Kendelse af 07-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2024

Journalnr. 17-0992013

Selskabets repræsentant har den 23. februar 2017 anmodet om godtgørelse af kvælstofoxidafgift med et beløb på 154.461 kr. for perioden 1. januar 2013 - 31. december 2013.

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning om godtgørelse. Det skyldes, at SKAT har vurderet, at anmodningen om godtgørelse er indgivet for sent i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet producerer el og varme ved brug af to motorer, som anvender biogas som brændsel.

Selskabet har for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 betalt kvælstofoxidafgift af dets forbrug af biogas, som er anvendt i motorerne.

Den 23. februar 2017 anmodede selskabet om godtgørelse af kvælstofoxidafgift i medfør af kvælstofoxidafgiftslovens § 9 på grund af motorernes faktiske emissionsfaktor ved brug af biogas som brændsel.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået anmodningen om godtgørelse af kvælstofoxidafgift for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013. Det skyldes, at SKAT har vurderet, at anmodningen om godtgørelse er indkommet for sent efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Af SKATs afgørelse fremgår følgende som begrundelse for afslaget:

”...

3. NOx

...

SKAT har ikke til hensigt at yde godtgørelse for 2013, idet forholdet anses for at være omfattet af fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Det fremgår af bestemmelsens 2. pkt., at en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, skal senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

Det fremgår af bekendtgørelse 2011, nr. 723 § 6, stk. 5 opgørelsen af godtgørelsen sker årligt baseret på betaling af afgift i kalenderåret. Det fremgår videre af juridisk vejledning at registrerede virksomheder kan bede om den årlige godtgørelse ved at skrive godtgørelsesbeløbet på afgiftsangivelsen.

Selskabet kan således tidligst angive godtgørelsen for 2013 i angivelsen for december måned 2013. Angivelsesfristen for december 2013 var 15. januar 2014 og anmodning skulle have være fremsendt senest 15. januar 2017 for at opfylde fristreglen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Det bemærkes, at fristen for at anmode om godtgørelse af afgiften følger de almindelige regler i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32, jf. juridisk vejledning E.A.7.20.8. Bestemmelsen er indsat efter, at det i styresignal af 13. december 2013, SKM2013.882.SKAT er fastslået, at 3 måneders fristen i bekendtgørelse 2011, nr. 723 § 6, stk. 5 er uhjemlet i Kvælstofoxidafgiftslovens § 9. Da styresignalet er fra 13. december 2013 kan selskabet heller ikke påberåbe fristgennembrud efter lovens

§ 32, i det kundskabstidspunktet på 6 måneder er overskredet.

Bemærkninger til revisors indvendinger:

Fristen på 3 måneder efter udløbet af et kalenderår, jf. § 6, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011, er en særlig frist, som er ophævet ved styresignal SKM2013.882.SKAT, idet kvælstofoxidlovens § 9, stk. 6 ikke indeholder hjemmel til at fastsætte en sådan bestemmelse. Det fremgår videre af styresignalet, at der ikke er fastsat nogen frist i kvælstofoxidafgiftsloven for at søge om godtgørelse. Endelig fremgår det af styresignalet, at ved bekendtgørelse nr. 771 af 21. maj 2012 blev bestemmelsen i § 9 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, der indsætter kvælstofoxidafgiftsloven i bilaget til opkrævningsloven, sat i kraft fra den 7. juli 2012. Fra dette tidspunkt skal anmodninger om godtgørelse af afgiften afgøres efter reglerne i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 2. pkt., skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelsen af afgiften.

SKAT fastholder, at selskabet tidligst kunne angive godtgørelsen for 2013 i angivelsen for december måned 2013. Angivelsesfristen for december 2013 var 15. januar 2014 og anmodning skulle have være fremsendt senest 15. januar 2017 for at opfylde fristreglen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Da selskabets anmodning om godtgørelse for 2013 er fremsendt den 23. februar 2017 er fristen ikke overholdt og selskabet anmodning om godtgørelse for 2013 kan ikke imødekommes.

...”

I forbindelse med klagesagen har SKAT den 8. december 2017 afgivet en udtalelse til klagen til Skatteankestyrelsen. Heraf fremgår følgende:

”...

SKAT fastholder at fristen på 3 måneder efter udløbet af et kalenderår, jf. § 6, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011, er en særlig frist, som er ophævet ved styresignal SKM2013.882.SKAT. Fristen var en ultimativ frist, som var uhjemlet, og kan som sådan ikke ændre karakter til en ordinær frist.

Det fremgår af juridisk vejledning E.A.7.20.8, at fristen foranmodning om godtgørelse af Nox følger de almindelige fristregler i skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Der henvises i øvrigt til SKATs begrundelser i afgørelsens punkt 3.4.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til godtgørelse af kvælstofoxidafgift for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013. Selskabet har til støtte herfor gjort gældende, at selskabets anmodning om godtgørelse er indgivet rettidigt, da fristen for at anmode om godtgørelse for kvælstofoxidafgift for 2013 først udløb den 31. marts 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011.

Til støtte for selskabets påstand fremgår følgende i klagen:

”...

På baggrund af foretagne målinger er det konstateret, at den faktiske emissionsfaktor på motorerne ligger mere end 20 % under standardemissionsfaktoren for biogas på 250 gram NOx pr. GJ vedrørende forbrug i motorer, jf. bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 (herefter omtalt "målerbekendtgørelsen").

...

Vores opfattelse

Det er vores opfattelse, at anmodningen om godtgørelse af NOx-afgift for perioden januar - december 2013 er modtaget rettidigt den 23. februar 2017, jf. nærmere herom i det følgende.

Målerbekendtgørelsens § 6, stk. 5 og skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 2. pkt.

Det følger af § 6, stk. 5 i målerbekendtgørelsen, at [vores fremhævelse]:

"Opgørelsen af godtgørelsen sker årligt baseret på betaling af afgift i kalenderåret. An modning om godtgørelse skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af kalenderåret."

Med styresignal SKM2013.882.SKAT blev 3-månedersfristen som en ultimativ frist suspenderet med henvisning til, at fristen for anmodning om godtgørelse af NOx-afgift skulle følge de almindelige regler hjemlet i skatteforvaltningslovens §§ 31og 32.

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 2. pkt.:

"Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgift en. "

Vi er enige med SKAT i, at det er denne bestemmelse, som finder anvendelse i nærværende tilfælde, men det er vores klare opfattelse, at 3-månedersfristen (den 31. marts) - som fortsat fremgår af målerbekendtgørelsen - skal anses som det ordinære godtgørelsestidspunkt for det foregående kalenderår. Det er således vores opfattelse, at den 3-årige forældelse, som følger af skatteforvaltningsloven, skal regnes fra den 31. marts. Eksempelvis at godtgørelsen for 2013 skal været angivet senest den 31. marts 2017 (31. marts 2014 + 3 år).

3-måneders fristen er i modsætning tildet generelle afgiftspligtige udgangspunkt, hvorefter godtgørelse af afgifter følger angivelsen af moms, jf. eksempelvis godtgørelsesreglerne i energiafgiftslovene. Det er vores opfattelse, at Skatteministeren ved indførelsen af målerbekendtgørelsens § 6, stk. 5 har vurderet, at virksomheder med udledning af NOx skal have 3 måneder til at opgøre godtgørelsen for det foregående kalenderår. Bl.a. taget i betragtning, at virksomheden dels skal have foretaget en akkrediteret måling af NOx-udledningen (oftest foretaget af en ekstern operatør) og dels herefter skal have beregnet selve godtgørelsesbeløbet.

3-månedersfristen i målerbekendtgørelsen har aldrig haft til hensigt at skærpe fristkravet - deraf suspensionen som følge af SKM2013.882.SKAT af SKATs hidtidige praksis. 3-månedersfristen er indsat af praktiske årsager for at give virksomheder yderligere ordinær frist for at opgøre godtgørelsesbeløbet. Såfremt skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 for så vidt angår godtgørelsen af NOx-afgift skulle forstås som angivelsesfristen i januar måned efter det relevante kalenderårs udløb, ville der slet ikke være nogen grund til, at de 3 måneder fortsat skulle fremgå nogen steder. Endvidere ville det medføre, at virksomheden har en urealistisk kort tidsfrist til at få foretaget akkrediteret måling af NOxudledningen og herefter beregne selve godtgørelsesbeløbet.

Den retlige trinfølge

SKAT argumenterer i deres afgørelse, side 8, at [vores fremhævelse]:

"Fristen på 3 måneder efter udløbet af et kalenderår, if.§ 6, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011, er en særlig frist, som er ophævet ved styresignal SKM2013.882.SKAT, idet kvælstofoxidlovens § 9, stk. 6 ikke indeholder hjemmel til at fastsætte en sådan bestemmelse."

Vi skal hertil bemærke, at det udelukkende fremgår af styresignal SKM2013.882.SKAT, at målerbekendtgørelsen vil blive rettet ved først givne lejlighed. Bekendtgørelsen er imidlertid endnu ikke blevet ændret, og 3-månedersfristen fremgår fortsat af bekendtgørelsen.

Det er endvidere vores opfattelse, at SKAT ikke besidder den nødvendige bemyndigelse til at ophæve 3-månedersfristen ved styresignalet. Bekendtgørelser er således højere placeret i den retlige trinfølge end SKATs styresignaler. En ophævelse af 3-månedersfristen i målerbekendtgørelsen forudsætter således, at SKAT er bemyndiget hertil i en bekendtgørelse, lov etc. En sådan bemyndigelse er ikke hjemlet i bekendtgørelsen eller anden lovgivning, og SKAT har derfor i nærværende sag handlet uden den fornødne bemyndigelse, hvilket er i klar strid med den materielle lovs princip.

SKAT kan således ikke afslå anmodningen om godtgørelse for 2013 med den begrundelse, at 3-månedersfristen er ophævet ved styresignalet, dels fordi 3-månedersfristen fortsat fremgår af bekendtgørelsen, og dels fordi SKAT ikke besidder hjemmel til at ophæve fristen.

Konklusion

På baggrund af ovenstående er det derfor vores opfattelse, at anmodningen om godtgørelse af NOx afgift for perioden januar - december 2013 er modtaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 og målerbekendtgørelsernes § 6, stk. 5.

Vi anmoder derfor Landsskatteretten om at tage vores påstand til følge.

...”

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fastholdt selskabets repræsentant, at anmodningen om godtgørelse for perioden 1. januar 2013 – 31. december 2013 var indgivet rettidigt.

Til støtte herfor anførte repræsentanten, at det fremgår af § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011, at anmodning om godtgørelse skal indsendes senest 3 måneder efter udløbet af kalenderåret. De hensyn, der ligger bag 3-månedersfristen i bekendtgørelsens § 6, stk. 5, er fortsat gældende. Således er en akkrediteret emissionsmåling omkostningsfuld at få foretaget. Virksomhederne har derfor i løbet af de 3 måneder tid til at tage stilling til, om det kan betale sig for dem at få lavet en emissionsmåling set i forhold til den godtgørelse, som de kan opnå.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at en bekendtgørelse ikke kunne ændres via Den juridiske vejledning eller styresignaler. Dette blev anført i sammenhæng med, at det fremgår af Den juridiske vejledning afsnit E.A.7.20.8, at der skal ses bort fra fristen på 3 måneder, der fremgår af § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011, idet der samtidig henvises til styresignalet SKM2013.882.SKAT. Repræsentanten bemærkede i den forbindelse tillige, at bekendtgørelsen ikke var blevet rettet endnu på trods af, at styresignalet var næsten 10 år gammelt. Dette kunne antyde, at departementet, som stod for udarbejdelsen af retsgrundlag, ikke var enig i styresignalet.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsen har indstillet, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Skattestyrelsen har oplyst, at de ingen bemærkninger har hertil.

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Selskabets repræsentant har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling. Selskabets repræsentant har anført følgende:

”...

Af indstillingen fremgår blandt andet følgende:

”Kvælstofoxidafgiften for december måned 2013 skal betales senest den 15. januar 2014 efter

kvælstofoxidafgiftslovens § 5 [...]. Godtgørelsen for december måned 2013 og derfor også år 2013

kan derfor tidligst gøres gældende 16. januar 2014.”

Endvidere

”Således fastsætter bekendtgørelsen § 6, stk. 5, 2. pkt. efter sin ordlyd den seneste frist for anmodning om godtgørelse og ikke den tidligste frist. Landsskatteretten bemærker, at Landsskatteretten herved ikke har taget stilling til, hvorvidt bekendtgørelsens § 6, stk. 5, 2. pkt., har hjemmel i lov om afgift af kvælstofoxider.”

Vores bemærkninger

Ovenstående skal efter vores opfattelse også ses i sammenhæng med bekendtgørelsens (nr. 723 af 24/6 2011) § 6, stk. 5, 1. pkt. med følgende ordlyd:

”Opgørelsen af godtgørelsen sker årligt baseret på betaling af afgift i kalenderåret.”

Begge punkter, både 1. og 2. pkt., i bekendtgørelsens § 6, stk. 5 er således en begunstigelse af fristerne for virksomhedernes opgørelse af godtgørelse af NOx-afgift set i forhold til fristerne i kvælstofoxidafgiftsloven

Ifølge lovens § 5 er afgiftsperioden måneden. Afregningen af afgiften skal ske den 15. i den efterfølgende periode. Ifølge lovens § 9 skal godtgørelsen opgøres for hver afgiftsperiode.

I forhold til den ordinære 3-års frist i skatteforvaltningslovens § 31 betyder ovenstående således, at fristerne for registrerede virksomheders afregning af NOx-afgift og fristerne for godtgørelse af NOx-afgift er forskellige og skal behandles forskelligt.

Eksempel:

Registrerede virksomheder, der ikke måler udledningen af NOx-emissioner, skal afregne NOx-afgiften af den afgiftspligtige mængde i måneden med standardafgiftssatsen i loven den 15. i den efterfølgende måned. Det vil sige, at afregningen for december måned 2013 skal ske senest den 15. januar 2014. Korrektioner til afregningen skal ske senest den 15. januar 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31.

Fortolkningen af, hvornår et krav henholdsvis en godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremgår endvidere af SKM 2013.589.LSR, Landsskatterettens kendelse af 7. august 2013, j.nr. 12-0191301. Vi er derfor enige i, at såfremt den fremsendte anmodning af 23. februar 2017 vedrørte korrektion af enten den afgiftspligtige mængde eller af den anvendte afgiftssats, så var anmodningen ikke fremsendt rettidigt.

Den fremsendte anmodning vedrører ikke afregning af NOx-afgift, men i stedet opgørelse og beregning af godtgørelse af NOx-afgift, og ud fra de principper og retningslinjer, som fremgår af bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 og er udstedt af Skatteministeriet med hjemmel i kvælstofoxidafgiftslovens § 9.

Som følge heraf er den administrative praksis for virksomheder forenklet og lempet således, at virksomhederne kan ”nøjes med” at lave én samlet årlig opgørelse af godtgørelsen, selvom loven i princippet angiver, at det skal ske på månedsbasis. Endvidere hjemler bekendtgørelsen, at fristen for indsendelse af anmodning om godtgørelse er senest 3 måneder efter kalenderåret.

Vi forstår på Skatteankestyrelsens indstilling, at Skatteankestyrelsen er enige i, at der kan laves én samlet anmodning om godtgørelse, der omfatter hele kalenderåret 2013, dog med angivelsesfrist den 15. januar 2014. Det er kun muligt med henvisning til første punkt i bekendtgørelses § 6, stk. 5., som er en begunstigelse af virksomhederne i forhold til lovens ordlyd. Hvis loven stod alene, ville månederne januar – november 2013 i dette tilfælde ellers være forældede.

Skatteankestyrelsen anfører i indstillingen, at man ikke har taget stilling til, hvorvidt § 6, stk. 5, 2. pkt. har hjemmel i kvælstofoxidafgiftsloven. Vi forstår, at Skatteankestyrelsen implicit har taget stilling til og godkendt, at der er hjemmel til at lave en opgørelse dækkende hele kalenderåret 2013, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 5. 1 pkt. Af samme årsag, med hjemmel i 2. pkt. i § 6, stk. 5, er den naturlige konsekvens, at angivelsesfristen i dette tilfælde er den 31. marts 2014, og den ordinære 3-års frist i skatteforvaltningslovens § 31 er den 31. marts 2017.

...”

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at selskabet var berettiget til godtgørelse af kvælstofoxidafgift, idet selskabets anmodning om godtgørelse var indgivet rettidigt, jf. § 6, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten anførte yderligere, at der er tale om en mindre virksomhed, der kan lave en årlig opgørelse af for meget betalt kvælstofoxidafgift. Af bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 fremgår, at denne opgørelse skal laves inden for 3 måneder efter kalenderårets afslutning, hvilket i denne sag er den 31. marts 2014. Dette medfører, at fristen for anmodning om genoptagelse af for meget betalt kvælstofoxidafgift er senest 3 år efter denne dato, dvs. den 31. marts 2017. Selskabets anmodning, der er fremsendt i februar 2017, var derfor fremsendt inden for den ordinære frist.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabets anmodning om godtgørelse af kvælstofoxidafgift for 2013 er indgivet rettidigt.

Retsgrundlaget

En virksomhed, der ønsker godtgørelse af afgift, skal senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelsen af afgiften. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 2. pkt.

Følgende har fremgået af lov om afgift af kvælstofoxider i perioden 1. januar 2013 – 23. februar 2017, jf. lov nr. 472 af 17. juni 2008, som ændret ved § 1, nr. 5, i lov nr. 1385 af 28. december 2011:

”§ 5. Afgiftsperioden er måneden.

...

§ 9. Godtgørelse af afgift sker til virksomheder, der betaler afgift i medfør af bilag 1 for de i denne bestemmelse nævnte varer og begrænser udledning af NO2-ækvivalenter til luften ved forbrænding igennem røgrensning eller ved andre tekniske tiltag, der reducerer udledning af NO2-ækvivalenter. Godtgørelsen svarer til den mængde NO2-ækvivalenter, der i afgiftsperioden bortrenses eller ved tekniske tiltag mindsker udslippet. Godtgørelsen må ikke overstige afgiftsbetalingen.

Stk. 2. Godtgørelsen efter stk. 1 skal for hver afgiftsperiode opgøres for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. (...)

Stk. (...)

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regnskabs- og kontrolforskrifter og regler om dokumentation for afgiftsfritagelse og godtgørelse. Endvidere kan skatteministeren fastsætte regler, der angiver de nærmere retningslinjer for, hvilke tiltag der efter stk. 1 begrunder godtgørelse af afgiften. Endelig kan skatteministeren fastsætte regler for opgørelse og udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1.

...

§ 12 Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Stk. 2 ...”

Skatteministeren har udstedt bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 med hjemmel i bl.a. § 9, stk. 6, i lov nr. 472 af 17. juni 2008. Bekendtgørelsen angår måling af udledningen af kvælstofoxider (NOx) og om godtgørelse af afgiften. Af bekendtgørelsens kapitel 2 fremgår følgende:

”§ 6: For nye eller for eksisterende anlæg, der enten har eller fremadrettet får foretaget tiltag, hvorved udledningen af NO2-ækvivalenter til luften begrænses, kan der ydes godtgørelse efter lovens § 9. Godtgørelsen svarer til forskellen mellem på den ene side den i bilag 1 angivne emissionsfaktor i forhold til indfyret brændsel og anlægstype og på den anden side anlæggets dokumenterede emissionsfaktor for det pågældende indfyrede brændsel sat i forhold til den i bilag 1 angivne emissionsfaktor og herefter ganget med den samlede afgiftsbetaling for det pågældende indfyrede brændsel for den periode, som der anmodes om godtgørelse for. (...)

Stk (...)

Stk. 5. Opgørelsen af godtgørelsen sker årligt baseret på betaling af afgift i kalenderåret. Anmodning om godtgørelse skal indsendes til told- og skatteforvaltningen senest 3 måneder efter udløbet af kalenderåret.”

Lov om afgift af kvælstofoxider fremgår af opkrævningslovens bilag 1, liste A. Af opkrævningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt., fremgår:

”Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Det fremgår af kvælstofoxidafgiftslovens § 9, stk. 2, at godtgørelsen skal opgøres for hver afgiftsperiode for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. I § 6, stk. 1, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011 er fastsat, at der ydes godtgørelse efter lovens § 9. Af samme bekendtgørelses § 6, stk. 1, 2. pkt., følger, at størrelsen af godtgørelsen i kvælstofoxidafgiftslovens § 9 afhænger af den samlede afgiftsbetaling for det pågældende indfyrede brændsel for den periode, som der anmodes om godtgørelse for. Kvælstofoxidafgiften for december måned 2013 skal betales senest den 15. januar 2014 efter kvælstofoxidafgiftslovens §§ 5 og 12 og opkrævningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt.

Selskabet har anmodet om godtgørelse af kvælstofoxidafgift for år 2013 den 23. februar 2017. Selskabet har derfor anmodet om godtgørelse senere end 3 år efter det tidspunkt, hvor godtgørelsen for december 2013 tidligst kunne gøres gældende. Tilsvarende gælder for de øvrige måneder i år 2013.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at anmodningen om godtgørelse for år 2013 er indgivet for sent efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 2. pkt.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det fremgår af § 6, stk. 5, 2. pkt., i bekendtgørelse nr. 723 af 24. juni 2011, at anmodning om godtgørelse skal indsendes senest 3 måneder efter udløbet af kalenderåret. Således fastsætter bekendtgørelsen § 6, stk. 5, 2. pkt., efter sin ordlyd den seneste frist for anmodning om godtgørelse og ikke den tidligste frist. Landsskatteretten bemærker, at Landsskatteretten herved ikke har taget stilling til, hvorvidt bekendtgørelsens § 6, stk. 5, 1. og 2. pkt., har hjemmel i lov om afgift af kvælstofoxider.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.