Kendelse af 17-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2024

Journalnr. 19-0073856

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ved en ekstraordinær genoptagelse har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 170.598 kr. for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015, idet selskabet er anset for at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) er et anpartsselskab, der siden 13. august 2003 har været registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under CVR-nr. [...1] og branchekode 649900, der omfatter anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n.

Det fremgår af CVR, at:

” Selskabets formål er handel, finansiering, administration og dermed beslægtet virksomhed.”

Selskabets hovedsæde er [adresse1], [by1].

Selskabet ejes af [person1] og [person2] med hver 50 % af anpartskapitalen. [person1] er administrerende direktør i selskabet, jf. CVR.

Selskabet har aldrig leveret momspligtige ydelser og er derfor ikke momsregistreret.

I forbindelse med en kontrol af selskabet har Skattestyrelsen anmodet om regnskabsmateriale for perioden 2014 til 2016.

Selskabet har ved brev af 18. september 2018 fremsendt regnskabsmateriale for perioden 1. juli 2013 til 30. juni 2014, heriblandt fakturanr. 1401 og 1501.

Af fakturanr. 1401 fremgår det, at selskabet den 6. november 2014 har faktureret [virksomhed2] ApS et beløb på 35.736,25 kr., heraf momsen 7.147,25 kr. for ”Ekstra murerarbejder”.

Videre fremgår det af fakturanr. 1501, at selskabet den 19. januar 2015 har faktureret [virksomhed3] v/murermester [person3] et beløb på 817.259 kr., heraf moms 163.451,80 kr. for ”Restarbejder vi selv har fået udført ifht. Forsikringsskadenr. [...02]”.

Om baggrunden for udstedelsen af de to fakturaer har selskabet oplyst, at der var indtrådt en skade på en af selskabets udlejningsejendomme. Forsikringsselskabet havde udbetalt forsikringssummen på 919.599 kr.direkte til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], der havde til opgave at udbedre skaderne på ejendommen. [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] havde dog ikke udført arbejde for hele forsikringssummen, hvorfor selskabet skulle have den resterende andel af forsikringssummen udbetalt fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3].

Skattestyrelsen har i brev af 3. januar 2019 anmodet om råbalancer, kontospecifikationer (bogføring) og specifikation af huslejeindtægter (selskabets omsætning) for 2014 til 2017.

Selskabet fremsendte det efterspurgte materiale den 1. februar 2019.

Skattestyrelsen sendte herefter den 27. juni 2019 forslag til afgørelse, hvori Skattestyrelsen fastsatte selskabets momstilsvar til samlet 170.598 kr. for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015. Af følgebrevet af samme dato fremgår det blandt andet:

”(...)

Det bemærkes, at vi ikke kan og ikke med forslaget til afgørelse har taget stilling til, om der også er grundlag for at for at regulere selskabets skatteansættelse for indkomståret 2015.

(...)

Hvis I ønsker, at vi skal tage stilling hertil, beder vi jer efterkomme de anmodninger, som vi har fremsat i vores brev af 13. maj 2019.

(...)”

Selskabet har den 17. juli 2019 fremsendt deres bemærkninger hertil, hvoraf det blandt andet fremgår, at selskabet ikke har foretaget nogen momspligtige leverancer, hvorfor den i henhold til fakturaerne opkrævede moms er opkrævet ved en fejl. Videre fremhævede selskabet, at Skattestyrelsen ikke havde hjemmel til at foretage en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da der ikke forelå grov uagtsomhed, og da der ikke var opnået nogen økonomisk vinding. Videre gjorde selskabet gældende, at Skattestyrelsen ikke havde overholdt 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, da kundskabstidspunktet skal regnes fra den 18. september 2018.

Under mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 29. november 2023 har repræsentanten oplyst, at fejlen på fakturaerne ikke er berigtiget, da det ikke er muligt at komme i kontakt med [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] v/murermester [person3].

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 12. august 2019 truffet afgørelse, hvorefter selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 ved ekstraordinær genoptagelse forhøjes med samlet 170.598 kr., idet selskabet er anset for at have handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

”(...)

Indledningsvis bemærkes, at selskabet har overtrådt forbuddet i momslovs § 52 a, stk. 6, hvorefter ikke-momsregistrerede virksomheder ikke på fakturaen må anføre afgiftsbeløb.

Fejlene ses ikke berigtiget over for køberne.

Af momslovens § 52 a, stk. 7, 1. pkt., fremgår, at afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen.

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at selskabet skal indbetale den udgående moms, som virksomheden har anført på faktura 1401 og 1501, i alt 170.598 kr., til told- og skatteforvaltningen, jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

...

Materielt

Skattestyrelsen træffer afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse af 27. juni 2019, jf. begrundelsen ovenfor.

Vi fastholder således, at selskabet skal indbetale den udgående moms, som virksomheden har anført på faktura 1401 og 1501, i alt 170.598 kr., til told- og skatteforvaltningen, jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger, som kan føre til et andet resultat.

Om mulig nedsættelse af den skattepligtige indkomst henvises til nedenfor.

Formelt

Skattestyrelsen fastholder vores opfattelse af, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og reaktionsfristen i § 32, stk. 2, er opfyldt – og at vi derfor er berettiget til at foretage en ekstraordinære ansættelse af selskabets momstilsvar for perioden 1. oktober 2014 til 31. marts 2015.

Det bemærkes indledningsvis, at vi har henvist til de anvendte retsregler samt de faktiske forhold, som er tillagt betydning for afgørelsen.

Der er endvidere henvist til både skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og § 32, stk. 2.

Vedrørende tilregnelsen bemærkes, at det ikke beror på et administrativt skøn, om der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold, jf. Højesterets dom af 20. august 2008, offentliggjort i SKM2008.702.HR.

Det er således hverken en fejl eller mangel, at afgørelsen ikke indeholder yderligere begrundelse for vores standpunkt med hensyn til de subjektive forhold.

For så vidt angår reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens 32, stk. 2, er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at denne tidligst skal regnes fra den 1. februar 2019, hvor vi blandt andet modtog bogføring og råbalancer for den omhandlede periode.

Det bemærkes i den forbindelse, at faktura 1401 og 1501 ikke fremstår indlysende klare som salgsfakturaer, og at sagen efter vores opfattelse først var tilstrækkeligt oplyst til at varsle en korrekt afgiftsansættelse, da vi havde gennemgået bogføringen – og foretaget de mulige afstemninger, jf. nærmere nedenfor.

Det var således først på dette senere tidspunkt, at vi fik vished for, at fakturaerne er bogført som salg med moms – og heller ikke er tilbageført ved udstedelse af kreditnotaer.

Vi fastholder derfor, at fristen i skatteforvaltningslovens 32, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 1. februar 2019.

Fastsættelsen af selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 er dermed rettidig.

...

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at vi er enige med repræsentanterne i, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2015 som udgangspunkt bør nedsættes med et til momsen svarende beløb.

Når vi endnu ikke har taget skridt til at nedsætte selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2015, så skyldes det, at selskabet trods gentagne opfordringer ikke har dokumenteret/ forklaret den manglende sammenhæng mellem bogføring og råbalance / afslutningsark - og mellem råbalance / afslutningsark og årsrapport.

Det må efter Skattestyrelsens opfattelse være en forudsætning for at gennemføre indkomstnedsættelsen, at selskabet opfylder de oplysningskrav, som vi stiller i vores brev af 13. maj 2019 og vores følgebrev af 27. juni 2019 til forslag til afgørelse.

Den omstændighed, at repræsentanterne redegør for tekstfejl i bilag til selvangivelsen og regnskabsmæssige sammenhænge uden skelen til bogføringen, kan ikke føre til andet resultat.

Skattestyrelsens frister for at fastsætte selskabets afgiftstilsvar

...

Skattestyrelsen bemærker indledningsvis, at virksomheder som hovedregel starter på kvartalsafregning, når de bliver momsregistreret.

Det lægges derfor til grund, at selskabet (som ikke er momsregistreret) ved en frivillig momsregistrering var kommet på kvartalsafregning.

Fastsættelsen af selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 foretages derfor efter udløbet af de ordinære frister, hvorfor betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32 skal være opfyldt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Det skyldes, at [virksomhed1] ApS efter vores opfattelse forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet selskabet – uagtet det ikke har været momsregistreret – har udstedt fakturaer med moms.

Reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens 32, stk. 2, skal ifølge retspraksis regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelsen.

Skattestyrelsen modtog et mangelfuldt materiale fra [virksomhed1] ApS den 20. september 2018.

Vi har endvidere modtaget materiale fra selskabet den 1. februar 2019 og 29. maj 2019.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at fristen i skatteforvaltningslovens 32, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 1. februar 2019, hvor vi fra selskabet blandt andet modtog bogføring og råbalancer for den omhandlede periode.

Fastsættelsen af selskabets momstilsvar for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 er dermed rettidig.

Der henvises endvidere til de supplerende bemærkninger på side 6, 6. afsnit ff. som følge af selskabets indsigelser.

(...)”.

Skattestyrelsen har den 23. september 2019 fremsendt følgende bemærkninger til klagen:

”(...)

Sagens omstændigheder

Klagers repræsentanter, partner [person4] og manager [person5] fra revisionspartnerselskabet [virksomhed4], anfører i brev af 21. august 2019, ”At Skattestyrelsen ikke har overholdt den 6 måneders reaktionsfrist, da de opnåede kundskab om forholdet den 18. september 2018, og først fremsendte forslag til afgørelse den 27. juni 2019”.

Skattestyrelsen skal oplyse, at vi efter gentagne anmodninger fik udleveret de første (ufuldstændige) oplysninger i sagen den 20. september 2018, herunder [virksomhed1] ApS’ bilagsmateriale for regnskabsårene 2014/15, 2015/16 og 2016/17.

(Bilagsmaterialet for regnskabsåret 2013/14 blev afleveret den 27. september 2018).

De omhandlede fakturaer – faktura med nummer 1401 til [virksomhed2] ApS og faktura med nummer 1501 til [virksomhed3] v/ murermester [person3] – var indeholdt i bilagsmaterialet for regnskabsåret 2014/15.

Selskabets bogføring og råbalancer for regnskabsårene 2013/14, 2014/15, 2015/16 og 2016/17 blev først modtaget den 1. februar 2019.

Om sagens omstændigheder bemærkes endvidere, at der ikke er sammenhæng mellem bogføring og råbalance / afslutningsark – og mellem råbalance / afslutningsark og årsrapporten for blandt andet regnskabsåret 2014/15. Det er således ikke muligt at følge transaktionssporet vedrørende de omhandlede fakturaer.

[virksomhed1] ApS har trods gentagne opfordringer i brev af 13. maj 2019 og følgebrev af 27. juni 2019 til forslag til afgørelse ikke dokumenteret / forklaret den manglende sammenhæng.

Skattestyrelsen har af samme grund kun ændret selskabets momstilsvar for perioden 1. oktober 2014 til 31. marts 2015.

Vi har herefter følgende kommentarer til repræsentanternes indsigelser.

Materielt

Repræsentanterne gør blandt andet gældende, ”At [virksomhed1] ApS ikke har leveret nogen momspligtige eller for den sags skyld momsfrie ydelser til [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3]” og ”At der ikke er nogen del af beløbene på fakturaerne, der reelt udgør et momsbeløb”.

Det gøres endvidere blandt andet gældende, ”At det fulde modtagne beløb inklusive den andel af beløbet, som skattestyrelsen anser for at udgøre moms er dokumenterbart medregnet i selskabets indkomstopgørelse skattemæssigt. SKAT har haft disse oplysninger meget længe.”

Formelt

Repræsentanterne gør gældende, at betingelserne for at foretage en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. ikke er opfyldt.

Det gøres for det første gældende, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt.

Repræsentanterne skriver herom på side 4, nederst, blandt andet:

”Der foreligger ikke grov uagtsomhed.

Dette skyldes for det første, at vores klient, som det tydeligt fremgår ovenfor, ikke har opnået nogen økonomisk vinding ved at angive på fakturaen, at en andel at beløbet udgør moms, da der reelt ikke er nogen del af beløbet, der udgør moms.

En grov uagtsomhed tilkendegiver en “unddragelseshensigt” — og det er der slet ikke i nærværende sag. Det bevis vil Skatteforvaltningen i nærværende sag i øvrigt aldrig kunne løfte.”

Det gøres endvidere gældende, at fastsættelsen af afgiftstilsvaret er ugyldig som følge af en formel mangel, idet der ikke er givet en nærmere begrundelse for suspensionen i medfør af skatte-forvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Repræsentanterne skriver herom på side 4, nederst:

”Der er heller ikke angivet nogen holdbar begrundelse ad dette forhold. Allerede derfor er sagsforholdet forældet, jf. SKM 2003,248 ØLD, hvor tilregnelsen ikke konkret kunne begrundes, hvorfor sagen faldt som ugyldigt foretaget.”

Endelig gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt den lovbestemte frist på 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Repræsentanterne anfører herom på side 5, midtfor, blandt andet:

”De to fakturaer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] blev udleveret til Skattestyrelsen den 18. september 2018 fra selskabet.

Skattestyrelsen fremsendte deres forslag til afgørelse til vores klient den 27. juni 2019. Der er dermed ingen tvivl om, at 6 måneders fristen ikke er overholdt.

Skattestyrelsen skriver i begrundelsen for deres afgørelse, som nævnt ovenfor, at fakturaerne ikke fremstod indlysende klare som salgsfakturaer. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen først løber fra den 1. februar 2019, hvor Skattestyrelsen modtog bogføring og råbalancer.

Vi henviser til det allerede fremsatte synspunkt ovenfor, hvorefter Skattestyrelsen ikke kan anse det for groft uagtsomt, at [virksomhed1] ApS ikke har indberettet moms på baggrund af de pågældende fakturaer, hvis de samtidig ikke mener, at fakturaerne var tilstrækkeligt tydelige til, at Skattestyrelsen allerede ved modtagelsen af fakturaerne opnåede kendskab til, at [virksomhed1] ApS havde opkrævet det, som Skattestyrelsen anser for et momsbeløb.

(...)”

Skattestyrelsen indstiller til Skatteankestyrelsen, at afgørelsen stadfæstes.

Materielt

Det fremgår af sagen som ubestridt, at klager har udstedt to fakturaer med moms – uden at være momsregistreret – og uden at angive og afregne momsen til daværende SKAT (nu Skattestyrelsen).

Fejlene er ikke berigtiget over for køberne.

Skattestyrelsen fastholder således, at klager som udsteder af de momsbærende fakturaer skal indbetale momsen, jf. momslovens § 52 a, stk. 7.

Repræsentanterne gør blandt andet gældende, ”At [virksomhed1] ApS ikke har leveret nogen momspligtige eller for den sags skyld momsfrie ydelser til [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3]”.

Vi anser dette anbringende for at være uden betydning for sagens afgørelse, men henleder opmærksomheden på, at der ud fra beskrivelsen af det udførte arbejde er tale om momspligtige transaktioner, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Til det af repræsentanterne oplyste om, at beløbene er medregnet i selskabets skattepligtige indkomst bemærkes, at Skattestyrelsen endnu ikke har modtaget dokumentation, der bekræfter dette.

Der henvises herom til vores bemærkninger ovenfor samt til vores bemærkninger, som anført i afgørelsen side 6, nederst ff.

Vi har ikke yderligere at tilføje til sagens materielle del.

Formelt

Skattestyrelsen fastholder sin opfattelse af, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at have udstedt fakturaer med angivelse af momsbeløb uden at være momsregistreret.

Dermed er forholdet omfattet af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er et krav i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at der foreligger et strafbart forhold, men der skal foreligge en kvalificeret og positiv fejl, der kan tilregnes den afgiftspligtige som forsætlig eller groft uagtsom. En positiv fejl rummer de forhold, hvor den afgiftspligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har meddelt urigtige oplysninger.

Repræsentanterne gør gældende, at der ikke foreligger grov uagtsomhed og anfører som begrundelse blandt andet, at klager ikke har opnået nogen økonomisk vinding.

Vi står uforstående over for denne argumentation. Selv hvis det lægges til grund, at klager har medregnet momsbeløbene i den skattepligtige indkomst for 2015, så udgør selskabsskatten heraf kun 23,5 %.

Vi står ligeledes uforstående overfor repræsentanternes indsigelse om manglende begrundelse og henvisningen til SKM2003.248.ØLR.

Skattestyrelsens afgørelse lider ikke af en begrundelsesmangel og den omtalte dom fra Østre Landsret af 22. maj 2003, j.nr. B-3737-01, er ikke sammenlignelig med nærværende sag.

I den anførte sag omtales hverken den ordinære ligningsfrist i dagældende System.NullReferenceException: Object reference not set to an instance of an object. at AsposeSolutionV2.Hyperlink.GetTextSameParent(Node startNode, Node endNode) at AsposeSolutionV2.WordDocAsXML.CreateRuns(CompositeNode parentNode)

§ 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.

Repræsentanterne gør endvidere gældende, at Skattestyrelsen ikke har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. – med den følge, at afgørelsen er ugyldig – idet vi fik udleveret klagers bilag den 18. september 2018.

Repræsentanternes synspunkt må forstås således, at vi alene på baggrund af de omhandlede fakturaer har haft det fornødne grundlag for at vurdere, at der var grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse som følge af mindst grov uagtsomhed.

Det strider efter Skattestyrelsens opfattelse mod officialmaksimen, hvorefter det er vores pligt at undersøge en sag så langt, at der træffes en forsvarlig afgørelse.

Det er vores opfattelse, at reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen.

Fristen skal derfor ikke regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtog en stor mængde bilag, men først fra det tidspunkt, hvor vi modtog klagers bogføring og råbalance for regnskabsåret 2014/15. Det var først på dette senere tidspunkt, at vi fik vished for, at fakturaerne er bogført som salg med moms – og heller ikke er tilbageført ved udstedelse af kreditnotaer.

Vi fastholder derfor, at fristen i skatteforvaltningslovens 32, stk. 2, tidligst skal regnes fra den 1. februar 2019.

Vi henviser i øvrigt til forslaget til afgørelse, side 4 ff. og afgørelsen side 8 ff. (med henvisning til side 6 ff.), hvor der er redegjort for, hvorfor vi mener, at betingelserne for suspension af den ordinære ansættelsesfrist er opfyldt.

(...)”.

Selskabets opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der ikke er handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvorfor det er med urette, at Skattestyrelsen har ændret selskabets momstilsvar ekstraordinært for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.

Til støtte herfor har repræsentanten blandet andet anført følgende:

”(...)

1.5 Anbringender

Til støtte for påstandene skal gøres gældende:

•	At [virksomhed1] ApS ikke har leveret nogen momspligtige eller for den sags skyld momsfrie ydelser til [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3]
•	At [virksomhed1] ApS ikke er momsregistreret og alene beskæftiger sig med ejerskab til ejendomme og udlejning, dvs. ikke-momspligtig aktivitet.
•	At der ikke er nogen del af beløbene på fakturaerne, der reelt udgør et momsbeløb
•	At betalingerne ifølge fakturaerne udgør udbetaling af en momsfri forsikringssum, som i første omgang er udbetalt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], hvorefter en andel af beløbet er videreført direkte til [virksomhed1] ApS
•	At hverken [virksomhed1] ApS eller andre har opnået nogen økonomisk vinding som følge af fejlen
•	At det fulde modtagne beløb inklusive den andel af beløbet, som skattestyrelsen anser for at udgøre moms er dokumenterbart medregnet i selskabets indkomstopgørelse skattemæssigt. SKAT har haft disse oplysninger meget længe.
•	At 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 ikke er omfattet af de ordinære frister.
•	At betingelserne for ekstraordinære genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32 er ikke opfyldt
•	At [virksomhed1] ApS ikke har handlet groft uagtsomt, henset til:

-At [virksomhed1] ApS ikke har opnået nogen økonomisk vinding

-At Skattestyrelsen selv påpeger, at fakturaerne ikke fremstod indlysende klare som salgsfakturaer

•	At Skattestyrelsen ikke har overholdt den 6 måneders reaktionsfrist, da de opnåede kundskab om forholdet den 18. september 2018, og først fremsendte forslag til afgørelse den 27. juni 2019

...

1.7 Vores begrundelse

1.7.1 Materielt

[virksomhed1] ApS driver momsfritaget aktivitet med udlejning af fast ejendom og har i øvrigt slet ikke leveret nogen ydelse til [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3], hverken momsfrie eller momspligtige ydelser. Vi er derfor enige med Skattestyrelsen i, at de ikke skulle opkræve moms på de udstedte fakturaer.

Det er dog samtidig meget væsentligt at bemærke, at der aldrig har været tale om betaling af et faktisk momsbeløb fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] til [virksomhed1] ApS, og at der reelt slet ikke er opkrævet moms.

De fulde beløb ifølge fakturaerne svarer fuldstændig til den andel af den udbetalte momsfrie erstatningssum fra forsikringsselskabet, som [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ikke har udført arbejde for.

Vi kan selvsagt ikke være uenige i, at det følger af momslovens § 52a, stk. 7, at momsbeløb som man opkræver skal indberettes til skattemyndighederne uanset, om de er fejlagtigt opkrævet eller ej.

I nærværende situation er der dog reelt slet ikke opkrævet noget momsbeløb. Det er også for skatteforvaltningen meget klart henset til selskabets aktivitet, at der er tale om ikke-momspligtig aktivitet.

Løsningen er derfor ikke at sætte selskabet i momstilsvar - når selskabet ikke grundlæggende er momspligtigt.

Der er blot tale om en udbetaling fra et forsikringsselskab, som er gået gennem et ekstra led ([virksomhed2] ApS og [virksomhed3]) inden beløbet er udbetalt til [virksomhed1] ApS.

Til illustration kan det opstilles således med fiktive tal for en simplificering:

[virksomhed1] ApS krav mod forsikringsselskab 100 kr.

Beløb udbetalt til [virksomhed2] og [virksomhed3] fra forsikringsselskab 100 kr.

Beløb [virksomhed2] og [virksomhed3] har udført arbejde for 50 kr.

Rest af forsikringssum, som [virksomhed1] skal have retur fra [virksomhed2] og [virksomhed3] 50 kr.

Det eneste beløb af de ovennævnte, som indeholder moms, er dermed det beløb, som [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] har udført arbejde for.

Skattestyrelsen er dermed ikke blevet "snydt" for nogle penge eller sagt på en anden måde, så har [virksomhed1] ApS ikke unddraget noget beløb.

Alternativt kunne [virksomhed1] ApS have fået udbetalt beløbet direkte fra forsikringsselskabet. I så fald ville der heller ikke være tale om et beløb, som der skulle afregnes moms af.

Det er væsentligt at bemærke, at [virksomhed1] ApS ikke har fået et højere beløb udbetalt end de ville have fået, såfremt de havde modtaget beløbet direkte fra forsikringsselskabet.

Den eneste fejl består dermed i, at [virksomhed1] ApS ud fra fakturaerne umiddelbart ser ud til at have modtaget et momsbeløb. Ifølge skattestyrelsen selv fremstår fakturaerne dog ikke som "indlysende klare salgsfakturaer", hvilket behandles yderligere nedenfor.

Under alle omstændigheder har [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] ikke fradrag for momsen, når der er tale om et fejlagtigt opkrævet momsbeløb.

Der er derfor ikke nogen punkter, hvor det medfører en forskel for Skattestyrelsen, at fakturaerne fremstår som omfattende moms.

Såfremt fakturaerne ikke fremstod som om de omfattede moms, ville [virksomhed1] ApS stadig ikke skulle indbetale noget momsbeløb til Skattemyndighederne. Derudover ville [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], som det allerede er tilfældet nu, ikke havde mulighed for at fradrage noget momsbeløb i relation til betalingen til [virksomhed1] ApS.

De fulde modtagne beløb fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] er endvidere medregnet i indkomstopgørelsen skattemæssigt. Skattestyrelsens afgørelse om ændring af vores klients momstilsvar medfører derfor, at vores klient bliver indkomstbeskattet af et momsbeløb, som vores klient skal indbetale til Skattestyrelsen. Dette behandles yderligere nedenfor.

1.7.2 Fristoverskridelse

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at ændringen af [virksomhed1] ApS momstilsvar for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015 er foretaget efter udløbet af de ordinære frister, hvorfor betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningslovens § 32 skal være opfyldt for, at Skattestyrelsen kan foretage ændringerne.

Ikke grov uagtsomhed

Der foreligger ikkegrov uagtsomhed.

Dette skyldes for det første, at vores klient, som det tydeligt fremgår ovenfor, ikkehar opnået nogen økonomisk vinding ved at angive på fakturaen, at en andel af beløbet udgør moms, da der reelt ikke er nogen del af beløbet, der udgør moms.

En grov uagtsomhed tilkendegiver en "unddragelseshensigt" - og det er der slet ikke i nærværende sag. Det bevis vil Skatteforvaltningen i nærværende sag i øvrigt aldrig kunne løfte.

Der er heller ikke angivet nogen holdbar begrundelse ad dette forhold. Allerede derfor er sagsforholdet forældet, jf. SKM 2003.248 ØLD, hvor tilregnelsen ikke konkret kunne begrundes, hvorfor sagen faldt som ugyldigt foretaget.

Skattestyrelsen bemærker følgende i begrundelsen for deres afgørelse, i relation til de to i sagen omhandlede fakturaer:

”... at faktura 1401 og 1501 ikke fremstår indlysende klare som salgsfakturaer"

Dette nævnes i forbindelse med Skattestyrelsens begrundelse for, hvorfor de skal anses for at have overholdt den 6 måneders reaktionsfrist.

Det er for os helt uforståeligt, at Skattestyrelsen først vælger at anse det for groft uagtsom, at vores klient ikke har valgt at foretage indberetning af salgsmoms på grundlag af de pågældende fakturaer, for dernæst at påstå, at fakturaerne ikke er så klare, at 6 måneders fristen kan anses for at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen modtager disse fakturaer.

Hvis Skattestyrelsen ikke kan gennemskue, at der er sket en fejl, virker det fuldstændig ulogisk at bebrejde [virksomhed1] ApS for ikke at kunne gennemskue det og dermed at anse dem for at have handlet groft uagtsom.

Derudover er beløbet, som det fremgår ovenfor, medregnet i indkomstopgørelsen skattemæssigt, hvilket Skattestyrelsen er bekendt med, og "fiscus" skal ikke have i både "pose og sæk", idet det vil stride mod grundlovens § 43.

Overskridelse af 6 måneders-fristen

De to fakturaer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] blev udleveret til Skattestyrelsen den 18. september 2018 fra selskabet.

Skattestyrelsen fremsendte deres forslag til afgørelse til vores klient den 27. juni 2019. Der er dermed ingen tvivl om, at 6 måneders fristen ikke er overholdt.

Skattestyrelsen skriver i begrundelsen for deres afgørelse, som nævnt ovenfor, at fakturaerne ikke fremstod indlysende klare som salgsfakturaer. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at 6 måneders fristen først løber fra den 1. februar 2019, hvor Skattestyrelsen modtog bogføring og råbalancer.

Der er tale om et meget simpelt forhold på de to nævnte fakturaer som i øvrigt angår et meget simpelt forhold om forsikring/erstatning - og det angår et yderst simpelt forretningsmæssigt faktum for selskabet, som ene og alene driver ejendomsudlejningsaktivitet med sine få selskabet tilhørende ejendomme.

1.8 Nedsættelse af skattepligtige indkomst

Skattestyrelsen er enige i, at der skal ske en nedsættelse af [virksomhed1] ApS skattepligtige indkomst, men de finder endnu ikkesammenhængen mellem bogføringen og råbalancen dokumenteret, hvilket vi er uforstående overfor. Det er en yderst simpel konvertering fra det eksterne regnskab (offentliggjorte) til skattebilaget (selvangivelsen). Dette kan ikke gøre kompliceret overhovedet, hvorfor enhver argumentation i den retning vil være myndighedens fordrejning af fakta/bevisgrundlag.

Eftersom Skattestyrelsens ikke træffer afgørelse i relation til punktet om nedsættelse af den skattepligtige indkomst, har vi ikke mulighed for at påklage dette punkt, da der endnu ikke er foretaget en 1. instans behandling.

Vi finder det meget beklageligt og overraskende, at Skattestyrelsen vælger at træffe en afgørelse vedrørende momsen uden samtidig at færdigbehandle spørgsmålet om de afledte indkomstskattemæssige ændringer.

(...)”.

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”(...)

1.1 Materielt

Skattestyrelsen skriver, at det er ubestridt, at der er udstedt to fakturaer med moms.

Dette er ikkefuldstændig korrekt.

Det er ubestridt, at det på fakturaerne fremstår som om, der er opkrævet et momsbeløb.

Dette er dog alene selve teksten på fakturaen.

Reelt er der slet ikke opkrævet et momsbeløb. Det er blot ved en fejl angivet, at en del af det modtagne beløb skulle udgøre moms, hvilket slet ikke er korrekt, da der som det tydeligt fremgår af vores klageskrivelse, er tale om videreførelse af en momsfri forsikringssum.

Det er alene selve andelen af forsikringssummen, der er overført.

Der er ikke tillagt 25 % til det beløb, som forsikringen har udbetalt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], og dette fremgår også ved simpel beregning.

Dette underbygges endvidere af, at vores klient - der IKKE er momspligtig - slet ikke har leveret nogen hverken momspligtig eller momsfrie ydelser til [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3].

Skattestyrelsen bemærker hertil, at det er uden betydning, om der er leveret momspligtige ydelser.

Det er vi slet ikke enige i.

Når der ikke er modtaget et momsbeløb, og der ikke er leveret nogle momspligtige ydelser, er der alene tale om et forkert ord/formulering på en faktura.

1.2 Formelt

Som det fremgår ovenfor er der angivet et momsbeløb på fakturaerne, men der er ikke opkrævet et momsbeløb og ikke leveret nogen momspligtige ydelser.

Skattestyrelsen er helt klar over, at disse fakturaer ikke udspringer af nogen momspligtig transaktion. Der er tale om et selskab, der ejer ejendomme til udlejning - og dermed momsfri aktivitet.

Der er tilmed fra selskabets side skattemæssigt sket indtægtsførsel, dvs. af det fulde beløb, jf. også dokumentationen i sagen.

Skattestyrelsens opfattelse giver dermed en ikke hjemlet fiskal dobbeltbeskatning, og det er myndigheden, der klart træder over stregen her.

Dette kan aldrig være groft uagtsomt forhold hos skatteyderen.

Skattestyrelsen skriver, at de er uforstående over for vores bemærkning i klagen om, at der ikke er opnået nogen økonomisk vinding og henviser i den forbindelse til, at

"selv hvis det lægges til grund, at klageren har medregnet momsbeløbene i den skattepligtige indkomst for 2015, så udgør selskabsskatten heraf kun 23,5 %. "

Denne bemærkninger viser, at Skattestyrelsen slet ikke har forstået, at der ikke er opkrævet noget momsbeløb.

Det fremstår blot på fakturaen som om, der er opkrævet et momsbeløb.

Der findes ikke noget momsbeløb, kun en forkert fakturatekst.

Der har på intet tidspunkt været tvivl mellem parterne om hvilket beløb, der skulle tilbagebetales til [virksomhed1] ApS fra [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], da det blot var den del af forsikringssummen, som håndværkerfirmaerne [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] havde modtaget fra forsikringsselskabet, men som de grundet disput med selskabet ikke havde leveret ydelser for. Der er ikke tillagt 25 % ved tilbagebetalingen af beløbet.

Da det hele tiden har været [virksomhed1] ApS, der var berettiget til forsikringssummen, skulle de derfor have en andel af denne tilbage, og der var også disput med de nævnte håndværkere ad arbejdernes udførelse og kvalitet.

Skattestyrelsen er med sit svar således oprindeligt helt bekendt med, at det er korrekt at beløbet i øvrigt også er taget skattemæssigt til indtægt - og det er beskæmmende at se, at man fra myndighedens side prøver at forklare sig ud af dette, jf. citatet oven for. [virksomhed4] skal bemærke, at netop de nævnte sagsbehandlere i Skattestyrelsen også sidder med skattekontrollen, idet det var denne, der startede henvendelserne fra Skattestyrelsen til selskabet.

1.2.1 Reaktionsfristen

Skattestyrelsen henviser til, at de første gang fik udleveret oplysninger den 20. september 2018, herunder de i sagen omhandlede fakturaer, og at de ikke på baggrund af fakturaerne havde grundlag for at vurdere, om der var handlet groft uagtsomt.

Dette er vi slet ikke enige i, særlig henset til, at Skattestyrelsen ved uagtsomhedsvurderingen alene ser på, om vores klient har været momsregistreret/indberettet moms og på teksten på de pågældende fakturaer.

Det er helt uden betydning, hvorledes disse fakturaer er bogført, da det kun har betydning, hvis der indberettes moms, hvilket Skattestyrelsen den 20. september 2018 allerede med sikkerhed vidste, at der ikke blev.

Fristen er gået inden ændringen blev varslet og gennemført.

(...)”.

Repræsentanten har den 13. november 2019 fremsendt et supplerende indlæg. Heraf fremgår der blandt andet:

”(...)

2 Anerkendelse af sammenhæng mellem bogføring og regnskab

Det er dog meget bemærkelsesværdigt, at det i "konsekvensændringen ad skatteopgørelsen" nu fremgår af Skattestyrelsens afgørelse af 11. november 2019 side 4-5, at Skattestyrelsen i modsætning til tidligere nu anerkender, at det er dokumenteret, at der er en sammenhængen mellem bogføringen og råbalancen og regnskabet for selskabet, og kort sagt, at dette derfor har været forholdet hele tiden.

Allerede derfor er reguleringen af momsen også forældet, idet der netop ikke er forhold, som er groft uagtsomt.

Skattestyrelsen har i de tidligere korrespondancer haft den opfattelse og anvendt en argumentation, der trækker i retning af, at selskabets regnskab kunne tilsidesættes, og at man ikke kunne følge sammenhænge i regnskabet, jf. således:

Dette var et argument i den påklagede afgørelse af 12. august 2019 samt i Skattestyrelsens udtalelse til skatteankestyrelsen af 23. september 2019 side 2 af 5, hvor det anføres:

"Om sagens omstændigheder bemærkes endvidere, at der ikke er sammenhæng mellem bogføring og råbalance/afslutningsark og mellem råbalance/afslutningsark og årsrapporten for blandt andet regnskabsåret 2014/15. Det er således ikke muligt at følge transaktionssporet vedrørende de omhandlede fakturaer”.

Dette var Skattestyrelsen således reelt godt klar over ikke var nogen rigtig konklusion og heller ikke nogen rigtig begrundelse, da der nemlig var den fornødne sammenhæng, herunder at bogføringen var korrekt anlagt m.v.

2.1 Ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse

Som vi tidligere har henvist til, har det på grund af Skattestyrelsens måde at sagsbehandle på fremstået som om, vores klient ikkehar medregnet de beløb, som Skattestyrelsen anser for at udgøre moms, til den skattepligtige indkomst.

Skattestyrelsen har på den baggrund fået det til at fremstå som om, vores klient har handlet groft uagtsomt.

Tilmed har man anvendt argumentation som tenderede imod regnskabstilsidesættelser - og dette selvom Skattestyrelsen godt var klar over, at der var de fornødne sammenhæng mellem bogføring, regnskab, afslutningsark m.v., og at selskabets revisors arbejde var i orden.

Vi skal derfor bede Skatteankestyrelsen om, at det ved behandlingen af vores påstand om fristmæssig forældelse læges til grund, at Skattestyrelsen nu ved afgørelse af 11. november 2019 har anerkendt sammenhængen mellem bogføringen/råbalancen og regnskabet for selskabet.

(...)”.

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 29. januar 2024 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har blandt andet anført følgende:

”(...)

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller, at Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagers momstilsvar jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, herunder at fristerne i bestemmelsens stk. 2 er overholdt.

...

Skattestyrelsen fastholder herefter, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes.

(...)”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Selskabet har den 7. februar 2024 sendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil.

Af bemærkningerne fremgår det blandt andet:

”(...)

Vi er fortsat uenige i Skattestyrelsens afgørelse af den 12. august 2019, da vi ikke finder, at det ændrede momstilsvar foretaget af Skattestyrelsen er korrekt og i overensstemmelse med EU-retten, jf. nærmere senere nedenfor.

(...)

Kreditnota

Vores klient bør som minimum kunne udstede en kreditnota, så det beløb, som Skattestyrelsen mener vedrører moms-delen, kan tilbagebetales til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] (Murermester [person3]).

Det er muligt at udstede en kreditnota vedrørende fejlagtigt opkrævet moms med den konsekvens, at den opkrævede moms til Skattestyrelsen derved kan undgås, jf. SKM2010.860.LSR.

SKM2010.860.LSR:

”Rideklubbens fejlagtigt opkrævede moms hos fysioterapeuterne skal i henhold til momslovens § 52, stk. 7, jf. stk. 6, som udgangspunkt indbetales til SKAT. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for terapeuterne, jf. momslovens § 56, stk. 7, sidste pkt. Landsskatteretten finder, at klubbens udstedelse af kreditnota til fysioterapeuterne indebærer en berigtigelse over for terapeuterne, således at indbetaling til SKAT kan undlades , jf. således også Momsvejledningens afsnit N.2.3.12.

Der ses ikke i momsloven at være hjemmel til at pålægge klubben at svare moms af den efterfølgende opkrævede betaling for de momsfritagne ydelser med den begrundelse, at ydelsernes pris ikke svarer til de priser ekskl. moms, der oprindeligt blev opkrævet hos terapeuterne” (Vores understregninger)

Momsloven bygger på momsdirektivet, og fejlagtig opkrævet moms kan derfor tilbagetales uden, at dette er i strid med momsdirektivet art. 197, hvilket fremgår af praksis fra EU-domstolen, jf. bl.a. den præjudicielle forelæggelse C-566/07. Derfor er Skattestyrelsen forpligtet til at følge EU-domstolenes entydige praksis på området, da EU-domstolen er autoritativ fortolker af EU-retten.

Vi mener derfor i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen forslåede, at sagen bør løses med udstedelse af en kreditnota for det forkert opkrævede momsbeløb på de to fakturaer.

FAKTA

Grundlæggende vedrører klagesagen opkrævning af momsbeløb på to fakturaer. Den ene faktura er udstedt til [virksomhed2] ApS, og den anden til [virksomhed3] v/murermester [person3].

Det er et ubestridt faktum, at [virksomhed1] ApS aldrig har været momsregistreret, og ikke på noget tidspunkt har leveret momspligtige ydelser.

Skatteankestyrelsens indstilling:

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagers opfattelse	Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse	Skattestyrelsens udtalelse
Momsperioden 1. oktober 2014 til 31. december 2014
Udgående moms	7.147 kr.	0 kr.	Stadfæstet	Stadfæstet
Momsperioden 1. januar 2015 til 31. marts 2015
Udgående moms	163.451 kr.	0 kr.	Stadfæstet	Stadfæstet

Vi mener, at Skattestyrelsen skal tilpligtes at anerkende

•	At det fejlagtigt fakturerede momsbeløb, skal berigtiges med udstedelse af en kreditnota.
•	At der ikke er grundlag for ændring af vores klients momstilsvar for indkomstårene 2014 og 2015.
•	At fakturaerne kan tilsidesættes som en nullitet.
•	At der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2014 og 2015, idet der er indtrådt fristmæssig forældelse.
•	At der er betalt indkomstskat af hele beløbet, netop fordi der ikke er momspligt.

Øvrige bemærkninger – kommentarer til indstilling.

Hvis ikke denne mulighed imødekommes, er det vores opfattelse, at fakturaerne skal anses for en nullitet, at der ikke er grundlag for ændring af vores klients momstilsvar for indkomstårene 2014 og 2015, og at der er sket fristmæssig forældelse, jf. nedenfor.

Forsikringssummen er udbetalt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], som skulle udføre arbejdet med udbedring af skaderne på ejendommen. Dette er ubestridt i sagen.

Efter arbejdets udførelse, var der drøftelser om arbejdernes kvalitet og udførelse, herunder at [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] har ikke udført arbejde for hele forsikringssummen. Arbejdet var så mangelfuldt, at [virksomhed1] ApS senere efterfølgende fik nogle andre håndværkere til at udføre en del af arbejdet.

Der blev indgået forlig mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], og [virksomhed1] ApS skulle have en del af forsikringssum tilbage. [virksomhed1] ApS udstedte derfor 2 isolerede fakturaer med moms på den del af erstatningssummen, som [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] skulle tilbagebetale.

Der findes de facto ikke noget momsbeløb, kun en forkert fakturatekst. Betalingerne udgør i henhold til fakturaerne en udbetaling af en momsfri forsikringssum, som i første omgang er udbetalt til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3], hvorefter en andel af beløbet er videreført direkte til [virksomhed1] ApS.

Det fulde modtagne beløb, inklusive den andel af beløbet som skattestyrelsen anser for at udgøre moms, er dokumenterbart medregnet i selskabets indkomstopgørelse skattemæssigt.

Skatteankestyrelsen anfører:

”Skattestyrelsen har videre konstateret, at faktureringen med moms er fejlagtig, da der ikke er sket levering af en vare eller en ydelse fra selskabet til [virksomhed2] ApS eller til [virksomhed3] v/murermester [person3], at fejlen på fakturaerne ikke er berigtiget over for hverken [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3] Service v/murermester [person3], og at den på fakturaerne angivne moms heller ikke er angivet og indbetalt til Skattestyrelsen.

Henset hertil finder Landsskatteretten i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at afgiftsbeløbet, der i strid med momslovens § 52a, stk. 6, er anført på de to fakturaer, og hvor fejlen ikke er berigtiget over for aftagerne, skal indbetales til Skattestyrelsen, jf. momslovens § 52a, stk. 7.”

Der er alene tale om en udbetaling fra et forsikringsselskab, som er gået gennem et ekstra led ([virksomhed2] ApS og [virksomhed3]) inden beløbet er udbetalt til [virksomhed1] ApS. Alternativt kunne [virksomhed1] ApS have fået udbetalt beløbet direkte fra forsikringsselskabet, dette ville også være momsfritaget. Der er derfor alene tale om en fejl, uden nogen vinding for [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS er et selskab, der udlejer fast ejendom, hvorved selskabet er fritaget for moms, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 8. Da [virksomhed1] ApS er omfattet af afgiftsfritagelsen skal selskabet derfor ikke udarbejde momsregnskab, da selskabet ikke er momspligtigt, hvilket fremgår nedenfor.

Momsloven 13, stk. 1, nr. 8:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom , herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.” (Vores understregning)

Nr. 10

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i forbindelse med sådan virksomhed , som udføres af forsikringsmæglere og -formidlere”. (Vores understregning)

De to udstedte fakturaer stammer desuden fra en forsikringsudbetaling. Forsikringsudbetalinger er ikke underlagt ogbelagt med moms.

Fejl på faktura

Som det fremgår nedenfor, har vores klient [virksomhed1] ApS ved en fejl skrevet moms på fakturaen. Dette har imidlertid ingen betydning, da selskabet ikke har ønsket dette, samt at selskabet slet ikke er momspligtigt, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 8. Dette harmonerer endvidere fint med, at [virksomhed1] ApS ikke laver momsregnskab.

Momsloven 52 a, stk. 6 og 7:

”Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift . Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.” (Vores understregninger)

Selskabet har forsøgt at komme i kontakt med håndværkerne men uden held, hvorfor fejlen ikke var berigtiget.

Betingelserne i momsbekendtgørelsen er ikke opfyldt:

Momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 1-9:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales.”

C-13/06 (Kommissionen mod Grækenland Dom af 7. december 2006):

Hvad nærmere angår begrebet ”forsikringstransaktioner”, som anvendes i sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra a), og som ikke på nogen måde er defineret i nævnte direktiv , har Domstolen gentagne gange fastslået, at en forsikringstransaktion efter almindelig opfattelse er kendetegnet ved, at forsikringsgiveren påtager sig mod betaling af en præmie og i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden til den forsikrede at betale den ydelse, der er blevet aftalt ved kontraktens indgåelse (jf. bl.a. dommen i sagen Taksatorringen, præmis 39 og den deri nævnte retspraksis)

Som det fremgår ovenfor, er der en række kumulative betingelser i momsbekendtgørelsen, der skal være opfyldt, forat der er tale om en korrekt udarbejdet faktura, der bevirker, at der er tale om et momspligtigt beløb, der skal indgå isælgers salgsmoms (udgående moms) og i købers indgående moms (købsmoms).

Det fremgår af righoldig retspraksis, at formkravene for fakturaerne er afgørende for, hvorvidt betingelserne eropfyldt for en momsbelagt ydelse, jf. SKM2014.544.BR og LSR2021.17-0989670. Der er i det foreliggende tilfældeikke tale om, at betingelserne i momsbekendtgørelsen er opfyldt, da den gældende momssats ikke fremgår af de tofakturaer, jf. momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 8. Mængden, dato for levering og afgiftsgrundlaget er desudenheller ikke opfyldt, jf. momsbekendtgørelsen § 57, stk. 1, nr. 5-7.

Der er derfor grundlag for at tilsidesætte de to fakturaer som en nullitet.

De to fakturaer er desuden direkte relateret til forsikringsudbetalinger, hvori de allerede af den grund ermomsfritaget, jf. C-13/06.

Forældelse

Den ordinære frist er ubestridt løbet, og derfor er der alene mulighed for genoptagelse, såfremt der er grundlag forekstraordinær genoptagelse.

Ekstraordinær genoptagelse

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3:

”Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Grov uagtsomhed

Skatteankestyrelsen anfører:

”Henset hertil er det således med urette, at selskabet ikke har angivet den på fakturaerne, anførte moms og indbetalt denne til Skattestyrelsen, hvilket må tilregnes selskabet som værende mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.”

En grov uagtsomhed tilkendegiver en ”unddragelseshensigt”, og det er der slet ikke i nærværende sag. Dette erhverken bevist eller sandsynliggjort af Skattestyrelsen.

Der er ikke grundlag for statuering af grov uagtsomhed for vores klient, henset til:

•	AT [virksomhed1] ApS ikke har opnået nogen økonomisk vinding.
•	AT Skattestyrelsen selv påpeger, at fakturaerne ikke fremstod indlysende klare som salgsfakturaer.

6-måneders fristen

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.:

”En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.”

Det er ubestridt, at tidspunktet regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grund, kundskabstidspunktet, jf. SKM2018.481.HR.

Skatteankestyrelsen anfører:

” Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst kan være kommet til kundskab om, at der forelå

grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret den 1. februar 2019, hvor Skattestyrelsen

modtog selskabets bogføring og råbalancer for perioden. Der er herved henset til, at det først efter

modtagelsen heraf var muligt for Skattestyrelsen at konstatere, at de to fakturaer var bogført som salg

med moms, og at momsbeløbet ikke var tilbageført ved kreditnotaer. Skattestyrelsens forslag til

afgørelse blev fremsendt til selskabet den 27. juni 2019, hvormed 6- måneders fristen i

skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. anses for at være overholdt.

Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 12. august 2019, hvormed 3-måneders fristen i

skatteforvaltningslovens § 32, skt. 2, 2. pkt. også anses for at være overholdt.”

Det er forkert, når Skatteankestyrelsen anfører, at Skattestyrelsen først modtog de fornødne oplysninger den 1. februar 2019, ved modtagelsen af selskabets bogføring og råbalancer for perioden.

Skattestyrelsen begrunder dette med, at fakturaerne ikke fremstod indlysende klare som salgsfakturaer.

Det er helt uden betydning, hvordan fakturaerne er bogført, da det kun har betydning, hvis der indberettes moms, hvilket Skattestyrelsen den 20. september 2018 allerede med sikkerhed vidste, at der ikke blev.

De to fakturaer til [virksomhed2] ApS og [virksomhed3] blev udleveret til Skattestyrelsen allerede den 18. september 2018 fra selskabet. Det er derfor klart, at Skattestyrelsen ikke har overholdt den 6 måneders reaktionsfrist, da de først fremsendte forslag til afgørelse den 27. juni 2019.

Sagsforholdet er derfor forældet, både fordi der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse, og fordi 6-måneders fristen er overskredet.

(...)”.

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt den nedlagte påstand og uddybede sine anbringender i overensstemmelse med tidligere skriftlige indlæg og det udleverede materiale på retsmødet. Videre udleverede repræsentanten en afgørelse af 11. november 2019 fra Skattestyrelsen, der således er truffet efter afgørelsen i momssagen.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes og redegjorde for styrelsens anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ved en ekstraordinær genoptagelse har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 170.598 kr. for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.

Af momslovens §§ 52 og 52 a fremgår der blandt andet:

”§ 52

Fakturering ved levering af varer eller ydelser skal ske efter reglerne her i landet, hvis leveringsstedet er her i landet efter reglerne i kapitel 4. (...)

§ 52 a

Enhver afgiftspligtig person skal for levering af varer eller ydelser udstede en faktura til aftageren (kunden). (...)

Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.

(...).”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 fremgår der blandt andet:

”§ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. (...).

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. (...).”

Selskabet driver økonomisk aktivitet med handel, finansiering, administration samt dermed beslægtet virksomhed. Selskabet er derfor ikke registreret for moms.

I forbindelse med den gennemførte kontrol har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet den 6. november 2014 har udstedt fakturanr. 1401, hvoraf det fremgår, at selskabet har faktureret [virksomhed2] ApS et beløb på 35.736,25 kr., heraf momsen 7.147,25 kr. for ”Ekstra murerarbejder”.

Videre har Skattestyrelsen konstateret, at selskabet den 19. januar 2015 har udstedt fakturanr. 1501, hvoraf det fremgår, at selskabet har faktureret [virksomhed3] v/murermester [person3] et beløb på 817.259 kr., heraf moms 163.451,80 kr. for ”Restarbejder vi selv har fået udført ifht. Forsikringsskadenr. [...02]”.

Skattestyrelsen har videre konstateret, at faktureringen med moms er fejlagtig, da der ikke er sket levering af en vare eller en ydelse fra selskabet til [virksomhed2] ApS eller til [virksomhed3] v/murermester [person3]. Ved en fejlagtigt faktureret moms forstås, at der er anført moms på fakturaen selvom der ikke efter lovens øvrige bestemmelser skal betales moms. Videre har Skattestyrelsen konstateret, at fejlen på fakturaerne ikke er berigtiget over for hverken [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3] v/murermester [person3], og at den på fakturaerne angivne moms heller ikke er angivet og indbetalt til Skattestyrelsen.

Det fremgår af Højesterets dom af 26. marts 2019, offentliggjort i SKM2019.231.HR, at det efter momslovens § 57 a, stk. 7 er en betingelse for at undlade at indbetale moms, der er opkrævet i en situation, hvor der ikke skulle betales moms, at fejlen berigtiges over for aftagerne af varerne eller ydelserne. I den pågældende sag fandt Højesteret, at det under sagen var ubestridt, at selskabet ikke havde udstedt kreditnotaer omfattende den salgsmoms, der var anført på fakturaerne og da en berigtigelse ikke var sket, var der ikke krav på tilbagebetaling af momsen.

Henset hertil finder Landsskatteretten i overensstemmelse med Skattestyrelsen, at afgiftsbeløbet, der i strid med momslovens § 52a, stk. 6, er anført på de to fakturaer, og hvor fejlen ikke er berigtiget over for aftagerne, skal indbetales til Skattestyrelsen, jf. momslovens § 52a, stk. 7.

I henhold til momslovens § 47, stk. 6, 2. pkt., registreres virksomheder med kvartalet som afgiftsperiode efter momslovens § 57, stk. 3. Angivelsesfristen for 4. kvartal 2014 udløb den 1. marts 2015, og angivelsesfristen for 1. kvartal 2015 udløb den 1. juni 2015, hvorfor den af Skattestyrelsen foretagne ændring af selskabets afgiftstilsvar er sket senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes af Skattestyrelsen, såfremt den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Selskabet har - uden at være registreret for moms – udstedt to fakturaer, der er anført moms. Det er i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol konstateret, at faktureringen med moms er fejlagtig, da der ikke er sket levering af en vare eller en ydelse fra selskabet til [virksomhed2] ApS eller til [virksomhed3] v/murermester [person3], og at fejlen på fakturaerne ikke er berigtiget over for hverken [virksomhed2] ApS eller [virksomhed3] v/murermester [person3].

Henset hertil er det således med urette, at selskabet ikke har angivet den på fakturaerne, anførte moms og indbetalt denne til Skattestyrelsen, hvilket må tilregnes selskabet som værende mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder genoptagelsen, sende et varsel til den afgiftspligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. regnes fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgiftsansættelse, jf. Højesterets dom af 30. august 2018, offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst kan være kommet til kundskab om, at der forelå grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret den 1. februar 2019, hvor Skattestyrelsen modtog selskabets bogføring og råbalancer for perioden. Der er herved henset til, at det først efter modtagelsen heraf var muligt for Skattestyrelsen at konstatere, at de to fakturaer var bogført som salg med moms, og at momsbeløbet ikke var tilbageført ved kreditnotaer. Det af repræsentanten anførte, at Skattestyrelsen havde selskabets bogføring og råbalancer til rådighed inden afgørelsen den 11. november 2019, der således er senere end afgørelsen i momssagen, ændrer ikke noget herved.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse blev fremsendt til selskabet den 27. juni 2019, hvormed 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. anses for at være overholdt.

Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 12. august 2019, hvormed 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, skt. 2, 2. pkt. også anses for at være overholdt.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen ved ekstraordinær genoptagelse har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 170.598 kr. for 4. kvartal 2014 og 1. kvartal 2015.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen ikke ved den påklagede afgørelse har taget stilling til de eventuelle heraf afledte skattemæssige konsekvenser for selskabet, hvorfor Landsskatteretten ikke kan træffe afgørelse herom, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1.

Landsskatteretten kan heller ikke tage stilling til de momsmæssige konsekvenser af selskabets eventuelle udstedelse af kreditnotaer, idet sådanne kreditnotaer ikke er udstedt og Skattestyrelsen heller ikke har taget stilling hertil i 1. instans. Hvis kreditnotaerne udstedes, må der rettes henvendelse til Skattestyrelsen.

Det anførte om aktindsigt kan ikke føre til afgørelsens ugyldighed.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.