Kendelse af 22-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2024

Journalnr. 19-0036086

Korrigeret afgørelse

til afløsning af 22. marts 2024.

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016
Personlig indkomst
Skattepligtig rejse- og kørselsgodtgørelse	86.439 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Beskatning af telefon til rådighed	2.700 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Aktieindkomst
Udlodning af omsætning (pkt. 3)	250.000 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Udlodning af lokaleudgifter (pkt. 5)	43.032 kr.	800 kr.	Stadfæstelse
Udlodning af telefonudgifter (pkt. 6)	20.777 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Udlodning af private udgifter (pkt. 7)	52.781 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Udlodning af biludgifter (pkt. 8)	10.301 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Udlodning af rejseudgifter (pkt. 9)	114.172 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Lån via mellemregning (pkt. 10)	43.106 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Udbytte fra [virksomhed1] ApS, lønandel (pkt. 11)	322.568 kr.	0 kr.	Stadfæstelse

Generelle oplysninger

Klageren ejer via holdingselskabet [virksomhed2] ApS anparterne i [virksomhed3] ApS.

[virksomhed3] ApS beskæftiger sig ifølge ledelsesberetningen i regnskabet med køb og salg af industrimaskiner, herunder udførelse af service på disse.

Det fremgår af ledelsesberetningen blandt andet, at selskabet sidste år (2015) har solgt dets hovedaktivitet, hvorefter den resterende aktivitet i selskabet er beskeden.

Selskabet solgte i en periode fra 2012 til 2015 dets aktivitet, herunder tidligere navn ”[virksomhed4]” til en tidligere ekstern samarbejdspartner via en virksomhedsoverdragelse. Klageren har efter det oplyste i den samme periode haft et samarbejde med denne tidligere samarbejdspartner omkring servicering, indkøb, salg og installation af maskinerne.

Samarbejdspartneren indgav i 2017/2018 konkursbegæring, hvorfor aktiviteten og serviceringen af nogle af selskabets tidligere kunder nu igen udføres af selskabet.

Selskabet er ejet 100 % af [virksomhed2] ApS, som samtidig fungerer som administrationsselskab i sambeskatningen, der også omfatter selskabet [virksomhed5] ApS (udtrådt pr. 9. december 2016).

[virksomhed2] ApS er ejet af klageren (hovedanpartshaveren/kapitalejeren), der også fungerer som direktør i [virksomhed3] ApS.

Klageren har til Skattestyrelsen telefonisk forklaret, at han har haft vandskade hjemme og har været genhuset. Der er fremlagt dokumentation for vandskaden i form af en omfangsvurdering fra Skadeservice af 20. oktober 2017. Selskabets revisor har i et brev af den 16. april 2018 bekræftet dette, ligesom han har oplyst til Skattestyrelsen, at de af Skattestyrelsen efterspurgte bilag ikke kan fremskaffes. Det fremgår blandt andet af konklusionen fra [virksomhed6], at noget løsøre desværre er gået tabt undervejs, da det var nødvendigt at prioritere.

Selskabet har til Skattestyrelsen afleveret følgende regnskabsmateriale:

Årsrapport,

Specifikationer til årsrapport,

Råbalance og kontokort

Skattestyrelsen har desuden modtaget kopi af en lejekontrakt vedrørende lejemålet [adresse1], [by1].

Faktiske oplysninger

1. Modtagne skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser fra [virksomhed3] ApS

Fra [virksomhed3] ApS har klageren modtaget skattefri kørselsgodtgørelse med 63.360 kr. og skattefri rejsegodtgørelse med 23.079 kr.

Klageren har i 2016 desuden modtaget løn fra selskabet med i alt 154.864 kr.

Selskabet er ikke til Skattestyrelsen fremkommet med dokumentation for grundlaget for udbetalingen af de skattefri godtgørelser, og det er dermed ikke over for Skattestyrelsen dokumenteret, at godtgørelserne er udbetalt efter reglerne for skattefri udbetaling.

2. Fri telefon

Selskabet [virksomhed3] ApS har stillet telefon til rådighed for klageren, og Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig heraf med 2.700 kr.

3. Udlodning af selskabets yderligere omsætning

Skattestyrelsen har foretaget en regulering af omsætningen i selskabet [virksomhed3] ApS.

Selskabet har i 2016 selvangivet en omsætning på 1.485.338 kr. og et vareforbrug på 1.011.213 kr.

Der kan herefter beregnes en bruttoavance i selskabet på knap 32 % for 2016.

Ved gennemgang af regnskaberne for perioden 2014 – 2017 har Skattestyrelsen opgjort bruttoavancerne for disse år til:

2014 2015 2016 2017

Omsætning 624.139 1.362.162 1.485.338 1.404.444

Vareforbrug 70.039 762.427 1.011.213 448.089

Bruttoavance i kr. 554.100 599.735 474.125 956.355

Bruttoavance i % 88,78 44,03 31,92 68,09

Den gennemsnitlige bruttoavance for perioden udgør herefter ca. 58 %.

Selskabets omsætning og bruttoavance for 2016 udgør efter en korrektion vedrørende tilbageført revisorregulering på 176.504 kr. i alt:

Omsætning, 1.485.338 kr. + 176.504 kr. 1.661.842

Vareforbrug -1.011.213

Bruttoavance i kr. 650.629

Bruttoavance i % 39,15

Reguleringen medfører, at den gennemsnitlige bruttoavance for årene 2014-2017 udgør ca. 60 % i stedet for de først beregnede ca. 58 %.

Skattestyrelsen har anført, at selskabets bruttoavance som minimum skal udgøre 45 %, og Skattestyrelsen har forhøjet selskabets omsætning skønsmæssigt med 200.000 kr., således at den beregnede bruttoavance udgør 45,68 %.

5. Udlodning vedrørende selskabets lokaleudgifter

Selskabet [virksomhed3] ApS har afholdt udgifter til lokaler med i alt 34.426 kr. og købsmoms med 8.606 kr.

Udgifterne fordeler sig således:

Konto 3440 – Husleje – [adresse1], [by1] 30.000 kr.

Konto 5060 – Renovation til [by2] kommune if. kontospecifikationen 800 kr.

Konto 5170 – Div. lokaleomk. [virksomhed7] if. kontospecifikationen 3.626 kr.

I alt 34.426 kr.

Købsmoms på huslejen er fratrukket med 7.500 kr.

Købsmoms på renovation og [virksomhed7] er fratrukket med 1.106 kr.

Huslejen er ultimo 2016 passiveret med 37.500 kr.

Skattestyrelsen har ved behandlingen af selskabets skatte- og afgiftsfastsættelse modtaget en lejekontrakt, hvoraf fremgår, at selskabet lejer et 25m² lagerlokale til opbevaring af værktøj, maskindele, reservedele og maskiner på [adresse1], [by1].

Lokalet udlejes af [virksomhed8] A/S, [adresse2] i [by2], som ikke ejer ejendommen på [adresse1].

Som lejer er anført selskabet [virksomhed3] ApS, [adresse3] i [by3]. Denne adresse har [virksomhed3] ApS været registreret med i perioden 23/2 2012 til 14/5 2013.

[virksomhed3] ApS’s adresse er dermed forkert anført på lejekontrakten, idet selskabet pr. 1/10 2015, hvor selskabet, som lejer, har underskrevet kontrakten, har adresse på [adresse2].

Selskabet har haft adresse på [adresse2] i [by2] i perioden 14/5 2013 til 11/7 2018.

Pr. 1/10 2015 er udlejer og lejer (selskabet) således officielt registreret med den samme adresse, men dette fremgår ikke af lejekontrakten.

Vedrørende selve lejen fremgår det af kontrakten, at der betales 30.000 kr. i leje årligt, og at lejen reguleres efter aftale.

Det fremgår ligeledes, at lejeperioden påbegyndes pr. 1. oktober 2015 og at de første 3 måneder er uden beregning.

Det er ikke oplyst i kontrakten, hvorledes lejen skal betales, dvs. om lejen betales månedligt, kvartalsvis eller andet. Men det fremgår af selskabets regnskab, at der ikke er sket betaling for 2016, idet husleje ultimo 2016 er passiveret med 37.500 kr. inkl. moms.

Der er ligeledes ikke i lejekontrakten anført noget om, hvorvidt lejen er momsbelagt.

Endelig er lejekontrakten ikke underskrevet af udlejer.

I et brev fra selskabets revisor af 27. september 2018 vedrørende selskabet har revisoren oplyst følgende:

”Jf. ovenstående har selskabet igennem hele perioden efter det løbende salg af aktiviteten forestået assistance overfor tidligere kunder og den overtagne samarbejdspartner, ligesom selskabet selv har været i besiddelse af tunge maskiner, hvorfor det lejede har været anvendt til opbevaring af disse”.

Under klagesagens behandling har repræsentanten indsendt en erklæring, som er underskrevet af udlejers søn, da udlejer er afgået ved døden. Sønnen bekræfter, at selskabet har haft maskiner stående på farens lager beliggende [adresse1] i [by1] frem til 2018. De økonomiske forhold er sønnen ikke bekendt med.

6. Udlodning vedrørende selskabets telefonudgifter

Selskabet har afholdt udgifter til telefon, ADSL m.v. med i alt 33.232 kr.

Telefonudgifterne er opgjort således:

Råbalance = konto 7240 – Telefon og fax / kontokort = konto 7320 – køb af software 799 kr.

Råbalance = konto 3621 – Internet / kontokort = konto 7300 – internet og webhotel 588 kr.

Råbalance = konto 3622 – Mobiltelefon / kontokort = 7240 Telefoni 31.845 kr.

I alt 33.232 kr.

Købsmoms er fratrukket med 25 % af 33.232 kr., i alt 8.308 kr.

Skattestyrelsen har anset 50 % af udgifterne for at være private.

7. Udlodning vedr. selskabets udgifter ”Til viderefakturering u/ moms”

På selskabet [virksomhed3] ApS’s råbalance er der fratrukket 52.782 kr. under konto 2800 ”Fremmed arbejde”. Af selskabets kontokort fremgår, at kontoen har nummer 2801 og er benævnt ”Til viderefakturering u/moms”.

Klageren blev tilbage i indkomståret 2014 ved Skattestyrelsens gennemgang beskattet af alle de udgifter, der var bogført på en tilsvarende konto i 2014 – dengang benævnt ”Køb af diverse til viderefakturering”. For indkomståret 2016 er der ikke fremlagt dokumentation for posteringerne på kontoen.

Klageren blev i indkomståret 2014 beskattet, fordi det blev konstateret, at alle udgifterne var private udgifter, som selskabet havde betalt for klageren.

I 2016 er der i selskabet på konto 2801 ”Til viderefakturering u/moms” bogført følgende poster:

Dato	Bilag	Beskrivelse	Beløb
14-03-2016	1600461	[virksomhed9]	505,50
26-04-2016	1600801	Varekøb	2.522,00
15-07-2016	13	[virksomhed10]/viderefakt.	27.024,00
10-11-2016	29	[virksomhed11]	14.655,00
01-12-2016	160232	[virksomhed10] / [virksomhed12]	8.075,00
I alt			52.781,50

Udgifterne er bogført inkl. moms således, at der ikke er taget fradrag for købsmoms ved opgørelse af momstilsvaret.

Skattestyrelsen har ikke anset beløbet for fradragsberettiget, og har anset det for udloddet til klageren.

9. Rejseudgifter

Selskabet [virksomhed3] ApS har på konto 4090 afholdt udgifter til rejser med i alt 228.344 kr.

I forhold til selskabets selvangivne bruttoavance på 474.125 kr., udgør rejseudgifterne ca. 48 % af bruttoavancen.

Det fremgår af kontokortene i selskabet, at mange af posteringerne for de afholdte udgifter er benævnt med teksten ”[betalingskort1]” eller [betalingskort2]”.

Udgifterne er ikke specificeret på kontokortet og heller ikke samlet i udgifter vedrørende de enkelte rejser.

Selskabet har ikke fremlagt de bilag, der ligger til grund for bogføringen. Skattestyrelsen har ikke anset 50 % af de samlede udgifter på 228.344 kr. fradragsberettigede, og har på den baggrund anset et beløb på 114.172 kr. for udloddet til klageren.

10. Hævninger / lån hos [virksomhed3] ApS

Det fremgår af kontokort i selskabet [virksomhed3] ApS på konto 62020 ”Mellemregning [person1]”, at selskabet pr. 1. januar 2016 havde et tilgodehavende hos klageren på 22.373 kr.

I perioden frem til 22. januar 2016 har klageren foretaget yderligere 5 hævninger i selskabet og skyldte herefter selskabet i alt 65.480 kr.

Hævningerne er i selskabet bogført således:

Dato Bilag Beskrivelse Beløb Saldo

01-01 - Primo beholdning 22.373,00

04-01 30 [virksomhed13] 1.916,29 24.289,29

15-01 16015 Privat 9.142,00 33.431,29

15-01 16016 Privat 19.250,00 52.681,29

18-01 6 Privat hævet 10.473,25 63.154,54

22-01 160022 [...] 2.325,00 65.479,54

I alt 43.106,54

Klageren har efterfølgende udlignet sin gæld til selskabet med ekstraordinært udbytte på 99.800 kr. fra [virksomhed1] ApS, som er omposteret via selskabets mellemregning med [virksomhed1] ApS.

Det beløb der er bogført på klagerens mellemregning, er det udloddede bruttobeløb. Udbyttet er efter det oplyste udbetalt uden tilbageholdelse af udbytteskat.

Ultimo 2016 skyldte selskabet if. kontokortene 97.716 kr. til klageren.

Det fremgår af selskabets råbalance, at selskabets gæld til klageren pr. 31. december 2016 (før revisor-posteringer) udgjorde 75.342 kr.

Ifølge regnskabet for 2016 havde selskabet intet mellemværende med klageren pr. 31. december 2015.

Forskellen mellem selskabets gæld til klageren ifølge råbalancen på 75.342 kr. og den gæld, der fremgår af kontokortet på 97.715 kr. udgør 22.373 kr.

Da dette beløb er identisk med saldoen primo, er selskabets gæld umiddelbart reduceret med primosaldoen (97.715 kr. – 22.373 kr. = 75.342 kr.) på kontokortet for at bringe posten i overensstemmelse med regnskabet for 2015.

Da saldoen primo på kontokortet står i debet burde selskabets gæld til kapitalejeren ultimo 2016 (før revisorposteringer) i stedet have været opgjort til 120.088 kr. (97.715 kr. + 22.373 kr.) svarende til den gæld, der ville have fremgået af kontokortet, såfremt saldoen primo havde været 0 kr. som i regnskabet ultimo 2015.

Skattestyrelsen har anset hævningerne på i alt 43.106 kr. for skattepligtig udlodning for klageren.

Under klagesagens behandling har selskabets repræsentant fremsendt kvittering for indberetning af udbytteoplysninger til Skattestyrelsen. Det fremgår heraf, at [virksomhed1] ApS den 8. januar 2016 har vedtaget udbytteudlodning til kapitalejeren med 99.800 kr. før indeholdelse af skat.

11. Lønandel betalt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed3] ApS

I forbindelse med behandlingen af selskabet [virksomhed3] ApS, har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet [virksomhed1] ApS for 2016 til [virksomhed3] ApS har betalt en andel af løn med i alt 400.000 kr.

Selskabet [virksomhed3] ApS har i 2016 udbetalt løn til klageren med 154.864 kr.

For det tidligere indkomstår 2014 blev det konstateret, at selskabet [virksomhed1] ApS til selskabet [virksomhed3] ApS betalte en andel af løn, der svarede til halvdelen af den løn, som [virksomhed3] ApS udbetalte til klageren.

Det beløb som [virksomhed1] ApS betalte til [virksomhed3] ApS i 2014 udgjorde 114.420 kr.

Ved gennemgang af de officielle regnskaber 2015 for såvel [virksomhed1] ApS som for [virksomhed3] ApS ser det ifølge Skattestyrelsen ud til, at [virksomhed1] ApS for dette år ligeledes har betalt en andel af løn til [virksomhed3] ApS svarende til 50 % af den løn, som [virksomhed3] ApS har udbetalt til klageren.

Det beløb som [virksomhed1] ApS har betalt til [virksomhed3] ApS udgør herefter 105.310 kr.

For såvel 2014 som for 2016 er [virksomhed1] ApS’s betaling af lønandel sket via selskabets mellemregning med [virksomhed3] ApS.

Der er ikke sket løbende afregning i takt med [virksomhed3] ApS’ lønudbetaling til klageren.

Lønandelen er i begge disse indkomstår betalt / omposteret ved en efterpostering foretaget af revisoren i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet, dvs. efter indkomstårenes udløb.

Skattestyrelsen har indkaldt materiale til sagen henholdsvis den 2. februar 2018, 14. marts 2018 og 16. august 2018. Der er udsendt forslag til afgørelse den 29. november 2018 og afgørelsen er dateret den 29. januar 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomståret 2016 med i alt 89.139 kr. og forhøjet aktieindkomsten med i alt 890.973 kr.

Som begrundelse for ændringerne har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:

Pkt. 1, Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

”...

Når en arbejdsgiver udbetaler skattefri godtgørelser til en ansat, er det arbejdsgiverens pligt at kontrollere, at alle betingelser, for at udbetalingen kan ske skattefrit, er opfyldt.

Vedrørende rejsegodtgørelser skal arbejdsgiveren føre kontrol med:

•	rejsens erhvervsmæssige formål,
•	rejsens start- og sluttidspunkt, antallet af erhvervsmæssige rejsedage,
•	rejsens mål og eventuelle delmål og
•	beregningen af rejsegodtgørelsen - herunder de anvendte satser.

Hvis ikke arbejdsgiveren foretager den fornødne kontrol, er godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst i form af løn.

Vedrørende befordringsgodtgørelse skal arbejdsgiveren føre kontrol med antallet af kørte kilometer i den ansattes egen bil.

Til grund for kontrollen heraf skal ligge bilag, som indeholder følgende oplysninger:

•	Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
•	Kørslens erhvervsmæssige formål.
•	Dato for kørslen.
•	Kørslens mål med eventuelle delmål.
•	Angivelse af antal kørte kilometer.
•	De anvendte satser.
•	Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Den udbetalte godtgørelse skal beskattes, hvis betingelserne for skattefri udbetaling ikke er opfyldt.

Dit selskab har ikke dokumenteret, at skattefri rejsegodtgørelser på 23.079 kr. og skattefri kørselsgodtgørelse på 63.360 kr. er udbetalt efter reglerne i henholdsvis Ligningslovens § 9A og Ligningslovens § 9B, herunder har selskabet ikke dokumenteret, at der er ført kontrol med, at godtgørelserne er korrekt optalt og beregnet.

På den baggrund kan dit selskab ikke udbetale godtgørelserne skattefrit til den dig.

Udbetalingerne anses i stedet for yderligere løn til dig, som du er skattepligtig af.

Din personlige indkomst forhøjes herefter med 86.439 kr.

...”

Pkt. 2, Fri telefon

”...

Da din revisor vedrørende dit selskab [virksomhed3] ApS har anført, at du mangler at blive beskattet af værdi af fri telefon, antager vi, at det er udtryk for at revisor er enig i denne regulering af din indkomst med værdi af fri telefon.

Den foreslåede regulering er herefter gennemført som foreslået

Din personlige indkomst er forhøjet med 2.700 kr.

...”

Pkt. 3, Yderligere omsætning i selskab

”...

Skattestyrelsen har foreslået en regulering af omsætningen i dit selskab [virksomhed3] ApS, jf. vores brev til selskabet.

Da beløbet ikke er indgået i selskabet, anses beløbet for tilgået dig som kapitalejer i selskabet og dermed anses beløbet for udlodning til dig.

Det fremgår af Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2, at:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1”.

Du er herefter skattepligtig af det udloddede beløb, som inkl. moms udgør 250.000 kr.

Din aktieindkomst forhøjes herefter med 250.000 kr.

...”

Pkt. 5, Selskabets lokaleudgifter

”...

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at det ikke med den fremlagte lejekontrakt er dokumenteret, at der er indgået en bindende aftale om leje af lokaler, alene fordi kontrakten ikke er underskrevet.

At kontrakten derudover lider af diverse andre mangler understøtter – sammen med at der rent faktisk ikke ved udgangen af året konkret er sket betaling af leje – at den fremlagte kontrakt ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der ligger en lejeaftale, der forpligter selskabet.

På trods af fornyet opfordring til at indsende dokumentationen for de forhold, som dit selskab og din revisor mener skal bedømmes anderledes end beskrevet i Skattestyrelsens forslag fra 29. november 2018, har vi intet modtaget.

Der er ikke anmodet om yderligere frist til at indsende materialet.

Herefter er reguleringen gennemført som foreslået.

Din aktieindkomst er forhøjet med i alt 43.032 kr.

...”

Pkt. 6, Selskabets telefonudgifter

”...

Dit selskab har ikke efterkommet Skattestyrelsens anmodning om at indsende dokumentation for, at der er tale om telefonudgifter, der vedrører dit selskabs drift.

Skattestyrelsen har derfor skønsmæssigt anset 50 % af selskabets telefonudgifter inkl. moms for at være dine private udgifter til husstandens øvrige telefoner og TV-pakke.

Telefon, som dit selskab har stillet til rådighed for dig, er ikke inkluderet i denne private andel vedrørende andre i husstanden.

Ved skønnet er der taget udgangspunkt i

•	Dit selskabs forholdsvis beskedne aktivitet, hvor der i indkomståret 2016 alene er udskrevet 23 stk. salgsfakturaer.
•	At dit selskabet i 2014 havde betalt din private TV-pakke.

Dit selskabs betaling af dine private telefonudgifter m.v. anses for udlodning, som du er skattepligtig af.

Din aktieindkomst forhøjes herefter med 20.777 kr.

...”

Pkt. 7, Selskabets udgifter ”Til viderefakturering u/moms”

”...

De udgifter, som dit selskab har afholdt og bogført på denne konto, er anset for udgifter alene afholdt i din private interesse i din egenskab af ejer af selskabet.

Udgifterne på denne konto er anset for dine private udgifter, idet

•	dit selskab ikke har fremlagt grundbilagene,
•	det ikke kan konstateres, at udgifterne rent faktisk er blevet viderefaktureret, da der ikke findes poster på indtægtskontiene, som kan afstemmes med de udgifter, der er bogført på denne konto,
•	alle udgifter på en tilsvarende konto i 2014 var dine private udgifter.

Selskabets betaling af dine private udgifter er udlodning til dig, som du er skattepligtig af.

Din aktieindkomst forhøjes herefter med 52.781 kr.

...”

Pkt. 9, Rejseudgifter

”...

Da dit selskabet ikke har dokumenteret, at selskabets udgifter til rejser vedrører selskabets drift, er skønsmæssigt 50 % af dit selskabs udgifter anset for alene at være afholdt i din private interesse.

De udgifter, der er anset for dine private udgifter, udgør 50 % af 228.344 kr. = 114.172 kr.

Ved skønnet er der lagt vægt på følgende:

•	At dit selskab ikke har fremlagt grundbilagene
•	At udgifterne synes at være bogført ud fra en betalingsoversigt og ikke ud fra egentlige grundbilag
•	At dit selskab hovedsagelig synes at have beskæftiget sig med servicering i indkomståret, idet der, if. kontokortene for omsætningen, alene synes at være solgt 5-6 større eller mindre maskiner.
•	Dit selskab ses ikke at have solgt varer eller ydelser til udlandet.
•	At dit selskabs rejseudgifter synes meget store i forhold til dit selskabets bruttoavance, da udgiften udgør ca. 48 % af den selvangivne bruttoavance.
•	At dit selskabs rejseudgifter i 2014 har været reduceret med privat andel, hvilket ikke ses at være tilfældet i år.
•	At alle rejseudgifter i 2014 blev omposteret enten til dig privat, til [virksomhed2] ApS eller til [virksomhed1] ApS.

Din aktieindkomst forhøjes herefter med 114.172 kr.

9.5. Skattestyrelsens bemærkninger og afgørelse

Det bestrides fra din revisor, at dit selskab ikke har fradrag for rejseomkostninger, idet disse er afholdt for at sikre og vedligeholde dit selskabs indkomst.

Det anføres ligeledes af revisor, at dit selskabs aktivitet i en periode har været under afvikling, men i forbindelse med købers misligholdelse af overtagelsen, har du, i din egenskab af selskabets ledelse, måtte opstarte en kraftigere rejseaktivitet for at genetablere kunder og samarbejdspartnere.

Det er tidligere oplyst, at dit selskab i perioden fra 2012 til 2015 solgte dets aktivitet til en tidligere ekstern samarbejdspartner.

I forbindelse med misligholdelsen af overdragelsen skulle det have været nødvendigt med forøget rejseaktivitet i 2016. Det bemærkes, at det er oplyst, at køber er under konkurs i 2018.

I 2014 havde dit selskab alene en omsætning på ca. 624.000 kr. Dette år afholdte dit selskab ca. 322.000 kr. i rejseomkostninger svarende til mere end 50 % af dit selskabs omsætning på et tidspunkt, hvor overdragelsen stadig var i gang.

I forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet blev alle rejseomkostninger i 2014 omposteret til henholdsvis dig privat, til [virksomhed2] ApS og til [virksomhed1] ApS.

Der synes altså ikke i 2016 at være tale om en forøget rejseaktivitet i dit selskab i forhold til indkomståret 2014, på trods af, at omsætningen i 2016 er mere end det dobbelte af omsætningen i 2014.

På trods af fornyet opfordring hertil, er dokumentation for fradraget ikke indsendt til Skattestyrelsen og der er ikke anmodet om yderligere frist til at indsende materialet.

Herefter er reguleringen gennemført som foreslået.

Din aktieindkomst er forhøjet med 114.172 kr.

...”

Pkt. 10. Hævninger/lån hos [virksomhed3] ApS

”...

Når et selskab direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, som selskabet har en særlig tilknytning til, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt.

At et aktionærlån skattemæssigt behandles efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt betyder, at et lån omfattet af Ligningslovens § 16 E ikke er et lån skattemæssigt. Lånet skal i stedet behandles som en overførsel af værdier fra selskabet til personen. I praksis betyder det, at lånet beskattes som løn eller udbytte.

Hvis hovedaktionæren ikke har et tilgodehavende hos selskabet, men i stedet ønsker, at hans private hævninger i selskabet skal afregnes via selskabets mellemregning med et andet selskab, hvor hovedaktionæren har et tilgodehavende, er hovedaktionærens hævninger i selskabet, som han ikke har et tilgodehavende hos, omfattet af ligningslovens § 16 E.

Hvis et driftsselskab lægger ud for en hovedaktionærs private udgifter, er hævningerne således omfattet af ligningslovens § 16 E uanset om hævningerne umiddelbart efter driftsselskabets betaling afregnes via mellemregning med et holdingselskab, hvor hovedaktionæren har et tilstrækkeligt stort tilgodehavende.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at de hævninger som du har foretaget i selskabet i januar 2016 er at betragte som hævninger omfattet af Ligningslovens § 16 E.

Du er herefter skattepligtig af hævningerne som udbytte.

Din aktieindkomst forhøjes herefter med 43.106 kr.

...”

Pkt. 11, Lønandel betalt fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed3] ApS

”...

Ved gennemlæsning af dit selskab [virksomhed1] ApS’s officielle årsrapporter for indkomstårene 2014 – 2016 (inkl. sammenligningstal for 2013) ses ikke en ændring af [virksomhed1] ApS’s aktiviteter fra 2013 og frem til og med 2016, der begrunder en så markant ændring i fordelingen af de lønomkostninger, som [virksomhed1] ApS betaler til et andet af dine selskaber

[virksomhed3] ApS.

Af den lønudgift på 154.864 kr., som [virksomhed3] ApS har afholdt over for dig i 2016, anses alene 50 % af beløbet for at være en udgift, der vedrører [virksomhed1] ApS’s drift i lighed med indkomstårene 2014 og 2015.

Ved bedømmelsen af forholdet er der også henset til, at

•	Der ikke ses markante ændringer i [virksomhed1] ApS’s forhold / aktiviteter i 2016 i forhold til de foregående år.
•	Der ikke ses at ligge en faktura til grund for registreringen af fordelingen af omkostningen, da fordelingen alene er foretaget som en efterpostering.
•	Med samme begrundelse ses ikke at ligge en skriftlig aftale til grund for fordelingen af lønomkostningen, dvs. en aftale om aflønning i forhold til arbejdsindsats i timer eller andet.
•	Viderefakturering af løn er momspligtigt, men dit selskab ses ikke i 2016 at have reguleret for momsen på den lønandel, der blev fordelt i forbindelse med udarbejdelsen af regnskabet i dit selskab [virksomhed3] ApS for 2015 (primo/medio 2016).
•	[virksomhed1] ApS har betalt 400.000 kr. (via mellemregning med [virksomhed3] ApS), hvilket er mere end dobbelt så meget, som [virksomhed3] ApS har udbetalt til dig i løn i 2016.
•	Dit selskab [virksomhed3] ApS har underskud i året (og underskud fremført fra tidligere år), således at indtægtsførelsen af de 400.000 kr. ikke udløser nogen skattebetaling i [virksomhed3] ApS.
•	Dit selskab [virksomhed1] ApS har overskud, hvori den ekstraordinære lønudgift kan indeholdes uden at selskabet får skattemæssigt underskud.
•	Størrelsen af fordelingen / overførelsen synes helt vilkårlig og uafhængig af omfanget af det arbejde, som du – i kraft af din ansættelse i [virksomhed3] ApS – normalt har udført for [virksomhed1] ApS.

Herefter anses alene 50 % af [virksomhed3] ApS’s lønudgift - svarende til 50 % af 154.864 kr. = 77.432 kr. - for en udgift, som vedrører [virksomhed1] ApS’s drift.

Den resterende del på 322.568 kr. (400.000 kr. – 77.432 kr.) kan altså ikke anses at vedrøre [virksomhed1] ApS’s drift, idet der ikke er belæg for, at du, som ansat i [virksomhed3] ApS, har udført arbejde for [virksomhed1] ApS i et omfang, der svarer til den erlagte betaling.

Den overskydende betaling, som [virksomhed1] ApS - via mellemregningen med [virksomhed3] ApS – har betalt til [virksomhed3] ApS, anses for foretaget alene med baggrund i dit helejerskab af begge selskaber og alene i din private interesse.

Beløbet på 322.568 kr. anses herefter for udlodning til dig efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16A, stk. 1 og stk. 2.

Din aktieindkomst forhøjes herefter med 322.568 kr.

1.1.Skattestyrelsens bemærkninger og afgørelse

Din revisor forklarer, at det overførte beløb fra dit selskab [virksomhed1] ApS til dit selskab [virksomhed3] ApS hidrører fra levering af ydelser fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS på lige fod med levering af ydelser til andre kunder. Overførslen skulle være baseret på salg af timer og har intet at gøre med den løn, som du modtager fra [virksomhed3] ApS.

Din revisor anfører, at overførslen alene er udtryk for overholdelse af transfer pricing reglerne.

Din revisors oplysninger er ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold, som fremgår af bogføringsmaterialet i dit selskab [virksomhed3] ApS.

Følgende forhold i bogføringen står i modstrid til din revisors forklaring:

1. Der er ikke sket almindelig fakturering, idet overførslen alene er sket som en efterpostering
2. Der er ikke beregnet og angivet salgsmoms i 2016 og umiddelbart heller ikke i 2017 vedrørende denne postering. Beregning og angivelse af salgsmoms er et krav ved salg af [virksomhed3] ApS’s ydelser til kunder i Danmark
3. Efterposteringen er ikke bogført på [virksomhed3] ApS’s konto for salg af varer og ydelser
4. Efterposteringen er ført direkte på [virksomhed3] ApS’s konto for lønudgifter, hvorved der ses en direkte sammenhæng mellem efterposteringen og [virksomhed3] ApS’s lønudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at revisor ([virksomhed14]) i 2014 på sit efterposteringsark for 2014 i [virksomhed3] ApS har omposteret lønudgift til [virksomhed1] med teksten ”omp. 50 % af løn til [virksomhed1]”.

Det er herefter fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der i 2016 ligeledes er tale om ompostering af løn i lighed med tidligere år.

På trods af fornyet opfordring hertil, er dokumentation for revisors påstand ikke indsendt til Skattestyrelsen og der er ikke anmodet om yderligere frist til at indsende materialet.

Herefter er reguleringen gennemført som foreslået.

Din aktieindkomst er forhøjet med 322.568 kr.

...”

Skattestyrelsen har den 28. maj 2019 fremsendt udtalelse således:

”...

Nedenfor er gengivet udtalelsen på klagers selskab [virksomhed3] ApS, hvor følgende punkter har kon sekvens i forhold til [person1]:

Selskabets punkt 2 - svarende til [person1]s punkt 3

Selskabets punkt 3a og 3b- svarende til [person1]s punkt 11

Selskabets punkt 4 - svarende til [person1]s punkt 4

Selskabets punkt 5 - svarende til [person1]s punkt 5

Selskabets punkt 6 - svarende til [person1]s punkt 6

Selskabets punkt 8 - svarende til [person1]s punkt 7

Selskabets punkt 9 - svarende til [person1]s punkt 8

Selskabets punkt 10 - svarende til [person1]s punkt 9

Selskabets punkt 13 (omkvalificering) - svarende til [person1]s punkt 1

Selskabets punkt 14 - svarende til [person1]s punkt 10

Regulering af [person1]s aktieindkomst under punkt 12 er ikke påklaget.

Til revisors indledende påstand om at forhøjelserne er ugyldige, da revisor anser, at der ikke er bevis og lovhjemmel til Skattestyrelsens konklusioner, skal vi fremkomme med følgende bemærkninger:

De grundlæggende bestemmelser omkring den skattepligtiges pligter i forhold til selvangivelse m.v. fremgår for indkomståret 2016 som bekendt af Lovbekendtgørelse 2013-10-31 nr. 1264 om skattekontrol, § 6.

...

Det fremgår således af disse grundlæggende bestemmelser, at klager har pligt til at indsende fysisk såvel som elektronisk regnskabsmateriale og bilag til Skattestyrelsen.

Det fremgår ligeledes, at såfremt den selvangivelsespligtige værger sig ved at efterkomme en sådan opfordring, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Af skattestyrelsens Juridiske Vejledning 2019-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.4 "Konkrete differencer, sandsynliggjorte fradragsberettigede udgifter og regnskabsmaterialets bortkomst" (og ligeledes i tidligere Juridiske Vejledninger f.eks. 2017-2, afsnit A.B.5.3.5 - "Konkrete differencer og regnskabsmaterialets bortkomst") fremgår følgende:

"Konsekvenser, hvis bogførings- og regnskabsmateriale bortkommer - bortkomst skyldes den skattepligtige

Bogførings- og regnskabsmateriale, der ligger til grund for det skattemæssige årsregnskab, skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets afslutning. Se mindstekravsbek. for mindre virksomheder, BEK nr. 1296 af 14. november 2018 § 10, stk. 1, og mindstekravsbek. for større virksomheder BEK nr. 1295 af 14. november 2018 § 6, stk. 1.

Den skattepligtige har desuden ansvaret for at opbevare bogførings- og regnskabsmaterialet på betryggende vis i opbevaringsperioden og bærer dermed risikoen for, at hele eller dele af bogførings og regnskabsmaterialet bortkommer. Se bogføringslovens § 10, stk. 1, I. pkt. Dette gælder også, selv om et skattemæssigt årsregnskab, udarbejdet på grundlag af bogførings- og regnskabsmateriale, der efterfølgende viser sig at være bortkommet helt eller delvist, er revideret og påtegnet af en revisor".

At selskabet bærer risikoen for regnskabsmaterialets bortkomst eller undergang fremgår ligeledes af dom fra Østre Landsret - SKM2004.119.ØLR.

Afgørelsen er i Juridisk Vejledning 2019-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.4 refereret således:

"Bogførings- og regnskabsmateriale, der dokumenterede et selskabs selvangivne fradrag for 2 indkomstår, var bortkommet ved byfornyelsesarbejder i selskabets lokaler. Selskabet gjorde gældende, at bortkomsten var uden betydning, idet selskabets revisor som offentlighedens repræsentant havde revideret årsregnskaberne for de 2 indkomstår og erklæret, at regnskaberne efter revisorens opfattelse var retvisende. ØLR fandt, at det påhvilede selskabet at dokumentere driftsudgifter, og at selskabet bar risikoen for regnskabsmaterialets bortkomst. Revisionen kunne ikke føre til andet resultat".

Da [virksomhed3] ApS og/eller revisor ikke har efterkommet Skattestyrelsen gentagne anmodninger om indsendelse af materiale, herunder det materiale, som revisor konkret i sin indsigelse har oplyst findes samt materiale, som kan rekvireres hos eksterne leverandører, har Skattestyrelsen truffet afgørelse skønsmæssigt såvel som konkret på det foreliggende grundlag.

På den baggrund er det Skattestyrelsens opfattelse, at den påklagede ansættelse ikke er ugyldig.

Punkt 1:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 1 med tilhørende bilag 6:

Vedrørende fratrukket tab som relaterer sig til fejlbogføring i 2014 og 2015:

Klager forklarer nedskrivningen i 2016 med fejlagtig bogføring i 2014 og 2015, således: "Den primære forklaring på nedskrivningen af debitorerne skyldes, at der har været tvivl om hvorvidt en indtægt ville komme eller ej og derfor er der sket forkert bogføring".

Skattestyrelsen anser forklaringen for et udtryk for, at selskabet i 2014 skulle have faktureret 351.500 kr., som selskabet ikke har ønsket at tage til indtægt. Selskabet/ revisor har derfor passiveret hele beløbet som en forudbetaling samtidig med at beløbet formentlig skulle have været debiteret i sin helhed på posten for debitorer.

Dette er dog ikke sket, idet alene en del af beløbet (205.009 kr.) er debiteret på debitorerne, mens det resterende beløb (146.491 kr.) er taget som fradrag ved reduktion af årets omsætning. Det betyder, at der i 2014 er taget delvist fradrag for et tab på en indkomst, som man ikke har indtægtsført.

I 2015 indtægtsfører man så, if. revisor, de 351.500 kr. og fjerner samtidig som modpost beløbet fra statusposten "forudbetalinger".

Når man følger de efterposteringer, der fremgår af den indsendte efterposteringsliste for 2015 fremgår det under efterpostering nr. 14, at man - inden man (under efterpostering nr. 15) foretager den efterpostering, som revisor anfører (hvor man indtægtsfører beløbet) - foretager en anden efterpostering, hvor man på ny krediterer samme beløb på 351.500 kr. på konto for forudbetalinger, mens man debiterer beløbet på konto for mellemregning med [virksomhed15] ApS.

If. kontospecifikationerne har selskabet primo 2016 en gæld til [virksomhed15] ApS på 351.500 kr., hvil ket ikke kan stemme overens med de efterposteringer, der er foretaget i 2015.

Det er en gæld, som man ikke kan konstatere nogen bevægelser på i løbet af 2016, men som ikke kan findes ultimo på råbalance og regnskab.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at koncernen har ejet en andel i [virksomhed15] ApS, men at [virksomhed15] ApS er opløst pr. 26/6 2013.

Selskabet har ikke en gæld til [virksomhed15] ApS ultimo 2014, hvor konto 6698 (Mellemregning [virksomhed15]) er 0 kr.

Oplysningerne fremgår af vedlagte råbalance pr. 31/12 2014.

Desuden vedlægges efterposteringerne for 2014, da det med klagen indsendte efterposteringsark for 2014 kun indeholder en mindre andel af de efterposteringer, der er foretaget for 2014.

Da klager ikke har indsendt råbalance for 2015 samt internt regnskab for 2015 er det ikke muligt at kontrollere, hvorvidt der rent faktisk er sket indtægtsførelse af de 351.500 kr. i 2015.

Det må være en absolut betingelse for det fradrag, der er taget skattemæssigt i 2014 og 2016, at selskabet dokumenterer, at beløbet på 351.500 kr. tidligere er indtægtsført.

For tab på debitorer må det desuden være en absolut betingelse, at man kan redegøre for/ dokumentere, hvilken debitor man har lidt tab på. Såfremt det ikke er muligt at redegøre herfor, er det umuligt at sandsynliggøre eller dokumentere, at beløbet er tabt.

Skattestyrelsen skal derfor opfordre Skatteankestyrelsen til at bede klager om at dokumentere indtægtsførelsen af de 351.500 kr. ved indsendelse af råbalance og internt regnskab for 2015.

Desuden bede klager dokumentere (evt. ved kopi af faktura fra 2014), navn m.v. på den debitor, som selskabet har lidt tab på samt redegøre for / dokumentere, hvorfor man anser beløbet for tabt.

Såfremt det ikke er oplyst, hvem debitor er, så er det selvsagt heller ikke muligt at sandsynliggøre, at tilgodehavendet er tabt.

På det foreliggende grundlag indstiller Skattestyrelsen, at den foretagne regulering fastholdes, idet selskabet ikke har dokumenteret, at beløbet har været indtægtsført og ej heller har dokumenteret eller sandsynliggjort at have lidt et fradragsberettiget tab på et tilgodehavende.

Vedrørende de øvrige tab på debitorer i 2016:

Det yderligere beløb som tab på debitorer på 15.621 kr., som klager oplyser, der er reduceret med på konto for omsætning i 2016 (der er ikke afleveret en liste over efterposteringerne i 2016, hvoraf specifikationerne af tabene evt. ville fremgå) er ligeledes ikke hverken dokumenteret eller sandsynliggjort.

Også her skal Skattestyrelsen bede Skattankestyrelsen opfordre klager til at dokumentere, hvilke debitorer, der er lidt tab på. Dvs. debitorernes navn m.v. samt redegøre for/ dokumentere, hvorfor man anser beløbet for tabt.

Såfremt det dokumenteres, at der - som oplyst - er tale om konkursramte debitorer, er der skattemæssigt fradrag for såvel tabet som momsen på tabet.

Såfremt det ikke er oplyst, hvem debitorerne er, så er det heller ikke muligt at sandsynliggøre, at tilgodehavendet er tabt.

På det foreliggende grundlag indstiller Skattestyrelsen, at den foretagne regulering fastholdes, idet selskabet ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at have lidt et skattemæssigt fradragsberettiget tab på et eller flere tilgodehavender, herunder dokumenteret hvilke debitorer, der er tale om.

Vedrørende det regulerede momsbeløb:

For så vidt angår det regulerede momsbeløb på 44.126 kr. er det korrekt, at der ikke for 2016 er indsendt en efterangivelse af det yderligere bogførte momsfradrag.

Da det ofte forekommer, at momsreguleringer, som konstateres i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet, angives i den periode, som følger umiddelbart efter årsregnskabet, er det ikke usandsynligt, at momsfradraget er angivet sammen med den ordinære momsangivelse for 1. halvår 2017 (med sidste frist 1/9 2017).

Det er ikke muligt at konstatere, hvorvidt dette har fundet sted, medmindre man har adgang til kontospecifikationer for alle momskonti i første halvår af 2017, således at disse kan sammenholdes med de angivne momsbeløb.

Skattestyrelsen skal derfor bede Skattankestyrelsen opfordre klager til at dokumentere, at momsfradraget på 44.126 kr. ikke er angivet sammen med den ordinære angivelse for 1. halvår 2017.

På det foreliggende grundlag indstilles det til Skatteankestyrelsen, at reguleringen fastholdes, da klager ikke har dokumenteret, at der ikke er taget fradrag for beløbet.

Vedrørende klagers anmodning om yderligere momsfradrag på flere mindre debitorer:

Da det er et absolut krav, at tabet er konstateret og kan opgøres, før der kan gives momsfradrag for tab på debitorer, skal Skattestyrelsen bede Skatteankenævnet opfordre klager til at dokumentere dette, jf. beskrivelsen ovenfor.

Reglerne om fradrag for momsen af tab på debitorer er, som anført af klager, beskrevet i Momslovens § 27, stk. 6.

På det foreliggende grundlag er det ikke dokumenteret, at selskabet har konstateret et tab på uerholdelige fordringer, hvorfor Skatteankestyrelsen skal indstille, at der ikke gives fradrag for det opgjorte momsbeløb på 3.124 kr.

Punkt 2:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 2 (uden tilhørende bilag):

Når Skattestyrelsen finder fagligt grundlag for at fastslå, at den bruttoavance, som det fremlagte regnskab udviser, er unormal lav, kan denne unormale lave bruttoavance, understøtte Skattestyrelsens skønsmæssige ændring af indkomstansættelsen. Dette sker i forlængelse af, at Skattestyrelsen tilsidesætter regnskabsgrundlaget.

En unormal lav bruttoavance kan være et alternativt eller supplerende grundlag til en privatforbrugsopgørelse.

Som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse under punktet "Beskrivelse af selskabet og sagsforløbet" har Skattestyrelsen konstateret, at regnskabsgrundlaget ikke er fyldestgørende, idet såvel transaktionssporet som kontrolsporet ikke er intakt, hvilket er tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte selskabets regnskabsgrundlag.

Ved skønsmæssige ansættelser på baggrund af bruttoavancen foretages normalt sammenligning med bruttoavancen for den branche, som den aktuelle virksomhed er en del af.

Selskabet er registreret med en branchekode, der hedder 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om drift", hvilket er en branche, som almindeligvis har en ret høj bruttoavance på gennemsnitligt omkring 72 % for 2016, mens virksomheder der beskæftiger sig med engroshandel med andre maskiner i 2016 har en lavere gennemsnitlig bruttoavanceprocent på ca. 29 %.

Virksomheder der beskæftiger sig med reparation og installation af maskiner og udstyr har i 2016 en gennemsnitlig bruttoavance på godt 50 %.

Det har ikke været muligt at finde bruttoavanceprocenter vedrørende handel med maskiner, der ikke foretages som engroshandel, som det er tilfældet her. Det må antages, at handel med maskiner til slutbrugeren sker med en højere avanceprocent end ved engroshandel.

De anførte bruttoavancetal er fundet hos Danmarks statistik og print derfra er vedlagt.

Selskabets aktivitet kan altså ikke uden videre kategoriseres indenfor en sammenlignelig branche, og Skattestyrelsen har ved skønnet taget udgangspunkt i de bruttoavancer, som selskabet har realiseret i årene før og året efter.

Ved udøvelsen af skønnet er den selvangivne bruttoavance for indkomståret 2014 ikke relevant, da selskabets aktivitet for 2014 ikke er sammenlignelig med aktiviteten for 2016.

Bruttoavancen for 2014 indgår derfor ikke ved vurderingen af bruttoavancen for 2016.

Som det fremgår, er bedømmelsen af bruttoavancen et alternativt grundlag for ændring af selskabets indkomstansættelse, når regnskabsgrundlaget er tilsidesat. Det er ikke et krav, at der samtidig skal være et uantageligt privatforbrug.

Skattestyrelsens praksis vedrørende forholdet fremgår af Juridisk Vejledning 2019-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.3.

Revisor anfører i sin indledende sagsfremstilling og under dette punkt, at selskabet i 2015 og 2016 har fået maskiner retur fra køber af selskabets aktivitet, da køber ikke kunne betale sine afdrag på gælden. Derved har maskinerne ved salg i 2016 været gamle og utidssvarende og derfor har bruttoavancen været lavere i 2015 og 2016.

Revisor anfører ligeledes, at aktiverne/ maskinerne blev anvendt som afdrag på gældsbrevet.

Det kan på kontospecifikationerne konstateres, at det på konto 53050 (Nota [virksomhed4] ApS) samt konto 53040 (Mellemregning [virksomhed4] ApS) fremgår, at selskabet i 2016 alene har modtaget 3 afdrag på sit tilgodehavende på henholdsvis 20.000 kr., 20.000 kr. og 21.370,34 kr.

Disse afdrag er alle modposteret på selskabets bankkonto og der er derfor tale om kontante betalinger, som er indgået i banken.

Det kan altså ikke i bogføringen verificeres, at selskabet i 2016 har tilbagetaget gamle maskiner som afdrag på sit tilgodehavende. Maskiner som angiveligt skulle være videresolgt i 2016 med lav bruttoavance.

Der henvises i øvrigt til de beskrevne forhold i afgørelsen.

Der er med klagen indgået oplysninger om husstandens privatforbrug for 2015 og 2016.

Der ikke muligt at kommentere på størrelsen af de privatforbrug som fremgår af opgørelsen, da dette kræver adgang til de specificerede opgørelser over formuer såvel primo som ultimo samt specifikationer over årenes indkomster og løbende udgifter, som er brugt ved revisors beregninger.

På det foreliggende grundlag indstillet til Skatteankestyrelsen af ændringen fastholdes.

Punkt 3a og 3b:

Skattestyrelsens kommentarer til de påklagende punkter 3a og 3b med tilhørende bilag 5:

Revisor henviser til Ligningslovens § 4, stk. 4, som ikke ses at findes, hverken i Lovbekendtgørelse 2019-01-22 nr. 66 eller i den tidligere Lovbekendtgørelse 2019-01-22 nr. 66 med efterfølgende ændringer.

Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i, at revisor har ment Ligningslovens § 2, stk. 1, som omhandler reglerne om kontrollerede transaktioner.

Det skal på ny påpeges, at selskabet ikke fakturerer til søsterselskabet, idet der ikke foreligger en faktura (eller flere) fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS.

Da der ikke foreligger nogen form for fakturering, er der heller ikke beregnet salgsmoms, hvilket er et krav if. Momsloven§ 4.

Oplysningerne om at udgifterne er viderefaktureret fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS er i direkte modstrid med det fremlagte bogføringsmateriale, hvor det af den modtagne råbalance fremgår, at konto 2606 "andel af løn til kv gundsø" er efterposteret med -400.000 kr., mens modposten er på konto 62050 "Mellemregning [virksomhed1]".

Dvs. at [virksomhed3] ApS's gæld til [virksomhed1] ApS reduceres med beløbet samtidig med, at [virksomhed3] ApS indtægtsfører en overført lønandel på 400.000 kr.

Som dokumentation for hvorledes selskabet har behandlet forholdet vedlægges en kopi af den råbalance pr. 31/12 2016, som Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med sagsbehandlingen, idet den råbalance for 2016, som er indsendt til Skatteankestyrelsen ikke er identisk med den råbalance, som Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med sagsbehandlingen.

Forskellen består i, at omposteringen af lønandelen til [virksomhed1] ApSikke fremgår i kolonnen "Efterposteringer" på den råbalance, som er indsendt sammen med klagen.

Den med klagen indsendte råbalance er altså efterfølgende ændret, så det rettede forhold ikke længere fremgår!

Til den med klagen fremlagte opgørelse over "Omkostninger for [virksomhed1] 2016- Ud læg fra [virksomhed3] ApS" har Skattestyrelsen følgende bemærkninger:

Det er først og fremmest Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke (hverken helt eller delvist) kan være tale om viderefakturering af udlæg, idet bogføringen ikke er tilrettelagt på en måde, så det er muligt direkte at se, at [virksomhed3] ApS har afholdt omkostninger, som er afholdt i [virksomhed1] ApS's navn og for dennes regning. Selskabet skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for sådanne udgifter, som skal være ført på en udlægskonto og være specificeret særskilt på fakturaen. Udlæg skal desuden endvidere være viderefaktureret uden avance. Reglerne herom fremgår af Momslovens § 27, stk. 3 nr. 3.

Det er yderligere Skattestyrelsens opfattelse, at den fremlagte opgørelse over omkostninger afholdt for [virksomhed1] ApS først er udarbejdet i forbindelse med indsendelsen af klagen, og dermed ikke konkret har dannet grundlag for overførslen af beløbet på tidspunktet for efterposteringerne.

Ved bedømmelsen af den indsendte opgørelse er der taget udgangspunkt i følgende forhold:

•	Omkostningerne er opgjort til 400.204,25 kr., mens der alene via efterposteringerne på lønkontoen er overført 400.000 kr.
•	Revisor oplyser, at der overfor [virksomhed1] ApS afregnes med samme salgspris, som anvendes, når der udføres konsulentydelser overfor en kunde udenfor koncernen.

Den timepris, der fremgår af opgørelsen, udgør 675 kr. (som altså ikke efterfølgende er pålagt moms).

Af det til klagen vedlagte bilag 2 fremgår det, at selskabet overfor kunden [virksomhed16] i august 2016 har faktureret timer med 795 kr. pr. time. En timepris som efterfølgende tillægges 25 % moms.

Det kan altså konstateres, at der ikke - if. den udarbejdede opgørelse - kan være afregnet timeydelser til [virksomhed1] ApS på samme arms længde vilkår, som til kunder udenfor koncernen ([virksomhed16]).

•	At det på opgørelsen er anført, at der er rejseomkostninger i juni måned, mens der af det kmregnskab, som er vedlagt klagen, ikke fremgår rejse i juni måned.
•	At kørte kilometer i januar måned er anført til 128 km, hvilket ikke kan afstemmes til det km-regnskab, som er vedlagt klagen, idet ingen af de anførte kilometer kan sammenlægges til 128 km.
•	At kørte kilometer i februar er anført til 371 km, hvilket ikke kan afstemmes til det km regnskab, som er vedlagt klagen, idet [person1] if. km-regnskabet alene har kørt i alt 363 km for [virksomhed3] ApS i februar.
•	For marts forholder det sig på samme måde som for januar, idet ingen af de anførte kilometer i km-regnskabet kan sammenlægges til det antal kilometer, der er anført i opgørelsen, nemlig 114 km.
•	At det er anført, at der har været foretaget udlandsrejser for [virksomhed1] ApS i månederne januar, april, juni og oktober.

I forbindelse med de rejser for januar, april og oktober, som fremgår af km-regnskabet kan det konstateres, at den kørsel til lufthavnen, som fremgår af km-regnskabet ikke er pålagt som en omkostning til [virksomhed1] ApS.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at opgørelsen ikke kan tillægges betydning.

Det anføres desuden i klagen, at selskabet [virksomhed1] ApS i 2016 og 2017 har deltaget i en omfattende ombygning af en ejendom til boliger og at disse boliger efterfølgende er solgt.

Dette skulle have resulteret i, at [person1] har anvendt et ikke ubetydeligt antal timer for [virksomhed1] ApS i 2016.

Som konsekvens af disse oplysninger kunne det forventes, at [person1] ligeledes i 2017 ville have anvendt et større antal timer for [virksomhed1] ApS.

Ved gennemlæsning af de officielle regnskaber for [virksomhed3] ApS for 2017 kan det konstateres, at [virksomhed3] ApS i 2017 har afholdt lønudgifter på 258.849 kr. (side 12 i regnskabet), mens det af [person1]s selvangivelse for 2017 fremgår, at han har modtaget A-indkomst fra [virksomhed3] ApS med 242.364 kr.

Det kan altså ikke af [virksomhed3] ApS's officielle regnskab for 2017 konstateres, at der i 2017 er overført lønudgifter til [virksomhed1] ApS.

På tilsvarende vis kan det, ved gennemlæsning af [virksomhed1] ApS's officielle regnskab for 2017 ikke konstateres, at der skulle være overført og/eller faktureret omkostninger fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS i 2017, idet [virksomhed1] ApS alene har andre eksterne omkostninger på i alt 44.065 kr. (side 8 i regnskabet).

Til dokumentation af disse oplysninger vedlægges kopi af de officielle regnskaber for 2017 for [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] ApS, samt af de (af [virksomhed3] ApS) indberettede lønoplysninger på [person1] ligeledes for 2017.

Endelig skal det oplyses, at Skattestyrelsen ved regulering af dette forhold fejlagtigt ikke har pålagt salgsmoms til den del af udgiften, som konkret er godkendt af Skattestyrelsen.

Dvs. at Skattestyrelsen ved sagsbehandlingen burde have været beregnet og reguleret med salgs moms på 25 % af det godkendte beløb på 77.432 kr. svarende til 19.358 kr. i henhold til reglerne i

Momslovens § 4.

Punkt 4:

Er ikke påklaget.

Punkt 5:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 5 med tilhørende bilag 7:

Der er ikke med klagen fremkommet nye oplysninger på dette punkt udover, at selskabet nu accepterer regulering af fradraget for renovation.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke har dokumenteret, at huslejeudgiften er en udgift, der påhviler selskabet, alene af den grund, at udlejer ikke har underskrevet lejekontrakten. Når kontrakten ikke er underskrevet, er selskabet således ikke forpligtet.

Selvom lejekontrakten havde været underskrevet, er momsfradrag på huslejen udelukket, når det ikke positivt fremgår af lejekontrakten, at lejen er momsbelagt, idet udlejning af lokaler som hovedregel er fritaget for moms i henhold til Momslovens § 13, stk. 1 nr. 8.

Mht. dokumentation for at udgiften til alarm hos [virksomhed7] er en udgift, der påhviler selskabet, må det antages, at en sådan dokumentation kunne skaffes hos [virksomhed7] på forespørgsel.

Det bemærkes, at selskabet if. det med klagen indsendte bilag 4- [betalingskort1] kontoudtog pr. 15/4 2016- udover aftalen om leje af lokale må have andet samarbejde med [virksomhed8] A/S, idet selskabet den 24/3 2016 på [betalingskort1] har betalt for en rejse til [Thailand] med afrejse den 13/4 2016 for [person2] til en pris på i alt 31.194 kr. Se desuden øvrige bemærkningerne til dette forhold under punkt 10.

Der henvises derudover til begrundelserne i Skattestyrelsens afgørelse. Skattestyrelsen indstiller at reguleringerne fastholdes i sin helhed.

Punkt 6:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 6 (uden tilhørende bilag):

Selskabet har fortsat ikke indsendt dokumentation for hvilke ydelser, som selskabet har betalt telefonselskaberne [virksomhed17] og [virksomhed13] for.

Revisor har tidligere oplyst følgende i sit brev fra den 27. september 2018: "Selskabets ledelse har anmodet om genfremsendelse af bilag for afholdte telefonudgifter. Det kan oplyses, at selskabets tidligere udbyder af telefoni ([virksomhed17]) i 2018 er overtaget afTelmore, hvorfor det ikke er muligt at rekvirere bilag før denne dato. Der kan om nødvendigt fremsendes kopi af bilag for 2018".

Det fremgår af kontospecifikationen for konto 7240 Telefoni, at selskabet løbende over hele året også afholder udgifter til [virksomhed13] og at disse udgifter i 2016 i alt er fratrukket med 24.717,05 kr. ex moms, hvilket svarer til, at over 75 % af udgiften er afholdt overfor [virksomhed13].

Det må antages, at det er muligt at fremskaffe kopier af fakturaer fra [virksomhed13], idet [virksomhed13] stadig er et stort og aktivt selskab på markedet for telefoni m.v.

Udgiften til teleselskabet [virksomhed17] beløber sig i 2016 if. kontospecifikationen til i alt 6.765,48 kr. ex. moms. Selskabet har ingen udgifter til [virksomhed17] i de første 5 måneder af 2016. Pr. 1/6 betaler selskabet 3 x 238,40 kr. og herefter betaler selskabet 3 regninger til [virksomhed17] ved hver månedsstart af varierende beløbsstørrelse. Dette indikerer efter Skattestyrelsens opfattelse, at der betales for 3 abonnementer hos [virksomhed17] udover, hvad der betales til [virksomhed13].

Dette stemmer ikke overens med, at selskabet alene har en ansat.

Udover udgifterne til [virksomhed13] og [virksomhed17] er der et par andre mindre posteringer på kontoen på i alt 361,60 kr. ex. moms.

Det skal bemærkes, at udgifter til telefon og internet er fradragsberettigede i det omfang udgifterne vedrører selskabets indtægtserhvervelse jf. Statsskattelovens § 6a.

I det omfang telefon og internet anvendes til private formål for selskabets ansatte og ledelse skal disse beskattes af værdien af fri telefon.

Men beskatning af fri telefon hos kapitalejer [person1] giver ikke selskabet fradragsret for udgif ter, der er selskabet helt uvedkommende f.eks. i form at telefonabonnementer til andre personer i kapitalejers husstand eller til udgifter til TV-pakke.

Selskabet har ikke dokumenteret, at de fratrukne udgifter som udgangspunkt alene vedrører selskabets drift.

Der henvises desuden til de bemærkninger og begrundelser, der fremgår af afgørelsen punkt 6.

Skattestyrelsen indstiller herefter, at punktet på det foreliggende grundlag fastholdes i sin helhed, da det ikke er dokumenteret, at udgifterne påhviler selskabet og da posteringerne på konto for telefoni indikerer, at der er betalt for flere abonnementer m.v.

Punkt 7:

Er ikke påklaget.

Punkt 8:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 8 med tilhørende bilag 2:

Skattestyrelsen har bedt selskabet om at dokumentere udgifterne ført på konto 2801 "Til viderefakturering u/moms" (kontoen er i råbalancen anført med konto nr. 2800 og betegnelsen "fremmed arbejde").

Skattestyrelsen bad i brev af 2/2 2018 selskabet om at dokumentere" Alle bilag bogført på konto 1326 (i 2014 = Køb af diverse til viderefakturering). Henvisningen til 2014 blev anført, da Skatte-

styrelsen på det tidspunkt alene havde kendskab til kontonumre for 2014, og ikke havde kendskab til, at kontoen havde skiftet nummer fra 2014 til 2016 (til kontonummer 2801 og/ eller 2800).

I forhold til momsreglerne for udlæg er der nogle betingelser, der skal være opfyldt, for at selskabet kan viderefakturere omkostninger til en kunde uden at lægge moms på regningen:

•	Udgiften (udlægget) skal afholdes i den endelige kundes navn. I princippet betyder det, at underleverandørens faktura skal udstedes til slutmodtageren.
•	Udgiften skal afholdes for den endelige kundes regning. Det betyder, at udgiften skal viderefaktureres krone for krone. Hvis der viderefaktureres med avance, er der ikke tale om et udlæg.
•	Udlægget skal bogføres på en særskilt konto, og der skal kunne redegøres for de enkelte beløb på denne.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet ikke opfylder disse betingelser, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at underleverandørernes faktura er udstedt til slutkunden, da udgifterne - if. de vedlagte bilag 2 - ikke er viderefakturerede krone for krone og idet selskabet ikke kan redegøre for de enkelte beløb på kontoen. Desuden synes udgifterne viderefaktureret med avance i hvert fald i forhold til revisors oplysninger om, at der er viderefaktureret med 54.411,55 kr., mens den bogførte udlægsudgift alene udgør 52.781,50 kr.

Til fakturaen til [virksomhed16] i bilag 2 skal det bemærkes, at fakturaen i det hele er pålagt 25 % moms, hvorfor der vedrørende den faktura ikke kan være tale om viderefakturering efter udlægsreglerne.

Det bemærkes yderligere, at kørselsgodtgørelse ikke kan viderefaktureres som udlæg.

Til fakturaen til [virksomhed12] A/S skal bemærkes, at de viderefakturerede udgifter er specificeret på fakturaen, hvorfor der i princippet godt kunne anvendes udlægsreglerne og faktureres uden moms. Udfordringen er, at beløbene ikke kan genfindes på selskabets udlægskonto.

Den sidste faktura til [virksomhed5] er ikke specificeret i de enkelte udgiftsposter og beløbet kan ikke kan genfindes på selskabets udlægskonto.

Skattestyrelsen har under punkt 11 i afgørelsen reguleret for den manglende salgsmoms på disse to fakturaer.

Da selskabet ikke har dokumenteret udgifterne på kontoen, er det ikke dokumenteret, at udgifterne påhviler selskabet og er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Skattestyrelsen skal derfor indstille til Skatteankestyrelsen at reguleringen fastholdes, herunder at selskabets betaling af udgifterne anses for udlodning til kapitalejer [person1].

Punkt 9:

Er ikke påklaget.

Punkt 10:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 10 med tilhørende bilag 4:

Som det fremgår af afgørelsen har Skattestyrelsen ved regulering af rejseudgifterne lagt hovedvægt på, at udgifterne ikke er dokumenterede og at bogføringen synes foretaget hovedsageligt på baggrund af betalingsoversigter fra [betalingskort1] og [betalingskort2] og ikke på baggrund af konkrete eksterne bilag. De øvrige forhold - herunder udgiftens størrelsen i forhold til selskabets bruttoavance - har alene været understøttende elementer ved bedømmelsen af fradragsretten.

Der er til klagen vedlagt kopier af 3 kontoudtog fra [betalingskort1] (tilsyneladende et privatkort, da kontoudtog er udstedt til [person1] (personligt) samt kontoudtog for [betalingskort2] (Corporate) fra [finans1] for hele året 2016 (alle udtog er side 2 ud af 3).

Det sidste kontoudtog for såvel [betalingskort1] som for [betalingskort2] er ikke bogført i 2016, selvom udgifterne vedrører 2016. Betaling finder formentlig først sted primo 2017.

Der mangler altså en del af årets rejseudgifter i bogføringen med et beløb på i alt 58.344,95 kr. (19.839,61 kr.+ 38.505,34 kr.). Udgiften er dermed bogført efter et betalingsprincip og derfor medtaget i regnskabet for 2017.

Da udgiften ikke er medtaget i 2016 mangler ligeledes en korresponderende passivpost i form af kreditorer på det tilsvarende beløb.

Det kan konstateres, at udgifterne if. kontoudtogene inkl. kontanthævningerne alle er bogført direkte på konto for rejseudgifter. Herfra er der omkostninger, der er bogført videre til andre udgiftskonti (taxa, fortæring, småanskaffelser, gebyrer m.v.) herunder også privathævninger, som er videreført til mellemregning med kapitalejer.

Det fremgår af kontoudtog fra [betalingskort1] pr. 15/4 2016, at [person1] i perioden mellem den 15/10 2016 og den 26/10 2016 har anvendt sit kort i [USA], USA-periodens udgifter beløber sig til 15.040,04 kr.

På kontoudtog for [betalingskort2] (for perioden 20/8-19/10 2016) fremgår, at dette kort har været anvendt i USA den 14/10 og den 16/10 2016-periodens udgifter beløber sig til 22.923,20 kr., hvoraf 4.772,75 kr. er udgifter afholdt i [stat1], USA.

På kontoudtog for [betalingskort2] (for perioden 20/10 - 18/11 2016) er afholdt udgift til brændstof i USA købt den 21/10 med 348 kr.

Disse udgifter er alle bogført på konto for rejseudgifter.

Udgifterne på [betalingskort1]'et er videreført til [person1]s mellemregningskonto og er derfor ikke fratrukket i selskabets skattepligtige indkomst.

Derimod er der ikke foretaget reguleringer til rejsekontoen vedrørende de private rejseudgifter i [USA], som er betalt med [betalingskort2]'et.

På kontoudtog for [betalingskort1]'et pr. 15/4 2016 fremgår ligeledes, at kortet den 13/4 2016 er anvendt i [by4] hos [virksomhed18], som er [Lufthavnen]s toldfri forretning.

Indkøb i den toldfri forretning er som udgangspunkt at betragte som et privat indkøb, men udgiften indgår på selskabets konto for rejseudgifter.

På samme [betalingskort1]-kontoudtog pr. 15/4 2016 er desuden afholdt udgift til køb afrejse til [Thailand]. Rejsen er købt den 24/3 2016 med afrejse 13/4 2016. Det fremgår, at passageren på rejsen er [person2]. Der er ikke på kontoudtoget oplysninger om andre deltagere.

Tilsyneladende har [person2] den 29/3 2016 (med henvisning til bilag 160054) indbetalt halvdelen af beløbet på 15.597 kr. til selskabets bankkonto. Selskabet har modposteret (krediteret) indbetalingen på [person1]s mellemregning med selskabet (konto 62020).

Den korrekte modpostering skulle have været en kreditering på konto for rejseudgifter.

Selskabets bogføring af forholdet betyder, at selskabet har betalt og fratrukket udgiften, mens betalingen fra [person2] via mellemregningen er tilgået [person1] privat.

Det kan altså konstateres ud fra kontoudtogene og den foretagne bogføring, at der rent faktisk er fratrukket private rejseudgifter på selskabets konto for rejseudgifter, idet kreditkortene anvendes til private formål, som bogføres på selskabets konto for rejseudgifter men ikke i alle tilfælde omposteres til selskabets mellemregning med [person1].

Samtidig er en indbetaling til selskabet tilgået [person1] privat.

På det foreliggende grundlag indstilles det, at Skatteankestyrelsen fastholder den foretagne skønsmæssige fordeling afrejseudgifterne.

Punkt 11:

Er ikke påklaget.

Punkt 12:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 12 (uden tilhørende bilag):

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har reguleret selskabets indkomst under dette punkt.

Der er alene sket indsættelse i felt 192 af det beløb, selskabet har modtaget i aktieudbytte, således af selskabet bliver godskrevet den betalte udbytteskat.

Skattestyrelsen har altså allerede behandlet punktet i overensstemmelse med klagers påstand. Punktet indstilles derfor fastholdt.

Punkt 13:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 13 med tilhørende bilag 3:

Det skal indledningsvis bemærkes, at der ikke er reguleret i selskabets indkomst på dette punkt, men at udgiften er omkvalificeret fra skattefri godtgørelser til yderligere lønudbetaling.

Vedrørende skattefri rejsegodtgørelse:

Når en arbejdsgiver udbetaler skattefri rejsegodtgørelser efter standardsatserne, skal godtgørelsen dække den ansattes udgifter til kost og småfornødenheder.

Ved rejse med overnatning efter Ligningslovens§ 9 A er standardsatsen for lønmodtagere 477 kr. pr. døgn (2016). Det er en betingelse for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse, at en rejse har varet i mindst 24 timer. Herefter kan godtgørelsen udbetales med 1/24 af døgnsatsen for tilsluttende rejsetimer.

Standardsatsen dækker lønmodtagerens udokumenterede udgifter til måltider, småfornødenheder og lokaltransport, f.eks. bagageopbevaring, en avis, en kop kaffe, et mellemmåltid, udgifter til bus mellem logiet og en restaurant, hvor lønmodtageren spiser aftensmad. En kop kaffe og et stykke chokolade, der nydes i forbindelse med et måltid, anses i den forbindelse som en del af selve måltidet.

Får en lønmodtager fri kost på rejsen, skal standardsatsen for kost og småfornødenheder reduceres med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for henholdsvis fri morgenmad, fri frokost og fri aftensmad, jf. Ligningslovens § 9 A, stk. 3.

Selv om der skal ske en reduktion af standardsatsen for kost og småfornødenheder med værdien af fri kost på rejsen, kan arbejdsgiveren dog altid udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af kost satsen beregnet for den samlede rejse, jf. Ligningslovens§ 9 A, stk. 3, 3. pkt.

Som dokumentation for antal rejsedage er fremlagt et kilometerregnskab, hvor rejsedage ligeledes indgår.

Det er ikke i regnskabet anført tidspunkter for rejsernes start og afslutning. Umiddelbart synes udrejsedag og hjemkomstdag medtaget med en 1/2 dag, men det er ikke muligt konkret at opgøre antal døgn og antal tilsluttende rejsetimer ud fra regnskabet.

F.eks. er der anført rejse til Frankrig i marts måned med 4 hele dage. Rejsen ses ikke påbegyndt dagen før og/eller afsluttet dagen efter. Det må derfor antages at rejsen er påbegyndt 1. rejsedag om morgenen og afsluttet senest 4. rejsedag om aftenen. Det ville betyde, at rejsens varighed skulle opgøres til 3 døgn tillagt et antal tilsluttende rejsetimer.

Antallet af rejsedage er anført med 4 dage og der udbetales for 4 dage.

Det fremgår ikke af det indsendte regnskab, hvorledes selskabet har beregnet størrelsen på den udbetalte godtgørelse.

Af regnskabet fremgår 49 rejsedage, som anført af revisor i klageskriveisen, som ganget med satsen på 477 kr. skulle give mulighed for at udbetalte et beløb på 23.373 kr.

Der er i regnskabet alene fratrukket i alt 23.079 kr., dvs. 294 kr. mindre end umiddelbart muligt og svarende til en dagsats på 471 kr.

Kun under marts måned i kilometerregnskabet er der lavet en beregning af godtgørelsen for rejser foretaget i januar, februar og marts måned. Beregning af udbetalingen er opgjort til i alt 1.416 kr. for 14 rejsedage, dvs. med en gennemsnitlig dagssats på 101,14 kr. Dagssatsen har forskellig størrelse for hver af månederne. Det angives, at de 1.416 kr. er udbetalt med martslønnen.

Denne beregning er ikke i overensstemmelse oplysningen om, at der skulle være udbetalt et beløb på knapt 477 kr. pr. dag, svarende til det beløb, som er fratrukket af selskabet.

Herefter skulle de øvrige 35 dage (49 - 14) være udbetalt med et gennemsnitsbeløb på ca. 619 kr. pr. dag (23.079 kr. - 1.416 kr. = 21.663 kr. divideret med 35), hvilket er væsentligt over standardsatsen.

Det kan altså konstateres, at opgørelsen afrejsedøgn og tilsluttende rejsetimer ikke er foretaget i overensstemmelse med reglerne samt at de anvendte satser for mange af dagene ligger over standardsatsen.

Alene på det grundlag kan godtgørelsen ikke udbetales skattefrit.

Da selskabet i øvrigt ikke har fremlagt underbilag for rejseomkostninger (herunder underbilag vedrørende de mange kontanthævninger, som foretages på rejserne, jf. kontoudtog for [betalingskort2]), har selskabet ej heller dokumenteret, at kost ikke allerede er dækket efter regning, således at standardsatsen alene havde kunnet udbetaltes med 25 %.

Skattestyrelsen skal herefter indstille, at selskabets udbetaling af skattefri rejsegodtgørelser ikke godkendes. I stedet anses udbetalingen for yderligere løn til [person1].

Vedrørende udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse:

Der er med klagen indsendt et kilometerregnskab over [person1]s kørsel for selskabet. Selskabet har fratrukket skattefri kørselsgodtgørelse med 63.360 kr.

If. kilometerregnskabet er der kørt i alt 17.454 km å 3,63 kr. svarende til det fratrukne beløb på

63.360 kr.

Når arbejdsgiveren udbetaler skattefri kørselsgodtgørelse skal han føre kontrol med:

•	Kørslens formål
•	Kørslens mål med eventuelle delmål
•	Dato
•	Antal kørte kilometer
•	Beregning efter satser
•	Kørslen er i medarbejderens eget køretøj.

Udbetalingen af skattefri godtgørelse og arbejdsgiverens kontrol skal være ordentligt dokumenteret.

Dokumentation forudsætter, at de nævnte oplysninger fremgår af arbejdsgiverens bogføringsbilag og er synligt kontrolleret af arbejdsgiveren, for eksempel i form af underskrift, stempel eller fejlrettelse.

Opfylder medarbejderens kørsel ikke betingelserne, er godtgørelsen skattepligtig A-indkomst for medarbejderen.

I det fremlagte kørselsregnskab er der ingen oplysninger om, hvilken bil der er kørt i, ligesom det heller ikke ved underskrift eller lign. fremgår, at regnskabet er kontrolleret af arbejdsgiveren.

Det er ikke konkret angivet, hvorfra der er kørt. De indsatte beregninger fra Google Maps viser, at der er kørt fra selskabets officielle adresse i 2016 på [adresse2] i [by2], hvorfor det må antages at antallet af kørte kilometer i alle tilfælde er beregnet derfra.

Dette er også tilfældet på dage, hvor det ville være mere naturligt at køre fra hjemmet og til kunden, f.eks. ved flere dages kørsel i træk til [by5].

Når kørselsregnskabet sammenholdes med de vedlagte kontoudtog fra [betalingskort1] og [betalingskort2] kan man konstatere følgende differencer:

[betalingskort1]:

Kortet anvendt i [USA] den 17., 18., 19., 20., 21. og 26/10 2016 samtidig med, at der af kilo meterregnskabet fremgår erhvervsmæssig kørsel i Danmark den 18/10 til [by6] og den 20. og 21/10 til [by7].

Kortet er anvendt i 2 tilfælde i [Lufthavnen] den 19/11, mens [person1] if. kilometerregnskabet rejste den 18/11.

[betalingskort2]:

Kortet er anvendt i [stat1], USA den 14/10 samtidig med, at der i Danmark if. kilometerregnskabet er kørt erhvervsmæssig kørsel til [by8].

Kortet er ligeledes anvendt i USA den 21/10 mens [person1] if. kilometerregnskabet såvel den 20. som den 21/10 er kørt til [by7] (samme konklusion som vedrørende [betalingskort1]'et).

Kortet er anvendt til at hæve et kontant beløb i Danmark den 19/11, mens [person1] if. kilometerregnskabet rejste til Taiwan den 18/11.

På baggrund af disse mange uoverensstemmelser, hvor [person1] skulle have befundet sig såvel i Danmark som i udlandet på samme tid, er det Skattestyrelsens opfattelse, at kilometerregnskabet ikke kan lægges til grund for udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelser, idet regnskabet ikke er ført løbende, ikke har angivet udgangspunktet for kørslens start, ikke har angivet hvilken bil, der er anvendt og ikke er kontrolleret korrekt af selskabet.

Skattestyrelsen skal herefter indstille, at selskabets udbetaling af skattefri kørselsgodtgørelse ikke godkendes. I stedet anses udbetalingen for yderligere løn til [person1].

Punkt 14:

Skattestyrelsens kommentarer til det påklagende punkt 14 (uden tilhørende bilag): Der er ikke tidligere modtaget indsigelse til dette punkt.

Det bemærkes indledningsvis, at [virksomhed1] ApS ikke har udloddet udbytte til [virksomhed3] ApS, idet [virksomhed3] ApS ikke ejer anparter i [virksomhed1] ApS.

Det må antages, at der er ment, at [virksomhed1] ApS har udloddet udbytte til [person1], som ejer alle anparter i [virksomhed1] ApS.

Opmærksomheden henledes på, at [person1]s tilgodehavende i [virksomhed1] ApS først den 22/2 2016 blev omposteret til konto for tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS.

[person1] har således før den 22/2 2016 foretaget hævninger i selskabet, der, i henhold til reglerne i Ligningsloven § 16E, beskattes hos [person1] som udbytte.

Der henvises i øvrigt til begrundelsen i sagsfremstillingen i afgørelsen. Skattestyrelsen indstiller at punktet fastholdes i sin helhed.

...”

Skattestyrelsen har desuden fremsendt supplerende bemærkninger den 22. september 2023 således:

”...

Klagers repræsentant har i den oprindelige klage anført, at de foretagne reguleringer / efterposteringer i 2014 – 2016 inkl. er udtryk for en nedskrivning af debitorer, da der var tvivl om, hvorvidt debitoren ville betale. Det anføres, at reguleringerne over årene 2014 – 2016 går i 0, hvorved også fejlposteringen for 2014 nulstilles.

Ved repræsentantens bemærkninger af 13. juni 2023 er det nu anført, at de foretagne efterposteringer alene er foretaget for at rette op på fejl foretaget i bogføringen / ved efterposteringerne.

Det skal hertil bemærkes, at

•	det ikke er dokumenteret, at faktura 48060 og 48061 faktisk indgår i omsætningen for 2014 og hvorledes fakturaerne i øvrigt er posteret i selskabets bogføring
•	fakturaen for de sidste 5 % af salgssummen ikke er fremlagt og det ikke er dokumenteret, at beløbet på 28.505 kr. indgår i omsætningen for 2015 og hvordan fakturaen i øvrigt er posteret i selskabets bogføring.
•	der ikke er fremlagt dokumentation for, hvorledes momsen af fakturaerne er behandlet / bogført, herunder hvorvidt momsefterposteringerne for 2016 er angivet til Skattestyrelsen i forbindelse med angivelse af moms for 2017
•	der ikke er fremlagt dokumentation for realisering af tab på hverken den store debitor eller på de mindre debitorer. Der er ligeledes ikke fremlagt dokumentation for behandlingen af moms herpå. Der ses ej heller at være dokumentation for hvilke bestræbelser selskabet har gjort sig for at inddrive skyldige beløb.

Det fremlagte materiale er således usammenhængende og i øvrigt taget ud af en sammenhæng, hvorved man ikke får et fuldstændigt billede af de foretagne transaktioner.

Konsekvensen er, at man reelt ikke kan konstatere, om der oprindeligt er bogført indtægter, som påstås korrigeret ved efterfølgende efterposteringer.

Med henblik på at kunne verificere klagers påstand, har man brug for bogholderikontoudtog for samtlige konti for de pågældende år (2014- 2017 inkl.), samt alle sider af revisors afslutningsbalancer for alle år, samt de tilhørende tekstede efterposteringer.

Det er således på det foreliggende grundlag fortsat Skattestyrelsen indstilling, at de foretagne reguleringer til selskabets indkomst og moms m.v. fastholdes.

Ad punkt 2:

Revisor oplyser, at Skattestyrelsen anvender en sammenligningsperiode, hvor selskabet alene drev konsulentforretning og ikke forestod maskinsalg, og dermed havde en meget lavere DG.

Revisor har fremlagt specifikationer af omsætning og vareforbrug for årene 2011, 2012 og 2013, som skulle være dokumentation for, at selskabet for disse år har haft sammenlignelig drift og at DG gennemsnitligt udviser 41 %.

Som det fremgår af afgørelsen har Skattestyrelsen ikke medtaget indkomståret 2014 ved bedømmelsen af den gennemsnitlige bruttoavance og dermed indgår den ikke i beregningen i forhold til det skønsmæssige tillæg. Dette på trods af, at selskabet i 2014 tilsyneladende ikke alene driver konsulentvirksomhed, da det er oplyst, at der er solgt en maskine ultimo 2014, ligesom der ultimo 2014 er en varebeholdning af handelsvarer på 303.703 kr.

Ved gennemgang af selskabets officielle regnskaber for 2011, 2012 og 2013, som revisor henviser til samt selskabets officielle regnskab for 2010, kan følgende konstateres:

•	At varelager ultimo 2010 indgår i det officielle regnskab 2010 med 589.668 kr.
•	At varelager ultimo 2011 indgår i det officielle regnskab 2011 med 205.000 kr.
•	At dette burde give en varelagerregulering i 2011 på i alt 384.668 kr. og ikke som anført i de modtagne specifikationer på 514.597 kr.
•	At DG i 2011 kan beregnes til 43,77 %, såfremt varelagerreguleringen alene indgår med 384.668 kr.
•	At revisor ved sin beregning af DG ikke medtager selskabets andre driftsindtægter på 137.000 kr. for 2011 og 12.000 kr. for 2012.
•	At det af selskabet ledelsesberetning for 2011 fremgår, at selskabet har solgt sin hovedaktivitet og fremover alene beskæftiger sig med salg af konsulentydelser, herunder videreformidling af værktøjsmaskiner.
•	At det af selskabets ledelsesberetning for 2012 fremgår, at selskabet har solgt sin hovedaktivitet i året og at selskabet fremadrettet alene har begrænset aktivitet. Denne tekst fremgår i øvrigt af ledelsesberetningen i alle officielle regnskaber for årene 2013 – 2017 inkl. på trods af, at der fremgår vareforbrug af selve regnskabet for årene 2015 – 2017 inkl.

Det kan derfor konkluderes, at selskabet ikke i 2011 og 2012 har haft et ”normalt” regnskabsår med maskinsalg, da hovedaktiviteten er afhændet helt eller delvist i 2011 og evt. resten i 2012.

For 2013 burde selskabets aktivitet if. ledelsesberetningen være beskeden og alene bestå af salg af konsulentydelser, idet solgte aktiver første tages retur i 2015 og 2016 (efter det oplyste i den oprindelige klage). Alligevel fremgår der et større vareforbrug af det officielle regnskab.

Det kan desuden konkluderes, at der har været maskinsalg i såvel 2015, 2016 og 2017, som er de år Skattestyrelsen har med i sin sammenligning af bruttoavancerne og Skattestyrelsen indstiller derfor fortsat, at ændringerne omkring manglende omsætning m.v. i punkt 2 fastholdes.

Der henvises desuden til Skattestyrelsens bemærkning i den oprindelige udtalelse fra 28. maj 2019.

Til orientering vedhæftes selskabets officielle regnskaber for indkomstårene 2010 – 2017 inkl.

Ad punkt 3:

Klager henviser til en sag, som har været behandlet af Skattestyrelsen vedrørende en negativ momsefterangivelse i 2021, der udligner en tilsvarende momsangivelse i 2020, hvor den i 2021 tilbageførte salgsmoms var angivet som salgsmoms.

Der er til behandling af den sag indsendt kopi af to stk. fakturaer udstedt fra [virksomhed3] ApS til [virksomhed1] ApS begge den 8. september 2020.

På disse 2 fakturaer faktureres henholdsvis for ”Time-, kilometer & rejseomkostninger for [virksomhed1]” med 336.503 kr. inkl. moms vedrørende 2019 (faktura 46249) og med 786.701 kr. inkl. moms vedrørende 2018 (faktura 46250).

Samtidig indsendes 2 kreditnotaer dateret den 31. december 2021, der ophæver de i september 2020 udstedte fakturaer.

Det har i den forbindelse været drøftet, hvorvidt de negative momsefterangivelser kunne godkendes.

Som det fremgår af det nu modtagne bilag 2, har Skattestyrelsen efter endt sagsbehandling godkendt den negative momsefterangivelse i 2021.

Som det fremgår af ovenstående kortfattede gennemgang af de faktiske oplysninger i momssagen vedrørende momsefterangivelsen for 2. halvår 2021 (behandlet af Skattestyrelsen i 2022) har den ingen relevans for denne klage overhovedet.

Dels omhandler de udstedte fakturaer og kreditnotaer angiveligt indkomstårene 2018 og 2019 (omkostninger først faktureret i 2020 og kreditnotaer først udstedt i 2021) og har dermed ingen relevans for forholdene i 2016, som behandles her.

Dels skal det igen påpeges, at [virksomhed3] ApSikke i 2016 har faktureret for udført arbejde til [virksomhed1] ApS, men at [virksomhed3] ApS i forbindelse med efterposteringerne til regnskabet for 2016 har overført en lønandel til [virksomhed1] ApS. Der har altså været tale om ompostering af løn og ikke om fakturering af arbejde med moms.

Der er altså overhovedet intet sammenligningsgrundlag mellem den sag om momsudbetaling som [virksomhed3] ApS har haft med Skattestyrelsen i 2022 og den her behandlede sag.

Der henvises vedrørende dette punkt til Skattestyrelsens detaljeret udtalelse fra 28. maj 2019.

Vi skal gentage vores bemærkning om, at den med den oprindelige klage indsendte saldobalance ikke har samme indhold som den saldobalance, Skattestyrelsen har modtaget i forbindelse med sagsbehandlingen.

Saldobalancen modtaget af Skattestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen er indsendt sammen med vores udtalelse fra 28.maj 2019.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om en vilkårlig indkomstoverførsel, som ikke skal tillægges skattemæssig betydning og forholdet indstilles derfor fortsat fastholdt.

Til orientering vedlægges kopi af de 2 fakturaer og de 2 kreditnotaer, som den nævnte sag fra 2022 omhandlede.

Ad punkt 5

Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt, idet der netop ikke er fremlagt dokumentation for de økonomiske transaktioner, som er relevante for dette forhold.

Der henvises til tidligere udtalelse fra 28. maj 2019 og til afgørelsen fra 29. januar 2019.

Ad punkt 8

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger på dette punkt.

Der henvises vedrørende dette punkt til Skattestyrelsens udtalelse fra 28. maj 2019.

Ad punkt 13

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger på dette punkt.

Det nu fremlagte km-regnskab er identisk med det km-regnskab, der oprindeligt fulgte med klagen.

Skattestyrelsen henviser derfor til den redegørelse for reglerne for udbetaling af skattefri kilometergodtgørelse og skattefri rejsegodtgørelse samt gennemgangen af det fremlagte km-regnskab, som fremgår af Skattestyrelsens oprindelige udtalelse fra 28. maj 2019.

Ad punkt 14

Som det fremgår af den nu fremlagte kvittering for indberetning af udbytteoplysninger har selskabet [virksomhed1] ApS udloddet udbytte til sin aktionær [person1] i hans egenskab af eneaktionær i selskabet.

Dvs. at [person1] personligt har et tilgodehavende udbytte hos [virksomhed1] ApS fra datoen for vedtagelsen af udbytteudlodningen (angivet til den 8/1 2016) og frem til datoen for modtagelsen af udbyttet.

Som det fremgår af kontospecifikationerne for 2016 for konto 62020 er det udloddede udbytte først bogført på [person1]s mellemregningskonto med [virksomhed3] ApS den 10/2 2016 (i udtalelsen fra 28. maj 2019 er denne dato fejlagtigt anført med 22/2 2016) og først på dette tidspunkt opnår [person1] et tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS.

Dermed er de hævninger som [person1] foretager på mellemregningen med [virksomhed3] ApS frem til den 10/2 2016 omfattet af Ligningslovens § 16 E.

Herefter indstilles reguleringen på dette punkt for fastholdt.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst for indkomståret 2016 er ugyldig, da der ikke er bevis og lovhjemmel til Skattestyrelsens konklusioner.

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at ændringerne af den skattepligtige indkomst nedsættes til i alt -854 kr., jf. nedenstående tabel:

			SKAT afgørelse til selvangivet indkomst	Vores afgørelse til selvangivet indkomst	SKAT momsret- lige afgørelse		Vores momsret- lige afgørelse
Punkt1			176.504	-28.505	44.126		-3.122
Punkt2			200.000	0	50.000		0
Punkt3a			-322.568	0	-		-
Punkt3b			322.568	0	-		-
Punkt4			5.832	5.832	1.458		1.458
Punkt5			34.426	800	8.606		0
Punkt6	16.616	0		4.154		0
Punkt7	13.687	13.687		1.818		1.818
Punkt8	52.781	0		-		-
Punkt9	7.332	7.332		-		-
Punkt10	114.172	0		-		-
Punkt11	-	-		6.847		6.847
Punkt12	15.588 selvangive i felt 192	0		-		-
Punkt13	Ejer 86.439	0		-		-
Punkt14	Ejer 43.106	0		-		-

Klagerens repræsentant har under klagesagens behandling nedlagt påstand om betalingskorrektion.

”...

Sagsfremstilling

[person1] har siden 2004 haft selskaberne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ApS. [virksomhed2] ApS har fungeret som Holding selskab og har ikke haft andre aktiviteter. I [virksomhed3] ApS drives der aktiviteter med køb og salg af nye og brugte maskiner. [person1] har haft selskabet [virksomhed1] ApS siden 2008 og aktiviteten i selskabet har været at udlåne penge samt at foretage ejendomsudvikling.

...

Den primære aktivitet i koncernen, har foregået i [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] ApS sælger og køber nye og brugte maskine inden for smedjeindustrien og herunder især specialfremstillede maskiner.

[person1] yder endvidere assistance omkring opsætning og efterfølgende assistance med opstilling af maskinerne samt efterfølgende løbende rådgivning.

[person1] har i 2011/12 solgt aktiviteterne i [virksomhed3] ApS videre til selskabet [virksomhed4] ApS. (uafhængig 3. mand)

Dette salg blev finansieret med et gældsbrev, mellem [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. [person1] lavede herefter konsulentarbejde for [virksomhed4] ApS.

[virksomhed4] ApS blev den 6. februar 2018 taget under konkurs.

Som følge af, at det begyndte at gå dårligt i [virksomhed4] ApS allerede fra og med 2015 fik [virksomhed3] ApS delvist nogle af sine i 2011/12 solgte aktiver tilbage i løbet af 2015 og 2016, da køber ikke kunne betale tilbage på gældsbrevet.

Aktiverne der blev anvendt som afdrag på gældsbrevet, var nogle af de maskiner der var en del af aktivitetsoverdragelsen og skete alene, idet det var [person1]s opfattelse at denne i stedet for afdrag på gældsbrevet ville forsøge at sælge nogle af disse maskiner.

[person1] købte både dengang og nu maskinerne i østen og har derfor en stor rejseaktivitet i selskabet.

Regnskabsgrundlag

Regnskabsgrundlaget har ikke været fuldstændigt, grundet en vandskade i [person1]s hus under en ferie. Som følge af, at vandskaden skete, da parret var på ferie, var omfanget af skaden stor.

Skadeservice anså det for nødvendigt at smide størstedelen af indboet ud, for at minimere skaderne. En del af indboet bestod således også af grundbilagene for selskaberne i denne koncernen for året 2016. I bilag 1 kan skadeservice rapporten læses.

Begrundelse

Nedenfor vil alle SKATs punkter blive forklaret, og hvorfor vi ikke anser SKATs synspunkter for korrekte.

Punkt 1

Den primære forklaring på nedskrivningen af debitorerne skyldes, at der har været tvivl om hvorvidt en indtægt ville komme eller ej og derfor er der sket forkert bogføring.

Ved en fejl er der udgiftsført kr. 146.491 i 2014 og bogført et skyldigt beløb ind på kr. 351.500 og en debitor ind på kr. 205.009. I 2015 indtægtsføres det skyldige beløb på kr. 351.050.

I 2016 nulstilles det sidste af fejlposteringen fra 2014. Se bilag 6 for bogføringen i de 3 år.

Man er ikke opmærksom på, at tilbageførslen ikke skal foretages med moms.

Momsen på kr. 44.126 har aldrig været blevet indberettet, og derfor skal der ikke foretages nogen regulering af momsen, vedrørende dette beløb.

Nedskrivningen af debitoren som forklares med ovenstående er kr. 205.009. Den fejlagtige bogføring er sket over flere år ser således ud:

2014

Debitor	Kr. 205.009 (debet)
Forudbetalinger	Kr. -351.500 (kredit)
Indtægter	Kr. 146.491 (debet)

2015 (Indtægtsførsel af periodiseringen)

Forudbetalinger	Kr. 351.500 (debet)
Indtægter	Kr. 351.500 (kredit)

2016

Indtægter	Kr. 164.007 (debet)
Moms	Kr. 41.002 (debet)
Debitor	Kr. -205.009 (kredit)

I 2016 har man fået taget et for stort momsfradrag. Bogføringen skulle derfor have set således ud i 2016.

Indtægter	Kr. 205.009 (debet)
Debitor	Kr. -205.009 (kredit)

Som det fremgår af ovenstående, går det derfor i 0, over de enkelte indkomstår.

De øvrige debitorer på kr. 15.621, som der er taget tab for, er mindre små debitorer.

De debitorer som er nedskrevet, er endvidere alle gået konkurs. Jf. KGL § 25 stk. 1, er der tab på debitorer fradragsberettiget.

Vedrørende punkt 1 omkring moms kan afgiftsgrundlaget fradrages med 80 % af det konstaterede tab på debitorer jf. momsloven § 27 stk. 6.

Da tabet er konstateret ved konkurs, er det fradragsberettiget.

Der er derfor et momsfradrag på kr. 3.124. Dette er ikke blevet indberettet og derfor skal den udgående moms reguleres ned med kr. 3.124.

Den skattepligtige indkomst, skal nedsættes med yderligere kr. 28.505 i 2016, mens den udgående moms skal reguleres ned med kr. 3.124.

Punkt 2

Da selskabet både beskæftiger sig med konsulentydelser og salg af maskiner, vil bruttoavancerne variere hvert år i forhold til, hvor stor en del af aktiviteten, der er konsulentydelser eller salg af maskiner. Bruttoavancen er typisk højere ved konsulentydelser i forhold til ved salg af maskinerne, da vareforbruget til maskinerne er høje.

Udviklingen i Bruttoavancen kan for de seneste 4 år angives således:

2014	2015	2016	2017
88,78 %	44,03 %	31,92	68,09

Bruttoavancen var i 2014 højere end normalt, da [person1] efter salget af aktiviteter/maskiner til [virksomhed4] ApS i 2011/12, kun havde konsulentarbejde i 2014. Ved konsulent arbejder er der typisk ikke de sammen direkte omkostninger, som ved salg af maskiner.

Som følge af at [virksomhed4] ApS ikke kunne betale af på deres gældsbrev, fik [virksomhed3] ApS aktivite terne/maskinerne tilbage i 2015 og 2016, jf. ovenfor. Som følge af at maskinerne i perioden var blevet gamle og ikke tidssvarende, kunne [virksomhed3] ApS ikke få det samme for maskinerne, hvorfor bruttoavancen var lavere i 2015 og 2016.

I 2017 begynder han at sælge nyindkøbte maskiner og som følge heraf, kommer der en større bruttoavance.

Selskabets indkomst skal derfor nedsættes med kr. 200.000 og ejeren skal ikke beskattes af kr. 200.000.

Til yderligere belysning er nedenfor opstillet en oversigt over [person1]s og dennes hustrus [person3]s privatforbrug:

[person3] har følgende opgørelse over privatforbrug formue og indtægter i 2015 og 2016

	Formue primo	Indtægter (netto)	Formue ultimo	Privatforbrug
2015	231.763	136.100	264.890	102.973
2016	264.890	105.284	113.154	257.020

[person1] har følgende opgørelse over privatforbrug formue og indtægter i 2015 og 2016

	Formue primo	Indtægter (netto)	Formue ultimo	Privatforbrug
2015	657.881	197.740	654.830	197.689
2016	654.830	66.459	541.882	179.407

Som det kan ses af ovenstående, er formuen for hverken [person3] eller [person1] steget i 2016. Derimod er deres formuer faldet som følge af højere forbrug.

Os bekendt, findes der ikke hjemmel i dansk skattelovgivning til at beskatte skatteyder på baggrund af skøn.

Da der ikke er grundlag for beskatning af en yderligere omsætning, samt af [person1] personligt er der heller ikke grundlag for en forhøjelse af den udgående moms på kr. 50.000.

Punkt 3a og 3b

[virksomhed3] ApS har i hele perioden fungeret som administrationsselskab for driften i koncernen, hvorfor alle løbende driftsomkostninger er afholdt i dette selskab

Til sikring af overholdelse af LL § 4, stk. 4 viderefakturerer [virksomhed3] ApS sine driftsomkostninger inklusiv lønomkostninger til de øvrige selskaber i koncernen, såfremt der udføres arbejde for disse.

Til afregning af ydelserne faktureres på arms længde vilkår og der anvendes den samme salgspris, som [person1] anvender, når han udfører konsulentarbejde for en kunde uden for koncernen. Dermed opfylder man transfer pricing reglerne og derfor bliver den skattepligtige indkomst i selskaberne opgjort korrekt.

[person1] har i bilag 5 opgjort de løbende anvendte timer i 2016, der har ligget til grund for de omkostninger der skulle viderefaktureres til [virksomhed1] ApS.

Det kan oplyses, at selskabet [virksomhed1] ApS i 2016 og 2017 har deltaget i en omfattende ombygning af en ejendom til boliger og at disse boliger efterfølgende er solgt.

Os bekendt, findes der ikke hjemmel i dansk skattelovgivning til, at viderefakturering skal ske på baggrund af et skøn i stedet for på baggrund af de reelt afholdte omkostninger.

[person1] har således anvendt et ikke ubetydeligt antal timer for [virksomhed1] ApS i 2016 og det fastholdes, at viderefaktureringen er i overensstemmelse med reglerne.

Punkt 4

Vi er enig i skattestyrelsens afgørelse.

Punkt 5

Da selskabets formål er salg af maskiner, er det naturligt at selskabet har en udgift til lokaler til opbevaring af disse maskiner.

Skattestyrelsen sætter spørgsmålstegn ved fradragsretten af lejekontrakten på baggrund af nogle forhold som vi ikke er enige i.

At selskabet har sin hjemstedsadresse et andet et sted end hvor lejemålet er beliggende, skyldes at lejemålet kun bliver benyttet til at opbevare maskiner i og det er ikke et krav for fradrag, at selskabet har adresse på lejemålet.

Det er heller ikke et krav, at huslejen er betalt for at få fradrag.

Der er endvidere heller ingen faste krav til en huslejekontrakt for at få fradrag for udgiften. Lejekontrakten er vedlagt som bilag 7.

Bilaget til G4 er bortskaffet af skadeservice og derfor kan der ikke sendes et bilag. Omkostningen til renovation er fejlagtigt taget med i bogføringen.

Vi mener derfor at der er fradrag for lejeudgifterne samt til G4, men at selskabet kun skal forhøjes med udgiften til renovation.

Punkt 6

Som nævnt tidligere, er selskabets bilag bortskaffet af skadeservice i forbindelse med vandskaden i deres hus.

Det har derfor ikke været muligt at skaffe disse bilag. Se bilag 1.

Vi fastholder dog vores synspunkt om, at der er 100 % fradrag for udgifterne mod samtidig beskatning af fri telefon hos [person1].

At selskabet kun har haft 23 salgsfakturaer betyder ikke at man ikke kun få fradrag for 50 % udgifterne til telefon. Jf. LL § 16 stk. 12 kan telefonen/internet også benyttes privat, så længe der fortages beskatning af fri telefon.

SKAT kan derfor ikke lave en fordeling af telefonudgifter således, at der kan kun kan fratrækkes 50 % af udgifterne, bare fordi [person1] benytter telefonen privat.

Så længe [person1] bliver beskattet af fri telefon, har han ret til at benytte telefonen privat. Vi fastholder derfor at selskabet skal have fuldt fradrag for udgifterne til telefon.

Punkt 7

Vi er enige i forhøjelsen på kr. 13.687.

Punkt 8

Som nævnt tidligere, rejser selskabets ledelse ofte til østen for at købe/besigtige maskiner og derfor er der naturligt en del rejseudgifter hertil.

Der er ingen grundbilag, da disse er bortskaffet ved vandskade. Se bilag 1. Hvad kontoen tidligere har været brugt, til har intet med fradragsretten at gøre.

I bilag 2 kan der ses enkelte bilag, herunder at nogle af rejseudgifterne, er blevet viderefaktureret til kunden, der har deltaget på turene.

Årsagen til opdelingen afrejseomkostningerne i bogholderiet har således netop været for at sikre, at de omkostninger selskabet har afholdt for sine kunder blev viderefaktureret til kunderne

Se bilag 2 for fakturaer, hvor rejseomkostningerne er viderefakturerede. Der er udgiftsført kr. 52.781,50 mens som det fremgør af de 3 bilag, så er der viderefaktureret kr. 54.411,55.

Selskabet har derfor fradrag for udgifter og kapitalejer skal ikke beskattes af det som en udlodning.

Punkt 9

Vi er enige i skattestyrelsens afgørelse.

Punkt 10

I dansk skatteret er der ikke hjemmel til at beskatte ud fra en betragtning om, hvordan man forventer bruttoavancen skal være.

I bilag 1 kan der i rapporten fra skadesservice læses, at løsøret i deres hus er blevet destrueret som følge af en vandskade, og det har derfor ikke været muligt at fremskaffe bilagene.

I bilag 4 kan kontoudtogene for selskabets [betalingskort1] og [betalingskort2] ses.

[person1] rejser til østen for at se på maskiner og det er ikke altid, at der bliver købt en maskine, hvis ikke den lever op til kriterierne. Maskinerne der bliver købt i østen bliver typisk solgt i Danmark, og derfor skal man ikke se på det udenlandske salg.

Af disse årsager kan man ikke bruge bruttoavancen til noget i forbindelse med fastsættelsen af den skattepligtige indkomst.

Rejseomkostningerne er ikke reduceret med en privat andel i 2016 ligesom i 2014, da man ikke har rejst privat på firmaets regning.

Vi fastholder derfor at der er fuldt fradrag for rejseudgifterne.

Punkt 11

Vi er enige med skattestyrelsen i, at der skal tillægges moms. Salgsmomsen skal derfor forhøjes med kr. 6.847.

Punkt 12

Vi er enige i, at felt 192 skal forhøjes med kr. 15.588 og selskabet skal godskrives skatten på kr. 3.429.

Udbyttet er tidligere blevet beskattet i 2016 og det skal derfor ikke beskattes igen, men blot indskrives i felt 192.

Punkt13

Konto 3140 er diæter/rejsegodtgørelse som bliver udbetalt i forbindelse med rejser, men konto 3160 er befordringsgodtgørelse i forbindelse med kørsel i egen bil.

I bilag 3 kan [person1]s kørselsregnskab ses. Det kan endvidere ses, at selskabets ledelse løbende har efterprøvet de kørte distancer i form af kontrol af distancerne til Google maps.

Efter LL § 9 stk. 5 og LL § 9 B er der således fradrag for udgiften.

[person1] havde i 2016 49 rejsedage og med den gældende sats på kr. 477, kunne der udbetales kr. 23.373.

Selskabet har derfor udbetalt mindre, end hvad det kunne. Selskaber har jf. LL § 9 fradrag for udgiften.

Vi fastholder derfor, at selskabet har fradrag for både befordringsgodtgørelse og rejsegodtgørelse.

Punkt 14

Der er i [virksomhed1] ApS udloddet kr. 99.800 i udbytte til [virksomhed3] ApS.

Udbyttet blev besluttet den 8/1 2016.

Udbyttet blev overført til [virksomhed3] ApS, hvorved [person1] får et tilgodehavende i selskabet. Der er derfor ikke opstået noget ulovligt lån i løbet af 2016, som skal til beskatning.

I punkt 11 i brevet til [person1] personligt, er vi enige i, at [person1] skal beskattes af udbytteskatten, da selskabet har betalt denne.

Vi fastholder derfor at [person1] ikke skal beskattes af hævninger fortaget i [virksomhed3] ApS i 2016.

...”

Repræsentanten har desuden den 24. august 2023 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”...

Ad 1) Debitornedskrivning (Bilag 1)

[virksomhed3] har i hele dets levetid haft en procedure om at udstede en acontofaktura til større kunder ved kundernes bestilling af en større maskine

Dette som følge af [virksomhed3] ligeledes fra leverandøren af maskinen modtog en acontofaktura. Den pågældende maskine blev faktureret på følgende måde

Faktura 48060	185.000
Faktura 48061	166.500
	351.500

Begge fakturaer er faktureret i indkomståret 2014 og er med i selskabets bogholderibalance pr. 31/12 2014

I årsrapporterne blev beløbende selvangivet således

Indeholdt i omsætning 2014	351.500
Periodiseret vedr. 2015	-146.491
Omsætning 2014	205.009
Omsætning 2015, tbf. forudbetaling	351.500
Omsætning 2015, fakturering af sidste 5 %, indeholdt i bogholderi	-28.505
Samlet indtægtsførsel 2014 og 2015, jf. ovenfor	528.004
Omsætning 2016, tbf. af debitor (For meget indregnet omsætning 2014 og 2015)	-176.504
Samlet indtægt 2014, 2015 og 2016	351.500

Vi skal således anføre, at reguleringen foretaget i 2016 med kr. 176.504 er fradragsberettiget for selskabet.

Vedrørende momsen er denne afregnet i 2014 i forbindelse med selskabets foretagne fakturering af faktura 40860 og 40861, hvorfor vi skal afvise SKAT's forslag til momsretlig afgørelse med en forhøjelse på kr. 44.126

Vores endelige indstilling er herefter at både den skatteretslige om momsretslige korrektion vedrørende pkt. 1 ansættes til kr.0,-

Ad 2) skønsmæssig forhøjelse (Bilag 2)

I forhold til skønsmæssig forhøjelse, skal vi på ny henvise til det under mødet forklarede, herunder at selskabet i den periode SKAT anvender alene drev konsulentforretning og ikke forestod maskinsalg, med meget lavere DG

Vi har som dokumentation vedlagt opgørelse af DG for 2011, 2012 og 2013 for selskabet

Denne udviser en qns DG på 41 % og vi skal fastholde, at den skønsmæssige forhøjelse ansættes til kr. 0 både skatteretslig og momsretsligt

Ad 3 og 3a) Skønsmæssig forhøjelse (Bilag 3)

Der vedlægges kopi af momsretslig afgørelse i anden sag hvor SKAT tiltræder, at alt tilbageføres og vi skal således anføre at både pkt. 3 og 3a ansættes til kr. 0,- jf. i øvrigt forklaringerne afgivet under mødet, som angivet i referatet.

Det skal bemærkes, at en forhøjelse af [person1] personligt der med ikke er relevant, ligesom det manglende fradrag i form af tilbageførslen af de viderefakturerede beløb ved udstedelse af kreditnotaer i efterfølgende år dermed ej heller ses som værende relevant.

Dette skyldes at hele tilbageførslen, godkendt af SKAT, har neutraliseret beløbene.

Momsen af de samlede tilbageførte viderefaktureringer andrager til info samlet kr. 224.640 for alle årene

Ad 5) Lokaleomkostninger (Bilag 4)

Der vedlægges kopi af underskrevet erklæring fra udlejers søn til bekræftelse af lejeforholdet.

Ad 8- Ikke godkendt fradrag for viderefakturering

Som det blev oplyst på mødet vedrører beløbende udlæg for kunder, hovedsageligt rejser og flybilletter, der senere i forbindelse med fakturering af kunderne er tillagt fakturaerne til disse.

Som det også blev oplyst sælges maskinerne over en længere periode, hvorfor endelig fakturering af udlæg kan strække sig over flere indkomstår.

Selskabet har således alene viderefaktureret afholdte omkostninger og ikke hverken haft fortjeneste eller tab på disse.

Endvidere kan oplyses, at omkostningerne er bogført på hvad de måtte vedrøre på omkostningssiden og der er i regnskabet skelnet mellem om det var hoteller eller fly m.v. der blev viderefaktureret

Ad 10) Rejseomkostninger

Accepteres eftersom grundbilag i medfør af vandskade er bortkommet.

Ad 13) Skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser (Bilag 5)

Se vedhæftede kørselsregnskab hvor fejlen i 2016 er forklaret særskilt

Endvidere er der følgende rejsedage, der stemmer med kørselsgodtgørelse udbetalt:

Januar 1 rejse med 8 rejsedage

Februar 1 rejse med 2 rejsedage

Marts 1 rejse med 4 rejsedage

April 1 rejse med 4 rejsedage Maj ingen rejser

Juni ingen rejser

Juli1 rejse med 6 rejsedage August ingen rejser

September ingen rejser

Oktober 2 rejser med 10 rejsedage

November 1 rejse med 8 rejsedage

December 1 rejse med 8 rejsedage

Ad 14) Udbytte (Bilag 6)

Der vedlægges kopi af udbyttekvittering, hvoraf det fremgår at udbyttekvittering for søsterselskaber [virksomhed3] ApS, hvoraf det fremgår at udbytte er besluttet den 8. januar 2016 og at skatteyder dermed var berettiget til at foretage den foretagne hævning i selskabet den 22. februar 2016 eftersom denne havde et tilgodehavende udbytte i selskabet.

...”

Klagerens repræsentant har efter modtagelse af sagsfremstilling fremsendt supplerende udtalelse således:

”...

Ad 3) skønsmæssig forhøjelse - Udlodning af omsætning (Bilag 2)

I forhold til skønsmæssig forhøjelse, skal vi på ny henvise til det under mødet forklarede, herunder at selskabet i den periode SKAT anvender alene drev konsulentforretning og ikke forestod maskinsalg, med meget lavere DG.

Vi skal samtidig henvise til, at der forefindes et bogholderi, hvori samtlige transaktioner og afstemninger af bank, løn, tilgodehavender og gældsposter i alle årene er afstemt til eksternt bilagsmateriale.

Vi skal således henvise til, at der ikke dermed er grundlag for tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget, idet et sådant jo faktisk forefindes i form af balance, kontokort m.v. og har været fremlagt overfor Skattestyrelsen, jf. skattekontrolloven § 74.

Den opgjorte DG i de enkelte år kan opgøres således:

	2011	2012	2013	2014	2015	2016	2017	2018
DG %	42	77	25	88	44	31	68	-81

Den svingende DG er således udtryk for, hvornår enten maskiner sælges, alternativt for, hvornår og i hvilke år, der alene sælges konsulentydelser.

Det store udsving i 2017 og 2018 skyldes dog, at der er medtaget et maskinsalg i 2017, hvortil omkostningen til dette salg først er registreret i 2018

Ovenstående udviser en qns. DG på 37 % og vi skal fastholde, at den skønsmæssige forhøjelse ansættes til kr. 0, både skatteretslig og momsretsligt

Ad 11) Skønsmæssig forhøjelse - Udbytte vedr. overført lønandel (Bilag 3)

Skattestyrelsen tillægger ikke sagen nogen betydning i forhold til nærværende, idet der ikke ses nogen tidsmæssig sammenhæng med skattesagen.

Dette er ikke korrekt, idet de udstedte fakturaer dels dækkede indeværende år som de blev udstedt, herunder dækkede de bogførte overførsler med tilbagevirkende kraft.

Vi skal således fastholde, at Skattestyrelsen i denne sammenhæng ikke har godkendt retten til momsfradragene, hvorfor de udstedte fakturaer blev tilbageført.

Det skal bemærkes, at en forhøjelse af [person1] personligt afvises og hvis Skatteankestyrelsen skulle komme frem til det modsatte, i forhold til fradragsretten i selskaberne, ønskes i stedet betalingskorrektion af beløbene, idet disse jo så ikke må antages at være sket på markedsmæssige vilkår. Jf. vores skrivelse af april 2019. jf. LL § 2, stk. 5.

Ad 5) Lokaleomkostninger (Bilag 4)

Der fastholdes, at der foreligger en dokumentation for transaktionen, idet personen jo netop bekræfter, at der blev opbevaret maskiner m.v. i ejendommen tilhørende [virksomhed3] ApS.

I denne sammenhæng skal det anføres, at det ikke forekommer sandsynligt, at der blev betalt for noget, hvortil der ikke var tilknyttet en modydelse (Opbevaring af maskiner).

Ad 10) Udbytte (Bilag 6)

Vi skal fastholde vores påstand, idet [person1] jo juridisk set ved afholdelsen af den ekstraordinære generalforsamling og samtidig indberetning af udbytte allerede den 8/1 2016 opnåede et tilgodehavende i selskaberne denne efterfølgende kunne hæve.

Hertil skal anføres, at det formelle må stå forud for bogholderiet, idet den omvendte situation, hvor man bogførte et udbytte den 8/1 2016 på mellemregningen, men først formelt den 22/2 2016 udloddede dette udbytte vel næppe kunne accepteres af Skattestyrelsen.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsen har den 31. december 2023 fremsendt supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse. Skattestyrelsen har i udtalelsen tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling.

Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens bemærkninger har været tilsendt klagerens repræsentant, som ikke har indsendt yderligere bemærkninger.

Til retsmødet i Landsskatteretten udeblev klagerens repræsentant.

Under retsmødet gennemgik Skattestyrelsen de enkelte punkter, og kunne i det hele tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen indstillede herefter i overensstemmelse med sine tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen drejer sig om forhøjelse af personlig indkomst vedrørende ændring af kørselsgodtgørelse og fri telefon til rådighed. Herudover vedrører sagen aktieindkomst i form af maskeret udlodning fra klagerens selskaber, hvor Skattestyrelsen har anset klageren for skattepligtig af en række udgifter betalt i selskabet samt skønsmæssig forhøjelse af selskabets omsætning og lån via en mellemregning.

Retsgrundlaget

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 11, at Landsskatteretten afgør, medmindre andet er bestemt af skatteministeren efter § 14, stk. 2, klager over:

?	1) Told- og skatteforvaltningens afgørelser, hvor klagen ikke afgøres af skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Udgifter, som er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Det følger af ligningslovens § 16 A, at et selskabs anpartshavere som udgangspunkt er skattepligtige af enhver udlodning fra selskabet, uanset hvordan den er betegnet, og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 1.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Det fremgår herudover af ligningslovens § 9 A, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.

Ifølge § 2 i bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse (bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000) er det en betingelse, for at få udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren har ført kontrol hermed, og at der foreligger bogføringsbilag, der indeholder:

1. Modtagerens navn, adresse og CPR-nr..
2. Kørslens erhvervsmæssige formål.
3. Dato for kørslen
4. Kørslens mål og eventuelle delmål
5. Angivelse af antal kørte kilometer
6. De anvendte satser
7. Beregning af befordringsgodtgørelsen

Det fremgår desuden af bekendtgørelsens § 2, at der skal være tale om kørsel i lønmodtagerens egen bil.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Personlig indkomst

Modtaget rejse- og kørselsgodtgørelse, 86.439 kr.

Skattestyrelsen har omkvalificeret udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse fra at være skattefri til at være skattepligtig for beløbsmodtageren.

Selskabet har til klagesagen fremlagt et excel-ark, hvori selskabet har opgjort km-godtgørelse i egen bil og antal rejsedage.

Selskabet har bevisbyrden for, at betingelserne for udbetaling af skattefri godtgørelser er opfyldt. Da selskabet og hovedanpartshaveren er interesseforbundne parter, påhviler der selskabet skærpede krav til bevisbyrden for dokumentationen vedrørende de udbetalte skattefri godtgørelser.

Ud fra det af Skattestyrelsen anførte i udtalelsen af 28. maj 2019, kan der ikke lægges afgørende vægt på de fremsendte opgørelser af kørsel og rejser. Opgørelsen af rejsedøgn og tilsluttende rejsetimer er således ikke foretaget i overensstemmelse med reglerne, ligesom de anvendte satser for flere dage ligger over standardsatsen. Selskabet har desuden ikke dokumenteret, at kost ikke skulle være dækket af hævningerne på [betalingskort2] og [betalingskort1], jf. ovenfor.

Med henvisning til det anførte af Skattestyrelsen i udtalelsen af 28. maj 2019 findes det herudover ikke godtgjort, at selskabet har ført eller kunnet føre den nødvendige kontrol med den udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelse. Der henvises til SKM2013.136.BR. Det følger af blandt andet Højesterets dom af 21. marts 2007 (UfR 2007 s. 1526) at skattefrihed efter ligningslovens § 9 B er betinget af, at det selskab, der udbetaler befordringsgodtgørelsen, fører kontrol med, at grundlaget for udbetalingen er til stede.

Det af repræsentanten fremsendte materiale i forbindelse med klagesagens behandling kan ikke føre til et andet resultat. Det fremgår af bemærkningerne på kørselsregnskabet, at der er nogle kørsler, som er registreret i oktober 2016, som er en forglemmelse fra august måned. Da fejlen blev opdaget, blev disse kørsler medtaget i oktober i stedet.

Der er i nærværende sag vedrørende selskabets udbetaling af godtgørelser blandt andet flere gange konstateret udbetaling af kørselsgodtgørelse på dage, hvor hovedanpartshaveren var i udlandet. Selskabet har dermed ikke ført den fornødne kontrol med udbetalingerne, hvilket de efterfølgende rettelser bekræfter. På den baggrund er udbetalingerne skattepligtige for modtageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Telefon til rådighed, 2.700 kr.

Den skattepligtige værdi af fri telefon, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, udgør i henhold til ligningslovens § 16, stk. 12, i alt 2.700 kr. for indkomståret 2016.

Klageren er blevet beskattet af fri telefon, som er stillet til rådighed for klageren af hans selskab, [virksomhed3] ApS.

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende anset, at selskabet har fradragsret for 50 % erhvervsmæssig anvendelse af telefonudgifter. De resterende 50 % udgør telefonudgifter, som ikke er anset for erhvervsmæssige. Der henvises til sagsnr. [sag1].

Klageren har haft stillet fri telefon til rådighed, og han skal beskattes af denne værdi. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Aktieindkomst

Skønsmæssig forhøjelse 250.000 kr.

Selskabets bruttoavance for indkomståret 2016 er beregnet til 40 pct. imod en gennemsnitlig avance for årene 2014-2017 på ca. 60 pct. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets omsætning for 2016 med 200.000 kr., hvorefter bruttoavancen for dette år udgør 45,68 pct.

Selskabet har ikke indsendt bilags- og bogføringsmateriale til Skattestyrelsen på Skattestyrelsens forespørgsel, da bilagsmaterialet er destrueret efter en vandskade. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at fastsætte selskabets indkomst skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens 3, stk. 4 og § 5, stk. 3, jf. lovens § 6, stk. 6, og § 6, stk. 1 og 2. Der henvises til praksis i SKM2005.225.ØLR vedrørende skønsmæssige ansættelser samt SKM2019.153.BR, hvoraf det fremgår, at skønsmæssig ansættelse på baggrund af bruttoavance er en anerkendt metode.

Selskabet har anført, at selskabet i 2015 og 2016 fik aktiviteterne/maskinerne tilbage. Som følge af at maskinerne i perioden var blevet gamle og ikke tidssvarende, kunne selskabet ikke få det samme for maskinerne, hvorfor bruttoavancen var lavere i 2015 og 2016.

Der er ikke selvangivet nogen ændring i selskabets varebeholdninger, som i alle årene 2014 -2016 har udgjort 303.703 kr., og først i 2017 er der foretaget salg fra lageret således, at beholdningen er faldet til 100.000 kr.

Ifølge kontospecifikationerne fremgår det af konto 53050 (Nota [virksomhed4] ApS) samt konto 53040 (Mellemregning [virksomhed4] ApS), at selskabet i 2016 alene har modtaget 3 afdrag på sit tilgodehavende på henholdsvis 20.000 kr., 20.000 kr. og 21.370,34 kr. Disse afdrag er modposteret på selskabets bankkonto og der er tale om kontante betalinger, som er indgået i banken.

Det er ikke ved bogføringen eller på anden måde bekræftet, at selskabet i 2016 skulle have tilbagetaget gamle maskiner som afdrag på sit tilgodehavende. Det kan således ikke lægges til grund, at selskabet skulle have solgt ældre maskiner til en lavere avance i indkomståret 2016 som påstået af selskabets repræsentant.

Repræsentanten har ved sin efterfølgende beregning af dækningsgraden i sammenligningsårene 2011 og 2012 ikke medtaget selskabets andre driftsindtægter på 137.000 kr. for indkomståret 2011 og 12.000 kr. for indkomståret 2012. Selskabets hovedaktivitet er ifølge regnskabets ledelsesberetning afhændet i 2011, hvorefter selskabet fremover alene beskæftiger sig med salg af konsulentydelser, herunder videreformidling af værktøjsmaskiner. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at foretage sammenligning af bruttoavancen for de efterfølgende år, som på den baggrund er sammenlignelige.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde Skattestyrelsens begrundelse og beregninger af selskabets bruttoavance samt den foretagne skønsmæssige forhøjelse af omsætningen med 200.000 kr. Den beregnede bruttoavance ud fra de selvangivne oplysninger ligger således væsentligt under sammenligningsårene, og den skønsmæssige forhøjelse bringer bruttoavancen op på et niveau, som fortsat ligger under gennemsnitsberegningen. Der er således tale om et forsigtigt skøn.

Repræsentantens henvisning til, at der foreligger et bogholderi, hvori samtlige transaktioner og afstemninger foreligger, kan ikke føre til et andet resultat. Det har således ikke været muligt at efterprøve bogholderiet og transaktionerne.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for dette punkt.

Ikke godkendt efterposteret lønandel, [virksomhed1], samt tilskud fra kapitalejer -322.568 kr.

Skattestyrelsen har godkendt fradrag for viderefakturerede lønudgifter med 77.432 kr., og indkomsten er forhøjet med (400.000 kr. – 77.432 kr.) i alt 322.568 kr.

Det fremgår af efterposteringerne i råbalancen, som oprindeligt er indleveret til Skattestyrelsen, at der på konto 2606 er fratrukket ”andel løn til kv gundsø” med 400.000 kr., som er modposteret på konto 62050 ”mellemregning [virksomhed1]”.

Selskabets gæld til [virksomhed1] ApS er dog ifølge den råbalance, som repræsentanten har fremsendt til Skatteankestyrelsen, reduceret med 400.000 kr. i forhold til den oprindelige råbalance, som repræsentanten har fremsendt til Skattestyrelsen. Efterposteringen fremgår ikke af råbalancen, som selskabet har indsendt til Skatteankestyrelsen. Der er således fremlagt to forskellige råbalancer.

Repræsentanten har anført, at ydelser er faktureret på armslængdevilkår. Overførslen er baseret på salg af timer og har intet med den faktisk udbetalte løn til hovedanpartshaveren at gøre, men er ifølge repræsentanten alene udtryk for overholdelse af transfer pricing reglerne i forbindelse med fakturering mellem to nærtstående selskaber.

Der er således ifølge repræsentanten anvendt den samme salgspris, som hovedanpartshaveren har anvendt, når han har udført konsulentarbejde for en kunde uden for koncernen. Selskabet har ikke fremlagt faktura eller anden form for dokumentation vedrørende overførsel af denne andel.

Da der ikke er fremlagt faktura, er det udokumenteret, hvorvidt der er beregnet salgsmoms af viderefaktureringen. Oplysningerne om at udgifterne er viderefaktureret fra selskabet til [virksomhed1] ApS er i modstrid med det fremlagte bogføringsmateriale, hvor det af den modtagne råbalance

fremgår, at konto 2606 "andel af løn til kv gundsø" er efterposteret med -400.000 kr., mens modposten er på konto 62050 "Mellemregning [virksomhed1]". Selskabets gæld til [virksomhed1] ApS er reduceret med beløbet samtidig med, at selskabet har indtægtsført en overført lønandel på 400.000 kr.

Det fremlagte materiale viser, at timeprisen for overførslen udgør 675 kr. uden pålagt moms, mens selskabet overfor den eksterne kunde ”[virksomhed16]” i august 2016 har faktureret 795 kr. i timen med tillæg af 25 % moms. Der er således ikke handlet på armslængdevilkår ved de interne transaktioner.

Repræsentanten har fremlagt en afgørelse fra Skattestyrelsen af 13. september 2022, hvor Skattestyrelsen har anerkendt en efterangivelse på -224.640 kr. på baggrund af oprindelige fakturaer udskrevet til [virksomhed1] ApS i 2020 og kreditnotaer, som udligner de oprindelige fakturaer udskrevet i 2021.

Det fremgår af kreditnotaerne, at fakturaerne har vist sig at være uerholdelige over for det koncerninterne selskab [virksomhed1] ApS.

Der er således ikke tale om samme problemstilling eller periode, som i nærværende sag, hvor der desuden ikke er udstedt fakturaer.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde, at lønudgiften på 154.864 kr., som selskabet har afholdt over for hovedanpartshaveren i 2016, er fordelt med 50 % til selskabet [virksomhed1] ApS på samme måde som for indkomstårene 2014 og 2015.

Herefter er 50 % af den udbetalte løn til hovedanpartshaveren, svarende til 77.432 kr., anset for viderefaktureret betaling for arbejde udført af hovedanpartshaveren for [virksomhed1] ApS. Den resterende del af betalingen er tilgået selskabet, og beløbet anses for overført fra hovedanpartshaveren uden modydelse, hvorefter beløbet anses som skattepligtigt tilskud.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Ikke godkendt fradrag for lokaleudgifter 34.426 kr.

Selskabet har fremlagt en lejekontrakt indgået den 1. oktober 2015 imellem [virksomhed8] A/S som udlejer og selskabet som lejer. Kontrakten er ikke underskrevet af udlejer, og den adresse, der er påført lejekontrakten, svarer ikke til selskabets adresse på det tidspunkt, aftalen skulle være indgået. Lejen er desuden ikke betalt, ligesom det ikke fremgår af lejekontrakten, hvordan betaling skal foregå. Det fremgår ikke af lejekontrakten, hvorvidt lejen er momsbelagt. Endelig har selskabet i regnskabet for 2011 oplyst, at hovedaktiviteterne på dette tidspunkt var afhændet. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har tilbagetaget maskiner efterfølgende.

Der er under klagesagens behandling indsendt en erklæring fra repræsentanten, som er underskrevet af udlejers søn, som har bekræftet, at selskabet har haft maskiner stående på farens lager beliggende [adresse1] i [by1] frem til 2018. De økonomiske forhold er sønnen ikke bekendt med.

Det er fortsat ikke tilstrækkeligt godtgjort, at lejeudgifterne påhviler selskabet, og på den baggrund kan der ikke indrømmes fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Privat andel af telefonudgifter 16.616 kr.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for telefonudgifter for i alt 33.232 kr. Bevægelserne på kontospecifikationerne på konto 7240 ”Telefoni” indikerer, at der i 2016 er betalt abonnement for 3 stk. telefoner. For tidligere indkomstår 2014 har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet blandt andet har foretaget fradrag for hovedanpartshaverens private tv-pakke under dette punkt.

Der er fradragsret for udgifter, som er erhvervsmæssige. Det er selskabet, som har bevisbyrden for, at udgifterne er fradragsberettigede, og selskabet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Da selskabet ikke har fremlagt dokumentation for udgifterne, er det med rette, at Skattestyrelsen har fastsat fradraget skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 3, stk. 4, jf. § 5, stk. 3. og § 6, stk. 2.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde, at Skattestyrelsen alene har godkendt fradrag for telefonudgifter med 50 % under henvisning til Skattestyrelsens begrundelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen for dette punkt.

Ikke godkendt fradrag for viderefakturerede udgifter 52.782 kr.

Det fremgår af selskabets råbalance pr. 31. december 2016, og kontospecifikationerne for konto 2801 ”Til viderefakturering u/moms”, at der er foretaget fradrag for udgifter til viderefakturering med i alt 52.782 kr. Beløbet er i råbalancen anført under konto 2800 ”Fremmed arbejde”.

Den fremlagte dokumentation for bilag 46146 og 46148 viser, at disse er indtægtsført på konto 1050 ”Salg af varer/ydelser u/moms” den 20. december 2016 og modposteret på konto 53000 ”Debitorer, ubetalte fakturaer”.

For fakturaen til [virksomhed12] A/S (fakt. 46146), vedrørende rejser dateret den 12. – 14. december 2016, er de viderefakturerede rejseudgifter specificeret på fakturaen, hvorfor der umiddelbart kan anvendes udlægsreglerne og faktureres uden moms. Beløbene kan dog ikke findes på selskabets udlægskonto, hvor det sidste udlæg er dateret den 1. december 2016.

Fakturaen til [virksomhed5] (fakt. 46148) er ikke specificeret i de enkelte udgiftsposter, idet der blot er anført ”97-omk – Rejseomkostning” og beløbet kan ikke kan findes på selskabets udlægskonto. Det fremgår af bilaget, at der er tale om ”fly [...]”, Rejseforsikring, Hotel [...] og Fortæring.

Fakturaen til [virksomhed16] i selskabets bilag 2 (fakt. 46136) er specificeret med 27.024 kr. ekskl. moms, som udgør 6.756,01 kr., hvorefter det samlede beløb udgør 33.780,01 kr. Der kan vedrørende denne faktura ikke være tale om viderefakturering efter udlægsreglerne, da udgiften skal afholdes i den endelige kundes navn. Kørselsgodtgørelse kan desuden ikke viderefaktureres som udlæg.

Selskabet har ikke dokumenteret, at underleverandørernes faktura er udstedt til slutkunden. Selskabet har ikke fuldt ud dokumenteret udgifterne på kontoen, og det er ikke godtgjort, at udgifterne påhviler selskabet og er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Ikke godkendt fradrag for rejser 114.172 kr.

Selskabet har på konto 4090 registreret udgifter til rejser med i alt 228.344 kr., hvor en række af udgifterne er benævnt ”[betalingskort1]” eller ”[betalingskort2]”.

Udgifterne er ikke dokumenteret yderligere, da selskabets bilagsmateriale er blevet destrueret efter en vandskade.

Der kan ikke indrømmes fradrag for uspecificerede og udokumenterede udgifter uden underliggende dokumentation. Det kommer selskabet bevismæssigt til skade, at opbevaringen af bilagsmaterialet ikke har været tilstrækkeligt sikkert. Bogføringen er ikke foretaget ud fra specificerede bilag, idet en række større udgifter på bl.a. 35.852,25 kr., 26.635,88 kr., 18.510,46 kr., 34.811,81 kr. m.fl. blot er benævnt ”[betalingskort1]” eller ”[betalingskort2]”. Det har ikke ud fra det foreliggende materiale været muligt at dokumentere de underliggende udgifter eller deres erhvervsmæssige relevans.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt indrømmet fradrag med 50 % af de udokumenterede bogførte udgifter, hvilket Landsskatteretten kan tiltræde. Det er således uomtvistet, at selskabet har afholdt erhvervsmæssige rejseudgifter, selv om omfanget udgifterne er udokumenteret.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udlån til kapitalejer, 43.106 kr.

Skattestyrelsen har anset udlån til kapitalejeren som skattepligtigt med 43.106 kr., mens selskabets repræsentant har oplyst, at der i [virksomhed1] ApS er udloddet 99.800 kr. i udbytte til [virksomhed3] ApS den 8. januar 2016, hvorfor der ikke er foretaget udlån til kapitalejeren. Repræsentanten har fremlagt kvittering for indberetning af udbytteoplysninger vedrørende dette forhold.

Der er på konto 62050 ”Mellemregning [virksomhed1]” og konto 62020 ”Mellemregning [person1]” registreret udbytte den 10. februar 2016 med 99.800 kr.

Det følger heraf, at hovedanpartshaveren personligt fra den 8. januar 2016 til den 10. februar 2016 har haft et tilgodehavende udbytte hos [virksomhed1] ApS.

Da det udloddede udbytte på 99.800 kr. først er bogført på mellemregningskontoen med [virksomhed3] ApS den 10. februar 2016, har hovedanpartshaveren først på dette tidspunkt haft et tilgodehavende hos [virksomhed3] ApS.

Skattestyrelsen har opgjort selskabets udlån til kapitalejeren pr. 22. januar 2016, til i alt 43.106,54 kr. således:

Dato Bilag Beskrivelse Beløb Saldo

01-01 - Primo beholdning 22.373,00

04-01 30 [virksomhed13] 1.916,29 24.289,29

15-01 16015 Privat 9.142,00 33.431,29

15-01 16016 Privat 19.250,00 52.681,29

18-01 6 Privat hævet 10.473,25 63.154,54

22-01 160022 [...] 2.325,00 65.479,54

I alt 43.106,54

Det følger af praksis, jf. blandt andet SKM2022.431.HR, at overførsler fra selskabet til kapitalejeren behandles efter bruttometoden. Lån, der ydes af et selskab til en kapitalejer med bestemmende

indflydelse i selskabet, anses skattemæssigt som hævninger uden tilbagebetalingspligt. Der er ikke grundlag for at forstå ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., sådan, at det forhold, at et lån bliver optaget via en sædvanlig mellemregningskonto, i sig selv indebærer, at lånet falder uden for bestemmelsen.

Dette indebærer, at kapitalejeren skal beskattes allerede på udbetalingstidspunktet, og at tilbagebetaling af lånet ikke medfører genoptagelse af skatteansættelsen hos kapitalejeren. Formålet med indførelsen af bestemmelsen var ifølge forarbejderne at fjerne de dengang eksisterende skattemæssige incitamenter til at optage kapitalejerlån som skattefrit alternativ til at hæve skattepligtig løn eller udbytte i selskabet.

Det fremgår af bilagene til lovforslaget, herunder det høringsskema, som Skatteministeriet har udarbejdet til brug for lovforslagets behandling i Folketinget, at det var en forudset og accepteret konsekvens af forslaget til ligningslovens § 16 E, stk. 1 og 2, at kapitalejeren ville kunne risikere dobbeltbeskatning i forbindelse med tilbagebetaling af kapitalejerlån og efterfølgende hævning af tilsvarende beløb i selskabet. Der er således ikke i lovens ordlyd eller forarbejder støtte for, at de efterfølgende indbetalinger og hævninger har kunnet foretages uden skattemæssige konsekvenser

Landsskatteretten kan tiltræde Skattestyrelsens talmæssige opgørelse til 43.106 kr. og stadfæster derfor afgørelsen for dette punkt.

Formalitet

Det følger af skattekontrollovens § 3, stk. 4, at såfremt et årsregnskab eller regnskabsoplysninger for bogføringspligtige ikke er indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af lovens § 3, stk. 3, kan skattemyndighederne fastsætte den skattepligtige indtægt skønsmæssigt, jf. lovens § 5, stk. 3.

Reglerne, der er fastsat efter § 3, stk. 3, fremgår af bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1149 af 13. december 1996. Af bekendtgørelsens § 1, nr. 5 og § 2 fremgår, at skattepligtige selskaber skal opfylde kravene i bekendtgørelse nr. 598 af 21. august 1990 om erhvervsdrivende virksomheders bogføring, årsregnskab og opbevaring af regnskabsmateriale. Det fremgår af den sidstnævnte bekendtgørelse § 1, stk. 2, § 11, § 16 og § 17, stk. 1, at regnskabsmaterialet skal opbevares på betryggende vis i 5 år.

Da selskabet ikke har opfyldt disse bestemmelser, har der således været hjemmel for ligningsmyndighederne til at foretage en skønsmæssig ansættelse. Det er under de foreliggende omstændigheder hovedanpartshaverens risiko, at regnskabsmaterialet er gået til ved en vandskade. Der henvises til TfS 1992,449.VLR og SKM2004.119.ØLR.

Repræsentanten har desuden anført, at Skattestyrelsen ikke har indrømmet tilstrækkelig tid til at selskabet har kunnet indsende materialet i sagen.

Skattestyrelsen har indkaldt materiale til sagen henholdsvis den 2. februar 2018, 14. marts 2018 og 16. august 2018. Der er udsendt forslag til afgørelse den 29. november 2018 og afgørelsen er dateret den 29. januar 2019.

Selskabet har således haft tilstrækkelig tid til at indsende den dokumentation, som Skattestyrelsen har efterspurgt, og på den baggrund kan påstanden om kort reaktionstid ikke tages til følge.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.

Betalingskorrektion

Repræsentanten har i sit indlæg af 18. oktober 2023 anmodet om betalingskorrektion, såfremt det fastholdes, at klagerens indkomst forhøjes. Repræsentanten har henvist til sin klageskrivelse af april 2019.

Skattestyrelsen har ikke i afgørelsen taget stilling til betalingskorrektion, som dermed ikke tidligere er behandlet. Det ligger dermed udenfor Landsskatterettens kompetence, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, at tage stilling til anmodningen om betalingskorrektion.