Kendelse af 10-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2017

Klagen vedrører SKATs afgørelse af 16. september 2016 om bindende forhåndsbesked.

Spørgsmålet til SKAT var følgende:

Kan der foretages skattemæssige afskrivninger på lejligheden [adresse1]?

SKAT har besvaret spørgsmålet med nej.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS har til formål, at udøve konsulentvirksomhed angående indvandrerrådgivning. Selskabet er en socialøkonomisk virksomhed.

Selskabet har om de faktiske forhold oplyst følgende til SKAT:

"Vi har et spørgsmål om erhvervsmæssig afskrivning af ejendom, i vort tilfælde køb af en butik, der er en ejerlejlighed.

Det er ikke et kontor, men en butik, hvor borgeren kommer og køber blandt andet forsikringer, idet vi er agenter for [...dk] og skilter med dette i butikkens vinduer.

Vi sælger som agent også forsikringer over internettet, gennem [...dk] og [...dk]

Vi benytter lokalerne til butik - ikke kontor -hvor der er faste åbningstider tirs- og torsdage fra kl. 11-16. Øvrige dage efter aftale.

Der kommer mange borgere hos os, idet vi er en såkaldt blandet landhandel.

Dels rådgiver borgerne om udlændingelovgivning, dels sælger forsikringer til visa m.v., dels sælger vi plakater, og etniske ting fra deres hjemlande, som vi dels modtager gratis, og dels selv

indkøber på nettet eller loppemarkeder".

Som dokumentation er indsendt billeder af indretningen, der viser, at møblementet består af skriveborde, mødeborde med tilhørende stole, samt reoler og edb-udstyr. De fotograferede varer består af fire masker, nogle kander, to figurer, samt et par andre ting. På ejendommens facade er monteret teksten "Indvandrer­ rådgivningen".

SKATs afgørelse

SKAT har i sin afgørelse, hvorefter der ikke kan godkendes afskrivninger på lejligheden, henvist til afskrivningslovens § 14, stk. 2, hvorefter der – uanset bestemmelsen i § 14, stk. 1 om afskrivninger på erhvervsmæssigt benyttede bygninger – ikke kan afskrives på bygninger, der anvendes til kontor.

Ud fra oplysningerne og de indsendte billeder, er det SKATs opfattelse, at virksomhedens lokaler er indrettet som kontor. Udvalget af butiksvarer er så begrænset, at lokalernes anvendelse ikke bærer præg af at være omfattet af begrebet butikshandel.

Lejligheden omfattes herefter af undtagelsesbestemmelsen i afskrivningslovens § 14, stk. 2, og er dermed ikke afskrivningsberettiget.

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse ændres, således at spørgsmålet besvares med ”Ja”.

Selskabet har i klagen anført, at selskabet ikke er enig i det meget snævre fokus på lovens formelle regel i afskrivningslovens § 14, stk. 2. Selskabet udøver salgs og servicevirksomhed uden tilskud fra det offentlige.

Der anmodes herefter om, at afskrivning på lejligheden godkendes.

Landsskatterettens afgørelse

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 1, kan der på erhvervsmæssigt benyttede bygninger afskrives særskilt for hver enkelt bygning. Det fremgår dog af § 14, stk. 2, nr. 1, at uanset bestemmelsen i stk.

1, kan afskrivning ikke foretages på bygninger, der anvendes til kontor, forsikringsvirksomhed m.v.

Om afgrænsningen af de bygninger, der kan afskrives, fra de ikke afskrivningsberettigede bygninger, der anvendes til kontor, kan fra praksis henvises til Landsskatterettens afgørelser offentliggjort i SKM2002, 172 og SKM2002, 494, hvori lokaler, der blev anvendt til ejendomsmæglervirksomhed eller rejsebureau, blev sidestillet med kontorlokaler og dermed ikke kunne afskrives. Af sidstnævnte afgørelse fremgår bl.a. om forarbejderne til afskrivningslovens § 14:

”Af bemærkningerne til lovforslag L 102-2 1997/1998 (lov nr. 433 af 1998 - afskrivningsloven) fremgår, at

"...reglen i den foreslåede § 14, stk. 2, nr. 1, er i overensstemmelse med det gældende § 18, stk. 3, 1. pkt., hvorefter der bl.a. ikke kan afskrives på kontorbygninger. Begrebet kontorbygning, eller bygninger, der anvendes til kontor, forstås, således som sådanne bygninger er afgrænset i hidtidig praksis efter afskrivningsloven". Ifølge forarbejderne til den for indkomståret 1999 gældende afskrivningslov skal hidtidig praksis således fortsætte, og gældende praksis med hensyn til, hvad der anses for kontor, må derfor være uændret. I den forbindelse bemærkes, at begrebet kontor, således som dette er afgrænset efter Ligningsrådets praksis efter dagældende § 18, stk. 2, samt efter Landsskatterettens hidtidige praksis, omfatter virksomhed, der udbyder serviceydelser af kontormæssig karakter, også i tilfælde, hvor virksomheden har et ekspeditions-/butikslokale, hvor virksomhedens kunder kan henvende sig direkte fra gaden.”

Lejligheden i nærværende sag må efter det oplyste om anvendelsen heraf herefter anses for omfattet af undtagelsesbestemmelsen om kontorer i afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1. Det bemærkes herved, at den omstændighed, at selskabet udøver salgs- og servicevirksomhed uden tilskud fra det offentlige ikke i sig selv kan medføre et andet resultat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.