Kendelse af 29-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2024

Journalnr. 18-0001320

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Forhøjelse af udgående moms vedrørende tre køretøjer, idet brugtmomsordningen ikke kan anvendes.

170.303 kr.

31.000 kr.

162.428 kr.

Nedsættelse af købsmoms

249.375 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

[finans1] A/S (herefter benævnt ”selskabet”) er stiftet den 26. november 2004. Selskabet er registreret med branchekode ”77 11 00 Udlejning og leasing af biler og lette køretøjer”. Selskabet driver virksomhed med handel med automobiler og automobilreservedele, leasing og finansiering af biler samt dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har angivet moms som anført nedenfor, og SKAT har foretaget ændringer som anført nedenfor:

Udgående moms	2. kvartal 2014	3. kvartal 2014	4. kvartal 2014	Ændring i alt
Angivet udgående moms	2.738.501 kr.	3.048.778 kr.	3.019.600 kr.
Ændring af udgående afgift (Salg til Danmark)		70.375 kr.	64.000 kr.	134.375 kr.
Ændring af udgående afgift (Salg til EU)	35.928 kr.			35.928 kr.
				170.303 kr.
Indgående moms
Angivet indgående moms	2.455.004 kr.	2.336.103 kr.	2.693.586 kr.
Ændring af indgående moms	-84.250 kr.	-53.750 kr.	-111.375 kr.	-249.375 kr.

SKAT har foretaget forhøjelse af udgående moms vedrørende 4 køretøjer.

Bil nummer 1 (benævnt nummer 48 i SKATs afgørelse)

Selskabet er enig i reguleringen vedrørende køretøj nr. 1. Yderligere salgsmoms udgør 31.000 kr. som er reguleret i 3. kvartal af 2014.

Bil nummer 2 (benævnt nummer 57 i SKATs afgørelse)

Salgsfaktura dateret den 23. september 2014 er fremlagt. Bilen er solgt til [virksomhed1] A/S til 157.500 kr. Der er ikke angivet moms på fakturaen. Der fremgår ikke af fakturaen, at salget er sket efter brugtmomsordningen.

Bilen blev købt den 7. august 2013 af [virksomhed1] A/S for 210.000 kr. Der var ikke moms på fakturaen. Det fremgår af faktura, at ”Bilen er uden afgift”. Det fremgår ikke af fakturaen, at bilen er solgt efter brugtmomsordningen.

Selskabet har efter SKAT afgørelse sendt kreditnota den 9. februar 2018 til [virksomhed1] A/S på 157.500 kr. og fremsendt ny faktura. Af den nye faktura dateret den 9. februar 2018 fremgår, at ”Bilen er solgt efter fortjenestmarginordningen for brugte biler. Køber har ikke fradrag for momsen.”

Selskabet har ikke bogført og angivet salgsmoms vedrørende salg af bilen. Selskabet har anvendt brugtmomsordningen, og der er opgjort en negativ avance, hvorfor der ikke er angivet brugtmoms.

SKAT har forhøjet udgående moms i 3. kvartal med 39.375 kr., svarende til 25 % af 157.500 kr. SKAT har i udtalelsen til klagen anført, at SKAT er enig med repræsentanten i, at det korrekte beløb i stedet skal udgøre 31.500 kr. svarende til 20 % af 157.500 kr.

Bil nummer 3 (benævnt nummer 52 i SKATs afgørelse)

Salgsfaktura dateret den 8. oktober 2014 er fremlagt. Bilen er solgt til [finans2] A/S for 320.000 kr. Der er ikke angivet moms på fakturaen, og det fremgår ikke af fakturaen, at salget er sket efter brugtmomsordningen.

Bilen blev købt af [finans3] A/S for 325.000 kr. Moms på fakturaen udgør 0 kr.

Selskabet har efter SKAT afgørelse sendt kreditnota den 9. februar 2018 til [finans2] A/S på 320.000 kr. og fremsendt ny faktura. Af den nye faktura dateret den 9. februar 2018 fremgår, at ”Bilen er solgt efter fortjenestmarginordningen for brugte biler. Køber har ikke fradrag for momsen.”

Selskabet har ikke bogført og angivet salgsmoms vedrørende salg af bilen. Selskabet har anvendt brugtmomsordningen, og der er opgjort en negativ avance, hvorfor der ikke er angivet brugtmoms.

Bil nummer 4 (benævnt nummer 50 i SKATs afgørelse)

Salgsfaktura dateret den 23. maj 2014 er fremlagt. Bilen er solgt til [virksomhed2] GmBH (selskab hjemmehørende i Tyskland) for 179.641 kr. Der er ikke angivet moms på fakturaen, og det fremgår ikke af fakturaen, at salget er sket efter brugtmomsordningen. Det tyske selskabs momsnummer fremgår ikke af fakturaen. I forbindelse med behandling af klagesagen har det tyske selskab oplyst sit momsnummer. Salget blev ikke indberettet eller angivet på en liste til SKAT som salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande.

Bilen blev købt af [finans4] ApS for 168.500 kr. med tillæg af udgifter til registreringsafgift 65.070 kr., gebyr 6.500 kr., panthaverdeklaration 1.000 kr. og nummerplade 1.180 kr., i alt 242.250 kr. Moms på fakturaen udgør 0 kr.

Selskabet har efter SKAT afgørelse sendt kreditnota den 9. februar 2018 til [virksomhed2] GmbH på 179.641 kr. og fremsendt ny faktura. Af den nye faktura dateret den 9. februar 2018 fremgår, at ”Bilen er solgt efter fortjenestmarginordningen for brugte biler. Køber har ikke fradrag for momsen.”

Selskabet har ikke bogført og angivet salgsmoms vedrørende salg af bilen. Selskabet har anvendt brugtmomsordningen, og der er opgjort en negativ avance, hvorfor der ikke er angivet brugtmoms.

Der er fremlagt en annonce, hvor bilen er til salg i Danmark. Af et billede fremgår det, at bilen står sammen med andre biler, som også er på danske nummerplader. Bilen er af selskabet købt af [finans4] ApS.

Repræsentanten har fremsendt et link til tidligere salgsannonce vedrørende salg af den omhandlende bil fra [virksomhed2] i Tyskland. Af annoncen fremgår der flere billeder af bilen foran butikken i Tyskland, og der er billede af, at bilen har kørt 188.421 km. På nummerpladen står der ”[virksomhed2]”. Annoncen fører til den Tyske hjemmeside.

Brugtmomsregnskabet

Repræsentanten har fremsendt regnskab/oversigt over biler, der er solgt efter brugtmomsordningen i 2014. Der er tale om i alt 18 biler. Af regnskabet fremgår bilens stelnummer, oplysning om at bilerne er købt i DK, salgspris, købspris, beregnet moms af avance og bogført moms.

Repræsentanten har blandt andet forklaret følgende vedrørende brugtmomsregnskabet:

”Opgørelsen af brugtmomsen er for kontrolperioden vedlagt som bilag 21 til klagen. Opgørelsen af momsen efter brugtmomsreglerne skal derfor ses i sammenhæng med selskabets øvrige bogholderisystem, hvor indkøb og salg af køretøjerne bliver bogført. Hvis salgsmomsen bliver positiv, vil momsen blive bogført i selskabets regnskab. I kraft af at [finans1] A/S er et leasingselskab, som leaser de indkøbte køretøjer ud, inden køretøjerne sælges igen, vil køretøjerne typisk have tabt i værdi i forhold til anskaffelsesprisen, når køretøjerne sælges. Derfor vil salgsmomsen udgøre 0 kr., da salgsmomsen ikke må blive negativ. Der vil således ikke være nogen momspostering i forbindelse med kontering af salgsfakturaen i bogføringssystemet, når momsen skal sættes til 0 kr.”

Selskabet har oplyst, at hver bil oprettes i anlægskartoteket i forbindelse med købet. Her får bilerne et enhedsnummer og et basisnummer. I selskabets systemer kan man via enhedsnummer og basisnummer se alt, hvad der er sket/bogført vedrørende bilen, herunder oplysninger om køb, leasing perioder, lagerstatus, udgifter og salg m.v.

Af de fremsendte eksempler kan der blandt andet ses oplysninger om bilen, aktive leasingperioder, og oplysning om enhedsnummeret. Enhedsnummeret kan f.eks. findes i selskabets finanskort over leasingkontrakter.

Indgående moms

SKAT har nedsat selskabets købsmoms i forbindelse med køb af 9 biler. SKAT har nedsat købsmomsen med i alt 249.375 kr.

Bilerne er alle købt af bilforhandler [virksomhed3] ApS i forbindelse med, at bilerne er leaset ud fra selskabet (klageren) til leasingtager. Problemstillingen er ens i alle 9 handler, hvorfor faktum alene beskrives for én handel.

Køretøj med stelnummer [...] (benævnt nummer 24 i SKATs afgørelse)

Selskabet har modtaget en faktura fra [virksomhed3] ApS i forbindelse med køb af bilen. Af fakturaen fremgår følgende:

Salg af Audi A3 (...)	152.000 kr.
Modregning af kundens 1. gangsydelse, kontrakt nr. [...]	-36.000 kr.
Subtotal	116.000 kr.
Moms 25 %	29.000 kr.
Total inkl. moms	145.000 kr.

Selskabet har fremlagt dokumentation for bogføringen af ovenstående faktura. Købet af bilen er debiteret på konto ”21001 lager” med 152.000 kr. og debiteret på konto ”22500 indgående moms” med 38.000 kr. Modposten hertil på 190.000 kr. er krediteret på konto ”22625 samlekonto kreditnotaer”.

Ekstraordinær leasing er krediteret på konto ”23001 ekstraordinær leasing” med 36.000 kr., og konto ”22500 indgående moms” er krediteret med 9.000 kr. Betaling til [virksomhed3] ApS på 145.000 kr. er krediteret konto ”22101 [finans3]”.Beløb på 190.000 kr. er debiteret på konto ”22625 samlekonto kreditorer”. Repræsentanten har bemærket, at momsen vedrørende leasing burde have været bogført som udgående moms, men at det giver samme afgiftstilsvar, idet momsen i stedet er krediteret/modregnet på købsmomssaldoen.

Ovenstående beløb kan findes i kontospecifikationerne for 2014.

Af selskabets saldobalance for 2014 fremgår, at konto ”23001 ekstraordinær leasing” er medregnet under leasingindtægter for selskabet og indgår derfor i selskabets omsætning. De øvrige konti, som der er fremlagt bogføringsposteringer fra, kan også findes i selskabets saldobalance for 2014.

Selskabet har fremsendt dokumentation for køb og bogføringen for de øvrige 8 handler. På alle køb er der modregnet 1. gangsydelser/ekstraordinære ydelser.

Repræsentanten har oplyst følgende angående handel med bilforhandleren og den ekstraordinære 1. gangs leasingydelse:

”Som oplyst på mødet er det almindelig kutyme i leasingbranchen, at leasingselskaber indgår aftaler med autoforhandlere om, at autoforhandlerne skal formidle kontakt mellem potentielle leasingtagere og leasingselskaber, når en kunde er ude at se på et køretøj, da leasing i dag for mange er et alternativ til selv at eje køretøjet.

Når en kunde har udset sig et køretøj, tager autoforhandleren kontakt til leasingselskabet på vegne af den potentielle leasingtager for afklaring af, om leasingselskabet vil købe det pågældende køretøj og indgå en leasingaftale med kunden.

(...)

Inden der udarbejdes et endeligt tilbud på en leasingaftale, foretages der endvidere en kreditvurdering af den pågældende leasingtager, hvilket har betydning for, hvor meget der skal opkræves i ekstraordinær førstegangsydelse. Hvis den potentielle leasingtager kan kreditgodkendes, bliver der sendt et tilbud på leasingaftale via autoforhandleren, der fungerer som formidler for leasingselskabet.

Da leasing af køretøjer, der skal indregistreres på forholdsmæssig registreringsafgift efter registreringsafgiftslovens § 3 b, bl.a. forudsætter, at leasinggiver bliver ejer af det pågældende køretøj, skal leasinggiver erhverve køretøjet fra autoforhandleren. Når autoforhandleren formidler en leasingaftale, vil der således samtidig blive indgået en aftale mellem autoforhandleren og leasingselskabet om køb af køretøjet, som skal leases.

I leasingaftalen mellem leasinggiver og leasinggiver vil det ofte være aftalt, at leasingtager skal betale en såkaldt ekstraordinær førstegangsydelse. Hvis det eksempelvis antages, at denne ekstraordinære førstegangsydelse udgør kr. 48.000 inkl. moms, skal leasingtager betale dette beløb til leasinggiver, inden køretøjet udleveres til leasingtager.

Ved at indgå aftale med bilforhandleren om, at bilforhandleren skal tage imod den ekstraordinære førstegangsydelse, således at beløbet blot kan modregnes i købesummen for køretøjet, sikrer leasinggiver sig, at leasinggiver får sin betaling, inden køretøjet bliver udleveret til leasingtager. En leasinggiver ønsker altid at sikre sig mod, at et køretøj ikke udleveres til leasingtager, inden leasinggiver er sikret førstegangsydelsen.

(...).”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 419.678 kr. Den samlede forhøjelse består af forhøjelse af udgående afgift med 170.303 kr. og nedsættelse af indgående afgift med 249.375 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen med følgende:

”(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

(...)

Køretøj nr. 57

SKAT har lagt følgende faktiske forhold til grund:

Selskabet udsteder den 23. september 2014 en faktura med nr. 8017164 på levering af et køretøj med stelnummer [...] til [virksomhed1] AIS med et fakturabeløb på i alt 157.500 kr. uden fakturering af udgående afgift.

SKAT har ved gennemgangen af den udleverede salgsfaktura for ovennævnte køretøj konstateret, at selskabet ikke har faktureret udgående afgift på salgsfakturaen.

SKAT har ved gennemgangen af bogføringen på konto 22510 Udgående moms konstateret, at selskabet ikke har bogført og angivet udgående afgift af salgsfakturaen

Retlige forhold:

For selskabets levering af køretøjet til [virksomhed1] A/S skal være omfattet af momslovens anvendelsesområde, skal der efter momslovens § 4, stk. 1 være tale om en leverance af en vare mod vederlag her i landet. Levering af en vare mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem varen og vederlaget, og der er et retsforhold mellem selskabet og [virksomhed1] A/S.

Det er SKATs opfattelse, at betingelserne i momslovens § 4, stk. 1 er opfyldt, idet der er tale om levering af et køretøj (en vare) mod et vederlag på 157.500 kr. til [virksomhed1] A/S i Danmark, og der består et retsforhold mellem selskabet og [virksomhed1] A/S i forbindelse med salget af køretøjet. Dette medfører, at selskabet skal beregne udgående afgift ved salget af køretøjet

Den udstedte faktura opfylder fakturakravene i dagældende momsbekendtgørelse § 61, stk. I, nr. 1-7, men der mangler en specifikation af den gældende afgiftssats og det afgiftsbeløb, der skal betales jf. momsbekendtgørelse § 61, stk. 1, nr. 8-9.

SKAT skal fastholde, at der skal beregnes moms, efter de almindelige momsregler som ovenfor anført. SKAT har lagt særlig vægt på følgende:

Der er på den modtagende faktura fra Tyskland anført, at der er tale om EU-køb efter de almindelige EU-købs regler, og ikke efter brugtmomsreglerne jf. dagældende momsbekendtgørelse§ 121, stk. 2.

Vi har gennemgået den udleverede opgørelser for 2014, som viser at den beregnede brugtmoms for køretøjet udgør -10.500 kr.

Vedrørende de indsendte opgørelser af brugtmoms for 2014 og 2015, kan det konstateres at der mangler lagernr., beregnet afgiftsbeløb og fradrag. Det fremgår af momsbekendtgørelsen § 122, stk. I.

SKAT finder ikke, at den indsendte opgørelse for 2014 og 2015, dokumenterer hvorledes brugtmomsen er bogført. Det er i den indsendte opgørelse angivet at der skulle være et tab i forbindelse med opgørelsen af brugtmomsavancen.

Jf. Juridisk vejledning afsnit D.A.18.6.3 Særlige regnskabskrav, hvor af fremgår: "Hvis det beregnede momsbeløb er positivt, skal det overfores til kontoen for salgsmoms i det almindelige momsregnskab".

Selskabet har gjort gældende, at det var en fejl at fakturaen ikke opfylder brugtmomsreglerne, men at man jf. Landsskatterettens afgørelser j.nr. 09-02097 og 12-0261371 er berettiget til at korrigere denne fejl og udstede nye fakturaer.

I begge de afgørelser fra Landsskatteretten fremgår det at der foreligger bogføring der dokumentere at man har anvendt bogføringsreglerne for brugtmoms korrekt, og at der alene var fejl i forbindelse med udstedelsen af fakturaen.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ved udstedelsen af salgsfakturaerne skulle have faktureret udgående afgift, da der er tale om momspligtige leverancer efter momslovens § 4, stk. 1 og bogført den udgående afgift efter momslovens § 56, stk. 1 og stk. 2 og angivet den udgående afgift til SKAT efter momslovens§ 57, stk. 1.

Opgørelsen af det grundlag, som der skal betales udgående afgift af (afgifts grundlaget), foretages efter momslovens § 27 og i dette tilfælde er det den fakturerede salgspris for køretøjet på 157.500 kr.

Det fremgår af SKATs Den juridiske vejledning afsnit D.A.8.1.1.12 Efteropkrævning af moms, at den udgående afgift beregnes som 20 % af salgsprisen, når leverandøren fejlagtigt ikke har opkrævet udgående afgift i forbindelse med salget og leverandøren ikke har opkrævet den manglende udgående afgift hos køber. I dette tilfælde har leverandøren (dvs. selskabet) ikke opkrævet den manglende udgående afgift hos køber og derfor opkræver SKAT 20 % af fakturabeløbet.

Den udgående afgift beregnes som 20 % af salgsprisen på 157.500 kr. = 39.375 kr.

Køretøj nr. 52

(...)

Den udgående afgift beregnes som 20 % af fakturabeløbet på 320.000 kr. = 64.000 kr.

3. Salgsfakturaer, hvor der mangler angivelse af udgå

ende afgift - salg til Tyskland

(...)

Selskabet udsteder den 23. maj 2014 en faktura med nr. [...] på levering af et køretøj med stelnummer [...] til [virksomhed2] GmbH med et fakturabeløb på i alt 179.641 kr. uden fakturering af udgående afgift.

Den udstedte faktura indeholder ikke oplysninger om [virksomhed2] GmbHs VAT-nummer.

Salget er ikke indberettet til SKAT som salg efter momslovens § 34, stk. l, nr. 1 (salg til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande) på momsangivelsen for momsperioden 2. kvartal 2014).

Retlige forhold

SKAT skal gøre opmærksom på, at selskabet kun kan sælge uden moms til momsregistrerede virksomheder i andre EU-lande, og at selskabet skal sørge for at kontrollere at momsnummeret er gyldigt på faktureringstidspunktet og at salget skal indberettes til systemet EU-salg uden moms.

For selskabets levering af køretøjet til [virksomhed2] GmbH skal være omfattet af momslovens anvendelsesområde, skal der efter momslovens § 4, stk. 1 være tale om en leverance af en vare mod vederlag her i landet. Levering af en vare mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem varen og vederlaget, og der er et retsforhold mellem selskabet og [virksomhed2] GmbH.

Det er SKATs opfattelse, at betingelserne i momslovens § 4, stk. 1 er opfyldt, idet der er tale om levering af et køretøj (en vare) mod et vederlag på 179.641 kr.

til [virksomhed2] GmbH, og der består et retsforhold mellem selskabet og [virksomhed2] GmbH i forbindelse med salget af køretøjet.

Dette medfører, at selskabet som udgangspunkt skal beregne udgående afgift ved salget af køretøjet.

Selskabet har mulighed for at undlade at beregne udgående afgift ved salget af køretøjet efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ikke har opfyldt betingelserne for at sælge køretøjet uden udgående afgift efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, hvorfor SKAT vil opkræve udgående afgift af salget.

Det fremgår af momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, at salget kan fritages for udgående afgift, SKATs der er tale om salg af en vare til en momsregistreret køber i et an det EU-land.

På fakturaen fremgår det tyske VAT-nummer på [virksomhed2] GmbH ikke. Selskabet har heller ikke indberettet salget som EU-salg eller angivet salget som EU-salg vare (B) på momsangivelsen for momsperioden 2. kvartal 2014.

Selskabet har ikke heller fremlagt dokumentation for, at selskabet har foretaget en undersøgelse af, hvorvidt [virksomhed2] GmbH er momsregistreret på tidspunktet for salget af køretøjet, hvilket er et krav til selskabets undersøgelsespligt.

SKAT har ved gennemgangen af bogføringen på konto 22510 Udgående moms konstateret, at selskabet ikke har bogført og angivet udgående afgift af salgsfakturaen.

Det er SKATs opfattelse, at selskabet ved udstedelsen af salgsfakturaeme skulle have faktureret udgående afgift, da der er tale om momspligtige leverancer efter momslovens§ 4, stk. 1 og bogført den udgående afgift efter momslovens§ 56, stk. I og stk. 2 og angivet den udgående afgift til SKAT efter momslovens § 57, stk. 1.

Den udgående afgift beregnes som 20 % af salgsprisen på 179.641 kr. = 35.928 kr.

SKAT opkræver yderligere udgående afgift på i alt 35.928 kr.

Det kan konstateres at købsfakturaen til [finans1] A/S er udstedt af en virksomhed, hvor der ikke er anført at der er tale om brugtmomssalg jf. dagældende momsbekendtgørese § 121, stk. 2.

Det fremgår af selskabets indsendte opgørelse at køretøjet skulle være købt for 242.250, men af faktura modtaget i brev af 24. maj 2017 som bilag nr. 29 fremgår at købsprisen var 160.500 inkl. moms.

SKAT finder ikke at den indsendte opgørelse for 2014 og 2015, dokumentere hvorledes brugtmomsen er bogført.

SKAT finder at når det ikke er dokumenteret at der fakturaerne har været bogført i en allerede eksisterende brugmomsbogføring, ikke at der er mulighed for at foretage en korrektion, således at faktureringen kan ske efter brugtmomsreglerne.

Selskabet har gjort gældende at det var en fejl at fakturaerne ikke opfylder brugtmomsreglerne, men at man jf. Landsskatterettens afgørelser j.nr. 09-02097 og 12-0261371 er berettiget til at korrigere denne fejl og udstede nye fakturaer.

I begge de afgørelser fra Landsskatteretten fremgår det at der foreligger bogføring der dokumenterer at man har anvendt bogføringsreglerne for brugtmoms korrekt, og at der alene var fejl i forbindelse med udstedelsen af fakturaen.

SKAT skal derfor fastholde at der skal beregnes moms, efter de almindelige momsregler som ovenfor anført.

Vedrørende de indsendte opgørelser af brugtmoms for 2014 og 2015, kan det konstateres at der mangler lagernr., købs- og salgsdato. Det fremgår af momsbekendtgørelsen § 122, stk. 2.

(...).”

SKAT har i udtalelse til klagen anført følgende:

Vedrørende Køretøj nr. 57

Vedrørende beregning af momsbeløb:

Det fremgår af SKATs afgørelse, at det opkrævede momsbeløb er beregnet til 39.375 kr. Det er korrekt, som anført af klageren, at det opkrævede momsbeløb skulle være 31.500 kr., beregnet som 20 % af 157.500 kr.

Ved en fejl fremgår det af side 20 i afgørelsen i SKATs begrundelse og bemærkninger, at der skulle være modtaget en købsfaktura fra Tyskland, hvor der er anført, at der er tale om EU- køb. Det skal fremgå, at der er modtaget en dansk faktura, hvor af det fremgår, at der ikke er beregnet moms af salget.

Det fremgår ikke af købsfakturaen, at der er tale om salg efter brugtmomsordningen, som er et krav efter dagældende momsbekendtgørelse § 121, stk. 3 (og nugældende momsbekendtgørelse§ 116 stk. 3) (...).

Det kan derfor ikke umiddelbart ud fra fakturaen konstateres om sælger af køretøjet har anvendt brugtmomsordningen eller opfylder de øvrige betingelser i momsloven§ 69. Der er alene anført moms 0 kr. på fakturaen.

Klagers repræsentant har i brev af 24. maj 2017 (indsigelse til forslag til afgørelse) anført, at de er enige i at fakturakravene vedrørende køretøj nr. 57 ikke var opfyldt, og henviste i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse j.nr. 12-0261371 og j.nr. 09-02097. Hvorefter der uanset at fakturakravene ikke var opfyldt, stadig var adgang til at anvende brugtmomsreglerne.

SKAT har kommenteret på disse kendelser fra Landsskatteretten i afgørelsen af 21. november 2017. Herunder har SKAT bemærket, at begrundelsen for at brugtmomsreglerne ikke kunne anvendes, også skyldtes, at selskabets udleverede brugtmomsregnskab ikke i tilstrækkelig grad levede op til kravene i dagældende momsbekendtgørelse § 122, stk. 1. SKAT har ikke yderligere kommentarer til disse i forhold til afgørelsen.

Køretøj nr. 52

Ved en fejl fremgår det af side 22 i afgørelsen i SKATs begrundelse og bemærkninger, at der skulle være modtaget en købsfaktura fra Tyskland, hvor der er anført, at der er tale om EU-køb. Det skal fremgå, at der er modtaget en dansk faktura, hvor af det fremgår, at der ikke er beregnet moms af salget.

(...).”

Skattestyrelsen har i udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse anført følgende:

”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som ændrer SKATs, nu Skattestyrelsens afgørelse fra 21. november 2017, og nedsætter forhøjelsen med i alt 257.250 kr.

(...)

Efter dagældende momsbekendtgørelsens § 122, nuværende § 117, skal en virksomhed, der leverer brugte varer efter momslovens § 70, stk. 1 og 2, eller § 71, for hver afgiftsperiode og inden udløbet af lovens frist for at indgive afgiftsangivelsen have bogført og afsluttet afgiftsregnskabet og herunder dokumentere købsprisen af de indkøbte brugte varer. Virksomheden skal desuden, afhængig af arten og karakteren af virksomhedens leverancer af brugte varer, føre regnskab over leverancer efter reglerne i stk. 2-5 eller 6.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har det formodningen imod sig, at klager har haft udarbejdet et brugtmomsregnskab for hver afgiftsperiode og inden udløbet af angivelsesfristen. Skattestyrelsen henviser til at klager først den 14. august 2017 er i stand til at fremlægge et brugtmomsregnskab. Skattestyrelsen henviser til at kontrollen blev indledt i maj 2015, hvor Skattestyrelsen bl.a. indkaldte klagers momsregnskab.

Klager har dermed hellere ikke overholdt hverken regnskabs- eller fakturakravene.

Klager kan derfor ikke benyttet ordningen, men skal beregne og betale salgsmoms af den fulde salgspris vedrørende de 3 biler med i alt salgsmoms 131.428 kr. Skattestyrelsen henviser i den forbindelse til klagers subsidiære påstand vedr. bil nr. 57, hvorfor salgsmomsen skal nedsættes til 31.500 kr. da momsen er beregnet som 25 % i stedet for 20 %.

Skattestyrelsen fastholder, jf. klagers subsidiære påstand vedr. bil nr. 50, at denne

ikke kan leveres momsfrit efter de særlige EU-varehandles regler.

Allerede fordi klager ikke har dokumenteret at betingelserne i § 34, stk. 1 nr. 1 var opfyldt på leveringstidspunktet, jf. § 23, stk. 1, finder lovens almindelige regler i § 4, stk. 1, jf. § 27 anvendelse. Skattestyrelsen skal bl.a. henvise til SKM2014.428.VLR.

Vestre Landsret udtalte i dommen, at fritagelse for den moms, der skal betales efter momslovens § 4, stk. 1, er betinget af, at varen transporteres til et andet EU-land, og at erhververen er momsregistreret i et andet EU-land. Det følger af momslovens § 34, stk. 1, jf. § 54, stk. 1, at afgiftsfritagelsen efter § 34, stk. 1, forudsætter indsendelse af lister.

Det er ubestridt at klager ikke har indleveret listeoplysninger for perioden.

Henset til at de fremlagte salgsfakturer ikke kan udgøre dokumentation for, at bilerne er leveret i et andet EU-land, jf. SKM2014.428.VLR, lige som at klager ikke har fremlagt kopi af fragtbreve eller tilsvarende dokumenter, der objektivt dokumenterer, at bilerne er transporteret ud af landet, er betingelserne for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, ikke opfyldt. Efter Skattestyrelsen opfattelse skal både de formelle og materiale betingelser være opfyldt på leveringstidspunktet jf. § 23, hvilket klager ikke har dokumenteret.

Klagers subsidiære påstand skal derfor afvises.

(...).”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse af momstilsvaret nedsættes med 388.678 kr., således at forhøjelsen udgør 31.000 kr.

Selskabets repræsentant har anført følgende i klagen:

”(...)

Salgsfakturaer uden angivelse af udgående afgift

Det gøres gældende, at klager for de køretøjer, der i SKATs afgørelse af 21. december benævnes som køretøj nr. 50, 52 og 57 ikke skal sælge køretøjerne med moms, som SKAT har anført.

Klager har til erhververne af de pågældende køretøjer udstedt en kreditnota og en ny faktura, hvoraf det udtrykkeligt fremgår, at de pågældende køretøjer er solgt efter de særlige regler for brugte varer m.v., herunder at køber ikke har fradrag for momsen, der er indeholdt i prisen. De nyudstedte fakturaer er påtegnet på en sådan måde, at kravene i momsbekendtgørelsens § 116 er overholdt.

Det gøres gældende, at det af fast praksis om princippet om momsens neutralitet følger, at medlemsstaterne har en pligt til i deres interne retsorden at give mulighed for berigtigelse af enhver urigtigt faktureret afgift, når udstederen af fakturaen beviser sin gode tro. Det følger eksempelvis af præmis 18 i sag C342/87, Genius Holding.

Af EF-Domstolens afgørelse i sag C-454/98, Schmeink og Strobel, følger det videre af præmis 58, at når udstederen af en faktura rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter, følger det af princippet om momsens neutralitet, at den urigtige fakturerede moms skal kunne berigtiges, uden at berigtigelsen må gøres betinget af, at udstederen af fakturaen har været i god tro. Tilsvarende fremgår af samme doms præmis 63.

Det gøres gældende, at klager utvivlsomt har handlet i god tro, da klager udstedte de tre fakturaer vedrørende køretøj nr. 50, 52 og 57. Klager har således ikke haft til hensigt at unddrage sig betaling af moms, idet der for køretøj 50, 52 og 57 var tale om et tab på salget af køretøjerne. Ved den efterfølgende kreditnota og nye faktura er formkravene til fakturaerne behandlet korrekt, hvorfor Klager er berettiget til at beregne salgsmomsen efter reglerne om brugtmoms.

Landsskatteretten har således også tidligere i de utrykte kendelser af 12. januar 2011 (journalnr. 09-02097) og 7. juli 2013 (journalnr. 12-0261371) fastslået, at manglende forskriftsmæssige fakturaer ikke udgjorde en risiko for tab af afgiftsindtægter for staten samt at efterfølgende udfærdigelse af fakturaer var tilstrækkeligt grundlag for anvendelse af brugtmomsreglerne, hvorved de af SKAT trufne forhøjelser blev nedsat til kr. 0.

Subsidiært gøres det gældende vedrørende køretøj nr. 57, at det af SKAT opgjorte afgiftsbeløb er forkert. Det gøres gældende, at det opgjorte afgiftsbeløb skal nedsættes fra kr. 39.375 til kr. 31.500. Subsidiært gøres det gældende vedrørende køretøj nr. 50, at dette køretøj kan sælges uden moms efter momsloven almindelige regler for salg til virksomheder i EU. Det er således efterfølgende dokumenteret, at [virksomhed2] har et gyldigt tysk momsnummer.

Nedsættelse af angivet indgående afgift

Momslovens § 27 har følgende ordlyd:

”Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.”

Momslovens § 33 har følgende ordlyd:

”Afgiften udgør 25 pct. af afgiftsgrundlaget.”

Det gøres gældende, at vederlaget for køretøj nr. 24 er salgsprisen på kr. 152.000, som således er afgiftsgrundlaget. Klager betaler direkte kr. 145.000 inkl. moms (kr. 116.000 ekskl. moms + kr. 29.000 i moms) til [virksomhed3] ApS. Herudover betaler klager indirekte kr. 45.000 inkl. moms (kr. 36.000 ekskl. moms + kr. 9.000 i moms) til [virksomhed3] ApS, idet til dette beløb af klagers kunde betales til [virksomhed3] ApS som førstegangsleasingydelse. Afgiftsgrundlaget udgør således kr. 116.000 + kr. 36.000 = kr. 152.000, da det er uden betydning, at en del af den samlede betaling sker fra klagers kunde til [virksomhed3] ApS.

Klager fakturerer sin kunde førstegangsleasingydelsen på kr. 45.000 inkl. moms (kr. 36.000 ekskl. moms + kr. 9.000 i moms). Klager bogfører denne moms som en kreditpostering på kontoen for indgående moms uanset at den skulle have været posteret som en kreditpostering på kontoen for udgående moms. Det endelige resultat bliver imidlertid det samme, idet momstilsvaret netop udgør forskellen på saldoen på indgående afgift og saldoen for udgående afgift.

Afgiftsgrundlaget for både klager og [virksomhed3] ApS for transaktionen med køretøj nr. 24 er således kr. 152.000.

Både [virksomhed3] ApS og klager skal heraf beregne afgift på 25 pct.

Tilsvarende gøres gældende for køretøjerne, der i SKATs afgørelse er benævnt nr. 30, 31, 33, 38, 41, 42, 45 og 54.

SKATs synspunkt betyder reelt, at klager alene får fradrag for en del af afgiften (kr. 38.000 – kr. 9.000 = kr. 29.000), uanset at [virksomhed3] ApS (forventeligt) har bogført udgående afgift med kr. 38.000. En sådan fremgangsmåde fra SKATs side medfører reelt, at det momsretlige neutralitetsprincip ikke iagttages, idet klager får fradrag for det beløb, som klager har indtægtsført som leasingtagers ekstraordinære førstegangsydelse i sit omsætningsled. Som det er nævnt ovenfor, opfordres Skatteankestyrelsen som led i sagens oplysning til at indhente oplysninger fra likvidator i [virksomhed3] ApS, der nærmere kan belyse, hvordan [virksomhed3] ApS har foretaget momsmæssige posteringer i sin bogføring.

Klagers momsregnskab skal stemme overens med den samlede nettoindtægt/-udgift, som kan henføres til de enkelte køb og leasingaftaler

(...).”

Selskabet har efter mødet med sagsbehandleren i Skatteankestyrelsen supplerende anført følgende:

”(...)

Det blev oplyst på mødet, at alle køretøjer bliver optaget i selskabets anlægskartotek i forbindelse med indkøbet. Via anlægskartoteket kan samtlige køretøjer følges. Af anlægskartoteket kan det således følges, hvorvidt der er tilknyttet en leasingaftale til køretøjet, eller om køretøjet er klar til at blive solgt. Se bilag 22.

Til illustration af, hvordan køretøjerne bliver oprettet i selskabets bogholderisystem, er vedlagt skærmprint af stamkort for hvert af nedenstående 4 køretøjersåledes, at det kan følges, hvordan køretøjerne bliver oprettet i selskabets bogholderisystem.

o [...] – Bilag 23

o [...] – Bilag 24

o [...] – Bilag 25

o [...] – Bilag 26

Som det fremgår af stamkortet, får hvert køretøj tildelt et enhedsnummer og et basisnummer, således at hvert enkelt køretøj kan følges i bogholderisystemet. Det er endvidere muligt af stamkortet at følge alle køb m.v., som har været på pågældende køretøj. Det fremgår desuden af stamkortet, hvilken momskode køretøjet er oprettet med. Da der ikke har været moms på købet af de pågældende køretøjer, er køretøjerne oprettet med momskode 0.

På baggrund af enhedsnummeret, som køretøjet er blevet tildelt, er det muligt finde frem til de aktive leasingperioder for køretøjet, hvilket er illustreret i bilag 22, hvoraf det eksempelvis kan ses, at der har været knyttet en leasingkontrakt til køretøj med enhedsnummer 76061 i perioden 18. marts 2013 til 19. maj 2014

På baggrund af de fremlagte dokumenter, er der således ikke belæg for SKATs påstand om, at [finans1] A/S ikke opfylder regnskabskravene for anvendelse af reglerne om brugtmoms.

Difference i oplyst anskaffelsessum for køretøjet med stel nr. [...]

På mødet blev der spurgt ind til, hvorfor der var en difference mellem brugtmomsregnskabet og opstillingen i klagen vedrørende køb/anskaffelsessum for bilen, som var blevet solgt til Tyskland. I relation til opgørelse af momsen, jf. bilag 21 er der oplyst en anskaffelsespris på 242.500 kr. for det pågældende køretøj. Den samlede anskaffelsessum i opgørelse af brugtmomsen består af følgende beløb, jf. bilag 27:

Køb af køretøjet uden afgift	168.500 kr.
Registreringsafgift	65.070 kr.
Ekspeditionsgebyr	6.500 kr.
Panthaverdeklaration	1.000 kr.
Nummerplader	1.180 kr.
I alt	242.500 kr.

Ved opgørelse af anskaffelsessummen efter brugtmomsreglerne skal der efter praksis imidlertid alene henses til køretøjets anskaffelsespris inkl. registreringsafgift, hvorfor det i klagen er anført, at anskaffelsessummen i forhold til opgørelse af brugtmomsen reelt er 233.570 kr., som består af følgende beløb:

Køb af køretøjet uden afgift 168.500 kr.

Registreringsafgift 65.070 kr.

I alt 233.570 kr.

Selvom der ved en fejl var taget flere omkostninger med i opgørelsen af anskaffelsessummen til brug for beregning af brugtmoms for det pågældende køretøj, førte min rettelse af anskaffelsesprisen ikke til, at der skulle afregnes moms af salget, idet anskaffelsesprisen fortsat var højere end salgsprisen.

Dokumentation for afgiftspligtig person

I relation til salget af Porsche 996 Carrera til [virksomhed2] GmbH, som er solgt efter reglerne om brugtmoms, blev der i forhold til den subsidiære påstand på mødet anmodet om dokumentation for, at selskabet også var registreret for moms den 23. maj 2014, hvor køretøjet blev faktureret til [virksomhed2] GmbH.

Jeg afventer en officiel bekræftelse fra de tyske myndigheder på, at selskabet også var registreret for moms i 2014, hvorfor dokumentation herfor vil blive fremsendt efterfølgende.

På mødet blev det endvidere gjort gældende, at der ikke er belæg for SKATs påstand om, at EU-erhvervelsesmoms alene kan finde anvendelse, hvis [finans1] A/S på tidspunktet for udstedelse af fakturaen havde verificeret købers momsnummer. Det er ikke et krav efter momsloven, at [finans1] A/S skulle verificere købers momsnummer på faktureringstidspunktet for, at reglerne om omvendt betalingspligt kan finde anvendelse. Dette har Landsskatteretten også for nylig fastslået i afgørelsen med j.nr. 16-0769536.

Der er adgang til at sælge køretøjet efter EU-erhvervelsesmomsreglerne, når følgende betingelser er opfyldt, hvilket fremgår af Den Juridiske Vejlednings dagældende version 2.2 afsnit D.A.10.1.1.3:

(...)

Da ovenstående betingelser er opfyldt, er der ikke noget grundlag for at opkræve dansk moms, hvis reglerne om brugtmoms ikke kan finde anvendelse.

Nedsættelse af købsmoms

I relation til SKATs nedsættelse af købsmomsen for 9 køretøjer, skal der tages stilling til, om [finans1] A/S har bogført korrekt fradrag for indgående afgift ved køb af de 9 køretøjer og har afregnet moms af de ekstraordinære 1. gangsydelser, som [finans1] A/S A/S’ kunder har betalt til leverandøren, som herefter har modregnet de pågældende betalinger i fordringerne mod [finans1] A/S vedrørende købet af køretøjerne.

Jeg har for alle 9 køretøjer vedlagt købsfaktura og posteringsoversigt for, hvordan købsbilagene er blevet bogført, og hvordan betalingen af købsfakturaerne er blevet bogført, da disse to posteringer skal ses samlet i relation til dokumentation for, at selskabet har afregnet moms af den modtagne betaling af den ekstraordinære 1. gangsydelse, som [virksomhed3] har opkrævet hos kunden og modregnet i det krav, som [finans1] A/S skal afregne til [virksomhed3].

Køretøj nr. 24

For køretøj nr. 24 har SKAT nedsat selskabets indgående moms med 9.000 kr., idet selskabet efter SKATs opfattelse ikke har været berettiget til at beregne 25 % moms af 152.000 kr. i forbindelse med købet, når der alene er anført en samlet moms på 29.000 kr. på fakturaen, bilag 28, side 3.

I henhold til fakturaen er der solgt et køretøj for 152.000 kr. ekskl. moms (momsen udgør 38.000 kr.). Derudover er der på fakturaen modregnet 36.000 kr. ekskl. moms (momsen udgør 9.000 kr.), idet [virksomhed3] har modtaget den ekstraordinære førstegangsydelse fra leasingtager, som køretøjet skal udleveres til. Nettomomsen udgør således 29.000 kr. (38.000 – 9.000 kr.).

I henhold til bilag 28, side 1, kan det dokumenteres, at købet af køretøjet er debiteret med 152.000 kr. på lageret konto 21001, og den indgående moms er debiteret 22500 med 38.000 kr., hvilket svarer til momsen for den pågældende linje på fakturaen. Det skyldige beløb på i alt 190.000 kr. er krediteret på samlekontoen for kreditorer konto 22625.

I henhold til bilag 28, side 2, er det dokumenteret, hvordan betalingen af faktura nr. 2355 fra [virksomhed3] er blevet bogført. For det første er samlekontoen for kreditorer konto 22625 debiteret med 190.000 kr. Derudover er der krediteret 36.000 kr. på konto 23001 ekstraordinær leasingydelse, og der er krediteret 9.000 kr. på konto 22500 indgående moms, således at der i alt er overført 145.000 kr. til [virksomhed3] via banken, som er blevet krediteret på konto 22101.

Som oplyst på mødet burde de 9.000 kr. være krediteret den udgående moms i stedet for den indgående moms, men det har ingen betydning i forhold til momsafregningen, som er korrekt. Momsbeløbene er markeret på kontoen for indgående moms, således at det kan følges fra posteringsoversigterne, at momsen også fremgår af kontoen for indgående moms

Køretøj nr. 30

(...)

Afslutning

Med fremlæggelse af vedlagte udskrifter fra selskabets regnskabssystem er det min klare opfattelse, at [finans1] A/S har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at regnskabskravene til brugtmomsordningen er opfyldt.

Med hensyn til SKATs krav om nedsættelse af den indgående moms er det desuden min klare opfattelse, at [finans1] A/S med de fremlagte posteringsoversigter for bogføring af købet og betalingen af de pågældende købsfakturaer har fremlagt dokumentation for, at selskabet har afregnet moms af de ekstraordinære førstegangsydelser, som leasingtagerne har betalt til forhandleren. Der foreligger fuldstændig dokumentation for, at [finans1] A/S har bogført moms i overensstemmelse med de modtagne fakturaer, da hver transaktion/linje på fakturaen må anses for en momspligtig transaktion, hvoraf nettomomsen kommer til at fremgå under totalbeløbet.

(...)”.

Selskabets repræsentant har haft følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”(...)

Dokumentation for købet er omfattet af momslovens § 69

Skatteankestyrelsen har indledningsvis lagt til grund, at Klager ikke har dokumenteret, at købet af bilerne er sket fra en af de afgiftspligtige personer, som er omfattet af reglerne i momslovens § 69, hvilket Skattestyrelsen er enig i.

Det fremgår af momslovens § 69, stk. 1, nr. 2, 3 og 4, at reglerne om brugtmoms kan finde anvendelse, når leveringen er sket fra en afgiftspligtig person, der har solgt varen efter reglerne om brugtmoms, eller sælger ikke har haft ret til momsfradrag for købet efter momslovens § 13.

Reglerne om brugtmoms kan ligeledes finde anvendelse i det omfang køretøjet har været anvendt til udlejning, jf. momslovens § 30, stk. 1.

Sælgeren af køretøj nr. 57 i Skattestyrelsens afgørelse var [virksomhed1] A/S, jf. klagens bilag 13. Det kan ikke udelukkes, at sælger har anvendt køretøjet til et ikke fradragsberettiget formål, hvilket fører til, at salget skal ske momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2. Køretøjet kan også have været anvendt som udlejningsbil, hvilket fører til, at køretøjet kan sælges uden specifikation af moms efter momslovens § 30, stk. 1.

Der er ingen formkrav til, hvordan fakturaen skal være udformet, når salget er fritaget

efter momslovens § 13, stk. 2, hvorfor Klager alene må forholde sig til, at der blev modtaget en faktura uden moms, hvorfor Klager ikke var berettiget til at trække nogen moms på købet.

Når en dansk virksomhed sælger en vare uden specifikation af moms, må det antages, at varen har været brugt i virksomheden til et ikke fradragsberettiget formål, hvorfor Klager vil være berettiget til at videresælge køretøjet efter reglerne om brugtmoms, jf. momslovens § 69, stk. 1, nr. 3.

Sælgeren af køretøj nr. 52 i Skattestyrelsens afgørelse var [finans5], jf. klagens bilag 12. Køretøjet har været anvendt til leasing, hvilket også fremgår af Motorregisteret. Dette fører til, at køretøjet kunne sælges uden specifikation af moms efter momslovens § 30, stk. 1. Klager har således været berettiget til at videresælge køretøjet efter reglerne om brugtmoms, jf. momslovens § 69, stk. 1, nr. 4.

Sælgeren af køretøj nr. 50 i Skattestyrelsens afgørelse var [finans4] ApS, jf. klagens bilag 20. Køretøjet har været anvendt til leasing, hvilket også fremgår af Motorregisteret. Dette fører til, at køretøjet kunne sælges uden specifikation af moms efter momslovens § 30, stk. 1. Klager har således været berettiget til at videresælge køretøjet efter reglerne om brugtmoms, jf. momslovens § 69, stk. 1, nr. 4.

På baggrund af ovenstående er der intet belæg for Skattestyrelsens påstand om, at købet ikke er foretaget af en afgiftspligtig person, som er omfattet af enten momslovens § 69, stk. 1, nr. 2, 3 eller 4.

Dokumentation for købers momsmæssige behandling af købet

Skatteankestyrelsen har endvidere anført, at Klager ikke har været berettiget til at udstede nye fakturaer, som opfyldte reglerne om brugtmoms, idet klager ikke har fremlagt dokumentation for, at køberne af køretøjer ikke har fratrukket moms i forbindelse med købet.

Skatteankestyrelsen anfører, at selv om der ikke fremgik moms af Klagers oprindelig udstedte salgsfakturaer, indstiller Skatteankestyrelsen, at Landsskatteretten skal anføre, at der var en risiko for, at køber selv har beregnet og fratrukket et momsfradrag jf. momslovens § 42, stk. 6.

Jeg skal i den forbindelse henlede Skatteankestyrelsens opmærksomhed på, at uanset formkravene havde været opfyldt, så kunne der også være en risiko for, at en afgiftspligtig virksomhed havde beregnet og fratrukket en moms, som ikke fremgik af fakturaen. Det afgørende for adgang til berigtigelse af en ny faktura, som opfylder formkravene, er, at Klager ikke havde udstedt faktura, som på nogen måde kunne have berettiget køber til at fratrække moms.

Efter min opfattelse skal sag C-454/98, Schmeink & Cofreth AG & CO. KG, forstås på den måde, at udstederen skal afværge risikoen for tab af afgiftsindtægter. Skatteankestyrelsen synes imidlertid at lægge vægt på, at der består en risiko for, at modtageren af fakturaen fradrager moms, der ikke er påført fakturaen. En sådan fortolkning af sag C- 454/98, Schmeink & Cofreth AG & CO. KG, går imidlertid langt ud over præmisserne og må i øvrigt anses som værende i strid med det momsretlige neutralitetsprincip. Det forhold, at der kan være en risiko for, at modtageren af en faktura begår retsstridige handlinger, hverken kan eller skal tillægges betydning for den foreliggende sags bedømmelse.

Klager havde på intet tidspunkt udstedt en faktura, hvorved køber kunne være berettiget til at fratrække moms af købet. For at have adgang til momsfradrag skal der foreligge en gyldig faktura, hvoraf momsen har været specificeret. EU-Domstolen har bl.a. i sag C- 152/02, Terra Baubedarf-Handel, fastslået, at der skal være sket levering og køber skal være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med sjette moms- direktivs artikel 22, stk. 3 (nu momssystemdirektivets afsnit XI, kapitel 3 om fakturering), for at være berettiget til momsfradrag. Det vil sige, at en faktura efter gældende regler skal opfylde momsbekendtgørelsens § 57, stk. 1, for, at der er adgang til momsfradrag.

Da de fakturaer, som Klager oprindeligt udstedte til køberne, hverken indeholdt oplysninger om momsgrundlag, momssats eller et momsbeløb, har køberne ikke været berettiget til et momsfradrag. Det fastholdes derfor, at Klager i overensstemmelse med EU-Domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink & Cofreth AG & CO. KG, var berettiget til at udstede en ny faktura, som opfyldte formkravene til anvendelse af reglerne om brugtmoms, idet der ikke har været nogen risiko for tab af afgiftsindtægter, jf. også det anført herom ovenfor.

De to køretøjer, som blev solgt i Danmark, blev solgt til henholdsvis [virksomhed1] A/S, jf. klagens bilag 6 og [finans2], jf. klagens bilag 7. Skattestyrelsen har i henhold til sine kontrolbeføjelser haft adgang til at foretaget en krydsrevision, hvis Skattestyrelsen havde frygtet, at køberne skulle have taget et uberettiget momsfradrag på baggrund af de fakturaer, som Klager havde udstedt. Det kan ikke pålægges Klager, at bevise, hvorvidt køber har fulgt momslovens regler for adgang til momsfradrag. Den blotte risiko for, at andre afgiftspligtige ikke overholder gældende regler og tager et uberettiget fradrag, hverken kan eller skal medføre, at Klagers momstilsvar ansættes fiktivt højt, idet en sådan tilgang ikke er i overensstemmelse med det overordnede princip om momsens neutralitet, ligesom en sådan praksis heller ikke er i overensstemmelse med EU-Domstolens praksis. Det afgørende må og skal være, at Klager ikke på noget tidspunkt havde udstedt en faktura, som berettigede køberne til at trække moms af købet.

(...)

Da klager på intet tidspunkt har specificeret moms på fakturaerne, har Klager, selvom formkravene til anvendelse af reglerne om brugtmoms ikke har været opfyldt, afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter. Klager var derfor berettiget til - i overensstemmelse med momsens neutralitetsprincip - at berigtige de urigtige fakturaer.

Adgang til udstedelse af faktura i overensstemmelse med reglerne om EU-erhvervelsesmoms

Skatteankestyrelsen har indstillet, at Klager skal afregne dansk moms af salget af det køretøj, som er solgt til en afgiftspligtig virksomhed i Tyskland, jf. momslovens § 4.

Som begrundelse for, at der skal afregnes almindelig dansk moms, har Skatteankestyrelsen anført, at Klager ikke har dokumenteret, at det tyske selskab var momsregistreret på salgstidspunktet i 2014, at køretøjet var udført af Danmark, ligesom der ikke er blevet indsendt listeangivelse jf. momslovens § 54, stk. 1.

Købers registrering for moms

Klager har som bilag 9 og 10 fremlagt dokumentation for købers identitet, hvilket Skattestyrelsen har adgang til at verificere hos de tyske myndigheder.

I kraft af, at Klager har fremlagt dokumentation for købers identitet, er Skatteankestyrelsen ikke berettiget til at tilsidesætte disse oplysninger uden at have fremlagt dokumentation for, at køber ikke var momsregistreret på det tidspunkt, hvor handlen fandt sted.

Det forhold, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen, som er underlagt officialprincippet, har verificeret oplysningerne, berettiger ikke Landsskatteretten til at nægte Klager at udstede en ny faktura i overensstemmelse med reglerne om EU-erhvervelsesmoms, hvis Landsskatteretten ikke anerkender, at Klager kunne sælge køretøjet efter reglerne om brugtmoms.

Der kan ikke udstedes en ny faktura efter reglerne om EU-erhvervelsesmoms, før der er taget stilling til, om Klagers oprindelige faktura skal omkvalificeres.

Køretøjets udførsel fra Danmark

Ud over det forhold, at der tidligere er fremlagt dokumentation for [virksomhed2] GmbH's køb af køretøjet, og at Skattestyrelsen ved kontrollen har konstateret, at der er sket betaling for købet, vedlægges dokumentation for, at køretøjet er blevet leveret til [virksomhed2] GmbH. Bilag 22

Som det fremgår af side 1 i bilag 22, har [virksomhed2] GmbH været behjælpelig med at fremlægge dokumentation for, at [virksomhed2] GmbH har modtaget køretøjet efter Klagers salg til [virksomhed2] GmbH. [virksomhed2] GmbH har vedlagt link til den annonce, som lå til grund for klagers køb af køretøjet og link til den annonce, som [virksomhed2] GmbH har oprettet efter tilbagekøbet af køretøjet.

I henhold til den første annonce, som fremgår af side 2 og 3 af bilag 22, kan det konstateres, at bilen befinder sig i Danmark på det tidspunkt, hvor Klager køber køretøjet. Dette kan udledes af, at de to andre køretøjer, som befinder sig på billedet, er indregistreret på danske nummerplader. Klager har ligeledes købt bilen af [finans4] ApS, hvilket fremgår af klagens bilag 20.

Ved annonce 2, som fremgår af side 4 og 5, fremgår det af billedet, at bilen er udført til [virksomhed2] GmbH’s adresse, idet billederne er taget af køretøjet udenfor købers forretning. Det kan endvidere dokumenteres, at bilen er blevet monteret med sort folie og at køretøjet på tidspunktet for udarbejdelse af annoncen har kørt 188.421 km, hvilket fremgår af side 4 i bilag 22.

På baggrund af den fremlagte dokumentation er der intet belæg for at betvivle, at køretøjet blev udført til Tyskland.

Det er min opfattelse, at Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse fortolker SKM2008.717.HR for vidt. Højesteret bemærkede, at der hverken var fremlagt dokumentation for køretøjernes forsendelse eller transport, eller for erhvervevens registrering for merværdiafgift. Det sidste element er der efter min opfattelse ført bevis for i den foreliggende sag. For så vidt angår det første element, må forsendelse eller transport blot anses som eksempler på, hvordan det kan dokumenteres, at en vare er leveret til et sted uden for Danmark. Købers erklæring om at have modtaget køretøjet og købers fremsendelse af salgsannoncer, som underbygger, at køretøjet var udbudt til salg på købers adresse, må i den forbindelse anses som et fuldt tilsvarende bevis, når det sammenholdes med, at der foreligger dokumentation for købers betaling.

Det forhold, at der ikke er foretaget listeangivelser på behørig vis efter de dagældende regler herom, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at statuere, at leveringsstedet ikke skulle være et andet sted end Danmark. Højesteret konstaterede i SKM2008.717.HR, at det var ubestridt, at der ikke var foretaget listeindberetninger, men Højesterets dom kan ikke forstås på den måde, at dette forhold har haft selvstændig betydning.

I det omfang Landsskatteretten fastholder, at Klager ikke har været berettiget til at sælge køretøjet efter reglerne om brugtmomsreglerne, er der intet belæg for at nægte Klager at udstede en faktura i overensstemmelse med reglerne om EU-erhvervelsesmoms, jf. EU-Domstolens dom i sag C-454/98, Schmeink & Cofreth AG & CO. KG.

Indberetning til listesystemet

Da det først er i 2023, at Landsskatteretten tager stilling til, hvorvidt Klager er berettiget til at sælge køretøjet efter brugtmomsreglerne eller ej, kan det først blive i 2023, at Klager får endeligt kendskab til, om salget skulle være sket efter EU-erhvervelsesmomsreglerne.

Indberetning til listesystemet skal derfor først ske på det tidspunkt, hvor Klager bliver forpligtet til at udstede en ny faktura på grund af omkvalificeringen af den momsmæssige behandling af salget.

Der er således ikke belæg for Skatteankestyrelsens påstand om, at Klager ikke kan udstede en ny faktura i overensstemmelse med reglerne om EU-erhvervelsesmoms, idet Klager endnu ikke har indberettet salget til listesystemet.

(...)”.

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande. På retsmødet blev der lagt vægt på påstanden om, at brugtmomsordningen kunne anvendes ved opgørelse af afgiftstilsvaret for de i sagen omhandlende tre biler. Subsidiært skulle selskabet have mulighed for, at anvende reglerne for EU varesalg, for den ene bil, som var solgt til en forhandler i Tyskland.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen om at brugtmomsordningen ikke kunne anvendes, skulle stadfæstes og at betingelserne for at anvende reglerne om EU varesalg, ikke var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT ikke har godkendt anvendelse af brugtmomsordningen ved opgørelse af afgiftstilsvaret for køb og salg af tre biler, og om SKATs forhøjelse af den udgående moms på 139.303 kr. er opgjort korrekt.

Der skal endvidere tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har nedsat selskabets indgående moms med 249.375 kr. i forbindelse med køb af ni biler.

Brugtmomsordningen er en undtagelse til de almindelige regler i momsloven. Reglerne om brugtmomsordningen fremgår af momslovens § 69-71 og kan anvendes, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Det påhviler virksomheden at dokumentere, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt, jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2008.717.HR.

Følgende fremgår af momslovens § 69 (Lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106):

”Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af

1) en ikke afgiftspligtig person,

2) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

3) en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

4) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,

5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode.”

Følgende fremgår af momslovens § 71 (Lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106):

”Ved levering af brugte personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et fradrag i det beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7. Fradraget beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i tælleren har virksomhedens købspris for køretøjet og i nævneren har 100 med tillæg af merværdiafgiftssatsen. Ved videresalg af personmotorkøretøjer indkøbt i et andet EU-land anvendes den på tidspunktet for køretøjets levering her til landet gældende merværdiafgiftssats i det andet EU-land.”

De nærmere regler om regnskabsføring og krav til bilag er fastlagt i dagældende momsbekendtgørelsen §§ 121 og 122 (Bekendtgørelsen 2013-06-24 nr. 814):

Følgende fremgik af momsbekendtgørelsens § 121, stk. 1 – 4 om fakturakrav:

”Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

Stk. 3. Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes

1. ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen”,

2. ”fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen”, eller

3. ”fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen”.

(...).”

Følgende fremgik af momsbekendtgørelsens § 122, stk. 1 og 5 om regnskabskrav:

”En virksomhed, der leverer brugte varer efter momslovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal for hver afgiftsperiode og inden udløbet af lovens frist for at indgive afgiftsangivelsen have bogført og afsluttet afgiftsregnskabet og herunder dokumentere købsprisen af de indkøbte brugte varer. Virksomheden skal endvidere, afhængig af arten og karakteren af virksomhedens leverancer af brugte varer, føre regnskab over leverancer efter reglerne i stk. 2-5 eller 6.

(...)

Stk. 5. Ved levering af brugte personmotorkøretøjer skal i regnskabet for hvert enkelt køretøj angives lagernummer, beregnet afgiftsbeløb, fradrag og afgiftsbeløb efter fradrag efter reglerne i momslovens § 71. Er afgiftsbeløbet efter fradrag positivt, overføres det til kontoen for udgående afgift.”

Regnskabskrav

Selskabet har for afgiftsperioden i indkomståret 2014 fremlagt en specifikation af i alt 18 biler, der er opgjort efter brugtmomsordningen. Af specifikationen fremgår blandt andet, at alle biler er købt i Danmark, bilernes stelnummer, købs- og salgspris, beregnet (negativ) moms af avance og oplysning om, at der er bogført 0 kr. i brugtmoms. De i klagesagen omhandlende 3 bilers køb, leasing og salg m.v. indgår i selskabets øvrige bogføring og regnskabsmateriale. Idet brugtmomsregnskabet udviser tab på alle 18 biler, er der korrekt ikke blevet angivet og afregnet brugtmoms (salgsmoms) i den påklagede afgiftsperiode. Der er fremlagt købs og salgsbilag vedrørende bilerne.

Ud fra en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at regnskabskravene for brugtmomsordningen er opfyldt. Der er ved vurderingen henset til, at køb og salg for de i klagesagen 3 omhandlende biler er dokumenteret ved købs- og salgsfakturaer, summerne kan afstemmes til brugtmoms specifikationen/regnskabet, den beregnede afgift med fradrag og afgiftsbeløb efter fradrag er negativ og resulterer i det samme, som selskabet er kommet frem til, og at alle bilerne er købt i Danmark. Der er endvidere henset til, at selskabet har oplyst og godtgjort, at selskabet via bilens stelnummer kan finde frem til relevante bogføringspoteringer og status på bilen, idet alle bilerne får et enhedsnummer og et basisnummer i forbindelse med anskaffelse af bilen.

Fakturakrav

Købsfakturaer

Der er fremlagt købsfakturaer modtaget fra afgiftspligtige personer i Danmark vedrørende køb af tre brugte køretøjer. Der fremgår ikke moms af fakturaerne. Det fremgår ikke af disse købsfakturaer, at de særlige brugtmomsregler efter momslovens kapitel 17 har været anvendt af sælger, jf. momslovens § 69, stk. 1, nr. 2, ligesom det ikke er dokumenteret, at momslovens § 69, stk. 1, nr. 3., nr. 4 eller nr. 5, er opfyldt.

Det er således ikke dokumenteret, at købene er sket fra en af de afgiftspligtige personer, som er omfattet af reglerne i momslovens § 69.

Salgsfakturaer

Selskabet har på salgsfakturaen ikke anført, at de særlige regler for brugtmomsordningen finder anvendelse, jf. kravet i momsbekendtgørelsens § 121, stk. 3.

Selskabet har efterfølgende i indkomståret 2018 berigtiget salgsfakturaerne ved at udsende kreditnota og sende nye fakturaer, hvor betingelserne i momsbekendtgørelsens § 121, stk. 3, er opfyldt.

Det følger af EF-domstolens sag EU2000.C-454/98 (Schmeink & Cofreth AG & CO. KG), præmis 63 at:

”Følgelig skal det andet spørgsmål besvares således, at såfremt udstederen af fakturaen rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter, følger det af princippet om momsens neutralitet, at den urigtigt fakturerede afgift skal kunne berigtiges, og at berigtigelsen ikke kan gøres betinget af, at udstederen af den nævnte faktura har været i god tro.”

Landsskatteretten har i to ikke offentliggjorte afgørelser med sagsnummer 20-0009774 og 12-0261371 i overensstemmelse hermed givet tilladelse til berigtigelse af fakturaer i de tilfælde, hvor der ikke var risiko for tab af afgifter til staten, og hvor de øvrige betingelser for anvendelse af brugtmomsordningen var opfyldt.

De tre personbiler er solgt til afgiftspligtige personer i henholdsvis Danmark for to bilers vedkommende og Tyskland for den ene bils vedkommende. Bilerne er, vurderet ud fra virksomhedernes navne, alle afgiftspligtige virksomheder, der forhandler med eller udlejer biler.

Følgende fremgik af dagældende momslovens § 42, stk. 1, nr. 6 og stk. 6:

Stk 1. Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører

6) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4, 6 og 7

(...)

Stk 6. Virksomheder, der forhandler eller udlejer motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 6, fradrage afgiften af indkøb m.v. til disse formål

Selv om der ikke fremgår moms af selskabets oprindelig udstedte salgsfakturaer, finder Landsskatteretten, at der en risiko for, at køber selv har beregnet og fratrukket et momsfradrag, jf. momslovens § 42, stk. 6. Der er herved lagt vægt på, at modtager også handler med biler/udlejer biler, og at der mangler oplysninger på faktura om at brugtmomsordningen anvendes. Selskabet har ikke på anden måde dokumenteret, at de rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgifter til staten efter udstedelse af de mangelfulde fakturaer. Virksomheden kan på det foreliggende grundlag derfor ikke anvende brugtmomsordningen, som følge af berigtigede fakturaer.

Landsskatteretten finder derfor samlet, at betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen for de 3 omhandlende biler ikke er opfyldt.

Det er herefter momslovens almindelige regler, der finder anvendelse.

Salgsmoms vedrørende salg af to biler i Danmark

Der skal betales afgift af varer der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4. Selskabet har leveret to biler til afgiftspligtige personer i Danmark og har modtaget vederlag herfor. Som en konsekvens heraf skal der beregnes salgsmoms, svarende til et momsgrundlag på 80 % af de fakturerede salgspriser og salgsmoms på 25 % heraf, jf. momslovens § 27, stk. 1 og momslovens § 33.

SKATs forhøjelse af udgående moms nedsættes med 7.875 kr. vedrørende den ene bil som følge af, at SKAT ved en fejl har beregnet 25 % af fakturaprisen i stedet for, at momsen indeholdes i fakturaprisen, svarende til et momsgrundlag på 80 % af fakturaprisen og salgsmoms med 25 % heraf.

Salgsmoms vedrørende salg af bil til Tyskland

Det følger af dagældende momslovens § 34, stk. 1 nr. 1, at levering af varer, der af virksomheden forsendes eller transporteres til et andet EU-land, er fritaget for afgift, når erhververen er registreret i et andet EU-Land.

Af dagældende momslovens § 54, stk. 1, fremgik følgende:

”Registrerede virksomheder, der til andre EU-lande leverer varer og ydelser, hvor aftageren er betalingspligtig for afgiften af ydelserne, idet leveringsstedet for ydelserne er bestemt efter § 16, stk. 1, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v. til told- og skatteforvaltningen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Af momsbekendtgørelsen 2009-12-15 nr. 1497§ 72 følger, at virksomheder der sælger varer omfattet af momslovens § 34, stk. 1, for hvert kvartal (listeperioden) skal udarbejde/indberette en liste over de i perioden foretagne leverancer.

Højesteret har i dom offentliggjort som SKM2008.717.HR anført følgende:

”(...)

For så vidt angår de biler, der er angivet solgt til andre EU-lande, og som ikke er konstateret indregistreret i Danmark, er der hverken fremlagt dokumentation for, at bilerne er forsendt eller transporteret til EU-landet, eller for, at erhververen er registreret for merværdiafgift, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 1. Det er desuden ubestridt, at der ikke er foretaget listeindberetninger efter momslovens § 54, stk. 1. AB Biler har på dette grundlag ikke løftet bevisbyrden for, at disse leverancer er momsfrie.”

(...)

Som anført af selskabet har selskabet beregnet moms efter anvendelse af brugtmomsordningen og ønsker subsidiært, at reglerne i momslovens § 34, stk. 1, finder anvendelse. Selskabet har på baggrund af det fremsendte materiale godtgjort, at bilen er leveret til Tyskland. Der er lagt vægt på de fremsendte annoncer og billeder samt fakturaer og betalinger.

Ud fra en samlet og konkret vurdering anses betingelserne for at sælge med en ”0 momssats” efter momslovens § 34, stk. 1, ikke for opfyldt. Selskabet har ikke indsendt listeangivelse, jf. momslovens § 54, stk. 1, inden for fristen. Selskabet har ikke dokumenteret, at det Tyske bilfirma var momsregistreret på salgstidspunktet i 2014.

På baggrund heraf stadfæstes SKATs afgørelse om forhøjelse af udgående afgift, jf. momslovens § 4, vedrørende salg af bil til Tyskland.

Ændring af indgående afgift vedrørende køb af 9 biler

Af momslovens § 37 fremgår følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

...”

Selskabet har i afgiftsperioden 1. april 2014 – 31. december 2014 købt 9 biler af en bilforhandler. I forbindelse med købet er bilerne leaset ud til leasingtager af selskabet. Bilforhandleren har formildet kontakten mellem kunden (leasingtager) og selskabet (leasinggiver). Bilforhandleren modtager forud for udlevering af bilen til leasingtager altid førstegangsydelsen/den ekstraordinær leasing i henhold til leasingkontrakten på vegne af selskabet. Førstegangsydelsen/den ekstraordinære leasingindtægt og tilhørende udgående moms skal afregnes af selskabet (leasinggiver).

På fakturaerne fra bilforhandleren fremgår bilens købspris. Særskilt på fakturaen er anført modregning af førstegangsydelsen/ekstraordinær leasingydelse vedrørende leasing af bilen. Herefter fremgår den samlede købsmoms af nettoydelsen.

Selskabet har bogført førstegangsydelsen/den ekstraordinære leasingydelse på bilerne, som leasingindtægter i selskabets regnskab. Køb af bilen er bogført på selskabets lager.

På baggrund af de fremlagte fakturaer, selskabets bogføring og de fremlagte redegørelser er der tale om to afgiftspligtige transaktioner i relation til momsloven. Dels er der tale om køb af bil og tilhørende momsfradrag herfor, jf. momslovens § 37, dels er der tale om en postering, som knytter sig op på førstegangsydelsen/ekstraordinær ydelse på bilen, jf. momslovens § 4.

Selskabet har fratrukket indgående moms på bilen knyttet op på den aftalte købesum, jf. oplysning om købspris i fakturaen. Momsen, som knytter sig op på førstegangsydelsen på bilen, har selskabet bogført som modregning på indgående moms kontoen.

Selskabet har dermed godtgjort, at de korrekt har beregnet købsmoms af bilens købspris. Repræsentanten anfører, at momsen vedrørende leasing retteligt skulle have været ført som udgående moms, men idet selskabets bogføring af momsen resulterer i det samlede korrekte momstilsvar af de 2 transaktioner pr. bil, foretages ikke yderligere vedrørende dette.

SKATs nedsættelse af indgående moms ændres derfor med 249.375 kr.