Kendelse af 07-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2024

Journalnr. 19-0075799

Indkomståret 2015

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Aktieudbytte af danske aktier optaget til handel på et reguleret marked og deponeret i udenlandsk bank opgjort til	44.500 kr.	0 kr.	44.500 kr.
Aktieudbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked og deponeret i udenlandsk bank opgjort til	487.297 kr.	0 kr.	487.297 kr.
Fradrag for betalt udbytteskat i udlandet	77.101 kr.	0 kr.	77.101 kr.

Indkomståret 2016

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Aktieudbytte af danske aktier optaget til handel på et reguleret marked og deponeret i udenlandsk bank opgjort til	68.250 kr.	0 kr.	68.250 kr.
Aktieudbytte af udenlandske aktier optaget til handel på et reguleret marked og deponeret i udenlandsk bank opgjort til	437.234 kr.	0 kr.	437.234 kr.
Aktieindkomst ved salg af aktier i [virksomhed1] Holding B i dansk depot opgjort skønsmæssigt	144.089 kr.	0 kr.	144.089 kr.
Fradrag for betalt udbytteskat i udlandet	69.827 kr.	0 kr.	69.827 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren ejer bl.a. en portefølje af danske og udenlandske børsnoterede aktier, som har været deponeret i et tysk pengeinstitut, [finans1]. Det er oplyst, at aktierne stammer dels fra arv fra klagerens forældre, som var bosiddende i Tyskland, og dels fra midler, som klageren erhvervede, før hun flyttede til Danmark.

Klagerens repræsentant har oplyst, at [finans1] for en årrække siden overtog depotet fra [finans2] i forbindelse med, at [finans1] overtog [finans2]s aktiviteter på området. Depotet er blevet administreret af en udenlandsk administrator, og der er betalt tysk skat og skat til kildestaterne af udbytte, som er tilskrevet depotet. Administrator har haft frie hænder til at varetage håndteringen af depotet og har derfor geninvesteret nettoudbyttet i nye aktier. Klageren har ikke trukket midler ud af depotet.

Klagerens repræsentant har desuden oplyst, at der i 2011skete salg fra depotet, men ikke efterfølgende. Salgene i 2011 medførte et større nettotab på mere end 2,5 mio. kr., og formålet hermed var primært at begrænse tab på [virksomhed2]-aktier. Repræsentanten har under sagens behandling i Skattestyrelsen bl.a. fremlagt bilag vedrørende salg af [virksomhed2]-aktier i 2011 samt oplysning om aktiernes kurs pr. 15. oktober 2017.

Skattestyrelsen har under deres behandling af sagen opgjort klagerens aktieudbytte for indkomstårene 2015 og 2016. Det samlede aktieudbytte er herefter opgjort til følgende:

Indkomstår	Dansk depot	Udenlandsk depot
2015	44.500 kr.	487.297 kr.
2016	68.250 kr.	437.234 kr.

Hertil kommer, at klageren ifølge oplysninger fra [finans3] solgte 1.200 stk. aktier i [virksomhed1] Holding B den 11. juli 2016 for 599.825 kr. Skattestyrelsen har under deres behandling af sagen anmodet om dokumentation for køb af aktierne i [virksomhed1] Holding B. Der er ikke under Skattestyrelsens behandling af sagen indsendt dokumentation for købet af aktierne eller opgørelser vedrørende salget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis 531.797 kr. og 649.573 kr., idet klageren er anset for skattepligtig af de omhandlede indkomster. Der er herved bl.a. henvist til statsskattelovens § 4, stk. 1, ligningslovens 16 A, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1., og artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland.

Afgørelse af 26. juni 2019

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen bl.a. henvist til følgende i afgørelsen (uddrag):

”...

Da du har bopæl i Danmark, er du fuldt skattepligtig hertil af din samlede indkomst, hvad enten den stammer her fra landet eller udlandet i henhold til statsskattelovens § 4.

Det betyder, at udbytte af aktier deponeret i et pengeinstitut i udlandet skal medregnes ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst her i landet.

Af den indsendte dokumentation fremgår, at du i 2015 har modtaget 71.254,11 EUR og i 2016 har modtaget 67.717,23 EUR i aktieudbytte af aktier i udenlandsk depot.

Vi har den 7. juni modtaget dokumentation på hvilke dato aktieudbyttet er modtaget fordelt på de enkelte aktier. Vi har på samme bilag fået oplyst betalt udbytteskat fordelt på de enkelte aktier. Vi har omregnet fra EUR til DKK med kursen oplyst på Danmarks Nationalbanks hjemmeside, på den dag udbyttet er udbetalt.

Med udgangspunkt i dine indsendte bilag, modtaget her den 7. juni 2019, hvor dato for modtagelse af aktieudbytte, samt indeholdt udbytteskat, fordelt på de enkelte aktier, er udbytte og udbytteskat omregnet til DKK med kursen på udbyttedagen oplyst på Danmarks Nationalbanks hjemmeside, opgjort til:

2015 til 487.297,01 DKK

2016 til 437.234,29 DKK.

Se vedlagte bilag 1, der er en integreret del af dette forslag.

Af indsendte bilag modtaget her den 7. juni 2019 fremgår, at du har modtaget udbytte af danske aktier i udenlandsk depot i 2015 med følgende beløb:

[virksomhed3]	24.03.2015	25.000 DKK
[virksomhed4]	02.03.2015	10.500 DKK
[virksomhed5]	31.03.2015	9.000 DKK
I alt	2015	44.500 DKK

Af dine indsendte bilag, modtaget her den 7. juni 2019 fremgår at du har modtaget udbytte af danske aktier i udenlandsk depot i 2016 med følgende beløb:

[virksomhed3]	23.03.2016	32.000 DKK
[virksomhed3]	16.08.2016	15.000 DKK
[virksomhed4]	29.02.2016	12.250 DKK
[virksomhed5]	22.03.2016	9.000 DKK
I alt	2016	68.250 DKK

Der godskrives dansk udbytteskat af den del af udbyttet, der vedrører udbytte fra danske aktier.

Udbytte af aktier anses som skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4 samt ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1 og beskattes som aktieindkomst i henhold til personskattelovens § 4a, stk. 1, og 4.

Da du ikke har selvangivet udbyttet vil din aktieindkomst blive forhøjet med 531.797 DKK for 2015 og 505.484 DKK for 2016.

Aktieindkomsten fordeles mellem udbytte fra danske aktier og udbytte fra udenlandske aktier, således:

År	Danske aktier	Udenlandske aktier	I alt
2015	44.500 DKK	487.297 DKK	531.797 DKK
2016	68.250 DKK	437.234 DKK	505.484 DKK

Der gives nedslag for betalt udbytteskat i henhold til de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået med ovenstående lande med 15 % af udbyttes bruttobeløb.

Der er i skatteberegningen givet nedslag for betalt udbytteskat af dine franske aktier med 8.013,50 kr. for 2015 og 8.484,57 kr. efter reglerne i ligningslovens § 33, da vi ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig. Se vedlagte bilag.

Ved skatteberegningen vil der samlet blive givet nedslag for betalt udbytteskat af udenlandske aktier 77.101 kr. for 2015 og 68.827 kr. for 2016. Se vedlagte bilag.

Der godskrives dansk udbytteskat af den del af udbyttet, der vedrører udbytte fra danske aktier.

[...]

Det blev den 2. april 2019 telefonisk aftalt med din rådgiver [person1], at hvis vi ikke hørte fra hende senest den 8. april 2019, ville vi skønne en avance ved salg af aktierne i [virksomhed1]. Vi har heller ikke efterfølgende fået nye oplysninger vedrørende købspris for [virksomhed1] aktierne.

Ved opslag i din skattemappe for indkomståret 2005, kan vi se, at aktierne ikke fremgår af depotet pr. 31. december 2005.

Ved opslag i din skattemappe for indkomståret 2006 fremgår der 1.200 [virksomhed1] aktier til en kursværdi på 455.736 kr. Vi skønner derfor at aktierne er købt i 2006 til 455.736 kr.

[finans3] oplyser, at du har solgt 1.200 stk. [virksomhed1] aktier den 11. juli 2016 for 599.825 kr.

Gevinst ved salg af aktierne i [virksomhed1] kan herefter skønsmæssigt opgøres således:

2006 Køb 1200 stk. [virksomhed1] aktier 455.736 kr.

11.07.2016 Salg 1200 stk. 599.825 kr.

Skønsmæssigt opgjort gevinst 144.089 kr.

Da du ikke ses at have selvangivet nogen avance ved salg af aktierne i [virksomhed1], forhøjes aktieindkomsten med den opgjorte gevinst på 144.089 kr., der er skattepligtig i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 12 og beskattes som aktieindkomst i henhold til personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 4.”

Høringssvar af 23. september 2019

Skattestyrelsen har i anledning af klagen den 23. september 2019 bl.a. udtalt følgende (uddrag):

”...

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Det bemærkes, at der er en sagsbehandling i gang for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2014. Da vi ikke har fået det materiale vi har anmodet om, er der den 15. august 2019 sendt bistandsanmodning til Tyskland.

Der er ikke i denne afgørelse taget stilling til fremførsel af tab fra 2011. Der pågår stadig sagsbehandling for årene 2009 – 2014 vedrørende værdipapirer i depot i Tyskland. Vi har i brev dateret den 4. juli 2019 til [klageren] med kopi til repræsentanten, oplyst følgende, som ikke indgår i afgørelsen der er påklaget:

”Svar på forespørgsler fra din repræsentant i brev af 5. juni 2019

Tab [virksomhed2] aktierne:

Skattestyrelsen kan ikke bekræfte at tabet på [virksomhed2] aktierne kan modregnes i aktieudbytte, herunder fremføres til fradrag i efterfølgende år.

For tab på aktier der er optaget til handel på et reguleret marked, der opstår den 1. januar 2010 eller senere, er det en betingelse for at få fradrag for tabet, at Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen er sket.

For tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, anses oplysningspligten for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysninger om aktiebeholdningen pr. 31. december 2009, der er indberettet til Skattestyrelsen.

For tab på aktier, der ikke er indberettet til Skattestyrelsen, anses betingelsen om indberetning for opfyldt, hvis skatteyderen selv oplyser Skattestyrelsen om erhvervelsen senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.”

Det er ikke skattestyrelsens opfattelse at aktieavancebeskatningslovens § 14 er i strid med reglerne om kapitalens frie bevægelighed i EU.

Der ses ikke at være klaget over det materielle i sagen.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de påklagede forhøjelser af aktieindkomst for indkomstårene 2015 og 2016 skal nedsættes, idet klageren skal have ret til at modregne tab fra salg af aktier fra det udenlandske depot realiseret i 2010.

Klage af 25. august 2019

Til støtte for påstanden har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende:

”...

Det nedlægges påstand om, at Skattestyrelsen skal imødekomme fradragsretten for tabet med den virkning, at tabet kan modregnes i efterfølgende års udbytte, og at skatten for 2015 og 2016 derfor skal nedsættes med den del af tabet, som ikke vil kunne anses for anvendt i tidligere år.

Skattestyrelsen har som nævnt med henvisning til ABL § 14 nægtet min kunde at modregne tab på afståelse af børsnoterede aktier i efterfølgende års udbytter.

Ifølge ABL § 13A gælder det, at fradrag for tab på børsnoterede aktier er betinget af at Skattestyrelsen har fået oplysning om anskaffelsen indenfor de frister, som følger af ABL § 14. Ifølge sidstnævnte skal styrelsen have oplysning om anskaffelse af børsnoterede aktier senest med selvangivelsen for det år, hvor aktierne erhverves. For aktier anskaffet før reglens indførelse i 2010, skulle indberetning ske senest med selvangivelsen for 2010.

Er aktierne i depot kan efterangivelse dog nås inden for fristerne for genoptagelse af skatteansættelsen for salgsåret, hvis aktierne er i dansk depot. Er aktierne i udenlandsk depot, er denne mulighed kun til stede, hvis den udenlandske fondshandler har registreret sig som frivillig indberetter.

Reglen i § 14 rammer reelt kun personer, som har aktierne placeret i depot i udlandet, da der for aktier placeret i dansk depot gælder en tvungen indberetningspligt for den danske fondshandler.

Uanset at udenlandske fondshandlere også frivilligt kan påtage sig indberetningspligt er der tale om forskelsbehandling, da en frivillig indberetningspligt vil være mere byrdefuld for en udenlandsk fondshandler end for danske fondshandlere.

Dette skyldes, at udenlandske fondshandlere jo også skal indberette til eget land efter dette lands regler, og dermed ved en frivillig indberetning vil blive omfattet af indberetning til to lande efter to forskellige regelsæt, mens den danske fondshandler alene tvungent indberetter et sted.

Det er min opfattelse, at denne forskel for aktier i dansk og udenlandsk depot strider imod EU's regler om fri bevægelighed for kapitalen. Dette skyldes, at reglen, uanset at den fremtræder objektiv, reelt er designet så den rammer kapitalejere, som placerer deres midler i udenlandsk depot.

Ifølge TEUF artikel 63 om kapitalens frie bevægelighed må et medlemsland ikke lægge hindringer i vejen for den fri bevægelighed for kapital. Dette omfatter blandt andet investering aktier, således at et land ikke må indføre regler, som hinder eller virker begrænsende på investering i andre lande.

Som en undtagelse hertil gælder, at en stat må indføre begrænsninger i det omfang det følger af artikel 65, 1.b, jf. uddrag:

"b) at træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overtrædelser af deres nationale ret og forskrifter, især på skatte og afgiftsområdet og i forbindelse med tilsynet med finansielle institutioner, eller til af administrative eller statistiske hensyn at fastlægge procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser eller til at træffe foranstaltninger, der er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed."

Det vil sige, at en stat godt må indføre procedurer for anmeldelse af kapitalbevægelser.

Disse må imidlertid ikke udgøre en skjult begrænsning for den frie bevægelighed eller en vilkårlig forskelsbehandling.

Derudover skal kravet være proportionalt med det mål, som reglen tilsigter at opnå, jf. uddrag fra artikel 65, 3:

"3. De foranstaltninger og fremgangsmåder, der er nævnt i stk. 1 og 2, må ikke udgøre et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult begrænsning af den frie bevægelighed for kapital og betalinger, som defineret i artikel 63."

Det er min opfattelse, at ABL § 14 er i strid med den frie bevægelighed, da reglen forskelsbehandler skatteydere, som har deres aktier i udenlandsk depot i forhold til danske depoter.

Dette betyder samtidig, at danske skatteydere får en dårligere retsstilling, når de vælger et udenlandsk depot.

Min kunde er et godt eksempel på denne forskel, idet hun jo ikke var blevet mødt med nægtelse af fradrag, hvis aktierne havde været placeret i dansk depot, da der i så fald var sket en automatisk tvungen indberetning, hvorefter hun ville have fået fradrag, og dermed ikke ville skulle betale skat af udbytter modsvarende tabet.

Jeg skal derfor anmode styrelsen om at godkende, at tabet kan fremføres og modregnes i udbytter i 2015 og 2016 i det omfang, tabet ikke kan anses for modregnet i tidligere indkomstår.”

Bemærkninger af 21. september 2023 til sagsfremstilling

Efter udsendelse af sagsfremstilling i sagen den 31. juli 2023 har klageren den 21. september 2023 anført, at Skatteankestyrelsens indstilling ikke kan anerkendes. Der er desuden bl.a. anført følgende (uddrag):

”...

Det er ikke berettiget at afvise inddragelse af tabet med det argument, at der ikke er sket indberetning efter ABL § 14.

Det gælder utvivlsomt, at i det omfang udbytterne var blevet indberettet til Skattestyrelsen, ville styrelsen som et led i indberetningen have fået rettidig oplysning om [virksomhed2]-aktierne efter ABL § 14, idet der i denne situation ville være sket oplysning i forbindelse med selvangivelsen for 2010. Det kan her nævnes, at oplysning om aktiebeholdningen, herunder [virksomhed2]-aktierne havde været nødvendigt for at opnå lempelse for udenlandsk udbytteskat, jf. at [virksomhed2] i 2010 udloddede udbytte til aktionærerne. Der er derfor ikke tvivl om, at indberetningen af udenlandsk udbytte for 2010 havde haft den effekt, at der ville have været oplyst om [virksomhed2]-aktierne i forbindelse med skatteansættelsen for 2010, hvilket er rettidigt i forhold til [virksomhed2]-aktierne efter ABL § 14.

Det må afvises, at Skatteankestyrelsen kan plukke i sagens faktiske forhold, som styrelsen forsøger med ovennævnte argument.

Sagen skal vurderes i det hele, dvs. ses samlet, og faktum er, at I det omfang der var sket indberetning af udenlandsk udbytte, ville tabet på [virksomhed2]-aktierne have været fradragsberettiget, da fristen i ABL § 14 som det mindre i det mere ville have været opfyldt.

Min kunde ville derfor samlet for de berørte år have fået en væsentlig lavere dansk skat, hvis afkastet af de udenlandske aktier var blevet indregnet i den danske skat. Dette gælder selv om man inddrager indberetningsfristen i ABL § 14 i vurderingen.

...”

Skattestyrelsens udtalelse af 17. oktober 2023 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skattestyrelsen har i udtalelse af 17. oktober 2023 til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 31. juli 2023. Der er herved bl.a. henvist til følgende:

”...

Faktiske forhold

Klageren ejer en portefølje af danske og udenlandske børsnoterede aktier, som har været deponeret i det tyske pengeinstitut [finans1]. Klageren har oplyst, at aktierne stammer dels fra arv fra klagerens forældre, der var bosiddende i Tyskland, og dels fra midler, som klageren erhvervede før hun flyttede til Danmark.

Klageren har oplyst at der ikke skete salg fra depotet med undtagelse af en række salg i 2011, og at nettoudbyttet fra depotet blev geninvesteret i nye aktier. Salgene i 2011 medførte et nettotab på mere end 2,5 mio. kr., og formålet med salgene var ifølge klageren at begrænse klagerens tab på [virksomhed2]-aktier.

Sagen angår, om klageren ved opgørelsen af indkomsten fra aktier deponeret i udenlandsk bank er berettiget til fradrag for tab ved salg af aktier.

Materielt

Skattestyrelsen fastholder at klageren ikke er berettiget til fradrag for tab ved salg af aktier deponeret i udenlandsk bank.

Ad retsregler

Den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 A fastslår, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog samme lovs § 14. Tab kan alene fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12 og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

Fradrag for tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A forudsætter, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 er opfyldt.

Det følger af den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, at fradrag efter lovens § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antal, anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.

Betingelsen i lovens § 14, stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, § 10 B eller § 11 H, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A blev indført ved lov nr. 462 af 12. juni 2009, hvor aktieavancebeskatningslovens § 14 fik den nye formulering. Ifølge lovens § 20, stk. 4, 1. pkt. i ændringsloven har de nye bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14 som udgangspunkt virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere. Af § 20, stk. 4, sidste pkt. følger det at tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, der ikke er omfattet af indberetningspligten efter 2. pkt., anses betingelsen i lovens § 14, stk. 1 for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst skatteforvaltningen om erhvervelsen senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.

Ad konkret sag

Skatteforvaltningen modtog ikke oplysninger om klagerens aktier i udenlandsk depot, herunder [virksomhed2]-aktierne, inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010. Idet Skattestyrelsen ikke modtog oplysningerne inden udløbet af selvangivelsesfristen, er det derfor med rette at der ikke er taget højde for tab hidrørende fra [virksomhed2]-aktier der blev solgt i 2011.

Ad argument om TEUF artikel 63-66

Ligeledes er det gjort gældende af klageren, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 om oplysning om aktierne til skattemyndighederne er i strid med reglerne om fri bevægelighed af bl.a. kapital i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter ”TEUF”), og om dette i givet fald har som konsekvens, at klageren har ret til at foretage fradrag for eventuelle tab ved salg af de omhandlede [virksomhed2]-aktier i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1.

I TEUFs artikler om fri bevægelig for varer, personer, tjenesteydelser og kapital samt om fri etablering for statsborgere og virksomheder inden for medlemsstaterne finder man et forbud mod diskrimination på baggrund af nationalitet, der supplerer det generelle EU-retlige forbud imod diskrimination i TEUF artikel 18 samt et forbud mod restriktioner for den frie bevægelighed.

Diskriminationsforbuddet indebærer, at sammenlignelige situationer skal behandles ens, og at ulige situationer ikke må behandles ens, jf. C-80/94 (Wielockx). Restriktionsforbuddene betyder at der ikke må opstilles hindringer, der kan begrænse udøvelsen af den frie bevægelighed og rækker dermed i princippet videre end diskriminationsforbuddet. Der findes en række traktatbestemte undtagelser samt domstols- skabte hensyn, der kan begrunde, at en regel, der er diskriminerende og/eller inde- bærer en restriktion, ikke anses for EU-stridig.

Reglerne om kapitalens frie bevægelighed findes i TEUF artikel 63-66. Efter TEUF artikel 64 er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne ind- byrdes og mellem medlemsstaterne og tredjeland forbudt. Bestemmelsen medfører et forbud for medlemsstater mod at behandle grænseoverskridende transaktioner mindre fordelagtigt end rent indenlandske transaktioner, medmindre den forskellige behandling vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige, eller begrundet i tvingende almene hensyn, jf. EU-domstolens dom C-47/12 (Kronos), præmis 69.

Betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1, har modtaget oplysninger om erhvervelsen fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4 og 5, § 10 B eller § 11 H.

Indberetningspligten efter skattekontrollovens § 10 B omfatter alene fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1 i bekendtgørelse 227 af 16. marts 2011. Efter skattekontrollovens § 11 H kan formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter § 10, sk. 4, eller § 10 B, efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser.

Aktieavancebeskatningslovens § 14 skelner ikke om den, som indberetter til de danske skattemyndigheder, er hjemmehørende i Danmark, en anden EU- eller EØS- medlemsstat eller et tredjeland, Det afgørende er alene, at der sker indberetning af de relevante oplysninger og inden for den fastsatte frist. Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14 ikke udgør en forskelsbehandling eller restriktion for den frie bevægelighed i relation til kapitalens frie bevægelighed efter TEUF artikel 63.

Skatteansættelsen for indkomstårene 2015 og 2016 er derfor foretaget med rette.

...”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at ændringerne af de påklagede skatteansættelser nedsættes til 0 kr., og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og et talepapir, der blev udleveret på retsmødet. Hun fremhævede således, at klageren grundet den udenlandske betalte udbytteskat og manglende udnyttelse af realiseret aktietab i 2011 vedrørende de i udlandet deponerede aktier ikke havde betalt for lidt, men for meget skat. Desuden havde klageren i perioden haft to rådgivere, herunder en kapitalforvalter.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen skulle følge Skatteankestyrelsens kontorindstilling. Skattestyrelsen fremhævede bl.a., at ukendskab til de danske skatteregler og for meget betalt skat i udlandet, ikke kunne ændre herpå. Skattestyrelsen havde den 18. november 2019 modtaget oplysningerne om klageren fra Tyskland.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren ved opgørelsen af indkomsten fra aktier deponeret i udenlandsk bank er berettiget til fradrag for tab ved salg af aktier.

Den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 13 A fastslår, at tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.

Fradrag for tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13 A forudsætter, at betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14 er opfyldt.

Det følger af den dagældende bestemmelse i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, at fradrag efter § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.

Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4, § 10 B eller § 11 H, jf. aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 2.

Aktieavancebeskatningslovens § 13 A blev indført ved lov nr. 462 af 12. juni 2009 (herefter kaldet ændringsloven), hvor også aktieavancebeskatningslovens § 14 fik den nye affattelse. I følge § 20, stk. 4, 1. pkt., i ændringsloven har de nye bestemmelser i aktieavancebeskatningslovens §§ 13 A og 14 som udgangspunkt virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2010 eller senere. Af § 20, stk. 4, sidste pkt., følger, at for tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2010, der ikke er omfattet af indberetningspligten efter 2. pkt., anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, stk. 1, (som affattet ved ændringsloven) for opfyldt, såfremt den skattepligtige har oplyst skatteforvaltningen om erhvervelsen senest inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.

Skatteforvaltningen modtog ikke oplysning om klagerens aktier i udenlandsk depot, herunder [virksomhed2]-aktierne, inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010.

Det er derfor som udgangspunkt med rette, at Skattestyrelsen ved de påklagede skatteansættelser ikke har taget højde for tab hidrørende fra [virksomhed2]-aktier, der i henhold til den fremlagte salgsnota blev solgt i 2011.

Spørgsmålet er dernæst, om betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 14, jf. tillige ændringslovens § 20, stk. 4, om oplysning om aktierne til skattemyndighederne er i strid med reglerne om fri bevægelighed af bl.a. kapital i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (herefter kaldet TEUF), og om dette i givet fald har som konsekvens, at klageren har ret til at foretage fradrag for eventuelle tab ved salg af de omhandlede [virksomhed2]-aktier i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 13 A, stk. 1.

I TEUF findes der regler om fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, ligesom der gælder en regel om fri etablering for statsborgere og virksomheder inden for medlemsstaterne. Reglerne om fri bevægelighed indeholder dels et forbud mod diskrimination på baggrund af nationalitet, der supplerer det generelle EU-retlige forbud imod diskrimination i TEUF artikel 18, dels et forbud mod restriktioner for den frie bevægelighed.

Diskriminationsforbuddet indebærer, at sammenlignelige situationer skal behandles ens, og at ulige situationer ikke må behandles ens, se C-80/94 (Wielockx). Restriktionsforbuddene betyder, at der ikke må opstilles hindringer, der kan begrænse udøvelsen af den frie bevægelighed og rækker dermed i princippet videre end diskriminationsforbuddene. Der findes en række traktatbestemte undtagelser samt domstolsskabte hensyn, der kan begrunde, at en regel, der er diskriminerende og/eller indebærer en restriktion, ikke anses for EU-stridig.

Reglerne om kapitalens frie bevægelighed findes i TEUF artikel 63-66. Efter TEUF artikel 63 er alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjeland forbudt. Bestemmelsen medfører et forbud for medlemsstater mod at behandle grænseoverskridende transaktioner mindre fordelagtigt end rent indenlandske transaktioner, medmindre den forskellige behandling vedrører situationer, der ikke er objektivt sammenlignelige, eller begrundet i tvingende almene hensyn, jf. herved eksempelvis EU-domstolens dom af 11. september 2014 is age C-47/12 (Kronos), præmis 69.

Betingelsen i den dagældende § 14, stk.1, anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1, har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skattekontrollovens § 10, stk. 4 og 5, § 10 B eller § 11 H.

Indberetningspligt efter den dagældende § 10 B i skattekontrolloven omfatter alene fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, jf. § 1 i bekendtgørelse af 227 af 16. marts 2011 med senere ændringer (dagældende). Efter den dagældende § 11 H i skattekontrolloven kan formidlere af handler med værdipapirer, som ikke er indberetningspligtige efter § 10, stk. 4, eller § 10 B, efter aftale med overdrageren eller erhververen af værdipapirer foretage indberetning af de oplysninger, som er omfattet af indberetninger efter disse bestemmelser.

Bestemmelsen i § 14 i aktieavancebeskatningsloven sondrer ikke mellem, om den, der indberetter til de danske skattemyndigheder, er hjemmehørende i Danmark, en anden EU- eller EØS-medlemsstat eller et tredjeland. Det afgørende er alene, at der sker indberetning af de relevante oplysninger og indenfor den fastsatte frist. Retten finder derfor ikke, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14 udgør en forskelsbehandling eller restriktion for den frie bevægelighed i relation til kapitalens frie bevægelighed i det foreliggende tilfælde, jf. TEUF artikel 63.

De påklagede ansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 er derfor foretaget med rette.

Den påklagede afgørelse stadfæstes.