Kendelse af 09-08-2024 - indlagt i TaxCons database den 06-09-2024

Journalnr. 17-0990555

SKAT har nedsat selskabets godtgørelse af elafgift med 87.210 kr. for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2016. Det skyldes, at selskabet ikke har betalt overskudsvarmeafgift ved udnyttelse af overskudsvarme fra en luftkompressor, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse vedrørende tilbagebetaling af godtgjort elafgift, idet selskabet skal svare overskudsvarmeafgift, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 11. Landsskatteretten ændrer dog SKATs afgørelse for så vidt angår beregning af overskudsvarmeafgiften, idet afgiftsgrundlaget kan fastsættes efter elafgiftslovens § 11, stk. 12.

Den talmæssige opgørelse overlades til Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S (herefter selskabet) arbejder med fremstilling af vinduer i rent fyrretræ. Selskabet drives fra lokaler på [adresse1] i [by1]. Hertil har selskabet et fjernlager samt en mindre administrationsbygning. Selskabet blev momsregistreret den 1. oktober 1988 og er månedsafregnende. Selskabets regnskabsår går fra den 1. juli til den 30. juni.

Selskabet har i perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2016 opgjort og angivet sin godtgørelse af elafgift i forbindelse med den månedsvise angivelse af moms. Selskabet har taget fuld godtgørelse af elafgift, og har ikke foretaget en reduktion i sin godtgørelse af elafgift som følge af, at selskabet har haft et forbrug til rumvarme, opvarmning af vand, komfortkøling og har udnyttet overskudsvarme fra selskabets luftkompressor.

Selskabet har alene påklaget den del af SKATs afgørelse, som omhandler overskudsvarme.

Luftkompressor (overskudsvarme)

Selskabet har på [adresse1] installeret en luftkompressor, som leverer trykluft til drift af maskiner. Selskabet har oplyst overfor SKAT, at luftkompressoren er købt den 18. juli 2014 og er installeret i november/december 2014. Selskabet har oplyst, at luftkompressoren blev taget i drift den 1. januar 2015.

Selskabet har etableret et aflukket rum omkring kompressoren, og overskudsvarmen fra luftkompressoren ledes via en rørføring ud i det tilstødende produktionslokale. Det aflukkede rum udgør 10 m2, og produktionslokalet udgør 969 m2. SKAT har fremlagt fotos af rørføringen i det tilstødende produktionslokale. Udledningen af varm luft til produktionslokalet sker ved en integreret blæser i selve luftkompressoren. Luftkompressoren har et maksimalt effektoptag på 55 kW. Selskabet har under klagesagen oplyst, at blæseren har en effekt på 2,2 kW, og at blæseren sikrer den nødvendige køling af kompressoren. Skattestyrelsen har under klagesagen fremsendt en manual for kompressoranlægget. Blæserens effekt på 2,2 kW fremgår ikke heraf.

Selskabet har ikke målt den udnyttede overskudsvarme.

SKATs afgørelse

SKAT (nu Skattestyrelsen) har den 28. juni 2017 truffet afgørelse om at nedsætte selskabets godtgørelse af elafgift med 87.210 kr. for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2016, idet selskabet ikke har betalt overskudsvarmeafgift ved udnyttelse af overskudsvarme fra selskabets luftkompressor, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9.

Af SKATs afgørelse fremgår blandt andet følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Selskabet har som hovedregel ret til godtgørelse af elafgiften af den el som virksomheden har forbrugt til momspligtige formål jf. § 11, stk. 1, nr. 1 i elafgiftsloven.

(...)

Af ovenstående godtgørelsesberettigede beløb, skal selskabet reducere godtgørelsen af elafgift med den andel af varmen som er udnyttet ved en særlig installation til opvarmning af andre rum end der hvor procesvarmen stammer fra jf. § 11, stk. 9 i elafgiftsloven. Dette kaldes også "overskudsvarmereglerne".

SKAT lægger til grund, at selskabet har etableret et aflukket rum omkring kompressoren og via. en særlig rørføring til det tilstødende lokale, udnytter overskudsvarmen fra en godtgørelsesberettiget proces, til en ikke godtgørelsesberettiget rumopvarmning i det tilstødende lokale. Det tilstødende lokale er ifølge de målfaste tegninger 969 m2. Heri er reduceret for toiletbygningen på 14 m2 og selve kompressorrummet på 10 m2.

Opgørelsen af den el som er omfattet af ovenstående kan enten ske ved måling jf. § 11, stk. 12 i elafgiftsloven eller efter en m2-opgørelse. Reguleringen skal foretages for en 6 måneders periode fra den 1. oktober til den 31. marts jf. § 11, stk. 9 i elafgiftsloven. Da der ikke er foretaget måling, reducerer SKAT ved anvendelse af m2-metoden fra og med 1. januar 2015.

(...)”

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har den 8. november 2017 fremsendt bemærkninger til selskabets klage af 29. september 2017. Skattestyrelsen har fastholdt den påklagede afgørelse.

Skattestyrelsen har præciseret følgende:

”(...)

Det er ny fakta, at der sidder en blæser i kompressoren. Det er ikke et forhold SKAT har verificeret og det er ikke et forhold SKAT kan verificere på det forelæggende grundlag.

Hvis forholdet korrekt er til stede og selskabet kan redegøre korrekt (målt og logget) for driftstiden, hvilket heller ikke er oplyst, ja så er det muligt, at elafgiftslovens § 11, stk. 12 vil kunne bringes i anvendelse, med den konsekvens, at selskabet så heller ikke kan anmode om måling med tilbagevirkende kraft iht. § 11, stk. 8 i elafgiftsloven.

(...)”

Yderligere udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har i en udtalelse 3. april 2024 anført følgende om betydningen af Landsskatterettens afgørelse af 11. maj 2023, offentliggjort som SKM2024.163.LSR:

”(...)

Det fremgår af sagens faktiske forhold, at der alene er en simpel rørføring fra kompressor til rummet ved siden af (Vi har vedlagt billeder). Det er derfor lagt til grund, at det er kompressoren der transporterer luften. Vi kunne ikke under kontrollen konstatere om der var en blæser i kompressoren og hvorvidt man kan dokumentere dens effekt. Kontrolbesøget blev afholdt den 5. maj 2017. Den 17. maj 2017 har vi noteret, at vi har talt med virksomheden der ville undersøge, om der sad en blæser. Vi kan se af vores notat og sagens akter, at vi ikke modtager oplysninger herom og derfor har vi ikke kunne basere vores opgørelse herpå.

Først i klagen fremkommer der oplysninger om, at der sidder en 2,2 kW blæser i kompressoren. Det er blot en oplysning der ikke er dokumenteret i klagen. Vi har genbesøgt manualen på kompressoren Atlas Copco GA55vsd (manual vedlagt). Vi kan ikke verificere virksomhedens oplysninger på det grundlag. Da det er kompressoren som transporterer luften, må det være kompressorens maksimale effektoptag der evt. skal lægges til grund, hvilket er 55 kW.

En beregning af nedsættelsen på grundlag af §11, stk. 12 vil give følgende resultat:

Perioden 1. juli 2014 – 30. juni 2015

55 kWh. * 350 timer * 3 måneder = 57.750 kWh./1.000 * 3,6 = 207,9 Gj. * 62,7kr./Gj. = 13.035 kr.

55 kWh. * 350 timer * 3 måneder = 57.750 kWh./1.000 * 3,6 = 207,9 Gj. * 50 kr./Gj. = 10.395 kr.

Regulering i alt: 23.430 kr.

I sagen er der foretaget en reduktion på 29.070 kr.

Reguleringen skal nedsættes med 5.640 kr.

Perioden 1. juli 2015 – 30. juni 2016

55 kWh. * 350 timer * 3 måneder = 57.750 kWh./1.000 * 3,6 = 207,9 Gj. * 50 kr./Gj. = 10.395 kr.

55 kWh. * 350 timer * 3 måneder = 57.750 kWh./1.000 * 3,6 = 207,9 Gj. * 50,40 kr./Gj. = 10.478 kr.

Regulering i alt: 20.873 kr.

I sagen er der reguleret med 58.140 kr.

Reguleringen skal nedsættes med 37.267 kr.

Det er vores opfattelse, at såfremt der gives medhold i klagen, således at der alene skal ske beregning af overskudsvarme efter § 11, stk. 12, bør sagen blot afgøres med ovenstående om beregning.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat principal påstand om, at overskudsvarmeafgiften nedsættes til 0 kr. for perioden 1. juli 2014 til 30. juni 2016, idet udnyttelsen af overskudsvarmen fra selskabets kompressor ikke bidrager til opvarmning af produktionshallen.

Subsidiært har selskabet fremsat påstand om, at overskudsvarmeafgiften skal beregnes med udgangspunkt i effekten af den blæser, der sidder i kompressoranlægget.

Selskabet har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Vi klager hermed over afgørelsen i forbindelse med vores kompressoranlæg, hvor vi er blevet pålignet reducering af godtgørelsen for elafgift. Reduktionen er foretaget i henhold til m² meter metoden.

I 2014 erstattede vi virksomhedens daværende kompressor installation med en ny og mere energieffektiv kompressor. I samme forbindelse valgte vi, af arbejdsmiljømæssige årsager, at opbygge en støjskærm omkring kompressoren frem for tidligere, hvor kompressor installationen stod frit i produktionshallen.

Ved opbygningen etablerede vi en rørføring ud i tilstødende rum for udnyttelse af overskudsvarmen. Der er ikke etableret yderligere funktionalitet, der skal blæse varmen fra afskærmningen ud i produktionshallen. Vores egen erfaring er af det ikke bidrager til opvarmning af produktionshallen.

Vi kan konstatere, at der sidder en 2.2 kW blæser i kompressoren, som sikrer den nødvendige kølning. Denne 2.2 kW blæser bør i givet fald være udgangspunktet for beregningen af reduceringen i elafgiftsgodtgørelsen.

Vi vil meget gerne have en stillingtagen hertil.

Effekten af den samlede varme gevinst står under ingen omstændigheder mål med det mistede elafgiftsfradrag, så konsekvensen vil være at vi lukker rørføringen leder alt varme ud gennem loftsudtaget.

(...)”

Selskabets bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Selskabet har ikke sendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 8. november 2017 og 3. april 2024.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal i første omgang tages stilling til, om der er tale om nyttiggørelse af overskudsvarme ved en særlig installation, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 11, ved at selskabet via en rørføring fra selskabets kompressoranlæg flytter den varme luft (overskudsvarme) til selskabets tilstødende produktionslokale.

Anses overskudsvarmen for nyttiggjort ved en særlig installation, skal der efterfølgende tages stilling til, hvorvidt nedsættelsen af den samlede tilbagebetaling efter elafgiftsloven (overskudsvarmeafgiften), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, kan ske med udgangspunkt i blæserens maksimale elforbrug beregnet ud fra den maksimale driftstid og blæserens effekt, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 12.

Retsgrundlaget

Af dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 9, stk. 11 og stk. 12 (lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011) fremgår følgende:

”Stk. 9. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som ikke er omfattet af stk. 3, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas og denne lov med 46,3 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. I det omfang varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog højst 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes fuld tilbagebetaling for efter stk. 13, jf. § 11, stk. 15, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen for eget forbrug til opvarmning af rum eller fremstilling af varmt vand i perioden 1. april til 30. september. Der skal heller ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen af eget forbrug til opvarmning af rum i perioden 1. oktober-31. marts, såfremt der indbetales en afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne periode. Afgiften erlægges efter reglerne i stk. 6, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af stk. 3, nedsættes tilbagebetalingen dog kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange elforbruget i varmepumpen. Såfremt nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af elektricitet i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling. I perioden 2010-2014 er satsen nævnt i 1. pkt. som anført i bilag 4.

Stk. 11. For varm luft, der er opvarmet med elektricitet, som ikke er omfattet af stk. 3, og som direkte eller gennem direkte opvarmning af anden luft nyttiggøres ved særlige installationer, nedsættes tilbagebetalingen, jf. stk. 9, for den mængde varme, som ikke er nyttiggjort til rumopvarmning i samme rum, som varmen er nyttiggjort fra. (...)

Stk. 12. Energiindholdet i den i stk. 11 omhandlede nyttiggjorte varme luft kan enten opgøres ved målere eller beregnes som 2 gange energiforbruget i de anlæg, som transporterer luften. (...)”

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag af 1. juni 1995 til 3. behandling af lovforslag L210, vedrørende elafgiftslovs § 11, stk. 11-12 (dengang § 11, stk. 7-8), at:

”Udgangspunktet er, at direkte varmeafgivelse fra procesanlæg til de omkringliggende omgivelser ikke har nogen afgiftsmæssig konsekvens.

Er der derimod gjort en aktiv indsats for at udnytte varmen i form af dertil indrettede installationer, er udgangspunktet, at den udnyttede overskudsvarme belægges med energiafgift.

(...)

Er der derimod gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme procesluft i andre rum, f.eks. i form af en rørføring, bliver den luftbaserede overskudsvarme omfattet af rumvarmeafgift på samme måde som væskebaseret overskudsvarme.

Da det som nævnt kan være vanskeligt at opgøre energiindholdet i luft, er det foreslået, at beregningen kan ske på grundlag af energiforbruget (dvs. elektriciteten) i de anlæg, som transporterer luften til andre rum. Anvendes f.eks. en ventilator til at puste varm luft ind i et ventilationssystem, som opvarmer virksomhedens øvrige lokaler, kan mængden af overskudsvarme opgøres som 2 gange ventilatorens elforbrug. Energiindholdet kan dog også opgøres ved konkret måling af den varme luft, i det omfang det er muligt.

(...)”

Landsskatteretten har den 11. maj 2023 truffet afgørelse om, at overskudsvarmeafgiftsgrundlaget kan beregnes efter elafgiftslovens § 11, stk. 12. Sagen er offentliggjort som SKM2024.163.LSR. I den pågældende sag havde selskabet to kompressorer, der var tilkoblet ventilatorer. Landsskatteretten fandt, at ved at beregne elforbruget til ventilatorerne ud fra den maksimale driftstid ganget med ventilatorernes effekt, er det maksimale elforbrug dokumenteret. En opgørelse af overskudsvarmeafgiftsgrundlaget, hvorefter det maksimale elforbrug ganges med 2, er i overensstemmelse med den dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 12, 1. pkt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Selskabet har bygget en støjskærm omkring kompressoranlægget, hvilket medfører, at kompressoranlægget står i et særskilt rum. Fra dette rum er der etableret en rørføring, hvori overskudsvarmen fra luftkompressoren overføres til det tilstødende produktionslokale.

Landsskatteretten finder, at selskabet med denne rørføring har gjort en aktiv indsats for at udnytte den varme luft i et tilstødende lokale, hvorved der med rørføringen er sket en nyttiggørelse af overskudsvarme ved en særlig installation. Der skal derfor ske nedsættelse af selskabets godtgørelse af elafgift, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 9, 1. pkt. og § 11, stk. 11. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag af 1. juni 1995 til 3. behandling af lovforslag L 210. Der skal dog ikke ske nedsættelse af godtgørelsen i perioden 1. april til 30. september, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 9, 4. punktum.

Ud fra det oplyste finder Landsskatteretten, at det må lægges til grund, at kompressoranlæggets integrerede blæser sikrer en nedkøling af kompressoren samtidig med, at det er denne, der medfører, at overskudsvarmen transporteres til det tilstødende lokale via rørføringen.

Ved at beregne elforbruget til kompressorens blæser ud fra blæserens effekt ganget med den maksimale driftstid, findes det maksimale elforbrug at være dokumenteret, jf. SKM2024.163.LSR. Det lægges ud fra det oplyste til grund, at den integrerede blæser har en effekt på 2,2 kW, og at den maksimale driftstid er 24 timer i døgnet.

Overskudsvarmeafgiftsgrundlaget kan herefter beregnes ud fra blæserens maksimale elforbrug ganget med 2, jf. dagældende elafgiftslovs § 11, stk. 12, og overskudsvarmeafgiften kan herefter opgøres, jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9.

Der skal svares overskudsvarmeafgift for perioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015 (90 dage) og for perioden 1. oktober 2015 til 31. marts 2016 (183 dage), jf. elafgiftslovens § 11, stk. 9, 4. pkt.

Landsskatteretten ændrer herefter SKATs afgørelse for så vidt angår beregning af overskudsvarmeafgiften, idet afgiftsgrundlaget kan fastsættes efter elafgiftslovens § 11, stk. 12.

Den beløbsmæssige opgørelse af overskudsvarmeafgift overlades til Skattestyrelsen, jf. § 12, stk. 5 i bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten.