Kendelse af 19-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2017

Sagen drejer sig om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8, og stk. 2.

Indkomstårene 2005-2008

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelser vedrørende opkrævet ejendomsværdiskat af ejendommen [adresse1], [by1].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren ejede i fællesskab med sin ægtefælle ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som ægtefællerne erhvervede i lige sameje i 2002.

Klageren og hendes ægtefælle fik i efteråret 2004 tilbudt job på [universitet] i [by2] i USA fra den 1. september 2005. Ægtefællerne udrejste til USA den 31. juli 2005. Udrejsen blev meldt til det Det Centrale Personregister.

I 2011 flyttede klageren og hendes ægtefælle til Frankrig, hvor de fortsat er bosiddende.

[adresse1] var udlejet til tredjemand fra den 1. juli 2005 til september 2011. Klageren selvangav lejeindtægterne for indkomstårene 2005-2008, og overskuddet af udlejningsvirksomheden fremgik af hendes årsopgørelser for 2006-2008.

Trods udlejningen blev klageren fortsat opkrævet ejendomsværdiskat af sin andel af ejendommen i indkomstårene 2005-2010. Skatten udgjorde 23.600 kr. årligt for klagerens andel. Beløbet fremgik af de årsopgørelser, klageren modtog vedrørende alle indkomstårene.

Årsopgørelserne for 2005-2008 blev lagt i klagerens skattemappe henholdsvis den 16. november 2006, den 26. juni 2007, den 8. september 2009 og den 20. juni 2009.

Under en telefonsamtale med en medarbejder i SKAT i 2012 blev klageren og hendes ægtefælle opmærksom på, at de fejlagtigt havde betalt ejendomsværdiskat af [adresse1] i den periode, ejendommen var udlejet.

Klageren og hendes ægtefælle henvendte sig herefter henholdsvis den 7. og den 9. september 2012 til SKAT for at anmode om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2010.

SKAT genoptog skatteansættelserne for indkomstårene 2009-2010, men afviste ved afgørelse af 7. november 2012 at genoptage indkomstårene 2005-2008.

SKATs afgørelse

SKAT ændrer ikke på skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2008, idet anmodningen om genoptagelse er modtaget for sent.

”Anmodningen

Du og din mand har skrevet til SKAT den 7. september og igen den 9. september 2012, da du gerne vil have rettet dine skatteansættelser for årene 2005 – 2010. Du skriver, at du er blevet beskattet af ejendomsværdiskat for en ejendom du har haft udlejet.

2005 - 2008

Fristen for at få ændret en skatteansættelse udløber den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. For 2005 udløb fristen således den 1. maj 2009, for 2006 udløb fristen den 1. maj 2010 osv.

Hvis skatteansættelserne for årene 2005 - 2008 alligevel skal ændres, skal betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 27 være opfyldt. I denne sag er det spørgsmålet, om du kan opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 8, om at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

SKAT finder ikke at betingelserne for, at skatteansættelserne kan genoptages ekstraordinært er opfyldte. SKAT finder ikke, at det er en fejl fra SKATs side, at der er blevet opkrævet ejendomsværdiskat af den ejendom du har haft udlejet, en kobling mellem selvangivelse af lejeindtægt og betaling af ejendomsværdiskat foretages ikke af SKAT. SKAT finder derimod, at det er skatteyderen, der har pligt til at kontrollere, at skatteansættelsen er korrekt.

SKAT foretager således ingen ændring af dine skatteansættelser for 2005 – 2008.

Din kommentar til forslaget

Du har anført at du finder, at beskatningen er helt urimelig, da du fra 2005 til 2011 har boet i [by2] og du har meldt denne flytning. Du har ligeledes i hele perioden oplyst lejeindtægten, som den eneste indtægt fra Danmark.

Du har ikke modtaget nogen instruktion omkring opgørelse af ejendomsværdiskatten og du har i øvrigt ikke kundskaber indenfor skattelovgivningen.

SKATS afgørelse

SKAT finder ikke, at der er forhold i din indsigelse, der kan ændre vores bedømmelse af forholdet. SKAT finder fortsat at det er den enkelte skatteyder, der er nærmest til at kontrollere, at skatteansættelsen er korrekt.

Vi henviser i det hele, til begrundelsen i afsnittet med forslaget.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2008 skal genoptages ekstraordinært efter reglerne i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2, idet der foreligger særlige omstændigheder.

Klagerens repræsentant har anført følgende begrundelse:

”Ekstraordinær genoptagelse kan tillades efter en konkret vurdering af diverse forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som figurerer som en sikkerhedsventil. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de

tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter bestemmelsens øvrige punkter, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7. Bestemmelsen har til formål at opsamle de tilfælde, hvor forholdene i særlig grad taler for, at skatteansættelsen kan ændres.

Særlige omstændigheder

Myndighedsfejl

Ifølge Den Juridiske Vejledning 2012-2, afsnit "A.A: 8.3.10 ændringer som følge af særlige omstændigheder", er det centrale anvendelsesområde for tilladelse af genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er forkert som følge af, at SKAT har begået ansvarspådragende fejl, dvs. erstatningslignende situationer. Dette suppleres af, at der også kan være grundlag for genoptagelse, hvis fejlen hos SKAT ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde.

Væsentlig betydning

Ifølge forarbejderne til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 skal der ved vurderingen af om der kan ske ekstraordinær genoptagelse ligges vægt på, om en ændring af skatteansættelserne vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige. Hertil vurderes det, at en ændring af skattegrundlaget på mere end 5.000 kr. vil have en væsentlig betydning for den skattepligtige.

I nærværende sag medfører en fastholdelse af skatteansættelserne følgende:

Der har altså samlet været en fejlagtig opkrævning på i alt kr. 94.400, som i særdeleshed må anses som en betydelig ændring for vor klient. Opkrævningen overstiger kr. 5.000 og det må derfor antages at have en væsentlig betydelig for [person1], samt en stor indvirkning på hendes økonomiske situation.

Materiel urigtig skatteansættelse

Der er ikke tvivl om, at såfremt skattemyndigheden ikke genoptager skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2008, vil det medføre materielt urigtige skatteansættelser for den pågældende årrække. En rimelighedsvurdering af sagens forhold bør herefter medfører, at indkomstårene 2005, 2006, 2007 og 2008 genoptages ekstraordinært.

Uvidenhed

Herudover skal der gøres opmærksom på, at [person1] har været bosat i [by2] i en lang årrække, og det kan derfor er hun ikke bekendt med de danske beskatningsregler. [person1] vidste således ikke at opkrævningen var forkert. Hun var af den overbevisning, at SKAT ikke foretog opkrævning på et forkert grundlag, særligt når flytningen var meldt til SKAT. [person1] havde tiltro til det danske myndighedssystem. Det var først på et senere tidspunkt, at hun blev bekendt med SKATs fejlagtige opkrævninger, hvorefter hun straks tog kontakt til SKAT for at få rettet fejlen.”

Klagerens ægtefælle har som ny repræsentant i tillæg til ovenstående begrundelse anført følgende:

”1. Arbejdssituationen.

Vi var begge universitetsansatte i Danmark, da vi i efteråret 2004 modtog invitationer til at beklæde tilsvarende undervisningsstillinger ved [universitet] ([universitet]) i [by2], USA, pr. 1. September 2005. Vi accepterede, rejste til [by2] i juli 2005 og fik en udlejning af vores hus, erhvervet i 2002, på adressen [adresse1], [by1] , i stand allerede pr. 1. juli (2005). Vi arbejdede derefter begge i disse fuldtidsstillinger ved [universitet]; min hustru underviste i fransk og jeg i lingvistik, indtil [person1] og jeg i august 2011 begge gik på pension, og vi flyttede til Frankrig, hvor vi har boet lige siden ([adresse2], [Frankrig]). Huset i [by1] forblev udlejet fra 2005 indtil september 2011, hvorefter ejendommen blev solgt pr. 1. marts 2012.

2. Fejlen.

Skat er skyldig i påligning af EVS i perioden 2005 til 2011, hvor det er Skat bekendt, at vi er bosat i USA, og at ejendommen i [by1] er udlejet. Skats påstand, at den os pålignede EVS skulle være et “glemt fradrag”, er ugyldig.

I forbindelse med opgørelsen af skatteregnskaberne for [by1]-husets udlejningsperiode 2005 – 2011 opdagede vi i 2012, da vi som pensionister var flyttet til Frankrig og havde solgt huset i [by1], at vi fejlagtigt havde betalt ikke blot ejendomsskat, men også ejendomsværdiskat (EVS) i hele perioden. En medarbejder ved skat gjorde os tilfældigvis i en telefonsamtale vedr. de nævnte regnskaber opmærksomme på det forhold, at EVS ikke betales ved udlejning af egen bolig. Vi havde forgæves søgt oplysning om ejendomsværdiskat ved udlejning på Skat.dk, som intet oplyser om reglen (dette er stadig tilfældet den dag i dag, som man let kan konstatere på netsiden). Vi henvendte os derfor skriftligt til Skat og bad om at få fejlen rettet (den 7. og 9. september, 2012: Re: j. nr. [...], sagid.: [...] & j. nr. [...], sagid.: [...]). Skats svar, signeret [person2], ankom den 10. oktober 2012. Man accepterer at rette vores opgørelser fra og med 2009, men afviser at ændre skatteansættelserne for 2005 – 2008. Vi svarer pr. 31. oktober 2012, [se bilag 1] at vi finder overbeskatningen af [person1] i perioden 2005 – 2008 urimelig, fordi hun ikke havde en chance for at opdage, at Skats ansættelse var fejlagtig og forblev fejlagtig fra starten i 2005 til den ved et tilfælde blev opdaget i 2012! I hele perioden sendte Skat sin korrespondance til vores adresse i USA, og vi rapporterede om udlejningen år for år i selvangivelserne. Vi måtte altså antage, at Skat kendte vores ejendomsforhold godt og derfor pålignede os korrekt. Vi var i god tro. – Derefter svarede Skat imidlertid med en afgørelsesskrivelse pr. 7. november 2012, atter signeret [person2], hvori det forklares, at Skat ikke har begået nogen fejl, idet det var op til os selv at anføre et “fradrag”, og at afvisningen af begæringen om ændring af ansættelsen i perioden 2005 – 2008 derfor fastholdes [bilag 2: de 2 relevante sider af brevet]:

1) Skat kendte vores udlejning af [by1]-ejendommen og anførte vores adresse i [by2], men 2) Skat pålignede os alligevel vedvarende ejendomsværdiskat fra 2005 til 2011. Og 3) Skat oplyser ikke om EVS-reglen om udlejning i sin vejledning.

3. Sagens substans:

– er, som man forstår, at vi begge i en lang periode blev stærkt overbeskattet via EVS , som det fremgår af vores årsopgørelser:

[person1] betalte således i perioden 2005 – 2008 i alt 4 x DKR 23.600,00 = 94.400 DKR i ejendomsværdiskat;

[person3] betalte ligeledes i perioden i alt 94.400 DKR i ejendomsværdiskat;

Det betyder, at vi i ejendomsværdiskat i alt blev pålignet og betalte: 188.800 DKR.

Idet udlejningen begyndte den 1. Juli 2005, skal herfra trækkes 2 x 11.800 DKR, korrekt pålignet, således at vi fejlagtigt blev pålignet i alt 165.200 DKR . Dette beløb ønsker vi tilbagebetalt.

Vi har som nævnt anmodet Skat om at ændre denne fejlagtige ansættelse i [person1]s tilfælde, idet hun som fransk ikke kan forventes at besidde nogen juridiske forudsætninger for at betvivle dansk Skats påligning. Vi tilføjer nu, at det samme gælder min egen skatteansættelse, anført ovenfor, idet den pågældende regel, som dog er ganske klar, end ikke var eller er nævnt i Skats vejledninger. Det drejer sig altså om et betragteligt beløb, og ikke om, som Skat – [person2] – skriver, om, at vi ikke var opmærksomme på et fradrag. Vejledningen om fradrag nævner intet om ejendomsværdibeskatning. En beskatning er ikke et fradrag. Der er således virkelig ikke tale om et glemt “fradrag”, men om en fejlagtig påligning. Fejlen beror hos Skat.

Vores klage gælder således en ganske betydelig fejlbeskatning, og vi håber derfor, at det vil forekomme rimeligt at rette og godtgøre den.”

Repræsentanten har over telefonen den 19. april 2017 overfor Skatteankestyrelsen fastholdt sin påstand og anbringende. Opkrævningen af ejendomsværdiskat kan ikke sidestilles med et glemt fradrag, hvorfor Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse ikke er korrekt.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at enhver, der er skattepligtig her til landet, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. Bestemmelsen angiver den almindelige pligt for skattepligtige til at selvangive deres indkomst og visse dele af deres formue. Det følger heraf, at en skattepligtig har pligt til at kontrollere, at de fortrykte oplysninger i selvangivelsen er korrekte.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1, at ejeren af en ejendom skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien af ejendomme, som nævnt i lovens § 4 i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt. Endvidere fremgår, at ejendomme, der udlejes erhvervsmæssigt, ikke omfattes af loven.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, fremgår, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der dog ske ekstraordinær genoptagelse, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Klageren er ikke omfattet af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1 til 7, nævnte tilfælde.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår, at en anmodning om genoptagelse kan imødekommes, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår endvidere, at den skattepligtige senest skal anmode om genoptagelse 6 måneder efter, den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Ifølge forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, (L 175, fremsat den 12. marts 2003, til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslov), tænkes bestemmelsen anvendt, hvis der er begået en ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne, eller hvis der i øvrigt er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse. Bestemmelsen tænkes derudover anvendt, hvor en urigtig skatteansættelse skyldes andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige f.eks. har glemt et fradrag.

Det er ubestridt, at [adresse1] var udlejet fra den 1. juli 2005, og at klageren ikke var omfattet af pligten til at betale ejendomsværdiskat af ejendommen efter denne dato, da ejendommen var udlejet.

Da der er beregnet ejendomsværdiskat af klagerens ejendom i udlejningsperioden, har det ført til en for høj skatteansættelse af klageren. Det samme sker, hvis en skatteyder glemmer et fradrag. Situationen kan derfor sidestilles med et glemt fradrag. Der henvises til SKM2015.509.BR

Klageren må senest være blevet bekendt med, at der blev beregnet ejendomsværdiskat af ejendommen, da hun modtog sine årsopgørelser for de omhandlede år. Klageren reagerede på fejlen i september 2012.

Det udgør ikke en myndighedsfejl, at SKAT ikke af egen drift ændrede klagerens skatteansættelser på baggrund af oplysninger om klagerens udrejse og hendes selvangivelse af lejeindtægter fra [adresse1], da SKAT ikke ses at have lignet klagerens skatteansættelser i nogen af de omhandlede år.

Det kan ikke tillægges betydning, at klageren ikke vidste, at hun ikke var omfattet af pligten til at betale ejendomsværdiskat, når ejendommen var udlejet, ligesom klagerens nationalitet er uden betydning.

Der foreligger ikke andre særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Den forkerte ejendomsværdiskatteansættelse fremgik første gang af klagerens årsopgørelse for 2005, der blev lagt i klagerens skattemappe den 16. november 2006. Klageren var dermed fra dette tidspunkt i besiddelse af oplysninger, som gjorde hende i stand til at opdage, at hun svarede ejendomsværdiskat af [adresse1], selvom ejendommen var udlejet pr. den 1. juli 2005. Klagerens private forhold begrunder i øvrigt ikke, at hun har været forhindret i at søge om ordinær genoptagelse.

Hverken betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således opfyldt i denne sag.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.