|
|
Kendelse af 13-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-04-2024
Journalnr. 17-0990600
Klagen skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til en underleverandør. SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 78.000 kr. for perioden 1. oktober 2016 til 31. december 2016.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.
Faktiske oplysninger
Virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] blev startet den 15. januar 2007 og beskæftiger sig med udvikling og programmering af IT-software. Virksomheden har i perioden 12. januar 2015 til 31. december 2016 været registreret under navnet [virksomhed2]. Virksomheden er registreret under branchekoden 619000 ”Anden telekommunikation”. Virksomhedens indehaver er [person1].
Af indehaverens personlige skatteoplysninger for 2016 fremgår det, at virksomheden har haft en nettoomsætning på 125.216 kr. og har haft udgifter til fremmed arbejde for 332.500 kr. ekskl. moms.
Virksomheden har i 4. kvartal i 2016 købt ydelser fra selskabet [virksomhed3] IVS.
SKAT har nægtet virksomheden fradrag for udgifter til købsmoms med i alt 78.000 kr. Momsen vedrører nedenstående fakturaer udstedt af [virksomhed3] IVS:
Dato for udstedelse | Dato for betaling | Faktura nr. | Beløb ekskl. Moms | Moms | Beløb inkl. moms | Tekst |
17-10-16 | 17-10-16 | 20060007 | 10.000,00 | 2.500,00 | 12.500,00 | Programmering [x1] 20 timer a 500 kr. |
16-11-16 | 16-11-16 | 20060008 | 45.000,00 | 11.250,00 | 56.250,00 | Programmering [x1] 90 timer a 500 kr. |
29-11-16 | 29-11-16 | 20060009 | 80.000,00 | 20.000,00 | 100.000,00 | Programmering [x1] 160 timer a 500 kr. |
15-12-16 | i) 15-12-16 ii) 16-12-16* | 20060011 | 112.000,00 | 28.000,00 | 140.000,00 | Programmering [x1] 100 timer a 500 kr. Support [x1] 124 timer a 500 kr. |
30-12-16 | 30-12-16 | 20060012 | 65.000,00 | 16.250,00 | 81.250,00 | Programmering [x1] 60 timer a 500 kr. Support [x1] 70 timer a 500 kr. |
I alt | 312.000,00 | 78.000,00 | 390.000,00 |
*Beløbet er betalt over to omgange.
På fakturaerne fra [virksomhed3] IVS fremgår, at betalingen forfalder efter 8 dage.
[virksomhed3] IVS, CVR-nr. [...2]
[virksomhed3] IVS blev stiftet den 7. juli 2014 og har været registreret under branchekoden 620100 ”Computerprogrammering”. [virksomhed3] IVS var ejet af [person2], herefter benævnt [person2]. [virksomhed3] IVS er opløst efter konkurs den 17. januar 2019.
Virksomhedens indehaver har ved mail af 7. februar 2017 oplyst, at det er [person2], der har udført det pågældende arbejde. [virksomhed3] IVS har ikke haft nogen ansatte i perioden 17. oktober 2016 – 31. december 2016. [person2] har varetaget et fuldtidsarbejde ved siden af aktiviteten i selskabet.
I forhold til det fakturerede i den omhandlede periode har [virksomhed3] IVS’ ejer pr. mail af 22. september 2017 oplyst følgende til repræsentanten:
”(...)
Hermed som ønsket en oversigt over hvad de forbrugte timer er gået til.
Total time tal programmering: 374
Total time tal support: 124
Fordelt på 3 måneder – oktober > December
Fakturaer kører ikke månedsvis men forskudt.
Oktober: Her blev det aftalt at levere 20 timers testkode for at se om der kunne være grundlag for et udviklingssamarbejde da [x1] skulle bruge et SMS system til at modtage og afsende.
November: Blev der leveret 90 timer fordelt på 4 uger med ca. 22.5 timer per uge. Her skulle testkoden udviklet i oktober justeres til produktionsmoden kode således at det vil være konfigurabart at køre videre med.
December: Nogle timer i oktober blev efter aftale faktureret her da der var en grænse på 20 timer til første oplæg. En del af timerne blev også lagt i et system som tidligere var udviklet men som ikke er i brug. Prisen for dette (50.000 som markedspris) blev lagt på som timer. Der blev også lavet special kode såldes at man i systemet ikke blev bundet af én leverandør men at der kunne skiftes efter behov.
Support var undervisning af systemet og gennemgang af koden for at sikre at denne var jf. markedstandard. Der faktureredes et samlet skøn af forbrugt tid på kommunikation ifm. udviklingen ligeledes heri.
(...)”
Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog for perioden 3. og 4. kvartal af 2016. Det fremgår af kontoudtogene, at der er sket overførsler fra virksomhedens konto svarende til beløbene i de angivne underleverandørfakturaer.
Virksomhedens indehaver har desuden fremlagt sine private kontoudtog for perioden 4. kvartal 2016.
I 4. kvartal 2016 forekommer følgende indbetalinger på indehaverens private konto:
Indbetalingsdato | Tekst | Modtaget |
17.10.2016 | Overførsel | 11.000 |
16.11.2016 | Overførsel | 45.000 |
29.11.2016 | Overførsel | 80.000 |
15.12.2016 | Overførsel | 100.000 |
16.12.2016 | Lån tilbage | 12.000 |
30.12.2016 | Overførsel | 64.000 |
I alt | 312.000 |
I forhold til indbetalingerne har indehaveren oplyst følgende til SKAT i mail af 10. februar 2017:
”De indgående betalinger på [...88] er afdrag på et privat gældsforhold mellem [person2] og jeg; der er derfor ingen erhvervsmæssig dimension i det.
Forholdet er opstået i kraft af mange mindre kontantlån for flere år tilbage.
Der foreligger ikke noget gældsbrev.
Der er ikke nogen aftale om afdrag; der afdrages, når der er midler til det.
Kontantbeløbet kom til rådighed som følge af flere års kontante gaver svarende til den skattefri gavesats stammende fra min morfar, og forløb indtil hans bortgang i 2012. Gaverne blev givet som en hjælpende hånd som reaktion min fars bortgang i 1990.”
I tilknytning hertil har indehaveren fremlagt posteringsadviseringer fra arv i dødsbo med samlede overførsler på 362.305,40 kr. for perioden 15. september 2016 til 30. december 2016.
Virksomhedens repræsentant har oplyst, at [person2] afdrager på lånet indgået mellem denne og virksomhedens indehaver, når der er midler til det.
Det fremgår af den påklagede afgørelse, at virksomhedens indehaver og [person2] tidligere har foretaget forretninger sammen via interessentskabet [virksomhed4] I/S, hvor [person2] har været interessent.
SKAT har den 28. oktober 2015 truffet afgørelse i en sag, der vedrører virksomhedens momstilsvar for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2014. I sagen var der fremlagt et gældsbrev på 330 BitCoins til en værdi af 363.252,94 kr. Virksomhedens indehaver var i forhold til gældsbrevet kreditor, og [person2] var debitor. [person2] havde igennem interessentskabet [virksomhed4] I/S faktureret virksomheden for arbejde i forbindelse med udvikling af en software, som svarede til beløbet i gældsbrevet. I sagen fandt SKAT, at der ikke var realitet bag handlen.
SKATs afgørelse
SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til købsmoms med 78.000 kr. for perioden 1. oktober – 31. december 2016.
SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”Under henvisning til vort forslag til afgørelse af 2. marts 2017 skal vi herved meddele dig, at SKAT har ændret momstilsvaret for din virksomhed som følger:
SKATs ændringer:
For perioden 1/7 - 31/12 2016:
Angivet: Ændres til: Ændring:
Salgsmoms ......... 27.554 27.554 0
Moms af varekøb m.v. i udlandet.. 0 0 0
Moms af ydelseskøb i udlandet ... 0 0 0
Købsmoms ......... 79.803 1.803 - 78.000
Energiafgifter ......... 0 0 0
Momstilsvar .......... - 52.249 25.751 - 78.000
Der henvises herved til opkrævningslovens § 5 stk. 1 (jf. lovbekendtgørelse nr. 1224 af 29/9 2016).
Selvom vi nu har gennemgået regnskabsmaterialet for perioden 1/7 – 31/12 2016, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt kan ønske at se på regnskabsmaterialet igen.
(...)
SKATs bemærkninger og begrundelse:
I grundlaget for virksomhedens købsmoms for 2. halvår 2016, indgår følgende fakturaer som er udstedt af [virksomhed3] IVS (CVR-nr. [...2]), et selskab som ejes af [person2]:
Dato Faktura nr. Tekst Moms Fakt. total
17.10.2016 20060007 Programmering [x1] 20 timer 2.500 12.500
16.11.2016 20060008 Programmering [x1] 90 timer 11.250 56.250
29.11.2016 20060009 Programmering [x1] 160 timer 20.000 100.000
15.12.2016 20060011 Programmering [x1] 100 timer
Support [x1] 124 timer 28.000 140.000
30.12.2016 20060012 Programmering [x1] 60 timer
Support [x1] 70 timer 16.250 81.250
I alt 78.000 390.000
Som det fremgår af fakturaerne og som du har anført i din mail til SKAT af 7. februar 2017, har [person2] udviklet og programmeret et delkomponent til [x1] grundet hans store erfaring med sms’er. Du anfører videre i din mail, at ”opgaverne udføres ikke onsite – for alt jeg ved, kan [person2] udvikle softwaren på vej til og fra hans arbejde”.
Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed3] IVS, at betalingsbetingelserne er netto 8 dage, og at fakturabeløbet skal indbetales til reg.nr. [...] / konto nr. [...83].
Det fremgår af bankkontoudskrift til virksomhedens bankkonto [...94] i [finans1], at ovenstående fakturaer fra [virksomhed3] IVS er betalt som følger:
Betalingsdato Faktura nr. Betalt
17.10.2016 20060007 12.500
16.11.2016 20060008 56.250
29.11.2016 20060009 100.000
15.12.2016 20060011 100.000
16.12.2016 20060011 40.000
30.12.2016 20060012 81.250
Ved mail af 7. februar 2017 har du på vores foranledning, sendt os kopi af underbilag til udbetalingerne den 17.10.2016 på kr. 12.500, den 16.11.2016 på kr. 56.250 og den 29.11.2016 på kr. 100.000 der alle viser, at disse beløb er overført til konto ([...]) [...83], som er anført på fakturaerne fra [virksomhed3] IVS.
Det fremgår af bankkontoudskrift til virksomhedens bankkonto [...94] i [finans1], at du fra dine egne private konti har indbetalt følgende beløb på virksomhedens bankkonto:
Indbetalingsdato Tekst Betalt
25.11.2016 Standardovf. Privat indlån 78.000
29.11.2016 Standardovf. Privat indlån 18.000
29.11.2016 Standardovf. Privat indlån 60.000
15.12.2016 Privat indlån 53.000
19.12.2016 Privat indlån 41.000
30.12.2016 Privat indlån 50.000
Beløbene indbetales på virksomhedens bankkonto med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelig midler på kontoen, så virksomheden kan betale nogle af fakturaerne til [virksomhed3] IVS.
SKAT har anmodet om at få oplyst hvorfra de penge der indbetales på virksomhedens bankkonto stammer, herunder udbedt os om en kopi af bankkontoudskrifterne til dine private bankkonti for 2016.
En gennemgang af kontoudskriftet til din private forbrugskonto [...88] i [finans1], viser følgende indbetalinger på bankkontoen:
Indbetalingsdato Tekst Modtaget
17.10.2016 Overførsel 11.000
16.11.2016 Overførsel 45.000
29.11.2016 Overførsel 80.000
15.12.2016 Overførsel 100.000
16.12.2016 Lån tilbage 12.000
30.12.2016 Overførsel 64.000
I alt 312.000
Når virksomhedens betaling af fakturaerne til [virksomhed3] IVS renses for moms fås:
Betalingsdato Faktura nr. Beløb (ekskl. moms)
17.10.2016 20060007 10.000
16.11.2016 20060008 45.000
29.11.2016 20060009 80.000
15.12.2016 20060011 80.000
16.12.2016 20060011 32.000
30.12.2016 20060012 65.000
I alt 312.000
Da der er en slående lighed mellem de tidspunkter og de beløb som virksomheden betaler til [virksomhed3] IVS fra konto [...94] og de tidspunkter og beløb som indbetales på din private forbrugskonto [...88], har SKAT forespurgt hertil.
Ved mail af 10. februar 2017 oplyser du, at ”De indgående betalinger på [...88] er afdrag på et privat gældsforhold mellem [person2] og jeg; der er derfor ingen erhvervsmæssig dimension i det.
Forholdet er opstået i kraft af mange mindre kontantlån for flere år tilbage.
Der foreligger ikke noget gældsbrev.
[person2] kan bekræfte gældsforholdet på mail.
Der er ikke nogen fast aftale om afdrag; der afdrages, når der er midler til det.
Kontantbeløbet kom til rådighed som følge af flere års kontante gaver svarende til den skattefri gavesats stammende fra min morfar, og forløb indtil hans bortgang i 2012. Gaverne blev givet som en hjælpende hånd som reaktion min fars bortgang i 1990
.”
Det fremgår af fakturaerne fra [virksomhed3] IVS, at din virksomhed faktureres for følgende antal arbejdstimer forbrugt på programmering og support af [x1]:
Fakturadato Faktura nr. Antal arb.timer
17.10.2016 20060007 programmering 20
16.11.2016 20060008 programmering 90
29.11.2016 20060009 programmering 160
15.12.2016 20060011 programmering og support 224
30.12.2016 20060012 programmering og support 130
Når der samtidig henses til, at:
| • | Der mellem den 17/10 og den 16/11 er 30 dage, hvilket medfører, at med 90 timer har [person2] i gennemsnit arbejdet 3 timer dagligt med programmering af [x1]. |
| • | Der mellem den 16/11 og den 29/11 er 13 dage, hvilket medfører, at med 160 timer har [person2] i gennemsnit arbejdet 12,3 timer dagligt med programmering af [x1]. |
| • | Der mellem den 29/11 og den 15/12 er 16 dage, hvilket medfører, at med 224 timer har [person2] i gennemsnit arbejdet 14 timer dagligt med programmering og support af [x1]. |
| • | Der mellem den 15/12 og den 30/12 er 15 dage, hvilket medfører, at med 130 timer har [person2] i gennemsnit arbejdet 8,6 timer dagligt med programmering og support af [x1]. |
Ved mail af 7. februar 2017 har du oplyst, at det er [person2] der har udført det pågældende arbejde. Da [virksomhed3] IVS endvidere ikke har haft nogen ansatte i den pågældende periode og [person2] i perioden 17/10 – 30/12 2016 samtidig har varetaget et fuldtidsarbejde, er det fakturerede antal arbejdstimer der er medgået til programmering og support af [x1] ikke realistisk.
Sammenfattende er det SKATs opfattelse, at beløbenes sammenfaldende betalinger og tilbagebetalinger (uden fornøden dokumentation for et eventuelt låneforhold), herunder tidsfaktoren vedrørende antallet fakturerede arbejdstimer indikerer, at der ikke er nogen realitet i de leverancer som din virksomhed anfører at have modtaget fra [virksomhed3] IVS ([person2]).
Som supplement til ovenstående forhold, har vi tillige henset til din historik.
For 2. halvår 2014 har du i din virksomhed angivet et negativt momstilsvar på kr. -75.953. Ved afgørelse af 28. oktober 2015, har SKAT ændret momstilsvaret til kr. -2.906. Årsagen hertil er, at kr. 73.047 af den angivne købsmoms beror på et køb foretaget hos [virksomhed4] I/S (CVR-nr. [...3]). [person2] er sammen med selskabet [virksomhed5] ApS (CVR-nr. [...4], hvor han selv er direktør), interessenter i [virksomhed4] I/S.
Det fremgår af afgørelsen, at købsfakturaen er udstedt af [virksomhed4] I/S på i alt kr. 365.237 (inkl. moms) for udvikling af et system der er benævnt ”[x2]”. Det fremgår af forretningsplanen for ”[x2]”, at der er tale om ” ... en webservice, hvorfra kunder nemt kan afsende større mængder sms’er til deres brugere - enten som påmindelses-sms’er, advarsler eller markedsføring”.
I afgørelsen af 28. oktober 2015 nægter SKAT virksomheden momsfradrag for den pågældende købsmoms på kr. 73.047, idet SKAT ikke anerkender at der er foregået en leverance til din virksomhed. Der er bl.a. henset til, at du ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort at der er sket nogen betaling til [person2]s interessentskab.
I vor afgørelse af 28. oktober 2015 henvises der tillige til, at SKAT ved afgørelse af 2. oktober 2014 har nægtet dit selskab ([virksomhed6] ApS - CVR-nr. [...5]) fradrag for købsmoms af et køb der er foretaget i 1. halvår 2014 hos [person2]s selskab ([virksomhed5] ApS - CVR [...4]).
Dette skyldes, at der bl.a. ikke anses at være nogen realitet i samhandlen.
For selskabet [virksomhed6] ApS har du selv været direktør i perioden 3/10 2011 – 1/10 2014, hvorefter
[person2] erstatter dig som direktør frem til tidspunktet for selskabets konkurs.
For selskabet [virksomhed5] ApS har du selv været direktør i perioden 31/5 2010 – 18/12 2011, hvor-efter [person2] erstatter dig som direktør frem til tidspunktet for selskabets konkurs.
Når SKAT henser til, at:
| • | De vederlag der betales fra virksomhedens bankkonto [...94] til [virksomhed3] IVS (der ejes af [person2]) svarer til de indbetalinger der samtidig indgår på din private forbrugskonto [...88], |
| • | Der ikke haves fornøden dokumentation for det anførte udlån til [person2], herunder aftalevilkår om forretning og afdrag heraf, |
| • | [person2] ikke kan have arbejdet det antal af timer med programmering og support af [x1], som der anføres på de fakturaer der modtages fra [virksomhed3] IVS, |
| • | Din historik hos SKAT viser, at der tidligere er konstateret forsøg på uretmæssigt at få udbetalt negative momstilsvar gennem samhandel med [person2] eller et af hans selskaber, |
er det vor opfattelse, at ovennævnte klart indikerer, at fakturaerne fra [virksomhed3] IVS ligesom de foretagne betalinger ikke afspejler nogen økonomisk eller forretningsmæssig realitet, og at arrangementet alene er gennemført med henblik på at opnå en momsmæssig fordel.
Momslovens § 37 stk. 1 og 2 kræver, at der er sket en leverance af varer eller ydelser, for at køber kan opnå fradrag for den pågældende købsmoms (jf. fradragsbestemmelserne i lovens §§ 37 – 42).
Det fremgår af SKATs juridiske vejledning (afsnit D.A.3.4), herunder af EU-domstolens afgørelse i sagen vedr. Halifax plc. (C-255/02) præmis 74 og 75, at en række objektive omstændigheder skal vise, at formålet med de omhandlede transaktioner er at opnå en momsfordel.
Når der henses til ovenstående 4 punkter og til at [person2] ikke hæfter personligt for den salgsmoms der faktureres af [virksomhed3] IVS, er det SKATs opfattelse, at hovedformålet med virksomhedens køb af ydelser fra [virksomhed3] IVS, er uretmæssigt at få udbetalt negative momstilsvar grundet en samhandel som ikke har nogen økonomisk eller forretningsmæssig realitet.
Ved Østre Landsrets dom som er offentliggjort i SKM2009.325.ØLR, har landsretten statueret, at når en række faktorer rejser tvivl om en fakturas realitet, har køberen hverken skattemæssig eller momsmæssig fradrag herfor.
Da SKAT ikke anerkender at der er sket nogen levering fra [virksomhed3] IVS til din virksomhed, kan vi ikke godkende fradrag for købsmomsen på i alt kr. 78.000, svarende til den moms som er påført de fakturaer som din virksomhed har modtaget fra [virksomhed3] IVS i 2. halvår 2016.
Ansvarsforhold
Det er strafbart at indberette momsangivelser der ikke beror på et korrekt grundlag, jf. momslovens § 81.
Da ovenstående forhold indikerer, at fakturaerne fra [virksomhed3] IVS ligesom de foretagne betalinger herunder tilbagebetalinger ikke afspejler nogen økonomisk eller forretningsmæssig realitet, og at arrangementet alene er gennemført med henblik på at opnå en momsmæssig fordel, agter vi at oversende sagen til ansvarsvurdering hos SKATs Ansvarsafdeling.
Der skal i den forbindelse også henses til, at din historik hos SKAT viser, at der er tale om gentagelsestilfælde.
Virksomhedens bemærkninger
Ved mail af 2. marts 2017 har du begæret om at få aktindsigt i både den indværende sag samt de to sager der refereres til i vort forslag til afgørelse af 2. marts 2017. Du anmoder samtidig om at få udvidet den givne høringsfrist, så din rådgiver kan nå at sætte sig ind i sagen og fremkomme med bemærkninger hertil.
Ved SKATs brev af 3. marts 2017 besvares din anmodning om aktindsigt, og vi fremsender dig en kopi af den korrespondance m.v. som haves i den verserende momssag, samt den korrespondance m.v. der er arkiveret i journalsagerne vedrørende de to tidligere momssager, som vi referer til i vort forslag til afgørelse.
Ved mail af 3. marts 2017 har SKAT endvidere gjort dig opmærksom på, at din anmodning om en forlængelse af den givne høringsfrist i vort forslag til afgørelse af 2. marts 2017, skal konkretiseres med det antal dage som I ønsker fristen forlænget med, for at SKAT kan tage stilling til anmodningen.
Ved din mail af 8. marts 2017 anfører du, at efter aftale med din rådgiver ([virksomhed7]’s advokatteam), ønsker du høringsfristen udvidet med yderligere tre uger, frem til den 13. april 2017.
Ved SKATs mail af 13. marts 2017 imødekommer SKAT din anmodning og forlænger høringsfristen frem til den 18. april 2017.
Den 12. april 2017 modtager SKAT en mail fra [person3] (fra [virksomhed8]), der anfører, at hun gerne vil have en yderligere 4 ugers fristudsættelse, for at kunne fremkomme med bemærkninger til vort forslag til afgørelse af 2. marts 2017.
Ved mail af 24. april 2017 har SKAT meddelt [person3], at høringsfristen forlænges til den 15. maj 2017.
Ved din mail af 13. maj 2017 anmoder du om at få yderligere 4 ugers fristforlængelse, med henblik på at din rådgiver skal kunne nå at sætte sig ordentligt ind i sagsforløbet.
Ved vore mails til dig af 15. maj og 17. maj 2017, har vi anmodet dig om at give os en konkret begrundelse for din anmodning, idet SKAT den 24. april 2017 indgik en aftale med [person3].
Den 19. maj 2017 modtager vi en mail fra dig, hvor du anfører følgende:
” ... Man har bedt om en redegørelse for, hvorfor der ønskes yderligere fristudsættelse. Selvom jeg havde foretrukket en advokat stå for denne korrespondance, presser man mig tidsmæssigt - således må mine begrænsede evner da række.
Skat forståes at være en stor organisation med vidtgående beføjelser og sanktionsmuligheder imod borgere. Således forventes, at man gør et stort stykke arbejde ud af at respektere borgernes retssikkerhed - specielt i kraft af de sidste års mangel på samme. Derfor må man, når ens retssikkerhed er truet, derfor nødvendigvis involvere en fagperson, der kan forsvare en, når man ikke selv har den nødvendige indsigt.
Man har lavet et forslag til afgørelse med stor vægt på to tidligere sager. Dokumentsamlingerne fremsendt via aktindsigterne formodes at udgøre grundlaget herfor. Når disse da mangler vitale dokumenter af afgørende betydning for sagernes fortolkning til gunst for borger, bliver det pludseligt nødvendigt at forholde sig særdeles kritisk og forsigtigt.
Foruden problemer i forhold til aktindsigterne, er der ikke et eneste punkt i forslaget til afgørelsen, man kan acceptere som udtryk for reelle forhold. Disse synes spundet så aggressivt til ugunst for borger, at det virker som om Skat hellere ønsker at bringe sine anklager igennem end at søge at afdække objektiv sandhed. Dette yderligere styrket af, at man som nævnt har udeladt afgørende dokumenter, hvilket synes næsten overlagt, da det er tilfældet i begge forhold modsat blot et enkelt, der måske kunne have været tilskrevet en hændelig fejl.
Man bevæger sig med hastige skridt mod at begå endnu et succesfuldt justitsmord og endnu et overgreb på en uskyldig borger. Dette fra en organisation, der hidtil har vist sig næsten umulig at forsvare sig imod på egen hånd - åbenlyst; kun Ansvarsafdelingen har hidtil syntes at tillægge borgers udlægning værdi.
Vedhæftet er mail fra [person3] fra [virksomhed8], der uforbeholdent anbefaler sagen overdraget til advokat. Man anbefaler næppe dette uden grund.
Min bestyrelsesansvarsforsikrings forsikringsselskab ønsker muligvis at henvise til en ekstern ekspert frem for at bære sagen i sit interne advokatteam. Dette er endnu ikke afklaret. Således forespørger jeg da 4 ugers yderligere fristudsættelse - for nu - så man har tid til at kunne agere hensigtsmæssigt ...”.
Ved mail af 22. maj 2017 besvarer SKAT din mail af 19. maj 2017 som følger:
” ... Tak for din mail og den fremsendte kopi af [person3]s mail af 4. maj 2017.
Jeg kan ikke forholde mig til de forhold som du anfører i din mail, idet du ikke på nogen måde konkretiserer disse. SKAT har ved sin sagsbehandling altid søgt at opretholde og sikre borgernes retssikkerhed. Hvis du derfor mener, at det ikke er sket i den verserende momssag, hvor jeg er sagsbehandler, bedes du venligst konkretisere forholdet, så vi kan forholde os hertil.
Du har ved mail af 13. maj 2017 anmodet om en yderligere forlængelse af høringsfristen med 4 uger. Efter at du ved mail af 19. maj har givet os en begrundelse for at du søger en ny rådgiver, skal vi meddele, at SKAT imødekommer din anmodning om at få forlænget høringsfristen fra den 15. maj 2017 med yderligere 4 uger. Høringsfristen forlænges derfor til mandag den 19. juni 2017.
Det vor opfattelse, at du snarest muligt bør få dig en ny rådgiver, så vedkommende kan nå at sætte sig ind i momssagens aspekter og forholde sig hertil inden for den nye høringsfrist.
Vi imødeser derfor at modtage dine og din nye rådgivers konkrete bemærkninger til vort forslag til afgørelse, senest den 19. juni 2017 ...”.
Ved din mail 10. juni 2017 anfører du følgende:
”... Jeg har analyseret sagen sammen med min advokat, seniorpartner [person4] fra [virksomhed9], og det er åbenlyst på baggrund af forslaget til afgørelse og øvrig korrespondance, at der ikke er grundlag for at bruge flere ressourcer på forsøg på samarbejde med Skats momsafdeling.
Forslaget til afgørelse er helt igennem uacceptabelt og ikke en eneste udlægning kan genkendes. Nødvendigvis må en højere instans tage dom over sådan en afgørelse, der afviger så fuldstændigt fra reelle omstændigheder.
Således bedes man da konstruere hvad end afgørelse man synes, så den kan indbringes for Landsskatteretten - til at starte med ...”.
SKATs endelige afgørelse
I din mail af 19. maj 2017 har du bl.a. anført, at SKAT har lavet et forslag til afgørelse, hvor vi har lagt stor vægt på to tidligere sager.
Det fremgår af vort forslag til afgørelse af 2. marts 2017, at en række faktorer klart indikerer, at fakturaerne fra [virksomhed3] IVS ligesom de foretagne betalinger ikke afspejler nogen økonomisk eller
forretningsmæssig realitet, og at SKAT ved sin vurdering af sagens aspekter har lagt vægt på følgende 4 forhold:
| • | De vederlag der betales fra virksomhedens bankkonto [...94] til [virksomhed3] IVS (der ejes af [person2]) svarer til de indbetalinger der samtidig indgår på din private forbrugskonto [...88], |
| • | Der haves ikke fornøden dokumentation for det anførte udlån til [person2], herunder aftalevilkår om forretning og afdrag heraf, |
| • | [person2] kan ikke have arbejdet det antal af timer med programmering og support af [x1], som der anføres på de fakturaer der modtages fra [virksomhed3] IVS, |
| • | Din historik hos SKAT viser, at der tidligere er konstateret forsøg på uretmæssigt at få udbetalt negative momstilsvar gennem samhandel med [person2] eller et af hans selskaber. |
SKAT har derfor ikke som du anfører, lagt stor vægt på de to tidligere sager, men disse indgår selvfølgeligt ved vor vurdering af det helhedsbillede som vi skal danne os af sagens aspekter, i mangel af fornøden dokumentation for dine synspunkter.
SKAT har derimod lagt væsentlig vægt på nogle objektive konstaterbare forhold, herunder at det fakturerede timeantal ikke er realistisk når der henses til at [person2] samtidig har varetaget et fuldtidsarbejde, at der ikke haves fornøden dokumentation for de konstaterede pengebevægelser mellem [virksomhed3] IVS ([person2]) og din virksomhed, og at pengebevægelserne alene synes at være konstrueret af hensyn til en eventuel momskontrol, idet SKAT ved tidligere afgørelse af 28. oktober 2015 bl.a. lægger vægt på, at det hverken er sandsynliggjort eller dokumenteret, at der er sket nogen betaling fra din virksomhed til [virksomhed4] I/S ([person2]).
I din mail af 19. maj 2017 anfører du endvidere, at dokumentsamlingerne som er fremsendt ved din begæring om aktindsigt, mangler ”vitale dokumenter” som er afgørende for at afdække sagens objektive sandhed herunder sagernes fortolkning til din gunst. I vor mail af 22. maj 2017 har vi anmodet dig om at konkretisere, hvilke dokumenter som du mangler at modtage en kopi af ? SKAT har til dato ikke modtaget nogen tilbagemelding herpå. SKAT har i forbindelse med din anmodning om aktindsigt, fremsendt dig kopi af den korrespondance m.v. der er journaliseret i sagerne. Såfremt du mener, at der mangler dokumenter i det fremsendte materiale, må du konkretisere forholdet.
Ved din mail af 10. juni 2017 anfører du, at på trods af at SKATs forslag til afgørelse helt igennem er uacceptabelt og ”ikke en eneste udlægning kan genkendes”, ønsker du at SKAT træffer en afgørelse i sagen, så afgørelsen kan blive påklaget til Skatteankestyrelsen.
Da du ikke er fremkommet med bemærkninger eller har fremlagt nogen dokumentation der kan ændre på vor opfattelse af sagen, træffes der herved afgørelse i overensstemmelse med det anførte i vort forslag til afgørelse af 2. marts 2017. ”
SKAT er i forbindelse med klagesagens behandling fremkommet med følgende supplerende bemærkninger af 18. oktober 2017:
”(...)
Det anføres overordnet, at klager har ret til momsfradrag på kr. 78.000, idet der er realitet bag såvel fakturaerne og betalingerne i sagen.
Det anføres, at [person2] har arbejdet med sms-systemer i mere end 10 år, og derfor har den viden og erfaring der er nødvendig til at udvikle sms-komponenten i [x1], hvorfor virksomheden har anvendt [virksomhed3] IVS til at varetage programmering og support af systemet.
De i klagen gengivne oversigter med fakturaer, betalinger samt pengeoverførsler, er i overensstemmelse med de der er anført i SKATs afgørelse af 22. juni 2017. Der er således ikke uenighed herom.
Indbetalingerne fra [person2] til [person1] har i sagen udgjort et beløb på i alt kr. 312.000.
Ved mail af 10. februar 2017 (advokat [person4] bilag 4) har [person1] oplyst følgende til SKAT:
”De indgående betalinger på [...88] er afdrag på et privat gældsforhold mellem [person2] og jeg; der er derfor ingen erhvervsmæssig dimension i det.
Forholdet er opstået i kraft af mange mindre kontantlån for flere år tilbage.
Der foreligger ikke noget gældsbrev.
[person2] kan bekræfte gældsforholdet på mail.
Der er ikke nogen fast aftale; der afdrages, når der er midler til det.
Kontantbeløbet kom til rådighed som følge af flere års kontante gaver svarende til den skattefri gavesats stammende fra min morfar, og forløb indtil hans bortgang i 2012. Gaverne blev givet som en hånd som reaktion min fars bortgang i 1990.”
[person1] har i sagen vedrørende [virksomhed10] (tidl. [virksomhed11]) køb af ydelser fra [person2]s selskab [virksomhed4] I/S, vedlagt en kopi af et gældsbrev med en hovedstol på kr. 363.252. Efter det oplyste indfries gældsbrev (der hverken skal forrentes eller afdrages) ved modregning i [person2]s faktura for udviklingen af et SMS-system benævnt ”[x2]” i december 2014. Gældsbrevet er ikke underskrevet men ses dateret den 29. oktober 2013. Materialet er vedlagt advokat [person4] brev som bilag 8.
Tages forklaringerne for pålydende, skal [person2] sammenlagt have lånt et beløb på minimum kr. 675.252 (kr. 312.000 + 363.252) af [person1], uden at der indgås aftale om sikkerhed for hovedstolen endsige aftale om afdrag eller forrentning heraf. Sådanne forhold må anses for at være højst usædvanlige mellem to ”uafhængige” parter. Selv mellem interesseforbundne parter, vil en sådan disposition være særdeles usædvanlig.
Når der samtidig henses til [person1]s indkomst og indberettede formueforhold fra pengeinstitutter m.fl. for indkomstårene 2009 – 2016, er der ikke noget der antyder, at han skulle have været i besiddelse af en sådan kapital, at kr. 312.000 og kr. 363.252 kan være udlånt til [person2]. Når [person1] i perioden 2009 – 2016 selv har en større studiegæld der forrentes, vil det være højst usædvanligt, at han skulle udlåne en kapital af en sådan størrelse til [person2], uden som minimum at indgå en aftale om afdrag samt forrentning heraf.
[person1] har endvidere ikke dokumenteret, at han har modtaget de pågældende gavebeløb fra hans morfar.
Det er derfor SKATs opfattelse, at det oplyste om låneforhold herunder tilbagebetaling heraf, ikke har hold i virkeligheden, men alene skabt med henblik på at kunne forklare de betalingsstrømme (eller mangel på samme) der er konstateret i momssagerne vedr. [virksomhed10] (tidl. [virksomhed11]). SKAT er derfor ikke enig i, at sammenfaldet i betalingerne til [virksomhed3] IVS og tilbagebetalingerne fra [person2] skyldes låneforhold. Der er endvidere ikke fremlagt nogen dokumentation herfor.
Fakturaerne fra [virksomhed3] IVS er som følger:
Dato | Faktura nr, | Tekst | Moms | Fakt. Total |
17.10.2016 | 20060007 | Programmering [x1] 20 timer | 2.500 | 12.500 |
16.11.2016 | 20060008 | Programmering [x1] 90 timer | 11.250 | 56.250 |
29.11.2016 | 20060009 | Programmering [x1] 160 timer | 20.000 | 100.000 |
15.12.2016 | 20060011 | Programmering [x1] 100 timer, Support [x1] 124 timer | 28.000 | 140.000 |
30.112.2016 | 20060012 | Programmering [x1] 60 timer, Support [x1] 70 timer | 16.250 | 81.250 |
I alt | 78.000 | 390.000 |
I alt er der faktureret arbejde for 624 timer.
Advokat [person4] anfører i sine anbringender, at der er flyttet rundt på timerne i forhold til hvilken periode arbejdet er udført, herunder indgik der salg af software der er faktureret som timer. Det anføres, at der reelt er udført 498 timers arbejde, og der henvises til en mail af 22. september 2017 som [person2] har fremsendt til [person5] (vedlagt som bilag 6 til advokat [person4] brev). Man anfører tillige, at nogle af timerne er udført i oktober selv om timerne er faktureret i november 2016.
Det er SKATs opfattelse, at der er en nær interesseforbindelse mellem leverandøren, [person2], og dennes kunde [person1]. Når man efterfølgende flytter rundt på tidspunktet for de udførte arbejdstimer, for bedre at få det tilpasset den tid som [person2] kan have haft til rådighed for at udføre det pågældende arbejde, kan der ikke tages hensyn hertil. Det er ikke normal praksis mellem uafhængige parter, at man udfører arbejde for en kunde, og ikke sender en faktura der svarer til det reelle antal arbejdstimer, for først på et senere tidspunkt at fakturere de pågældende timer. Hvis man ikke mener, at kunden skal betale det faktiske antal forbrugte arbejdstimer, plejer man normalt at give afkald herpå. Man venter ikke med at fakturere dem til et senere tidspunkt. Det vil i hvert fald være en højst usædvanlig praksis, at man driver en erhvervsmæssig virksomhed på disse vilkår.
Angående historisk, har advokat [person4] anført, at SKAT har lagt stor vægt på [person1] og [person2]s historik i SKAT. Som allerede anført i SKATs afgørelse af 22. juni 2017, har SKAT ikke lagt stor vægt på de to tidligere momssager, men alene henset hertil i mangel af fornøden dokumentation for oplysninger om betalingstransaktioner m.v., da sagerne er med til at danne et helhedsbillede af de parter der indgår i sagen.
Angående de historiske momssager, har [person4] vedlagt en kopi af SKATs afgørelse af 28. oktober 2015 (bilag 7) samt en kopi af hans brev til SKAT af 21. september 2017, hvor han anmoder SKAT om at genoptage afgørelsen (jf. bilag 8 til hans brev).
Som bilag 9 til advokat [person4] brev, har han vedlagt en kopi af SKATs tillæg til afgørelsen af 2. oktober 2014 vedr. selskabet [virksomhed6] ApS, og som bilag 10 en kopi af hans brev af 14. juni 2017 til SKAT. I brevet anmodes SKAT om at genoptage SKATs afgørelse af 2. oktober 2014. I afgørelsen af 2. oktober 2014 (sagsfremstilling / tillæg hertil dateret den 3. oktober 2014) godkender SKAT ikke momsfradrag for [virksomhed6] ApS’ (CVR-nr. [...5]) køb i 1. halvår 2014 hos [virksomhed5] ApS (CVR-nr. [...4]). SKAT skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at selskabet [virksomhed6] ApS, er opløst efter konkurs den 14/9 2016 og selskabet [virksomhed5] ApS er opløst efter konkurs den 9/10 2014, hvorfor den trufne afgørelse må anses for gældende. At anmodningen om genoptagelse anføres at være på vegne af selskabet [virksomhed5] ApS må bero på en fejl.
Som anført i den påklagede afgørelse vedr. [virksomhed10] af 22. juli 2017, skal det til sagen bemærkes, at [person1] og [person2] begge har været direktører i selskaberne forud for selskabernes konkurs. I den forbindelse bør der samtidig henses til den række af selskaber, som er gået konkurs eller er tvangsopløst, efter [person1] og [person2] har været direktører heraf.
Afslutningsvist skal SKAT gøre opmærksom på, at [person2]s selskab, [virksomhed3] IVS, er under tvangsopløsning. [person2] er fratrådt som selskabets direktør. Erhvervsstyrelsen har ved brev af 31. august 2017 derfor anmodet Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling om at tvangsopløse [virksomhed3] IVS.
Interesseforbindelsen mellem parterne belyses bl.a. det samarbejde som parterne har haft jf. ovenfor, herunder af følgende: [person1] har ved mail af 13. februar 2017, kl. 13:50 gjort SKAT opmærksom på, at [virksomhed3] IVS (efter det til ham oplyste) både har indberettet og betalt sin mos for 4. kvartal 2016. Han spørger i mailen til momsens neutralitetsprincip. Ved SKATs mail af 13. februar 2017, kl. 13:57 gøres [person1] opmærksom på, at der selvfølgelig vil blive taget hensyn til momslovens neutralitetsprincip. Den 13. februar 2017, kl. 14:01 indberetter [virksomhed3] IVS selskabets momsangivelse for 4. kvartal 2016.
(...)”
Skattestyrelsen er den 17. marts 2020 fremkommet med følgende erklæring til klagesagsbehandlingen:
”(...)
Skattestyrelsens begrundelse/vurdering
Skattestyrelsen indstiller stadfæstelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse.
Vi fastholder at klager ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaerne og betalingsdokumentation
har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.
Klager har ikke fremlagt samarbejdskontrakt eller arbejds- eller timesedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, samt andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser er leveret til klager.
Det forekommer således usædvanligt, at der ikke skulle foreligge samarbejdsaftaler, der nærmere regulerer samhandlen. Der fremgår således intet om hvorledes prisfastsættelsen er aftalt eller konsekvenser ved fejl og mangler. Der foreligger heller andet som kan dokumentere, eller sandsynliggøre, at underleverandøren har leveret momspligtige ydelser til klager.
Vi henviser endvidere til den skærpede bevisbyrde og praksis på området. Se bl.a. SKM2017.117.ØLR, SKM2016.9.BR og SKM2013.569.BR.
Vi henviser også til Landsskatterettens egne praksis, f.eks. SKM2018.540.LSR og 542.LSR hvor det blev fundet, at det var med rette, at SKAT havde nægtet fradrag for underleverandørfakturaer, da der blev fundet at der ikke var realitet bag fakturaerne.
Henset til at der er en række usædvanlige forhold i denne sag, er det vores opfattelse, at der er en skærpet bevisbyrde for, at de omhandlende ydelser er leveret til klager.
Det fastholdes derfor samlet, at klager ikke kan anses for at have løftet sin bevisbyrde for, at underleverandøren har leveret momspligtige ydelser til klager.
For yderligere bemærkninger henvises til vores afgørelse samt den supplerende udtalelse
fra 18. oktober 2017
(...)”
Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger den 21. april 2020 til repræsentantens kommentarer af 14. april 2020:
”(...)
Vi bemærker alene at Skattestyrelsen allerede i den supplerende udtalelse fra 18. oktober 2017 kommenterede klagers anbringender omkring låneforhold og fordeling af timer. Vi henviser derfor til udtalelsen i sin helhed.
Skattestyrelsen finder derfor fortsat ikke at klager har fremlagt oplysninger eller dokumentation for, at der er leveret ydelser til klager fra [virksomhed3] IVS. Videre fastholder vi at der ikke er dokumenteret, at der har været etableret et privat låneforhold mellem klager og [person2], som anført af klager. Vi henviser til vores bemærkninger omkring klagers begrænsede indkomst- og formueforhold i brev fra 18. oktober 2017.
(...)”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for udgifter til købsmoms med 78.000 kr. for perioden 17. oktober – 31. december 2016.
Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:
” Sagsfremstilling
[virksomhed10] er en enkeltvirksomhed, der er registreret med [person1]([...]) som ejer.
Virksomheden er registreret for moms pr. 15 november 2007 og som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag 1. juni 2007. Virksomheden er registreret med branche nr. 61900 ”Anden telekommunikation”.
Virksomheden har ikke nogen medarbejdere, men benytter sig at underleverandører når der behov herfor.
I momsperioden 1. juli 2016 til 31. december 2016 har virksomhedens driftsaktivitet beroet på udvikling og programmering af en del-komponent til edb-projekt benævnt [projekt1], der udføres for [virksomhed12] ApS. I perioden har virksomheden også udført arbejde for [virksomhed13], som har hjulpet med videreudvikling af website.
Derudover var virksomheden i samarbejde med [virksomhed3] IVS (CVR-nr. [...2]) ved at udvikle et booking program benævnt [x1]. Der er tale om et bookingsystem, hvor igennem en virksomheds kunder kan booke aftaler og automatisk få tilsendt påmindelses-sms’er. [x1] er et system der skal udbydes til virksomheder, så de kan fastholde og forbedre deres service overfor deres egne kunder.
Til udvikling af [x1] bookingsystemet har virksomheden benyttet sig af konsulentydelser indkøbt hos [virksomhed3] IVS, hvor [person2] er direktør. [person2] har arbejdet med sms-systemer i mere end 10 år, og derfor har den viden og erfaring der er nødvendig til at udvikle sms-komponenten i [x1]. Derfor har virksomheden afholdt en del udgifter til [virksomhed3] IVS, og betalt for [person2]s programmering og support af systemet.
Virksomheden skal tjene penge på oprettelsesgebyr, abonnement os sms-pakker, og det forventes at [x1] vil bidrage med en merindtjening til virksomheden i 2018.
I grundlaget for virksomhedens købsmoms for 2. halvår, indgår følgende fakturaer, som er udstedt af [virksomhed3] IVS:
Dato | Faktura nr, | Tekst | Moms kr. | Fakt. Total kr. |
17.10.2016 | 20060007 | Programmering [x1] 20 timer | 2.500 | 12.500 |
16.11.2016 | 20060008 | Programmering [x1] 90 timer | 11.250 | 56.250 |
29.11.2016 | 20060009 | Programmering [x1] 160 timer | 20.000 | 100.000 |
15.12.2016 | 20060011 | Programmering [x1] 100 timer, Support [x1] 124 timer | 28.000 | 140.000 |
30.112.2016 | 20060012 | Programmering [x1] 60 timer, Support [x1] 70 timer | 16.250 | 81.250 |
I alt | 78.000 | 390.000 |
De ovennævnte fakturaer og betalingerne af disse, betragter SKAT som værende et arrangement der alene er gennemført med henblik på at opnå en momsmæssig fordel. SKAT har følgelig reduceret den indsendte momsangivelse for 2. halvår 2016 med kr. 78.000.
Kommentarer til SKATs begrundelse:
Det fremgår af udskrift af virksomhedens bankkonto [...94] i [finans1], bilag 3, at ovenstående fakturaer fra [virksomhed3] IVS er betalt som følger:
Betalingsdato | Faktura nr. | Betalt kr. |
17.10.2016 | 20060007 | 12.500 |
16.11.2016 | 20060008 | 56.250 |
29.11.2016 | 20060009 | 100.000 |
15.12.2016 | 20060011 | 100.000 |
16.12.2016 | 20060011 | 40.000 |
30.12.2016 | 20060012 | 81.250 |
I alt | 390.000 |
Herudover fremgår det af bilag 3, at der fra [person1]s private konti er indbetalt følgende beløb på virksomhedens bankkonto:
Indbetalingsdato | Tekst | Betalt kr. |
25.11.2016 | Standardovf. Privat indlån | 78.000 |
29.11.2016 | Standardovf. Privat indlån | 18.000 |
29.11.2016 | Standardovf. Privat indlån | 60.000 |
15.12.2016 | Privat indlån | 53.000 |
19.12.2016 | Privat indlån | 41.000 |
30.12.2016 | Privat indlån | 50.000 |
I alt | 300.000 |
Beløbene indbetales på virksomhedens bankkonto med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelig midler på kontoen, så virksomheden kan betale nogle af fakturaerne til [virksomhed3] IVS.
Klageren har tidligere oplyst SKAT af mail af 10. februar 2017, bilag 4, at pengene stammer fra kontante gaver fra [person1]s morfar.
Det fremgår af udskrift fra [person1]s private bankkonto [...88] i [finans1], bilag 5, at nedenstående indbetalinger er fundet sted:
Indbetalingsdato | Tekst | Betalt kr. |
17.10.2016 | Overførsel | 11.000 |
16.11.2016 | Overførsel | 45.000 |
29.11.2016 | Overførsel | 80.000 |
15.12.2016 | Overførsel | 100.000 |
16.12.2016 | Lån tilbage | 41.000 |
30.12.2016 | Overførsel | 64.000 |
I alt | 312.000 |
Klagerens betaling af fakturaerne til [virksomhed3] IVS lyder på følgende ekskl. moms.
Betalingsdato | Faktura nr. | Betalt kr. |
17.10.2016 | 20060007 | 10.000 |
16.11.2016 | 20060008 | 45.000 |
29.11.2016 | 20060009 | 80.000 |
15.12.2016 | 20060011 | 80.000 |
16.12.2016 | 20060011 | 32.000 |
30.12.2016 | 20060012 | 65.000 |
I alt | 312.000 |
SKAT anfører i sin afgørelse, at der er slående lighed mellem de tidspunkter og de beløb som virksomheden betaler til [virksomhed3] IVS fra konto [...94], bilag 3, og de tidspunkter og beløb som indbetales på den private forbrugskonto [...88], bilag 5.
Af bilag 4 fremgår det, at mellem [person2] (ejer af [virksomhed3] IVS) og [person1] er et gældsforhold. Der er ikke nogen fast aftale om afdrag. Der afdrages når der er midler til det. Der foreligger ikke noget gældsbrev.
Ovenstående indbetalinger er derfor afdrag på et lån, som [person2] betaler af på til [person1]. Som SKAT anfører er der en slående lighed mellem de tidspunkter og de beløb som virksomheden betaler til [virksomhed3] IVS fra konto [...94], bilag 3, og de tidspunkter og beløb som indbetales på den private forbrugskonto [...88], bilag 5. Dette skyldes formentligt, at [person2], som det er anført i bilag 4, afdrager når der er midler til det, i dette tilfælde når hans virksomhed modtager betaling for sit arbejde. Når der bliver overført penge til [virksomhed3] IVS får [person2] midler, som han bruger til at afdrage på et lån til [person1]. At indbetalingerne fra [person2] næsten er identiske med betalingerne til [virksomhed3] IVS ekskl. moms (og ikke det fulde beløb inkl. moms) understøtter blot dette.
SKAT anfører i sin afgørelse, at [person2] skulle have arbejdet så lange timer om dagen, at SKAT ikke anser dette for at være realistisk.
Timerne har SKAT beregnet ud fra fakturaerne i bilag 2, hvoraf fremgår i hvilken periode arbejdet er udført og hvor mange timer der er medgået. Timerne er særligt høje for november og december, hvor den gennemsnitlige arbejdsdag, opgjort efter det oplyste i faktura er mellem den 16/11 og 29/11, udgør 12,3 timer, mellem den 29/11 og 15/12 udgør 14 timer og mellem den 15/12 og den 30/12 udgør 8,6 timer.
[person2] har sendt en mail til klagerens advokat, bilag 6, hvor han opgør hvor mange timer han har arbejdet for [virksomhed10], samt hvordan timerne er fordelt i oktober, november og december 2016.
Af bilag 6 fremgår det, at de forbrugte timer er gået til:
”Total time tal programmering: 374
Total time tal support: 124
Fordelt på 3 måneder – oktober > december
Fakturaer kører ikke månedsvis men forskudt.”
Herudover fremgår følgende for november og december:
”November: Blev der leveret 90 timer fordelt på 4 uger med ca. 22,5 timer per uge. Her skulle testkoden udviklet i oktober justeres til produktionsmoden kode således at det være konfigurabart at køre videre med.
December: Nogle timer i oktober blev efter aftale faktureret her da der var en grænse på 20 timer til første oplæg. En del af timerne blev også lagt i et system som tidligere var udviklet men som ikke er i brug. Prisen for dette (50.000 som markedspris) blev lagt på som timer. Der blev også lavet special kode således at man i systemet ikke blev bundet af én leverandør men at der kunne skiftes efter behov.”
Da der er flyttet rundt på timerne i forhold til hvilken periode arbejdet er udført, og da der indgår salg af software der er faktureret som timer, er kan man ikke beregne den gennemsnitlige arbejdstid pr. dag ud ved at anvende den oplyste periode og de fakturerede timer.
SKATs beregninger tager udgangspunkt i fakturaerne, hvoraf det samlet fremgår at der er udført 624 timers arbejde, mens der reelt er udført 498 timers arbejde samtidig med at nogle af timerne er faktureret i november, selv om arbejdet er udført i oktober, hvor der efter fakturaerne alene var arbejdet 3 timer i gennemsnit pr. dag. Denne reelle gennemsnitlige arbejdstid i november og december var derfor meget lavere end det ovenfor angivne.
SKAT anfører i sin afgørelse, at man har lagt stor vægt på klagerens historik. Her henviser SKAT til to følgende episoder:
For 2. halvår 2014 angav virksomheden negativt momstilsvar på kr. -75.953. Ved afgørelse af 28. oktober 2015 bilag 7, ændrede SKAT dette momstilsvar til kr. -2.906. Denne afgørelse har klageren anmodet om at få genoptaget den 21. september 2017. Genoptagelsesanmodningen med bilag vedlægges som bilag 8.
Af bilag 8 fremgår det bl.a., at baggrunden for anmodningen om genoptagelse er, at der nu foreligger dokumentation, der viser at SKATs påstand om manglende realitet i samhandlen med [person2] er forkert.
Yderligere henviser SKAT til afgørelse af 2. oktober 2014, bilag 9, hvor SKAT nægtede selskabet [virksomhed6] ApS (ejet af [person1]) fradrag for købsmoms i 1. halvår af 2014 hos [person2]s Selskab [virksomhed5] ApS. Denne afgørelse har klageren anmodet om at få genoptaget den 14. juli 2017. Genoptagelsesanmodningen vedlægges som bilag 10.
Af bilag 10 fremgår det bl.a., at baggrunden for anmodningen om genoptagelse er, at det nu er muligt at påvise at der ikke var tale om forsøg på momsfri virksomhedsoverdragelse. Der er derimod tale om, at [virksomhed6] ApS sælger en licens til brug af software og samtidig køber et varelager af SMS’er. Da der er tale om en udveksling af ydelser, kan der altså ikke være tale om en virksomhedsoverdragelse.
Af ovenstående grunde, fastholder klageren, at de vedhæftede fakturaer i bilag 2 repræsenterer en reel leverance og at betalingerne af disse fakturaer derfor afspejler den økonomiske realitet. Klageren har derfor har ret til at få tilbagebetalt købsmomsen for de betalte fakturaer jf. momslovens § 56.
(...)”
Repræsentanten er den 14. april 2020 i forlængelse af Skattestyrelsens erklæring af 17. marts 2020 og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse kommet med supplerende bemærkninger:
”(...)
Levering af programmering mod vederlag
Det fremgår af fakturaerne, at de er udstedt til klageren af [virksomhed3] IVS (herefter ”[virksomhed3] IVS”) for programmering i forbindelse med klagerens hovedprojekt [x1].
Dato | Faktura-nr. | Tekst | Moms kr. | Fakt. Total kr. |
17.10.2016 | 20060007 | Programmering [x1] 20 timer | 2.500 | 12.500 |
16.11.2016 | 20060008 | Programmering [x1] 90 timer | 11.250 | 56.250 |
29.11.2016 | 20060009 | Programmering [x1] 160 timer | 20.000 | 100.000 |
15.12.2016 | 20060011 | Programmering [x1] 100 timer, Support [x1] 124 | 28.000 | 140.000 |
30.12.2016 | 20060012 | Programmering [x1] 60 timer, Support [x1] 70 timer | 16.250 | 81.250 |
I alt | 78.000 | 390.000 |
Denne programmering gik ud på, at [person2] (ejer af [virksomhed3] IVS) skulle stå for sms-integrationen til [x1], det vil sige det mellemlag (middleware), der forbinder [x1] med udbydere (API service providers), hvorigennem der programmelt kan sendes sms'er ud.
Dette er nødvendigt for at systemet kan fungere, idet det er for risikofyldt, at personer manuelt skriver sms'er på en telefon. Baggrunden herfor forklares bedst med et eksempel:
En sms kan indeholde 160 tegn, hvis man holder sig til standard-tegnsættet, der er UTF-7 (7 bit per tegn). Tilføjer man dog eksempelvis et €-tegn, skal man sende det som UTF-8 (8 bit per tegn) i stedet, hvorved man nu kun har 70 tegn til rådighed på den samme plads. Hvis man ikke ved det, bliver sms'en afvist af telenetværket.
Der findes et utal af sådanne eksempler, hvor sms’en vil blive afvist af telenetværket. Derfor bliver det enormt komplekst at udarbejde en sådan sms-integration, idet der er mange forhold, der skal tages højde for.
Det kræver således stor erfaring på netop dette område for ikke at skulle slukke ildebrande hele tiden. Derfor valgte klageren at betale sig fra specialistviden, således at virksomheden kunne koncentrere sig om de store linjer i stedet – [person1] er software arkitekt og designer systemer, hvor andre programmører kan færdiggøre delområder uafhængigt af både ham og andre udviklere.
Gældsforhold
Det usædvanlige, som anført ovenfor, ligger ifølge Skatteankestyrelsen i, at det vederlag som klageren har overført i henhold til de fremlagte fakturaer, er modsvaret af beløb, som er indbetalt fra [person2] til en konto tilhørende [person1].
Det hænger imidlertid sammen med, at [person2] skyldte [person1] penge, og det blev derfor aftalt, at han skulle ”arbejde dem af” ved at hjælpe klageren med integrationen af sms-delen i [x1]. Klageren fandt det ikke nødvendigt at regulere forholdet kontraktligt, idet der – henset til gældsforholdet – ikke var noget at miste.
Som beskrevet i klageskrivelse af 22. september 2017 fremgår af udskrift af virksomhedens bank-konto [...94] i [finans1] (bilag 3), at ovenstående fakturaer fra [virksomhed3] IVS er betalt som følger:
Betalingsdato | Faktura-nr. | Betalt kr. |
17.10.2016 | 20060007 | 12.500 |
16.11.2016 | 20060008 | 56.250 |
29.11.2016 | 20060009 | 100.000 |
15.12.2016 | 20060011 | 100.000 |
16.12.2016 | 20060011 | 40.000 |
30.12.2016 | 20060012 | 81.250 |
I alt | 390.000 |
Herudover fremgår det af kontoudskriften, at der fra [person1]s private konti er indbetalt følgende beløb på virksomhedens bankkonto:
Indbetalingsdato | Tekst | Betalt kr. |
25.11.2016 | Standardovf. Privat indlån | 78.000 |
29.11.2016 | Standardovf. Privat indlån | 18.000 |
29.11.2016 | Standardovf. Privat indlån | 60.000 |
15.12.2016 | Privat indlån | 53.000 |
19.12.2016 | Privat indlån | 41.000 |
30.12.2016 | Privat indlån | 50.000 |
I alt | 300.000 |
Beløbene svarer til de fakturerede beløb, blot uden moms. Da [virksomhed3] IVS efterfølgende er gået konkurs, har virksomheden ikke indberettet momsen fra de fem fakturaer.
Overstående indbetalinger er i klageskrivelsen begrundet i, at [person2], som nævnt, har gæld til [person1]. Skatteankestyrelsen fremhæver, at der ikke er fremlagt dokumentation for det anførte udlån, som begrunder ovennævnte dispositioner, i form at af et gældsbrev.
Til ovenstående bemærkes følgende:
(1) Som anført i klageskrivelsen, blev det netop aftalt, at [person2] skulle afdrage på sin gæld til [person1], når der var midler hertil. Det var der af naturlige årsager, når [virksomhed3] IVS havde modtaget betaling i henhold til de fremlagte fakturaer. At momsen er fratrukket, bekræfter kun dette.
(2) Det ses ikke, hvordan det kan komme klageren til last, at [virksomhed3] IVS ikke har indberettet momsen grundet konkurs, jf. bl.a. SKM2010.621.HR.
(3) På tidspunktet for indgivelse af klageskrivelsen den 22. september 2017, forelå der, som det fremgår af skrivelsen side 4, ikke et gældsbrev mellem [person1] og [person2]. Den 1. januar 2018 underskrev sidstnævnte imidlertid gældsbrev med [person1] som kreditor (bilag 11), hvorved [person2] erklærer at skylde [person1] kr. 256.301,46 hidrørende fra kompensation for tab, udlæg og kontantlån i perioden 2013-2017.
Som yderligere dokumentation fremlægges bilag 12 og 13, som er henholdsvis en opgørelse over gælden, samt betalingspåkrav sendt til [person2] den 21. oktober 2019, som bekræfter, at der er realitet i gældsforholdet.
Som bilag 14 fremlægges e-mail af 7. februar 2017 til SKAT i forbindelse med momskontrol, hvor [person1] forklarer indgående om sin virksomhed og dens samarbejdspartnere. Til e-mailen er vedhæftet kopi af nogle fakturaer og underbilag, som efterspurgt af SKAT.
Udover, at e-mailen viser, at [person1] ønsker at samarbejde med SKAT for at få opklaret de verserende sager hos Skattestyrelsen, fremgår vigtigst af alt en detaljeret beskrivelse af klagerens virksomhed og dens samarbejdspartnerne, herunder noget af det arbejde, der er blevet udført.
Som det fremgår, har der ikke været indgået en kontrakt mellem klageren og [virksomhed3] IVS. [person1] har tilbudt at få [person2], ejer og direktør i [virksomhed3] IVS, til at bekræfte aftalen, dette har imidlertid ikke været ønsket fra SKATs side.
Af e-mailen fremgår yderligere, at [person2] netop har erhvervserfaring indenfor sms’er og slutbrugere, hvorfor han var en vigtig komponent i forhold til klagerens hovedprojekt [x1].
Yderligere fremgår, at når klageren modtager software fra [virksomhed3] IVS, integreres dette i virksomhedens kodebase for [x1]. Derved sikres, at softwaren lever op til de krav, der er, og løser de opgaver den skal.
I e-mailen er en længere beskrivelse af hovedprojektet og samarbejdet med [person2] og [virksomhed3] IVSs arbejde i den forbindelse. Således er der utvivlsomt realitet i, at der er udført og leveret ydelser for de fremlagte fakturaer.
Der henvises i den forbindelse også til allerede fremlagte bilag 6, hvor [person2] i en e-mail til klagerens advokat opgør det arbejde, der er udført for klageren.
Som beskrevet i klageskrivelsen fremgår af bilag 6, at de forbrugte timer er gået til:
”Total time tal programmering: 374
Total time tal support: 124
Fordelt på 3 måneder - oktober > december
Fakturaer kører ikke månedsvis men forskudt.”
Herudover fremgår følgende for november og december:
”November: Blev der leveret 90 timer fordelt på 4 uger med ca. 22.5 timer per uge. Her skulle testkoden udviklet i oktober justeres til produktionsmoden kode såldes at det vil være konfigurabart at køre videre med.
December: Nogle timer i oktober blev efter aftale faktureret her da der var en grænse på 20 timer til første oplæg. En del af timerne blev også lagt i et system som tidligere var udviklet men som ikke er i brug. Prisen for dette (50.000 som markedspris) blev lagt på som timer. Der blev også lavet special kode såldes at man i systemet ikke blev bundet af én leverandør men at der kunne skiftes efter behov.”
Da der er flyttet rundt på timerne i forhold til hvilken periode arbejdet er udført, og da der indgår salg af software, der er faktureret som timer, kan man ikke beregne den gennemsnitlige arbejdstid pr. dag ud ved at anvende den oplyste periode og de fakturerede timer.
SKATs beregninger tager udgangspunkt i fakturaerne, hvoraf det samlet fremgår, at der er udført 624 timers arbejde, mens der reelt er udført 498 timers arbejde samtidig med, at nogle af timerne er faktureret i november, selvom arbejdet er udført i oktober, hvor der efter fakturaerne alene var arbejdet 3 timer i gennemsnit pr. dag.
Den reelle gennemsnitlige arbejdstid i november og december var derfor meget lavere end det ovenfor angivne.
Som yderligere dokumentation for, at virksomheden i sig selv er reel, fremlægges som bilag 15 og 16 forretningsplan og budget for [x1].
Taget alle de fremlagte dokumenter i betragtning, fremstår det helt usandsynligt, at klageren skulle have foretaget sig alt dette, blot med det formål at få refusion af momsbeløbene til kr. 78.000 som anført af SKAT.
Klageren har såvel i sine ord som sin adfærd givet en sandfærdig forklaring, hvorfor Skatteankestyrelsen skal lægge denne til grund.
Både Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen lægger vægt på klagerens historik. Derfor fremlægges også konsultaftale løbende fra 20. januar til 19. april 2020 (bilag 16), som dokumentation for et positivt momstilsvar i start 2020.
(...)”
Repræsentanten har i forbindelse med sine bemærkninger fremlagt to gældsbreve begge dateret den 1. januar 2018, hvor virksomhedens indehaver er kreditor, og [person2] er debitor. Gældsbrevene er underskrevet af debitor [person2]. Gældsbrevenes hovedstole er opgjort til henholdsvis 256.301,46 kr. og 1.196.470,23 kr. Gældsbrevet vedrørende førstnævnte hovedstol er opstået som kompensation for tab, udlæg og kontantlån i perioden 2013 til 2017. Gældsbrevet vedrørende sidstnævnte hovedstol er opstået i kraft af købet af flere selskaber af kreditor. Gældsbrevene er enslydende i deres opbygning.
Det fremgår bl.a. af gældsbrevene, at første ydelse erlægges den 1. januar 2019, og at der afdrages med 500 kr. pr. måned på begge gældsbreve.
I tilknytning til gældsbrevene er vedlagt en opgørelse af de modtagne afdrag og e-mail med betalingspåkrav af 21. oktober 2019.
Syn og skøn
Virksomhedens repræsentant har anmodet om syn og skøn ved Københavns Byret den 16. april 2021. Skønsmanden blev bl.a. bedt om at tage stilling til, hvorvidt det kan udledes af oplysninger vedrørende kodningen, om [virksomhed3] IVS ved [person2] har foretaget kodning til brug for virksomhedens udviklede program [x1]. Skønsmanden har udarbejdet skønserklæring af 1. maj 2023 og supplerende skønserklæring af 27. juli 2023.
Skønsmanden konkluderer i skønserklæring af 1. maj 2023 som svar på spørgsmål 4 og 5, at antallet af forbrugte timer på 624 timer er lidt i overkanten, og at timeprisen er lidt i underkanten, men at det samlede beløb på 312.000 kr. ekskl. moms konkluderes at være rimeligt.
Skønsmanden har i samme skønserklæring som svar på spørgsmål 6 konkluderet, at det ikke ud fra koden er muligt at identificere, hvem der har udviklet koden, dog er der sandsynligvis tale om to programmører.
Som svar på spørgsmål IA, om det kan identificeres, på hvilket tidspunkt de enkelte elementer i koden er programmeret, har skønsmanden oplyst, at der ikke forefindes versionslogs, men at kodefilernes datostempler i nogen grad giver noget information herom. Skønsmanden har anført, at datostemplerne kan dateres til den 21. september 2009, 25. januar 2010 og 10. december 2011.
Skattestyrelsen er den 17. oktober 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til skønserklæringerne af 1. maj 2023 og 27. juli 2023:
”(...)
Skattestyrelsen fastholder fortsat at klager ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaerne og betalings-dokumentation har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, henset til de skærpende omstændigheder i sagen. Fremlæggelse af syn og skønsrapporten fra 1. maj og 27. juli 2023 ændrer ikke her på.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den modtagne skønserklæring med supplerende besvarelse ikke har tilføjet sagen sådanne nye væsentlige oplysninger, som medfører at det må anses for dokumenteret, at der er leveret ydelser til klager som påstået.
Rekvirentens spørgsmål 1-6 søger besvarelse af hvorvidt kildekoden er udført it-fagmæssigt korrekt og om det angivne timeantal og prisniveau for koden er rimeligt. Skattestyrelsen bemærker hertil, at disse momenter ikke er bestridt i Skattestyrelens afgørelse. Desuden konkluderer skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 1, at koden ikke betragtes som it-fagmæssigt korrekt.
For så vidt angår Skattestyrelsens spørgsmål IA vedrørende hvorvidt skønsmanden kan identificere på hvilket tidspunkt koden er programmeret, har skønsmanden besvaret, at der ikke findes versionslogs, men at datostempler i nogen grad giver noget information. Hertil bemærkes, at skønsmanden ikke har fundet oplysninger om, at der skulle være foretaget kodninger efter 10. december 2011. Dette kan tale imod, at der er foretaget kodning i 2016, jf. de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsen henviser til momspligtens indtræden, jf. § 23, stk. 1.
At skønsmanden, i den supplerende besvarelse af 1SS vurderer, at kodningen i [x1] er afledt af kodningen i [x3], findes ikke at være af en sådan væsentlig betydning for sagen, at dette kan føre til en vurdering af, at der har været leveret ydelser til klager fra [person2]
(...)”
Repræsentanten er den 24. november 2023 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:
”(...)
Skatteankestyrelsen har den 27. oktober 2023 oversendt Skattestyrelsens bemærkninger til både skønserklæring 1 og 2, hvilket giver anledning til følgende bemærkninger:
Klagerens enkeltmandsvirksomhed har i samarbejde med en underleverandør udviklet et bookingprogram benævnt [x1], hvorigennem en virksomheds kunder vil kunne booke aftaler og automatisk få tilsendt påmindelses sms'er.
Sagens kerne består i, hvorvidt Skattestyrelsen kan nægte klagerens enkeltmandsvirksomhed momsfradrag for fem fakturaer på i alt 624 timer til programmering og support af programmet [x1]. Det samlede faktureret beløb er på i alt kr. 390.000 kr., hvorfra købsmomsen udgør i alt 78.000 kr.
Skattestyrelsen vurderer at række faktorer indikerer, at klagerens enkeltmandsvirksomhed ikke har drevet virksomhed. Skattestyrelsen anfører således, jf. Skattestyrelsens afgørelse af 22. juni 2017, s. 9:
”(...) det vor opfattelse, at ovennævnte klart indikerer, at fakturaerne fra [virksomhed3] IVS ligesom de foretagne betalinger ikke afspejler nogen økonomisk eller forretningsmæssig realitet, og at arrangementet alene er gennemført med henblik på at opnå en momsmæssig fordel... (min understregning)
Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at virksomhedens omstændigheder indikerer, at fakturaerne ikke afspejler en økonomisk og forretningsmæssig realitet, men alene er udstedt og betalt med henblik på at opnå en momsmæssig fordel.
Med skønserklæring 1 og 2 har skønsmanden [person6], PhD, HD, blandt andet fastslået, at
| • | antallet af arbejdstimer og timeprisen for arbejdet, der fremgår af fakturaerne er rimelig, |
| • | det er ikke muligt at identificere, hvem der har udviklet koden, men det er sandsynligvis to programmører og |
| • | koden i [x1] er i det væsentlige er afledt af [x3]. |
Der kan således ikke være tvivl om, at fakturaerne afspejler arbejde, der beviseligt er udført – tilmed inden for rimelig tid og pris – så Skattestyrelsens indikationer for, at betalingerne de foretagne betalinger ikke afspejler nogen økonomisk eller forretningsmæssig realitet er forkert.
Skønserklæringerne understøtter i øvrigt det af klageren anførte under klagesagen.
Skønserklæringernes forudsætninger
Det bør understreges, at Skattestyrelsen har modsat sig, at der skulle foretages en skønsvurdering af spørgsmålet i sagen. Landsretten slog dog fast, at syns- og skønserklæringer skulle gennemføres. Det har selvfølgelig afgørende betydning for om der er realitet bag fakturaerne om et syn og skøn om virksomhedens erhvervsmæssige drift kan vurderes.
Formålet med skønserklæringerne har dermed været at afklare, hvorvidt der har været den aktivitet i virksomheden, som Skattestyrelsen mener, at der er indikation på, ikke har været til stede med den konsekvens, at der ikke kan anerkendes et momsfradrag.
Med både skønserklæring 1 og 2 kan der ikke være tvivl om, at fakturaerne både afspejler en økonomisk og forretningsmæssig realitet, der afkræfter Skattestyrelsens formodning.
Således modsiger selve præmissen for skønserklæringerne Skattestyrelsens ræsonnement, der ved sin udtalelse til skønserklæringerne anfører:
”Skattestyrelsen fastholder fortsat at klager ikke alene ved fremlæggelsen af fakturaerne og betalingsdokumentation har løftet bevisbyrden for, at underleverandøren har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, der berettiger til et fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, henset til de skærpende omstændigheder i sagen.”
Skattestyrelsen påpeger hertil, at det ikke er bestridt, at besvarelsen af hvorvidt kildekoden er udført it-fagmæssigt korrekt og om det angivne timeantal og prisniveau for koden er rimeligt. Dette er en klar selvmodsigelse. Hvis det ikke er bestridt, at der har foreligget ydelser, der kan opgøres timemæssigt ud fra et rimeligt prisniveau, kan der ikke være tvivl om, at der har været leveret tjenesteydelser, hvilket fakturaerne netop er udtryk for.
Det er dermed Skattestyrelsens opfattelse, at både det angivne timeantal og prisniveau på faktu-raerne er rimelige henset til det arbejde, der er udført, men at der alligevel ikke skulle være udført noget arbejde. Dette er mildest talt usammenhængende.
(...)”
Retsmøde
Virksomheden fastholdt påstanden om, at der for 4. kvartal 2016 skal godkendes fradrag for købsmoms af udgifter på 78.000 kr. afholdt til [virksomhed3] IVS og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at SKAT har nægtet fradrag for købsmoms af virksomhedens udgifter til underleverandøren [virksomhed3] IVS for perioden 1. oktober til 31. december 2016.
Retsgrundlaget
Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
(...)”
Af momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 § 82 fremgår følgende:
”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra Skatteforvaltningen eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”
Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:
”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:
| 1) | Udstedelsesdato (fakturadato). |
| 2) | Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen. |
| 3) | Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer. |
| 4) | Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. |
| 5) | Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. |
| 6) | Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato. |
| 7) | Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed. |
| 8) | Gældende afgiftssats. |
| 9) | Det afgiftsbeløb, der skal betales. |
(...)”
Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 167
Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.
Artikel 168
I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:
a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.
(...)”
Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):
”Artikel 178
For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:
a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240
(...)
Artikel 179
Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.
(...)”.
EU-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (momssystemdirektivets artikel 179), begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.
Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Virksomheden har for perioden 17. oktober 2016 – 30. december 2016 angivet et fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 78.000 kr., som SKAT ikke har godkendt. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt fem fakturaer fra [virksomhed3] IVS.
Landsskatteretten finder, at der er tale om så usædvanlige forhold, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.
Retten har herved lagt vægt på, at det vederlag, som virksomheden har overført i henhold til de fremlagte fakturaer, er modsvaret af beløb, som er indbetalt fra [person2] til en privat konto tilhørende virksomhedens indehaver. Beløbene svarer til det fakturerede, blot fratrukket den moms, som burde have været opkrævet og indberettet hos fakturaens udsteder. Ud fra det oplyste er [virksomhed3] IVS efterfølgende gået konkurs og har ikke indberettet den moms, som er anført på de fem fakturaer udstedt til virksomheden.
Virksomhedens indehaver har oplyst, at pengestrømmen fra [person2] til indehaverens private konto kan henføres til et gældsforhold mellem virksomhedens indehaver og [person2].
Der er i forbindelse med klagesagsbehandlingen ved Skatteankestyrelsen fremlagt to gældsbreve, som begge er dateret den 1. januar 2018 med tilhørende oversigt over gælden mellem virksomhedens indehaver og [person2] samt betalingspåkrav dateret den 21. oktober 2019.
Retten finder herefter, at gældsbrevene med tilhørende materiale ikke kan anses som dokumentation for de af virksomhedens indehaver modtagne beløb fra [person2] i perioden 4. kvartal 2016. Retten har herved lagt vægt på, at der er tale om gældsforhold, som ikke umiddelbart kan henføres til indbetalingerne på indehaverens private konto fra [person2] til trods for den anførte periode om det opståede gældsforhold i det ene gældsbrev. Hertil kommer, at aftalevilkårene om afdrag i gældsbrevene, hvor der afdrages med 500 kr. per måned, er vidt forskellige fra de afdrag, der er betalt i perioden 4. kvartal 2016.
Retten finder, at det oplyste om låneforhold mellem indehaveren og [person2] ikke ændrer på den tvivl, der foreligger om den forretningsmæssige realitet mellem virksomheden og [virksomhed3] IVS.
Hertil kommer, at SKAT tidligere har truffet afgørelse i en sag, hvor der også var et gældsforhold mellem indehaveren og [person2]. Virksomheden havde i sagen angivet et negativt momstilsvar for perioden 1. juli 2014 til 31. december 2014. I sagen havde indehaveren ydet [person2] et lån på 330 BitCoins til en værdi af 365.237,50 kr., som var nedfældet i et gældsbrev. [person2] havde igennem interessentskabet [virksomhed4] I/S faktureret virksomheden for arbejde i forbindelse med udvikling af en software, som svarede til beløbet i gældsbrevet. I sagen fandt SKAT, at der ikke var realitet bag handlen.
Retten har videre lagt vægt på, at fakturaernes oplysninger om leveringens art og omfang gør det svært at efterprøve, hvilke konkrete ydelser der er leveret.
For så vidt angår de fremlagte fakturaer, er der ikke fremlagt fornødne støttebilag eksempelvis i form af arbejdssedler, der kan henføres til de konkrete fakturaer, eller andet materiale, der kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.
Den fremlagte mail af 22. september 2017 fra [person2] kan ikke føre til et andet resultat. Retten har herved lagt vægt på, at fakturaerne ikke er i overensstemmelse med den i mailen anførte opgaveudførelse. Fakturaerne opfylder således ikke fakturakravene i momsbekendtgørelsen, herunder særligt vedrørende art og omfang af de leverede ydelser.
Skønserklæringerne dateret henholdsvis den 1. maj og 27. juli 2023 kan heller ikke føre til et andet resultat. Der er henset til, at skønserklæringerne ikke dokumenterer, at [virksomhed3] IVS ved [person2] skulle have leveret de påståede ydelser. Derimod anfører skønsmanden, at der ikke er fundet oplysninger i relation til foretagne kodninger til programmet [x1] efter den 10. december 2011. Dette hænger ikke sammen med, at ydelserne skulle være leveret til virksomheden i 4. kvartal 2016.
Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.
Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster herved SKATs afgørelse.