Kendelse af 11-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 12-07-2024

Journalnr. 19-0042277

Skattestyrelsen har afslået anmodning om omgørelse af valg af indkomstår i nystiftet selskab i henhold til skatteforvaltningslovens § 29.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Ifølge CVR-registeret har [virksomhed1] ApS den 6. juli 2023 ændret navn til [virksomhed2] ApS.

Selskabet ejer [virksomhed3] A/S 100 %.

Selskabet var administrationsselskab for [virksomhed4] ApS og [virksomhed3] A/S i indkomstårene 2015 og 2016.

[virksomhed3] A/S stiftede det helejede datterselskab [virksomhed5] ApS 26. november 2015 med første regnskabsår fra 26. november 2015 til 31. december 2016.

Aktiviteten i [virksomhed3] A/S er den 29. november 2015 overdraget til [virksomhed5] ApS ved en skattepligtig overdragelse af aktiver og passiver, herunder knowhow og softwaredata.

Salget udløste en skattepligtig avance for [virksomhed3] A/S som sælger, udgørende 5.748.718 kr., der er medregnet ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 under sambeskatningen med [virksomhed1] ApS som administrationsselskab.

Erhververen, [virksomhed5] ApS, har foretaget straksafskrivning for den erhvervede knowhow i henhold til afskrivningslovens § 41, stk. 1, og for den erhvervede software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4. [virksomhed5] ApS foretog fradrag for i alt 5.448.718 kr. i selskabets første indkomstår, indkomståret 2016.

Den 30. november 2015 solgte [virksomhed3] A/S samtlige anparter i [virksomhed5] ApS til [finans1], CVR-nr. [...1]. Ifølge revisor er salget sket med virkning fra den 1. december 2015. [finans1] har registreret sambeskatning med [virksomhed5] ApS pr. 1. januar 2016.

I DIAS er [virksomhed5] ApS registreret som særbeskattet for perioden 26. november 2015 – 31. december 2015 og sambeskattet med [finans1] fra 1. januar 2016.

[virksomhed5] ApS har pr. 31. maj 2017 aflagt årsrapport for første indkomstår 26. november 2015 – 31. december 2016.

[virksomhed5] ApS er ifølge CVR-registeret opløst efter erklæring 21. februar 2018.

Selskabets revisor har ved brev af 28. august 2017 til Skattestyrelsen anmodet om omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29. Af anmodningen fremgår følgende:

”For følgende selskaber

•	[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...2]
•	[virksomhed3] A/S, CVR-nr. [...3]
•	[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4]

skal vi hermed anmode om tilladelse til omgørelse af de nedenfor anførte dispositioner efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 29.

1. Baggrund og dispositioner

[virksomhed3] A/S drev indtil den 29. november 2015 virksomhed som handelsliste med handel af unoterede aktier samt handel og udbud af K/S-andele og masseanparter og servicerede privatpersoner, banker og virksomheder. Virksomheden besad betydelig knowhow og softwaredata, som var det direkte grundlag for forretningsmodellen.

[virksomhed3] A/S stiftede den 26. november 2015 det helejede datterselskab, [virksomhed5] ApS. Umiddelbart efter stiftelsen overdrog [virksomhed3] A/S den 29. november 2015 sin virksomhed bestående af [virksomhed5] med tilknyttet knowhow, software og kundeaftaler til [virksomhed5] ApS. Prisen for de overdragne aktiver var aftalt til henholdsvis 2.884.615 kr. for knowhow, 2.564.103 kr. for software og 300.000 kr. for goodwill. Den skattemæssige anskaffelsessum for alle disse aktiver var 0 og [virksomhed3] A/S realiserede således ved salget en samlet skattepligtig avance på i alt 5.748.718 kr. Værdien af knowhow og software blev fastsat til kostpris, dvs. med et beløb svarende til de omkostninger, der var medgået til oparbejdelsen af aktiverne. Værdien af goodwill, som knyttede sig til de overdragne kunderelationer og retten til at anvende [navnet], blev fastsat efter skøn [virksomhed5] ApS foretog straksafskrivning for den erhvervede knowhow efter afskrivningslovens § 41, stk. 1, og for den erhvervede software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4. [virksomhed5] ApS foretog således fradrag for i alt 5.448.718 kr.

Samtlige anparter i [virksomhed5] ApS blev herefter den 30. november 2015 solgt til [finans1], CVR-nr. [...1] og udgik derfor af sambeskatningen med [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] A/S med virkning fra den 1. december 2015.

(...)

2. Baggrund for anmodning om tilladelse til omgørelse

Det blev ved de i afsnit 1 anførte dispositioner lagt til grund af selskabernes ledelser, at den af [virksomhed3] A/S ved afståelsen af henholdsvis knowhow og software konstaterede skattepligtige avance på i alt 5.448.718 kr. ville blive udlignet med det tilsvarende fradrag, som [virksomhed5] ApS opnåede ved købet af aktiverne, da selskaberne var sambeskattede på overdragelsestidspunktet den 29. november 2015.

For [virksomhed3] A/S, der har kalenderåret som regnskabsår og indkomstår, skal den ved salget den 29. november 2015 konstaterede avance på 5.448.718 kr. medregnes i selskabets indkomst for indkomståret 2015. Parterne i transaktionen var imidlertid ikke opmærksomme på, at effekten af at [virksomhed5] ApS var stiftet med perioden 26. november 2015 - 31. december 2016 som første regnskabsår, og dermed også som første indkomstår indebar, at selskabets første indkomstår var indkomståret 2016, at selskabets indkomst for delperioden 26. november - 30. november 2015 derfor ikke indgår sambeskatningsindkomsten for 2015, men først i sambeskatningsindkomsten for 2016.

Effekten heraf er, at den af [virksomhed3] A/S konstaterede avance på 5.448.718 kr. medregnes i sambeskatningsindkomsten for 2015 uden mulighed for modregning af det af [virksomhed5] ApS konstaterede underskud ved transaktionen, som først indgår i indkomsten for indkomståret 2016, hvor selskaberne ikke er sambeskattede. Der udløses derfor beskatning af avancen i 2015 med 23,5 % heraf eller 1.280.449 kr.

3. Betingelser for tilladelse til omgørelse

Det kan indledningsvis slås fast, at valg af regnskabsår er en civilretlig disposition, som kan omgøres efter skatteforvaltningslovens § 29. Der kan i den forbindelse henvises til Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit A.A. 14.1.1., samt Ligningsrådets afgørelse i SKM2004.32.LR.

Tilladelse til omgørelse forudsætter i øvrigt efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at følgende betingelser er opfyldt:

Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.
De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Ad. 1:

Dispositionerne – stiftelsen af [virksomhed5] ApS, overdragelsen af aktiver fra [virksomhed3] A/S og salget af [virksomhed5] ApS til [finans1] – blev foretaget som led i en samlet aftale om overdragelse af virksomheden fra [virksomhed3] A/S til [finans1]. Overdragelsen af virksomheden skete som en skattepligtig overdragelse med samme skattemæssige virkninger for parterne som en direkte overdragelse af virksomheden mellem parterne.

Dispositionerne, herunder valget af første regnskabsår for [virksomhed5] ApS, er således ikke foretaget at spare eller udskyde skat.

Ad. 2:

Dispositionerne har utvivlsomt haft væsentlige utilsigtede skattemæssige virkninger.

Der var således forudsat, at den af [virksomhed3] A/S konstaterede avance kunne udlignes med det tilsvarende fradrag i [virksomhed5] ApS. Den eneste grund til, at denne forudsætning ikke er opfyldt er, at man – uden at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser heraf – har valgt at stifte [virksomhed5] ApS med "langt" første regnskabsår for perioden 26. november 2015 - 31. december 2016. De utilsigtede skattemæssige virkninger kunne have været undgået, hvis man i stedet havde valgt at stifte selskabet med ''kort" første regnskabsår for perioden 26. november - 31. december 2015, som dermed havde været indkomståret 2015.

Den skattebetaling, som dispositionerne udløser, kan opgøres til 1.280.449 kr. De utilsigtede skattemæssige virkninger af dispositionen er således væsentlige.

Ad. 3:

Dispositionerne er beskrevet fuldt ud i selskabernes selvangivelser og har således været klart lagt frem for myndighederne.

Ad. 4:

Under forudsætning af at der opnås tilladelse til skattemæssig omgørelse vil den blive gennemført ved at første regnskabsår i [virksomhed5] ApS skattemæssigt opdeles i to indkomstår, henholdsvis perioden 26. november - 31. december 2015, som bliver indkomståret 2015 og perioden 1. januar - 31. december 2016, som bliver indkomståret 2016, jf. i øvrigt den model, som blev tilladt anvendt ved omgørelse i SKM2004.32.LR.

Der kan ikke selskabsretligt gennemføres en omlægning af det første regnskabsår for [virksomhed5] ApS.

De privatretlige virkninger af dispositionen, som ønskes tillagt skattemæssig virkning, er således enkle og overskuelige.

Ad. 5:

Denne anmodning indgives på vegne af alle de parter, som bliver berørt af omgørelsen, og således har tiltrådt anmodningen.

4. Effekten af omgørelsen

Effekten af en skattemæssig omgørelse af dispositionerne, jf. 3., ad. 4 ovenfor vil være, at første regnskabsår i [virksomhed5] ApS skattemæssigt opdeles i to indkomstår, henholdsvis perioden 26. november - 31. december 2015, som bliver indkomståret 2015 og perioden 1. januar - 31. december 2016, som bliver indkomståret 2016, at der for indkomståret 2015 skal udarbejdes delårsopgørelser henholdsvis for perioden 26. november - 30. november 2015, som indgår i sambeskatningen med [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] A/S, og perioden 1. december - 31. december 2015.

5. Afslutning

Under henvisning til det ovenfor anførte finder vi, at betingelserne for at tillade omgørelse af de anførte dispositioner efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. (...)”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

”(...)

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabet anmoder om omgørelse af regnskabsåret for [virksomhed5] ApS.

Indledningsvist er det spørgsmålet om første regnskabsår er en privatretlig disposition.

I SKM2004.32.LR har Ligningsrådet tilladt omgørelse af første regnskabsår – således at det i stedet for 18 mdr. blev tilladt ændret til hhv. 12 og 6 måneder. Tilsvarende gjorde sig gældende for TfS1994.694 hvor en regnskabsperiode ligeledes blev tilladt omgjort. I begge sager var der tale om at reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse ønskedes anvendt, og kun kunne anvendes hvis første regnskabsperiode var på 12 mdr.

Der er ikke i øvrigt offentliggjort praksis hvor ændringen af et regnskabsår er anset for en privatretlig disposition.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at en isoleret anmodning om ændring af et regnskabsår vedrører en privatretlig disposition, og forholdet er derfor ikke omfattet af skatteforvaltningslovens § 29.

Skattestyrelsen har især henset til begrundelsen i SKM2004.32.LR, som i uddrag er gengivet ovenfor. Det fremgår således med tydelighed, at det der tillades omgjort i afgørelsen ikke blot er regnskabsåret, men derimod den foretagne virksomhedsomdannelse, hvoraf regnskabsåret er en del af. Dette gør sig også gældende i afgørelsen i TfS1194.694. I begge situationer er den privatretlige disposition ikke isoleret til regnskabsperioden, men derimod til virksomhedsomdannelsen til et givet regnskabsår.

Skattestyrelsen finder på baggrund heraf ikke, at selskabets revisors bemærkninger herom kan medføre en ændring i vores holdning.

At der i SKM2004.32.LR anføres, som også gengivet af revisor, at ”der alene er tale om en regnskabsteknisk opdeling” understreger netop, at det ikke isoleret set er regnskabsåret der anses for en privatretlig disposition, og derved tillades omgjort. Derimod er det selve omdannelsen, der anses for en privatretlig disposition, og det er et led i denne disposition (her regnskabsåret) der tillades omgjort.

Skattestyrelsen har på trods heraf bemærkninger til 3 af de 5 betingelser i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1 som ville skulle være opfyldt, hvis forholdet var omfattet af skatteforvaltningslovens § 29

Betingelse nr. 2 fordrer, at dispositionen utvivlsomt har haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

Dispositionen består af at første regnskabsår bliver indkomståret 2016. Det underskud der opstår ved købet af virksomheden kan dermed ikke anvendes i sambeskatningen for 2015, hvor det sælgende selskab skal medregne sin fortjeneste.

[virksomhed5] ApS kan for indkomståret 2016 opgøre sin skattepligtige indkomst, og i medfør af de almindelige regler om underskudsfremførsel kan et eventuelt opstået underskud i 2016 fremføres til modregning jf. selskabsskattelovens § 12 og § 31 i forbindelse med sambeskatning.

[virksomhed5] ApS mister ikke sit underskud som følge af at første indkomstår er år 2016. Der opstår derfor på ingen måde utilsigtede skattemæssige virkninger for dette selskab.

Det faktum, at de to indkomstår for hhv. købende og sælgende selskab ikke er sammenfaldende, er ikke ensbetydende med at der opstår utilsigtede skattemæssige virkninger for det sælgende selskab. Deres indkomst skal opgøres efter reglerne uafhængigt af det købende selskab.

Det faktum, at et underskud i det købende selskab ikke kan modregnes i den periode hvor der i sambeskatningen indtil 30. november 2015 er overskud – dvs. indkomståret 2015, men derimod først i indkomståret 2016 kan ligeledes ikke medføre, at der er utilsigtede skattemæssige virkninger af første regnskabsperiode. Sambeskatningsindkomsten skal opgøres efter reglerne for de enkelte indkomstår. At det måtte være uhensigtsmæssigt for de øvrige selskaber i sambeskatningen kan ikke føre til, at der for [virksomhed5] ApS er utilsigtede skattemæssige virkninger af dispositionen.

Selskabets revisor anfører i sine bemærkninger til forslaget, at den utilsigtede virkning opstår hos [virksomhed3] A/S, som ikke får udnyttet underskuddet i det år hvor det skal medregne indtægten fra salget. Dette forhold anser revisor for sammenligneligt med de anførte afgørelser, idet det er selskabet der omgør regnskabsåret, hvorimod at de skattemæssige virkninger opstår hos personen der omdannede sin virksomhed til et selskab.

Skattestyrelsen finder ikke at forholdet er sammenligneligt. Som anført, er det netop omdannelsen i de nævnte sager, der anses for en privatretlig disposition, og det er den, der udløser de utilsigtede skattemæssige virkninger. De rammer så personen, der omdannede sin virksomhed. Personen er part i omdannelsen, og reelt stifter af selskabet, som jo netop først eksisterer ved omdannelsen.

I selskabets situation er der tale om at et selskab stiftes med et givet regnskabsår. Dette medfører, at første regnskabsår ikke er sammenfaldende med stifters eget regnskabsår. Dette medfører isoleret set ingen skattemæssige konsekvenser.

Selskabets underskud opstår blot i år 2, og kan derfor først modregnes i en eventuel sambeskatning i år 2, alternativt fremføres til anvendelse i efterfølgende indkomstår.

Det faktum, at [virksomhed3] A/S opnår en indtægt i år 1, og den derved ikke kan modregnes i det andet selskabs år 2 er ikke en utilsigtet skattemæssig virkning. Havde [virksomhed3] A/S haft eget underskud til fremførsel fra tidligere år, eksempelvis særunderskud, så havde der jo ligeledes ikke skulle ske modregning med andre sambeskattede selskaber i år 1.

Betingelse nr. 2 er dermed fortsat ikke opfyldt.

Betingelsen nr. 4 fordrer, at de privatretlige virkninger af en ændret omgørelse er enkle.

Da den ønskede ændring vedrører [virksomhed5] ApS, og dette selskab er ophørt, kan virkningerne ikke anses for enkle.

Selskabets revisor mener ikke, at det er afgørende om selskabet eksisterer.

Skattestyrelsen er ikke enig heri. Uanset hvad, så vil selskabet skulle eksistere, for kun på denne måde kan regnskaberne ændres.

SKM2004.32.LR understreger netop dette i afsnittet: ”En rekonstruktion, der stiller parterne, som om virksomhedsomdannelsen fra starten var sket med et første regnskabsår for selskabet på 12 måneder, indebærer i øvrigt reguleringer af selskabets skatteansættelser.” Det følger således klart, at der skal ske ændring af selskabets skatteansættelser.

Betingelse nr. 4 er dermed fortsat ikke opfyldt.

Betingelse nr. 5 fordrer, at alle der berøres af en omgørelse, skal tiltræde anmodningen. [virksomhed3] A/S og selskabet har tiltrådt anmodningen. Det ses derimod ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at [virksomhed5] ApS har tiltrådt anmodningen, idet anmodningen ikke er modtaget fra dette selskabs revisor eller direktør. Og dette ses ligeledes ikke at være tilfældet for [virksomhed5] ApS’s efterfølgende ejer og eventuelle dermed sambeskattede selskaber.

Samtidig er [virksomhed5] ApS opløst 21. februar 2018, og som følge heraf er det ikke længere muligt for dette selskab at tiltræde anmodningen om omgørelse.

Selskabets revisor anfører, at [virksomhed5] ApS ikke er berørt, hvilket også gør sig gældende for den nye ejer, som vidste, at fradraget var forbrugt.

Skattestyrelsen er ikke enig heri.

Det er [virksomhed5] ApS’s regnskabsår der ønskes omgjort, med den konsekvens, at regnskaber skal ændres, og deltagelse i sambeskatningen ligeledes ændres. Det er dermed en forudsætning for omgørelse, at [virksomhed5] ApS tiltræder anmodningen. Dette er ikke muligt, da det er opløst.

Den nye køber anses ligeledes for at skulle tiltræde anmodningen, idet det eventuelt påvirker de skattemæssige virkninger i en eventuel sambeskatning.

Betingelse nr. 5 er dermed fortsat ikke opfyldt.

Vi har ikke taget stilling til de resterende betingelser.

Det skal endvidere understreges, at Skattestyrelsen finder det meget usandsynligt at en omgørelse som ønsket vil kunne lade sig gøre efter at [virksomhed5] ApS er ophørt med at eksistere, idet omgørelsen alene medfører ændringer i [virksomhed5] ApS’ regnskabsperiode. Der er således reelt tale om faktisk umulighed.

På det grundlag kan anmodningen om tilladelse til omgørelse ikke imødekommes.

(...)”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, så anmodningen om tilladelse til omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 imødekommes.

Til støtte herfor er anført i klagen:

”(...)

Sagens baggrund

[virksomhed5] ApS foretog straksafskrivning for den erhvervede knowhow efter afskrivningslovens § 41, stk. 1, og for den erhvervede software efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 4. [virksomhed5] ApS foretog således fradrag for i alt 5.448.718 kr. Samtlige anparter i [virksomhed5] ApS blev herefter den 30. november 2015 solgt til [finans1], CVR-nr. [...1] og udgik derfor af sambeskatningen med [virksomhed1] ApS og [virksomhed3] A/S med virkning fra den 1. december 2015.

[virksomhed5] ApS blev stiftet med perioden 26. november 2015 – 31. december 2016 som første regnskabsår, og dermed også som første indkomstår (indkomståret 2016).

Anmodning om tilladelse til omgørelse blev sendt den 28. august 2017 – se vedlagte anmodning.

Skattestyrelsens vurdering af sagen

Det er Skattestyrelsens vurdering, at [virksomhed1] ApS ikke opfylder betingelserne for tilladelse til omgørelse.

Vi skal henvise til Skattestyrelsens afgørelse af 14. februar 2019 – se vedlagte.

Vores vurdering af sagen

Det er vores opfattelse, at betingelserne for omgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 29:

(...)

TfS 1994,694 og SKM2004.32.LR

I de to nævnte afgørelser tillod Ligningsrådet at omlægge et selskabs første regnskabsår. Begge sager drejede sig om muligheden for at kunne foretage skattefri virksomhedsomdannelse.

Skattestyrelsen finder ikke, at de nævnte afgørelser er anvendelige i den foreliggende situation. Så vidt vi forstår bygger styrelsens synspunkt på, at en isoleret anmodning om ændring af regnskabsår ikke vedrører en ændring af en privatretlig disposition. Det er – må man forstå – det forhold, at der ikke samtidig ønskes en ændring af en virksomhedsomdannelse, der gør, at styrelsen ikke finder, at der er tale om en ændring af en privatretlig disposition.

Vi er ikke enige i denne fortolkning af de to afgørelser.

I SKM2004.32LR nævnes således om ændring af regnskabsåret:

”Der er heller ikke tale om en disposition af selskabsretlig karakter som f.eks. en beslutning i et selskab om at udlodde udnytte eller nedsætte kapitalen. Der er alene tale om en regnskabsteknisk opdeling af det oprindelig valgte regnskabsår, og alene med skattemæssigt formål.”

Efter vores opfattelse viser denne formulering, at det i den offentliggjorte sag alene var omlægningen af regnskabsåret, der blev taget stilling til. Det er vanskeligt at se, at dette udsagn kan tages til indtægt for, at omgørelse af regnskabsår kun kan anvendes i sammenhæng med skattefri virksomhedsomdannelse.

Skattestyrelsens bemærkning om, at der ikke ses andre offentliggjorte sager, hvor ændring af et regnskabsår er anset som en privatretlig disposition, kan ikke anses som et argument for, at der ikke kan ske omgørelse her. Der foreligger to afgørelser, der påviser, at omlægning af regnskabsår kan ske ved en virksomhedsoverdragelse, hvilket må være tilstrækkelig dokumentation for, at dette er muligt.

Der ses efter vores opfattelse ikke at være forskel på, om omgørelse af regnskabsåret sker for at opnå mulighed for at opnå skattefri virksomhedsomdannelse eller for at opnå sambeskatning fra og med et bestemt indkomstår.

Utilsigtede skattemæssige virkninger

Skattestyrelsen anfører om denne betingelse, at [virksomhed5] ikke mister sit skattemæssige underskud, og at der derfor på ingen måde foreligger utilsigtede skattemæssige virkninger for dette selskab.

Imidlertid er der en væsentlig skattemæssig ulempe for [virksomhed3] A/S, der stiftede [virksomhed5], og som overdrog virksomhed til [virksomhed5]. [virksomhed3] A/S opnår ikke sambeskatning med [virksomhed5] for 2015. Dermed opnås ikke sammenhæng mellem avancebeskatningen i [virksomhed3] A/S og straksfradraget i [virksomhed5].

I de ovenfor omtalte offentliggjorte sager var der så vidt ses heller ikke utilsigtede skattemæssige ulemper for de selskaber, der skulle have omlagt regnskabsåret. Ulempen var på sælger side, ligesom i nærværende sag. På dette punkt er der derfor også parallelitet mellem de offentliggjorte sager og den her foreliggende sag.

Efter vores opfattelse bør betingelsen om, at der skal have været utilsigtede skattemæssige ulemper derfor kunne anses som opfyldt.

De privatretlige ændringer skal være enkle og overskuelige

Skattestyrelsen finder ikke denne betingelse opfyldt, da [virksomhed5] er ophørt med at eksistere.

Vi er uenige i dette synspunkt. Der er tale om en disposition, der kan gennemføres, uanset om selskabet eksisterer eller er ophørt.

Med de ovennævnte afgørelser som tilkendegiver, at en omgørelse netop kan bestå i en omgørelse af et regnskabsår, ses der ikke at være behov for, at selskabet er i live. Der er jo ikke tale om, at selskabet skal overdrage aktiver, udlodde udbytte eller andet, der kræver aktiv handling af selskabet.

På denne baggrund finder vi, at også denne betingelse kan opfyldes.

Alle berørte skal tiltræde omgørelsen

Det er alene [virksomhed3] A/S, der er berørt af omgørelsen.

[virksomhed5] er ikke berørt, idet selskabet får fradrag for de erhvervede aktiver.

Den nye ejer er heller [ikke] berørt, da ejeren købte et selskab, om hvilket man var klar over, at der var taget straksfradrag for de omhandlede aktiver. Den nye ejer har derfor fået en utilsigtet skattefordel på grund af den manglende sambeskatning i 2015. En omgørelse vil alene bringe situationen tilbage til det oprindelige og forudsatte udgangspunkt for den nye ejer, hvorfor denne ikke er berørt.

Afsluttende bemærkninger

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på følgende udtalelse i SKM2004.24.LR:

”Styrelsen finder, at det overordnede formål med omgørelsesinstituttet er at give de skattepligtige mulighed for – under nærmere angivne betingelser – at undgå utilsigtede skattemæssige virkninger af en civilretlig disposition.”

Bestemmelsen om skattemæssig omgørelse skal derfor læses i dette lys, og den foreliggende sag falder efter vores vurdering fuldt ud ind under formålet med lovbestemmelsen.

Det er derfor vores opfattelse, at betingelser for omgørelse er opfyldt.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse af 3. juni 2019

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse på baggrund af klagen følgende:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om der i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 kan ske omgørelse af valget af [virksomhed5] ApS’ første regnskabsår, der udgør perioden 26. november 2015 til og med 31. december 2016, så selskabets første regnskabsår skattemæssigt opdeles i to perioder, henholdsvis perioden 26. november - 31. december 2015, som bliver indkomståret 2015, og perioden 1. januar - 31. december 2016, som bliver indkomståret 2016.

Retsgrundlag

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 29 følgende:

”I det omfang en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.”

Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den tidligere omgørelsesbestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 C. Det fremgår af forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 C, jf. lov nr. 381 af 2. juni 1999, LFF nr. 192 1998/99, bemærkninger til nr. 23:

”En tilladelse til omgørelse indebærer i teorien, at skattemyndighederne tillader, at en efterfølgende ændring af en privatretlig disposition, der er lagt til grund for en skatteansættelse, tillægges virkning for skatteansættelsen, således at skatteansættelsen ”bliver forkert” og må ændres.

(...)

Det påhviler den skattepligtige at dokumentere, at betingelserne for omgørelse er opfyldte.”

Det fremgår af selskabsskattelovens § 4, følgende:

”Skattepligten for her i landet hjemmehørende selskaber (...), der ikke er undtaget fra skattepligt efter § 3, indtræder på tidspunktet for stiftelsen, jf. dog stk. 3, 4 og 5.

Stk. 2. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør eller træder i stedet for uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder, medmindre andet følger af § 10, stk. 5.

(...).”

Landsskatterettens resultat og begrundelse

Det er den skattepligtiges bevisbyrde, at betingelserne for omgørelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt.

Valget af første regnskabsår for selskabet [virksomhed5] knytter sig til stiftelsen af selskabet den 26. november 2015.

Det er en betingelse for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, at det faktisk er muligt at ændre den pågældende disposition. Når henses til, at [virksomhed5] er opløst efter erklæring den 21. februar 2018, er det ikke muligt at ændre stiftelsen af selskabet, herunder valg af perioderne for indkomstårene 2015 og 2016.

På tidspunktet for anmodningen om omgørelse den 28. august 2017 er anparterne i [virksomhed5] overdraget til [finans1] den 30. november 2015, hvorfor selskabet fra dette tidspunkt ikke længere indgår i sambeskatning med [virksomhed1] ApS, nu [virksomhed2] ApS, og [virksomhed3] A/S. Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at anmodningen om omgørelse er tiltrådt af [virksomhed5], der efterfølgende er opløst.

Allerede derfor er betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29, stk. 1, ikke opfyldt, hvorfor det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet omgørelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.