Kendelse af 17-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2017

SKAT har truffet afgørelse om, at krav på restskat for indkomståret 2003, restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2003, 2008, 2009 og gebyrer fra 2009 var retskraftige den 7. marts 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

I forbindelse med en klage over skatteansættelsen for indkomståret 2003 anmodede klageren den 13. maj 2005 om henstand. SKAT imødekom anmodningen. Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 11. juni 2006.

Den 19. maj 2009 fremsendte SKAT en rykkerskrivelse til klageren vedrørende restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003 samt et pålagt gebyr på 250 kr. Den 21. september 2009 fremsendte SKAT en rykkerskrivelse til klageren vedrørende restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2006-2007 samt et pålagt gebyr på 250 kr.

SKAT har oplyst, at der til klageren den 25. maj 2009 blev sendt en suspensionserklæring vedrørende restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003 samt gebyr, og fremlagt kopi heraf.

Suspensionserklæringen er sendt til adressen [adresse1], [by1]. Det fremgår af folkeregistret, at klageren i perioden 15. august 2004 – 1. april 2013 var tilmeldt adressen.

SKAT har ikke kunnet fremskaffe den underskrevne suspensionserklæring.

Følgende registreringer fremgår i SKATs elektroniske systemer:

”20090612 BEM Modtaget susp. erklæring i underskrevet stand. Underskrevet den 9/6-09”

SKAT har oplyst, at det endvidere fremgår i SKATs elektroniske systemer, at den underskrevne suspensionserklæring blev modtaget den 12. juni 2009.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse nr. 2 for 2008, at der var et restarbejdsmarkedsbidrag på 324 kr., som forfaldt den 1. juni 2009.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse nr. 1 for 2009, at der var et restarbejdsmarkedsbidrag på 324 kr., som forfaldt den 1. maj 2010.

Den 14. februar 2012 underskrev klageren en gældserkendelse for gæld vedrørende bl.a. restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003, restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2008-2009 samt gebyrer fra 2009. Efter det oplyste ses klageren ikke at have gjort indsigelser mod gælden, herunder kravet på restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003.

Den 7. marts 2013 foretog SKAT udlæg i beslaglagte midler for gæld vedrørende bl.a. restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003, restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2008-2009 samt gebyrer fra 2009.

Klageren fremsendte den 1. februar 2016 en anmodning til SKAT om undersøgelse af bl.a. sin skattegæld vedrørende indkomståret 2003, herunder udlæg foretaget i beslaglagte midler i 2013.

Den 27. september 2016 fremsendte SKAT på baggrund af bemærkninger fra klageren en partshøring om, at SKAT påtænkte at træffe afgørelse om fordringernes retskraftighed med en frist på 15 dage til at komme med bemærkninger.

Den 18. oktober 2016 fremsendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med den påtænkte afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har truffet afgørelse om, at krav på restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003, restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2008-2009 samt gebyrer fra 2009 var retskraftige den 7. marts 2013.

SKAT har som begrundelse blandt andet anført:

”Begrundelse

Retskraftige fordringer

Nedenstående fordringer

har været omfattet af følgende forældelsesafbrydende tiltag

En ligningsmæssige henstand udskyder forfaldstidspunktet. Forældelsen begynder først at løbe igen, når henstanden ophører.

I forbindelse med, at du har påklaget din skatteansættelse for indkomstår 2003, søgte du en ligningsmæssig henstand.

Henstanden blev givet indtil, der blev truffet en afgørelse i Landsskatteretten, eller senest til den 30. april 2009.

Landsskatteretten traf afgørelse i din skattesag den 11. juni 2006.

Det betyder, at forældelsesfristen vedrørende restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstår 2003 begyndte at løbe den 11. juni 2006.

Din restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstår 2003 var omfattet af en 5 årig forældelsesfrist givet i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven) indtil lov om forældelse af fordringer (senest opdateret i LBKG 2015-11-09 nr. 1238) trådte i kraft 1. januar 2008.

Herefter blev restskatter, restarbejdsmarkedsbidrag og gebyr omfattet af LBKG 2015-11-09 nr. 1238 lov om forældelse af fordringer (herefter forældelsesloven)

§ 3, stk. 1, hvilket betyder, at forældelsesfristen er 3 år.

Forældelsesfristen løber fra det tidligste tidspunkt, en fordring kan gøres gældende overfor borgeren dog tillagt lovbestemte løbedage. Dette følger af forældelseslovens §§ 2, stk. 1 og 2, stk. 2.

En underskrift på en suspensionserklæring betyder, at forældelse ikke kan gøres gældende overfor de fordringer, der er omfattet af suspensionserklæringen, 3 år fra den dato, hvor suspensionserklæringen er underskrevet.

Når man erkender gælden ved sin underskrift på en gældserkendelse, afbrydes forældelsen jf. forældelseslovens § 15.

En udlægsforretning afbryder forældelsen jf. forældelseslovens § 18, stk. 2.

Der er vedlagt en oversigt, der giver et overblik over, hvordan forældelsen på fordringerne er afbrudt.

(...)”

SKAT har ved genvurderingen i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen fastholdt afgørelsen.

Af SKATs udtalelse fremgår blandt andet følgende:

”Ved afgørelse af den 18. oktober 2016 har SKAT truffet afgørelse om, at fordringerne er retskraftige. Dog med undtagelse af restskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2006 samt restskat og arbejdsmarkedsbidrag for 2007 som er fundet forældede. Disse vil blive slettet.

Vi indstiller derfor at den trufne afgørelse om retskraftigheden fastholdes.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der var indtrådt forældelse for gælden, som der blev foretaget udlæg for ved udlægsforretning den 7. marts 2013.

Til støtte for påstanden har hun anført, at SKAT har lavet om på afgørelsen efter partshøringen, at hun telefonisk har talt med flere sagsbehandlere ved SKAT herom, at hun skal have flere penge tilbage i skat, samt at SKAT uberettiget har tilbageholdt beløb, som er forældede.

Landsskatterettens afgørelse

Klagerens indsigelser må blandt andet forstås som kritik af SKATs sagsbehandling. Landsskatteretten kan ikke behandle klager over eller kritik af SKATs sagsbehandling, medmindre der er begået fejl, der har betydning for gyldigheden eller udfaldet af den afgørelse, der er truffet. Efter det oplyste er der ikke grundlag for at antage, at SKAT har begået en sådan fejl. Indsigelser over SKATs sagsbehandling, der ikke har betydning for gyldigheden af den trufne afgørelse, skal indgives til SKAT. Der henvises herved til SKATs meddelelse, som er offentliggjort under SKM2014.571.SKAT på www.skat.dk. Det fremgår heraf, at indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling skal rettes til SKAT eller mailboks SKAT-Klage-sagsbehandling@Skat.dk.

Efter § 17 i inddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige) kan klager over afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, indbringes for Landsskatteretten.

Klageren gør gældende, at der var indtrådt forældelse for gælden på tidspunktet for udlægsforretningen den 7. marts 2013.

Restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003

Forinden ikrafttræden af lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven) den 1. januar 2008 var krav vedrørende restskat og restarbejdsmarkedsbidrag underlagt en forældelsesfrist på 5 år, jf. § 1, stk. 1 i 1908-loven (lov nr. 274 af 22. december 1908). Efter § 2, 1. pkt. i 1908-loven blev den 5-årige forældelsesfrist regnet fra forfaldstidspunktet.

§ 30, stk. 1 i forældelsesloven har følgende ordlyd:

”Loven finder anvendelse også på tidligere stiftede fordringer, som ikke inden ikrafttrædelsesdagen er forældet efter de hidtil gældende regler, jf. dog stk. 2 og 4. Forældelse indtræder dog tidligst den 1. januar 2011, medmindre fordringen inden dette tidspunkt ville være forældet såvel efter denne lovs bestemmelser som efter de hidtil gældende bestemmelser. I det sidstnævnte tilfælde anvendes det seneste tidspunkt for forældelsens indtræden.”

Når forfaldstidspunktet udskydes ved, at der gives henstand efter anmodning fra en klager, begynder forældelsesfristen først at løbe fra udløbet af henstandsperioden, jf. SKM2013.288.ØLR.

SKAT imødekom klagerens anmodning om henstand den 13. maj 2005. Som følge heraf blev forældelsesfristens begyndelsestidspunkt udskudt. Landsskatteretten traf afgørelse den 11. juni 2006, hvorefter henstanden ophørte, og en ny forældelsesfrist på 5 år begyndte at løbe fra denne dato.

Kravet var således ikke forældet, da forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, og forældelse indtrådte da tidligst den 1. januar 2011, jf. forældelseslovens § 30, stk. 1.

Det følger af forældelseslovens § 15, at forældelse afbrydes, når skyldneren over for fordringshaver udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.

Bevisbyrden for, at forældelsesfristen er afbrudt, påhviler kreditor.

Det findes ud fra en konkret vurdering af sagens oplysninger, at SKAT må anses for at have afbrudt forældelsesfristen på behørig vis.

Der er lagt vægt på, at SKAT har fremlagt kopi af den fremsendte suspensionserklæring med angivelse af klagerens daværende adresse, og at modtagelse af den underskrevne suspensionserklæring af 25. maj 2009 fremgår i SKATs elektroniske systemer. Endvidere er der lagt vægt på, at klageren den 14. februar 2012 underskrev en gældserkendelse vedrørende bl.a. restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003, og at hun ikke ses at have gjort indsigelser mod gælden, herunder kravet på restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003.

Det forhold, at SKAT ikke har fremlagt den underskrevne suspensionserklæring, kan under disse konkrete omstændigheder ikke føre til et andet resultat.

Det findes således, at gælden vedrørende restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2003 ikke var forældet, da der blev foretaget udlæg hos klageren den 7. marts 2013.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

Restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2008-2009 og gebyrer fra 2009

Det følger af forældelseslovens § 3, stk. 1, at forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Forældelsesfristen beregnes fra forfaldstidspunktet, medmindre andet følger af andre bestemmelser, jf. forældelseslovens § 2, stk. 1.

Det lægges til grund, at restarbejdsmarkedsbidrag kunne være krævet betalt fra henholdsvis den 1. juni 2009 for indkomståret 2008 og den 1. maj 2010 for indkomståret 2009.

Endvidere lægges til grund, at gebyrer fra 2009 kunne være krævet betalt fra henholdsvis den 19. maj 2009 og den 21. september 2009.

Det følger af forældelseslovens § 15, at forældelse afbrydes, når skyldneren over for fordringshaver udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse.

Den 14. februar 2012 erkendte klageren gælden vedrørende bl.a. restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2008-2009 og gebyrer fra 2009 ved underskrift på en gældserkendelse, hvorved forældelsesfristen blev afbrudt, jf. forældelseslovens § 15. Der gjaldt herefter en ny forældelsesfrist på 3 år, som blev regnet fra denne dato, jf. forældelseslovens § 19, stk. 2. Forældelse ville da tidligst være indtrådt den 14. februar 2015.

Det findes således, at gælden vedrørende restarbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2008-2009 og gebyrer fra 2009 ikke var forældet, da der blev foretaget udlæg hos klageren den 7. marts 2013.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.