|
|
Kendelse af 20-12-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-02-2025
Journalnr. 19-0042260
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstårene 2011 - 2017 | |||
Forhøjelse af aktieindkomst som følge af maskeret udlodning | 3.575.000 kr. | 0 kr. | 3.575.000 kr. |
Faktiske oplysninger
[person1], herefter klageren, var for de påklagede indkomstår direktør i [virksomhed1] ApS, herefter benævnt selskabet, CVR-nr. [...1]. Selskabet blev stiftet den 2. januar 2008, og er registreret under branchekoden 331300 "Reparation af elektronisk og optisk udstyr". Selskabets formål er at yde service på elektronisk udstyr. Selskabet har forskudt regnskabsperiode, der løber fra 1. juli til 30. juni.
Selskabet er ejet 100 % af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Klageren er direktør og eneanpartshaver i [virksomhed2] ApS.
For indkomstårene 2011-2017 har Skattestyrelsen forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med i alt 2.860.000 kr. og forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 715.000 kr., i alt 3.575.000 kr. Forhøjelsen baserer sig på henholdsvis nægtet skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter afholdt til [virksomhed3] ApS, da Skattestyrelsen har fundet, at fakturaer udstedt af [virksomhed3] ApS' er fiktive, og derfor er selskabet uvedkommende.
Forhøjelserne af selskabets skatte- og momspligtige indkomst er påklaget til Landsskatteretten ved sagsnumrene [sag1] og [sag2].
I de påklagede indkomstår har selskabet benyttet [virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3], som revisor. [virksomhed3] ApS blev taget under konkurs ved dekret afsagt den 15. januar 2019, og blev opløst efter konkurs den 26. oktober 2020. For de påklagede indkomstår var [virksomhed3] ApS registreret under branchekoden 692000 "Bogføring og revision: skatterådgivning". [virksomhed3] ApS' formål var rådgivning og konsulentydelser m.v. vedrørende bogføring og regnskab, og anden efter ledelsens skøn hertil relateret virksomhed. [virksomhed3] ApS blev stiftet af [person2] og [person3], som begge var direktører frem til konkursdekretets afsigelse den 15. januar 2019.
[virksomhed3] ApS har på et møde med Skattestyrelsen den 15. juni 2018 oplyst, at de har udstedt proformafakturaer til selskabet.
På et møde med Skatteankestyrelsen har klageren oplyst, at [virksomhed3] ApS har varetaget administrative opgaver for selskabet, indgåelse af kontrakter med selskabets kunder, rådgivning vedrørende patent, salg, marketing etc.
Der er ikke fremlagt nogen skriftlig kontrakt mellem [virksomhed3] ApS og selskabet.
Den tidligere ledelse af [virksomhed3] ApS har oplyst, at [virksomhed3] ApS har bistået klageren med overførsler af betydelige beløb. Indbetalingerne for de udstedte fiktive fakturaer indgik på [virksomhed3] ApS' bankkonto i [finans1]. Denne bankkonto var ikke opgivet til skattemyndighederne. [virksomhed3] ApS har endvidere oplyst, at indbetalingerne blev videreoverført til klageren, efter at [virksomhed3] ApS havde fratrukket moms og et honorar på 10 %.
Stifterne af [virksomhed3] ApS har oplyst, at [virksomhed3] ApS desuden har leveret reelle ydelser til selskabet i form af bogførings- og regnskabsopgaver for selskabet. [virksomhed3] ApS har eksempelvis ved fakturanr. 2013803 af 1. august 2013 faktureret selskabet for "Udarbejdelse af årsrapport 2012/2013".
Skattestyrelsen har opgjort de fiktive ydelser fra [virksomhed3] ApS på baggrund af fremlagte fakturaer, bogføring og kontoudtog. Skattestyrelsen har anset følgende transaktioner for fiktive:
Fakturadato | Fakturanr. | Bogføringsdato | Beløb ekskl. moms (kr.) | Moms | Beløb inkl. moms (kr.) |
Indkomståret 2011 (kalenderåret) | |||||
17-05-2011* | 2010205 | 16-05-2011 | 145.000 | 36.250 | 181.250 |
22-06-2011* | 2010242 | 30-06-2011 | 145.000 | 36.250 | 181.250 |
I alt 2011 | 290.000 | 72.500 | 362.500 | ||
Indkomståret 2012 (kalenderåret) | |||||
12-04-2012* | 2010454 | 31-03-2012 | 110.000 | 27.500 | 137.500 |
21-06-2012* | 2010514 | 30-06-2012 | 110.000 | 27.500 | 137.500 |
I alt 2012 | 220.000 | 55.000 | 275.000 | ||
Indkomståret 2013 (kalenderåret) | |||||
14-12-2012 | 2010633 | 28-12-2012 | 200.000 | 50.000 | 250.000 |
25-01-2013 | 2013650 | 31-01-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
26-02-2013 | 2013665 | 28-02-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
26-03-2013 | 2013691 | 26-03-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-04-2013 | 2013722 | 30-04-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
31-05-2013 | 2013757 | 13-06-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
25-06-2013 | 2013785 | 26-06-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
31-07-2013 | 2013800 | 08-08-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-08-2013 | 2013823 | 05-09-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
25-09-2013 | 2013843 | 30-09-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
29-10-2013 | 2013860 | 31-10-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
28-11-2013 | 2013899 | 06-12-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
17-12-2013 | 2013904 | 30-12-2013 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
I alt 2013 | 440.000 | 110.000 | 550.000 | ||
Indkomståret 2014 (kalenderåret) | |||||
26-02-2014 | 2013948 | 27-02-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
26-03-2014 | 2013977 | 28-03-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
26-03-2014 | 2013978 | 09-04-2014 | 110.000 | 27.500 | 137.500 |
25-04-2014 | 2014025 | 05-05-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
28-05-2014 | 2014068 | 06-06-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
28-06-2014 | 2014110 | 30-06-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
28-06-2014 | 2014111 | 30-06-2014 | 200.000 | 50.000 | 250.000 |
25-07-2014 | 2014125 | 31-07-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
01-09-2014 | 2014157 | 05-09-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
29-09-2014 | 2014167 | 30-09-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
27-10-2014 | 2014173 | 10-11-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
28-11-2014 | 2014199 | 02-12-2014 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
I alt 2014 | 510.000 | 127.500 | 637.500 | ||
Indkomståret 2015 (kalenderåret) | |||||
19-12-2014 | 2014210 | 19-01-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
09-02-2015 | 2014238 | 18-02-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
23-02-2015 | 2014246 | 11-03-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
31-03-2015 | 2014296 | 27-04-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-04-2015 | 2014326 | 08-05-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-05-2015 | 2014369 | 09-06-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
26-06-2015 | 2014400 | 30-06-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-07-2015 | 2014419 | 31-07-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
31-08-2015 | 2014444 | 09-09-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
25-09-2015 | 2014465 | 30-09-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-09-2015 | 2014466 | 30-09-2015 | 200.000 | 50.000 | 250.000 |
30-10-2015 | 2014478 | 02-11-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-11-2015 | 2014496 | 07-12-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
18-12-2015 | 2014502 | 18-12-2015 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
I alt 2015 | 460.000 kr. | 115.000 | 575.000 | ||
Indkomståret 2016 (kalenderåret) | |||||
01-02-2016* | Ikke oplyst** | 05-02-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
25-02-2016 | Ikke oplyst** | 25-02-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
29-03-2016* | Ikke oplyst** | 31-03-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
28-04-2016 | 2014617 | 04-05-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-05-2016 | 2014646 | 31-05-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
27-06-2016 | 2014677 | 30-06-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
04-08-2016* | Ikke oplyst** | 05-08-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
29-08-2016* | Ikke oplyst** | 29-08-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
10-10-2016 | Ikke oplyst** | 19-10-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
24-10-2016 | Ikke oplyst** | 27-10-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
02-12-2016 | Ikke oplyst** | 05-12-2016 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
23-03-2017 | Ikke oplyst** | 30-12-2016 | 500.000 | 125.000 | 625.000 |
I alt 2016 | 720.000 | 180.000 | 900.000 | ||
Indkomståret 2017 (kalenderåret) | |||||
02-02-2017* | Ikke oplyst** | 02-02-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
28-02-2017* | Ikke oplyst** | 28-02-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
04-04-2017* | Ikke oplyst** | 31-03-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
04-05-2017* | Ikke oplyst** | 04-05-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
01-06-2017 | Ikke oplyst** | 01-06-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
29-06-2017 | 2014903 | 30-06-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
31-07-2017 | 2014921 | 14-08-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
31-08-2017 | 2014941 | 31-08-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
27-09-2017 | 2014950 | 02-10-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
30-10-2017 | 2014961 | 30-10-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
29-11-2017 | 2014971 | 01-12-2017 | 20.000 | 5.000 | 25.000 |
I alt 2017 | 220.000 | 55.000 | 275.000 | ||
I alt | 2.860.000 | 715.000 | 3.575.000 | ||
* Fakturadato er ikke oplyst. Betalingsdato angivet i stedet.
** Faktura er ikke fremlagt. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger, er transaktionen identificeret via indbetalingskort via [virksomhed3] ApS' opgørelse.
Som dokumentation for, at [virksomhed3] har leveret ydelser til selskabet, har klagerens repræsentant den 5. december 2019 fremlagt diverse diplomer og certifikater udstedt til klageren, selskabsrapporter for selskabet og [virksomhed2] ApS, uddrag af testspecifikationer, præsentation/slides af selskabet, skrivelse fra bobestyrer og en boopgørelse efter et af klagerens familiemedlemmer, e-mailkorrespondancer mellem klageren og kunder, fakturaer udstedt til selskabet, patentbeskrivelser og skitser af patent, tilbud, korrespondancer, kontraktmateriale og fakturaer udstedt og modtaget i forbindelse med samarbejde med [virksomhed4], udkast af en non-disclosure agreement mellem selskabet og en kunde, dokumentation for klagerens sygdomsforløb og behandling, fakturaer udstedt af selskabets nye revisor, kontraktudkast med en af selskabets kunder, tegninger til byggeprojekt, en faktura fra begravelse Danmark, klage over nægtet aktindsigt ved Skattestyrelsen, Skatteankestyrelsens afgørelse om nægtet aktindsigt ved Skattestyrelsen, samt Skattestyrelsens bemærkninger om edition af 6. november 2019 i en sag, som verserede ved [by1] Byret.
Klageren er den 18. januar 2024 ved [by2] Byret blevet dømt for skatte- og momsunddragelse ved at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger i relation til de af [virksomhed3] ApS udstedte fiktive fakturaer, hvorefter selskabets momstilsvar, skatteansættelser og klagerens aktieindkomst er blevet ansat for lavt.
Ved partsforklaring for byretten har klageren oplyst, at han er enig i opgørelsen af beløbene som anført af anklagemyndigheden. Beløbene svarer til de beløb, der fremgår af den påklagede afgørelse. Stifterne af [virksomhed3] ApS har over for byretten oplyst, at [virksomhed3] ApS har bistået selskabet med regnskabs- og bogføringsopgaver, men aldrig rådgivet om juridiske problemer, kontrakter, patenter eller eksportmuligheder. Den ene af stifterne af [virksomhed3] ApS har over for byretten oplyst, at [virksomhed3] ApS har udstedt fiktive fakturaer til bl.a. selskabet, som blev aftalt med klageren.
Møde med Skatteankestyrelsen
På møde med Skatteankestyrelsen forklarede klageren, at han var blevet anbefalet [virksomhed3] ApS som revisor, og på baggrund heraf havde anvendt dem siden 2007.
Klageren drev tidligere en enkeltmandsvirksomhed, men ønskede at lave virksomhedskonstruktionen om til et selskab. I forbindelse hermed rådgav og understøttede [virksomhed3] ApS.
For indkomståret 2011 oplyste klageren, at [virksomhed3] ApS overtog de administrative opgaver i selskabet på grund af manglende overskud hos klageren. Klageren oplyste, at han blot betalte de regninger, som blev udstedt af [virksomhed3] ApS, og at han var uvidende om, hvorvidt [virksomhed3] ApS afregnede moms og skat.
For indkomståret 2016 oplyste klageren, at [virksomhed3] ApS varetog de administrative opgaver i selskabet i et større omfang end normalt.
[virksomhed3] ApS varetog det administrative arbejde i selskabet og udførte rådgivningsydelser frem til 2018, hvor selskabet skiftede revisor.
Rådgivningsydelserne dækkede blandt andet over indgåelse af kontrakter med selskabets kunder, rådgivning vedrørende patent, salg, marketing etc.
Historik for sagsforløbet ved Skattestyrelsen
Den 1. maj 2018 indkaldte Skattestyrelsen regnskabsmateriale fra [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] ApS anmodede den 22. maj 2018 om 14 dages udsættelse med indsendelse af regnskabsmateriale.
Skattestyrelsen modtog den 7. juni 2018 et brev fra [virksomhed3] ApS' advokat, hvori det blev anført, at [virksomhed3] ApS' har indsendt forkerte angivelser, og at [virksomhed3] ApS' ønskede et møde med Skattestyrelsen.
[virksomhed3] ApS har på et møde med Skattestyrelsen den 15. juni 2018 oplyst, at [virksomhed3] ApS har udstedt proforma fakturaer til selskabet.
Skattestyrelsen indledte den 22. juni 2018 kontrol af selskabet, hvor Skattestyrelsen foretog forgæves kontrolbesøg på selskabets adresse. Skattestyrelsen kontaktede klageren telefonisk, hvor klageren henviste til sin repræsentant. Skattestyrelsen anmodede om materiale bestående af selskabets regnskabsmateriale og bankkontoudtog for indkomstårene 2015-2018.
Selskabets repræsentant anmodede den 4. juli 2018 om aktindsigt ved Skattestyrelsen. Skattestyrelsen imødekom anmodningen den 5. juli 2018.
Selskabet blev den 17. august 2018 orienteret om, at Skattestyrelsen den 21. august 2018, kl. 11 ville foretage et kontrolbesøg for at gennemgå selskabets regnskaber for indkomstårene 2015 til 2018.
Den 21. august 2018 blev der afholdt møde mellem Skattestyrelsen og selskabets advokat på selskabets adresse. Skattestyrelsen anmodede om selskabets regnskabsmateriale, men advokaten imødekom ikke anmodningen.
Skattestyrelsen indkaldte den 22. august 2018 selskabets bankkontoudtog fra [finans2] for indkomstårene 2010-2018. Materialet blev modtaget i Skattestyrelsen den 27. august 2018. Af kontoudtogene fremgår, at selskabet har overført penge til [virksomhed3] ApS.
Skattestyrelsen har i et internt sagsnotat anført, at de den 28. august 2018, efter styrelsen modtog kontoudtogene fra selskabet, hvoraf det kunne konstateres, at selskabet har overført beløb til [virksomhed3] ApS, nu havde en begrundet overbevisning om, at der var sket et strafbart forhold.
Selskabets repræsentant udleverede den 1. november 2018 selskabets regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2013 til 10. januar 2016 og for perioden 10. april 2016 til 30. juni 2016.
Skattestyrelsen indkaldte den 21. november 2018 selskabets bogføring for perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2017 hos [virksomhed3] ApS og selskabets bogføring for perioden 1. juli 2017 til 30. juni 2018 hos selskabets nye revisor, [virksomhed5].
Selskabets nye revisor sendte bogføringsmateriale den 26. og 30. november 2018 vedrørende regnskabsåret 2017/2018.
Den 21. december 2018 modtog Skattestyrelsen selskabets bogføring for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2017 fra selskabets repræsentant.
Skattestyrelsen modtog den 11. januar 2019 bogføring/opgørelser fra [virksomhed3] ApS, herunder bl.a. en opgørelse over fiktive fakturaer udstedt til selskabet samt en opgørelse over udbetalinger til eneanpartshaveren for regnskabsårene 2010/2011, 2011/2012, 2012/2013, 2013/2014, 2014/2015, 2015/2016, 2016/2017 og 2017/2018.
Den 18. januar 2019 modtog Skattestyrelsen en mail fra [virksomhed3] ApS' kurator, hvori det blev oplyst, at den tidligere ledelse i [virksomhed3] ApS havde udstedt fiktive fakturaer til en række kunder, herunder til selskabet.
[person2], tidligere anpartshaver i [virksomhed3] ApS, oplyste den 29. januar 2019 telefonisk til Skattestyrelsen, at tilbagebetalingerne af de fiktive fakturaer, som [virksomhed3] ApS har udstedt til selskabet, blev tilbagebetalt i kontanter til klageren ekskl. moms og ekskl. 10 %, som ledelsen i [virksomhed3] ApS tog i honorar for at udstede fakturaerne.
Forslag til afgørelse blev udsendt den 7. februar 2019,og Skattestyrelsen udsendte deres afgørelse den 8. april 2019.
Skattestyrelsen har oplyst, at de først fik kendskab til fordringens eksistens i februar måned 2019, da det var her, at Skattestyrelsen fik opgjort det endelige grundlag.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 3.575.000 kr. for indkomstårene 2011 til 2017, da Skattestyrelsen har vurderet, at selskabets overførsler til [virksomhed3] ApS ikke dækker over erhvervsmæssige udgifter. Skattestyrelsen anser herefter ikke hævningerne for afholdt i selskabets interesse, men i klagerens.
Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:
"...
3.0 Opgjort maskeret udbytte
Ved opgørelse af det maskerede udbytte har Skattestyrelsen taget udgangspunkt i forklaringerne fra ledelsen i [virksomhed3] ApS (bilag 3, 15 og 19), telefoniske oplysninger fra [person2] den 29. januar 2019 jf. pkt. 2.0 sidste afsnit, opgørelse/bogføring vedrørende fiktive fakturaer fra [virksomhed1] ApS's revisor [virksomhed3] ApS (bilag 16, 17 og 18) samt 's bogføring og de fiktive fakturaer som Skattestyrelsen har modtaget udstedt af [virksomhed3] ApS til (bilag F1 til F60 ).
Skattestyrelsen har taget udgangspunkt i datoen for indbetaling af de fiktive fakturaer, der fremgår af [virksomhed3] ApS's bankkonto, ved periodisering af det maskerede udbytte.
Skattepligtigt maskeret udlodning opgjort således:
...
4.2. Forældelse skat
Efter skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 kan Skattestyrelsen ikke foretage ændringer af en ansættelse af indkomstskat vedrørende kontrollerede transaktioner senere end den 1. maj i det sjette år efter indkomstårets udløb. Ændringer af dine indkomstskatter for indkomstårene 2011 til 2012 er således umiddelbart forældet.
Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan Skattestyrelsen dog ændre din skatteansættelse vedrørende forældede indkomstår, hvis du forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Ændringen skal varsles af Skattestyrelsen inden 6 måneder efter, at Skattestyrelsen har fået kendskab til forholdet jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.
Efter Skattestyrelsens opfattelse har du handlet forsætligt eller groft uagtsomt idet Skattestyrelsen har foretaget ansættelserne på et urigtigt grundlag.
Skattestyrelsen anser endvidere, at 6 måneders fristen er overholdt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Med udgangspunkt i følgende:
Skattestyrelsen modtog løbende materiale og oplysninger i perioden 27. august 2018 til 29. januar 2019 i form af 's bogføring, fakturaer, opgørelser m.v. der har kunnet danne grundlag for en korrekt opgørelse. Det endelige grundlag er opgjort af Skattestyrelsen i februar måned 2019 og Skattestyrelsen fik således først her kendskab til fordringens eksistens.
...
6.0 Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ved direkte eller indirekte ejerskab af selskabet , har ladet selskabet udbetale kontante beløb til dig selv. Selskabet har betalt fiktive fakturaer inklusiv moms til selskabets revisor [virksomhed3] ApS, der er selskabet uvedkommende. Revisor har så efterfølgende, udbetalt disse midler til dig.
Din rådgiver advokat [person4] har i mail af 4. marts 2019 anført at " Jeg skal derfor - inden jeg fremkommer med mine bemærkninger til forslagene til afgørelse - anmode Skattestyrelsen om aktindsigt i samtlige oplysninger, som Skattestyrelsen har modtaget fra [virksomhed3] ApS samt fra kurator i selskabet."
Skattestyrelsen har besvaret din rådgivers anmodning om aktindsigt den 23. marts 2019 og fremsendt det materiale som du kan få aktindsigt i. Skattestyrelsen har den 8. april 2019 intet hørt fra advokaten og fastholder derfor Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 7. februar 2019.
Du skal derfor beskattes med et skattepligtigt udbytte på i alt 3.575.000 kr. i indkomstårene 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2 jf. opgørelsen under "Skattestyrelsens ændringer".
..."
Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 27. maj 2019 udtalt følgende:
"...
| 1) | Det kan oplyses, at Skattestyrelsen selv har påbegyndt en kontrol af [virksomhed3] ApS og i den forbindelse rettede selskabsdeltagerne efterfølgende henvendelse til Skattestyrelsen. De gjorde opmærksom på, at [virksomhed3] ApS's momsangivelser ikke var korrekte, da de bl.a. havde udstedt fiktive fakturaer til flere af deres klienter. Selskabsdeltagerne blev herefter gjort opmærksom på retssikkerhedslovens regler om selvinkriminering jf. § 10 og har i den forbindelse underskrevet en samtykkeerklæring og har medvirket til, at belyse / dokumentere sagen for Skattestyrelsen. |
| 2) | [virksomhed3] ApS's momstilsvar og skatteansættelser og selskabsdeltagernes skatteansættelser er forhøjet for indkomstårene 2010 til 2018 med bl.a. de konsekvenser, som udstedelse af fiktive fakturaer til og øvrige klienter har haft. Herunder beskatning af tilbageholdt honorar bestående af 10 % + 25 % moms, som selskabsdeltagerne i [virksomhed3] ApS har tilbageholdt som deres honorar for udstedelse af de fiktive fakturaer til og øvrige klienter, inden beløbene er tilbageført til anpartshaverne herunder til [person1]. |
| 3) | Årsagen til [virksomhed3] ApS's konkurs er Skattestyrelsens krav der er opgjort i forbindelse med Skattestyrelsens kontrolsag mod [virksomhed3] ApS. [virksomhed3] ApS har ikke før denne kontrolsag haft store restancer til Skattestyrelsen. |
| 4) | [virksomhed3] ApS har anført flere klienter, som de har udstedt fiktive fakturaer til. Skattestyrelsen har modtaget en selvanmeldelse fra den klient der har modtaget flest fiktive fakturaer fra [virksomhed3] ApS. Hvilket har ført til større ændringer af denne klients momstilsvar og skatteansættelser for indkomstårene 2010 til 2018. |
..."
Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene nedsættes til de selvangivne.
Til støtte for påstanden er bl.a. anført:
"...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at [person1] har modtaget maskeret udbytte fra selskabet [virksomhed1] ApS i de omhandlede indkomstår.
Skattestyrelsen har således ikke påvist, at [person1] har modtaget kontante midler, og revisors udokumenterede påstand herom kan ikke i sig selv føre til beskatning af [person1]. Navnlig ikke, når det må lægges bevismæssigt til grund, at revisor selv er i restance med skatter og afgifter, hvilket formentlig er årsagen til den udokumenterede beskyldning mod [person1].
Da [person1] ikke har modtaget aktindsigt i revisors skatteoplysninger, er det ikke muligt at efterprøve, om der ligeledes er talmæssige fejl i Skattestyrelsens opgørelse, idet Skattestyrelsen kan have foretaget korrektioner af moms og skat for revisor, som ligeledes kan have afledt betydning for [person1].
Det gøres ligeledes gældende, at Skattestyrelsen ikke har påvist, at [person1] har handlet groft uagtsomt, hvorfor der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.
Nærværende klagesag bør derfor berostilles, indtil Skatteankestyrelsen har behandlet klagen over nægtelsen af aktindsigt, som ligeledes er indleveret dags dato.
..."
Klagerens yderligere bemærkninger til sagen
Klagerens repræsentant har den 5. december 2019 fremsat følgende bemærkninger:
"...
ANBRINGENDER
Sagens materielle problemstilling
Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at [person1] har modtaget maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2011-2017.
Skattestyrelsen har hverken godtgjort, at de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] ApS ikke - i overensstemmelse med [virksomhed1] ApS' bogføring - rent faktisk vedrørte udførte tjenesteydelser, hvorfor det ikke er godtgjort, at selskabet ikke har fradrag for udgifterne hertil, eller at [person1] personligt har modtaget de omtvistede beløb. Efter praksis kræves der objektiv dokumentation, såfremt formodningen om, at revisor har erhvervet ret til de overførte beløb, skal fraviges, jf. bl.a. SKM2009.37.HR og UfR 2011.1599 H.
Dertil kommer, at Skattestyrelsens afgørelse ene og alene hviler på en fuldstændig udokumenteret påstand fra revisor om, at [person1] har modtaget kontante beløb.
Skattestyrelsen har heller ikke underbygget påstanden med dokumentation, ikke engang dokumentation for, at der er sket kontante hævninger fra revisors bankkonto, er fremlagt.
I det følgende vil først retsgrundlaget blive gennemgået, hvorefter jeg vil fremkomme med mine bemærkninger til den konkrete sag.
...
Konkret om den materielle problemstilling
Det gøres i første række overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at de udstedte og betalte fakturaer fra [virksomhed3] ApS ikke tillige dækker over leverede ydelser.
Selv såfremt det lægges til grund, at [virksomhed1] ApS ikke var berettiget til fradrag for fakturaerne, gøres det i anden række gældende, at Skattestyrelsen ligeledes ikke har godtgjort, at udbetalingerne skete i [person1]s interesse.
Selv såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person1] efterfølgende har modtaget midler fra revisor, gøres det i tredje række gældende, at der under alle omstændigheder ikke kan ske beskatning af de i alt 35 pct., som ifølge Skattestyrelsen allerede er beskattet hos revisor i form af de påståede 10 pct. "honorar" og 25 pct. moms.
Vedrørende spørgsmålet om fradrag hos [virksomhed1] ApS
...
I nærværende sag har Skattestyrelsen gjort gældende, at [person1] har modtaget kontante midler fra revisor, og at de fakturaer, som revisor har udstedt, er fiktive.
Som dokumentation for, at fakturaerne er fiktive, har Skattestyrelsen alene henvist til, at revisor over for Skattestyrelsen har forklaret, at dette er tilfældet. Der er således ikke fremlagt nogen form for objektiv dokumentation for Skattestyrelsens påstand.
Heroverfor findes den objektive dokumentation i form af de udstedte og betalte fakturaer, som ligeledes ved selskabets bogføring og skatteansættelser er behandlet som behørigt udstedte og gyldige fakturaer.
Det gøres gældende, at fakturaerne i sig selv medfører, at der gælder en klar formodning for, at der ligeledes er udført arbejde i overensstemmelse hermed. Skattestyrelsen har ikke fremlagt objektiv dokumentation, der understøtter det omtvistede synspunkt om, at fakturaerne skulle være fiktive.
Det kan således konkluderes, at der ikke er grundlag for at anse de udstedte, betalte, bogførte og udgiftsførte fakturaer for at være fiktive. Allerede derfor er der ikke grundlag for beskatning af maskeret udbytte.
Vedrørende spørgsmålet om begunstigelse af hovedanpartshaveren
Selv såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at [virksomhed1] ApS ikke kunne udgiftsføre de omtvistede fakturaer, gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at betalingerne er foretaget i [person1]s interesse, hvorfor der under alle omstændigheder ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning.
Til illustration af retstilstanden på området, kan der henvises til [by1] Byrets dom offentliggjort i SKM2011.518.BR.
...
Dommen viser således, at uanset at et selskab ikke kan anses for at have handlet forretningsmæssigt - og af denne grund ikke kan opnå fradrag for de pågældende udgifter - er dette forhold ikke i sig selv ensbetydende med, at der kan statueres maskeret udlodning over for aktionæren, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset at udgiften ikke opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning. Det er væsentligt at holde sig for øje, at en sådan udlodningsbeskatning kræver, at det er af hensyn til aktionærens personlige interesser, at selskabet har valgt at agere på en måde, der falder uden for almindelige forretningsmæssige dispositioner. Hvis ikke denne forudsætning er til stede, vil der ikke være hjemmel til at foretage udlodningsbeskatning i medfør af ligningslovens § 16 A.
Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af den 21. marts 2014 offentliggjort i SKM2014.232.ØLR.
...
Tillige kan henvises til Østre Landsrets dom af den 14. november 2014 offentliggjort i SKM2014.823.ØLR.
...
Ovennævnte praksis illustrerer med al tydelighed, at det forhold, at selskabet nægtes fradragsret for en given udgift, ikke automatisk medfører, at der tillige er grundlag for at statuere maskeret udlodning, idet udgiften godt kan være afholdt i selskabets egen interesse, uanset at udgiften ikke konkret opfylder kravene til at være en fradragsberettiget driftsomkostning.
De af Skattestyrelsen indlagte forudsætninger, hvorefter [person1] skulle have modtaget kontante midler retur, må i det hele forkastes som værende udokumenterede.
Som det fremgår af min gennemgang ovenfor vedrørende retsgrundlaget, er det ikke tilstrækkeligt, at Skattestyrelsen anfører noget i sin afgørelse, hvis ikke styrelsen også kan fremlægge den underliggende dokumentation til støtte for påstanden.
I nærværende sag har Skattestyrelsen ikke engang fremlagt dokumentation for, at der overhovedet er sket kontante hævninger fra revisors konto, hvorfor Skatteankestyrelsen ikke engang kan lægge dette helt centrale forhold til grund ved sagens afgørelse.
Dertil kommer, at [person1] har fremlagt en lang række bilag, som dokumenterer selskabets løbende behov for assistance hen over årene, og dermed har dokumenteret, at udgifterne var fradragsberettigede. Der henvises i det hele til sagsfremstillingen og de fremlagte bilag.
Skattestyrelsen har ikke fremlagt nogen som helst form for objektiv dokumentation, til støtte for at fakturaerne skulle være fiktive, eller at [person1] har modtaget kontante midler.
[person1] kan naturligvis kun spekulere i, hvorfor revisor måtte have udtalt sig til Skattestyrelsen, som det fremgår af sagens akter. Et oplagt svar på spørgsmålet er dog, at revisor ifølge Skattestyrelsens oplysninger er "sluppet" væsentligt billigere, ved at Skattestyrelsen tilsyneladende har lagt hans forklaring uprøvet til grund.
Dette kan bl.a. ses, derved at revisor tilsyneladende "kun" forhøjedes med momsen samt 10 pct. svarende til hans påståede "honorar".
Hvis revisor ikke havde beskyldt [person1] for at have modtaget de omtvistede beløb, var revisor formentlig blevet beskattet af hele beløbet. Det er derfor ikke så underligt, at revisor i stedet har en klar interesse i at pege på andre.
Det er i øvrigt også et faktum, at revisor først henvendte sig til skattemyndighederne, efter Skattestyrelsen havde skrevet til ham i forbindelse med en kontrol. Revisor vidste altså godt, at skattemyndighederne var "på sporet" af de mangelfulde selvangivelser, som revisor tilsyneladende havde lavet for de omtvistede år. Revisor har tilsyneladende således ikke indberettet den korrekte moms og skat.
Det bemærkes i den forbindelse, at [person1] naturligvis ikke har haft noget kendskab til, hvordan [virksomhed3] ApS har indtægtsført fakturaerne, eller hvad der konkret er sket med midlerne. Skattestyrelsen har heller ikke dokumenteret, at [person1] skulle have haft kendskab hertil, hvilket klart har formodningen imod sig.
På den baggrund gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at [person1] skulle have modtaget kontante midler, hvorfor der heller ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning.
Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke har ønsket/er i stand til at fremlægge den fornødne dokumentation for styrelsen påstande på trods af adskillige aktindsigtsanmodninger.
Yderligere reduktion af skattekravet
Selv såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person1] har modtaget kontante midler fra revisor, gøres det gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for beskatning af de beløb, som Skattestyrelsen har anerkendt, at revisor er blevet forhøjet med vedrørende skat og moms.
Dette beløb udgør i alt 35 pct., jf. Skattestyrelsens udtalelse i sagen.
Når revisor forhøjes med moms og skat, så kan dette beløb ikke ligeledes anses for at være hengået til [person1] personligt. Et beløb kan således ikke på en og samme tid både udgøre salgsmoms og maskeret udbytte.
Dette fremgår bl.a. helt grundlæggende af det momsretlige neutralitetsprincip, jf. bl.a. Revision og Regnskabsvæsen 2013.0065, som bl.a. tilsiger, at de erhvervsdrivende parter skal stilles neutralt indtil slutbrugeren. Det medfører konkret, at når [virksomhed1] ApS ikke kan opnå momsfradrag for en faktura udstedt af revisor, så kan revisor heller ikke svare salgsmoms af fakturaen. I modsat fald forbryder man sig mod neutralitetsprincippet.
Omvendt kan Skattestyrelsen naturligvis heller ikke argumentere for, at [virksomhed1] ApS ikke har momsfradrag og så efterfølgende forhøje salgsmomsen for de selvsamme fakturaer.
Og ikke mindst samtidig hermed påstå, at det selvsamme momsbeløb ligeledes udgør maskeret udlodning hos [person1].
Det samme gør sig gældende for så vidt angår de 10 pct., som Skattestyrelsen har anført, var revisors "honorar".
Disse 10 pct. har Skattestyrelsen tilsyneladende beskattet revisor af. Hvis det er korrekt, er der heller ikke grundlag for en antagelse om, at disse 10 pct. er kommet [person1] personligt til gode, hvorfor der heller ikke af disse 10 pct. kan ske beskatning af maskeret udlodning, jf. nærmere ovenfor.
Skattestyrelsen kan jo ikke både mene, at [person1] personligt har nydt godt af beløbet, og samtidig beskatte det som en indtægt hos revisor - [person1] har næppe nogen personlig interesse i, at revisor modtager beløbet, og det medfører reelt, at den samme "transaktion" beskattes hos to forskellige skatteydere - en reel dobbeltbeskatning. Der er imidlertid ikke særskilt hjemmel til en sådan dobbeltbeskatning.
Skattestyrelsens egen udtalelse medfører således, at kravet mod [person1] under alle omstændigheder skal nedsættes med 35 pct. svarende til salgsmomsen og "honoraret" til revisor.
Sagens formelle problemstilling
Det gøres overordnet gældende, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at [person1] udviste den fornødne grove uagtsomhed, hvorfor der ikke er grundlag for den ekstraordinære genoptagelse.
For så vidt angår indkomstårene 2013 og 2014 gøres det navnlig gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for den gennemførte forhøjelse for så vidt angår 35 pct. af de forhøjede beløb for disse indkomstår svarende til kr. 415.625. Som det fremgår ovenfor, har Skattestyrelsen oplyst, at revisor er forhøjet med salgsmoms og skat vedrørende dette beløb. Da revisor er forhøjet med beløbet, kan der allerede af denne grund ikke være tale om maskeret udlodning. Såfremt [person1] anses for at have modtaget beløbet, må dette i stedet kvalificeres som en indtægt efter statsskattelovens § 4, hvorfor den forlængede ligningsfrist ikke finder anvendelse. Da Skattestyrelsen ikke for de relevante indkomstår behørigt har begrundet, hvorfor der kan foretages ekstraordinær genoptagelse, er disse indkomstår forældede.
Retsgrundlaget
...
I nærværende sag har Skattestyrelsen alene henvist til følgende:
"Efter Skattestyrelsens opfattelse har du handlet forsætligt eller groft uagtsomt idet Skattestyrelsen har foretaget ansættelserne på et urigtigt grundlag"
Der er altså ikke en eneste konkret henvisning til, hvad der bevirker at Skattestyrelsen konkret mener at [person1] har handlet groft uagtsomt.
Skattestyrelsen forholder sig ikke til [person1]s personlige forhold eller til omstændighederne i øvrigt, ligesom Skattestyrelsen heller ikke forholder sig konkret til andre relevante forhold vedrørende uagtsomhedsvurderingen. Der henvises overordnet til ovenstående gennemgang af domspraksis som illustrerer, hvordan der i praksis foretages en intensiv prøvelse af uagtsomhedsvurderingen samt at skattemyndighedernes vurdering heraf tilsidesættes efter en konkret vurdering, eksempelvis som følge af skatteyders personlige forhold og omstændighederne i øvrigt vedrørende de konkrete forhold i sagen.
Navnlig vedrørende indkomstårene 2013 og 2013
Selv såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at indkomstårene 2011 og 2012 kan genoptages ekstraordinært gøres det gældende, at Skattestyrelsen under alle omstændigheder har varslet forhøjelserne af indkomstårene 2013 og 2014 for sent.
Dette da Skattestyrelsen for disse år har lagt til grund, at [person1] har modtaget maskeret udbytte fra [virksomhed1] ApS.
Der er imidlertid ikke grundlag for denne antagelse for så vidt angår salgsmomsen, der ifølge Skattestyrelsen selv er forhøjet hos revisor, ligesom revisor ifølge Skattestyrelsen er blevet forhøjet med 10 % vedrørende hans "honorar".
Såfremt [person1] skal beskattes af disse beløb må det i stedet anses for at være en indtægt i medfør af statsskattelovens § 4, da beløbet ikke kommer fra selskabet, men i stedet fra revisor.
Da Skattestyrelsen ikke i afgørelsen har konkret begrundet, hvorfor skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 finder anvendelse er forhøjelsen under alle omstændigheder ugyldig for så vidt angår disse år.
..."
Klagerens repræsentant har den 13. februar 2020 fremsat følgende bemærkninger til berostillelsen af klagesagen ved Skatteankestyrelsen:
"...
Det er dog klagernes opfattelse, at de administrative sager ikke skal berostilles, men at ansvarssagerne i stedet bør berostilles.
Hertil bemærkes for god ordens skyld, at [person1] ikke har modtaget nogen sigtelse og således reelt ikke er klar over, hvilke forhold en eventuel ansvarssag måtte omfatte - det er derfor heller ikke muligt at tage stilling til, om dele af ansvarssagerne måtte vedrøre forhold, som ikke er omfattet af den administrative sag.
Det forudsættes imidlertid, at ansvarsvurderingen vedrører de samme forhold, som indgår i de administrative sager.
Med henvisning til de ovenfor nævnte kriterier bemærkes, at sagerne i høj grad vedrører skønsmæssige opgørelser, idet Skattestyrelsen jo har skønnet - uden nogen form for objektivt grundlag - at [person1] har modtaget en række kontante beløb. Sagerne ligger derfor også inden for kerneområdet for sager, der bør fremmes administrativt. Dertil kommer, at sagerne allerede er langt fremme i klagesystemet, idet der allerede er afholdt kontormøde i sagerne. At sagerne bør fremmes administrativt, er ligeledes understøttet af, at Folketinget vedtog retssikkerhedspakke IV med henblik på at forkorte sagsbehandlingstiderne ved Skatteankestyrelsen.
Såfremt Skatteankestyrelsen ikke er indstillet på at fremme klagesagerne på det foreliggende grundlag, skal jeg anmode om, at Skatteankestyrelsen anmoder Skattestyrelsen om en egentlig begrundelse for at ansvarssagerne fremmes, herunder en angivelse af, hvilke forhold der i givet fald måtte være omfattet af ansvarssagerne, hvorefter klagerne forbeholder sig retten til at fremkomme med bemærkninger hertil.
..."
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst med 3.575.000 kr. for indkomstårene 2011-2017 som følge af, at selskabets overførsler til [virksomhed3] ApS ikke er anset for afholdt i selskabets interesse.
Retsgrundlaget
Materielt
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1. Et økonomisk gode kan anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en aktionærs nærtstående. Det fremgår af forarbejderne til ligningslovens § 16 A (Folketingstidende 1999/2000, Tillæg A, spalte 6470-6471) og Højesterets dom af 14. februar 2008, offentliggjort som SKM2008.211.HR.
Af Østre Landsrets dom af 22. marts 2017, offentliggjort som SKM2017.294.ØLR, har landsretten udtalt følgende:
"...
Udgangspunktet er herefter, at de ikke fradragsberettigede udbetalinger eller overførsler, som A ApS har foretaget, skal anses for maskeret udlodning til S, medmindre det godtgøres, at de af A ApS afholdte udgifter angår selskabet.
..."
Formelt
Told- og Skatteforvaltningen kan ikke afsende et varsel i medfør af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.
For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B (nu lovens kapitel 4) for så vidt angår de kontrollerede transaktioner udløber fristerne nævnt i stk. 1 først i det sjette år efter indkomståret udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Den forlængede ligningsfrist omfatter enhver ansættelsesændring, jf. Højesterets kendelse af 23. marts 2012 offentliggjort i SKM2012.221.HR.
I Vestre Landsrets dom af 15. april 2015, offentliggjort i SKM2015.396.VLR blev en eneanpartshaver beskattet af maskeret udlodning, da han ikke havde faktureret leverancer af døre og vinduer til samleverens bopæl. Retten fandt, at eneanpartshaveren havde udført en kontrolleret transaktion ved ikke at fakturere de leverede døre og vinduer til samleverens bopæl, idet eneanpartshaveren havde en bestemmende indflydelse i selskabet. Eneanpartshaveren var derfor omfattet af reglerne skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er der en frist på 6 måneder for varsling af en ekstraordinær genoptagelse. Det er i retspraksis fastslået, at 6-måneders fristen påbegynder, når SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Materielt
Landsskatteretten har i afgørelser af klagesager med sagsnumrene [sag1] og [sag2] stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelser af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar, idet fakturaerne fra [virksomhed3] ApS ikke anses for at dække over reelle leverancer af tjenesteydelser. Landsskatteretten har lagt vægt på, at stifterne af [virksomhed3] ApS' har forklaret, at fakturaerne er udstedt proforma, at selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at der er tale om reelle ydelser og det forhold, at klageren ved dom af 18. januar 2024, er dømt for med fortsæt at have unddraget det offentlige skat og moms ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger ved skatteansættelsen og angivelse af momstilsvaret vedrørende de omhandlende fakturaer.
Landsskatteretten finder derfor, at udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse.
Da udgifterne ikke er afholdt i selskabets interesse, må udgifterne anses for maskeret udlodning til klageren, medmindre klageren kan godtgøre, at selskabets udgifter angår selskabet. Dette følger af SKM2017.294.ØLR.
Selskabet har fratrukket fakturabeløbene som driftsudgifter og udgifter til købsmoms. Beløbene er overført til den på fakturaerne anviste konto til [virksomhed3] ApS. Klageren, som var eneanpartshaver i selskabet, vidste eller burde have vidst på baggrund af ovenstående, at fakturaerne ikke var reelle. Under disse omstændigheder finder retten, at det påhviler klageren at godtgøre, at de afholdte udgifter angår selskabet.
I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klagerens repræsentant fremlagt diverse materiale, som understøtter, at klageren har haft det svært, og at der var aktivitet i selskabet. Det fremlagte materiale indeholder ikke understøttende bilag mellem selskabet og [virksomhed3] ApS, ligesom materialet ikke på anden vis dokumenterer, at de i sagen omhandlende fakturaer fra [virksomhed3] ApS dækker over reelle ydelser leveret til selskabet. Klageren har derfor ikke, som reel ejer og direktør i selskabet, med det fremlagte materiale, godtgjort, hvad de fakturerede ydelser dækker over, eller om udgifterne afholdt til [virksomhed3] ApS angår selskabet.
Retten finder herefter, at udgifterne ikke er fradragsberettigede for selskabet, men at klageren er skattepligtig af fakturabeløbene som maskeret udlodning, idet han ikke har dokumenteret, at betalingerne angår selskabet, jf. Landsskatterettens afgørelse af 20. november 2023, offentliggjort som SKM2024.26.LSR.
Beløbene må derfor anses for at have passeret klagerens økonomi og skal som følge heraf beskattes som maskeret udbytte hos klageren.
Repræsentantens anbringende om, at klageren ikke skal beskattes af 35 % af beløbene, svarende til fakturaernes moms + 10 % kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at denne del af udgifterne fortsat ikke er afholdt i selskabets interesse, ligesom klageren ikke har løftet sin bevisbyrde for, at udgiften vedrører selskabet. Beløbet anses herefter fortsat for afholdt i klagerens interesse, og dermed have passeret hans økonomi.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.
Formelt
Klageren har i den påklagede periode haft bestemmende indflydelse i selskabet, da klageren ejede 100 % af anparterne i selskabet via [virksomhed2] ApS. Retten finder med henvisning til SKM2015.396.VLR, at der er tale om kontrollerede transaktioner, idet selskabet har betalt beløbene fra de udstedte fakturaer til [virksomhed3] ApS' konto. Fristerne for at foretage og ændre klagerens skatteansættelser i forhold til de af selskabet foretagne transaktioner udløber først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 og skattekontrollovens kapitel 4.
Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 7. februar 2019, og afgørelsen er dateret den 8. april 2019.
Retten finder herefter, at indkomstårene 2013-2017 er ændret i overensstemmelse med skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 inden det sjette år efter indkomstårets udløb.
For indkomstårene 2011 og 2012 har Skattestyrelsen ændret klagerens aktieindkomst efter de ekstraordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og stk. 2.
Henset til forklaringerne afgivet af [virksomhed3] ApS' tidligere ledelse og det forhold, at klageren ved dom den 18. januar 2024 er dømt for forsætligt at have unddraget det offentlige skat og moms ved at afgive urigtige eller vildledende oplysninger ved skatteansættelsen og ved angivelsen af momstilsvar vedrørende de omhandlende udgifter afholdt til [virksomhed3] ApS, tiltræder retten Skattestyrelsens afgørelse om, at selskabet eller nogen på selskabets vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at angive ansættelserne på et urigtigt grundlag. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er dermed opfyldt.
Skattestyrelsen modtog den 27. august 2018 selskabets kontoudtog fra [finans2], hvoraf det fremgik, at selskabet havde overført penge til [virksomhed3] ApS. Ifølge Skattestyrelsens interne sagsnotat, var det den 28. august 2018, at Skattestyrelsen blev bekendt med, at selskabets eneanpartshaver ved at overføre penge til [virksomhed3] ApS havde begået et strafbart forhold. I perioden 21. november 2018 til 21. december 2018 modtog Skattestyrelsen selskabets regnskabsmateriale. Den 11. januar 2019 modtog Skattestyrelsen bogføring og opgørelser fra [virksomhed3] ApS, herunder en opgørelse over fiktive fakturaer udstedt til selskabet, samt en opgørelse over udbetalinger til klageren.
Retten finder herefter, at Skattestyrelsen tidligst den 11. januar 2019 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse. Det er derfor tidligst fra dette tidspunkt fristen på seks måneder løber.
Eftersom forslag til afgørelse blev udsendt den 7. februar 2019, og afgørelsen blev sendt 8. april 2019, er fristerne for ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2011-2012 overholdt.
Den påklagede afgørelse stadfæstes.