Kendelse af 05-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-04-2024

Journalnr. 17-0991722

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2011

Forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med regulering af den skattepligtige indkomst i datterselskabet [virksomhed1] A/S

3.411.850 kr.

0 kr.

Nedsættes til 0 kr.

Indkomståret 2012

Forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med regulering af den skattepligtige indkomst i datterselskabet [virksomhed1] A/S

2.341.038 kr.

0 kr.

Nedsættes til 0 kr.

Indkomståret 2013

Forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med regulering af den skattepligtige indkomst i datterselskabet [virksomhed1] A/S

4.424.537 kr.

0 kr.

Nedsættes til 0 kr.

Indkomståret 2014

Forhøjelse af sambeskatningsindkomst i forbindelse med regulering af den skattepligtige indkomst i datterselskabet [virksomhed1] A/S

6.606.355 kr.

0 kr.

Nedsættes til 0 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] A/S, herefter selskabet, er sambeskattet med [virksomhed1] A/S, herefter datterselskabet.

SKAT har ved afgørelser af 9. august 2017 forhøjet datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014 med henholdsvis 3.411.850 kr., 2.341.038 kr., 4.424.537 kr. og 6.606.335 kr. ved at allokere indkomst fra [virksomhed3] Ltd. til datterselskabet.

SKAT har som følge af ændringerne i datterselskabets skattepligtige indkomst ændret sambeskatningsindkomsten for selskabet for indkomstårene 2011-2014.

SKATs afgørelse

Ændringen i sambeskatningsindkomsten skyldes, at datterselskabet, som selskabet er sambeskattet med, har fået ændret sin skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014.

Dette medfører følgende ændringer for selskabet:

Indkomståret 2011

Selvangivet indkomst for 2011

-3.927.275 kr.

Ændring for 2011

3.411.850 kr.

Ansat indkomst for 2011

-515.425 kr.

Indkomståret 2012

Selvangivet indkomst for 2012

0 kr.

Ændring for 2012

2.341.038 kr.

Yderligere fremførsel af underskud for 2012

-2.341.038 kr.

Ansat indkomst for 2012

0 kr.

Indkomståret 2013

Selvangivet indkomst for 2013

8.873.501 kr.

Forhøjelse da underskudssaldoen nedsættes med tidligere ændringer for 2011 og 2012

5.752.888 kr.

Ændring for 2013

4.424.537 kr.

Ansat indkomst for 2013

19.050.926 kr.

Det fremførselsberettigede underskud pr. 31. december 2013 er herefter 0 kr.

SKATs ændringer

Selskabets indkomst for 2014

Tidligere ansat indkomst

4.522.130 kr.

Ændring af den skattepligtige indkomst

0 kr.

Ansat skattepligtig indkomst

4.522.130 kr.

Sambeskatningsindkomst for 2014

Tidligere ansat indkomst

3.279.061 kr.

Ændringer til [virksomhed2] A/S, [...]

0 kr.

Ændringer til [virksomhed1] A/S, [...]

6.606.335 kr.

Ansat indkomst

9.885.396 kr.

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets sambeskatningsindkomst for indkomståret 2011-2014 skal nedsættes i overensstemmelse med det selvangivne.

Med henvisning til, at den påklagede afgørelse vedrørende sambeskatningsindkomsten er en konsekvensændring af afgørelserne for datterselskabet, henviser repræsentanten i det hele til anbringenderne vedrørende klage over SKATs afgørelser af 9. august 2017 vedrørende datterselskabet.

Retsmøde

Selskabet fastholdt påstanden om, at SKATs forhøjelse for indkomstårene 2011-2014 vedrørende selskabets sambeskatningsindkomst skal nedsættes til 0 kr. og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg i sagen vedrørende det koncernforbundne selskab [virksomhed1] A/S.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen om forhøjelse af sambeskatningsindkomsten stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten har i afgørelsen i klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014 fastslået, at datterselskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2011-2014 skal nedsættes med henholdsvis 3.411.850 kr., 2.341.038 kr., 4.424.537 kr. og 6.606.335 kr.

Da selskabet er sambeskattet med datterselskabet, ændres sambeskatningsindkomsten for indkomstårene 2011-2014 i overensstemmelse hermed, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 6.