|
|
Kendelse af 18-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2024
Journalnr. 19-0026533
Indkomståret 2018
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Forhøjelse af gaveafgift ved overdragelse af anparter i [virksomhed1] ApS | 512.749 kr. | 344.000 kr. | Nedsættes til 344.000 kr. |
Faktiske oplysninger
Gaveanmeldelse og Skattestyrelsens afgørelse
I indkomståret 2018 overdrog klagerens far nom. 31.250 kr. B-kapitalandele i selskabet [virksomhed1] ApS (herefter kaldet selskabet). Overdragelsen skete delvist som gave. Den samlede anpartskapital i selskabet udgør nom. 125.000 kr., hvoraf halvdelen er B-anparter.
Ved anmeldelsen af gaven i juni 2018 var værdien af gaven opgjort til 1.968.328 kr., svarende til en værdi af de overdragne anparter på 6.866.482, 50 kr. med fradrag af en gældsforpligtelse på 4.898.154,50 kr. Selve afgiftsgrundlaget var opgjort til 50.000 kr., idet der ved gaveafgiftsberegningen var fratrukket en passivpost på 1.918.328 kr.
Den 3. december 2018 udsendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse i sagen. Skattestyrelsen var for det første af den opfattelse, at overdragelsen af anparterne ikke kunne ske med skattemæssig succession i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34.
For det andet var Skattestyrelsen af den opfattelse, at der ved ansættelsen af anparternes værdi skulle medregnes et perioderesultat for selskabet frem til overdragelsestidspunktet. Det samlede årsresultat for 2018 blev skønnet til ca. 3,5 mio. kr., svarende til 1,5 mio. kr. for perioden 1. januar 2018 og frem til overdragelsestidspunktet den 25. maj 2018. På den baggrund foreslog Skattestyrelsen, at værdien af anparterne skulle opgøres til 3.468.328 kr. og gaveafgiften forhøjes med 512.749 kr. for klageren.
Efter at have modtaget indsigelser fra repræsentanten den 17. december 2018, traf Skattestyrelsen den 21. december 2018 den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen traf samtidig også en afgørelse vedrørende klagerens far, som var gavegiver. Begge afgørelser blev påklaget den 21. marts 2019.
Domstolsprøvelse af afgørelse for gavegiver
Ved stævning af 28. februar 2020 indbragte klagerens far afgørelsen vedrørende ham for domstolene i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.
Skattestyrelsen har oplyst, at følgende fremgår af side 3 i stævningen:
"Ligeledes valgte Skat skønsmæssigt at forhøje den afgiftspligtige værdi af de overdragne kapitalandele med et beløb baseret på den anslåede indtjening i Selskabet i den forløbne del af regnskabsåret. Denne forhøjelse er uretmæssig og i øvrigt baseret på forkerte tal. Disse to sidstnævnte spørgsmål behandles bedst i forbindelse med en hjemvisning og omfattes derfor ikke af denne sag."
Sagen blev henvist til behandling ved Vestre Landsret, der afsagde dom i sagen den 11. oktober 2021. Af Vestre Landsrets dom fremgår bl.a.:
"Påstande
Sagsøgeren ... har nedlagt påstand om, at sagsøgte ... tilpligtes at anerkende, at aktiverne i [virksomhed2] ApS bestående i kapitalandele i solcelleanlæg og vindmøller ikke skal anses som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, og at sagen hjemvises til fornyet behandling.
Skatteministeriet har påstået frifindelse.
...
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, en betingelse for skattemæssig succession ved familieoverdragelse i levende live af aktier, at der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Af bestemmelsens stk. 6 fremgår, at selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter eller aktiver stammer fra eller udgøres af "fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign."
Ved lov nr. 1285 af 20. december 2000 blev anvendelsesområdet for den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 11 (nu § 34) indskrænket. I de almindelige bemærkninger til bestemmelsen (lovforslag nr. 36 af 4. oktober 2000) er det anført bl.a.:
...
Vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, beror herefter på en bedømmelse af, om selskabets aktivitet udgør en reel erhvervsaktivitet, eller om aktiviteten har karakter af passiv kapitalanbringelse. Opregningen af aktivtyper i stk. 6 er ikke udtømmende.
[virksomhed2] ApS - som [virksomhed1] ApS er eneejer af - har via to partnerselskaber investeret i solcelleanlæg og vindmøller. Selskabet deltager ikke aktivt i driften af solcelleanlæg eller vindmøller, men oppebærer alene et afkast af investeringen. Der er således ikke tale om en reel erhvervsaktivitet for selskabet, men derimod en passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6. Det, som [sagsøger] har anført bl.a. om partnerselskabernes skatteretlige stilling, kan ikke føre til en anden vurdering.
Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
..."
Vestre Landsrets dom blev anket til Højesteret, som den 19. januar 2023 afsagde dom i sagen. Af dommen fremgår bl.a.:
"Påstande
Parterne har gentaget deres påstande.
...
Højesterets begrundelse og resultat
[Sagsøger] overdrog ved gavebreve af 25. maj 2018 kapitalandele i [virksomhed1] ApS svarende til 25 % til hver af sine døtre som led i generationsskifte.
[virksomhed1], der blev stiftet den 5. april 2018, ejede 100 % af [virksomhed2] ApS, der bl.a. havde investeret i andele af vindmøller og solcelleanlæg via [virksomhed3] P/S og [virksomhed4] P/S.
Sagen angår, om overdragelsen af kapitalandele i [virksomhed1] kan ske med skattemæssig succession i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34. Spørgsmålet er, om [virksomhed2]s investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Efter aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, er det en betingelse for familieoverdragelse med succession at der er tale om kapitalandele i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk. 6.
Det følger af stk. 6, at selskabets virksomhed må anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende, eller hvis handelsværdien af sådanne ejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver.
Det fremgår af forarbejderne til den tidligere § 11 i aktieavancebeskatningsloven (Folketingstidende 2000-01, tillæg A, lovforslag nr. L 36, s. 940 og 942), at formålet med bestemmelsen er at afskære muligheden for at succedere i levende live i aktier fra såkaldte pengetanke, dvs. selskaber, hvis væsentligste aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom.
Det fremgår også, at successionsreglerne er møntet på reelle erhvervsvirksomheder som en likviditetslettende generationsskifteregel.
Endvidere fremgår det, at det ikke vil være muligt at succedere i kapitalandele i et selskab, hvis virksomhed i væsentligt omfang består af ”udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende", og at denne formulering omfatter alle passive pengeanbringelser så som kontanter, bankindeståender, finansielle kontrakter, obligationer, aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsforeningsbeviser m.v.
Aktieavancebeskatningslovens § 34 fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 683 af 8. juni 2017. Med lovændringen, der ikke ændrede formålet med reglen, ønskede man ved en ændret ordlyd at tydeliggøre, at kriteriet for, om der er tale om pengetankaktiver, er, at der er tale om passiv kapitalanbringelse.
Opregningen i § 34, stk. 6, af, hvilke aktiver der anses for pengetankaktiver, er efter forarbejderne ikke udtømmende, og det fremgår, at aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), således også medregnes ved vurderingen af, om selskabets virksomhed i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse (Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 183, afsnit 3.1.2.2., s. 12).
Højesteret finder, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til aktieavancebeskatningslovens § 34 er holdepunkter for som anført af A at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer eller lignende.
Det må herefter bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse.
[virksomhed1] var på overdragelsestidspunktet den 25. maj 2018 eneejer af [virksomhed2], og kapitalandelene i [virksomhed2] varselskabets eneste aktiv.
Af [virksomhed2]s årsrapport for 2018 fremgår, at selskabets aktiver primært bestod af finansielle anlægsaktiver i form af børsnoterede og unoterede kapitalandele, herunder mindre andele i vind- og solcelleselskaber.
Om de nævnte andele er det i "Pengetanksopgørelse" fra maj 2018 oplyst, at der er tale om investeringer i andele i vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaberne [virksomhed3] (1,42 % ejerskab) og [virksomhed4] (2,25 % ejerskab).
A har - trods opfordring fra Skatteministeriet – ikke fremlagt oplysninger om de konkrete vindmølle- og solcelleprojekter, aktietegningen eller aftalegrundlaget mellem [virksomhed2] og partnerselskaberne.
Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at [virksomhed3] og [virksomhed4] er investeringsselskaber, der via andre [virksomheds]-partnerselskaber investerer i vindmøller og solcelleparker.
Det fremgår af screendump af 7. april 2020 fra hjemmesiden [...com], at [virksomheden] er en langsigtet investeringspartner, der gennem projekter tilbyder investeringsprodukter som et solidt alternativ til volatile aktier og lavt forrentede obligationer.
På den anførte baggrund finder Højesteret, at [virksomhed2]s investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses som passiv kapitalanbringelse i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6.
Højesteret tiltræder herefter, at overdragelsen af kapitalandele i [virksomhed1] ikke kan ske med skattemæssig succession i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34.
Højesteret stadfæster derfor dommen.
..."
Som følge af at klagerens far indbragte afgørelsen vedrørende ham i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, blev klagerens sag i Skatteankestyrelsen berostillet, indtil der forelå en endelig domstolsafgørelse i den indbragte sag.
Sagens behandling efter Højesterets dom af 19. januar 2023 for gavegiver
Efter Højesterets dom rettede klagerens repræsentant den 31. januar 2023 henvendelse til Skattestyrelsen. Af henvendelsen fremgår bl.a., at familien som følge af Højesterets dom vil indbetale den forhøjede gaveafgift, men at der er en fejl i opgørelsen af det forhøjede afgiftsbeløb:
"Skat har truffet afgørelse om, at der skal tillægges et skønnet perioderesultat for selskabet ([virksomhed1] ApS) på i alt 1.500.000 kr. for perioden 1. januar 2018 til 25. maj 2018, hvor [person1] overdrog 2 x 25 % anparter til sine to døtre. I opgørelsen af afgiftsforhøjelsen er der imidlertid tillagt 1.500.000 kr. til værdien af hver gaveoverdragelse på 25 % af selskabskapitalen (svarende til, at selskabet skulle have realiseret et resultat på i alt 6 mio. kr.)."
Skattestyrelsen fremsendte herefter ved brev af 23. februar 2023 repræsentantens henvendelse til Skatteankestyrelsen, idet der bl.a. blev henvist til følgende:
"...
På baggrund af, at sagerne vedrørende gavemodtagerne er udsat i Skatteankestyrelsen med henblik på endelig domstolsafgørelse, sammenholdt med, at Højesteret afsiger dom om, at sagen ikke hjemvises, agter Skattestyrelsen ikke at foretage yderligere på det foreliggende grundlag.
..."
I forlængelse heraf anmodede Skatteankestyrelsen ved brev 1. marts 2023 om en supplerende udtalelse. I den forbindelse anmodede Skatteankestyrelsen også om oplysning om, hvorvidt det af repræsentanten anførte gav anledning til en ændret indstilling i sagen.
Den 14. marts 2023 fremsendte Skattestyrelsen en ny udtalelse, hvor det foreslås, at gaveafgiften af klagerens gave nedsættes.
De talmæssige opgørelser over gaveafgiften i sagen er herefter som følger:
Gaveanmeldelse 13. juni 2018 | Afgørelse af 21. december 2018 | Udtalelse af 14. marts 2023 | |
Nom. 31.250 anparter [virksomhed1] ApS | 6.866.483 kr. | 6.866.483 kr. | 6.866.483 kr. |
Perioderesultat 1.1 - 25.5.2018 skøn | 1.500.000 kr. | 375.000 kr. | |
Gældsbrev | -4.898.155 kr. | -4.898.155 kr. | -4.898.155 kr. |
Sum | 1.968.328 kr. | 3.468.328 kr. | 2.343.328 kr. |
Passivpost | -1.918.328 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Afgiftsgrundlag | 50.000 kr. | 3.468.328 kr. | 2.343.328 kr. |
Gaveafgift 15 pct. | 520.249 kr. | 351.500 kr. | |
Gaveafgift i gaveanmeldelsen | 7.500 kr. | 7.500 kr. | 7.500 kr. |
Forhøjelse af gaveafgift for klager | 512.749 kr. | 344.000 kr. |
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse forhøjet klagerens gaveafgift for gaven med 512.749 kr. Skattestyrelsen har herved for det første fundet, at overdragelsen ikke kunne ske med succession, og for det andet har forhøjet den angivne værdi af anparterne med et forholdsmæssigt resultat for selskabet indtil overdragelsestidspunktet.
Til støtte for afgørelsen har Skattestyrelsen bl.a. henvist til følgende:
"...
Som svar på indsigelserne er det Skattestyrelsens opfattelse, at det er irrelevant at drøfte, at vi ikke er enige i beregningerne, da det stadig er vores opfattelse, at der udelukkende er tale om overdragelse af finansielle aktiver og derfor passiv kapitalanbringelse.
For en god ordens skyld kan det dog oplyses, at de selvangivne værdier på driftsanlæggene i solcelle – og vindmølleanlæggene ikke stemmer overens med de offentliggjorte årsregnskaber i BiQ.
Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der udelukkende er tale om overdragelse af finansielle aktiver og passiv kapitalanbringelse.
Solcelle- og vindmølleanlæg sidestilles med en ejendom eller lignende hvorfor der ikke kan ske skattemæssig succession.
De driftsanlæg der fremgår af den medsendte pengetankopgørelse er solcelle- og vindmølleanlæg der jf. SKM2018.459.SR betragtes som finansielle anlæg der kan sidestilles med en ejendom.
Efter Den Juridiske Vejledning C.B.2.13.1 ”Familieoverdragelse med succession” er det en betingelse for, at kunne overdrage med skattemæssige succession, at der ikke er tale om passiv kapitalanbringelse. Det fremføres blandt andet i Den Juridiske Vejledning, at:
” Det er ikke muligt at overdrage aktier i et selskab med succession, hvis selskabets virksomhed i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse. Se ABL § 34, stk. 1,nr.3.”
”Et selskab bliver i praksis omtalt som en pengetank, når aktiviteten i selskabet i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, dvs. fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., medmindre de pågældende aktiver indgår i virksomhedens aktive del. Opregningen i bestemmelsen af hvilket aktiver, der anses for pengetankaktiver, er ikke udtømmende. Aktiver, der må sidestilles med de udtrykkeligt nævnte aktiver (fast ejendom, kontanter og værdipapirer), medregnes således ved vurderingen af, om virksomheden i overvejende grad består i passiv kapitalanbringelse.”
Bedømmelsen af, hvornår et selskab i overvejende grad driver virksomhed med passiv kapitalanbringelse er objektiveret og fremgår aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6.
I øvrigt er Skattestyrelsen ikke enig i den vedlagte beregning af pengetanksopgørelse på værdierne. Værdierne på driftsanlæggene i solcelle – og vindmølleanlæggene er efter Skattestyrelsens opfattelse angivet for højt, hvilket betyder, at finansielle aktiver efter korrektion overstiger 50 %.
Ligeledes kan der efter Skattestyrelsens opfattelse næppe være tale om aktiv virksomhed at investere henholdsvis 1,42 % og 2,25 % i P/S selskaber med begrænset ansvar i solcelle – og vindmølleanlæg beliggende i Midt- og Sydeuropa. Dette følger eksempelvis af t ejerandel på under 25 % anses som passiv kapitalanbringelse jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 6, 3. punktum.
Efter praksis skal det være værdien på overdragelsestidspunktet der anvendes, derfor skal perioderesultatet fra balancetidspunktet medregnes, hvorfor der skal medregnes andel af selskabet resultat for perioden 1.1.2018 – 25.5.2018, vi skønner at et årsresultat på ca. 3,5 mio. kr. hvilket betyder at der forholdsmæssigt skal indgå 1,5 mio. kr. pr. overdragelsestidspunktet.
Forhøjelsen er beregnet således:
Forslag | |||
Værdipapirer – [virksomhed1] ApS, nom. | 31.250 | 6.866.483 | |
Perioderesultat 1.1 – 25.5.2018 skøn | 1.500.000 | ||
Gældsbrev | -4.898.155 | ||
3.468.328 | |||
Passivpost | 0 | ||
Afgiftsgrundlag | 3.468.328 | ||
Gaveafgift | 15 % | 520.249 | |
Gaveafgift i gaveanmeldelsen | 7.500 | ||
Forhøjelse gaveafgift for hver modtager | 512.749 |
”
Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 14. marts 2023
Efter Højesterets afsigelse af dom af 19. januar 2023 vedrørende gavegiver har Skattestyrelsen bl.a. udtalt følgende i supplerende udtalelse af 14. marts 2023:
"...
Principielt ses 2 problemstillinger i sagen:
| 1) | Spørgsmålet om muligheden for succession i gavegivers skattemæssige stilling |
| 2) | Spørgsmålet om den skønsmæssige ansættelse af værdien i indkomståret 2018 |
Ad 1)
Højesteret har afsagt dom om, at overdragelse af kapitalandele i sagen ikke kan ske med skattemæssig succession i medfør af aktieavancebeskatningsloven. Denne vurdering må således også lægges til grund for behandlingen af sagerne vedrørende gavemodtagerne. Det bemærkes i tilknytning hertil, at Højesteret har frifundet Skatteministeriet for påstanden om hjemvisning af sagen.
Ad 2)
I forhold til den skønsmæssige ansættelse af selskabets overskud i 2018, fremsendte Skattestyrelsen et forslag til ændring af gaveafgiften d. 3. december 2018. Her havde parterne mulighed for at fremkomme med deres eget bedste skøn over selskabets indtjening i den omhandlede periode. På dette tidspunkt nærmede man sig regnskabsafslutning, og det kunne forventes, at selskabet havde adgang til de relevante oplysninger. Selskabet fremkom imidlertid ikke med sit eget skøn over indtjeningen. Parterne har dermed afstået fra at bidrage med information om den faktiske indtjening, inder der blev truffet afgørelse i sagen.
I gavegivers sag der blev indbragt for domstolene, og hvor Højesteret d. 19. januar 2023 afsagde dom, fremgår følgende af stævningens s. 3:
”Ligeledes valgte Skat skønsmæssigt at forhøje den afgiftspligtige værdi af de overdragne kapitalandele med et beløb baseret på den anslåede indtjening i Selskabet i den forløbne del af regnskabsåret. Denne forhøjelse er uretmæssig og i øvrigt baseret på forkerte tal. Disse to sidstnævnte spørgsmål behandles bedst i forbindelse med en hjemvisning og omfattes derfor ikke af denne sag.”
Det bemærkes, at Skatteministeriet af Højesteret blev frifundet for påstanden om hjemvisning. I det lys sættes selvsagt nogle begrænsninger i relation til omfanget af en genbehandling af sagen, jf. også ovenfor under pkt. 1.
Foranlediget af henvendelsen fra Skatteankestyrelsen, har Skattestyrelsen gennemgået sagen igen, og vil på den baggrund ikke modsætte sig, at Skatteankestyrelsen træffer afgørelse om, at genberegne de poster som er udtryk for, at er overdrages i alt 50 % og ikke 100 % af selskabets kapitalandele.
Beregningen ud fra det skønnede overskud bør derfor se således ud:
Skønnet over overskuddet for perioden 1. januar til 25. maj 2018 kan herefter beregnes til:
Skønnet resultat for perioden 1. januar 2018 til 25. maj 2018: 1.500.000 kr.
Skønnet resultat for gave nom. 31.250 kr. (25 % af selskabskapitalen): 375.000 kr.
Skattestyrelsen finder, at gaveafgift af gave til den enkelte modtager kunne opgøres til:
Forslag | |||
Værdipapirer – [virksomhed1] ApS, nom. | 31.250 | 6.866.483 | |
Perioderesultat 1.1 – 25.5.2018 skøn | 375.000 | ||
Gældsbrev | -4.898.155 | ||
2.343.328 | |||
Passivpost | 0 | ||
Afgiftsgrundlag | 2.343.328 | ||
Gaveafgift | 15 % | 351.500 | |
Gaveafgift i gaveanmeldelsen | 7.500 | ||
Forhøjelse gaveafgift for hver modtager | 344.000 |
Det bemærkes, at der jf. boafgiftsloven § 27, stk. 1 at der er tale om værdierne fastsattes til værdierne på modtagelsestidspunktet. Og dermed også de værdier, som kunne lægges til grund på afgørelsestidspunktet, og med den viden Skattemyndighederne havde på daværende tidspunkt.
..."
Klagerens opfattelse
Under klagesagsbehandlingen har klagerens repræsentant efter afsigelsen af Højesterets dom af 19. januar 2023 vedrørende gavegiver nedlagt påstand om, at den påklagede forhøjelse på 512.749 kr. nedsættes til 344.000 kr. Til støtte herfor er bl.a. henvist til følgende:
"...
Der er således enighed om, (i) at der ikke er grundlag for fradrag af passivposter i gaveværdierne, og (ii) at der til den beregnede handelsværdi af selskabet, som [person2] og [person3] modtog anparter i, skal tillægges et perioderesultat på i alt 1.500.000 kr.
På det grundlag er der ligeledes enighed om, at den oprindelige opgørelse af gaveafgiftsforhøjelserne på 2 x 512.749 kr. ifølge Skats afgørelser er forkert, og at den korrekte opgørelse er følgende (kopieret fra Skats udtalelser i sagerne af 14. marts 2023:
Forslag | |||
Værdipapirer - [virksomhed1] ApS, nom. | 31.250 | 6.866.483 | |
Perioderesultat 1.1 - 25.5.2018 skøn | 375.000 | ||
Gældsbrev | - 4.898.155 | ||
2.343.328 | |||
Passivpost | 0 | ||
Afgiftsgrundlag | 2.343.328 | ||
Gaveafgift | 15 % | 351.500 | |
Gaveafgift i gaveanmeldelsen | 7.500 | ||
Forhøjelse gaveafgift for hver modtager | 344.000 |
..."
Landsskatterettens afgørelse
Efter Højesterets dom af 19. januar 2023 angår sagen for Landsskatteretten spørgsmålet om, hvorvidt perioderesultatet for selskabet for perioden fra den 1. januar til den 25. maj 2018 skal opgøres til 1.500.000 kr. eller 375.000 kr. ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for den modtagne gave i form af 31.250 kr. B-anparter i selskabet.
Det fremgår, at Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse ved opgørelsen af det perioderesultat, der kan henføres til de overdragne anparter, har medregnet en værdi på 1.500.000 kr., der svarer til hele anpartskapitalen på nom. 125.000 kr., og ikke alene en værdi på 375.000 kr., der svarer til de overdragne anparter på nom. 31.250 kr.
Ved såvel Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2021 som ved Højesterets dom af 19. januar 2023, der begge vedrører klagerens far, blev Skatteministeriet frifundet med den begrundelse, at kapitalandele i selskabet er passiv kapitalanbringelse omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 6, med den konsekvens, at overdragelsen af kapitalandele i selskabet ikke kan ske med skattemæssig succession i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 34. Hverken landsretten eller Højesteret har i dommene taget stilling til spørgsmålet om opgørelsen af afgiftsgrundlaget.
På den baggrund nedsættes den påklagede afgørelse fra 512.749 kr. til 344.000 kr. i overensstemmelse med repræsentantens påstand og Skattestyrelsens udtalelse af 14. marts 2023.