|
|
Kendelse af 30-10-2024 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2024
Journalnr. 17-0989977
Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2014 | |||
Kursgevinst på gæld i fremmed valuta i Kommanditselskabet af 1. januar 2014 | 15.359.048 kr. | 0 kr. | Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
Klageren deltog i 2014 i Kommanditselskabet af 1. januar 2014 (tidligere K/S CVR-nr. [...1]. Klageren ejede 90 ud af 600 kommanditanparter, svarende til en ejerandel på 15 %.
I 2005 købte kommanditselskabet ejendommen [ejendom1], [adresse1], [by1], England.
Til finansiering af købet af ejendommen optog kommanditselskabet bl.a. et 1. prioritetslån hos [finans1] (herefter [finans1]) på 19 mio. GBP. Om kommanditselskabets lån hos [finans1] fremgår bl.a. følgende af låneaftale af 6. december 2005:
”... | |||||||||||||||||||||
4.4 | Security | To be provided at least four Business Days before any drawdown
| |||||||||||||||||||
... | |||||||||||||||||||||
6 | Financial Covenants | ||||||||||||||||||||
6.1 | Loan to Value | At no time will the Loan exceed 80 % of the value of the Property based upon the most recent valuation accepted by [finans1]. If this occurs the Borrower will immediately repay sufficient to reduce the Loan or, if agreed by [finans1], deposit additional security to resto re compliance with this covenant. | |||||||||||||||||||
... | |||||||||||||||||||||
8.3 | Default interest - If the Borrower fails to pay any sum due in connection with any Finance Document to [finans1] when due, then interest will be charged on such overdue amount from the due date to the date of payment at the rate of 2 % per annum above the interest specified in clause 2. This will be compounded at such intervals as [finans1] may reasonably specify and will be payable on demand. Tis is to compensate [finans1] for its increased risk in relation to the Loan. | ||||||||||||||||||||
... | |||||||||||||||||||||
10.5 | Insurance proceeds - subject to any Permitted Charge or the terms of any lease of the Property, all moneys receivable by virtue of any of the Insurances shall be paid to [finans1] (or if not paid by the insurers directly to [finans1] shall be held om trust for [finans1]) and shall at the option of [finans1] be applied in replacing, restoring or reinstating the Property (any deficiency being made good by the Borrower) or in reduction of any amounts outstanding under any of the Finance Documents. | ||||||||||||||||||||
... | |||||||||||||||||||||
14 | Events of Default | ||||||||||||||||||||
14.1 | Consequences – on the occurrence of any of the matters specified in clause 14.2 and, so long as they continue, [finans1] may: | ||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||
... | |||||||||||||||||||||
18 | Law | ||||||||||||||||||||
18.1 | English law - this letter will be governed by and construed in accordance with English law. | ||||||||||||||||||||
...” | |||||||||||||||||||||
I kommanditselskabets årsrapport for 2014 er anført følgende om pantsætninger og sikkerhedsstillelser i note 6:
”Pantsætninger og sikkerhedsstillelser
For 1. prioritetsgæld hos [finans1] er stillet følgende sikkerheder:
| • | Primær pant i ejendommen. |
| • | Primær transport i ejendommens lejeindtægter. |
| • | Primær pant i forsikringssummer. |
For 2. prioritetsgæld hos [finans2] er stillet følgende sikkerheder:
| • | Sekundær pant i ejendommen. |
| • | Sekundær transport i ejendommens lejeindtægter. |
| • | Sekundær pant i forsikringssummer. |
| • | Primær pant i kommanditselskabets likvide midler. |
| • | Primær pant i kommanditisternes indbetalingsforpligtelse og resthæftelse overfor kommanditselskabet.” |
Ifølge kommanditselskabets årsrapport for 2013 tog [finans1] kommanditselskabets ejendom under administration på grund af selskabets misligholdelse af lånet.
Af opgørelse (”Mortgage Statement”) for perioden 1. januar - 31. december 2013, som långiveren [finans1] sendte til kommanditselskabet, fremgår bl.a.:
”Mortgage Details
Matched FIXED
Agreed redemption date 14th December 2015”
I marts 2014 blev kommanditselskabets ejendom solgt for 12 mio. GBP.
Ifølge kontokort er der bogført følgende posteringer for kommanditselskabet for perioden 1. januar - 31. december 2014 på konto 8600, ”Prioritetsgæld [finans1], GBP”:
Beskrivelse | Debetbeløb valuta | Saldo valuta | Debet | Saldo | |
8600 Prioritetsgæld [finans1], GBP | -22.034.332,75 | -235.823.980,91 | |||
24-01-14 | Afdrag [finans1] | 118.510,38 | -21.915.822,37 | 1.303.622,48 | -234.520.358,43 |
14-03-14 | Salg af ejendom | 12.000.000,00 | -9.915.822,37 | 132.000.840,00 | -102.519.518,43 |
12.118.510,38 | -9.915.822,37 | 133.304.462,48 | -102.519.518,43 | ||
I kommanditselskabets årsrapport for 2014 er anført følgende om kortfristede gældsforpligtelser pr. 31. december 2013 og 2014:
31. dec. 2013 | 31. dec. 2014 | |
Finansielle institutter | 232.493.494 kr. | 129.006.322 kr. |
I note 5 i årsrapporten for 2014 er anført, at for ”Finansielle institutter” udgjorde gæld i GBP pr. 31. december 2013 et beløb svarende til 196.535.232 kr., og at gæld i GBP pr. 31. december 2014 udgjorde 129.006.322 kr.
I årsrapporten for 2014 er der i note 3 anført følgende beløb som resthæftelse (ikke indbetalt stamkapital) ultimo 2014:
Stamkapital: 1.250 anparter a 100.000 kr. | 125.000.000 kr. |
Kontant andel af stamkapital | -69.335.621 kr. |
Resthæftelse i alt | 55.664.379 kr. |
Resthæftelse, egne anparter | -34.332.849 kr. |
Resthæftelse i alt, efter egne anparter | 21.331.530 kr. |
I revisorpåtegningen i årsrapporten for 2014 har revisor taget følgende forbehold:
”Forbehold
Grundlag for manglende konklusion
Det har ikke muligt at opnå egnet og tilstrækkeligt revisionsbevis for værdiansættelsen og fuldstændigheden af "ejendommens faktiske afståelsessum" indregnet med t.dkk 107 og balanceposten "gæld til finansielle institutter" stor t.dkk 129. Forbeholdet omfatter endvidere den mulige afledte effekt heraf på resultatopgørelsen for regnskabsåret 1. januar 2014 - 31. december 2014 samt på øvrige balanceposter og egenkapitalen pr. 31. december 2014.
Manglende konklusion
På grund af betydeligheden af de forhold, der er beskrevet i grundlaget for manglende konklusion, har vi ikke været i stand til at opnå tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, der kan danne grundlag for en konklusion. Vi udtrykker derfor inden konklusion på årsregnskabet.
Supplerende oplysninger vedrørende forhold i regnskabet
Uden at modificere den manglende konklusion gør vi opmærksom på oplysningen i note 7 omkring usikkerhed om selskabets evne til at forsætte driften. Det er fortsat uafklaret og usikkert om selskabet kan opretholde de nuværende kreditter og ligeledes om selskabet kan fremskaffe den fornødne likviditet til eventuel afvikling heraf. Vi har ikke grundlag for at vurdere om kommanditisterne har evne og villighed, til at indbetale tilstrækkelige investorindskud i 2015, der er nødvendige til at sikre den fortsatte drift.”
Kommanditselskabets revisor har den 16. august 2024 oplyst følgende til klagerens repræsentant:
“Vi har afgivet en manglende konklusion da vi blandt andet ikke har oplysning om gæld til finansielle institutter, som i årsregnskabet er medtaget til 129 mio. kr. (manglende revisionsbevis).
Vi har ikke haft indikationer på om gælden har været større eller mindre, hvorfor vi har afgivet en manglende konklusion. Vi ved ikke noget og ledelse af selskabet har ikke haft mulighed for at fremskaffe information. Ledelsen har valgt at optage gælden til den seneste forelagte dokumenteret saldo. Da vi ikke har noget revisionsbevis på den anførte gæld, er vi nødsaget til at afgive en manglende konklusion.”
I kommanditselskabets årsrapport for 2015 er der i passiverne medregnet ”Gæld til realkreditinstitutter” med 94.349.050 kr. under kortfristede gældsforpligtelser. Af note 4 fremgår, at der er tale om gæld til 1. prioritetsbank [finans1] på 94.349.050 kr. (9.915.822 GBP) og gæld til komplementarselskab på 125.000 kr.
Af årsrapporten for 2015 fremgår følgende af note 6, ”Oplysning om usikkerhed om going concern”:
”...
Ledelsen undersøger fortsat mulighederne for indgåelse af aftaler med kreditinstitutter om opretholdelse eller afvikling af de resterende forpligtelser. Der foreligger på tidspunktet for regnskabsaflæggelsen endnu ikke afklaring herpå.
...
Det er dog ledelsens vurdering at selskabets nuværende kreditfacilitteter vil kunne opretholdes frem til kommende års regnskabsafslutning og at der ikke i perioden vil være behov for yderligere likviditet, hvorfor årsrapporten er aflagt efter principperne om fortsat drift.”
Det citerede fra note 6 i årsrapporten for 2015 fremgår også af årsrapporterne for årene 2016-2018.
I kommanditselskabets årsrapporter for årene 2016 og 2017 er der i passiverne medregnet ”Gæld til banker” med 94.349.050 kr. under kortfristede gældsforpligtelser.
I kommanditselskabets årsrapport for 2018 er der i passiverne medregnet ”Kreditinstitutter i øvrigt” 94.349.050 kr. under kortfristede gældsforpligtelser. Ifølge årsrapportens note 3 angår beløbet ”1. prioritet, [finans1]”.
I kommanditselskabets årsrapport for 2019 er der ikke medregnet nogen gældsposter. Det er anført i note 3, at kommanditselskabets aktivitet oprindeligt bestod i at eje og udleje fast ejendom, men at denne aktivitet var under afvikling. Af årsrapportens note 1, ”Egenkapital” fremgår:
”...
Overført resultat | ||
Primo | -197.852.846 | |
Overført fra resultatdisponering | 0 | |
Korrektion vedrørende gæld | 94.474.050 | |
Ultimo | -103.378.796” | |
I årsrapporterne for 2015-2019 er resultaterne for alle årene opgjort til 0 kr. både før og efter finansielle indtægter og finansielle udgifter. Der er hverken medregnet indtægter eller udgifter i resultatopgørelserne.
Det fremgår af kommanditselskabets årsrapporter for 2015-2019, at de ikke er revideret.
I CVR er Kommanditselskabet af 1. januar 2014 registeret som ophørt den 26. august 2020. I CVR er der ikke nogen årsrapport for ophørsåret 2020.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med en kursgevinst på 15.359.048 kr. på gæld i fremmed valuta i Kommanditselskabet af 1. januar 2014.
SKAT har anført følgende begrundelse i sin afgørelse:
”SKAT har foretaget gennemgang af kommanditselskabet, Kommanditselskabet af 1. januar 2014’s (tidligere K/S opgørelse af kursregulering i forbindelse med kommanditselskabets afståelse af ejendom i 2014.
Vi har gennemgået skattemæssige opgørelser, låneaftaler m.v.
Gennemgangen har medført, at investorer, der har anskaffet anparter i 2005 og har anvendt realisationsprincip skal ændres med 6.492.021 kr. ved ejerandel på 90/600.
SKATs ændringer
Realiseret kursgevinst vedr. frigjort gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23 | 15.359.048 kr. |
Godkendt yderligere tab efter afskrivningslovens § 21 | -708.660 kr. |
Godkendt tabsfradrag for restsaldo låneomkostninger | -36.535 kr. |
Regulering nettorenteindtægter og realiseret valutakursgevinster | -3.778.777 kr. |
Regulering andre skattepligtige kursgevinster lån | 1.340.520 kr. |
Regulering saldo til modregning i fremtidige overskud pga. fradragskonto | -5.683.575 kr. |
Samlede indkomstændringer | 6.492.021 kr. |
...
1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse
Kommanditselskabet af 1. januar 2014 (tidligere K/S har den 10. marts 2014 solgt sin ejendom i [adresse1] for i alt 12.000.000 GBP svarende til 107.046.000 kr. ved kurs 892,05.
Nettosalgssum efter fradrag af salgsomkostninger udgør 11.492.083 GBP svarende til 102.515.129 kr.
Opgørelse af restgæld vedr. 1. prioritetslån i [finans1] efter fradrag af årets afdrag:
Nominel restgæld primo 2014 | 22.034.332 GBP |
24/1-2014 afdrag | -118.510 GBP |
14/3-2014 nettosalgssum | -11.492.083 GBP |
Restgæld efter ejendomssalg | 10.423.739 GBP |
Det fremgår af årsrapporten 2014 under note 7. Oplysning om pantsætninger og sikkerhedsstillelser:
For 1. prioritetsgæld hos [finans1] er stillet følgende sikkerheder:
- Primær pant i ejendommen.
- Primær transport i ejendommens lejeindtægter
- Primær pant i forsikringssummer
Der er således tale om lån med non-recourse vilkår, hvorefter [finans1] kun kan søge sig fyldestgjort i den belånte ejendom.
Som følge af lånevilkårene har [finans1] ingen krav på betaling af restgælden på 10.423.739 GBP efter ejendomssalget. K/S’et bliver således frigjort for betaling af 10.423.739 GBP.
Gevinst og tab på gæld medregnes i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§ 21-23, jf. kursgevinstlovens § 20. Af kursgevinstlovens § 23 fremgår, at personers gevinst og tab på gæld i fremmed valuta skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Af kursgevinstlovens § 24 fremgår, at gevinst på gæld i fremmed valuta som følge af tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering beskattes ikke.
Kursgevinstlovens § 23 blev indført ved lov nr. 439 af den 10. juni 1997.
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget L194 95/96, pkt. 2, personer, fremgår det bl.a., at,
Fordringer og gæld i fremmed valuta:
De gældende regler findes i kursgevinstlovens § 6. Den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta er som hovedregel ens for alle skattepligtige og således for alle selskaber og fonde m.v. erhvervsdrivende og private personer.
...
Den generelle skattepligt af kursgevinster og kurstab på fordringer og gæld i fremmed valuta medfører, at også privatpersoners kursgevinster og kurstab skal indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
SKAT konkluderer derfor, at kursgevinstlovens § 23 er analog til kursgevinstlovens § 6.
Det er derfor SKATs opfattelse, at gevinsten ved frigørelse af gælden er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23.
SKAT finder ikke, at gevinsten ved frigørelsen er omfattet af kursgevinstlovens § 24, da der ikke er tale om tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering.
Kursgevinsten ved frigørelse af restgæld opgøres således:
Gæld til 1. prioriteten [finans1] efter salget af ejendommen | 10.423.739 GBP |
Optagelseskurser | GBP | DKK | ||
Oprindelig kurs 2005 | 1.101,007 | 600/1250 | 5.003.395 | 55.087.726 kr. |
1/1-2010 | 823,1700 | 600/1050* 200/1250 | 953.028 | 7.845.037 kr. |
1/1-2011 | 866,5900 | 600/865 * 185/1050 | 1.273.917 | 11.039.637 kr. |
1/1-2012 | 890,0000 | 600/600 * 200/865 | 3.193.400 | 28.421.258 kr. |
10.423.739 | 102.393.658 kr. |
Restgælden udgør efter salget 10.423.739 GBP, svarende til 102.393.658 kr. opgjort på optagelses-/overtagelsestidspunktet. Da restgælden som følge af non-recourse vilkår kan indfries til -0- kr., er der hermed realiseret en skattepligtig kursgevinst på 102.393.658 kr. svarende til en skattepligtig kursgevinst på 170.656 kr. for 1 anpart.
...”
Skattestyrelsens udtalelse om lånet hos [finans1]
I den påklagede afgørelse har SKAT ikke inddraget den indgåede låneaftale med [finans1] i sin bedømmelse af, at der var tale om et non-recourse lån.
Skatteankestyrelsen har bedt Skattestyrelsen om at udtale sig om, hvorvidt det ud fra låneaftalen er Skattestyrelsens opfattelse, at kommanditselskabets lån hos [finans1] var på non-recourse vilkår.
Skattestyrelsen har udtalt:
”Det fremgår af årsrapporten 2014 under note 7. Oplysning om pantsætninger og sikkerhedsstillelser:
For 1. prioritetsgæld hos [finans1] er stillet følgende sikkerheder:
- Primær pant i ejendommen.
- Primær transport i ejendommens lejeindtægter
- Primær pant i forsikringssummer
For 2. prioritetsgæld hos [finans2] er stillet følgende sikkerheder
- Sekundær pant i ejendommen
- Sekundær transport i ejendommens lejeindtægter
- Sekundær pant i forsikringssummer
- Primær pant i kommanditselskabets likvide midler
- Primær pant i kommanditisternes indbetalingsforpligtigelse og resthæftelse overfor Kommanditselskabet
Det fremgår af årsrapporten 2006 (låneoptagelsesår) under note 12. Pantsætninger og sikkerhedsstillelser:
Til sikkerhed for prioritetsgæld på tkr. 249.166 er der ved ejerpantebrev givet pant i grund og bygning, hvis regnskabsmæssige værdi pr. 31. december 2006 udgør i alt tkr. 289.942 kr. samt transport i lejeindtægter.
Herudover har 2. prioriteten sikkerhed i kommanditisternes resthæftelse samt transport i likvide beholdninger.
Det fremgår af låneaftale vedr. [finans1] under pkt. 4.4 – Security bl.a.
- First legal charge over Property
Der er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at 1. prioritetetslångiver kun har sikkerhed i ejendommen.”
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klageren ikke har opnået en kursgevinst på 15.359.048 kr. i indkomståret 2014, fordi kommanditselskabet ikke blev frigjort fra gælden i 2014. Indkomsten er dog kun påstået nedsat med 6.492.021 kr. som følge af reglerne om fradragskonto.
Repræsentanten har fremsat subsidiær påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af en kursgevinst på 15.359.048 kr. i indkomståret 2014, selv hvis lånet måtte anses at være et non-recourse lån.
Til støtte for den principale påstand har repræsentanten anført følgende i indlæg af 8. februar 2024:
”På vegne af min klient skal jeg hermed indsende ændret begrundet klage for 2014. Vi har den 13. juni 2023 indsendt begrundet klage til Skatteankestyrelsen, som nu skal behandles som min klients subsidiære påstand. Klagen var udarbejdet med den forudsætning at lånet fra [finans1] til K/S [virksomhed3] var aftalt som et non-recourse lån og at frigivelsen er sket i 2014, som påstået af Skattestyrelsen. Klagen af 13. juni 2023 vil således kun gøres gældende i det tilfælde at Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen om, at der er tale om et non-recourse lån og at gældseftergivelsen er sket i 2014.
Hvad klages over:
Vores klient har påklaget afgørelse af 11. juli 2017 hvor Skattestyrelsen efter KGL §23 har forhøjet vor klients indkomstopgørelse med kr. 6.492.021. Heri indgår en forhøjelse på kr. 15.359.048 som i flg. Skattestyrelsen udgør en skattepligtig gældseftergivelse, jf. KGL §23.
Vi påklager alene forhøjelsen på kr. 15.359.048, som bør ansættes til 0 kr. Som følge af begrænsning af fradrag i henhold til fradragskontoen kan den skattepligtige indkomst alene reduceres med forhøjelsen på kr. 6.492.021, således at fradragskontoen ultimo 2014 udgør 0 kr.
Skats begrundelse.
Af afgørelsen påstår Skattestyrelsen, at [finans1] som følge af låneaftalen ikke har krav på betaling af restgælden på 10.423.739 GBP efter ejendomssalget. K/S’ bliver således efter Skattestyrelsens opfattelse frigjort for betaling af 10.423.739 GBP.
Påstand:
Der er ikke grundlag for at antage, at långiver [finans1] har eftergivet gælden til selskabet i 2014.
Lånet fra [finans1] er ikke et non-recourselån som Skattestyrelsen har forudsat i afgørelsen.
Retsgrundlag:
Kursgevinstloven §23:
...
Begrundelse
Forudsætningen for at være omfattet af kursgevinstloven §23 er at der er tale om en gevinst/tab på gæld i fremmed valuta. Derudover skal gevinst på gæld i denne sag være realiseret i indkomståret 2014.
Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumenter, der påviser, at vores klient har opnået en gevinst på gælden til [finans1] i 2014.
Skattestyrelsen bygger forhøjelsen på at alle gevinst og tab af lån i fremmed valuta er omfattet af KGL §23 og at salget af ejendommen er ensbetydende med, at gælden er frigivet overfor selskabet.
Vi har gennemgået låneaftalen, jf. bilag D med [finans1] endnu engang sammenholdt med andre non recourse-låneaftaler. Gennemgangen viser, at der ikke i låneaftalen er aftalt det særlige vilkår om ”non recourse vilkår”. Lånet er til gengæld et helt almindeligt 1. prioritetslån med K/S [virksomhed3] som kreditor. Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har lagt låneaftalen til grund for deres vurdering.
Det fremgår af låneaftalen, at [finans1] er fuldt ud bekendt med, at der er tale om et dansk kommanditselskab, som er kreditor på lånet. Der er endvidere aftalt almindelige vilkår i misligholdelsestilfælde.
I 2013 kommer selskabet i betalingsvanskeligheder og [finans1] tager lejekontrakten under administration og tvangsrealiserer ejendommen i 2014.
Efter salget af ejendommen er K/S [virksomhed3] fortsat kreditor i forhold til restgælden til [finans1]. Vi vedlægger kopi af bogføringen for selskabet for 2014, jf. bilag E.
Gælden er ikke overfor selskabet eftergivet i 2014. Der er i flg. årsopgørelsen ultimo 2023 aftalt redemption i 2015. Vi vedlægger kopi som bilag F.
Vi har kontaktet selskabets administrator [finans3]. [finans3], hvor komplementarselskabet har haft adresse frem til 28. juli 2015 og hvor kommanditselskabet af 1. januar 2014 har haft adresse til 30. juli 2015, jf. bilag G. På daværende tidspunkt forelå der ikke aftaler om frigivelse af gælden med [finans1]. Direktør [person1] var fuldt ud bekendt med at selskabets ejendom var blevet solgt i 2014, men der lå ingen korrespondance på sagen om frigivelse af gæld overfor [finans1] udover at gælden blev nedbragt med salgsprovenuet.
Vi har herudover kontaktet selskabets revisor statsautoriseret revisor [person2], som ligeledes oplyser, at der ikke er modtaget korrespondance, der frigiver selskabet for gælden, hvorfor ledelsen indregnet restgælden i årsrapporten frem til og med 2019. Al korrespondance vedrørende selskabet er modtaget fra [finans3], hvor selskabet havde adresse indtil 30. juli 2015.
Selskabet har aflagt underskrevet årsregnskab den 30. juni 2015 årsregnskab for 2014 og opført såvel gælden til finansieringsinstituttet [finans1] som gælden til [finans2] bank i balancen under kortfristet gæld og derudover i note 7, bilag H oplyst:
”Ledelsen undersøger for nuværende mulighederne for at indgå aftaler med selskabets finansieringsinstitutter om opretholdelse eller afvikling af de resterende kreditter. Der foreligger på tidspunktet for regnskabets underskrivelse ingen nærmere afklaring her på”
Selskabet er først endeligt likvideret i 2020, jf. vedlagte bilag G.
Seneste årsrapport er aflagt for 2019. Regnskabet er underskrevet i juni 2020 forud for selskabets endelig opløsning.
Forudsætningen for, at der kan være en skattepligtig kursgevinst på gæld må være, at långiver ved aftale har opgivet at gøre kravet gældende overfor selskabet. Passivitet fra långivers side medfører ikke, at gælden bortfalder, før gælden kan anses for forældet.
Forudsætningen for beskatning efter KGL §23 for indkomståret 2014, er at en eventuel gevinst på gæld skal være realiseret i 2014.
Der foreligger ikke oplysninger i sagen, der godtgør at selskabet i 2014 er frigivet for gælden til [finans1].
Selskabet er først endeligt likvideret i 2020. En eventuel gældseftergivelse kan først være sket, når enten långiver afgiver kvittering for gældens eftergivelse overfor selskabet, tidspunktet for gældens forældelse eller tidspunktet for hvornår selskabet endeligt likvideres.
Konklusion:
Det ses ikke at være dokumenteret, at der er tale om et non recourselån i denne sag, hvor der kunne argumenteres for, at tidspunktet for salget af ejendommen med non recourse finansiering implicit kunne være tidspunktet for gældseftergivelsen.
Den særlige bestemmelse i låneaftalen om non recourse vilkår eksisterer ikke og Skattestyrelsen har ikke på anden måde dokumenteret, at der er tale om et non recourse lån i denne sag.
Der findes ikke dokumentation for at restgælden er eftergivet i 2014 i denne sag.
Der er således ikke hjemmel til beskatning efter KGL § 23 i 2014.”
Til støtte for den subsidiære påstand om, at kursgevinsten er skattefri, hvis lånet anses for at være et non-recourse lån, har klagerens repræsentant anført følgende i sit indlæg af 13. juni 2023:
”...
Retsgrundlag:
Kursgevinstloven §24:
...
Vi henviser til SKM2001.347HR, hvor Skattemyndighederne måtte tage bekræftende til genmæle, at en skatteyder, der fik nedsat gælden omfattende 2/3 af den ikke sikrede gældsforpligtelse, ikke skulle beskattes af gældseftergivelsen.
Derudover henviser til Juridisk vejledning C.B.1.5., hvoraf fremgår:
Af Skatteministeriets kommentar til Højesterets afgørelse fremgår det, at praksis om, at en gældseftergivelse som udgangspunkt mindst skal omfatte halvdelen af den usikrede gæld, samt at kun usikrede småkrav udeholdes, stadig gælder. Se SKM2001.179.DEP.
Udgangspunktet er med andre ord, at ordningen skal omfatte mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld må kun udgøres af småkrav.
Forvaltningsloven §24
...
Vi henviser endvidere til Juridisk vejledning afsnit AA7.4.7 om konsekvenser af manglende begrundelse.
Begrundelse
Det er vores vurdering, at der er tale om en gevinst ved frigørelse af gæld, som kan anses for en samlet ordning efter KGL §24, idet vi kan godtgøre, at gældseftergivelsen udgør mere end 50 % af den ikke sikrede gæld, som omfattes af ordningen.
Skattestyrelsen har påstået, at der ikke er tale om en tvangsakkord, frivillig akkord eller gældssanering. Skattestyrelsen har ikke nærmere begrundet, hvorfor de ikke mener, at der er tale om en frivillig akkord.
Vi er ikke enige i Skattestyrelsens vurdering og mener, at synspunktet burde være begrundet i afgørelsen eller forslaget hertil fra Skattestyrelsens side. Manglende begrundelse, jf. Forvaltningsloven 24 er endvidere et garantiforskrift, som medfører at afgørelsen er ugyldig.
En frivillig akkord er i jf. Juridisk vejledning afsnit C.B.1.5 defineret som en frivillig aftale om en samlet ordning mellem debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld. Formålet er at debitor får en samlet ordning på sine gældsforpligtelser. Der er ingen betingelse at vores klient er insolvent.
Der er tale om en frivillig akkord, da [finans1] frivilligt er gået med til at frigøre vores klient fra gælden allerede ved indgåelse af gældsforholdet (non recourse lån). Frigivelsen er dog først sket i forbindelse med salg af ejendommen. Gælden til [finans1] udgør 100 % af vores klient samlede usikrede gæld. Vores klient har ikke anden gæld til andre kreditorer end en enkelt afdragsbetaling, som er en del af et frivilligt forlig indgået i 2010 til [finans2] vedr. samme ejendomsprojekt. Vi vedlægger aftalen, som bilag C. Gælden er overfor kreditor sikret ved en bankgaranti.
I det tilfælde at vores klient skulle betale gælden til [finans1] ville vores klient utvivlsomt og ubestridt være insolvent.
Det fremgår endvidere af juridisk vejledning, C.B.1.5, at en frivillig akkord kan være et aktiv, der tilbagesælges, hvor kreditor overtager gælden, der hviler på aktivet og som debitor hæfter personligt for.
I denne sag hæfter vores klient ikke personligt for gælden, men gælden anses skattemæssigt for en gevinst ved frigørelse af gæld. Det skal derfor vurderes, hvorvidt der er tale om en skattemæssig frigørelse af gæld fra en hovedkreditor.
Den skatteretlige substans/realitet af en frigørelse af gæld efter KGL §23 kan ikke være forskellig fra KGL §24.
Hvis der er tale om en gældseftergivelse i kursgevinstlovens forstand må der således være tale om en gældseftergivelse uanset om lånet omfattes af KGL 23 eller KGL §24. Der findes ikke lovgrundlag eller gældende ret, der skaber grundlag for at en og samme gældseftergivelse – samme transaktion - skatteretligt skal vurderes forskelligt alt efter om transaktionen skal vurderes efter KGL §23 eller KGL §24. Forskellen er alene at singulære ordninger omfattes af KGL §23 og samlede ordninger omfattes af KGL §24.
Da der i dette tilfælde er tale om frigørelse af en hovedkreditor som udgør 100 % af vores klients samlede gæld skal ordningen behandles efter KGL §24 og anses således for en samlet ordning.
Hvis der ikke er tale om frigørelse af gæld vil gældeftergivelsen ikke være skattepligtig efter KGL §23.
Det fremgår endvidere af juridisk vejledning afsnit C.B.1.5, at en samlet ordning kan være, når kun én eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor. Udgangspunktet er, at ordningen skal omfatte mere end 50 % af den ikke sikrede gæld. I dette tilfælde udgør én kreditor ca. 100 % af den samlede ikke sikrede gæld.
I henhold til KGL §24 er gældens værdi for kreditor 0 kr., hvorfor ingen del af gevinst ved frigørelse af gæld kan beskattes.
Hvis gælden sekundært skal opgøres efter forholdet mellem ikke sikret gæld til [finans1] og vores klient inkl. ægtefælle samlede formue før indregning af gæld til [finans1] vil værdien samlet kunne opgøres til 5.183.815/14877282 = 35 %.
Skattemyndighederne kan herefter maksimalt forhøje vores klient med 5.183.815 i stedet for kr. 15.359.048, hvilket ville give en samlet nedsættelse af den skattepligtige indkomst med kr. 10.175.233.
Som følge af fradragskontoen kan den samlede nedsættelse af indkomsten alene udgør kr. 6.492.021.
Vi gør subsidiært gældende, at afgørelsen er ugyldig, som følge af manglende begrundelse for, hvorfor KGL §24 efter skattestyrelsens opfattelse ikke kan finde anvendelse i dette konkrete tilfælde.”
Klagerens repræsentant er den 31. maj 2024 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling med forslag til afgørelse:
”Skatteankestyrelsen har foreslået, at Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens forhøjelse på kr. 15.359.048. Forhøjelsen vedrører efter Skatteankestyrelsens indstilling en skattepligtig kursgevinst på gæld omfattet af KGL § 23.
Spørgsmålet i denne sag er, om der er tale om en kursgevinst på gæld, som bevisligt er realiseret i 2014?
Vi henviser til SFL §§19 og 20, som siger, at der skal foreligge en begrundelse for de faktiske omstændigheder, hvortil kræves:
1) Hvad den skattepligtige indtægt består af,
2) indtægtens størrelse,
3) hvem der har fået indtægten og
4) og hvornår indtægten i givet fald skal beskattes.
Ad 1)
Skattestyrelsen har i sin afgørelse påstået, at der er tale om beskatning af en gældseftergivelse på et non-recourse lån i udenlandsk valuta.
Skatteankestyrelsen er uenig med Skattestyrelsen og enig med klager i, at der ikke er tale om et non-recourse lån. Skatteankestyrelsen er endvidere enig med klager i, at salget af ejendommen på baggrund af de fremlagte lånevilkår ikke medfører, at gælden er eftergivet.
Ad 2)
Gældseftergivelsen er opgjort til kr. 15.359.048, som er beregnet på grundlag af en ejerandel på 15 % af selskabet. Vores klient har alene tegnet 7 % af selskabet. Ejerandelen er udvidet i forbindelse med at fire andre ejere er gået personlig konkurs og således ikke længere kunne deltage som ejer i et kommanditselskab.
Ad 3)
Skattestyrelsen har påstået, at vores klient har fået en gældseftergivelse svarende til en ejerandel på 15 %.
Der foreligger ikke bevis for, at vores klient har fået en gældseftergivelse endsige, at kommanditselskabet - som vores klient var medejer af - har fået en gældseftergivelse.
Vores klient har fremlagt lånedokumenter, der viser, at der er tale om et almindeligt lån med sædvanlige misligholdelsesvilkår.
Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation for, at der er sket gældseftergivelse.
I UK forældes gælden, hvis kreditor ikke i en periode på 6 år forsøger at inddrive gælden.
Det seneste statement, som selskabet har modtaget fra långiver er opgjort pr. 31. december 2013 til £ 22.034.333, jf. bilag A. Lånets hovedstol er oprindeligt £ 19 mio., hvilket viser, at der er påløbet låneomkostninger i låneperioden, der overstiger de løbende betalinger på lånet i hele lånets eksistens.
Lånets restgæld stiger alene med påløbne renter i 2013 med £1.064.968. Der indbetales £ 396.991 på lånet og tillægges en ukendt omkostning på £ 2.918.
I 2014 stiger restgælden igen med påløbne rentebetalinger. Der afvikles gæld på lånet svarende til ejendommens salgssum på £ 12.000.000 plus lejeindtægter i perioden frem til salget.
Da ejendommen er taget under administration allerede i 2013 og solgt i 2014 har selskabet ikke modtaget tilstrækkelig dokumentation for gældens størrelse efter salget af ejendommen og efterfølgende tillagte renter og øvrige omkostninger som følge af lånets misligholdelse.
Der er således væsentlig usikkerhed om, hvad gælden til banken ultimo 2014 er. Gælden er med stor sandsynlighed væsentlig højere end det fremgår af regnskabet.
Det er min vurdering, at gælden er væsentlige højere end den i årsrapporten for 2014 anførte, da der ikke er udgiftsført renter eller andre låneomkostninger som følge af misligholdelse i selskabets resultatopgørelse i 2014. Med henvisning til gældsbrevets lånebetingelser og især misligholdelsesbestemmelser må det fastslås, at der burde være tillagt væsentlige omkostninger på lånet for 2014. Vi henviser i øvrigt til dokumenterede påløbne finansielle omkostninger for 2013.
Der er således en væsentlig usikkerhed om, hvor stor gælden rent faktisk er, og om den i årsrapporten afsatte gæld realistisk burde være meget højere.
Ovenstående er baggrunden for, at revisor tager forbehold for gældens størrelse i årsrapporten. Forbeholdet skal ikke forstås, som om der kunne ligge en mulig gældseftergivelse bag forbeholdet. Hvis dette var tilfældet, skal revisor oplyse herom, da der ikke i en revideret årsrapport må ligge skjulte reserver uden at disse omtales.
Det er således en fejlslutning, når skatteankestyrelsen konkluderer:
”I bogføringen og årsrapporten for 2014 er der i passiverne pr. 31. december 2014 medregnet gæld til [finans1]. Imidlertid har kommanditselskabets revisor taget forbehold i revisorpåtegningen i årsrapporten og anført, at det ikke var muligt at opnå et egnet og tilstrækkeligt revisionsbevis for balanceposten "gæld til finansielle institutter", hvori gælden til [finans1] indgik. På baggrund heraf kan bogføringen og årsrapporten for 2014 ikke anses at sandsynliggøre i tilstrækkelig grad, at gælden bestod den 31. december 2014.
Det givne forbehold kan således ikke anvendes som bevis for, at vores klient har opnået en gældseftergivelse. Gælden bestod utvivlsomt og må endda siges at have været væsentlig højere end indregnet i årsrapporten for 2014.
Endvidere påpeger Skatteankestyrelsen, at gælden ifølge årsrapporten for 2019 er tilbageført. Det påstås, at det er kommanditselskabet, der har foretaget et valg om at regulere gælden i årsrapporten.
Rent faktisk forholder det sig sådan, at gælden i UK forældes efter 6 år. Da banken ikke har fremsendt statements siden ultimo 2013 og årsrapporten aflægges ultimo 2019 vil gælden med rette kunne anses for opgivet ultimo 2019, som en følge af forældelsesreglerne i UK. Der er ikke grundlag for at tilbageføre gælden på et tidligere tidspunkt, som følge af forældelsesreglerne i UK.
Vores klient har ikke haft interesse i at kontakte kreditor, da en henvendelse ville afbryde forældelsesfristen.
Der er således nu redegjort for baggrunden for, at gælden blev tilbageført i forbindelse aflæggelse af årsrapporten i 2019. Selskabet blev umiddelbart herefter opløst i 2020.
Ad 4)
Skatteankestyrelsen oplyser afslutningsvist, at det ikke kan fastslås ud fra sagens oplysninger, hvilket tidspunkt kommanditselskabet er frigivet for gælden.
Vi skal afslutningsvist understrege, at gælden ikke er eftergivet i 2014, som påstået af skattemyndighederne.
Skatteyder har ikke i denne sag - omhandlende indkomståret 2014 - bevisbyrden for, hvornår gælden er eftergivet.
Skattemyndighederne har ikke løftet bevisbyrden for, at gælden er eftergivet i 2014.
Skatteankestyrelsen har heller ikke i sin begrundelse fremlagt tungtvejende bevis for, at gælden er eftergivet i 2014.
Når der henses til, at der er tale om beskatning af et beløb på kr. 15.359.048 må det forudsættes, at skattemyndighederne i særlig grad skal løfte bevisbyrden - før et beløb i denne størrelsesorden kan beskattes hos en almindelig skatteyder. Det vil sige, at Skattemyndighederne inden der er truffet afgørelse skulle have undersøgt om der er tale om en non – recourse lån samt kontaktet den udenlandske bank for, hvornår gælden evt. er eftergivet.
Denne bevisbyrde ses ikke at være løftet.”
Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse
Skattestyrelsen har den 15. juli 2024 udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:
”Sagen handler om hvorvidt klageren har fået in kursgevinst i fremmed valuta, som følge af at banken solgte kommanditselskabets ejendom i indkomståret 2024. Det er ikke gjort indsigelser mod at selskabet har fået gælden eftergivet eller den beløbsmæssige opgørelse. Sagen handler således om periodisering af gældseftergivelsen, der er afhængig af hvorvidt det er tale om et lån på non-recourse vilkår eller et lån hvor kommanditselskabet og dets medlemmer stadigt hæfter for restgælden efter at ejendommen blev solgt.
...
Skattestyrelsens begrundelse
Skattestyrelsen finder, at det lån som kommanditselskabet har optaget hos [finans1], er indgået på non-recourse vilkår, selv om dette ikke kan udledes direkte af den fremlagte låneaftale. Dette betyder, at vi anses restgælden til [finans1] for eftergivet på det tidspunkt ejendommen blev solgt, dvs. den 10. marts 2014.
Skattestyrelsen finder efter en samlet konkret vurdering, at der ikke forelå en gæld som kommanditselskabet og dets kommanditister hæftede for efter at ejendommen blev solgt i 2014. Skattestyrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at det fremgår af årsrapporterne for indkomstårene 2015-2019, at kommanditselskabet ikke har afholdt renteudgifter til førsteprioritetshaveren. Skattestyrelsen bemærker, at det er meget usandsynligt at kommanditselskabet ikke skulle betale rente af et lån på næsten £ 10.500.000. Skattestyrelsen finder, at dette er en stærk indikator på, at lånet ikke længere eksisterede. Dette bliver yderligere forstærket af, at revisor i årsrapporten for 2014 har taget forbehold for at det ikke var muligt at opnå et egnet og tilstrækkeligt revisionsbevis for balanceposten "gæld til finansielle institutter", hvori gælden til [finans1] indgik. Skattestyrelsen finder som følge heraf at bogføringen og årsrapporten for 2014 ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at gælden bestod ved udgangen af 2014. Repræsentantens udokumenterede forklaring om årsagen til revisorforbeholdet kan ikke ændre ved denne vurdering.
Klagerens repræsentant har gjort gældende, at det er anført i årsrapporterne for 2015-2018, at kommanditselskabets ledelse undersøgte mulighederne for at indgå aftaler med kreditinstitutter om opretholdelse eller afvikling af de resterende forpligtelser. Skattestyrelsen gør opmærksom på, at det ikke er fremlagt dokumentation for at der har været kontakt mellem kommanditselskabets ledelse og [finans1] samt at det ikke er foretaget revision at årsrapporterne for indkomstårene 2015-2018 Klageren har efterfølgende ændret sin forklaring, til at der ikke er været kontakt med kreditor, da dette ville afbryde forældelsesfristen.
Det fremgår af kommanditselskabets årsrapport for 2019, at der er foretaget en ”Korrektion vedrørende gæld”. I forbindelse hermed er egenkapitalen ultimo 2019 blevet 94.474.050 kr. højere end egenkapitalen ultimo 2018. Det er ikke ud fra den fremlagte dokumentation muligt at udlede, at kommanditselskabet har fået eftergivet gælden eller at kravet er blevet forældet i løbet af indkomståret 2019.
Skattestyrelsen finder, at det har formodning imod sig, at kravet forældede i 2019, da det er tale om et væsentligt beløb, samt at det må formodes at der har været kontakt med banken i forbindelse med salget af ejendommen i 2014.
Skattestyrelsen finder efter en samlet konkret vurdering af sagen oplysninger, at det må lægges til grund at det er aftalt non-recourse vilkår for lånet fra [finans1]. Skattestyrelsen finder herefter, at det er klageren der har bevisbyrden for at restgælden bestod ved udgangen af indkomståret 2014. Skattestyrelsen finder, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde.
Eftersom lånet anses for at være indgået på non-recourse vilkår, anses klageren for frigjort fra gælden til [finans1] den 10. marts 2014, hvor ejendommen blev solgt, jf. SKM2019.627.HR og SKM2023.146.HR
Da det var tale om gæld i fremmed valuta er klageren skattepligtig af kursgevinsten efter reglerne i kursgevinstlovens § 23.
Skattestyrelsen tiltræder herefter Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse.”
Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har den 19. august 2024 fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 15. juli 2024 til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:
”...
Vi har bemærkninger til følgende:
Skattestyrelsen påstår:
- At der ikke er gjort indsigelser mod, at selskabet har fået en gældseftergivelse.
- Sagen handler om periodisering af gældseftergivelsen, der er afhængig af, hvorvidt der er tale om et lån på non-recourse vilkår eller et lån, hvor kommanditselskabets og dets medlemmer stadigt hæfter for restgælden efter at ejendommen blev solgt.
- Skattestyrelsen anser lånet for et non-recourse lån.
- Skattestyrelsen finder efter en samlet konkret vurdering, at der ikke forelå gæld som kommanditselskabet og dets kommanditister hæftede for efter at ejendommen er solgt.
- Skattestyrelsen bemærker, at selskabet ikke har afholdt renteudgifter til lånet i indkomstårene 2015-2019
- Revisors forbehold i årsrapporten bestyrker påstanden om, at lånet ikke længere er eksisterende.
- Skattestyrelsen finder som følge heraf, at bogføringen og årsrapporten for 2014 ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggør, at gælden bestod ved udgangen af 2014.
- Det har formodningen imod sig, at kravet er forældet i 2019, der er tale om et væsentligt beløb, samt at det må formodes, at der har været kontakt med banken.
- Klageren har ændret forklaring til, at der ikke har været kontakt med kreditor, da dette ville afbryde forældelsesfristen.
Vores bemærkninger til ovenstående punkter:
Ad 1)
Vi skal understrege, at vi på vegne af klager har gjort indsigelse mod, at der er sket gældseftergivelse i det påklagede indkomstår 2014. Vi har ikke kendskab til om gælden er eftergivet i et senere år.
Ad 2)
Sagen handler om, hvorvidt der er sket gældseftergivelse i 2014.
Ad 3)
Det bestrides, at der er tale om et non-recourse lån. Der er fremlagt dokumentation for gældsbrevet, hvoraf ses, at lånet ikke har nogen bestemmer om non-recourse lån.
Skattemyndighederne har ikke fremlagt bevis for, at der er tale om et non-recourse lån.
Ad 4)
Skattestyrelsen kan ikke uden tilstrækkeligt bevis anse et lån for eftergivet. Selskabets revisor Statsautoriseret revisor [person3] har ikke under revisionen, som er udført i 2015 fundet bevis for at gælden er eftergivet på daværende tidspunkt. Derfor er gælden fortsat korrekt indregnet i bogføringen og årsrapporten på baggrund af den seneste forelagte dokumenterede saldo. Revisor har ikke modtaget et revisionsbevis for gældens størrelse inden underskriftstidspunktet, jf. mail fra Statsautoriseret revisor [person3] bilag 1.
Vi har desuden fremlagt dokumentation for gælden pr. 31/12-2023, hvoraf det fremgår, at lånet skal genforhandles i december 2015. Ledelsen har således i årsrapporten oplyst, at de ville indgå aftaler med selskabets kreditinstitutter i 2015.
Vi henviser i øvrigt til LSR 1996.651-1879-109, jf. bilag 2, hvoraf ses, at LSR udtalte at det i overensstemmelse med de almindelige bevisbyrderegler påhvilede skattemyndighederne at godtgøre et beskatningsgrundlag. Skattemyndighederne har ikke i denne sag godtgjort, at der er sket en gældseftergivelse i 2014.
Ad 5)
Selskabet har ikke indregnet renteudgifter i årsrapporten for 2015 -2019. Dette skyldes, at selskabets administrator ikke har modtaget en opgørelse fra [finans1] med tilskrevne renter. Det kan dog ikke udelukkes, at der er tilskrevet renter på lånet, jf. gældsbrevets vilkår.
Ad 6)
Vi vedlægger mail fra selskabets revisor statsautoriseret revisor [person3], der dokumenterer, at gælden er tilstede, men at ledelsen ikke har haft mulighed for at fremskaffe dokumentation for gældens størrelse. Derfor forbehold for gældens størrelse. Hvis ledelsen eller administrator har haft kontakt med banken i forbindelse med salget, ville der foreligge dokumentation herfor.
Som tidligere omtalt har banken taget ejendommen under administration og derved har banken solgt ejendommen. Selskabet har ej heller modtaget dokumentation for ejendommens faktiske afståelsessum, hvorfor revisor også her har taget forbehold herfor, jf. oplysninger i den uafhængige revisors erklæring.
Det bestrides derfor, at gælden ikke længere er eksisterende ultimo 2014.
Ad 7)
Bogføringen og Årsrapporten afspejler den fremlagte dokumentation for gældens eksistens. Eksisterede gælden ikke ville det kunne aflæses i årsrapporten. Ledelsen kan ikke nedskrive gælden medmindre, der foreligger dokumentation herfor.
Ad 8)
Gældens størrelse indikerer ikke, at der er sket gældseftergivelse, som påstået af Skattemyndighederne. Tværtimod. Jo, større gælden er, jo større er incitamentet for at søge gælden inddrevet. Der er derfor grundlag for at tro, at [finans1] skulle bruge mere tid for at vurdere fordringens erholdelighed i forhold til selskabet og selskabets kommanditister. Der er på baggrund heraf ikke bevis for eller ingen formodning for, at banken skulle have gjort dette i 2014.
Af nedenstående kilder ses endvidere at gælden består efter salget af ejendommen og at banken kan opkræve restgæld med tillæg af renter m.v. i op til 6 år efter at ejendommen er solgt og pantet er aflyst. Hvis [finans1] inden for 6 år anmoder om betaling vil forældelsesfristen være afbrudt. Der er således intet, der taler for, at gælden er eftergivet på tidspunktet for salget af ejendommen, som påstået af skattemyndighederne.
Vi vedlægger dokumentation for, hvornår gæld forældes efter de engelske regler, jf. bilag 3.
Reglerne om gældseftergiveles skal forstås således:
NB: Vi har indsat kildehenvisninger!
“When it comes to debt, the Limitation Act gives time limits for your creditors (people you owe money to) to chase their debtors (people they have loaned money to).
Most of the time, this limit is 6 years – but there are some exceptions to this.”
https:// [...gov].uk/[...]
“Mortgage shortfalls
A mortgage shortfall is something that can happen after your property has been repossessed by your mortgage lender. If the property is sold but the amount it sells for doesn’t cover the full mortgage debt, then you will be chased for the ‘shortfall’.
The Limitation Act says mortgage lenders have longer than other creditors to chase the money they’re owed. Therefore, the limitation period for mortgage shortfalls is 12 years. the time limit is 6 years for the interest on the mortgage and 12 years on the main amount.
When the limitation period comes to an end, the debt becomes ‘statute barred‘.
Again, this is a legal term – but it really just means that the debt is no longer covered by the law.
“Statute barred” doesn’t mean the debt disappears – it just means that the company’s legal capacity for recovering the debt has run out. This will usually mean that the company writes the money off – although some companies will continue to chase the debt anyway.”
https://www.creditfix.co.uk/blog/the-limitations-act-1980/
“If your property was repossessed and you still have mortgage arrears
Check the date the property was sold, and the date you last made a payment to the mortgage company.
Your mortgage company has to contact you within 6 years of the house being sold to ask you to repay any arrears. If they don’t, you might not have to pay. If you’ve been contacted about mortgage arrears from a property sold more than 6 years ago, you should contact your nearest Citizens Advice. Referring to section 24.1.
If you’ve been contacted about mortgage arrears from a property sold in the last 6 years, it will usually be because you owe money on the main sum of the mortgage (the capital).
Talk to the mortgage lender to arrange to pay the arrears. If you don’t, they have 12 years from the date you missed a payment to take you to court.
If they contact you about interest you owe and you don’t arrange to pay, they only have 6 years to take you to court. Referring to section 24.2.
If they don’t take action within the time limit, your mortgage company can’t take you to court to pay the money back.
If your debt is in joint names
Check if the other person has admitted in writing that the debt is theirs and when they last made a payment.
The 6 year time limit is reset just for that person if one of you writes to the creditor. The time limit is reset for both of you if one of you makes a payment.”
https:// [...org].uk/[...]
Af ovenstående ses, at et salg af ejendommen ikke automatisk medfører, at selskabet eller kommanditisterne ikke skylder den resterende gæld med tillæg af låneomkostninger m.v.
Det er endvidere dokumenteret, at gælden forældes efter 6 år, hvis banken ikke inddriver restgælden.
Skattestyrelsen hævder, at det har formodningen imod sig at gælden er forældet efter 6 år. Vi har hermed fremlagt troværdig dokumentation for, at gælden forældes efter 6 år..
Skattestyrelsen har ikke fremlagt nogen form for dokumentation eller modbevis for, at forældelsesreglen ikke gælder.
Ad 9)
Klager har ikke skiftet forklaring. Det fremgår af årsrapporten for 2014, jf. note 6, at ledelsen undersøger mulighederne for at indgå aftaler med selskabets finansieringsinstitutter om opretholdelse eller afvikling af de resterende kreditter.
Det fremgår endvidere af årsrapporten, at ledelsen forventer at de nuværende kreditfacilliteter vil kunne opretholdes frem til kommende års regnskabsafslutning. Hermed menes til og med årsafslutningen for 2015.
Vi har som repræsentant for klager oplyst, at der ikke efterfølgende har været kontakt til [finans1]. Dette er ikke en ændret forklaring, men blot en konstatering af, at ledelsen mod forventning ikke har haft den fornødne kontakt med [finans1].
Konklusion
Skattemyndighederne har ikke hjemmel til at beskatte en indtægt på kr. 15.359.048 uden bevis for indtægten og at denne skal beskattes i det rette indkomstår, jf. SFL 19-20 og LSR 1996.651-1879-109.
Det er ikke bevist, at der er sket en gældseftergivelse i 2014 i forbindelse med salget af ejendommen. Tværtimod har vi fremlagt bevis for, at restgælden også eksisterer efter et salg af ejendommen, jf. punkt ad 8)
Lånet er ikke et non recourse lån, jf. fremlagt bevis i form af gældsbrev.
Det var utvivlsomt muligt for [finans1] efter udgangen af 2014 at gøre restgælden gældende overfor selskabet og dets kommanditister.
Skattestyrelsen bygger en forhøjelse på kr. 15.359.048 på formodninger og udokumenterede påstande, ligesom de mistænker klager og repræsentant for skiftende forklaringer og at afgive urigtige oplysninger.”
Indlæg på retsmødet
Klagerens repræsentant anførte, at sagen angår en forhøjelse af indkomsten, hvorfor det er Skattestyrelsen, der har bevisbyrden for, at der er sket en gældseftergivelse. Der sker ikke nogen gældseftergivelse ved passivitet, og det er ikke klageren, der skal dokumentere, hvornår en eventuel gældseftergivelse er sket. Efter de engelske regler forældes gæld efter 6 år, når der er sket salg med pant i en ejendom. Kommanditselskabets ledelse ville have ifaldet ledelsesansvar, hvis den havde kontaktet banken for at få afklaret, om gælden bestod, fordi forældelsen i så fald ville blive afbrudt.
Repræsentanten anførte videre, at hvis Landsskatteretten skulle komme frem til, at Skattestyrelsen har løftet bevisbyrden for, at der er sket en gældseftergivelse i 2014, skal det vurderes, om kursgevinsten er skattepligtig. Hvis Landsskatteretten ikke kræver, at Skattestyrelsen skal bevise, der er sket en gældseftergivelse i 2014, så kan Landsskatteretten heller ikke kræve, at klageren i forhold til bedømmelsen af kursgevinstlovens § 24 skal fremlægge dokumentation i form af en aftale om gældseftergivelse. Klageren har løftet bevisbyrden for, at banken var en hovedkreditor, og derfor må forholdet være omfattet af kursgevinstlovens § 24.
Skattestyrelsen anførte, at Skattestyrelsen primært mener, at det skal lægges til grund, at lånet var et non-recourse lån, selvom det ikke fremgår udtrykkeligt af låneaftalen. Dermed blev kommanditselskabet frigjort for restgælden ved salget af ejendommen i 2014. Ved frigørelsen skal der opgøres en kursgevinst, der er skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23, og klageren har ikke bestridt SKATs beløbsmæssige opgørelse af kursgevinsten.
Subsidiært er Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at det er klageren, der skal godtgøre, at restgælden bestod. Skattestyrelsen mener, at klageren ikke har løftet denne bevisbyrde. Man kan ikke udlede af revisorforbeholdet, at forbeholdet alene angår gældens størrelse. Det er usandsynligt, at et kommanditselskab ikke skulle betale renter af en gæld på over 10 mio. GBP, hvilket underbygger, at gælden ikke længere eksisterede. Det er ikke godtgjort af klageren, hvorfor gælden forsvinder i årsrapporten for 2019. Repræsentantens forklaring om, at gælden blev forældet i 2019 efter de engelske forældelsesregler, er ikke sandsynlig.
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klageren som kommanditist i indkomståret 2014 skal beskattes af en kursgevinst på 15.359.048 kr. på gæld i fremmed valuta i Kommanditselskabet af 1. januar 2014 efter kursgevinstlovens § 23, herunder om kommanditselskabet blev frigjort fra restgælden på selskabets 1. prioritetslån hos [finans1] i 2014, hvor kommanditselskabets ejendom blev solgt.
Retsgrundlaget
Af kursgevinstloven (lovbekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2013) fremgår:
” Kapitel 3. Personer
...
Anden gæld
§ 20. Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter §§ 21-23.
...
§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af § 22 eller § 24 A. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 14 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22, overstiger 2.000 kr. Gæld i danske kroner anses som gæld i fremmed valuta, hvis restgælden reguleres i forhold til en eller flere valutakurser. Gæld i fremmed valuta betragtes som gæld i danske kroner, hvis restgælden reguleres i forhold til danske kroner.
Kapitel 4. Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
§ 24. Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord i en rekonstruktion eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.
...
Kapitel 5. Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld
§ 25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-10, og § 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.
...”
I Højesterets dom af 11. november 2019, offentliggjort i SKM2019.627.HR, fandt Højesteret, at kommanditisten skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 23 af en kursgevinst på gæld i fremmed valuta, som opstod ved, at kommanditselskabet blev frigjort fra gæld som følge af låneaftalens non-recourse vilkår om, at kommanditselskabet ikke hæftede med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf).
I Højesterets dom af 8. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.146.HR, fandt Højesteret, at kommanditisterne skulle beskattes efter kursgevinstlovens § 23 af en kursgevinst, som opstod ved eftergivelse af kommanditselskabets gæld i fremmed valuta.
Højesterets dom af 22. februar 1999, offentliggjort i TfS 1999, 261, angik, om et vederlag ved salg af kommanditanparter, der indeholdt en gældseftergivelse, skulle beskattes efter de dagældende regler i kursgevinstloven. Højesteret fandt, at den gældseftergivelse, som kommanditisten ved en accept af købstilbuddet ville blive tilført, var skattepligtig efter den dagældende kursgevinstlovs § 5, stk. 2, jf. statsskattelovens § 4. At købstilbuddet var fremkommet som led i en rekonstruktionsaftale omfattende flere kommanditselskaber med et stort antal kommanditister, kunne ikke begrunde, at gældseftergivelsen skulle henføres til kursgevinstlovens dagældende § 6 A, stk. 1, 1. pkt., idet det var kommanditselskaberne, der havde indgået en rekonstruktionsaftale med deres kreditorer.
I Landsskatterettens afgørelse af 28. januar 2020, offentliggjort i SKM2020.64.LSR, fandt Landsskatteretten, at eftergivelse af det pågældende kommanditselskabs gæld ikke var omfattet af kursgevinstlovens § 24 for kommanditisten, fordi gældseftergivelsen udsprang af en aftale mellem kommanditselskabet og långiveren, og ikke en aftale om en samlet ordning mellem den enkelte kommanditist og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af kommanditistens gæld.
I kendelse af 18. december 1996, offentliggjort i TfS 1997, 228, udtalte Landsskatteretten, at det i overensstemmelse med almindelige bevisbyrderegler påhvilede myndighederne at godtgøre et beskatningsgrundlag, herunder at en given indkomst var skattepligtig. Sagen angik, at en långiver efter et kommanditselskabs konkurs havde undladt at opkræve en resthæftelse hos kommanditisterne. Landsskatteretten fandt, at det ikke var godtgjort, at der faktisk var realiseret en gevinst ved gældseftergivelse. I sagen forelå der oplysning om, at långiverens advokat havde skønnet, at långiveren ikke ville foretage videre i sagen. Selvom meget talte for denne antagelse, måtte den bekræftes endeligt, før oplysningen kunne danne grundlag for beskatning af en gældseftergivelse.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har ikke bestridt, at kommanditselskabet aldrig har betalt restgælden til [finans1] efter salget af kommanditselskabets ejendom i 2014. Klagerens kursgevinst ved frigørelsen fra restgælden vil som udgangspunkt være skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23, idet gælden var i fremmed valuta.
En undtagelse fra skattepligt efter kursgevinstlovens § 23 kan være, hvis forholdet er omfattet af lovens § 24.
Kommanditselskabets frigørelse fra gælden til [finans1] er ikke sket som led i en aftale, hvor den enkelte kommanditist er en del af aftalen, og hvor der også er tale om en samlet ordning mellem den enkelte kommanditist og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af kommanditistens gæld. Allerede derfor er kursgevinsten ikke skattefri efter kursgevinstlovens § 24. Der henvises til Højesterets dom i TfS 1999, 261 og til Landsskatterettens afgørelse i SKM2020.64.LSR.
Hvis frigørelse fra gælden er sket ved, at [finans1] har eftergivet restgælden, vil kursgevinsten herved være skattepligtig efter kursgevinstlovens § 23, jf. Højesterets dom af 8. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.146.HR.
Klageren er således skattepligtig af sin andel af kursgevinsten ved frigørelse fra gælden efter kursgevinstlovens § 23, jf. § 20.
Ud fra realisationsprincippet i kursgevinstlovens § 25, stk. 1, skal klagerens kursgevinst beskattes i det indkomstår, hvor kommanditselskabet blev frigjort for restgælden.
I den påklagede afgørelse har SKAT vurderet, at 1. prioritetslånet hos [finans1] var på non-recourse vilkår, og at kommanditselskabet derfor blev frigjort fra restgælden i forbindelse med salget af kommanditselskabets ejendom i 2014. At et lån er på non-recource vilkår betyder, at låntageren ikke hæfter med mere end den stillede sikkerhed (og afkastet heraf).
At [finans1] havde pantsikkerhed i ejendommen og i forsikringssummer samt primær transport i ejendommens lejeindtægter, indebærer ikke i sig selv, at kommanditselskabet blev frigjort for restgælden efter salget af ejendommen. Frigørelse for restgælden vil forudsætte, at låneaftalen indeholdt non-recourse vilkår, som betød, at [finans1] ikke kunne kræve betaling udover ejendommens salgssum.
Det kan ikke konkluderes - i hvert fald ikke ud fra de lånevilkår der er fremlagt - at lånet hos [finans1] var på non-recourse-vilkår.
Lån på non-recourse vilkår var en almindeligt udbredt lånetype ved finansiering af ejendomme i England, og det er ubestridt, at kommanditselskabet aldrig har betalt restgælden til [finans1]. Det har formodningen imod sig, at [finans1] ville undlade at opkræve restgælden i en situation, hvor kommanditselskabets stamkapital ikke var indbetalt fuldt ud. At [finans1] ikke har opkrævet restgælden kan derfor tyde på, at kommanditselskabet ikke hæftede for restgælden efter salget af ejendommen.
Hvis restgælden bestod, ville kommanditselskabet være forpligtet til at betale renter af restgælden. Ifølge årsrapporterne for 2015-2019 havde kommanditselskabet ikke nogen renteudgifter i 2015-2019. Det tyder på, at gælden ikke længere bestod i 2015-2019.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at det påhviler klageren at godtgøre, at kommanditselskabet pr. 31. december 2014 fortsat hæftede for restgælden til [finans1].
Klagerens repræsentant har henvist til, at der i bogføringen og årsrapporten for 2014 er medregnet gæld til [finans1] i passiverne pr. 31. december 2014. Imidlertid har kommanditselskabets revisor taget forbehold i revisorpåtegningen i årsrapporten og anført, at det ikke var muligt at opnå et egnet og tilstrækkeligt revisionsbevis for balanceposten "gæld til finansielle institutter", hvori gælden til [finans1] indgik. På baggrund heraf sandsynliggør bogføringen og årsrapporten for 2014 ikke i tilstrækkelig grad, at gælden bestod den 31. december 2014. Repræsentantens udokumenterede forklaring om årsagen til revisorforbeholdet kan ikke ændre ved denne vurdering.
Henset til at der ikke blev foretaget revision af kommanditselskabets årsrapporter for 2015-2018, kan det heller ikke tillægges væsentlig betydning, at kommanditselskabet har medtaget gæld til [finans1] med et beløb på 94.474.050 kr. i årsrapporterne for 2015-2018.
Repræsentanten har også henvist til, at det er anført i årsrapporterne for 2015-2018, at kommanditselskabets ledelse undersøgte mulighederne for at indgå aftaler med kreditinstitutter om opretholdelse eller afvikling af de resterende forpligtelser. Klageren har dog ikke fremlagt nogen andre oplysninger, som underbygger, at ledelsen i løbet af 2015-2018 havde sådanne drøftelser med långiveren [finans1]. I øvrigt har repræsentanten efterfølgende oplyst, at klageren ikke havde nogen interesse i at kontakte [finans1], fordi en henvendelse ville afbryde forældelsesfristen. På baggrund heraf kan det ikke lægges til grund, at der var drøftelser med [finans1] i 2015-2018 om afvikling af en eksisterende gæld.
I kommanditselskabets årsrapport for 2019 indgår restgælden til [finans1] ikke længere ved opgørelse af passiverne ultimo 2019. Egenkapitalen ultimo 2019 er 94.474.050 kr. højere end egenkapitalen ultimo 2018 på grund af en regulering af egenkapitalen på 94.474.050 kr., der i årsrapporten er benævnt ”Korrektion vedrørende gæld”. Det kan derfor ikke udledes af årsrapporten for 2019, om den blev udarbejdet ud fra, at kommanditselskabet blev frigjort fra restgælden i 2019, eller om kommanditselskabet blot foretog et valg om, at gælden ikke længere skulle indgå ved opgørelse af passiverne. En frigørelse fra gæld i 2019 kan ikke hænge sammen med en endelig likvidation af kommanditselskabet, idet selskabet først blev opløst i 2020. Kommanditselskabet må altså have haft en anden grund til at beslutte, at gælden ikke skulle indgå i passiverne ultimo 2019.
Klagerens repræsentant har forklaret, at baggrunden var, at gælden var forældet ultimo 2019 på grund af de engelske forældelsesregler, hvorefter gæld forældes efter 6 år, idet [finans1] ikke havde sendt noget om gælden siden kontoudtoget for perioden 1. januar - 31. december 2013, som ifølge repræsentanten blev sendt ultimo 2013.
Denne forklaring er udokumenteret og findes i øvrigt ikke at være sandsynlig. For det første må det formodes, at kontoudtoget for perioden 1. januar - 31. december 2013, der er udateret, blev sendt til kommanditselskabet i 2014. For det andet har det i høj grad formodningen imod sig, at kommanditselskabet ikke har modtaget noget fra [finans1] i forbindelse med salget af ejendommen i 2014. Forklaringen stemmer heller ikke overens med repræsentantens oplysning om, at kommanditselskabets administrator angivelig skulle have oplyst, at der ikke var nogen korrespondance på sagen om frigivelse af gæld overfor [finans1], udover at gælden blev nedbragt med salgsprovenuet. En sådan korrespondance om nedbringelse af gælden med salgsprovenuet kan tidligst have været i salgsåret 2014. For det tredje har kommanditselskabet ikke medregnet en kursgevinst ved frigørelse fra gæld i resultatopgørelsen for 2019. For det fjerde har repræsentanten efterfølgende anført, at den 6-årige forældelsesfrist regnes fra, at ejendommen blev solgt og pantet blev aflyst. I så fald ville der først indtræde forældelse i 2020, idet ejendommen blev solgt i 2014. Årsrapporten for 2019 sandsynliggør derfor ikke, at kommanditselskabet blev frigjort fra restgælden til [finans1] i 2019 på grund af forældelse efter de engelske forældelsesregler.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der godtgør, at restgælden til [finans1] bestod ved udløbet af 2014. Derfor henføres kursgevinsten til beskatning i indkomståret 2014, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 1.
Klageren har ikke bestridt SKATs talmæssige opgørelse af klagerens kursgevinst på 15.359.048 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om kursgevinst for indkomståret 2014 ved frigørelse for gæld i fremmed valuta i Kommanditselskabet af 1. januar 2014.