2 bruttoetageareal boliger iht. BR10 på ejendommen i form af godkendt skema A.

Hvis der konstateres forurening på grunden afhjælper sælger dette, således der kan meddeles byggetilladelse til anvendelse til boliger.

Som bilag til anmodningen om bindende svar, har I indsendt kopi af betinget købsaftale, samt tillæg til denne.

Ifølge Erhvervsstyrelsens registreringer, er [virksomhed1] K/S registreret under branchenummer 68 10 00 ”Køb og salg af egen fast ejendom”. Selskabet er registreret med startdatoen 9. december 2013, og selskabet er registreret for moms fra samme dato.

Ifølge selskabets årsrapport for 2014, er virksomhedens formål at drive virksomhed med køb, drift og salg af fast ejendom samt anden i forbindelse hermed stående virksomhed.

Note 3 i årsrapporten vedrører varebeholdningen for [virksomhed1] K/S, hvori det angives, at aktiv indregnet under fremstillede varer og handelsvarer omfatter ejendommen [adresse1] 18 – 20, [by1].

[virksomhed1] K/S ejer ifølge SKATs ejendomsoplysninger ikke anden fast ejendom end ejendomsnummer [...], matrikel nummer [...1], [by1]. Ejendommen med husnumrene [adresse1] 18 – 20, består af beboelses- og forretningsejendom og et teknisk anlæg og har et vurderet areal på 5.076 m².

(...)”

Af den betingede købsaftale underskrevet af selskabet og køberen henholdsvis den 12. oktober 2015 og den 7. oktober 2015 fremgår der bl.a. følgende:

”...

2 EJENDOMMEN

2.1 Ejendommen, der overdrages, betegnes som delnr. 2 af matr.nr. [...1][by1] By, [by1], beliggende [adresse1], [by1] af ca. areal 4368 m² heraf 88 m² vej som indtegnet på det som bilag 1vedlagte rids.

2.2 Sælger garanterer, at der ikke er forurening på grunden samt tillige ej heller på nabogrunden matr.nr. [...2][by1] By, [by1], beliggende [adresse1], [by1], som hindrer anvendelse af ejendommen til opførelse af boliger.

Såfremt der konstateres forurening, der forhindrer dette, afhjælpes eller indkapsles dette for sælgers regning i et sådant omfang, at der kan meddeles byggetilladelse til anvendelse til boliger.

Sælger igangsætter først forureningsafhjælpningen efter, at samtlige købers betingelser er opfyldt eller frafaldet af køber, hvorfor forureningsafhjælpningen også kan ske efter overtagelsesdagen og frem til en måned efter Købers modtagelse af byggetilladelse.

2.3 Sælger foretager og afholder omkostningerne til nedbrydning af eksisterende bygninger på ejendommen samt tillige på ejendommen matr.nr. [...2][by1] By, [by1], beliggende [adresse1], [by1] herunder evt. ledninger i form af kloakledninger, elledninger, vandledninger, olietanke og evt. andre installationer. Sælger er berettiget til at lade mur placeret ind mod naboejendommene [adresse1] 16 og [adresse2] 5 blive stående.

Sælger igangsætter først nedbrydningen efter, at samtlige købers betingelser er opfyldt eller frafaldet af køber, hvorfor nedbrydningen også kan ske efter overtagelsesdagen.

...

5 OVERTAGELSE

5.1 Ejendommen overtages den 1. april 2016. Hvis købers betingelser i pkt. 7.1 ikke er opfyldte pr. 1. april 2016, udskydes overtagelsesdagen til d. 1. i måneden efter, at alle købers betingelser i pkt. 7.1 er opfyldte eller frafaldet.

5.2 Overtagelsesdagen er skæringsdag for de på ejendommen påløbende udgifter. Saldo på skæringsopgørelsen betales kontant efter påkrav.

5.3 Indtil selvstændig skatteansættelse har fundet sted, bærer køber en forholdsmæssig andel af stamejendommens udgifter vedrørende skatter og afgifter. Ejendomsskat refunderes i henhold til endeligt fordelingstal.

6 KØBESUM

6.1 Købesummen inkl. moms opgøres som kr. 9.600.000,00 med fradrag af den kontante købesum, som køber må betale ejeren af ejendommen matr.nr. [...2][by1] By, [by1], beliggende [adresse1] 22, [by1] for erhvervelse af denne ejendom, idet fradraget dog maksimalt kan udgøre kr. 1.000.000,00. Købesummen vil således som minimum udgøre kr. 8.600.000,00 inkl. moms. Sælger er berettiget til på købers vegne at forhandle og fremlægge købsaftale mellem ejeren af matr.nr. [...2][by1] By, [by1], beliggende [adresse1] 22, [by1] og køber til købers godkendelse.

Da parterne forventer, at matr.nr. [...2][by1] By, [by1], beliggende [adresse1] 22, [by1] kan erhverves for kr. 500.000,00, er købesummen for ejendommen foreløbigt op gjort til kr. 7.280.000,00 ekskl. moms eller i alt kr. 9.100.000,00 inkl. moms.

Købesummen opgøres endeligt straks efter, at der er indgået aftale om køb af ejendommen matr.nr. [...2][by1] By, [by1], beliggende [adresse1] 22, [by1] mellem ejeren af denne ejendom og køber.

6.2 Køber er forpligtet til senest på overtagelsesdagen at deponere købesummen inkl. moms i sælgers bank.

Momsen af købesummen frigives pr. overtagelsesdagen til sælgers frie disposition til brug for sælgers indbetaling af momsen til SKAT. Køber meddeles transport i sælgers krav på tilbagebetaling af moms i tilfælde af, at handlen måtte bortfalde uanset grund.

Restkøbesummen frigives til sælger, når der foreligger tinglyst endeligt skøde til køber uden præjudicerende retsanmærkninger. Dog står kr. 350.000,00 af restkøbesummen deponeret indtil, der er udstedt § 8 tilladelse til ændret anvendelse til boliger, jf. jordforureningsloven, eller det på anden måde er dokumenteret, at forureningen er afhjulpet eller indkapslet i et sådant omfang, at ejendommen lovligt kan afvendes til boliger.

6.3 Ejendommen overdrages ubehæftet.

7 BETINGELSER OG FULDMAGT

7.1 Nærværende handel er fra købers side betinget af, at

1)	Nærværende købsaftale godkendes af [kommunen] i dennes egenskab af tilsynsmyndighed for køber,

2)	Der endeligt vedtages en lokalplan, der muliggør opførelse af i alt ca. 6.000 m² bruttoetageareal boliger opgjort iht. BR10 på ejendommen,

3)	Køber indgår aftale om erhvervelse af ejendommen matr.nr. [...2][by1] By, [by1], beliggende [adresse1] 22, [by1] mod betaling af en kontant købesum på ikke over kr. 1.000.000,00, og

4)	[kommunen] meddeler tilsagn om støtte til opførelse af i alt ca. 2.000 m²bruttoetageareal boliger opgjort iht. BR10 på ejendommen i form af godkendt skema A. Køber er forpligtet til at indsende behørig ansøgning om skema A umiddelbart efter endelig vedtagelse af lokalplan.

(...)”

Af et tillæg til købsaftalen dateret 13. april 2016 fremgår der bl.a. følgende:

”...

1 EJENDOMMEN

1.1 Køber har meddelt sælger, at køber ønsker at gennemføre nærværende overdragelse uanset, at det ikke er lykkedes køber at erhverve ejendommen [adresse1] 22, [by1], og køber frafalder derfor herved endegyldigt sin betingelse anført i købsaftalens pkt. 7.1, nr. 3.

1.2 Samtlige sælgers forpligtelser i relation til ejendommen [adresse1] 22, [by1] bortfalder herved.

1.3 Køber forpligter sig til at indsende behørig ansøgning om skema A senest d. 30. juni 2016.

2 KØBESUM

2.1 Købesummen inkl. evt. moms reduceres som følge af ovenstående med i alt kr. 750.000,00.

Parterne er enige om, at købesummen inkl. evt. moms herefter udgør kr. 8.850.000,00. Det er sælgers opfattelse, at overdragelsen ikke er momspligtig, idet ejendommen ikke har været anvendt til momspligtig virksomhed. I det omfang SKAT måtte være af en anden opfattelse og måtte få endeligt medhold heri, er parterne enige om, at købesummen stor kr. 8.850.000,00 er inkl. moms.

2.2 Køber er forpligtet til senest d. 15. maj 2016 at fremsende købers pengeinstituts hensigtserklæring om at ville finansiere købers erhvervelse af ejendommen.

3 BETINGELSER

3.1 Som en yderligere betingelse er nærværende handel fra købers side betinget af, at køber opnår tilsagn om finasiering af købet.

Nærværende betingelse bortfalder, såfremt køber ikke skriftligt har gjort den gældende senest d. 15. maj 2016.

(...)”

Under sagens behandling ved SKAT oplyste repræsentanten bl.a. følgende:

”...

Der er inden overdragelsestidspunktet anmeldt nedrivning på ejendommen, og der er inden overdragelsestidspunktet påbegyndt en delvis nedrivning af ejendommen.

[virksomhed1] K/S har i ejertiden ikke anvendt bygningerne til momspligtige aktiviteter, idet de har stået tomme.

(...)”

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har selskabets repræsentant fremlagt skødet for ejendommen, hvoraf der fremgår, at ejendommen blev overdraget til køberen den 1. juni 2016.

SKATs afgørelse

SKAT har svaret ”nej” til det stillede spørgsmål.

SKAT har som begrundelse herfor anført følgende:

”...

Der skal tages stilling til, om der momsretlig er tale om levering af en byggegrund eller om der er foreligger levering af ”gamle” bygninger.

Ifølge momslovens § 4, jf. § 3, skal der betales moms af levering af varer og ydelser, der mod vederlag leveres af en afgiftspligtig person her i landet. Undtaget herfra er bl.a. levering af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Fritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 9 omfatter dog ikke:

a)	levering af en ny bygning eller ny bygning med tilhørende jord, samt

b)	levering af en byggegrund uanset om den er byggemodnet, samt særskilt levering af en bebygget grund.

Af § 54 i bekendtgørelsen til momsloven fremgår følgende (uddrag):

Ved begrebet bygning i lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a, forstås grundfaste konstruktioner, som er færdiggjorte til det formål, de er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning.

Stk. 2. En bygning, jf. stk. 1, er ny, inden første indflytning. En bygning er også ny på dagen for første levering efter indflytning, hvis leveringen sker mindre end fem år efter dagen for bygningens færdiggørelse. [...]

Af samme bekendtgørelses § 56, stk. 1, fremgår det videre, at:

Ved en byggegrund i lovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse

I sag C-461/08, Don Bosco, afgjorde EU-domstolen, at levering af en grund, hvor der endnu står en gammel bygning, som skal rives ned, for at der i dens sted kan opføres en ny bebyggelse, og hvis nedrivning med henblik herpå, som sælgeren har påtaget sig at udføre, allerede er påbegyndt før nævnte levering, ikke er omfattet af fritagelsen for moms af levering af fast ejendom.

En sådan levering og en sådan nedrivning udgør én enkelt transaktion, der som helhed betragtet er levering af en ubebygget grund, og ikke af den eksisterende bygning med tilhørende jord. Det blev tillagt vægt, at det økonomiske formål med sælgers handlinger var at tilvejebringe en grund, der var klar til at blive bebygget.

I sag C-543/11, Maasdriel, præmis 36, lægger EU-domstolen ved vurderingen af, om der er tale om en byggegrund vægt på, om det på baggrund af en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder på leveringstidspunktet, herunder parternes hensigter, forudsat at de kan understøttes ved objektive beviselementer, fremgår, at den omhandlede grund på leveringstidspunktet faktisk var beregnet til at blive bebygget.

I sag C-543/11, Maasdriel, præmis 32, og sag C-326/11, J.J.Komen, præmis 33, udtaler EU-domstolen, at parternes erklærede hensigt vedrørende pligten til at betale moms af en transaktion skal tages i betragtning i forbindelse med en samlet vurdering af transaktionens omstændigheder under forudsætning af, at de understøttes af objektive beviselementer.

Herudover har EU-domstolen i bl.a. C-461/08, Don Bosco, præmis 39, henvist til, at momsfritagelserne skal fortolkes strengt, da de udgør undtagelser fra det almindelige princip om, at moms opkræves af enhver levering af goder, der udføres mod vederlag af en afgiftspligtig person.

Skatterådet har i flere bindende svar vurderet om, der momsretligt forelå levering af en byggegrund eller "gamle" bygninger, jf. SKM2010.745.SR, SKM2012.416.SR, SKM2012.505.SR, SKM2012.640.SR, SKM2012.718.SR, SKM2013.160.SR, SKM2013.215.SR, SKM2013.309.SR, SKM2013.824.SR, SKM2014.177.SR, SKM2014.247.SR, SKM2014.496.SR, SKM2014.554.SR, SKM2015.234.SR og SKM2015.538.SR.

I SKM2010.745.SR bekræftede Skatterådet, at denne anmodnings spørgers salg efter den 1. januar 2011 af tre ejendomme, der alle tre var bebygget, var at anse som salg af "gamle" bygninger med tilhørende jord med deraf følgende momsfrihed, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

Det blev i den konkrete sag forudsat, at spørgeren ikke i forbindelse med salget af ejendommene var involveret i nedrivning eller genopbygning/ombygning af de eksisterende bygninger på ejendommene samt, at det ikke af salgsaftalen fremgik, at bygningerne erhverves med henblik på nedrivning af køber.

Det fremgår af SKM2012.718.SR, at salg af ”gamle bygninger” er momsfritaget. Det gælder dog ifølge praksis ikke, hvis spørger i forbindelse med salget af ejendommen er involveret i nedrivning eller genopbygning/ombygning af de eksisterende bygninger og det direkte fremgår af overdragelsesaftalen, at bygningerne erhverves med henblik på nedrivning af køber. Denne praksis fremgår således bl.a. af Skatterådets afgørelser i SKM2010.745.SR og SKM2012.505.SR.

Videre fremgår det, at den momsmæssige vurdering omkring, hvorvidt der foreligger en byggegrund eller gamle bygninger ikke udelukkende beror på om eksisterende bygninger nedrives af sælger eller køber - eller hvorvidt de nedrives før eller efter ejendomsoverdragelsen. Afgørelsen beror på en objektiv vurdering af parternes hensigt ved den konkrete ejendomsoverdragelse, således som den er formuleret i overdragelsesaftalen, jf. også Don Bosco-sagen (C-461/08).

Ligeledes i SKM2013.215.SR, som I også har henvist til, kan Skatterådet ikke bekræfte, at der er tale om salg af en gammel bygning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, men i stedet salg af en byggegrund, idet sælger inden salgstidspunktet havde indhentet kommunens tilladelse til nedrivning af bygningen, havde ansøgt om byggetilladelse, havde opsagt ejendommens lejemål, samt at det fremgik af købsaftalen, at ejendommen af køber blev erhvervet med henblik på opførelse af lejligheder og videresalg heraf.

[virksomhed1] K/S har klargjort en udstykning af et delområde 2 fra matrikelnummer [...1], [by1] By. Delområde 2 udgør ca. 4.368 m²af matrikelnummer [...1]’s oprindelige 5.076 m². Selskabet vil forestå nedrivning af de eksisterende bygninger på delområdet, og køber [virksomhed2] påtænker nyopførelse af 40 boliger på delområdet.

I nærværende sag er købsaftalen betinget af, at køber opnår godkendelse til almennyttige boliger. Aftalen er ligeledes betinget af, om lokalplanen, som muliggør projektet, vedtages af kommunen.

SKAT har tillagt det vægt, at det fremgår som betingelse for handlen, at der endeligt vedtages en lokalplan, der muliggør opførelse af købers projekt. Samt at der opnås godkendelse i form af skema A.

Ejendommen er således på leveringstidspunktet beregnet til at blive bebygget og skal dermed anses for en byggegrund, idet det fremgår af købsaftalen, at såfremt betingelserne ikke opfyldes, bortfalder købsaftalen.

SKAT finder på denne baggrund ikke, at ejendommen overdrages med henblik på købers benyttelse af de eksisterende bygninger, men med henblik på, at køber kan gennemføre sit projekt.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] K/S vælger at levere en byggegrund ved at forestå nedrivningen af de eksisterende bygninger, og afhjælpe eventuel forurening på grunden. Skatterådet har i flere bindende svar lagt vægt på, om sælger i forbindelse med salget af en ejendom er involveret i nedrivning eller genopbygning/ombygning af de eksisterende bygninger. Denne praksis fremgår således bl.a. af Skatterådets afgørelser i SKM2010.745.SR, SKM2012.505.SR og SKM2012.718.SR.

Ligesom SKATs opfattelse af, at der er tale om levering af en byggegrund, underbygges af den objektive hensigt i købsaftalen, da det fremgår, at købers hensigt er, at opføre boliger på arealet. Det fremgår videre i SKM2012.718.SR, at den momsmæssige vurdering omkring, hvorvidt der foreligger en byggegrund eller gamle bygninger ikke udelukkende beror på om eksisterende bygninger nedrives af sælger eller køber - eller hvorvidt de nedrives før eller efter ejendomsoverdragelsen. Afgørelsen beror på en objektiv vurdering af parternes hensigt ved den konkrete ejendomsoverdragelse, således som den er formuleret i overdragelsesaftalen, jf. også Don Bosco-sagen (C-461/08).

Da afståelsen af ejendommen delnr. 2 af matrikelnr. [...1], [by1] By anses som levering af en byggegrund, skal det vurderes om spørgeren [virksomhed1] K/S ved salget udøver økonomisk virksomhed omfattet af momsloven, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og 10.

Artikel 9, stk. 1 i momssystemdirektivet ((2006/112/EF af 28. november 2006 med senere ændringer):

Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Af SKM2012.297.SKAT fremgår det, at (uddrag):

”Momspligtige personer er såvel fysiske som juridiske personer, der driver økonomisk virksomhed, og hvorved forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder navnlig transaktioner, der omfatter udnyttelse af materielle og immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varighed.

Det er ikke afgørende for momspligten, om den pågældende momspligtige person har køb og salg af fast ejendom som sin væsentligste aktivitet. Også enkeltstående transaktioner er omfattet af momspligten, når salget foretages af en momspligtig person i den egenskab.

En person, der sælger en fast ejendom, som har været anvendt til brug for den pågældende persons momsregistrerede virksomheds aktiviteter, anses for at handle i egenskab af momspligtig person. Salget er momspligtigt, idet den faste ejendom har været benyttet til at foretage de momspligtige transaktioner, og ejendommen kan således ikke anses for at tilhøre virksomhedens private formue.”

I SKM2012.754.SR kan Skatterådet ikke bekræfte, at spørger, som drev virksomhed med byggeri samt køb og salg af fast ejendom, kunne sælge et grundstykke momsfrit. Spørger drev virksomhed med byggeri samt køb og salg af fast ejendom, og var dermed en afgiftspligtig person. Det var Skatterådets opfattelse, at ejendommen blev erhvervet med henblik på videresalg. Skatterådet fandt at spørger ved salget havde handlet i sin egenskab af afgiftspligtig person. Skatterådet har desuden tillagt det vægt, at spørger var koncernforbundet med andre selskaber, som har drevet virksomhed med byggeri og handel med fast ejendom.

Ejendommen delnr. 2 af matrikelnr. [...1], [by1], indeholder ifølge det oplyste 4 særskilte bygninger, som alle er beliggende på én samlet matrikel. Ejendommens bygninger har efter det oplyste stået tomme i hele [by1] K/S ejerperiode. Tidligere har bygningerne været anvendt til autohandel / autoværksted.

Det er oplyst, at den ejendom, som nærværende anmodning vedrører, er anskaffet af spørger med det formål at videresælge ejendommen.

Det lægges dermed til grund, som oplyst, at den pågældende ejendom er erhvervet med henblik på videresalg.

I selskabets årsrapport er ejendommen opført under varebeholdningen. Selskabet har været momsregistreret hele ejerperioden, og angiver såvel salgs- og købsmoms. Ifølge opslag på internettet, drives der en 123 benzin tankstation på ejendommen.

I årsrapporten for 2014 oplyser selskabet [virksomhed1] K/S at værdien af grunde og bygninger opgøres til kostpris, og at kostprisen omfatter anskaffelsesprisen, omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen og omkostninger til klargøring af aktivet indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.

Værdien af ejendommen [adresse1] 18 – 20 er opgjort som ét samlet aktiv og aktivet er indregnet under fremstillede varer og handelsvarer. Ligeledes er årets bruttofortjeneste opgjort samlet.

I årsrapporten for 2015 udskilles en mindre sum til grunde og bygninger, mens den øvrige værdi bibeholdes som varebeholdning.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] K/S ved at vælge at nedrive og udstykke et delområde af matrikelnr. [...1], [by1] By, udøver økonomisk virksomhed svarende til [virksomhed1] K/S’ grundlæggende aktivitet. Ligesom [virksomhed1] K/S’ gennemgående regnskabsmæssige behandling af delområde 2 som varelagerbeholdning styrker denne opfattelse.

At dele af den samlede ejendom har stået tom i en klargøringsfase, findes ikke at være sammenlignelig med de af jer henviste Skatterådsafgørelser, hvori der har været en momsfri anvendelse inden overdragelse. SKAT finder, at [virksomhed1] K/S aktivt tager det valg at nedrive eksisterende bygninger, og udstykke en byggegrund fra matrikelnummer [...1].

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] K/S driver økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1 og efter definitionen i momsdirektivets artikel 9, stk. 1. Det lægges til grund, som oplyst, at den pågældende ejendom er erhvervet med henblik på videresalg, samt at selskabet foretager aktive skridt mod økonomisk udnyttelse af ejendommen, der ligger ud hvad der kan anses som almindelig udøvelse af ejendomsret.

SKAT finder, at [virksomhed1] K/S er en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, og anses at have afstået ejendommen i sin egenskab af momspligtig person. Med henvisning til momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b er svaret på spørgsmålet derfor ”nej”.

(...)”

Under sagens behandling har SKAT den 2. november 2016 udtalt bl.a. følgende:

”...

Vedrørende påstand 1:

Klager henviser til SKM2016.82.LSR, og SKAT vil først bemærke, at sagen er indbragt for domstolene.

SKAT er endvidere ikke af den opfattelse, at forholdende i nærværende sag er sammenlignelige med de i sagen SKM2016.82.LSR.

I nærværende sag foretager [virksomhed1] K/S nedrivningen af de eksisterende bygninger, herunder evt. ledninger i form af kloakledninger, elledninger, vandledninger, olietanke og eventuelle andre installationer, og afholder omkostningerne herved, inden ejendommen overdrages til køber. Dette er ikke tilfældet i SKM2016.82.LSR.

SKAT har i det bindende svar henvist til praksis fra EU-domstolen og dansk praksis hvoraf det fremgår, at sælgers involvering i nedrivning tillægges afgørende betydning for vurderingen af, om der foreligger levering af en byggegrund eller ”gamle” bygninger.

Leveringen og nedrivningen anses for at udgøre én enkelt transaktion, der som helhed betragtes som leveringen af en ubebygget grund.

At sælger, efter købsaftalen, er berettiget til at lade en mur placeret ind mod naboejendommene blive stående, ændrer ikke det objektive forhold, at der leveres en grund beregnet til at blive bebygget.

Tillige er købsaftalen betinget af, at der vedtages en lokalplan, der muliggør opførelse af et projekt med almennyttige boliger. Hensigten anses derfor at være levering af en grund beregnet til at blive bebygget, og skal dermed anses for en byggegrund.

Vedrørende påstand 2:

SKAT finder ikke, at klager fremkommer med nye oplysninger, men SKAT vil gerne præcisere, at [virksomhed1] K/S regnskabsmæssigt har behandlet ejendommen som et samlet aktiv indtil [virksomhed1] K/S vælger at udstykke ejendommen i to særskilte udmatrikuleringer i forbindelse med nærværende salg.

Det er SKAT opfattelse, at der har været momspligtig aktivitet i forbindelse med den samlede ejendom, og at denne opfattelse underbygges af, at der alene har været udarbejdet ét samlet regnskab for ejendommen, som tillige er selskabets eneste aktiv.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT besvarelse ændres fra ”nej” til ”ja”.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. anført følgende:

”(...)

Ad påstand 1 overdragelse af bebygget areal

Ejendommen bestod oprindeligt af 4 bygninger på i alt ca. 2.300 kvm. Der er tale om gamle bygninger, der tidligere har været anvendt til autohandel/autoværksted. Bygningerne nedrives kun delvis, så en del af bygningerne en gavlmur bliver stående.

Det afgørende for den momsmæssige behandling er i første omgang at vurdere, hvorvidt der er tale om overdragelse af en byggegrund eller en grund med eksisterende gamle bygninger.

SKAT anfører i det bindende svar, at [virksomhed1] K/S har klargjort en udstykning ved at forestå nedrivningen af de eksisterende bygninger. Ligeledes henviser SKAT til, at der i aftalen står, at købsaftalen er betinget af, at [virksomhed1] K/S opnår godkendelse til almennyttige boliger.

SKAT anser derfor ejendommen for at være beregnet til at blive bebygget og dermed for en byggegrund på leveringstidspunktet. SKATs subjektive vurdering bygger på præmisserne i nogle

EU-domme (C-461/08, Don Bosco og C-543/11, Maasdriel), som fastlægger hvilke omstændigheder ved transaktionerne medlemslandene bør lægge vægt på ved vurderingen af om der er tale om levering af en byggegrund. Dermed fastlægger dommene rammerne for, hvordan direktivet bør fortolkes af medlemslandene i forhold til af direktivets definition af byggegrunde.

Dommene afklarer dermed via besvarelse af disse præjudicielle spørgsmål nogle meget væsentlige problemstillinger omkring fortolkningen af direktivbestemmelserne. Således fastslår dommene, at en bebygget grund under visse omstændigheder skal anses for at være en byggegrund.

Sag C-461/08, Don Bosco omhandler en samlet transaktion bestående af levering af et bebygget areal og en fuldstændig nedrivning af bygningerne.

Sag C-543/11, Maasdriel omhandler levering af en ubebygget grund, som ikke er byggemodnet.

Da begge sager omhandler levering af ubebyggede grunde, er de nævnte EU-dommene i sig selv irrelevante i forhold til nærværende sag, hvor der er tale om levering af en bebygget grund.

Det er herudover vores opfattelse, at SKAT under alle omstændigheder ikke har hjemmel i dansk momslovgivning til at foretage vurderingen af om der er tale om en byggegrund ud fra subjektive vurderinger, da begrebet byggegrund allerede er entydig og objektiv defineret i dansk ret, da det af Momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 fremgår at:

Det defineres således helt klart i dansk momsret, at der ved en byggegrund skal forstås et ubebygget areal, hvor planlovgivningen tillader opførelse af bygninger.

Sag C-461/08, Don Bosco er afgjort af EU-domstolen den 19. november 2009, dvs. før definitionen af en byggegrund blev implementeret i dansk ret. Uagtet dette har Momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 fået en ordlyd, hvorefter der alene kan opstå momspligt på ubebyggede grunde. Dette gælder uanset at momslovens fritagelsesbestemmelser skal fortolkes indskrænkende, da dette princip ikke i sig selv kan sætte bekendtgørelsens faktiske ordlyd ud af kraft.

Da EU-domstolens afgørelse i sag C-461/08, Don Bosco er truffet lang tid før ikræfttrædelse af momspligt på byggegrunde kunne Skatteministeren have valgt at tilpasse bekendtgørelsens ordlyd i forhold til EU-domstolens afgørelse, men har desuagtet fravalgt dette. Dommens konsekvenser er således ikke indarbejdet i dansk momsret.

SKAT og Skatterådets hidtidige praksis

Skatterådet har i SKM2013.215 fastslået, at selv om Spørger aktivt havde medvirket ved forskellige processer f.eks. lokalplan og byggetilladelsen, så vil en aftalt nedrivning ikke bevirke, at man var overgået til ”anden økonomisk anvendelse”. Skatterådet bekræfter således, at sælger kan være involveret i projektet uden konsekvenser i forhold til om ejendommen anses for at være overgået til anden økonomiskanvendelse”. Denne afgørelse er således i overensstemmelse med dansk ret.

SKAT og Skatterådet har dog, trods den manglende hjemmel i en lang række bindende svar bekræftet sig selv i, at praksis om at statuere momspligt ved salg af bebyggede grunde med ”gamle bygninger” anses for at være salg af en ubebygget grund (byggegrund).

Skatterådet har således i den hidtidige praksis valgt at forbigå, at der både ”de facto” og aftaleretlig overdrages ”gamle bygninger”. Dette er sket med henvisning til bl.a.:

Købers hensigt med erhvervelsen,
Lokalplan for området eller
Sælgeren må forvente jf. lokalplanen, at køber vil udvikle ejendommen.

Landsskatterettens praksis.

Ovennævnte praksis fra SKAT og Skatterådets side er dog nu helt entydigt underkendt af Landsskatteretten i SKM 2016.82.LSR. Afgørelsen tilsidesætter helt klart SKATs og Skatterådets fortolkning af, hvornår levering af en ”gammel bygning” kan blive momspligtigt, når sælger er bekendt med købers hensigt m.v.

Landsskatteretten går direkte imod SKATs praksis på området, idet Landsskatteretten fastslår følgende:

”...at da der på den omhandlede faste ejendom ved begge salg vil være opført en bygning, er der ikke grundlag for at karakterisere det overdragne som ubebygget fast ejendom. Det bemærkes herved, at klageren efter det oplyste ikke skal forestå eller deltage i det efterfølgende nedrivningsarbejde, som boligselskabet selv for egen regning og risiko skal iværksætte. Der er derfor ikke grundlag for at anse sælgeren eller klageren for leverandør af en samlet leverance inklusive nedrivning i overensstemmelse med EU-domstolens dom i sagen C-461/08, Don Bosco.

SKAT har bl.a. henvist til, at SKATs definition af begrebet ”levering af en byggegrund”, jf. bl.a. SKATs vejledning E, nr. 191 af maj 2013, ligger indenfor de rammer, som ifølge EU domstolen er overladt til medlemsstaterne. Der er herved henvist til EU-domstolens domme i sagerne C-461/08, Don Bosco, præmis 43, C-326/11, og C543/11, Maasdriel, præmis 31 og 36. I den forbindelse bemærkes det, at definitionen af begrebet ”levering af en byggegrund” ifølge dansk ret forudsætter, at der er tale om et ubebygget areal, jf. momsbekendtgørelsens § 59, stk. 1.

SKAT har bl.a. videre henvist til, at der skal tages hensyn til parternes hensigter med leveringen af den pågældende ejendom, forudsat at disse understøttes af objektive beviselementer, jf. C-543/11, Maasdriel, præmis 36. Det bemærkes i den forbindelse bl.a., at sagen vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt en given ubebygget grund, der ikke var byggemodnet, udgjorde en byggegrund. Det var i sagen ikke bestridt, at grunden var ubebygget. På den baggrund er der ikke grundlag for at lægge til grund, at man i en situation som den foreliggende, hvor der ikke er tale om et ubebygget areal, kan lægge afgørende vægt på købers hensigt om at nedrive den eksisterende bygning delvist og efterfølgende bygge ungdomsboliger og på den baggrund anse den overdragne faste ejendom som et ubebygget areal. SKAT har således ikke henvist til særlige forhold vedrørende bygningens størrelse eller tilstand set i forhold til f.eks. arealets størrelse eller andre omstændigheder, som eventuelt ville kunne føre til et andet resultat.

De nærmere omstændigheder, herunder boligselskabets plan for ejendommen og klagerens aftale med boligselskabet om efterfølgende at opføre ungdomsboligerne på grunden, findes således ikke på det foreliggende at kunne føre til et andet resultat.

Derfor skal Skatterådets bindende svar ændres til ja, således at den faste ejendom i begge tilfælde kan sælges uden moms.”

På baggrund heraf kan det hermed konkluderes, at Landsskatteretten tillægger det afgørende betydning for den momsretlige vurdering, at når overdragelsen af ejendommen omfatter et bebygget areal, kan købers hensigter, lokalplaner, ungdomsboligprojekter m.v. ikke føre til en konklusion om, at der er tale om en ubebygget grund, når denne objektivt set er bebygget og bygningerne sælges med. Dermed har Landsskatteretten valgt at respektere ordlyden i bekendtgørelsen.

Det er derfor vores opfattelse, at Landsskatteretten helt klart gør op med SKATs og Skatterådets uhjemlede praksis om, at det er købers hensigter der skal indgå i vurderingen af, om der er tale om salg af en gammel bygning eller en ubebygget grund.

[virksomhed1] K/S har efter vores opfattelse solgt en bebygget grund og samtidigt hermed aftalt, at de hjælper med nedrivningen af bygningerne for at få handelen gennemført.

Udarbejdelse af lokalplaner der muliggør opførelse af ungdomsboliger kan ligeledes ikke tillægges nogen vægt i vurdering af momspligt eller ej, jf. Landskatterettens afgørelse SKM 2016.82.LSR.

Da afgørelsen fra Landsskatteretten må anses for gældende momspraksis på området, et det vores opfattelse, at ejendommen kan sælges uden moms, idet der er tale om videresalg af gamle bygninger som i hele ejertiden har stået tomme, og derfor ikke har været anvendt til momspligtige aktiviteter, og derfor har [virksomhed1] K/S været afskåret fra momsfradrag som følge af uændret anvendelse i ejerperioden, jf. momslovens § 13, stk.2.

Ad påstand 2 momslovens § 13, stk. 2

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 2, at levering af varer er fritaget for moms, hvis:

•	Aktivet udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhed der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, eller
•	Anskaffelsen er undtaget fra retten til at fradrage købsmomsen efter andre bestemmelser i momslovens kapitel 9.

Det er derfor vores opfattelse, at det afgørende i nærværende situation må være:

•	Hvad ejendommen reelt har været anvendt til,
•	Hvad hensigten har været med ejendommen på anskaffelsestidspunktet,

I forhold til påstanden om at salget er omfattet af momslovens § 13, stk. 2, er det derfor vigtigt at have for øje, at ejendommen i sin tid blev erhvervet af [virksomhed1] K/S med henblik på videresalg. Ejendommene har således i hele ejertiden stået tomme og [virksomhed1] K/S har dermed ikke anvendt bygningerne til momspligtige aktiviteter. Salg af gamle bygninger (uden væsentlig ombygning) er momsfritaget efter momslovens § 13 stk. nr. 9. Formålet med købet af ejendommen har således været en momsfritaget aktivitet, som der ikke ændres på i ejertiden.

Et aktiv bestående af en række gamle bygninger, som har stået tomme i hele ejertiden, og ikke har været anvendt til momspligtige aktiviteter, kan sælges momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk. 2.

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 2, at levering af varer er fritaget for moms, hvis:

•	Aktivet udelukkende har været anvendt i forbindelse med virksomhed der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, eller
•	Anskaffelsen er undtaget fra retten til at fradrage købsmomsen efter andre bestemmelser i momslovens kapitel 9.

Baggrunden for bestemmelserne er at hvis der sker opkrævning af moms ved et efterfølgende salg, vil det derfor føre til dobbeltbetaling af moms, og dermed i strid med momslovens neutralitetsprincip.

[virksomhed1] K/S opfylder betingelserne i momslovens § 13, stk. 2 ved ikke at have anvendt bygningerne til momspligtige aktiviteter. Salget kan derfor ske uden moms.

SKAT har i bemærkninger til vores høringssvar anført: ”Ligeledes har selskabet været momsregistreret i hele ejerperioden og angiver såvel salgs- og købsmoms”. Vi skal i denne sammenhængpræcisere, at den omhandlede salgsmoms ikke vedrører ejendommen som sælges i nærværendesag, men derimod vedrører et separat grundareal med et benzintankanlæg, som frastykkes ogudmatrikuleres særskilt. Dette er således uden relevans for afgørelse af nærværende sag.

(...)”

Under sagens behandling har repræsentanten i brev af 5. december 2017 til Skatteankestyrelsen anført bl.a. følgende:

”...

Billeder af skelmur

Vi har som aftalt vedlagt billeder af nævnte skelmur.

Muren adskiller matriklerne, og som det ses på billederne er skel muren sammenmuret med det røde hus.

Muren er 2.40 mtr. i højde og kan i fremtiden danne bagmur for fremtidige carporte m.v. alt afhængig af det fremtidige nybyggeri.

For god ordens skyld bemærkes, at vi også har vedlagt målerbladet, hvor der fremgår at skelmuren står inde på nærværende matrikel.

Definition på bygning

Som drøftet på vores møde er en bygning i momslovens forstand enhver grundfast konstruktion, som er færdiggjort til det formål, den er bestemt til. Levering af dele af en sådan bygning anses ligeledes for at være levering af en bygning. jf. også momsbekendtgørelsens nuværende § 54.

I den forbindelse er det uden betydning, om den eksisterende bebyggelse skal anvendes til fremtidige bygninger, eller bebyggelsen har sin egen funktion.

På det i sagen omhandlede areal er der som billederne viser en meget lang og høj skelmur, der alene står på det areal, der tilhører [virksomhed1] K/S. Arealet er således utvivlsomt bebygget med en grundfast konstruktion og kan allerede af den grund ikke ses som en byggegrund. Særligt ikke, da skelmuren er overdraget til køber, der ikkehar til hensigt at nedrive denne.

Skelmuren har tidligere været anvendelig ikke blot som skelmur, men også som en del af en carportkonstruktion. Det er således muligt at bygge halvtage ud fra skelmuren, hvilket en fremtidig ejer også har mulighed for.

I relation til begrebet bygning, skal vi bemærke, at Skatteministeriet allerede i dag anerkender, at bolværk på havne udgør sådanne grundfaste konstruktioner, der må anses som bygninger i momslovens forstand og følgelig anerkender, at arealer med sådanne konstruktioner må anses som bebyggede. På samme måde må en skelmur anses som en sådan grundfast konstruktion.

Spørgsmålet om et bolværks tilstedeværelse i relation til et areal momsmæssige definition blev behandlet af Landsskatteretten i en sag i 2016. Afgørelsen er offentliggjort i december 2016 under SKM2016.634.LSR, j.nr. 14-0362491.

SKAT anerkendte i denne sag, at bolværket var en eksisterende bygning, men så alligevel bort fra eksistensen af dette ved behandlingen af sagen i Skatterådet. Under behandlingen i Landsskatteretten ændrede SKAT ikke holdning hertil.

Da Landsskatteretten ud fra en samlet, konkret, vurdering anså ejendommen, som også omfattede en restaurationsbygning, som bebygget, og derved momsfri, måtte Skatteministeriet imidlertid vurdere nærmere, om afgørelsen skulle indbringes for domstolene. Vi har af telefoniske drøftelser med Skatteministeriet forstået, at afgørelsen ikke blev indbragt for domstolene grundet netop bolværket. Skatteministeriet var således efter en fornyet vurdering af den opfattelse, at et bolværk alligevel var tilstrækkeligt til at anse et areal som bebygget, hvorfor Skatteministeriet var enig i konklusionen i Landsskatterettens afgørelse, blot ikke på baggrund af restaurationsbygningen, men på baggrund af bolværket.

Skatteministeriet tilkendegav på daværende tidspunkt (marts 2017), at der forventeligt ville komme en meddelelse herom. Der er dog endnu ikkeoffentliggjort meddelelser fra SKAT herom.

At et bolværk er en bygning er i øvrigt understreget i SKM, der omhandler den samme virksomhed, som momssagen berørte. Se eventuelt også Landsskatterettens afgørelse af 24. oktober 2014 i sag 13-5036586

Der er efter vores vurdering ikke grundlag for at håndtere en skelmur anderledes, når denne i sig selv er et bygningsværk, og denne både har en funktion i forhold til afgrænsning overfor nabogrund og samtidig kan anvendes til at bygge videre på (eksempelvis overdækkede carporte).

Vi anser således allerede af den grund salget som momsfrit.

Anvendelse i ejertiden/byggemodning

Vi skal supplerende understrege, at det af SKAT i behandlingen af anmodningen om bindende svar til [virksomhed1] K/S direkte blev lagt til grund, at ejendommen blev erhvervet med videresalg for øje, hvilket i øvrigt er helt korrekt. Et sådan videresalg ville i sagens natur være momsfrit, da der var tale om en ”gammel bygning”. Følgelig var selskabet ikke berettiget til momsfradrag for omkostninger knyttet til ejendommen.

Når selskabet efterfølgende nedriver en del af ejendommen i form af bygninger – bortset fra skelmur – ændrer det ikke på, at der er tale om salg af en vare, der ikke har givet ret til momsfradrag i medfør af momslovens §§ 37-38. Salget må derfor nødvendigvis være momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk. 2. Særligt da nedrivningsomkostninger i henhold til praksis knytter sig til den hidtidige aktivitet i ejerskabsperioden, jf. Momsnævnets afgørelse i Mn.722/80 om nedrivningsomkostninger knyttet til et gasværk.

Afgiftspligtig person

Endelig må det konkluderes, at der er betydelig tvivl om, hvorvidt selskabet er en afgiftspligtig person. Er det ikke tilfældet, kan moms ikke udløses på salget, uanset det – mod forventning – måtte blive betragtet som en byggegrund.

Det fastslås således i momsdirektivets Artikel 12, at som afgiftspligtig person kan anses enhver, der lejlighedsvis udfører transaktioner i form af eksempelvis levering af en byggegrund. Denne mulighed er imidlertid ikke udnyttet i Danmark for enkeltstående transaktioner vedrørende fast ejendom, medmindre sælger udfører byggemodning af et areal.

Der er ikke tale om andre indtægter i selskabet, der kan begrunde, at selskabet udgør en afgiftspligtig person i momsmæssig henseende modsat det, der var tilfældet i SKM2013.215.SR, hvor sælger også havde drevet udlejningsvirksomhed med ejendommen. Salget må således anses som en form for passiv kapitalanbringelse, hvor nedrivningen af dele af bygningerne blot har været nødvendiggjort for at kunne afhænde ejendommen. En sådan nedrivning kan ikke anses som et aktivt skridt, da det som fastslået i Mn 722/80 er omkostninger, der knytter sig til de bagudrettede aktiviteter og ikke fremtidige aktiviteter.

Dette understreges også af, at det af SKAT-meddelelse SKM2012.297.SKAT fremgår, at aktive skridt er afholdelse af omkostninger til etablering af infrastruktur i form af veje,belysning, kloak-, vand-og elektricitetsforsyning m.v. Det fremgår videre, at ”Antallet og omfanget af salg er ikkeafgørende”, men at det dog er en forudsætning, ”at den økonomiske udnyttelse af den faste ejendom sker over en tilstrækkelig periode, der kan begrunde, at kriteriet om, at der opnås ”indtægter af en vis varighed”, kan anses for opfyldt”.

Samlet set kan selskabet således ikke anses for at opfylde kriterierne for at være en afgiftspligtig person.

(...)”

Under sagens behandling har repræsentanten i mail af 17. juni 2020 til Skatteankestyrelsen videre anført bl.a. følgende:

”...

Indledningsvis skal vi henlede opmærksomheden på den af EU-domstolen 4. september 2019 afsagte dom vedrørende KPC-sagen (C-71/18), der klart underkender den praksis fra Skattestyrelsens side som også er til prøvelse i denne klagesag.

Der er således ikke tvivl om, at der på tidspunktet for overdragelse til [virksomhed2] (skødedato 1.6.2016) forefandtes flere gamle bygninger på det overdragede areal. Dette fremgår af tidslinje anført nedenfor, suppleret af vedhæftede bilag.

- 20.10.2016 – Ansøgning om udstykning af ejendommen indsendes af landinspektøren til [kommunen], jf. vedlagte ansøgning og grøn erklæring.

- ca. oktober 2016 – Den første bygning nedrives. Dette kan bekræftes af medarbejder fra entreprenøren [virksomhed3]. Der vedlægges faktura fra [virksomhed3].

- 22.12.2016 – Landinspektøren indsender udstykningssagen til Geodatastyrelsen eller modtagelse af godkendelse af udstykning fra kommunen

- 19.04.2017 – Geodatastyrelsen har registreret udstykningen, jf. Vedlagte registreringsmeddelelse

- 2018 – Boligforeningen sammenlægger matr.nr. [...3][by1] By, [by1] med matr.nr. [...4][by1] By, [by1], hvorved matr.nr. [...3][by1] By, [by1] inddrages under matr.nr. [...4][by1] By, [by1] og nedlægges. – Denne matrikulære ændring, der er indsendt til Geodatastyrelsen i 2018 og registreret tingbogen den 17.01.2019, har intet med Boligforeningens køb af ejendommen matr.nr. [...3][by1] By, [by1] at gøre.

- 30.11.2018 – De resterende bygninger nedrives. Brokkerne er bortkørt af Chr. [virksomhed4] A/S som underentreprenør for entreprenøren [virksomhed5], og er deponeret hos [virksomhed6] APS. Der

vedlægges dokumentation for bortkørsel og deponi af betonbrokker samt tilbagekørsel med fyldsand i form af vejesedler samt timesedler fra Chr. [virksomhed4] A/S. Når der på bilagene anføres adressen [adresse2], skyldes det, at matr.nr. [...4][by1] By, [by1], som matr.nr. [...3][by1] By, [by1] nu er langt ind under, har adressen [adresse2] 3. Der vedlægges endvidere faktura på [virksomhed5]’s fakturering af arbejdet til [virksomhed1] K/S.

Med ovenstående mener jeg, at vi kan oplyse og dokumentere, at bygningerne alle er nedrevet efter overtagelsesdagen og også samtidigt med eller efter, at udstykningssagen er igangsat.

(...)”

Under sagens behandling har repræsentanten i mail af 1. februar 2021 til Skatteankestyrelsen endvidere anført bl.a. følgende:

”...

Ad 1)

Som anført i mail besvarelse juni 2020 er nedrivning af de eksisterende bygninger først påbegynd efter overdragelsesdatoen 1.6.2016.

Som anført tidligere er denne nedrivning sket af de gamle bygninger med undtagelse af gavlmuren, der fortsat var på ejendommen efter, at sælgers nedrivning var tilendebragt.

Ad 2) Kopi af skøde vedlagt. Heraf fremgår at overdragelsesdato er 1.6.2016. At tinglysning af dette har været længere tid undervejs, skyldes sagsbehandlingstiden hos først [kommunen] og senere Geodatastyrelsen i forbindelse med udstykningen af den overdragne ejendom.

(...)”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 15. april 2021 udtalt følgende om Skatteankestyrelsens indstilling om ændring af SKATs bindende svar fra ”nej” til ”ja”:

”...

Skattestyrelsen er ikke enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som ændrer daværende SKATs besvarelse af spørgsmålet stillet i det påklagede bindende svar, hvorefter svaret indstilles ændret fra nej til ja, således den omhandlede ejendom kan sælges momsfrit iht. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9.

I det påklagede bindende svar blev den handlede ejendom ([adresse1] 18, [by1]) anset som et momspligtigt salg af en byggegrund jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, da sælger af ejendommen ud fra sagens oplysninger forestod nedrivningen af de eksisterende bygninger på ejendommen (bortset fra mur i skel) i forbindelse med salget af ejendommen, og afhjælpe eventuel forurening på grunden, hvorefter køber ville opføre ny bebyggelse.

Den af klagesagen omhandlede ejendom beliggende [adresse1] 18 har et grundareal på 4.368 m2, heraf 88 m2 vej. Ejendommen bestod af 4 bygninger på i alt ca. 2.300 m2 med tilhørende grund.

Klager overtog ejendommen i november 2013 med henblik på videresalg. Bygningerne har tidligere været anvendt til anvendt til autohandel/autoværksted, men har stået tomme i hele klagers ejertid.

Det er i afgørelsen lagt til grund, som oplyst, at den pågældende ejendom er erhvervet med henblik på videresalg. Af sagens oplysninger fremgår endvidere, at klager har foretaget aktive skridt mod økonomisk udnyttelse af ejendommen i form af nedrivning af eksisterende bygninger og udstykning af byggegrund fra ejendommen, der ligger udover almindelig ejendomsret, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at klagers salg af ejendommen er foretaget i egenskab af afgiftspligtig person jf. momslovens § 3, stk. 1.

Det er oplyst, at klager i henhold til vilkårene i betinget købsaftale 12. oktober 2015 med [virksomhed2] foretager og afholder omkostningerne til nedbrydning af eksisterende bygninger på ejendommen, herunder evt. ledninger i form af kloakledninger, elledninger, vandledninger, olietanke og evt. andre installationer. Klager er berettiget til i forbindelse med nedbrydningen af de eksisterende bygninger at lade en mur placeret i skellet ind mod naboejendommene blive stående. Under klagesagen oplyses det, at den tilbageværende mur tidligere har indgået i en nu nedrevet carportkonstruktion.

Det følger af EU-domstolens praksis i C-461/08, Don Bosco, at levering af en grund med bygninger efter omstændighederne skal anses for momspligtig levering af én byggegrund, når leveringen af den faste ejendom er så nært forbundet med sælgers levering af andre ydelser, eksempelvis nedrivning, hvormed de sammensatte leverancer udgør én enkelt transaktion.

EU-domstolen har efterfølgende afsagt dom i sagen C-71/18, KPC Herning d. 4. september 2019, og Skattestyrelsen har på den baggrund udsendt en praksisændring - SKM2020.238.SKTST. Som det fremgår af Den juridiske vejledning, hvori SKM2020.238.SKTST er indarbejdet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning på leveringstidspunktet, som udgangspunkt vil være omfattet af momsfritagelsen levering af fast ejendom, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, såfremt bygningen ikke efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra a skal anses for at være en momspligtig ny bygning. Det gælder uanset, om en potentiel køber efter overdragelsen har til hensigt selv at nedrive bygninger beliggende på ejendommen for at gøre plads til nye bygninger.

I momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1 er en byggegrund defineret som: ”Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse.”

Det er dog Skattestyrelsens opfattelse, at der ved momsfri levering af en grund, hvorpå der er opført en bygning, i dette tilfælde en mur i skellet mod naboejendommene, må stilles krav om, at bygningen op til leveringstidspunktet er fuldt funktionsdygtig og reelt kan anvendes som bygning, jf. præmis 59 i EU-domstolens dom i C-71/18, KPC Herning, og bygningen efter sin karakter (”del af carportkonstruktion”) i den forbindelse opfylder helt grundlæggende krav til den fremtidige anvendelse af grunden. Hvis dette ikke er tilfældet, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der kan bortses fra den pågældende bygning og anse grunden for en byggegrund jf. også præmisserne i Landsskatterens afgørelse SKM2016.634.LSR. Af Landsskatterettens præmisser til det påklagede spørgsmål 8 fremgår, ”Det bemærkes herved særligt, at definitionen af begrebet "levering af en byggegrund" ifølge dansk ret forudsætter, at der er tale om et ubebygget areal, jf. momsbekendtgørelsens § 59, stk. 1. Der ses endvidere ikke belæg for at anse den på grunden beliggende restaurationsbygning for at være af så ringe standard, at man kan bortse fra denne og anse grunden for en byggegrund.”.

Visse mangler ved en bygning kan være så omfattende, at bygningen ikke kan anvendes som bygning, hvorfor bygningen ikke er funktionsdygtig, f.eks.:

•	Påbud om nedrivning eller kondemnering
•	Skader efter brand eller storm
•	Større hærværk
•	Total vandskade
•	Udskiftning af væsentlige bygningsbestanddele er nødvendigt
•	Bygningen er væsentligt misvedligeholdt

Bygninger, der kan tages i brug efter småreparationer, kan dog fortsat anses for funktionsdygtige.

Skattestyrelsen anser ud fra en konkret vurdering af oplysningerne om ejendommen i sagen ikke salget af ejendommen for at udgøre salg af fast ejendom med funktionsdygtige bygninger.

At sælger, efter købsaftalen, er berettiget til at lade en mur placeret ind mod naboejendommene blive stående, ændrer ikke det objektive forhold, at der af sælger leveres en grund beregnet til at blive bebygget.

Der er ved vurderingen endvidere henset til, at bygningerne på ejendommen bortset fra den nævnte mur i henhold til købsaftalen skulle rives ned på sælgers foranledning, hvorefter muren alene har haft funktion som ”hegn” i skellet til naboejendommen og ikke opfylder grundlæggende krav til den oplyste fremtidige anvendelse af ejendommen som almennyttige boliger. Som det fremgår af pkt. 2 i den fremlagte købsaftale, er handlens genstand netop grunden uden bygninger, det ændres ikke af at sælger er berettiget til at lade muren i skel ind til naboejendommene stå. Aftalen er endvidere bl.a. betinget af, at køber får tilladelse til at opføre ca. 6.000 bruttoetageareal boliger på grunden. Indholdet af aftalen, herunder betingelser for handlens gennemførsel og prissætning, viser tydeligt, at handlen ikke vedrører salget af en mur i skel med tilhørende grund, men handlen er salg af en grund beregnet til at bygge på.

Skattestyrelsen fastholder, at salget af den omhandlede ejendom er salg af en momspligtig byggegrund jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

(...)”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabets repræsentant har den 23. april 2021 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Af bemærkningerne fremgår der bl.a. følgende:

”...

På vegne af klager skal vi hermed meddele, at vi er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, og dermed er det jo også sagt, at vi ikke kan tilslutte os Skattestyrelsens udtalelse.

Arealet var helt klart bebygget på overdragelsestidspunktet, hvorfor der er tale om en momsfri overdragelse.

(...)”

Retsmøde

Selskabets repræsentant nedlagde påstand om, at SKATs bindende svar ændres således, at overdragelsen af den faste ejendom er fritaget for moms. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede, i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg, at den påklagede afgørelse stadfæstes. Skattestyrelsen henviste endvidere til EU-domstolens dom af 30. september 2021, C-299/20 (Icade Promotion). Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det kan udledes af dommen, at enhver grundfast konstruktion ikke medfører, at en grund kan anses for bebygget i direktivets forstand.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har svaret ”nej” til følgende spørgsmål:

”Kan det bekræftes, at [virksomhed1] K/S’ salg af den faste ejendom er momsfrit?”

Af skatteforvaltningslovens § 21 fremgår, at enhver hos told- og skatteforvaltningen kan få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, når told- og skatteforvaltningen i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet, jf. dog stk. 3. Det kan være om en disposition, som spørgeren har foretaget eller påtænker at foretage.

Ifølge § 24, stk. 1, skal en anmodning om bindende svar være skriftlig og indeholde alle de oplysninger, der står til rådighed for spørgeren. Skønner told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan spørgeren anmodes om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke inden for en rimelig frist, kan spørgsmålet afvises eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan told- og skatteforvaltningen respektive Skatterådet i særlige tilfælde afvise at give et bindende svar, hvis spørgsmålet er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed eller andre hensyn taler afgørende imod en besvarelse.

Uanset at SKAT har besvaret selskabets spørgsmål i 1. instans, finder Landsskatteretten, at dette ikke afskærer retten fra som rekursmyndighed at prøve, om betingelserne for at besvare anmodningen har været til stede, herunder om et spørgsmål i stedet burde have været afvist i henhold til skatteforvaltningslovens § 24. Der henvises herved til Folketingets Ombudsmands udtalelse af 11. maj 2009, offentliggjort i FOB 2009-14-1.

Landsskatteretten finder, at det stillede spørgsmål ikke kan besvares med den fornødne sikkerhed henset til, at den omhandlede skelmur kan være afgørende for vurderingen af, om der foreligger en byggegrund eller en bebygget grund, og at der er tvivl om væsentlige faktiske forhold vedrørende for eksempel ejerforholdet til skelmuren, der støder op til naboejendommen.

SKATs besvarelse ændres således, at spørgsmålet afvises og derfor ikke realitetsbehandles.