Kendelse af 12-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-04-2024

Journalnr. 18-0007328

Skattestyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at selskabets anmodning om tilladelse til dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, imødekommes.

Faktiske oplysninger

Den 1. december 2017 anmodede selskabet om dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a. Der fremgår følgende af anmodningen til Skattestyrelsen:

”Selskabet ejer samlet mindre end 10 pct. af aktierne i [virksomhed1].

Selskabet investerede i årene 2001-2008 i aktier i nordeuropæiske selskaber med vækstpotentiale (iværksætterselskaber) gennem kommanditselskaberne [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4]. Kommanditselskabet er etableret af [virksomhed5] ([virksomhed5]).

Kommanditselskaberne blev stiftet på basis af aftaler mellem en Managing General Partner, der hæfter ubegrænset og Limited Partners, som ejer aktiverne pro rata. Kommanditselskaberne er skattemæssigt transparente, hvorfor Selskabet skattemæssigt anses for at eje aktierne i iværksætterselskaberne direkte.

De enkelte kommanditselskaber investerede oprindeligt i 8 - 10 iværksætterselskaber, og nogle af kommanditselskaberne investerede i de samme aktier. De fleste selskaber er i mellemtiden blevet lukket ned uden udlodning af provenu til investorerne, fordi investeringerne var tabt.

I 2017 har de ovenfor nævnte kommanditselskaber således kun en aktieinvestering tilbage, nemlig aktierne i [virksomhed1], der er hjemmehørende i Luxembourg.

Det fremgår af vedlagte redegørelse fra [...] ([...] Q 1 2017 UPDATE), at [virksomhed1] ved aftale af 1. februar 2017 solgte alle sine driftsaktiviteter, herunder alle aktierne i datterselskaberne i USA og i

Danmark ([virksomhed6] A/S) til det japanske selskab, [virksomhed7] Ltd. ([virksomhed7]).

[virksomhed1] trådte i likvidation den 14. februar 2017, hvorefter der i marts måned 2017 er udloddet ca. 85pct. af det forventede likvidationsprovenu til investorerne, som stammer fra betalingen for salget af alle driftsaktiviteterne i [virksomhed1]-koncernen, jf. vedlagte erklæring fra [...].

Det er disse udlodninger, der ønskes behandlet som salgsprovenu i stedet for udbytte.

Aftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed7] indeholder efter det oplyste dels en garantitilbageholdelse "Warranty Holdback", der løber i 18 måneder fra 1. februar 2017 og dels en "Earn-out", hvor eventuelle betalinger afhænger af kommercielle og finansielle mål opnået frem til udgangen af 2018.

Så snart disse to forhold er afklaret, vil [virksomhed1] blive likvideret endeligt og et eventuelt yderligere likvidationsprovenu, vil blive udbetalt til investorerne."

Der fremgår bl.a. følgende af selskabets årsrapport for 1. juli 2016 – 30. juni 2017:

”(...)

Væsentligste aktiviteter

[virksomhed8] A/S' hovedaktivitet har i lighed med tidligere år været at erhverve og besidde fast ejendom og skov, såvel i Danmark som i Rumænien, primært til udlejning, samt at foretage investering i såvel noterede som unoterede selskaber.

(...)

Begivenheder efter regnskabsårets afslutning

Der er ikke indtrådt betydningsfulde begivenheder efter regnskabsårets afslutning, som kan have indflydelse på bedømmelsen af selskabets finansielle stilling pr. 30. juni 2017.

Regnskabsåret var præget af, at selskabets indirekte investering i [virksomhed6] SARL via [virksomhed2], [virksomhed3] og [virksomhed4] i regnskabsåret er realiseret med en stor avance.

Avancen forventes at være skattefri, da der er indgivet dispensationansøgning til SKAT herom sammen med en række øvrige investorer. SKAT forventes således at imødekomme ansøgningen.”

Resultat af investeringspuljer blev indtægtsført med 6,3 millioner kr.

Af selskabets årsrapport for 1. juli 2018 – 30. juni 2019 fremgår, at resultat af investeringspuljer blev indtægtsført med 688.583 kr. Der fremgår desuden følgende af note 5, "Eventualaktiver":

”Der er i 2016/17 modtaget udbetalinger på t.kr. 8.526 ved afståelse af [virksomhed6] SARL.

Afgørelse af, hvorvidt denne avance er skattepligtig, er anket til skatteankestyrelsen. I årsrapporten for 2017 /18 er den eventulle skat på t.kr. 1.269 afregnet. Det er pt. uvist, om selskabet får medhold i, at avancen er skattefri og dermed skal tilbagebetales.

Der er i 2018/19 modtaget udbetalinger på t.kr. 463 vedr. afståelse af [virksomhed6] SARL. Dette er tilsvarende beskattet som udbytte i indkomståret 2019.”

Af selskabets årsrapport for 1. juli 2019 – 30. juni 2020 fremgår, at resultat af investeringspuljer blev indtægtsført med 381.577 kr. Der fremgår desuden følgende af note 5, "Eventualaktiver":

”Der er i 2016/17 modtaget udbetalinger på t.kr. 8.526 ved afståelse af [virksomhed6] SARL.

Der er i 2018/19 modtaget udbetalinger på t.kr. 463 og t. kr. 57 vedr. afståelse af [virksomhed6] SARL. Disse er tilsvarende beskattet som udbytte i indkomståret 2019 og 2020.”

Ved mødet i Skatteankestyrelsen oplyste selskabets repræsentant, at der skete endelig likvidation af [virksomhed1] i 2019. Der blev i den forbindelse udbetalt yderligere ca. 5 % af det oprindeligt forventede likvidationsprovenu.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Skattestyrelsen har som begrundelse herfor anført følgende:

”(...)

Det fremgår af sagen, at [virksomhed6] Sarl er trådt i likvidation den 14. februar 2017, og at der i marts 2017 er udloddet aconto likvidationsprovenu svarende til 85 % af det forventede likvidationsprovenu. På dette tidspunkt har selskabet været vidende om, at den afsluttende generalforsamling ikke kan afholdes i 2017, men tidligst i 2019 som følge af garantitilbageholdelse og en earn-out aftale. Der er således ikke tale om begivenheder, som ikke har kunnet forudses ved udlodningens foretagelse, eller forhold omkring opløsningen som har været utilregnelige for likvidator. Der foreligger derfor ikke sådanne særlige omstændigheder, som omtalt i Statsskattedirektoratets brev af februar 1982 til amtsskatteinspektoraterne m.v.

Det forhold at Selskabet som mindretalsaktionær ikke har haft indflydelse på beslutningen om udlodning i marts 2017 er efter SKATs opfattelse ikke en særlig omstændighed. Det anses heller ikke at være en særlig omstændighed, at den i Luxembourg udpegede likvidator ikke har været opmærksom på de danske skattebestemmelser.

Det forhold at der løbende er foretaget udlodninger fra [virksomhed1] til selskabets aktionærer anses at være uden betydning for afgørelsen af, om der foreligger særlige omstændigheder i forbindelse med likvidationen.

Skattestyrelsen kan derfor ikke give tilladelse til dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

(...)”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal gives selskabet dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Selskabets repræsentant har anført følgende:

”(...)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt der i medfør af ligningslovens§ 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, skal gives [virksomhed8] dispensation (...) således at [virksomhed8] beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven - og ikke efter ligningslovens regler om udbyttebeskatning - af udlodninger, som [virksomhed1] har foretaget i marts 2017 til [virksomhed8].

[virksomhed8] ansøgte den 1. december 2017 om dispensation i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, men Skattestyrelsen meddelte imidlertid ved afgørelsen af 23. juli 2018 (bilag 1) afslag på dispensationsansøgningen, da Skattestyrelsen ikke fandt, at der forelå "sådanne særlige omstændigheder, som omtalt i Statsskattedirektoratets brev af februar 1982 til amtsskatteinspektoraterne m.v.", og at Skattestyrelsen derfor ikke kunne give tilladelse til dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Som nærmere redegjort for nedenfor, har Skattestyrelsen misforstået det i administrativ praksis om dispensation efter ligningslovens § 16 A opstillede krav om "særlige omstændigheder". Skattestyrelsen har således ikke forstået, at betingelsen om, at der skal foreligge "særlige omstændigheder", er opfyldt i alle situationer, hvor de foreliggende oplysninger viser, at udbetalingen er en likvidationsudlodning.

Hvordan kravet om "særlige omstændigheder" skal forstås, fremgår af Told- og Skattestyrelsens vejledning fra 1996 om udlagte dispensations- og bevillingssager på skatteområdet, hvor det blandt andet hedder:

"Kravet om, at særlige omstændigheder skal tale for en dispensation, må læses i lyset af formålet med bestemmelsen. Der må således siges, at foreligge særlige omstændigheder, hvis udbetalingen efter de foreliggende oplysninger er en likvidationsudlodning."

Der skal med andre ord meddeles dispensation, medmindre Skattestyrelsen kan påvise, at der foreligger forsøg på omgåelse af udbyttereglerne. Dette understreges også i vejledningen fra 1996, hvor det i umiddelbar forlængelse af det ovenfor citerede hedder:

"Hertil kommer, at det må formodes, at domstolene vil tilsidesætte et afslag på dispensation, såfremt der ikke kan påvises særlige grunde til støtte for afslaget"

Driftsresultaterne i [virksomhed1] har ikke givet grundlag for udbytteudlodninger. Der er således ikke tale om, at der gennem årene er akkumuleret overskud, som først udloddes I forbindelse med likvidationen. Der er endvidere heller ikke tvivl om, at likvidationen er udtryk for en endelig og definitiv opløsning af selskabet.

Der er med andre ord i denne sag på ingen måde tale om et forsøg på at omgå udbyttebeskatningen, og derfor skal der meddeles [virksomhed8] dispensation, således at [virksomhed8] ikke udbyttebeskattes, men avancebeskattes efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler af den i marts 2017 foretagne udlodning, der klart er en del af den samlede afståelsessum for aktierne i [virksomhed1].

3 SAGENS FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER

[virksomhed8] har i en årrække investeret i aktier i nordeuropæiske selskaber med vækstpotentiale (såkaldte Iværksætterselskaber) gennem to kommanditselskaber, [virksomhed2] og [virksomhed3], etableret af [virksomhed5] ([virksomhed5]).

Kommanditselskaberne er alle skattemæssigt transparente, og [virksomhed8] blev således i skattemæssig henseende anset som direkte ejer af aktierne i de forskellige iværksætterselskaber, som kommanditselskaberne havde investeret i.

Hvert af kommanditselskaberne investerede i 4-12 forskellige iværksætterselskaber. De to kommanditselskaber erhvervede dog begge aktier i det i påstanden nævnte selskab, [virksomhed1].

De fleste af de selskaber, som kommanditselskaberne investerede i, er blevet likvideret uden udlodning af likvidationsprovenu til aktionærerne, og i 2017 var kommanditselskabernes eneste tilbageværende investering aktierne i [virksomhed1].

[virksomhed1], der udvikler, producerer og sælger aktive ingredienser tilden globale biotek- og farmaindustri, har siden sin etablering i 2001 udviklet sig til en af de førende virksomheder inden for biologisk CDMO-industri (Contract Development and Manufacturing Organisation). Moderselskabet er hjemmehørende i Luxembourg, mens koncernens driftsselskaber er hjemmehørende i Danmark og USA, hvor produktionsfaciliteterne også er placeret.

Den løbende drift har Ikke givet mulighed for udlodning af udbytte til aktionærerne, således som dette blandt andet fremgår af regnskabet for 2016, der indeholder følgende oversigt over resultaterne for årene 2012- 2016:

Financial Highlights

	2016	2015	2014	2013	2012
lncome statement *(DKK million)* Revenue•	521.8	320.5	311.1
Gross profit	116.1	62.3	45.8	37.2	27.8
Operating profit / loss	68.4	22.3	12.2	4.2	-4.0
Financial lncome / expenses, net	-13.8	-13.9	-9.1	-4.3	-6.1
Profit/Ioss before tax	54.6	8.4	3.1	0.0	-10.1
Profit / loss for the year	68.2	8.4	3.2	-0.1	1.9
Statement of financial position *(DKK million)* Total assets	581.0	404.2	346.6	311.3	298.9
Equity	216.1	147.9	139.5	136.3	136.5

For så vidt angår 2016, hvor der er et markant større overskud end i de tidligere år, skal det bemærkes, at dette overskud er medgået til finansiering af årets forøgelse af aktiverne med ca. 175 mio. kr. Hertil kommer, at overskuddet i 2016 tidligst kunne danne grundlag for en udlodning i 2017, hvor [virksomhed1] den 1. februar solgte alle sine driftsaktiver, herunder alle aktierne i både det danske og det amerikanske datterselskab til det japanske selskab [virksomhed7] Ltd. ("[virksomhed7]") og trådte i likvidation den 14. februar 2017.

Selvom den samlede virksomhed var blevet solgt, kunne likvidationen ikke endeligt afsluttes på det tidspunkt, da købsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed7] indeholdt dels en garantitilbageholdelse for tegningsretter (en såkaldt "warranty Holdback"), som løb i 18 måneder fra den 1. februar 2017 og dels en resultatbetinget betaling (en såkaldt "earn-out"), således at den samlede salgssums størrelse afhang af, om en række fastsatte kommercielle og finansielle mål var opnået ved udløbet af 2018. Det endelige provenu ved salget af [virksomhed1] kan med andre ord først opgøres primo 2019.

Efter salget af driftsaktiviteterne blev hele egenkapitalen bortset fra et til opfyldelse af [virksomhed1]'s garantiforpligtelser tilbageholdt beløb i marts 2017 udloddet til investorerne. [virksomhed8] modtog således i marts 2017 udlodninger fra [virksomhed1] på i alt EUR1.146.486, svarende til DKK 8.525.958.

Den eneste aktivitet, der består i [virksomhed1] på nuværende tidspunkt, er således garantitilbageholdelsen og aftalen om en resultatbetinget betaling, og likvidationen vil blive afsluttet, når garantiperioden er udløbet, og den resultatbetingede betaling kan opgøres - det vil sige i 2019 - med udlodning af et eventuelt resterende likvidationsprovenu, der i bedste fald vil udgøre 15 % af det samlede, beregnede likvidationsprovenu, som dannede grundlag for udlodningen i marts 2017 og i værste fald 0 EUR/DKK.

(...)

Skattestyrelsens afslag på dispensationsadgangen medfører, at [virksomhed8] udbyttebeskattes af det i marts 2017 udloddede likvidationsprovenu på 85 % af det maksimale likvidationsprovenu, som vil blive udloddet som led i opløsningen af selskabet, og dermed af langt størstedelen af den samlede afståelsessum for aktierne i [virksomhed1].

I værste fald udbyttebeskattes [virksomhed8] af den fulde afståelsessum.

5 DET RETLIGE GRUNDLAG

I det følgende redegøres der for det relevante lovgrundlag, dispensationspraksis og muligheden for at stille vilkår til en dispensation.

5.1 Lovbestemmelsen

Udbytte skal som udgangspunkt medregnes til den skattepligtige indkomst. Det hedder således i ligningslovens § 16 A, stk. 1:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4."

Udbyttebegrebet er bredt. Det hedder således i ligningslovens§ 16 A, stk. 2, nr. 1:

"Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1)	Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3."

Der er dog - navnlig i forbindelse med virksomhedsophør - situationer, hvor der kan forekomme udbetalinger, som fremtræder som udlodninger, men som reelt udgør et afståelsesvederlag eller en del deraf, og hvor beskatningen dermed også bør ske efter reglerne for beskatning af afståelsesavancer og ikke reglerne om beskatning af udbytter. I disse situationer kan udlodning af likvidationsprovenu også i selskabsretlig henseende sidestilles med modtagelsen af en afståelsessum, da aktionærernes rettigheder i selskabet ophører.

Ligningslovens§ 16 A, stk. 3, indeholder derfor også særlige regler om beskatning af udlodninger af likvidationsprovenu. Det hedder således I ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, blandt andet:

"Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:"

Udgangspunktet er således ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, at der kun skal ske afståelsesbeskatning efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven i de tilfælde, hvor likvidationsprovenuet udloddes i samme kalenderår, som selskabet opløses i. Ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 2, indeholder imidlertid en dispensationsbestemmelse, hvor det hedder:

"Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1) ...

2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:

a) De beløb eller en del af disse. der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår. hvori selskabet endeligt opløses. når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.

b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der Ikkeer under likvidation." (Min understregning)

5.2 Lovbestemmelsens forarbejder

Ligningslovens§ 16 Astammer fra 1961, hvor den blev indsat ved lov nr. 160 af 31. maj 1961, og i bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget af 1. marts 1961 hedder det blandt andet:

"Forslagets §§ 3, 5 og 6 indeholder en række bestemmelser, som må ses i forbindelse med de ændringer af beskatningen af aktionærer og andelshavere, som blev gennemført ved lov nr. 256 af 11. juni 1960 om særlig indkomstskat m.v.

Som anført i bemærkningerne til det den 26. november 1959 fremsatte forslag til denne lov er det ved udarbejdelsen af lovforslaget forudsat, at de hidtil gældende bestemmelser om beskatning af aktionærer og andelshavere i likvidationstilfælde ophæves, og at der gennemføres bestemmelser om, at friaktier ikke skal indkomstbeskattes hos modtageren."

I de nævnte forarbejder til lovforslaget af 26. november 1959 hedder det blandt andet:

"I forhold til de gældende regler er den vigtigste ændring. at fortjeneste ved salg af aktier og tegningsret til aktier samt ved likvidation af aktieselskaber foreslås beskattet som særlig Indkomst, når fortjenesten er indvundet den 1. januar 1961 eller senere. Dog skal selskaber efter forslaget som hovedregel ikke beskattes af sådanne fortjenester. Samtidig bortfalder de nugældende regler om beskatning af aktionærer i likvidationstilfælde, og hvis forslaget gennemføres, er det tanken på forslaget til ligningslov for skatteåret 1961-62 at optage en bestemmelse om, at friaktier, der udstedes den 1. januar 1961 eller senere, ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. Medens selskaber og foreninger m.v. efter den gældende lov svarer særlig indkomstskat efter samme regler som personer, skal de efter forslaget medregne deres særlige indkomst ved opgørelsen af deres almindelige skattepligtige Indkomst. Dette vil sige, at den særlige indkomst bliver beskattet med den foreslåede almindelige selskabsskatteprocent på 44.

Efter den nugældende lovgivning skal beløb, som udloddes til aktionærer eller andelshavere ved likvidation af det pågældende selskab, medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst. Reglen praktiseres således, at den skattepligtige avance beregnes som forskellen mellem likvidationsudbyttet og aktiens eller andelsbevisets pålydende værdi. Det kan ved likvidation forekomme, at der på en gang udloddes betydelige reserver, der er opsamlet igennem en årrække, og det kan derfor virke meget hårdt, når disse beløb I et enkelt år bliver undergivet progressiv indkomstbeskatning hos aktionærerne. Da det for aktionærens beskatning er uden betydning, hvad han i sin tid har givet for de pågældende aktier, kan man endog komme ud for, at aktionæren må svare indkomstskat af store beløb selv i tilfælde, hvor han i virkeligheden har tab ved likvidationen, fordi denne indbringer ham mindre end det beløb, han oprindeligt har givet for aktierne.

Den gældende likvidationsbeskatning af aktionærer må ses i sammenhæng med, at aktieudbytter indkomstbeskattes hos aktionærerne, medens fortjeneste ved salg af aktier som hovedregel er indkomstskattefri. Systemet indebærer altså, at de beløb, hvormed selskabets formue er forøget i tiden siden stiftelsen, beskattes på en gang hos de personer (eller selskaber), der på likvidationstidspunktet tilfældigvis er i besiddelse af aktierne. Derimod vil de aktionærer, der har solgt deres aktier inden likvidationen, ikke blive berørt af likvidationsbeskatningen. Den kurs, de opnår ved salget, vil ganske vist være påvirket af størrelsen af de reserver, der er opsamlet i selskabet, men fortjeneste ved aktiesalg er - som nævnt - skattefri, medmindre aktierne er erhvervet i spekulationshensigt eller som led i pågældendes næringsvirksomhed.

Ved det foreslåede system, hvorefter der svares særlig indkomstskat af avance ved salg af aktier eller ved likvidation af aktieselskaber, opnås, at ingen aktionær I likvidationstilfælde bliver beskattet af mere end sin faktiske fortjeneste." (...)

Som led i den med lov om særlig indkomstskat indførte aktieavancebeskatning blev det således forudsat, at det i likvidationstilfælde ikke længere skulle være muligt at beskatte selskabets aktionærer af et større beløb end deres faktiske fortjeneste. Likvidationsudlodninger skulle med andre ord behandles på samme måde som (andre) afståelsessummer.

Der var dog også efter indførelsen af den særlige indkomstbeskatning af aktieavancer en ikke uvæsentlig forskel mellem avancebeskatningen efter lov om særlig indkomstskat og beskatningen af udbytter som almindelig skattepligtig indkomst.

Det var derfor nødvendigt at sikre, at der ikke blev mulighed for at omgå den almindelige indkomstbeskatning af udbytter, således som dette også kom til udtryk i forarbejderne til ligningslovens § 16 A, som blev indsat ved lov nr. 160 af 31. maj 1961. I bemærkningerne til lovforslaget af 1. marts 1961 hedder det således blandt andet:

"Efter de hidtil gældende regler beskattes aktionærerne i likvidationstilfælde i almindelighed af alt, hvad de får udloddet udover aktiernes pålydende værdi. Dette gælder såvel ved udlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som ved a conto-udlodninger i tidligere år. Hvis der i forbindelse med en a conto-udlodning sker en nedskrivning af aktiekapitalen, har disse regler således medført, at aktionærerne ikke indkomstbeskattes af den del af udlodningen, der modsvares af nedskrivningen af aktiens pålydende værdi.

Efter det ny system sidestilles den endelige opløsning af et selskab med salg af selskabets aktier, således at det likvidationsprovenu, der udbetales i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, i enhver henseende behandles på samme som beløb indvundet ved salg af de indløste aktier. Dette indebærer, at eventuel fortjeneste eller tab opgøres på grundlag af aktionærens anskaffelsessum for de pågældende aktier.

En sådan opgørelse kan foretages, når selskabet er endeligt likvideret. Derimod ville det være meget vanskeligt at fastslå, hvad der skulle betragtes som fortjeneste eller tab ved a conto-udlodninger, i hvert fald når udlodningen sker uden nedskrivning af selskabets ansvarlige kapital. Praktiske hensyn taler således imod at anvende samme regler på a conto-udlodninger som på udlodninger i anledning af endelig likvidation.

Der er imidlertid også en anden grund til at anvende forskellige regler ved beskatningen af a contoudlodninger og ved beskatningen af udlodninger i anledning af endelig likvidation. Fortjeneste ved udlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, vil nemlig i almindelighed for de to tredjedeles vedkommende blive beskattet med særlig indkomstskat, og dette ville i de fleste tilfælde føre til en beskatning, der er lavere end den almindelige indkomstskat.

Hvis man åbnede mulighed for, at alle udlodninger i et likviderende selskab blev beskattet efter reglerne for udlodninger i det kalenderår hvori selskabet endelig opløses, måtte man befrygte, at dette ville kunne give anledning til misbrug. Hvis et selskab trådte i likvidation, ville det ved at trække likvidationen i langdrag og udlodde de løbende indtægter som a conto-udlodninger i anledning af likvidationen opnå, at de udloddede beløb ikke blev beskattet som udbytte med almindelig indkomstskat. I stedet for skulle aktionærerne ganske vist svare særlig indkomstskat, men ikke af hele udlodningen. For det første måtte udlodningen reduceres med en del af aktionærens anskaffelsessum for de pågældende aktier; for det andet ville den fortjeneste, der herefter fremkom kun være skattepligtig for de to tredjedeles vedkommende og endvidere skulle det skattepligtige beløb reduceres med 1.000 kr.s fradrag, forinden skatten beregnes med 30 pct.

Det er under hensyn til den nævnte risiko for misbrug, at forslagets § 16 A er udformet således, at a-conto udlodninger i et likviderende selskab forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, principielt skal betragtes som udbytte. Dette vil sige at sådanne udlodninger fuldt ud skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. Når særlige omstændigheder taler derfor, skal finansministeren dog kunne tillade, at udlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal beskattes med almindelig indkomstskat. De pågældende udlodninger skal i så fald beskattes som særlig indkomst, jf. § 17 i lov om særlig indkomstskat m.v., således som denne bestemmelse er foreslået ændret i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring i lov om særlig indkomstskat m.v." (...)

Beskatningen af likvidationsudlodninger, der ligger forud for opløsningsåret, har således til formål at forhindre en mulig omgåelse af udbyttebeskatningen gennem "evige" likvidationer, hvor der ikke er et reelt ønske om at opløse selskabet, og hvor selskabet alene er trådt i likvidation for at kunne maskere almindelige udbytteudlodninger som a conto-udlodninger af likvidationsprovenu.

Der kan naturligvis ske a conto-udlodning af likvidationsprovenu forud for opløsningsåret, uden at der foreligger en sådan omgåelseshensigt, og derfor indeholder ligningslovens § 16 A, stk. 3, også den ovenfor citerede dispensationsbestemmelse, der kan sikre, at ingen aktionær bliver beskattet af et større beløb end sin faktiske fortjeneste, som anført i de ovenfor citerede forarbejder til lov om særlig indkomstskat.

Dispensationsbestemmelsen stammer fra 1960, hvor den som § 17, stk. 2, var en del af de nye regler om særlig indkomstbeskatning af aktieavancer i lov nr. 256 af 11. juni 1960 om særlig indkomstskat m.v., som afløste den oprindelige lov om særlig indkomstskat fra 1958. Det blev i forarbejderne til § 17, stk. 2, understreget, at formålet med udbyttebeskatningen af a conto-udlodninger forud for opløsningsåret var at forhindre misbrug. Det hedder således i disse forarbejder bl.a.:

"Bestemmelserne i stk. 2 er nye. Såfremt man foreskrev, at likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber i alle tilfælde skulle beskattes med særlig indkomstskat, kunne man komme ud for tilfælde, hvor selskaberne af skattemæssige grunde udstrakte likvidationen over en årrække, f.eks. ved successiv udbetaling af aktie- eller andelskapitalen samt af reserverne og af indtjeningen i likvidationsperioden. Herved kunne personlige aktionærer eller andelshavere i en årrække fra selskaberne opnå indtægter, der reelt ville have ganske samme karakter som udbytte, men som - i stedet for med almindelig indkomstskat - ville blive beskattet med særlig indkomstskat, således at de første 1000 kr. hvert år gik fri for beskatning, og restbeløbene kun blev beskattet med 30 pct.

(...) Likvidationsudlodninger, der foretages forud for det nævnte kalenderår, vil herefter principielt være indkomstskattepligtige hos aktionærerne eller andelshaverne; men ved det foreslåede ny stk. 2 åbnes der mulighed for helt eller delvis at tillade sådanne likvidationsudlodninger beskattet med særlig indkomstskat hos de personlige aktionærer eller andelshavere."

Det var således ikke de i bemærkningerne til lovforslaget af 1. marts 1961 nævnte vanskeligheder med at opgøre fortjeneste eller tab ved a conto-udlodninger, der var afgørende for, at udlodninger i året forud for opløsningsåret som udgangspunkt skulle være omfattet af udbyttebeskatningen, men risikoen for misbrug.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, er en bestemmelse, der skal forhindre misbrug, ligesom bestemmelsens litra b, der også blev indsat ved lov nr. 160 af 31. maj 1961, og hvor det I bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget af 1. marts 1961 blandt andet hedder:

"Som bestemmelsen i § 16 A er formuleret, skal udlodninger i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, beskattes fuldt ud hos modtageren med almindelig indkomstskat på samme måde som sædvanligt aktieudbytte. Dette er nødvendigt, hvis man skal hindre, at selskaber år for år ved at kombinere deres udlodninger med nedskrivning af aktiekapitalen omgår reglen om almindelig indkomstbeskatning af aktieudbytte. Hvor det er åbenbart, at en sådan omgåelseshensigt ikke foreligger, vil det efter den foreslåede dispensationsbestemmelse i § 16 A, stk. 2, være muligt at få udlodningen beskattet som en afståelsessum for den aktie- eller andelsret, som den skattepligtige må give afkald på som følge af nedskrivningen."

Foreligger der ikke en omgåelse af udbyttebeskatningen, skal der ske avancebeskatning som ved andre afståelser.

Inden ovennævnte dispensationsbestemmelse i § 17 i lov om særlig indkomstskat trådte i kraft blev den ændret ved lov nr. 161 af 31. maj 1961, således at alene to tredjedele af udlodningen skulle beskattes som særlig indkomst, og ved lov nr. 888 af 29. december 1989 blev dispensationsbestemmelsen som led i en såkaldt forenklingspakke flyttet til ligningslovens § 16 A,stk. 3. I lovforslagets bemærkninger hedder det blot:

"Efter bestemmelsen flyttes bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat m.v.§ 17, stk. 3, over som et nyt stk. 3 i ligningslovens § 16 A. Bestemmelsen vedrører den skattemæssige behandling af udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber, der finder sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Da der er tale om fritagelse for beskatning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, er det fundet naturligt og hensigtsmæssigt at indsætte bestemmelsen som et nyt stk. 3 i § 16 A. Som en konsekvens ophæves § 17, stk. 3, i lov om særlig indkomstskat m.v., jf. forslagets § 10."

Der var alene tale om en flytning af bestemmelsen uden materielle ændringer. Det kan således konstateres, at det materielle grundlag for afgørelsen af denne sag reelt er det i 1961 vedtagne regelsæt, hvorefter en generel beskatning af fortjeneste og tab på aktier med afgrænsning af avancebeskatningen i forhold til udbyttebeskatningen blev indført med den dertil knyttede dispensationsbestemmelse, som skal sikre, at det kun er i tilfælde af forsøg på misbrug af reglerne om afståelsesbeskatning, at udlodninger forud for opløsningsåret udbyttebeskattes.

Som anført i de ovenfor citerede forarbejder til lov om særlig indkomst er udgangspunktet således fortsat i dag, at ingen aktionær i likvidationstilfælde skal beskattes af mere end sin faktiske fortjeneste, medmindre der foreligger misbrug.

5.3 Dispensationspraksis

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 23. juli 2018 ikke henvist til andre afgørelser, men derimod anført, at der i den juridiske vejledning ikke er omtalt nogen praksis, der kan belyse, hvornår der foreligger "særlige omstændigheder".

Afgørelsen af 23. juli 2018 synes således alene at basere sig på det daværende Statsskattedirektorats skrivelse af februar 1982 til amtsskatteinspektoraterne, [by1] skatte- og registerforvaltning og [by2]s skattedirektorat samt Skattestyrelsens egen forståelse af udtrykket "særlige omstændigheder" uden hensyntagen til hverken de ovenfor citerede forarbejder, nedennævnte afgørelser eller Told- og Skattestyrelsens vejledning fra 1996 om udlagte dispensations- og bevillingssager på skatteområdet.

Som nævnt afslutningsvis ovenfor under pkt. 5.2, skal denne sag afgøres på det i 1961 vedtagne lovgrundlag. Den praksis, som blev fastlagt dengang, er således fortsat gældende, og [virksomhed8] kan ikke stilles ringere end det, der kan udledes af denne praksis.

Det er korrekt, som anført af Skattestyrelsen i afgørelsen af 23. juli 2018, at der i den juridiske vejledning ikke er omtalt nogen praksis, der kan belyse, hvornår der foreligger "særlige omstændigheder", men det er ikke ensbetydende med, at der ikke er en for afgørelsen af nærværende sag relevant praksis.

Allerede i 1965 traf skattedepartementet således afgørelse i en sag, som klart viser, at Skattestyrelsen burde have meddelt dispensation i nærværende sag.

Der var i den sag tale om en skatteyder, som var aktionær i et udenlandsk plantageselskab, som i 1962 trådte i likvidation og straks efter solgte plantagen. I 1962 udloddede selskabet i likvidation størstedelen af sine aktiver. I 1963 blev der udloddet et noget mindre beløb. I 1964 udloddedes et lille restbeløb, hvorefter selskabet blev endeligt opløst. Ved afgørelsen skd. VIII 63/1965, offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen 1965 SM 20, meddelte skattedepartementet dispensation i medfør af lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 2, således at de to a conto-udlodninger i 1962 og 1963 ikke blev beskattet som udbytte, men som særlig indkomst.

Ligeledes i Revision & Regnskabsvæsen 1965 SM 20 (skd. VIII 53/1965) ses et andet eksempel på meddelelse af dispensation efter lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 2. I den sag var der tale om et andelsmejeri under likvidation, som i 1964 a conto udloddede 3/4 af mejeriets formue til andelshaverne. Andelsmejeriet havde dog tilsyneladende undervurderet problemerne med at få afsluttet forhandlingerne med en tidligere kreds af andelshavere om deres eventuelle adkomst til andel i likvidationsprovenuet og ansøgte derfor om dispensation i medfør af ligningslovens § 17, stk. 2, således at udlodningerne i 1964 til andelshaverne ikke blev almindelig indkomstbeskattet som udbytte, men beskattet som særlig indkomst. Det var ikke muligt at skønne over, hvornår den endelige likvidation ville finde sted, men når tvisten med de tidligere andelshavere var endeligt afgjort ville det beløb, der måtte være i behold, blive udloddet i forbindelse med likvidationens afslutning. Skattedepartementet imødekom ansøgningen og meddelte dispensation.

I sidstnævnte sag blev det i afgørelsen tilføjet, at der ikke kunne forventes opnået dispensation, for så vidt angik beskatningen af eventuelle yderligere a conto-beløb, som måtte blive udloddet til de af afgørelsen omhandlede andelshavere. Det må således antages, at det alene er ved likvidation af udenlandske selskaber, at der kan forventes dispensation, hvis der i flere år bliver foretaget a conto-udlodninger. Denne tilføjelse til dispensationspraksissen er dog uden betydning for nærværende sag, hvor der under alle omstændigheder kun er og vil blive foretaget en a conto-udlodning.

I betænkning nr. 856 af 31. juli 1978 om beskatning af aktieavancer er der foretaget en gennemgang af dispensationsbestemmelserne i bl.a. ligningsloven § 16 A og den praksis, der knytter sig dertil. Det hedder således i betænkningen side 54 om likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, bl.a.:

"Bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 3, omhandler likvidationsprovenu, der udloddes forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Efter bestemmelsen er ministeren for skatter og afgifter bemyndiget til at tillade, at det på forhånd udbetalte beløb ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst, men i stedet skal medregnes i hans skattepligtige særlige indkomst.

Hvor der foretages a conto-udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses endeligt, skal der bortses fra det udloddede beløb ved opgørelsen af fortjeneste eller tab i forbindelse med det likvidationsprovenu, der udloddes i opløsningsåret. Ved denne opgørelse fratrækkes den skattepligtiges anskaffelsessum for aktierne, eventuelt skattekursen pr. 1. januar 1962, uden hensyn til a conto-udlodningen i tidligere år. A conto-udlodningen vil således indebære, at den endelige resultatopgørelse vil udvise en mindre fortjeneste, udvise tab, eller eventuelt udvise et større tab, end hvis hele likvidationsudlodningen var sket i opløsningsåret.

Ansøgning om dispensation efter § 17, stk. 3 vil derfor ikke kunne forventes imødekommet, hvis a conto-udlodningen er så stor i forhold til, hvad der kan forventes ved den endelige likvidationsudlodning, at den opgørelse, der i forbindelse hermed skal foretages efter reglerne i § 7, vil udvise et tab. Baggrunden herfor er, at et sådant tab vil kunne fradrages i skattepligtig almindelig indkomst, dersom den skattepligtige ikke i det pågældende indkomstår har anden positiv særlig indkomst, hvorved han vil blive stillet bedre, end hvis likvidationsprovenuet var udloddet påen gang.

Efter praksis vil der ikke blive givet dispensation til aktionærer, der på tidspunktet for a contoudlodningen har ejet aktierne i mindre end 2 år. Dette skyldes, at sådanne aktionærer altid skal svare almindelig Indkomstskat af fortjeneste og derfor ikke findes at burde opnå lempelse af denne beskatning på den måde, at a conto-udlodningen tillades beskattet efter de præsumtivt lempeligere regler om særlig indkomstskat.

Endvidere vil der i almindelighed kun blive givet dispensation for a conto-udlodninger for et år, ligesom det vil være en betingelse for at opnå fritagelse, at selskabet er ophørt med driften af sin virksomhed."

Som nævnt ovenfor, har Skattestyrelsen i sin afgørelse henvist til en skrivelse af februar 1982 fra Statsskattedirektoratet til amtsskatteinspektoraterne, [by1] skatte- og registerforvaltning og [by2]s skattedirektorat, som var foranlediget af, at amtsskatteinspektoraterne og de to nævnte kommuners skattedirektorater ved ministeriet for skatter og afgifters bekendtgørelse nr. 394 af 22. juli 1981 var blevet bemyndiget til som første instans at træffe afgørelse i sager om dispensation efter ligningslovens §§ 16 A, stk. 2, og 16 B, stk. 2, samt lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 3. Under pkt. 3 i denne skrivelse hedder det:

"Lov om særlig indkomstskat m.v. § 17. stk. 3.

Udlodning af likvidationsprovenu fra et selskab beskattes som almindelig indkomst, når udlodningen finder sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

Et selskab, der er registreret i aktieselskabsregistreret, anses skattemæssigt som opløst på det tidspunkt, hvor anmeldelse til registreret om opløsningen er afsendt. I andre tilfælde anses opløsningen for at være sket, når generalforsamlingen har godkendt opløsningen. Et indregistreret aktie- eller anpartsselskab, der er godkendt opløst ved en generalforsamling i slutningen af et kalenderår, anses dog for opløst ved generalforsamlingen, når meddelelse om opløsningen til registreret sendes i tilslutning hertil, selv om afsendelse først sker i det efterfølgende kalenderår.

Beskatningen af udlodning som almindelig indkomst kan - når særlige omstændigheder taler derfor - tillades ændret således, at udlodningen behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Tilladelse kan normalt gives i tilfælde, hvor den afsluttende generalforsamling ikke har kunnet afholdes på grund af begivenheder, som ikke har kunnet forudses ved udlodningens foretagelse, og som aktionærerne har været uden indflydelse på. ligeledes kan tilladelse gives i tilfælde, hvor anmeldelse til registret om opløsning forsinket hos likvidator af ham utilregnelige årsager.

Dispensationen til aktionærer, der efter aktieavancebeskatningslovens regler skal medregne fortjenesten til deres skattepligtige særlige indkomst, kan gøres betinget af, at det skattefrie beregningsfradrag på 6.000 kr. ikkeindrømmes i det beløb, som dispensationen vedrører.

Ved afgørelsen af, om man herefter skal nægte det særlige fradrag, har man hidtil henset til, om der ud over a conto-udlodningen ville fremkomme en restudlodning ved selskabets endelige ophør, således at en dispensation uden betingelsen ville medføre mere end et bundfradrag for det samlede likvidationsprovenu. Er der grundlag for at nægte bundfradraget ved beskatning af a conto-udlodningen, må bundfradraget nægtes fuldt ud, selv om restudlodningen kun vil medføre en skattemæssig fortjeneste, der er mindre end bundfradraget."

Ud over at nævne to konkrete eksempler på omstændigheder, som giver ret til dispensation, bidrager den kortfattede omtale af dispensationspraksis efter lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 3, i skrivelsen fra februar 1982 ikke med noget nyt i forhold de ovenfor beskrevne forarbejder og afgørelser. Det samme gør sig gældende for den juridiske vejledning 2018-1, afsnit C.B.2.10.1.

Som det fremgår ovenfor under pkt. 2, indeholder derimod Told- og Skattestyrelsens vejledning fra 1996 om udlagte dispensations- og bevillingssager på skatteområdet væsentlige bidrag til forståelsen af, hvordan dispensationsadgangen skal administreres, herunder navnlig at myndighederne skal kunne påvise særlige grunde til at nægte dispensation. I denne vejledning, som blandt andet findes omtalt i bemærkningerne til en ikke gennemført ændring af ligningslovens§ 16 A (lovforslag L 87 af 13. november 1998), hedder det om dispensation efter den i nærværende sag omhandlede bestemmelse:

"Ligningslovens § 16 A, stk. 3, 1. pkt.

Fritagelse fra udbyttebeskatningen

Generelt

Udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, skal beskattes som udbytte.

Dispensation

Når særlige omstændigheder taler derfor, kan skatteministeren helt eller delvis dispensere fra udbyttebeskatningen.

Myndighed

De kommunale skatteforvaltninger er bemyndiget til at træffe afgørelse som 1. instans i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 12.

Den kommunale skatteforvaltnings afgørelse kan inden 3 måneder påklages til told- og skatteregionen.

Afgørelse truffet afskatteforvaltningen i [by1] kommune kan således påklages til Told- og [region1], mens afgørelse truffet af skattedirektoratet i [by2] kommune kan påklages til Told- og [region2].

Told- og skatteregionens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 12, stk. 5.

Praksis

Kravet om. at særlige omstændigheder skal tale for en dispensation. må læses i lyset af formålet med bestemmelsen. Der må således siges, at foreligge særlige omstændigheder. hvis udbetalingen efter de foreliggende oplysninger er en likvidationsudlodning. Hertil kommer, at det må formodes, at domstolene vil tilsidesætte et afslag på dispensation, såfremt der ikke kan påvises særlige grunde til støtte for afslaget.

Dispensation aktualiseres især, når udlodningen er foretaget kort før det kalenderår, hvori selskabet er endeligt opløst, eller når likvidationens endelige afvikling forhindres af upåregnelige omstændigheder, f.eks. likvidators sygdom, påbegyndelse af retssag mod det likviderede selskab etc.

Hvis den skattepligtige får dispensation, behandles fortjeneste eller tab ved udlodningen efter aktieavancebeskatningslovens regler. En til udlodningen svarende del af aktionærens aktie anses derved for afstået, og de udloddede beløb betragtes som afståelsessum.

Henvisninger

Skatteministeriets cirkulære nr. 96 af 22. juni 1993 om ligningsloven, pkt. 9.1. ligningsvejledningen 1994 afsnit S.G.3.1." (...)

Herudover kan der i denne sag være anledning til tillige at tage dispensationspraksis efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, i betragtning, da der selvsagt bør gives dispensation efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, såfremt der ville være blevet givet dispensation efter bestemmelsens litra b, hvis der i forbindelse med a conto-udlodningen havde fundet en kapitalnedsættelse sted.

(...)

6 MIN KLIENTS ANBRINGENDER

Til støtte for påstandene gøres det gældende, at der skal meddeles min klient dispensation, således at den fra [virksomhed1] i 2017 modtagne a conto-udlodning beskattes efter aktieavancebeskatningsloven regler om afståelsesbeskatning, da betingelserne for meddelelse af en sådan dispensation efter Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, er opfyldt.

Som det fremgår af de ovenfor under pkt. 5.2 citerede lovforarbejder, blev det med den i 1961 vedtagne udvidelse af den få år tidligere indførte kapitalgevinstbeskatning, hvorefter også aktieavancer omfattes af kapitalgevinstbeskatningen, lagt fast, at en likvidation af et selskab skattemæssigt er udtryk for en af kapitalgevinstbeskatningen omfattet afståelse af aktierne/andelene i selskabet.

Med det foreslåede system blev det opnået, som anført i forarbejderne til lovforslaget af 26. november 1959, at ingen aktionær i likvidationstilfælde blev beskattet af mere end sin faktiske fortjeneste.

Forskellen mellem den almindelige indkomstbeskatning af udbytter og den særlige indkomstbeskatning af aktieavancer var dog så stor, at det var nødvendigt med en særlig værnsregel, som kunne forhindre omgåelse af udbyttebeskatningen. Lige siden 1961 har udgangspunktet i ligningslovens § 16 A derfor været, at alene likvidationsudlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, automatisk er omfattet af avancebeskatningsreglerne, mens udlodninger i tidligere år som udgangspunkt udbyttebeskattes.

I bestemmelsens forarbejder, som er citeret ovenfor under pkt. 5.2, er det imidlertid understreget, at bestemmelsen er udformet netop under hensyn til den i forarbejderne nævnte risiko for misbrug.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, om kapitalgevinstbeskatning af likvidationsudlodninger foretaget i det kalenderår, hvor selskabet opløses, har til formål at forhindre omgåelse af udbyttebeskatningen. Bestemmelsen er således ikke udtryk for en fravigelse af det i forarbejderne til lovforslaget af 26. november 1959 anførte princip om, at der i likvidationstilfælde skal ske kapitalgevinstbeskatning af det, der udloddes til aktionærerne som led i likvidationen.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, er derfor også i bestemmelsens nr. 2 suppleret med muligheden for at give dispensation i dels den situation, hvor likvidationen strækker sig over flere år med udlodninger i flere år, og dels den situation, hvor der kun finder en "dellikvidation" sted i form af en kapitalnedsættelse.

Forarbejderne til dispensationsbestemmelsen, der oprindeligt fandtes i den i dag ophævede lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 2, og den dagældende ligningslovs § 16 A, stk. 2, indeholder ikke særskilte bidrag, der forholder sig til den i nærværende sag omhandlede situation.

Det ovenfor under pkt. 5.3 citerede afsnit i Told- og Skattestyrelsens vejledning fra 1996 indeholder derimod et væsentligt bidrag til forståelsen af det for adgangen til dispensation centrale udtryk "særlige omstændigheder", da det i vejledningen understreges, at kravet om særlige omstændigheder skal læses i lyset af bestemmelsens formål, og at der foreligger særlige omstændigheder, hvis udbetalingen efter de foreliggende oplysninger reelt udgør en likvidationsudlodning.

Det burde ikke være overraskende, at dispensationsbestemmelsen skal læses i lyset af bestemmelsens formål, men henset til Skattestyrelsens begrundelse for ikke at meddele dispensation er det imidlertid i denne sag vigtigt at understrege denne selvfølgelighed, da Skattestyrelsen helt ser bort fra, at det naturligvis er den i forarbejderne til lovforslaget af 1. marts 1961 nævnte risiko for misbrug, der er styrende for, om der skal gives dispensation eller ej.

Det afgørende for, om der skal nægtes dispensation, er således, om der foreligger et forsøg på omgåelse af udbyttebeskatningen. Hvis de foreliggende oplysninger viser, at udbetalingen er en likvidationsudlodning, foreligger der sådanne særlige omstændigheder, at der skal meddeles dispensation.

Det er udtryk for en misforståelse, når Skattestyrelsen synes at være af den opfattelse, at aktionæren skal påvise særlige grunde til, at udbetalingen er sket i et andet år end opløsningsåret. Det forhold, at udbetalingen af likvidationsprovenuet er sket over flere år, er i sig selv uden betydning, når aktionæren med de foreliggende oplysninger kan vise, at udbetalingen ikke er udtryk for misbrug.

Det er kun i den situation, hvor udlodningen af likvidationsprovenuet over flere år er udtryk for et forsøg at undgå udbyttebeskatning af selskabets løbende overskud - ved at konvertere de enkelte års overskud til en del af en afståelsessum, uden at det reelt er hensigten at afvikle selskabets aktiviteter og endeligt opløse selskabet - at der kan siges at foreligge et misbrug.

Hvis udlodningen af likvidationsprovenuet over flere år derimod ikke er udtryk for et sådant forsøg på at omgå udbyttebeskatningen, skal der gives dispensation, da der i så fald er tale om en reel likvidationsudlodning, således som den ovenfor under pkt. 5.3 nævnte afgørelse om likvidation af et udenlandsk plantageselskab dokumenterer dette.

I nærværende sag foreligger der klart ikke et forsøg på omgåelse af udbyttebeskatningen, og der foreligger således heller ikke et sagligt grundlag for at nægte min klient dispensation. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der intet sted kan findes støtte for, at der gennem dispensationspraksis skal kunne lægges hindringer i vejen for en sædvanlig og forretningsmæssigt hensigtsmæssig tilrettelæggelse af opløsningen af et selskab i forbindelse med en afvikling af selskabets aktiviteter.

Det var [virksomhed1]'s hensigt med salget til [virksomhed7] i 2017 at afstå alle selskabets aktiviteter, og [virksomhed1] har i overensstemmelse hermed afstået hele sin virksomhed til [virksomhed7]. Det forhold, at der i salgsaftalen blev aftalt en garantitilbageholdelse og en resultatbetinget betaling, ændrer ikke på, at der var og fortsat er tale om en fuldstændig afvikling af selskabet. [virksomhed1] trådte derfor også i likvidation i umiddelbar forlængelse af salget til [virksomhed7].

En sådan virksomhedsoverdragelse, som har fundet sted i denne sag, er en omfattende og kompliceret transaktion, som også tidsmæssigt ofte udstrækkes over en længere periode. Det er således helt sædvanligt, at en virksomhedsoverdragelsesaftale som i denne sag - for at afbøde de vanskeligheder, som er forbundet med at foretage en korrekt værdiansættelse af virksomheden - indeholder et vilkår om garantitilbageholdelse, som kan give køber en vis sikkerhed for, at virksomheden ikke købes for dyrt, og et earn-out-vllkår, som kan give sælger en vis sikkerhed for, at virksomheden ikke sælges for billigt.

[virksomhed1]'s hensigt om et fuldstændigt ophør er kommet klart til udtryk derved, at den samlede afståelsessum - under forudsætning af, at garantien bliver aktuel, og at indtjeningen ikke opnår det forventede niveau – blev udloddet i 2017 i forlængelse af salget til [virksomhed7]. Garantitilbageholdelsen og earn-out-vilkåret er altså den eneste tilbageværende "aktivitet" i [virksomhed1], og selskabets endelige opløsning afhænger alene af "afviklingen" af disse vilkår i overdragelsesaftalen.

Afviklingen af garantitilbageholdelsen og earn-out-vilkåret er fastlagt til udgangen af 2018, hvorefter likvidationen afsluttes i starten af 2019 med endelig opløsning af selskabet. I den forbindelse vil der i værste fald ikke finde nogen yderligere udlodning sted, således at den i nærværende sag omhandlede udlodning er den eneste og fulde udlodning af [virksomhed8]s andel af det samlede likvidationsprovenu. I bedste fald kan der, som anført ovenfor under pkt. 3, blive tale om udlodning af et beløb svarende til 15 % af likvidationsprovenuet baseret på det højest opnåelige salgsprovenu.

Heller ikke udlodningen af et sådant restprovenu vil på nogen måde være udtryk for udlodning af en løbende indtjening i selskabet. Udlodningen i marts 2017 og den eventuelle yderligere udlodning i 2019 udgør den samlede afståelsessum for [virksomhed1]'s aktiver, som blev aftalt i 2017 mellem [virksomhed1] og [virksomhed7], og der har på intet tidspunkt bestået en intention om at trække likvidationen i langdrag for herved at omgå udbyttereglerne.

Udlodningerne er således Ikke udtryk for en a conto-udlodning af løbende Indtægter, som forsøges forklædt som likvidationsprovenu i stedet for udbytte. Der er derimod tale om udlodning af provenuet fra salget af selskabets (anlægs)aktiver, hvilket klart og entydigt understreger, at udlodningen reelt udgør en udlodning af likvidationsprovenu, og der i denne sag på ingen måde er tale om et forsøg på at omgå udbyttebeskatningen.

Der er i denne sag tværtimod tale om, at Skattestyrelsen lægger hindringer i vejen for en helt almindelig og forretningsmæssigt hensigtsmæssig tilrettelæggelse af en afvikling af et selskabs aktiviteter med en dertil knyttet opløsning af selskabet ved uden sagligt grundlag herfor at nægte aktionærerne dispensation i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen 23. juli 2018 været i stand til at påvise en eneste grund, som støtter afslaget på dispensation. Skattestyrelsen afgørelse opfylder dermed ikke kravene i Told- og Skattestyrelsens vejledning fra 1996, hvorefter det er myndighederne, der skal kunne påvise særlige grunde - altså at der foreligger en omgåelseshensigt - for at nægte dispensation.

Det skal endelig fremhæves, at [virksomhed8] alene havde en minimal ejerandel i [virksomhed1] - under 1 % - og [virksomhed8] var dermed fuldstændig uden indflydelse på, hvorledes afviklingen af [virksomhed1] skete. Dette indebærer i sig selv, at [virksomhed8] ikke kan have forsøgt at omgå de danske udbyttebeskatningsregler.

Der er således i denne sag intet grundlag for at nægte [virksomhed8] dispensation.

Det taler endvidere til støtte for [virksomhed8]s påstand - som også påpeget af selskabet i bemærkningerne til SKATs forslag til afgørelse i den med nærværende sammenholdte sag - at der ved en kapitalnedsættelse i forbindelse med et frasalg af væsentlige driftsaktiviteter normalt gives dispensation efter § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b. I nærværende tilfælde er alle [virksomhed1]'s driftsaktiviteter netop blev solgt til [virksomhed7]. Ved fortolkningen af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, kan der således ikke ses bort fra, hvornår der gives dispensation efter den parallelle dispensationsbestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, da det ikke kan anses for sagligt begrundet at nægte dispensation, hvis den eneste forskel er, at der ikke er foretaget en formel kapitalnedsættelse i forbindelse med a conto-udlodningen.

Som fremhævet under pkt. 5.3, fremgår det af forarbejderne til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra b, at der skal gives dispensation i tilfælde, hvor det er tydeligt, at der ikke har bestået en omgåelseshensigt.

Det er i denne sag åbenlyst, at det med udlodningerne i marts 2017 på ingen måde var hensigten at omgå udbyttebeskatningen, og det ligger således klart, at der skulle være meddelt [virksomhed8] dispensation, hvis der i forbindelse med udlodningen var blevet foretaget en tilsvarende kapitalnedsættelse, og på det grundlag forekommer det mig indlysende, at den manglende kapitalnedsættelse, som i denne sammenhæng må anses for en teknisk formalitet, ikke giver sagligt grundlag for at nægte [virksomhed8] dispensation.

Der må derfor være utvivlsomt, at der skal meddeles [virksomhed8] dispensation.

(...)”

Ved mødet i Skatteankestyrelsen anførte repræsentanten, at [virksomhed1] var likvidationsmodent. Det var tomt, og der var ikke længere et aktiv. Der forelå alene en earn out.

Retsmøde

Skattestyrelsen har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Skattestyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse af sagen, idet vi fortsat ikke finder, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan medføre, at der gives dispensation til, at likvidationsudlodninger forud for det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses, beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Det fastholdes, at afgørelsen af 23. juli 2018 stadfæstes.

Faktiske forhold

Det er oplyst, at klager har investeret i aktier i nordeuropæiske iværksætterselskaber med vækstpotentiale. Investeringerne er foretaget gennem en række kommanditselskaber, hvor selskabet er gået ind som minoritetsinvestor.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen i 1. instans er det oplyst, at klager kun havde investeringer tilbage i to kommanditselskaber, [virksomhed3] og [virksomhed2], som direkte ejer [virksomhed1].

Klager ejer indirekte under 10 % af aktiekapitalen i [virksomhed1].

Det er oplyst, at [virksomhed1] per 1. februar 2017 afstod samtlige datterselskaber, og at der herefter ikke har været driftsaktiviteter i [virksomhed1]. Købsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed7] indeholdt et garantikatalog, der løb i 18 måneder fra 1. februar 2017 og en earn-out, der løb indtil udgangen af 2018.

[virksomhed1] trådte i likvidation den 14. februar 2017. I marts 2017 blev der udloddet 85 % af det forventede likvidationsprovenu til investorerne hidrørende for salget af datterselskaberne.

Klager har i brev af 12. februar 2018 anmodet om tilladelse til at udlodninger, som er foretaget i marts måned 2017 fra [virksomhed1], beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven i henhold til bestemmelserne i ligningsloven 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Det er i den forbindelse oplyst, at det imidlertid ikke har været muligt at likvidere selskabet i 2017 grundet betingelserne i købsaftalen mellem [virksomhed1] og [virksomhed7], og at likvidationen tidligst kunne finde sted i 2019, når størrelsen på eventuelle betalinger i henhold til earn-out aftalen kendtes.

Retsgrundlag

Udlodning af likvidationsprovenu, efter likvidationen er indtrådt, foretaget i det indkomstår, hvori et selskab endeligt opløses, beskattes som udgangspunkt efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses beskattes som udgangspunkt som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Told- og skatteforvaltningen kan dog give tilladelse til, at sådanne udlodninger beskattes efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., når særlige omstændigheder taler herfor, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Ligningslovens § 16 A, stk. 3 nr. 2, litra a har følgende ordlyd:

”2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:

a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.”

Dispensationspraksis efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a er ganske begrænset, og da der er tale om en undtagelsesregel, fortolkes reglen som alle andre undtagelser indskrænkende.

Begrundelse

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen henvises til Told og- Skattestyrelsens vejledning fra 1996 om udlagte dispensations- og bevillingssager på skatteområdet.

I vejledningen blev følgende anført:

”Praksis

Kravet om, at særlige omstændigheder skal tale for en dispensation, må læses i lyset af formålet med bestemmelsen. Der må således siges, at foreligge særlige omstændigheder, hvis udbetalingen efter de foreliggende oplysninger er en likvidationsudlodning. Hertil kommer, at det må formodes, at domstolene vil tilsidesætte et afslag på dispensation, såfremt der ikke kan påvises særlige grunde til støtte for afslaget.

Skattestyrelsen bemærker, at overstående instruks er bortfaldet ved fusion i 2005, hvor skatteforvaltningen overgik fra kommunal til statslig regi, og instruksen er ikke ført videre i Den juridiske vejledning.

Ovenstående instruks ses ligeledes at være i direkte strid med ordlyden i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2 i forhold til, at der er krav om at der skal være tale om særlige omstændigheder før der kan gives tilladelse.

På baggrund af, at instruksen ses at være ophævet og i direkte strid med ordlyden, kan denne ikke tillægges vægt.

Det er derfor fortsat ansøgeren der skal løfte bevisbyrde for at der er tale om særlige omstændigheder.

Skattestyrelsen bemærker videre, at de opstillede eksempler på særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation, ikke er til stede i indeværende sag.

I indlæg af 9. januar 2019 side 9 henviser klager til 1965 SM 20 (skd. VIII 53/1965) som eksempel på en meddelelse af dispensation.

I sagen vedtog selskabet udbytte, i forventning om, at likvidationen kunne gennemføres med ophør umiddelbart efter. Der var i sagen efterfølgende indtrådte omstændigheder, der medførte, at likvidationen trak ud. Udlodningerne blev således foretaget som reelle likvidationsudlodninger, men efterfølgende og uforudsete omstændigheder gjorde, at selskaberne først ophørte i senere kalenderår.

I indeværende sag er det, da selskabet tages under likvidation, og der efterfølgende foretages en udlodning, allerede bekendt, at selskabet tidligst kan ophøre i starten af 2019, som følge af garantiforpligtigelsen og en earn-out aftale. Der er således ikke indtrådt en begivenhed, som ikke har kunne forudses ved udlodningen, eller tale om et forhold omkring opløsningen som har været upåregneligt for likvidator og klager.

Efter Skattestyrelsens opfattelse kan en forudgående indgåelse af en garantiforpligtigelse og en earn-out aftale ikke anses som en særlig omstændighed, der vil medføre dispensation fra hovedreglen om, at udlodningen skal beskattes efter ligningslovens § 16 A.

Det forhold, at klager, som minoritetsaktionær, ikke har haft indflydelse på beslutningen om ophør eller udlodning af udbytte, kan heller ikke medføre, at der foreligger en særlig omstændighed. Det bemærkes her, at det i sagerne er oplyst, at majoritetsaktionærerne i overensstemmelse med gældende udbyttepolitik om løbende at udlodde udbytte, har besluttet at udlodde de frie reserver der er opstået i [virksomhed1] i forbindelse med frasalg af datterselskaberne.

Skattestyrelsen finder på baggrund af ovenstående ikke, at der er belæg for en fortolkning, som kan medføre dispensation fra udgangspunktet om udbyttebeskatning, hvorfor Skattestyrelsen fastholder, at afgørelsen skal stadfæstelse.

Retsmøde

Hvis Skatteankestyrelsen fortsat indstiller, at klager får medhold, ønsker vi retsmøde i sagen.

(...)”

Selskabets repræsentant har ingen bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling.

Indlæg under retsmødet

Selskabets repræsentant fastholdt den nedlagte påstand og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere indlæg.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med de tidligere indlæg, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen vedrører, hvorvidt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan meddeles selskabet dispensation i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, således at udlodning til selskabet fra [virksomhed6] Sarl i 2017 beskattes i henhold til reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

Retsgrundlaget

Alt, hvad der udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Som undtagelse hertil beskattes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori et selskab endeligt opløses, som udgangspunkt efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1.

Told- og skatteforvaltningen kan desuden give tilladelse til, at beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, beskattes efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v., når særlige omstændigheder taler herfor. Denne dispensationsadgang fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Dispensationsadgangen i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a, blev oprindeligt indsat i lov om særlig indkomstskat § 17, stk. 2 (og senere flyttet til stk. 3). Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 17 (lovforslag nr. 7 af 1. marts 1961, som blev vedtaget ved lov nr. 160 af 31. maj 1961, FT 1960-61, Tillæg A, sp. 834):

”(...)

Der er imidlertid også en anden grund til at anvende forskellige regler ved beskatningen af a contoudlodninger og ved beskatningen af udlodninger i anledning af endelig likvidation. Fortjeneste ved udlodninger i det kalenderår, hvori selskabet endelig opløses, vil nemlig i almindelighed for de to tredjedeles vedkommende blive beskattet med særlig indkomstskat, og dette vil i de fleste tilfælde føre til en beskatning, der er lavere end den almindelige indkomstskat.

Hvis man åbnede mulighed for, at alle udlodninger i et likviderende selskab blev beskattet efter reglerne for udlodninger i det kalenderår hvori selskabet endelig opløses, måtte man befrygte, at dette ville kunne give anledning til misbrug. Hvis et selskab trådte i likvidation, ville det ved at trække likvidationen i langdrag og udlodde de løbende indtægter som a conto-udlodninger i anledning af likvidationen opnå, at de udloddede beløb ikke blev beskattet som udbytte med almindelig indkomstskat. I stedet for skulle aktionærerne ganske vist svare særlig indkomstskat, men ikke af hele udlodningen. For det første måtte udlodningen reduceres med en del af aktionærens anskaffelsessum for de pågældende aktier; for det andet ville den fortjeneste, der herefter fremkom, kun være skattepligtig for de to tredjedeles vedkommende, og endvidere skulle det skattepligtige beløb reduceres med 1000 kr.s fradrag, forinden skatten beregnes med 30 pct.

Det er under hensyn til den nævnte risiko for misbrug, at forslagets § 16 A er udformet således, at a-conto udlodninger i et likviderende selskab forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, principielt skal betragtes som udbytte. Dette vil sige, at sådanne udlodninger fuldt ud skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. Når særlige omstændigheder taler derfor, skal finansministeren dog kunne tillade, at udlodninger forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, ikke skal beskattes med almindelig indkomstskat. De pågældende udlodninger skal i så fald beskattes som særlig indkomst, jf. § 17 i lov om særlig indkomstskat m.v., således som denne bestemmelse er foreslået ændret i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring i lov om særlig indkomstskat m.v.

Som bestemmelsen i § 16 A er formuleret, skal udlodninger i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, beskattes fuldt ud hos modtageren med almindelig indkomstskat på samme måde som sædvanligt aktieudbytte. Dette er nødvendigt, hvis man skal hindre, at selskaber år for år ved at kombinere deres udlodninger med nedskrivning af aktiekapitalen omgår reglen om almindelig indkomstbeskatning af aktieudbytte. Hvor det er åbenbart, at en sådan omgåelseshensigt ikke foreligger, vil det efter den foreslåede dispensationsbestemmelse i § 16 A, stk. 2, være muligt at få udlodningen beskattet som en afståelsessum for den aktie- eller andelsret, som den skattepligtige må give afkald på som følge af nedskrivningen.”

Betænkning nr. 856 af 31. juli 1978 indeholder bl.a. en gennemgang af dispensationsbestemmelserne i ligningslovens § 16 A.

Af betænkningens afsnit ”Redegørelse for gældende ret” fremgår bl.a. følgende:

Baggrunden herfor er, at et sådant tab vil kunne fradrages i skattepligtig almindelig indkomst, dersom den skattepligtige ikke i det pågældende indkomstår har anden positiv særlig indkomst, hvorved han vil blive stillet bedre, end hvis likvidationsprovenuet var udloddet påen gang.

Efter praksis vil der ikke blive givet dispensation til aktionærer, der på tidspunktet for a conto udlodningen har ejet aktierne i mindre end 2 år. Dette skyldes, at sådanne aktionærer altid skal svare almindelig indkomstskat af fortjeneste og derfor ikke findes at burde opnå lempelse af denne beskatning på den måde, at a conto-udlodningen tillades beskattet efter de præsumtivt lempeligere regler om særlig indkomstskat.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Der er sket udlodning fra [virksomhed6] Sarl til selskabet i marts 2017. Ifølge det oplyste blev den endelige opløsning af [virksomhed6] Sarl udsat på grund af en garantiforpligtelse og en earn out, der løb til henholdsvis den 1. august 2018 og udgangen af 2018. Det er oplyst, at de midler, der blev a conto - udloddet i 2017, stammede fra salg af anlægsaktiver.

Landsskatteretten lægger ved sagens afgørelse til grund, at aktiviteten i [virksomhed6] Sarl var ophørt på tidspunktet for a conto – udlodningen, og at selskabet som minoritetsaktionær ikke havde indflydelse på beslutningen om salg af datterselskaber og likvidation eller på beslutningen om a conto - udlodning. Under disse omstændigheder lægger Landsskatteretten til grund, at a conto – udlodningen reelt er en likvidationsudlodning.

Der foreligger ikke øvrige omstændigheder, der taler for, at selskabet ikke kan gives dispensation. De forhold, at det på a conto - udlodningstidspunktet i 2017 var forudset, at endelig likvidation skulle afvente garantiforpligtelse og earn out, og at [virksomhed6] Sarl først endeligt ophørte i december 2019, kan således ikke føre til, at der skal meddeles afslag på dispensation.

Selskabet skal derfor meddeles tilladelse til dispensation således, at udlodningen i 2017 kan beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, litra a.

Skattestyrelsens afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.