Kendelse af 13-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-04-2024

Journalnr. 20-0010988

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioden 2. kvartal 2017

Forhøjelse af udgående moms

761.422 kr.

0 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter Selskabet, blev stiftet den 24. april 2015 og ejes af [virksomhed2] ApS (50 %) og [virksomhed3] ApS (50 %).

De ultimative ejere er [person1] og [person2]. [person1] og [person2] er brødre.

Selskabets hovedaktivitet består i at foretage produktion og distribution af animation, udlicensering og anden erhvervsmæssig aktivitet baseret på de immaterielle aktiver, som virksomheden ejer og varetager beskyttelsen af.

Selskabet har forskudt regnskabsår.

[person1] og [person2] er ultimative ejere af [virksomhed4] A/S, som er ophørt den 5. maj 2021 efter konkurs.

Selskabet har for perioden 1. oktober 2016 – 30. september 2017 medregnet en omsætning på 1.244.059 kr. og angivet udgående moms (salg) med 322.178 kr.

Omsætning er bogført således:

Konto 1035		Salg af licenser m. moms
Dato	Bilag	Tekst		Moms	Beløb med moms
01-04-2017	248	Faktura 001 [virksomhed4]	-2.686.594,70	-671.648,68	3.358.343,38
01-04-2017	249	Faktura 002 [virksomhed4]	-63.201,75	-15.800,44	79.002,19
30-06-2017	250	Faktura 003 [virksomhed4]	-295.892,08	-73.973,02	369.865,10
30-09-2017	326	Salg af licenser m. moms	3.045.689,00	761.422,20	3.807.110,00
			-0,53	0,06

Bilag 326 er en efterpostering pr. 30. september 2017. Modposten er bogført på konto 6870 mellemregning [virksomhed4] A/S med 3.807.110 kr. og konto 6902 udgående moms (salg) med 761.422 kr.

Konto 1040		Licensindtægter uden moms
30-09-2017	315	Licenser 2015/2016	981.138,00	0
30-09-2017	316	Licenser 2016/2017	-262.921,00	0
30-09-2017	327	Licensindtægter uden moms	-981.138,00	0
30-09-2017	327	Licensindtægter uden moms	-981.138,00	0
			-1.244.059,00

Bilag 315, 316 og 327 er efterposteringer pr. 30. september 2017. Modposteringerne er bogført på konto 6810 periodisering licensbetaling og konto 6870 mellemregning [virksomhed4] A/S.

Konto 6810		Periodisering licensbetaling
01-10-2016	9999	Primo (forudbetaling)	-2.708.238,00
30-09-2017	315	Licenser 2015/2016	-1.025.795,00
30-09-2017	316	Licenser 2016/2017	-220.298,00
30-09-2017	327	Periodisering licensbetaling	1.025.795,00
30-09-2017	327	Periodisering licensbetaling	1.025.795,00
30-09-2017		Ultimo forudbetaling	-1.902.741.00

Bilag 315, 316, 326, 327 og 328 er bogført på konto 6870 mellemregning [virksomhed4] A/S således:

Konto 6870		Mellemregning [virksomhed4] A/S
30-09-2017	315	Licenser 2015/2016	44.657,00
30-09-2017	316	Licenser 2016/2017	483.219,00
30-09-2017	326	Salg af licenser m. moms	-3.807.111,00
30-09-2017	327	Mellemregning [virksomhed4]	-44.657,00
30-09-2017	327	Mellemregning [virksomhed4]	-44.657,00
30-09-2017	328	Mellemregning [virksomhed4]	322.179,00

Den udgående moms (salg) er bogført på konto 6902 således:

Konto 6902		Udgående moms (salg)
01-04-2017	248	Faktura 001 [virksomhed4]	-671.648,68
01-04-2017	249	Faktura 002 [virksomhed4]	-15.800,44
30-06-2017	250	Faktura 00aA [virksomhed4]	-73.973,02
30-09-2017	326	Salg af licenser m. moms	761.422,20
30-09-2017	328	Mellemregning [virksomhed4]	-322.179,00
			-322.178,94

Der er efterangivet moms med 439.243 kr. (761.422 kr. - 322.178 kr.)

Den angivne moms kan beregnes således:

25 % af 1.244.059 kr. (omsætning konto 1040) 311.014 kr.

25 % af 44.657 kr. (efterpostering 1.025.795 kr. - 981.138 kr.

bogført på konto 6870 mellemregning [virksomhed4] A/S) 11.164 kr.

322.178 kr.

Ifølge faktura 001, 002 og 003 til [virksomhed4] A/S fremgår følgende tekst:

”Contract: Licensing Agreement

Licensors share of received licensing payment as per specification.”

Det fremgår ikke af regnskabsmaterialet, hvorfor omsætningen er tilbageført.

Skattestyrelsen har i mail af 29. august 2019 bedt selskabet om følgende:

”

1)	På konto 1035 Salg af licenser m. moms er der i første omgang bogført 3 faktura med moms og momsen er angivet.

30/9 2017 foretages efterpostering, hvor salget tilbageføres til konto 6870[virksomhed4] A/S og momsen tilbageføres.

Der anmodes om en redegørelse for denne transaktion?

2)	På konto 1040Licensindtægter u moms efterposteres 30/9 2017 Periodisering – modposten er konto 6810

Der anmodes om en redegørelse/specifikation af transaktionerne?

3)	På konto 6902 Udgående afgift med 322.179 kr. - momsen kan beregnes af beløb på konto 1040 25 % af 1.244.059 + 25 % af 44.659 kr. (bogført på konto 6870)

Der anmodes om en redegørelse for transaktionerne?”

Skattestyrelsen har ikke modtaget svar.

Af Selskabets årsrapport for regnskabsperioden 20. april 2015 – 30. september 2016 fremgår et bruttotab på 646.926 kr. På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler er specifikationer til årsrapporten for 2016/2017 fremlagt, hvor det af sammenligningsåret 2015/2016 fremgår en nettoomsætning på 44.656 kr. og andre eksterne omkostninger på 691.582 kr., i alt et tab på 646.926 kr.

For Skatteankestyrelsen er fremlagt kreditnota nr. 30-06-17-002 af 30. juni 2017 til [virksomhed4] A/S. Af notaen fremgår: ”This Credit Note offsets Invoices 01-04-17-001, 01-04-17-002 and 30-06-17-001.” Notaen er underskrevet af [person2], [virksomhed1] ApS. Notaen er ikke påført bilagsnummer eller bogføringsdato.

Desuden er der fremlagt en oversigt over underlicenskontrakter – benævnt bilag 12 - med angivelse af minimumsgarantibetaling til [virksomhed4] A/S. Minimumsgarantibetalinger ifølge underlicenskontrakterne er fordelt over regnskabsårene, fra 2016/2017 til 2019/2020, og periodiseret i forhold til licensperiodens længde. I 2016/2017 er det således angivet, at 1.288.715 kr. er indtægtsført hos selskabet, mens 1.902.742 kr. er periodiseret, i alt 3.191.457 kr. Beløbene er beregnet som 85 % af [virksomhed4] A/S’ samlede fakturerede indtægt i perioden.

Derudover er der fremlagt specifikationer til selskabets årsrapport 2016/2017, hvoraf fremgår en nettoomsætning på 1.244.059 kr. i 2016/2017 og en nettoomsætning på 44.656 kr. i 2015/2016 (18 mdr.), i alt 1.288.712 kr.

Der er desuden fremlagt selskabets årsrapporter for 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020, hvor bruttofortjenesten kan afstemmes med den indtægtsførte licensindtægt hos selskabet ifølge repræsentantens bilag 12.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets udgående moms (salg) med 761.422 kr. for 2. kvartal 2017.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”

1.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Årets samlede indtægter er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Omsætningen er skattepligtig på det tidspunkt, hvor der erhverves endelig ret til indtægten.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at licensindtægter vedrørende faktura 1, 2 og 3 er skattepligtige i året, da der ikke er modtaget en redegørelse eller kreditnota, hvor det fremgår, at omsætningen skal tilbageføres til [virksomhed4] A/S.

Udgående moms (salg) skal angives på leveringstidspunktet. Er der udstedt en faktura anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt. Da der ikke er modtaget en redegørelse eller kreditnota fra [virksomhed4] A/S, anses levering at have fundet sted på faktureringstidspunktet. Der skal herefter angives moms efter momslovens § 4.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes med 3.045.688 kr. og udgående moms (salg) heraf 761.422 kr.”

Skattestyrelsen har i en supplerende udtalelse af 1. marts 2022 anført følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

1. Klager er af den opfattelse, at da [virksomhed4] A/S er gået konkurs 31. juli 2020 og afmeldt 5. maj 2021, vil det medføre, at [virksomhed1] ApS er berettigede til et fradragsberettiget debitortab, der vil udligne forhøjelsen af indkomst og moms.

Skattestyrelsen bemærker, at det er en betingelse for fradrag for tab på debitorer, at det kan dokumenteres, at fordringen er forsøgt inddrevet og fordringen er anmeldt i konkursboet. Der henvises til statsskattelovens § 6a, kursgevinstlovens § 25, stk. 1 og momslovens § 27, stk. 6 samt Den juridiske vejledning afsnit C.B. 1.7.5.

Det fremgår af årsrapporterne for [virksomhed1] Holdning ApS, note 1, at ejerkreds og nærtstående parter vil støtte op om selskabet og ikke kræve sine tilgodehavender indfriet, før likviditeten tillader dette.

Det skal endvidere bemærkes, at hovedaktionærerne i [virksomhed1] ApS tillige er ultimative hovedaktionærer i [virksomhed4] A/S og derfor repræsenterer samme ejerkreds.

2. Klager oplyser, at der er overensstemmelse mellem bogføringen i [virksomhed4] A/S og [virksomhed1] ApS af de relevante poster.

Skattestyrelsen bemærker, at der fortsat ikke er indsendt redegørelse for eller kreditnota, der dokumenterer, hvorfor de tre fakturaer er tilbageført i forbindelse med regnskabsafslutningen og bogført på mellemregningskontoen.

3. Såfremt ansættelsen stadfæstes, vil klager anmode om, at indkomstforhøjelsen bliver udlignet med tilsvarende afskrivninger på immaterielle aktiver.

Skattestyrelsen er enig i, at der kan foretages udligning af forhøjelsen efter bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005, jf. forslag af 3. oktober 2019.

Det fremgår af ny bekendtgørelse nr. 1783 af 19/11 2020:

Stk. 6. Stadfæstes en ansættelse af en administrativ klageinstans eller domstol, og har den skattepligtige ikke tidligere anmodet om ændring af af- og nedskrivninger til udligning af told- og skatteforvaltningens ændring af den oplyste eller ansatte indkomst, jf. § 1, stk. 1, har den skattepligtige adgang til at foretage sådanne kompenserende af- og nedskrivninger, efter at ansættelsen er stadfæstet. Ansøgning herom skal indgives inden for samme frist som nævnt i § 1, stk. 5.

Der er ikke foretaget skattemæssige afskrivninger på immaterielle aktiver i 2016/2017. Der er dog en vis usikkerhed om aktivets værdiansættelse, jf. påtegning fra revisor.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af de skattemæssige opgørelser for de efterfølgende indkomstår, men alene det som selskabet har oplyst i skattepligtig indkomst samt regnskabstal.

Skattestyrelsen kan derfor ikke vurdere om det rent faktisk kan lade sig gøre.

4. Klager oplyser, at indtægten fra faktura 001, 002 og 003 er medregnet i 2017(2016/2017) med omsætning på 1.244.059 kr. og angivet moms 322.178 kr. samt de efterfølgende regnskabsår (2017/18 og 2018/19).

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af de skattemæssige opgørelser for de efterfølgende indkomstår, men alene det som selskabet har oplyst i skattepligtig indkomst samt regnskabstal.

Der er oplyst følgende nettoomsætning i regnskabstal:

Indkomstår 2018 (2017/2018) 1.039.826 kr.

Indkomstår 2019 (2018/2019) 0 kr.

med tillæg af indtægt der er medregnet i 2017 (2016/2017) 1.244.059 kr.

Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at der ikke er fremkommet sådanne nye oplysninger, der dokumenterer at omsætning og moms kan godkendes tilbageført pr. 30/9 2017.”

Skattestyrelsen har i en ny supplerende udtalelse af 15. juni 2023 udtalt følgende:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Rådgiver har følgende bemærkninger til:

1. Faktum

[virksomhed4] A/S har indgået følgende aftaler om udnyttelse af brands ejet af [virksomhed1] ApS.

Dato	Aftale indgået med	Periode	Beløb i EURO
26. august 2016	[virksomhed5] AG	1/1 2017 - 31/12 2018	400.000
27. juli 2016	[virksomhed6] s.c.	1/6 2016 - 30/9 2019	10.000
22. juni 2016	[virksomhed7] Ltd	1/2 2016 - 31/10 2018	50.000
19. december 2016	[virksomhed8] Ltd	1/1 2017 - 31/12 2018	50.000
			510.000

[virksomhed1] ApS har indgået licensaftale med [virksomhed4] A/S.

Skattestyrelsen bemærker, at aftalen er indgået den 1. april 2016 og løber frem til den 1. april 2018.

[virksomhed4] A/S har faktureret følgende:

Kvartal	beløb i EURO
2. Q 2016	25.000
3. Q 2016	410.000
4. Q 2016	10.000
1. Q 2017	0
2. Q 2017	56.446
3. Q 2017	10.000
	511.446

Rådgiver gør gældende, at [virksomhed1] ApS optjener et vederlag, svarende til 85 % af det vederlag, der opnås fra sub-licenstageren og [virksomhed1] ApS optjener dette, når [virksomhed4] A/S har optjent det, jf. licensaftalens punkt 10a. (der tidligere er fremsendt til Skatteankestyrelsen)

Skattestyrelsen bemærker, at det af punkt 10b. fremgår, at der min. skal betales 250.000 EURO årligt.

Rådgiver gør gældende, at [virksomhed1] ApS allerede i 2015/2016 har medregnet indtægterne og det derfor er en fejl, at der er udskrevet de 3 faktura i 2016/2017.

I regnskabsåret 2015/2016 er der bogført en forudbetaling med 2.708.238 kr.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at forudbetalingen i 2015/2016 er udtryk for en forudbetaling af en fremtidig indtægt og indtægten derfor ikke er beskattet i indkomståret 2016 (2015/2016).

Der er nu indsendt kreditnota dateret 30/6 2017 svarende til de 3 faktura på i alt 3.045.689 kr. + moms 761.422,25 kr., i alt 3.807.111,25 kr.

Rådgiver har forklaret, at kreditnota er udskrevet af den simple årsag at beløbene allerede er indtægtsført.

Skattestyrelsen bemærker, at det ikke fremgår af årsrapporten eller regnskabstal, hvor meget der er medregnet i nettoomsætning i 2015/2016, ligesom specifikationerne ifølge bilag 12 alene kan afstemmes med forudbetalinger, hvorimod indtægtsførte beløb alene kan afstemmes for 2016/2017 og 2017/2018, jf. (årsrapporter og regnskabsoplysninger, der tidligere er fremsendt til Skatteankestyrelsen).

2. Skattemæssig vurdering

Rådgiver gør gældende, at hvis skatteankestyrelsen når frem til, at ydelsen er leveret, når der faktureres, må det betyde, at licens skal indtægtsføres, når der er faktureret til kunden.

Skattestyrelsen henviser til SKM2017.635.LSR, hvor et selskabs beskatning af modtagne licensindtægter kunne ske på betalingstidspunkterne, uanset at aftale om levering af ydelserne var indgået forud og strakte sig over flere år.

Rådgiver oplyser, at der løbende gives adgang til varemærker og sparring m.v., da [virksomhed1] ApS har ansatte.

Skattestyrelsen bemærker, at der ifølge årsrapporterne alene har været udgifter til lønninger i 2015/2016 og 2016/2017.”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt følgende:

”Skattestyrelsens er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, der indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet, hvorefter den foretagne forhøjelse af salgsmoms med 761.422 kr. fastholdes.

Som redegjort for i Skattestyrelsens udtalelse sendt 24. oktober 2023 i den sammenholdte skattesag med jeres sagsnr. 20-0010964 anser Skattestyrelsen det fortsat ikke for dokumenteret, at der er grundlag for at anse salget i henhold til momsbelagte fakturaer 01-04-17-001, 01-04.17-002 og 30-06-17-001 tilbageført ved efterposteringen d. 30. september 2017.

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i, at den af klager først ved mail af 25. april 2023 fremlagte kreditnota 30-06-17-002 CN, der ikke fremgår af klagers bogføring, ikke kan lægges til grund som dokumentation for, at der har været et grundlag for af foretage en tilbageførsel i forhold til af klager anførte tidligere indtægtsførte beløb.

Salgsmomsen faktureret ved de 3 fakturaer udgør i alt 761.422 kr., hvor afgiftspligten jf. momslovens § 23, stk. 2 indtrådte på tidspunktet for faktureringen.

Det anses endvidere fortsat ikke for godtgjort, at salgsmomsen af de 3 fakturaer delvist er indgået i klagers i øvrigt angivne salgsmoms for perioden på 322.178 kr.

Efter Skattestyrelsens opfattelse, skal den foretagne forhøjelse herefter stadfæstes i sin helhed.

Spørgsmålet om eventuel indrømmelse af fradrag for tab på debitorer i en senere periode, hvor tabet som følge af en konkurs måtte være konstateret jf. momslovens § 27, stk. 6 er ikke omfattet af den påklagede afgørelse.

Der henvises endvidere til tidligere udtalelser afgivet under klagesagens behandling af Skattestyrelsen.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt principal påstand om, at udgående moms skal nedsættes med 969.068 kr.

Subsidiært, at forhøjelsen af udgående moms på 761.422 kr. nedsættes til 0 kr.

Som begrundelse er anført følgende:

”De nye oplysninger vedrører det nævnte momsbeløb og et skattepligtigt indkomst beløb på kr. 3.045.688, som angivet i punkt 1 på side 1 i bilag 1, og udgøres af Faktura 001, 002 og 003 (bilag 2) udstedt til [virksomhed4] A/S og efterfølgende krediteret.

Skattestyrelsen angiver på side 5 i bilag 1, at de mener, at ovennævnte fakturaer bør være moms og skattepligtige i regnskabsåret 1. oktober 2016 - 30. september 2017, da der ikke er modtaget en redegørelse eller kreditnota, hvor det fremgår, at omsætningen skal tilbageføres til [virksomhed4] A/ S.

Vi ønsker i den forbindelse at orientere om følgende nye oplysninger:

1)	Der er afsagt Konkursdek r et d. 31. juli 2020 af Skifteretten i [by1] for [virksomhed4] A/S (bilag 3), og konkursbehandlingen er afsluttet d. 5. maj 2021.

Idet [virksomhed4] A/S er gået konkurs vil en reetablering af ovennævnte fakturaer 001, 002 og 003 medføre, at [virksomhed1] ApS får et tilsvarende fradragsberettiget debitortab, som således vil udligne den af Skattestyrelsen foreslåede ændring af selskabets moms og skattepligtige indkomst.

2)	Resultat af gennemgang af bogføring i [virksomhed4] A/S.

I forbindelse med ovennævnte konkurs har vi gennemgået bogføring i [virksomhed4] A/S af de relevante poster og kan konstatere, at bogføring af indgående moms i [virksomhed4] A/S stemmer med den bogførte udgående moms i [virksomhed1] ApS.

[virksomhed4] A/S har således udlignet Faktura 001, 002 and 003 i deres årsregnskab, og har alene bogført en licensudgift på kr. 1.244.058 (bilag 4), hvilket stemmer med den bogførte licensindtægt i [virksomhed1] ApS (og som angivet på side 3 i Bilag 1).

Dertil har [virksomhed4] A/S bogført efterangivelse af indgående moms på kr. 439.243 (bilag 5), hvilket stemmer med bogføring af udgående moms hos [virksomhed1] ApS (se side 4 i bilag 1).

Såfremt Skattestyrelsens foreslåede ændring følges, vil ændring af Selskabets udgående moms og skattepligtige indkomst således blive modsvaret af tilsvarende indgående moms og skattemæssigt fradrag i [virksomhed4] A/S.

3)	[virksomhed1] ApS havde i regnskabsåret 2016/17 et ikke aktiveret skattemæssigt fradrag.

Selskabet havde pr. 30. september 2017 et ikke aktiveret udskudt skattefradrag på kr. 133,107,526 (Bilag 6). Den skattemæssige fradragsret er bekræftet af [virksomhed9] A/S (Bilag 7).

Såfremt Skattestyrelsens foreslåede ændring følges, kan dette helt eller delvist aktiveres i regnskabsåret 2016/17, og udligne nettoeffekten af en ændring i selskabets skattepligtige indtægt.

[virksomhed1] ApS har i regnskabsåret 2016/17 allerede medregnet en omsætning på kr. 1.244.059 (se side 3 i bilag 1) og angivet udgående moms med kr. 322.178 (se side 4 i bilag 1), og har i de efterfølgende regnskabsår (2017/18 og 2018/19) faktureret den resterende licensindtægt, der i stedet blev periodiseret ved kreditering af faktura 001, 002 og 003.

Såfremt Skattestyrelsens foreslåede ændring følges, skal denne ændring af Selskabets moms og skattepligtige indkomst reduceres med den i samme regnskabsår allerede bogførte udgående moms og salgsomsætning, da disse ellers ville være iberegnet 2 gange.

Ydermere vil den resterende andel blive udlignet af allerede bogført udgående moms og salgsomsætning i de 2 efterfølgende regnskabsår.”

Repræsentanten har til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 1. marts 2023 haft følgende bemærkninger:

”1. Faktum

[virksomhed1] erhvervede den 24. april 2015 en række immaterielle aktiver, herunder 90 brands, der var trademarket registrerede i et utal af lande blandt andet vedrørende ”[virksomhed10]”

[virksomhed4] indgik den 26. august 2016 eksklusive license agreement med [virksomhed5] AG, Bilag 1, vedrørende udnyttelse af nogle af de immaterielle aktiver, herunder

”[virksomhed10]”, der er ejet af [virksomhed1]. Aftalen dækker en periode på 24 måneder fra 1. januar 2017

til 31. december 2018. [virksomhed4] har den 29. august 2016 udstedt faktura til [virksomhed5] AG på EUR 200.000 dækkende over 1st Minimum Guarantee, Bilag 2 og faktura til

[virksomhed5] AG på EUR 200.000 dækkende over 2nd Minimum Guarantee, Bilag 3.

Begge med VAT reverse charge.

[virksomhed4] indgik den 27. juli 2016 non-eksklusive license agreement med [virksomhed6] s.c., Bilag 4 vedrørende udnyttelse af nogle af de immaterielle aktiver, der er ejet af [virksomhed1].

Aftalen dækker en periode fra 1. juni 2016 til 30. september 2019. [virksomhed4] har den 19. august 2016 udstedt faktura, Bilag 5, til [virksomhed6] s.c på EUR 10.000 dækkende over

Minimum Guarantee med VAT reverse charge.

[virksomhed4] indgik den 22. juni 2016 non-eksklusive license agreement med [virksomhed7] Ltd. vedrørende udnyttelse af nogle af de immaterielle aktiver, der er ejet af [virksomhed1],

herunder ”[virksomhed10]”. Aftalen dækker en periode fra 1. februar 2016 til 31. oktober 2018. [virksomhed4] har den 7. juni 2016 udstedt faktura, Bilag 6, til [virksomhed7] Ltd på EUR 25.000

dækkende over 1st Minimum Guarantee med VAT reverses charge. [virksomhed4] har den 3. april 2017 udstedt faktura, Bilag 7, til [virksomhed7] Ltd på EUR 25.000 dækkende over 2nd

Minimum Guarantee med VAT reverse charge.

[virksomhed4] indgik den i 19. december 2016 non-eksklusive license agreement med [virksomhed8] Ltd vedrørende udnyttelse af nogle af de immaterielle aktiver, der er ejet af [virksomhed1], Bilag 8, herunder ”[virksomhed10]”. Aftalen dækker en periode fra 1. januar 2017 til 31. december 2018. [virksomhed4] har den 19. december 2016 udstedt faktura, Bilag 9, til [virksomhed8] Ltd. på EUR 10.000 med VAT reverse charge, og har den 19. maj 2017 udstedt faktura, Bilag 10, til [virksomhed8] Ltd. på EUR 20.000 VAT reverse charge og den 25. juli 2017 udstedte faktura, Bilag 11, til [virksomhed8] Ltd. på EUR 10.000 VAT reverse charge.

[virksomhed1] har indgået licensaftale med [virksomhed4] A/S. Licensaftalerne blev typisk indgået over en længere periode, og udover at få adgang til varemærker m.v. skulle der tillige leveres en række følge ydelser. Det vil sige, at licensgiver løbende skulle sikre, at varemærkerne var beskyttet og tilgængelige.

[virksomhed4] har faktureret sine licenstagere 2. kvartal 2016 i alt 25.000 EUR, 3. kvartal 2016 i alt 410.000 EUR, i 4 kvartal 2016 i alt 10.000 EUR og 1. kvartal 2017 i alt 0 EUR, i 2. kvartal 2017 i alt 56.446,76 EUR og 3. kvartal 2017 i alt 10.000 EUR.

Det følger af licensaftalen, at [virksomhed1] optjener et vederlag, svarende til 85 % af det vederlag, der opnås fra sub-licenstageren og [virksomhed1] optjener dette, når [virksomhed4] har optjent det jf. licensaftalen:

”...LICENSE FEE; GUARANTEED AMOUNT; LIMITED RECOURSE

In consideration of the License granted hereunder, the Licensee shall pay all income, net of non-refundable withholding taxes, which the Licensee receives from Producers and Distributors on the basis of Sublicense Agreements and/or from Agents on the basis of Agency Agreements ("Income") minus 15 % of such income to the Licensee (this payment from the Licensor to the Licensee shall be hereinafter referred to as the "License Fee"). The License Fee shall be payable plus the statutory value-added tax, if VAT is applicable. Deductions shall not be permissible...”

[virksomhed1] har allerede i forbindelse med årsregnskabet for 2015 og 2016 bogført deres andel af licenserne, og har indtægtsført en forholdsmæssig andel i forhold til tredjemands licensaftalers løbetid. Det vil sige, at [virksomhed1] har fordelt indtægterne over løbetiden og [virksomhed1] har allerede indtægtsført indtægterne i regnskabsåret 2015/2016.

[virksomhed1] havde derefter fejlagtig udstedt 3 fakturaer, der reelt dækker over de poster, der allerede var bogført og indtægtsført i regnskabsåret 2015/2016.

Det fremgår af [virksomhed1] regnskab for 2015/16, at der er indarbejdet forudbetalinger for i alt kr. 2.708.238. [virksomhed1] udstedte en faktura 001 på det beløb, der svarer til den indarbejdede forudbetaling, bortset fra ikke havde taget korrekt hensyn til, at en del af licensen skulle betales til en agent, og at man allerede havde indtægtsført kr. 44.656.

[virksomhed1] udstedte en kreditnota svarende til summen af de udstedte fakturaer. I stedet for har [virksomhed1] medregnet sin andel af den forholdsmæssig andel af licensbetalingerne, der vedrørende regnskabsåret.

[virksomhed1] har momsangivet og medregnet den indtægt, der vedrører den forholdsmæssige andel af licensperioden, svarende til en salgsmoms på kr. 322.178. Der vedlægges specifikation af licensindtægterne, Bilag 12.

Skattestyrelsen efterlyser en forklaring på, at [virksomhed1] har udstedt kreditnota: Forklaringen er simpel, [virksomhed1] har allerede indtægtsført beløbene, og skal derfor ikke beskattes af dem én gang til.

2. Skattemæssig vurdering

Såfremt Skatteankestyrelsen når frem til, at ydelsen er leveret, når der faktureres, må det betyde, at licens skal indtægtsføres, når der er faktureret til kunden. De fakturaer, der er faktureret til slutkunden i regnskabsåret 2016/17 udgør kr. 483.219 ekskl. moms jf. Bilag 13, hvorfor den skattepligtige indkomst i stedet skal nedsættes med kr. 805.495.

Tilsvarende var momspligtig omsætning 1. halvår 2017 kr. 419.771,10, hvorfor salgsmoms udgør kr. 104.943, og 2. halvår hvor momspligtig omsætning udgjorde kr. 74.362,05, hvorfor salgsmoms udgør kr. 18.590. Skattestyrelsen har fastsat salgsmoms for 1. halvår til kr. 0 og 2 halvår til kr. 1.083.601, hvor den samlede salgsmoms for perioden skal nedsættes med kr. 969.068.

Licensaftalerne mellem [virksomhed1], [virksomhed4] og kunderne forudsætter, at der løbende gives adgang til varemærker og sparring m.v. Det faktum, at [virksomhed1] har ansatte, og afholder udgifter til IP og eksterne konsulenter underbygger, at ydelsen leveres løbende, hvorfor den skal beskattes og momsberigtiges i takt med, at slutkunden får ydelsen leveret over løbetiden på månedsbasis. Såfremt man er enig heri, er indtægter selvangivet rettidigt, og momsen er korrekt afregnet.

Af Bilag 14, (Kontrakt med [virksomhed11]), fremgår kontrakt indgået den 2. februar 2022 mellem [virksomhed1] og [virksomhed11]. For at påvise, at [virksomhed1] løbende udfører arbejde i relation til sine forpligtigelser, henvises til mailkorrespondance med selskabets designer, jf. Bilag 15, (Korrespondance med designer) og timeoversigt modtaget fra designeren jf. Bilag 16 (Timeoversigt fra designer).”

Repræsentanten har til Skattestyrelsens supplerende udtalelse af 15. juni 2023 haft følgende bemærkninger:

”1. FAKTUM

Skattestyrelsen har på side 2 tilkendegivet, at forudbetaling er udtryk for en forudbetaling af fremtidig indtægt, og at indtægten derfor ikke er beskattet i indkomståret 2016. Dette er ikke korrekt, da den andel af indtægten, der vedrørende indkomståret 2016, indgår i den skattepligtige indkomst, som det fremgår af de fremsendte specifikationer.

Der er sendt dokumentation for den indregnede omsætning, og det er dokumenteret, at den forholdsmæssige andel af indtægterne ER indtægtsført og momsafregnet i perioden 1. oktober 2016-30. september 2017. Der er således indtægtsført. kr. 1.244.059.

Skattestyrelsen har ikke kommenteret på, at der er angivet og afregnet kr. 322.178. i moms. Vi skal derfor på baggrund af det korrekte faktum anmode Skatteankestyrelsen om, at dette lægges til grund.

Skattestyrelsen har under punkt 2. - Skattemæssig vurdering - henvist til SKM 2017.625.LSR, hvoraf det fremgå, at beskatning skal ske beskatning på betalingstidspunktet. Imidlertid fremgår det af afgørelsen, at de i den konkrete sag er en betingelse om udlevering af kode, før der opnås retserhvervelse til indtægten. Sammenhæng mellem betaling og retserhvervelse formoder vi skyldes, at skatteyder først frigav koden EFTER betaling var modtaget.

Betaling modtaget i [virksomhed4] A/S som følger:

- 31-08-2016 D/K # 29-08-16-001 faktura til [virksomhed5] AG på EUR 168.350

(efter kildeskat).

- 21-12-2016 D/K # 29-08-16-002 faktura til [virksomhed5] AG på EUR 168.350

(efter kildeskat).

- 28-12-2016 D/K # 001-08-16 faktura til [virksomhed6] på EUR 9.500 (efter kildeskat)

- 28-7-2016 D/K # 001-06-16 faktura til [virksomhed7] Ltd på EUR 25.000

- 12-4-2017 D/K # 03-04-17-002 faktura til på EUR 25.000

- 1-2-2017D/K # 19-12-2016 01 faktura til [virksomhed8] Ltd på EUR 10.000

- 8-6-2017 D/K # 19-052-2017 01 faktura til [virksomhed8] på EUR 20.000

- 28-7-2017 D/K # 25-07-02017 01 faktura til [virksomhed8] på EUR 10.000

Bemærk, at indbetalingsbeløbene ofte er lavere end faktureringsbeløb, hvilket skyldes, at licenstagerne har fratrukket kildeskat i forbindelse med betaling af det fakturerede beløb.

Klageren har aldrig modtaget fuld betaling fra [virksomhed4] A/S vedrørende de pågældende licensindtægter.

[virksomhed1] licensaftale med [virksomhed4] A/S udløb 1. april 2018. Skattestyrelsen bemærker, at det af punkt 10b. fremgår, at der min. skal betales 250.000 EUR årligt. Det der er aftalt er, at såfremt, der ikke faktureres et beløb svarende til det aftalte minimumsbeløb, kunne [virksomhed1] ophæve aftalen. Det er ikke sket og der er ingen konsekvenser derudover.

Det bemærkes, at selvom der ikke har været ansatte i 2017/18 og frem, har der været løbende ydelser til licenstagerne, herunder fra selskabets ledelse og konsulenter som påvist i tidligere fremlagte vedr. [virksomhed11].

2. JUS

Landsskatteretten anfører i SKM 2017.635.LSR ”For den skatteretlige periodisering gælder, jf. statsskattelovens § 4-6, overordnet et retserhvervelsesprincip...”

Vi skal derudover henvise til Skat for praktikere – en håndbog for virksomheden (2000), der har kontorchef Jørgen Egelund på forfatterlisten, der fastslår: ” Principielt skal licens/royalty indtægten periodiseres – det gælder uanset om indtægten er faktureret eller ej. Sker der fakturering, accepteres det i praksis, at indtægten medregnes på faktureringstidspunktet...”

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår under henvisning til Momsloven §§ 4 og 23: ” Udstedes enfaktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt. Er der udstedten faktura...”.

Det følger af juridisk vejledning C.C.2.5.3.2.1 Retserhvervelsesprincippet at:

”Retserhvervelsesprincippet

Indhold

Dette afsnit handler om retserhvervelsesprincippet, som har betydning for, hvornår indtægter skal beskattes.

Afsnittet indeholder:

• Regel

• Bestridte krav

• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser m.v.

Regel

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (...) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

Det er altså de "årsindtægter", der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år.

Højesteret har i ledende domme på området bekræftet, at der gælder et retserhvervelsesprincip. Se UfR 1981.968 H og SKM2003.389.HR.

Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998,608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt.

Landskatteretten har truffet afgørelse i en sag, der vedrørte salg af rettigheden til at benytte et softwareprodukt i en begrænset periode. Se SKM2017.635.LSR. Aftalerne, der typisk var 3 årige, blev betalt i årlige rater med 60 procent det første år og 20 procent i hvert af de følgende år. Kunden fik først adgang til produktet, når betalingen var sket. Dette skete ved fremsendelse af en produktkode. Undlod kunden at betale de efterfølgende rater, ophørte adgangen til at benytte produktet. Der ville ikke ske regulering af allerede foretagne betalinger.

Retserhvervelsesprincippet betyder, at skattepligten indtræder, når der er sket levering. I dette tilfælde skete leveringen ved modtagelsen af produktkoden. For flerårige aftaler skete fremsendelsen af produktkoden år for år. Tidspunktet for modtagelsen af produktkoden var sammenfaldende med betalingstidspunktet. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse baggrunden for, at Landsskatteretten konstaterer, at "beskatningen konkret skal ske på betalingstidspunktet". Afgørelsen forekommer derfor i overensstemmelse med retserhvervelsesprincippet...”

3. SKATTEMÆSSIG VURDERING

Primær påstand

Det bør derfor lægges til grund, at det er retserhvervelsen opnås ved aftalens indgåelse og senest på faktureringstidspunktet. Det er er således faktureringstidspunktet, der er afgørende. Såfremt Skatteankestyrelsen når frem til, at indtægterne ikke skal fordeles over perioden de reelt vedrører og som opgjort af klager, hvorfor vi skal henvise til vores tidligere bemærkninger hvoraf det fremgår, at indtægten for 2016/17 skal nedsættes med kr. 805.495 og momsen for 2 halvår skal nedsættes med kr. 968.068.

Subsidiær påstand

Skulle Skatteankestyrelsen når frem til, at der skal ske afregning af moms og beskatning, når der modtages betaling, skal indkomst og momsen nedsættes.

Øvrige kommentarer

[virksomhed1] licensaftale ville som udgangspunkt udløbe 1. april 2018, hvorfor man næppe med rette kan anse selskabet for at have retserhvervet licens for den efterfølgende periode før aftalen eventuel forlænges.”

Repræsentanten har til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling og Skatteankestyrelsens indstilling udtalt følgende:

”Principal påstand

Omsætning skal opgøres til et beløb svarende til den i regnskabsåret retserhvervede omsætning på 483.219 kr. hvorfor indkomsten skal nedsættes med **.

Subsidiær påstand

Mere subsidiær påstand

Klageren har ikke modtaget betaling af nogen del af omsætningen, og der skal, jf. skattestyrelsens tidligere udtalelse, ikke ske beskatning, før der sker betaling. Den skattepligtige omsætning skal derfor nedsættes til 0 kr.

Det er med stor undren og i strid med grundlæggende retssikkerhedsprincipper, at sagen ikke er beskrevet objektivt og vurderet ud fra gældende ret.

Skatteankestyrelsen er underlagt official maximen, hvorfor styrelsen er pligtig til at få sagens faktiske oplysning identificeret og taget udgangspunkt i disse, når der træffes afgørelse. Det vil sige, at skatteankestyrelsen skal tage hensyn til alt foreliggende materiale og fremlagt dokumentation. Man kan således ikke afskære og bortse fra den udstedte kreditnota uanset, at denne først er fremlagt i forbindelse med klagesagen. Der gælder ikke nogen regel om forbud imod nova.

Det kan og skal derfor ligges til grund, at kreditnota, der dækker over tilbageførsel af faktura 001 [virksomhed4], faktura 002 [virksomhed4] og faktura 003 [virksomhed4], indgår i selskabets regnskabsmateriale som grundbilag 326, der er bogført i forbindelse med afslutning af årsregnskabet, hvor den debiteres konto 1035 med et beløb på 3.807.110 kr., hvoraf 761.422,20 kr. udgør moms, mens modposten er en kreditering på Klagerens mellemregning med [virksomhed4] A/S, der nedsættes med 3.807.111 kr. Det er således evident, at der ikke er nogen indkomst til beskatning baseret på udstedte fakturaer og kreditnota. Der er således ikke grundlag for beskatning af nogen indtægt vedrørende disse i indkomståret 2016/17.

Derimod skal der ske beskatning af de indtægter, der er retserhvervet i indkomståret, som kan opgøres på grundlag af de fakturaer, der er udstedt til slutkunder i regnskabsåret, idet Klageren optjener og retserhverver indtægten, hvilket eksplicit fremgår af licensaftalen, hvorfor den skattepligtige omsætning skal nedsættes til 483.219 kr., jf. bilag 13, hvorfor den skattepligtige indkomst skal nedsættes med XXX.

Baseret på fakturering af slutkunder kan momspligtig omsætning i 1. halvår 2017 opgøres til 356.805 kr., hvorfor salgsmoms udgør 89.201 kr. For 2. halvår kan den momspligtig omsætning opgøres til 63.205 kr., hvorfor salgsmoms udgør 15.802 kr. Skattestyrelsen har fastsat salgsmoms for 1. halvår til kr. 0 og 2 halvår til 1.083.601 kr., hvor den samlede salgsmoms for perioden skal nedsættes med 969.068 kr.

”...LICENSE FEE; GUARANTEED AMOUNT; LIMITED RECOURSE

JUS

...."

Kommentarer til indstillingen i øvrigt

Klageren er enig i, at hvis Klageren alene er forpligtiget til at stille licenser til rådighed medfører i det, at der ikke var noget grundlag for at udstede de tre udstedte fakturaer, da denne indtægt var retserhvervet på tidspunktet, hvor [virksomhed4] A/S fakturerede slutkunderne.

Skattemæssig vurdering

Principal påstand

Det bør derfor lægges til grund, at det er tidspunktet for fakturering af slutkunde, der er afgørende. Såfremt Skatteankestyrelsen når frem til, at indtægterne ikke skal fordeles over perioden de reelt vedrører og som opgjort af klager, hvorfor vi skal henvise til vores tidligere bemærkninger hvoraf det fremgår, at indtægten for 2016/17 skal nedsættes med kr. 805.495 og momsen for 2 halvår skal nedsættes med kr. 968.068.

Mere subsidiær påstand

Skulle Skatteankestyrelsen nå frem til, at der skal ske afregning af moms og beskatning, når der modtages betaling, skal indkomst og momsen nedsætte til kr. 0, da der IKKE er modtaget betaling af. Det fremgår af årsregnskabet at tilgodehavende vedrørende salg og tjeneste ydelse udgør 1.726.589, hvorfor der ikke er nogen indkomst til beskatning.

Øvrige kommentarer

....”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at ansættelsen skulle nedsættes til det angivne og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med sine skriftlige indlæg og materialet udleveret under retsmødet.

Repræsentanten oplyste, at han ikke kunne forklare, hvorfor der først skete bogføring af kreditnotaen udstedt den 30. juni 2017 som en efterpostering den 30. september 2017, da den revisor, som havde foretaget bogføring, ikke længere var i revisionsfirmaet.

Repræsentanten bekræftede, at de tre fakturerer, faktura 01-04-17-00, faktura 01-04-17-002 og faktura 30-06-17-001 aldrig blev betalt, da salget blev bogført på mellemregningen med [virksomhed4] A/S.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at udgående moms skulle forhøjes med 761.422 kr. i overensstemmelse med deres tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Sagens genstand er, hvorvidt det er med rette, at Selskabet har tilbageført udgående moms (salg) med 761.422 kr.

Retsgrundlaget

Det følger af momslovens § 4, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet), jf. momslovens § 23, stk. 1. Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1. Skattestyrelsens afgørelse vedrører forhøjelsen af den udgående moms med efterposteringen den 30. september 2017 på konto 6902 Udgående moms (salg), bilag 326 Salg af licenser m. moms, hvorfor Landsskatteretten ikke kan tage stilling til selskabets principale påstand.

Forhøjelsen af Selskabets udgående moms (salg) for 2. kvartal 2017 hviler på Skattestyrelsens forhøjelse af Selskabets skattepligtige omsætning ifølge faktura 01-04-17-00, faktura 01-04-17-002 og faktura 30-06-17-001 på i alt 3.045.688 kr. Da Landsskatteretten i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. 20-0010964 vedrørende Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 har stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse, tiltræder retten, at den udgående moms er forhøjet med moms af omsætningen ifølge faktura 01-04-17-00, faktura 01-04-17-002 og faktura 30-06-17-001 på i alt 761.422 kr., idet afgiftspligten er indtrådt på faktureringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster i overensstemmelse hermed Skattestyrelsens afgørelse.