Kendelse af 09-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 10-05-2024

Journalnr. 19-0056591

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for selskabets købsmoms for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2018, da Skattestyrelsen ikke har anset selskabet for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) med CVR-nr. [...1] blev ifølge det Centrale Virksomhedsregister (CVR) stiftet den 1. juli 2009 og har siden været registreret med branchekoden 702200 ”Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse”. Ifølge CVR og selskabets vedtægter er selskabets formål at drive konsulent-, handels-, udviklings-, undervisnings- og servicevirksomhed og besidde kapitalandele/værdipapirer i danske og udenlandske selskaber, samt anden beslægtet virksomhed efter bestyrelsens beslutning. Endvidere er selskabets formål at købe og sælge ejendomme samt besidde disse i kortere eller længere perioder med henblik på at udvikle disse ejendomme. Selskabets ejer er [person1] og selskabets direktør er [person2].

Selskabet var i den påklagede periode moderselskab for fire selskaber.

Selskabet har i forbindelse med momsangivelsen for perioden 1. juli 2017 til 31. december 2017, hvor selskabet har angivet et momstilsvar på -14.796 kr., oplyst, at ”Virksomheden har begrænset aktivitet som Holdingselskab”.

På tidspunktet for Skattestyrelsens afgørelse havde selskabet senest angivet salgsmoms i 1. halvår 2015, og selskabet har således angivet salgsmoms med 0 kr. i perioden fra 1. januar 2016 til 30. juni 2018. Selskabet har for samme periode angivet købsmoms med 84.873 kr. Selskabet har oplyst til Skattestyrelsen, at købsmomsen retteligt skulle have været angivet med 56.318 kr. Selskabets udgifter angår leasing af en personbil, hvor den erhvervsmæssige andel er ansat til 10 %.

Af selskabets årsrapporter for 2016, 2017 og 2018 fremgår følgende:

”Selskabet er moderselskab for koncernens andre selskaber og driver kun i begrænset omfang egen aktiviteter udover at fungere som ledelse i datterselskaberne.”

Af årsrapporten for 2018 fremgår endvidere:

”Selskabet dog har haft udstrakte aktiviteter vedr. en ejendomsaktivitet i de senere år.”

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen, har Skattestyrelsen den 18. september 2018 og 15. oktober 2018 henvendt sig til selskabet for at få oplyst hvilken momspligtig aktivitet den angivne købsmoms kunne henføres til. Årsagen til henvendelsen var, at selskabet ud fra oplysningerne i årsrapporterne, umiddelbart ikke var omfattet af momsloven, og således ikke kunne opnå momsfradrag.

Selskabet har den 30. november 2018 og den 7. januar 2019 oplyst til Skattestyrelsen, at der i den omhandlede periode var momspligtig aktivitet i selskabet, og at selskabets ressourcer var anvendt på at udvikle nye forretningskoncepter. Selskabet har i den påklagede periode ikke udstedt fakturaer, hvilket ifølge selskabet skyldes, at der har været tale om langsigtede koncepter, hvor der ikke var grundlag for fakturering. Selskabet har efterfølgende den 5. april 2019 oplyst, at selskabet konkret har udført arbejde for [virksomhed2] ApS (efterfølgende benævnt [virksomhed2]) og [virksomhed2]’ datterselskaber, som skulle have været bogført som igangværende arbejder i den påklagede periode.

Ifølge CVR er [virksomhed2] (nuværende navn [virksomhed3] ApS) med CVR-nr. [...2] stiftet den 16. januar 2014 med [person3] som direktør. Han er efterfølgende erstattet af [person1] den 1. juni 2020 og senere den 1. september 2020 af [person2]. [virksomhed1] ApS har siden 1. januar 2020 været legal ejer og [person1] har været reel ejer. Selskabets formål er at eje og drive ejendomme, ejendomsholdingselskab samt anden dermed beslægtet virksomhed.

Selskabet har fremlagt en mailkorrespondance af 4. april 2019 mellem selskabets direktør og [virksomhed2]. I mailkorrespondancen har selskabets direktør bedt [virksomhed2] bekræfte, at der mellem de to selskaber i 2013 var indgået en aftale om, at selskabet skulle levere konsulent- og managementydelser til [virksomhed2].

Arbejdet skulle udføres med henblik på at udvikle ejendomme, som var erhvervet af [virksomhed2] i 2013, 2014 og 2016, og som efterfølgende skulle kunne afhændes samlet. Ifølge mailkorrespondance omfatter ydelserne udvælgelse og indgåelse af aftaler med samarbejdspartnere og at forstå den daglige drift af ejendomme, som kræver ledelsesmæssig kompetence, samt sikre selskabernes regnskabsaflæggelse, ligesom ydelserne omfatter forhandling af selskabernes finansiering med bankerne og forhandling af lejekontrakter. Det fremgår ligeledes at, ydelserne frem til 31. december 2018 kunne opgøres til 1.625.000 ekskl. moms, og at det var aftalt, at der ikke skulle ske løbende fakturering, da fakturering skulle ske samlet ifm. salget af [virksomhed2]. [virksomhed2] har i mailkorrespondancen bekræftet ovenstående.

Selskabet har endvidere fremlagt en kopi af en ejeraftale mellem [virksomhed4] ApS, [virksomhed5] ApS og selskabet, som ikke er dateret, hvor ”År 2013” er angivet. Det fremgår, at formålet med aftalen er at regulere samarbejdet mellem de nævnte selskaber i forbindelse med deres ejerskab og/eller interesser i [virksomhed2] ApS. Af punkt 1.04.06. fremgår, at der udstedes en tegningsret til selskabet (1-0-1) til at tegne op til en samlet andel på 70 % ift. selskabets fremadrettede arbejde for ejendomskoncernen i en 5 årig periode. Der henvises til vilkårene i et særskilt dokument (bilag 1.04.06A.) Dette bilag har selskabet ikke fremlagt. Selskabet har oplyst, at konsulentvederlaget efterfølgende er erlagt via en tegningsret, men har ikke fremlagt dokumentation herfor.

Det fremgår af selskabets årsrapporter for 2016, 2017 og 2018, at selskabet først fra og med 2018 har bogført igangværende arbejder for fremmed regning. Beløbet udgør 1.625.000 kr. ekskl. moms den 31. december 2018. Årsrapporten for 2018 er godkendt den 31. maj 2019.

Skattestyrelsen har anset, at selskabet ikke har drevet økonomisk virksomhed i henhold til momsloven og har ansat selskabets momstilsvar til 0 kr.

Selskabet har den 29. januar 2020 til Skatteankestyrelsen fremlagt en faktura af 5. juli 2019 fra selskabet til [virksomhed2]. Selskabet har opkrævet 1.600.000 kr. ekskl. moms vedrørende ”Ejendomsudvikling”. Af fakturaen fremgår:

”Fakturering af det aftalte projekt gennemført fra 2012 til 2019 vedr. udvikling, køb & salg af ejendomme og styring virksomhedens ejendomme.”

På fakturaen er anført en salgsmoms på 400.000 kr., som selskabet, ifølge oplysninger fra Skattestyrelsen, ikke har angivet.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar til 0 kr. for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2018, da Skattestyrelsen ikke har godkendt momsfradrag, idet selskabet ikke har drevet økonomisk virksomhed, jf. momsloven.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

”Erhvervelse og besiddelse af selskabsandele

Virksomheden har oplyst at virksomhedens formål er at besidde kapitalandele i danske og udenlandske selskaber. Denne aktivitet falder uden for momslovens anvendelses område. Se Den Juridiske Vejledning 2018-2 afsnit D.A.11.1.3.2.3 Selskabsandele. Der kan ikke opnås fradrag for købsmoms af omkostninger som vedrører erhvervelse og besiddelse af selskabsandele ifølge momslovens § 37, stk. 1.

Køb og salg af fast ejendom

Virksomheden har oplyst, virksomheden formål også er køb og salg af ejendomme og besidde disse i kortere eller længere perioder med henblik på at udvikle disse ejendomme.

Levering af fast ejendom er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1 nr. 9 medmindre der er tale om en ny bygning eller byggegrund. Skattestyrelsen har ikke modtaget yderligere dokumentation vedrørende denne aktivitet og skattestyrelsen kan ikke se at virksomheden ejer ejendomme. Der er ikke fradrag for moms af omkostninger der vedrører momsfritagne aktiviteter efter momslovens § 37, stk. 1.

Konsulent-, handels-, udviklings-, undervisnings- og servicevirksomhed

Virksomheden har oplyst at formålet også er konsulent-, handels-, udviklings-, undervisnings- og servicevirksomhed. Denne aktivitet er økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1

Virksomheden har ikke i kontrolperioden 1. januar 2016 – 30. juni 2018 haft momspligtige indtægter. Virksomheden har senest 1. halvår 2015 haft momspligtige indtægter.

MS har oplyst, at ressourcerne er brugt på forretningsudvikling som er langsigtede, og som endnu ikke har danne grundlag for fakturering. Det er fortsat planen at selskabet inden for kort tid vil påtage sig nye indtægtsgivende opgaver, der er bl.a. udsendt tilbud til større potentielle kunder ligesom at der planlægges udviklet projekter, der vil kræve større investeringer.

Skattestyrelsen har ikke modtaget yderligere dokumentation vedrørende momspligtig aktivitet i perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2018. Det er derfor på det foreliggende grundlag Skattestyrelsens vurdering, at når virksomheden hverken har fremsendt dokumentation i form af aftaler med kunder eller andet, har virksomheden på objektiv vis ikke dokumenteret at virksomheden har drevet momspligtig virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1. i peroden 1. januar 2016 – 30. juni 2018.

Der henvises til SKM2012.161.BR hvor sagsøgeren ikke havde bevist at der var tale om økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Leasing af personbil

Virksomhedens købsmoms ifølge tilrettede momsopgørelse fra MS i perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2018 vedrører udelukkende udgifter til leasing af personbil. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at virksomheden ikke har fradrag efter momslovens § 37, stk. 1 for moms af udgift til leasing af personbil, jf. momslovens § 42, stk. 4, idet virksomheden ikke har haft momspligtige indtægter. Se Den Juridiske Vejledning 2018-2 afsnit D.A.11.6.2

Det er ikke godtgjort at 10 pct af køretøjets anvendelse er sket i forbindelse med virksomhedens momspligtige salg af varer og ydelser, da der ikke har været noget momspligtigt salg efter momslovens § 4, stk. 1.

Følgende lægges til grund for, at Skattestyrelsen ikke kan godkende moms af udgifter til leasing af personbil efter momslovens § 37, stk. 1 i perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2018

•	Skattestyrelsen anser ikke virksomheden for at have drevet økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, som giver ret til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.
•	Virksomhedens aktivitet med at eje og besidde kapitalandele i andre selskaber er ikke omfattet af momsloven, og giver dermed ikke ret til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1.

•	Køb af salg af fast ejendom er fritaget efter momslovens § 13. stk. 1 nr. 9. Aktiviteten giver ikke ret til fradrag efter momslovens § 37, stk. 1, medmindre der er tale om nye ejendomme og byggegrunde. Skattestyrelsen har ikke modtaget yderligere dokumentation for denne aktivitet
•	Virksomheden har ikke udstedt fakturaer med moms efter momslovens § 4, stk. 1. i perioden, og det er dermed ikke godtgjort at køretøjet er anvendt minimum 10 pct til virksomhedens momspligtige leverancer af varer og ydelser
•	Virksomheden har ikke haft andre udgifter som vedrører momspligtig aktivitet end udgifter til leasing af personbil i en periode på 21/2 år.
•	Virksomheden har kun haft udgifter vedrørende personbil, hvilket også er en udgift af privat karakter.
•	Virksomheden har ved indberetningen af købsmomsen i perioden 2 halvår 2017 oplyst, at virksomheden har begrænset aktivitet som holdingselskab.

Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37 - § 41a, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Skattestyrelsen bemærkninger til brev fra [person2] den 5. april 2019

Levering af konsulent og- management ydelser

Virksomheden har oplyst at der i perioden 2013-2018 er leveret følgende ydelser til [virksomhed2]:

•	Udvælge og indgå aftaler med samarbejdspartnere
•	I samarbejde med administratorer forestå den daglige drift af ejendomme i de sager som har krævet ledelsesmæssig kompetence
•	Sikre at der blev aflagt regnskaber for selskaberne m.v
•	Forhandle finansiering for ejendomme med banker og andre
•	Forhandle lejekontrakter

Samt at ydelserne er leveret løbende.

Skattestyrelsen er enig i at ovennævnte ydelser er momspligtige ydelser efter momslovens

§ 4, stk. 1.

Det fremgår af momslovens § 23, stk. 1 at afgiftspligten indtræder på det tidspunkt hvor leveringen er sket.

Det fremgår af momslovens § 52a at der skal udstedes faktura til kunden.

Det fremgår af momslovens § 56, stk. 2 at salgsmomsen skal angives i den pågældende periode.

Desuden henvises til Den Juridiske Vejledning 2019-1 afsnit A.B.4.2.1.1 vedrørende opgørelse af momstilsvaret.

Der er ikke hjemmel i momsloven til at aftale at udsætte faktureringen af en løbende leverance til et senere tidspunkt, eller at akkumulere ydelserne og fakturere som et samlet salg af selskabet.

Virksomheden har ikke i kontrolperioden 1. januar 2016 – 30. juni 2018 udstedt fakturaer for leverancerne. Derfor anses virksomheden ikke for at have drevet økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1 i perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2018, da ydelserne ville have været momspligtige i de momsperioder hvor ydelsen er leveret ifølge momslovens § 23, stk. 1.

Aktivitet med udviklingsaktiviteter af nye serviceydelser og forretningsområder på vegne af den samlede koncern.

Virksomheden har ikke faktureret for disse ydelser til koncernens andre selskaber, efter momslovens § 23, stk. 1 og 52a stk. 1 i perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2018.

Det er derfor Skattestyrelsen opfattelse at disse ydelser er leveret til koncernen, og anses for at være et udslag af selskabets ejerbeføjelser i de enkelte datterselskaber. Aktiviteten anses dermed ikke for økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1

Skattestyrelsen henviser til:

SKM2005.474.VLR

Det fremgår af dommen at indgriben i administrationen af datterselskaber i koncernen uden iværksættelse af momsbelagte transaktioner, må anses for en aktivitet, der ikke kan betegnes som økonomisk virksomhed, jf. EF-Domstolens Wetlgrove sag 102/præmis 18. Denne aktivitet må anses for at være et udslag af selskabets ejerbeføjelser i den enkelte datterselskaber.

Skattestyrelsens endelige afgørelse

Virksomheden købsmoms ændres fra 84.873 kr. til 0 kr. idet vi ikke anerkender virksomhedens fradrag for købsmoms af leasing af personbil, jf. vores begrundelse ovenfor.

Skattestyrelsen kan ændre virksomhedens momstilsvar efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.”

Skattestyrelsen har fremsendt bemærkninger til selskabets klage. Heraf fremgår bl.a.:

”Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for moms efter momslovens § 37 vedrørende leasing af personbil, da det ikke er godtgjort at 10 pct af køretøjets anvendelse er sket i forbindelse med selskabets momspligtige salg af varer og ydelser efter momslovens § 4, stk. 1, da Skattestyrelsen ikke mener at virksomheden har drevet økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder at vi ikke kan godkende fradrag for 84.873 kr. som vedrører moms vedrørende leasing af personbil, idet vi ikke anser leasingomkostningen for at vedrøre økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1.

[virksomhed1] APS har ikke iværksat momspligtige transaktioner af de ydelser som selskabet har oplyst er leveret. Hverken til datterselskaber eller til [virksomhed2] ApS, som selskabet har oplyst at der er leveret ydelser til. Der henvises til begrundelsen i afgørelsen dateret den 12. april 2019.

Selskabet har i klagen oplyst at leverancerne betragtes som igangværende arbejder som først skal momses når der faktureres.

Hertil skal Skattestyrelsen bemærke at vi anser de ydelser som selskabet har oplyst er leveret løbende, som momspligtige ydelser, der skal faktureres løbende efter reglerne i momslovens § 23, stk. 1 og 52a, stk. 1.

Selskabets beskrivelse af ydelser (fremgår af mail fra 4. april 2019)

•	Udvælge og indgå aftaler med samarbejdspartnere
•	I samarbejde med administratorer forestå den daglige drift af ejendomme i de sager som har krævet ledelsesmæssig kompetence
•	Sikre at der blev aflagt regnskaber for selskaberne m.v
•	Forhandle lejekontrakter

Skattestyrelsen anser ikke ovennævnte ydelser som igangværende arbejder., og fastholder at der ikke er hjemmel i momslovens til at udsætte fakturering vedrørende ydelser der er leveret løbende.

Skattestyrelsen fastholder at de ydelser som selskabet har oplyst som ydelser vedrørende udviklingsaktiviteter på vegne af den samlede koncern, anses for at være udslag af selskabets ejerbeføjelser i de enkelte datterselskaber.

Der henvises til SKM2005.474.VLR, hvor et holdingselskabs aktiviteter med administration og ledelse af datterselskaberne i koncernen uden iværksættelse af momsbelagte transaktioner måtte anses for en aktivitet, er ikke kunne betegnes som en økonomisk virksomhed, men måtte anses for at være et udslag af selskabets ejerbeføjelser i de enkelte datterselskaber.

På baggrund af ovenstående og Skattestyrelsens afgørelse af 12. april 2019, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse at [virksomhed1] ApS ikke har fradragsret for leasingudgifter vedrørende personbil, da Skattestyrelsen ikke anser omkostningen for at vedrøre økonomisk virksomhed efter momslovens § 3, stk. 1, da selskabet i kontrolperioden 1. januar 2016 - 30. juni 2018 ikke har faktureret for de ydelser som selskabet har oplyst er leveret.”

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til selskabets indlæg af 29. januar 2022:

Selskabet har til Skatteankestyrelsen fremsendt kopi af faktura 1056 dateret den 5. juli 2019, hvor det fremgår at der er leveret ejendomsudvikling til en pris af 1.600.000 kr. plus moms. Det fremgår af fakturaen at ydelsen vedrører det aftalte projekt gennemført fra 2012-2019 vedrørende udvikling, køb og salg af ejendomme og styring af virksomhedens ejendomme.

Fakturaen er ikke specificeret efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 57(daværende § 58), hvor det fremgår, at fakturaer skal specificeres med mængden og arten af de leverede ydelser.

Selskabet har bedt Skatteankestyrelsen om at tage denne fakturering i betragtning.

Skattestyrelsen har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Skattestyrelsen modtog i forbindelse med kontrolsagen en mail dateret den 4. april 2019, hvor [person2] har skrevet til [person3], at [virksomhed1] i forbindelse med etablering af [virksomhed2] ApS i 2013 skulle levere konsulent- og management ydelser til [virksomhed2] ApS koncernen, vedrørende udvikling af ejendomme inden for en årrække på op til 5 år fra erhvervelsen til afhændelse samlet. Mailen kan se i afgørelsen side 7 og 8, hvor ydelserne er nærmere beskrevet.

Det fremgår af mailen at ydelserne ikke skulle faktureres løbende men akkumuleres indtil salg af [virksomhed2] ApS.

I mailen har [person2] oplyst, at der er sket løbende leverancer af de aftalte ydelser.

Det fremgår af sagen, at [virksomhed1] ApS ikke i kontrolperioden 1. januar 2016-30. juni 2018 har faktureret for ydelser med moms, hverken til [virksomhed2] ApS, og heller ikke faktureret ydelser til de 4 selskaber som [virksomhed1] på kontroltidspunktet ejer med 100 %.

Der er ikke i perioden 1. januar 2016 - 30. juni 2018 indberettet udgående afgift (salgsmoms)

Det er Skattestyrelsen opfattelse at den fremsendte faktura 1056 dateret 5. juli 2019 ikke er dokumentation for at der er sket løbende momspligtige leverancer i perioden 1. januar 2016 - 30. juni 2018, idet løbende leverancer skal faktureres når der er leveret efter momslovens § 23, stk. 1. og der skal udstedes specificerede fakturaer efter momslovens § 52a, og momsbekendtgørelsens § 57 (daværende § 58).

Skattestyrelsen fastholder at der ikke godkendes fradrag for købsmoms på 84.873 kr. som vedrører moms af udgifter til leasing af personbil, idet vi ikke anser leasingomkostningen for at vedrøre leverede momspligtige aktiviteter i perioden 1. januar 2016 - 30. juni 2018, for [virksomhed1] ApS ikke har faktureret løbende som man skal efter momslovens § 23, stk. 1.”

Selskabets opfattelse

Selskabet har fremsat påstand om, at der skal godkendes fradrag for købsmoms med 56.318 kr. for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2018, da selskabet har haft momspligtig aktivitet i selskabet i perioden.

Selskabet har til støtte for påstanden anført følgende:

”Skattestyrelsen bygger deres afgørelse på to forhold der begge tager udgangspunkt i at der ikke været momspligtig aktivt i selskabet i den periode afgørelsen vedrører. Forhold 1 er at man ikke mener at Igangværende arbejder for fremmed regning er en økonomisk virksomhed der efter momsloven giver adgang til momsfradrag. Forhold 2 er at man ikke godtager udviklingsaktiviteter for den samlede koncern som værende økonomisk aktivitet.

Forhold 1:

Skat’s juridiske vejledning angiver i C.C.2.3.2.1 hvorledes igangværende arbejder i fremmedregning skal behandles skatteteknisk og fastslår at det er kundens erhvervelsestidspunkt for leverancen der er afgørende. I C.C.2.3.2.3 er angivet hvorledes dette skal praktiseres for liberale erhverv som konsulent- og management ydelser hører under.

Gældende praksis er at der er ikke afregnes moms vedr. igangværende arbejder (momspligtige som SKAT accepterer værende momspligtige som på side 12-13 i deres afgørelse) førend der faktureres for de pågældende ydelser, men at ydelser der ikke kan henføres til de igangværende arbejder løbende, indgår i virksomhedens skattepligt. I det konkrete forhold er aftale med kunden om at der skal ske afregning efter et sæt definerede kriterier dokumenteret overfor SKAT i vores brev til SKAT af 5. april 2019 og gengivet i SKAT’s afgørelse på side 7 & 8.

Skattestyrelse anfører i sin afgørelse side 13 ”Der er ikke i momsloven er hjemmel til at udsætte fakturering af en løbende leverance til et senere tidspunkt, eller at akkumulere ydelserne og fakturere som et samlet salg af selskabet.”

Efter vores opfattelse er dette ikke korrekt jf. reglerne vedr. igangværende arbejder og faktureringstidspunktet kan ikke alene bruges som udtryk for vurdering af om der har været økonomisk aktivitet jf. momsloven §3 stk. 1. Her mener vi at det aktivitetens karakter der skal lægges til grund ikke faktureringen.

Skattestyrelsen har således tilsidesat at det igangværende arbejde er udtryk for økonomisk aktivitet der efter gældende praksis berettiget til momsfradrag. Derfor mener vi at SKAT afgørelse alene på dette grundlag skal ændres til at det er dokumenteret at der har været økonomisk aktivitet og at retten til momsfradrag accepteres.

Forhold 2:

Skattestyrelsen mener ikke at de udviklingsaktiviteter der har været udført i selskabet på vegne og andre selskaber i koncernens vegne er udtryk for økonomisk aktivitet. Dette er udtrykt

Her undlader Skattestyrelsen for det første at vurdere om dele af dette udviklingsarbejde kan henføres til [virksomhed1] ApS selv (side 13) og dermed også hvilke dele der skal henføres til de enkelte selskaber. I denne forbindelse burde der have været lagt vægt på at arbejdet netop var rettet mod at definere de enkelte selskabers fremtidige aktiviteter. Netop dette giver ikke mening af videre fakturere til de enkelte selskaber og konklusionen er også meget sigende at antallet af datterselskaber er besluttet reduceret til to (fra fire) da de flere af de aktiviteter der blev udviklet, er henlagt indtil videre.

Skattestyrelsen påpeger at virksomheden ikke har faktureret til koncernens øvrige selskaber jf. momsloven § 23 stk. 1 og 52a stk. 1 i perioden 1. januar 2016 – 30. juni 2018. Ved at undlade at påbyde at vi fakturer ydelser ændres der ikke ved Skattestyrelsens afgørelse om at de ikke mener at der er økonomisk aktivitet. Hvis Skattestyrelsen i stedet havde bedt os om at gennemfører faktureringen havde der ikke været grundlag for den trufne afgørelse.

Det er derfor vores opfattelse af Skattestyrelsen burde have pålagt/foreslået at der blev gennemført en fakturering af det udviklingsarbejde der var gennemført for [virksomhed1] og for hver af de pågældende selskaber i koncernen da [virksomhed1] derved havde haft økonomisk aktivitet. Dette også fordi vi havde været indenfor 3 årsforældelses perioden for alle perioderne.

I fortsættelse af det udviklingsarbejde der er udført, er der i parallel og specielt i forlængelse af Skattestyrelsens afgørelse igangsat en del konkrete aktiviteter, med kontakt til mange store virksomheder samt at der er indgået partnerskab med en anden specifik virksomhed. Dette har været forsinket grundet mit sygdomsforløb (brud på skulderen tre steder i januar 2019) og tempoet vil blive øget i den kommende tid.”

Selskabet har i supplerende indlæg af 29. januar 2020 endvidere anført følgende:

”Vedr. klage indsendt den 25. juni 2019 over skattestyrelsens afgørelse om momsfradrag mener vi at det er relevant at tage i betragtning at der i 2019 faktureret i den pågældende sag og det igangværende arbejde dermed kan betragtes som afsluttet.

Vi vedlægger fakturaen som bilag til sagen hvoraf det fremgår at den dækker den periode som momsfradraget omhandler og derfor dokumenter at der er sket momspligtige arbejder i denne periode hvor skattestyrelsen har afvist momsfradraget.”

Der har været afholdt møde mellem selskabets direktør og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Direktøren uddybede det i klagen anførte og henviste til, at Skattestyrelsen i sin afgørelse burde have lagt mere vægt selskabets vedtægter, da vedtægterne siger mere om hvilke opgaver selskabet skulle løse. Direktøren oplyste, at selskabet, udover at agere som holdingselskab, har haft flere formål og udført flere opgaver. Selskabet har bl.a. udført konsulentopgaver og udviklingsopgaver.

Direktøren henviste til fakturaen udstedt til [virksomhed2] og til mailkorrespondancen med [virksomhed2], som udgør aftalegrundlaget, og anførte, at dette sammen med det i vedtægterne anførte, burde være nok til at anse, at selskabet har udført momspligtige aktiviteter i den påklagede periode, og han kan ikke se hvorfor, at selskabet ikke skulle kunne opnå momsfradrag for biludgifterne.

Direktøren henviste tillige til kutymen i byggebranchen og IT-branchen, hvor der ofte indgås aftaler, hvor fakturering sker flere år efter, ligesom han henviste til, at en faktura ofte ikke er specificeret nærmere, men at der blot er en henvisning til den aftale, som fakturaen vedrører.

Direktøren oplyste slutteligt, at der udover det i mailkorrespondancen oplyste, er udført udviklingsopgaver for koncernens datterselskaber, som, i samråd med revisoren, desværre ikke blev faktureret.

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse fra 12. april 2019.

Skattestyrelsen har for perioden nedsat klagers købsmoms til 0 kr., da Skattestyrelsen ikke har anset klager for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Den købsmoms, som klager har angivet, er moms i forbindelse med udgifter til drift og leasing af en personbil, som klagers administrerende direktør har anvendt.

Ifølge klagers oplysninger består klagers aktiviteter bl.a. i konsulentarbejde for selskabet [virksomhed2], dog uden at der er sket fakturering eller fremlagt kontrakt eller lignende som dokumentation for det leverede arbejde. Der er alene fremlagt en mail fra 4. april 2019 indhentet til brug for kontrolsagen.

Efter § 4, stk. 1 skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

For at der er tale om levering mod vederlag skal der bl.a. være en direkte sammenhæng mellem vederlag og modydelse, vederlag skal være betaling for en konkret modydelse, der skal bestå en aftale mellem parterne om gensidig udveksling af leverancer og betaling (retsforhold) og vederlag skal kunne opgøres i ”penge”.

Allerede fordi klager ikke har udstedt en faktura, har bogføring eller modtaget betaling for de påståede leverede ydelser, har klager ikke foretaget en levering i momslovens forstand.

Klager har videre ikke fremlagt oprindelige forretnings- eller strategiplaner, budgetter, korrespondance eller lignende, som på objektivt grundlag godtgør, at klager for kontrolperioden har haft en reel hensigt at opnå indtægter af en vis varig karakter vedrørende en aktivitet med konsulentarbejde for kunder mod vederlag, jf. § 4, stk. 1.

Derfor er klager ikke en afgiftspligtig person, jf. § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1.

Skattestyrelsen fastholder at klager fortsat ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens §§ 37, 38 eller 42 er opfyldt, hvorfor klager ikke er berettig t til fradrag i forbindelse med de afholdte udgifter til drift og leasing af personbilen.”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

”Indledningsvis skal det bemærkes at Skattestyrelsen har lagt vægt på at der ikke er forelagt strategier og forretningsplaner for virksomheden. Hertil kan vi anfører at det for en virksomhed som har et så præcist og snævert sigte som [virksomhed1] ville det være lidt at skyde spurve med kanoner at udarbejde disse og specielt fordi dette netop har været en del af opgaven for de virksomheder som der har været arbejdet med herunder for [virksomhed2] ApS jf. aftalens beskrivelse af plannerne for [virksomhed2] ApS som netop indledningsvis beskriver netop dette. Derved må vi konkludere at dette hermed er opfyldt.

Samtidig har både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen lagt vægt på at det ikke var et aftalegrundlag med [virksomhed2] ApS. Det er nu lykkedes at fremskaffe en kopi af den aftale der blev indgået mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS (originalen blev ødelagt en den oversvømmelse af vores arkiver jf. tidligere dokumentation fremsendt for dette) i 2014 i forbindelse med etableringen af [virksomhed2] ApS. En kopi af denne aftale vedlægges. Bilagene til aftalen har det ikke været muligt at fremfinde, men de er i deres natur ikke væsentlige for dette forhold da aftalen i sig selv etablerer det aftalegrundlag både Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen efterlyser.

Det fremgår af aftalen at [virksomhed1] skal udføre konsulentopgaver jf. afsnit 1.04.06.

”Der udstedes af Selskabet en tegningsret til 1-0-1 som konsulentvederlag for 1-0-ls fremadrettede arbejde for ejendomskoncernen i en 5-årig periode, hvor 1-0-1 har mulighed for at udnytte tegningsretten 1 gang i løbet af de sidste 2 år af perioden (herefter benævnt Tegningsretten). Tegningsretten giver ret til at tegne op til en samlet ejerandel på 70 pct. efter Stagsteds medtegning, jf. punkt 1.04.03, ved en kapitalforhøjelse i Selskabet. Der kan ikke uden anden aftale tegnes til mere end en samlet 70 pct’s ejerandel uanset om f.eks. overdragelsen af ejendommen i [by1]/[virksomhed6] ApS gennemføres. Hvilkårene for Tegningsretten følger af bilag 1.04.06A.”

Det fremgår desuden klart af aftalen hvad strategien er for [virksomhed2] ApS og de tre datterselskaber.

Det er også klart at konsulentopgaverne på dette tidlige tidspunkt ved dannelsen af selskabet ikke kan defineres nærmere end at det er at sikre de beskrevne planner eksekveres frem til målet om at sælge [virksomhed2]. Det er også klart i aftalen at konsulentvederlaget skulle erlægges via en tegningsret af ejerandele i forbindelse med udviklingen af ejendommene på 70 %. Dette er også sket.

Derved kunne konsulentvederlaget ikke udmåles før udnyttelsen af tegningsretten da værdien alt andet lige jo først kan udmøntes når værdien af selskabet kunne fastsættes. De betyder de facto at det ikke har været muligt at værdiansatte konsulentvederlaget før end at tegningsretten blev udnyttet i 2019.

Hvad der også underbygger at der på konsulentvilkår blev udført udviklings- og administrative opgaver, er at der mellem [virksomhed1] og hhv. [virksomhed7] og senere [virksomhed8] er samarbejdet omkring administrationen af ejendommene i koncernen. Såvel [person4] og [person5] vil kunne bekræfte dette.

Et eksempel på opgaver der har været udført under aftalen om konsulentydelser i forbindelse med afhændelse af ejendommen i [virksomhed9] ApS i en salgsproces der startede lige efter etableringen af [virksomhed2] ApS men som to det meste af to år. Ligeledes har der været løbende opgaver vedrørende ejendommene i hhv. [virksomhed10] og [virksomhed6].

Sammen med bekræftelsen fra [virksomhed2]s adm. direktør [person3] af de udførte opgaver så er det klart at der har været udført konsulentopgaver af [virksomhed1] der er momspligtige. Dette fremgår også af de foretagne fakturering.

Aftalen dækker som beskrevet en 5 års periode startende ved aftalens indgåelse i primo 2014 og tegningsretten skulle således effekturers inden udgangen af 2019. Momsreguleringsperioden ligger indenfor denne periode.

De udførte konsulentopgaver må i forhold til aftalens natur og tidshorisont betragtes som Igangværende arbejder i fremmedregning og derfor falde indenfor reglerne om dette. Der henvises derfor til SKAT vejledninger C.C.2.3.2 Igangværende arbejder for fremmed regning, Igangværende arbejder for fremmed regning og postens indvirkning på indkomstopgørelsen m.v. (C.C.2.3.2.1) og Advokater, revisorer og tilsvarende liberale erhverv (C.C.2.3.2.3).

Det fremgår af C.C.2.3.2.1 at indtægten først skal medregnes når der er indtrådt ret til vederlaget idet SKAT skriver:

Erhvervsdrivende, som ikke afslutter det enkelte arbejde i samme indkomstår, som det er påbegyndt, f.eks. bygningshåndværkere, advokater, revisorer m.fl. og arkitekter og rådgivende ingeniører, skal først medregne fortjeneste/tab på et sådant flerårigt arbejde i det år, hvor arbejdet er afsluttet ifølge den indgåede aftale. Se UfR 1981, 968 HRD, som i sine præmisser henviser til netop denne skatteretlige praksis og samtidig til det almindelige princip om, at beskatning sker på det tidspunkt, hvor der er vundet endelig ret til vederlaget (retserhvervelsesprincippet). Det medfører, at udgifter, der er afholdt på det aktuelle arbejde, først må fratrækkes i det år, hvor arbejdet er færdigt, og at eventuelle modtagne acontobetalinger på arbejdet, først skal indtægtsføres i færdiggørelsesåret.

Det fremgår af C.C.2.3.2.3 at der er særlige regler for liberale erhverv og dermed konsulenter som betyder at det først skal indtægtsføreres når der er erhvervet endelig ret til beløbet:

Honorarer skal føres til indtægt, når udøveren af det liberale erhverv har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket er tilfældet, når en sag er moden til at afregne, dvs. gjort færdig og honorarkravet ikke er bestridt af klienten. Derfor er det faktiske faktureringstidspunkt ikke afgørende. Se UfR 2001, 1226 HRD.

Acontohonorarer, der udskrives, f.eks. efter aftale med klienten eller efter branchekutyme, skal ligeledes indtægtsføres løbende, også selv om udøveren af det liberale erhverv ikke har vundet endelig ret til beløbet. Tilsvarende kan den pågældende løbende fratrække de driftsudgifter, han eller hun har afholdt. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

I nærværende sag er tilfældet at retten til vederlaget følger udnyttelsen af tegningsretten. Konsulentvederlaget skulle og kunne som konsekvens af den indgåede aftale først fastsættes når tegningsretten blev udnyttet og var direkte afledt af værdiansættelsen af [virksomhed2] ApS i forbindelse med tegningsrettens udnyttelse. Derved har vi hverken kunne opgøre værdien af det udførte arbejde eller aconto opkræve et honorar. Derfor har vi løbende kunne ikke kunne fastsætte værdien af det igangværende arbejde, hvilket også er i overensstemmelse med de generelle forsigtighedsprincipper ved regnskabsaflæggelse.

Dette må i den foreliggende sag fører til at der er fradrag de løbende udgifter og herunder momsfradrag for de løbende udgifter.

Skulle Skatteankestyrelsen mod forventning komme til den konklusion af der ikke var fradrag for momsen i den periode hvor konsulentopgaverne blev udført, må momsfradraget i stedet opnås i forbindelse med faktureringen i 2019 som der er fremlagt dokumentation for tidligere jf. ovenstående regler for indtægts- og udgiftsføring i forbindelse med arbejder i fremmed regning. Derved vil det udelukkende være tidspunktet for fradragsretten af moms der rykkes.”

Skattestyrelsens bemærkninger til selskabets materiale og bemærkninger indsendt efter sagen har været sendt i erklæring

”Skatteankestyrelsen har bedt Skattestyrelsen om bemærkning til det af klager fremsendte den 31. august 2023. Materialet er modtaget hos Skattestyrelsen den 13. september 2023.

Klager, [virksomhed1] ApS, har fremsendt en kopi af en ejeraftale vedrørende [virksomhed2] ApS

Skattestyrelsen har vurderet oplysninger og fastholder fortsat klagers manglende momsfradragsret, jf. momslovens § 37, stk. 1 og at klager fortsat ikke har dokumenteret at have fortaget levering mod vederlag efter momslovens § 4, stk. 1.

Den fremsendte ejeraftale viser at klagers betaling for udviklingsarbejde skulle erlægges i ejerandele (tegningsret) og ikke i vederlag efter momslovens § 4, stk. 1.

Videre fremgår det af både klagers forklaring og kontrakten, at klagers arbejde ikke kan opgøres i penge, lige som der ikke er en direkte mellem ”vederlag” og ”modydelse”, da værdien af tegningsretten ikke kendes. Skattestyrelsen bemærker også at der alene er tale om en tegningsret, hvorfor klager kan vælge ikke at udnytte denne.

Klagers henvisninger til DJV ses ikke at være relevant, da henvisninger relaterer sig til indkomstskat og ikke til moms. Efter momslovens bestemmer indtræder momspligten efter § 23.

Skattestyrelsen skal gentage at der ikke er hjemmel i momsloven til at aftale udsættelsen af faktureringerne af en løbende leverance til et senere tidspunkt eller at akkumulere ydelserne og faktureringen som et samlet salg af selskabet.

Skattestyrelsen fastholder at klager ikke har dokumenteret at have til hensigt at drive selvstændig økonomisk virksomhed. Det påhviler den virksomhed, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, evt. bestyrket af objektive momenter. Se EF-domstolens dom i sagen C-268/83, Rompelman. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet.

Fakturaen udstedt den 5. juli 2019 ses heller ikke at være udstedt efter betingelserne i ejeraftalen, henset til at aftalte ikke giver klager mulighed for at fakturere et vederlag, men alene at erhverve ejerandele i selskabet [virksomhed2] ApS. Det bemærkes i øvrigt at fakturaen ikke ses angivet til Skattestyrelsen i strid med momslovens bestemmelser.

Afslutningsvis bemærkes det at kontrakten, som først er fremsendt i forbindelse og til brug for klagebehandlingen ikke er dateret, eller på anden vis bekræftet f.eks. ved det medvirkende advokatfirma.”

Indlæg ved retsmødet

Selskabets direktør fastholdt påstanden om, at selskabet har drevet økonomisk virksomhed, og derved opfylder betingelserne for at opnå det angivne fradrag for købsmoms og gennemgik anbringenderne i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Direktøren anførte bl.a., at der ligger et aftalegrundlag, som er efterlevet. Ejeraftalen er udarbejdet af advokat [person6] og angiver bestemmelserne omkring selskabets aktiviteter, og hvilket arbejde, der skal udføres. Formålet var at bistå med rådgivning omkring køb og salg af ejendomme.

Skattestyrelsen indstillede til, at den påklagede afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Retten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt delvist momsfradrag for selskabets udgifter til en personbil for perioden fra den 1. januar 2016 til og med den 30. juni 2018, da Skattestyrelsen ikke har anset selskabet for at drive selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, stk. 1, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fremgår:

”Stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.”

Momslovens § 4, stk. 1, er en implementering af momssystemdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a og litra c, hvorefter det følger:

”Art. 2

Stk. 1. Følgende transaktioner er momspligtige:

a) levering af varer, som mod vederlag foretages pa° en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.

(...)

c) levering af ydelser, som mod vederlag foretages pa° en medlemsstats område af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab.”

Følgende fremgår af momslovens § 23, stk. 1-3:

”Stk. 1. Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet).

Stk. 2. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.”

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”

Af momsbekendtgørelsens § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015) fremgår følgende:

”§ 82. Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer.”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold:

”§ 58. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

(...)

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.”

Følgende fremgår af momslovens § 38, stk. 2:

”For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”

EU-Domstolen har i sag C-268/83 (Rompelman) fastslået, at det påhviler selskabet at godtgøre, at den pågældende opfylder betingelserne for at kunne anses som en afgiftspligtig person. Videre blev det fastslået, at (daværende) sjette direktivs artikel 4 ikke er til hinder for, at afgiftsmyndighederne kræver den erklærede hensigt om at drive afgiftspligtig virksomhed bestyrket af objektive momenter, jf. dommens præmis 24.

Erklæringer, der er udarbejdet i forbindelse med en skattesag, kan som udgangspunkt ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbare forhold, jf. SKM2016.70.BR.

Ved et interessefællesskab mellem et selskab og et datterselskab, hvor selskabet og datterselskabet har en fælles interesse i, at selskabet opnår et fradrag, påhviler der selskabet en skærpet bevisbyrde, jf. SKM2017.142.ØLR.

Landsskatteretten finder, henset til sagens oplysninger, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at selskabet i den omhandlede periode har foretaget momspligtige leverancer, herunder leverancer til [virksomhed2]. Selskabet har dermed ikke godtgjort, at det har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i henhold til momsloven.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at der foreligger usædvanlige forhold om aftalegrundlaget med [virksomhed2] og salgsfakturaen af 5. juli 2019, som selskabet påberåber sig til støtte for, at selskabet har foretaget momspligtige leverancer i den omhandlede periode. Retten har henset til, at mailkorrespondancen af 4. april 2019 mellem selskabet og datterselskabet er foretaget efter den omhandlede periode, og først under Skattestyrelsens behandling af sagen. Desuden opfylder fakturaen ikke de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, da den ikke indeholder en nærmere beskrivelse af arten, omfanget og tidspunktet for levering af de omtalte ydelser. Endvidere har selskabet ikke angivet den på fakturaen anførte salgsmoms. Retten har tillige henset til, at selskabet ikke har fremlagt eksempler på den løbende kontakt med [virksomhed2] eller eksempler på selskabets specifikke leverancer i den omhandlede periode. Endvidere fremgår posten ”fremmed arbejde” først af årsrapporten for 2018, som er udarbejdet efter Skattestyrelsen har truffet sin afgørelse. Retten har slutteligt henset til det af selskabet oplyste i årsrapporterne for 2016, 2017 og 2018.

Den af selskabet fremlagte ejeraftale kan ikke føre til et andet resultat, da aftalen udelukkende indeholder oplysninger om, at selskabet via konsulentarbejde kan udnytte en tegningsret og herved opnå en yderligere ejerandel af ejendomskoncernen. Det fremgår således ikke, at selskabet kunne fakturere ydelser og opnå et vederlag herfor.

Det forhold, at det såvel af selskabets vedtægter og det oplyste i CVR fremgår, at selskabets formål bl.a. er at drive konsulent-, handels-, udviklings-, undervisnings- og servicevirksomhed, kan endvidere ikke føre til et andet resultat.

Det ses herefter ikke godtgjort, at de afholdte udgifter til personbilen er anvendt til brug for momspligtige leverancer, hvorfor betingelserne for fradragsret i henhold til momsloven ikke er opfyldt.

På dette grundlag finder retten, at det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar ved ikke at godkende momsfradrag for selskabets udgifter.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.