Kendelse af 05-06-2024 - indlagt i TaxCons database den 26-07-2024

Journalnr. 20-0041142

Motorstyrelsen har afvist selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse, under henvisning til, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse, således der ikke er grundlag for at afvise selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse, under henvisning til, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver virksomhed med eksport af brugte køretøjer.

Selskabet er registreret selvanmelder med den virkning, at selskabet kunne angive eksportgodtgørelsen for et køretøj på selskabets månedsangivelse, efter dagældende registreringsafgiftslov § 14, jf. § 16, stk. 2.

Selskabet har anført køretøjet, en Nissan Murano 3,5 aut. med stelnummer [...], på månedsangivelsen den 16. december 2019, med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse.

Køretøjet blev betinget godkendt ved et syn og toldsynet den 16. december 2019.

Motorstyrelsen udtog herefter køretøjet til kontrol, og indkaldte køretøjet til besigtigelse den 7. januar 2020. Selskabet meddelte afbud til besigtigelsen af køretøjet den 7. januar 2020, og anmodede Motorstyrelsen om en ny tid til besigtigelse af køretøjet.

Køretøjet blev herefter besigtiget den 30. januar 2020, hvor det blev vurderet, at køretøjet ikke var i registreringsklar stand, idet køretøjets højre og venstre bærekugler var defekte, og der var hul i udstødningen.

På baggrund af besigtigelsen af køretøjet den 30. januar 2020, traf Motorstyrelsen afgørelse den 22. februar 2020, om at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke var opfyldt, idet køretøjet ikke var i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1. Følgende fremgår af Motorstyrelsen afgørelse af 22. februar 2020:

”[...]

Ønsker I fornyet anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse

Inden køretøjet kan fremstilles på ny, skal køretøjet godkendes ved syn, samt gennemgå et toldsyn, idet køretøjer, der eksporteres, skal være i registreringsklar stand. Proceduren er følgende:

1. Kontakt [person1], Motorstyrelsen på mail: [...@...dk], når køretøjet er i registreringsklar stand og kan gennemgå et registrerings- og toldsyn.

2. I vil modtage en indkaldelse til fremstilling af køretøjet på ny. Indbetalingslinje til brug for betaling af gebyr på 1.950 kr. vil fremgå af indkaldelsen. Ved fremstillingen skal I huske at medbringe:

• Dokumentation for betaling af gebyr på 1.950 kr.

• Dokumentation for køb af køretøjet

• Dokumentation for betaling af køretøjet (bankoverførsel eller lignende)

• Kopi af køretøjets registreringsattest (begge sider)

Der er pr. 1. januar 2020 indført et gebyr på 1.950 kr., som skal betales ved anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse. Gebyret er lovbestemt, jf. lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Ved fornyet anmodning om eksportgodtgørelse skal der betales et gebyr på 1.950 kr. Motorstyrelsen besigtiger ikke køretøjet, før gebyret er dokumenteret betalt.

[...]”

Selskabet har ikke klaget over Motorstyrelsens afgørelse af 22. februar 2020.

Selskabet anmodede herefter Motorstyrelsen i mail af 20. februar 2020, om at genfremstille køretøjet til en ny besigtigelse. På baggrund af selskabets anmodning om en ny besigtigelse af køretøjet, indkaldte Motorstyrelsen i skrivelse af 24. februar 2020 køretøjet til fornyet fremstilling den 27. februar 2020. Det fremgår af indkaldelsen til fremstillingen, at køretøjet inden fremstillingen, skal været godkendt ved syn, samt gennemgå et nyt toldsyn, idet køretøjer, der eksporteres, skal være i registreringsklar stand.

Køretøjet blev herefter synet og toldsynet i registreringsklar stand den 26. februar 2020.

Køretøjet blev fremvist for Motorstyrelsen den 27. februar 2020, på et [virksomhed1] testcenter. Motorstyrelsen har fremlagt et sagsnotat fra fremvisningen, der består af et af Motorstyrelsen udarbejdet kontrolskema for genbesigtigelse. Det fremgår heraf at køretøjet er synet, og ”reparation ukorrekt – højre og venstre bærekugle for”. Det fremgår ikke hvem der har udfyldt kontrolskemaet, herunder om køretøjet anses for at være i registreringsklar stand.

Det fremgår af den påklagede afgørelse af 24. marts 2020, at Færdselsstyrelsen vurderer nok engang, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand, og Motorstyrelsen derfor ikke anser køretøjet for berettiget til eksportgodtgørelse.

Selskabet har fremlagt Færdselsstyrelsens afgørelse af 27. marts 2027, hvoraf følgende fremgår:

”[...]

Færdselsstyrelsen har sammen med Motorstyrelsen i [by1] den 27- 02- 2020 ført kontrol af køretøjer til Toldsyn eksport. Ved kontrol af en Nissan Murano med stelnummer [...], er omsynet og godkendt hos, [virksomhed2], [adresse1], [by2] den 26-02-2020 og i den forbindelse har sendt en partshøring den 02-03-2020.

Afgørelse:

Styrelsen kan ikke med sikkerhed fastslå at fejlene har været tilstedet ved synet, i det omfang som ved kontrollen den 27-02-2020.

Styrelsen agter derfor ikke at foretage sig yderligere i sagen og afslutter hermed sagen.

[...]”

Gebyr

I Motorstyrelsens indkaldelse af 24. februar 2020 til fornyet fremstilling af køretøjet den 27. februar 2020, har Motorstyrelsen opkrævet et gebyr på 1.950 kr., der er et gebyr, der opkræves ved anmodninger om eksportgodtgørelse modtaget efter den 1. januar 2020, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 19. november 2019.

Selskabet har anført at Motorstyrelsen skal tilbagebetale gebyret til selskabet.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har afvist selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse, underhenvisning til, at køretøjet ikke var i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

I har den 20. februar 2020 anmodet Motorstyrelsen om udbetaling af eksportgodtgørelse på nedenstående køretøj:

[...]

Motorstyrelsen kan ikke udbetale eksportgodtgørelse af registreringsafgift, da køretøjet ikke er i registreringsklar stand.

For yderligere begrundelse henvises til nedenstående sagsfremstilling.

[...]

Sagsfremstilling og begrundelse:

Sagens forhold

Motorstyrelsen har den 16. december 2019 modtaget anmodning om eksportgodtgørelse på Nissan Murano med stel nr. [...]. Køretøjet blev udtaget til kontrol, og indkaldt til eftersyn d. 7. januar 2020, men selskabet meldte afbud.

Efterfølgende anmodede selskabet om en ny tid til fremvisning, hvilket skete d. 30. januar, hvor køretøjet ikke blev vurderet til at være i registreringsklar stand. Selskabets anmodning om eksportgodtgørelse blev afvist ved afgørelse af 22. februar 2020.

Selskabet anmoder d. 20. februar 2020 om at genfremstille køretøjet. Motorstyrelsen har indkaldt køretøjet til genfremstilling hos [virksomhed1] testcenter, [adresse2], [by1], torsdag den 27. februar 2020. Færdselsstyrelsen vurderer nok engang, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand, og Motorstyrelsen anser derfor ikke køretøjet for berettiget til eksportgodtgørelse.

Motorstyrelsens begrundelse for afgørelse

Regler

[...]

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har konstateret, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand, hvorfor det ikke er berettiget til udbetaling af eksportgodtgørelse af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4.

Motorstyrelsen træffer endelig afgørelse om, at der ikke kan udbetales eksportgodtgørelse af registreringsafgift på køretøjet, da det ikke opfylder betingelserne i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4 om, at køretøjet skal være i registreringsklar stand.

[...]

Ønsker I fornyet anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse

Sagens videre forløb

1. Kontakt [person1], Motorstyrelsen på mail: [...@...dk], når køretøjet er i registreringsklar stand og kan gennemgå et registrerings- og toldsyn.

• Dokumentation for betaling af gebyr på 1.950 kr.

• Dokumentation for køb af køretøjet

• Dokumentation for betaling af køretøjet (bankoverførsel eller lignende)

• Kopi af køretøjets registreringsattest (begge sider)

Der er pr. 1. januar 2020 indført et gebyr på 1.950 kr., som skal betales ved anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse. Gebyret er lovbestemt, jf. lov nr. 1126 af 19. november 2019.

Ved fornyet anmodning om eksportgodtgørelse skal der betales et gebyr på 1.950 kr. Motorstyrelsen besigtiger ikke køretøjet, før gebyret er dokumenteret betalt.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt.

Selskabet har videre nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen ikke har hjemmel til at opkræve et gebyr på 1.950 kr. for at genfremstille køretøjet til besigtigelse, og gebyret skal tilbagebetales.

Selskabet har anført følgende begrundelse (uddrag):

”Vi klager hermed over en række forhold i forbindelse med journalnr. [sag1]

Vi indstiller til at sagen behandles i Landsskatteretten, da sagen er principiel ift. Motorstyrelsens forvaltning, samt borgere- og virksomheders retssikkerhed i mødet med denne.

Følgende køretøj Nissan Murano [...] anmelder vi til eksport d. 16/12-19 efter bilen er blevet toldsynet hos [virksomhed2]. Motorstyrelsen indkalder til kontrol af køretøjet sammen med Trafikstyrelsen, plantlagt kontrol d. 7/1-20. Vi får på denne dato indkaldt 3 køretøjer, indenfor én times interval. Da vi er placeret over 50 km. fra [by1], og kun er i besiddelse af 1 sæt prøveskilte (hvilket Motorstyrelsen er bekendt med), bliver vi nødt til at udskyde kontrolsynet af bl.a. dette køretøj. Det var ikke muligt for Motorstyrelsen at give os en anden tid samme dag, og ren logistik var det ikke muligt for os, at fremvise 3 køretøjer inden for 1 times interval.

Køretøjet kommer derfor til kontrol hos Motor- og Trafikstyrelsen d. 30/1-20. Køretøjet bliver ikke erklæret i registreringsklar stand. Man får ingen skriftlig dokumentation på fejl fundet under kontrolbesøg, og jeg bliver kun mundtligt gjort opmærksom på, at det drejer sig om 2 defekter styrekugler. Vi skifter disse styrekugler, men bliver ved forsøg på nyt toldsyn i synshallen gjort opmærksom på, at der nu ganske rigtigt er slør i styretøjet, men det har intet med defekter styrekugler at gøre (som jo nu er udskiftet på vores regning), det er derimod bærekuglerne som er defekter. Vi udskifter derfor ligeledes bærekugler på bilen. Styretøjet er nu uden slør og kan gennemgå toldsyn. Vi anmoder herefter om genfremstilling hos Motorstyrelsen, de insisterer på at vi skal betale gebyr på 1.950 kr. Vi betaler modvilligt, men mener at det er uden lovhjemmel, da anmodningstidspunkt er i 2019 før gebyret, trådte i kraft.

Køretøjet bliver fremvist igen d. 27/2-20, og bliver på ny kasseret af Trafikstyrelsen. De anerkender at der ingen slør er i styretøjet, men de mener reparation ikke er udført korrekt. Vi er lodret uenige. Vi har talt med flere synsfolk efterfølgende, som bekræfter at fremgangsmåden for reparation er korrekt, og også er tilladt i retningslinjerne for syn. Igen, får vi ingen skriftlig dokumentation fra kontrolbesøget, på hvilke fejl der er fundet på køretøjet.

Vi bliver efterfølgende af synsvirksomheden gjort opmærksom på, at Trafikstyrelsen reelt trækker deres afgørelse tilbage, og vedkender at de ikke kan bevise at de fejl som de har mener at have påvist (men som vi ingen skriftlig dokumentation for på), var til stede ved toldsynet udført d. 26/2-20. Se mail nedenfor fremsendt til [virksomhed2] på næste side:

[...]

Vi står nu med et køretøj, som er låst og blokeret for eksport af Motorstyrelsen, på baggrund af fejl fundet af Færdselsstyrelsen ved kontrolbesøget, som de nu selv erkender, ikke kan fastslå at køretøjet ikke var i registreringsklar stand på tidspunktet for toldsyn, og dermed også anmodningstidspunkt for eksport. Vi mener derfor, at vi har levet op til bekendtgørelse for at køretøjet skal være i registreringsklar stand, på tidspunktet for anmodning om eksportgodtgørelse.

Vi er utilfredse med nedenstående:

- At der ikke udleveres skriftlig dokumentation for påviste fejl ved kontrolbesøg hos Motor- og Trafikstyrelsen. Selv samme Trafikstyrelse kræver, at synshaller udskriver en synsrapport med en fejloversigt til kunder i synshallen. Selv ved Trafikstyrelsens kontrolbesøg i selve synshallerne, bliver kunden skriftligt oplyst om eventuelle fejl m.v. Vi mener at det er et stort problem for borgere- og virksomheders retssikkerhed i mødet med de konkrete myndigheder, at der ingen skriftlig dokumentation gives, for det udførte kontrolarbejde. I dette tilfælde har det foreløbigt kostet os 1.950 kr. i gebyr + 2 gange udskiftning af styrekugler som ikke var årsagen til slår i styretøjet. Det stiller også borgere og virksomheder utrolig dårligt, at man kan bringe et køretøj til kontrol hos en myndighed, få besked udelukkende mundtligt på at udbedre konkrete fejl, og herefter blive mødt af et krav om genfremstilling. Ved denne genfremstilling, er der ingen garanti for at de ikke finder andre fejl, at der er andre medarbejdere den dag som skønner anderledes m.v. Man har INGEN dokumentation for de fejl som blev fundet ved første kontrol af køretøjet.

- At der opkræves gebyr på 1.950 kr. for køretøjet når anmodningstidspunktet for eksport, er inden lovgivningen er trådt i kraft. Vi mener ikke at Motorstyrelsen har hjemmel til dette. Vi har fået foretaget toldsyn forud for anmodningen om eksport, toldsynet bliver foretaget hos en godkendt synsvirksomhed, som foretager en myndighedsafgørelse på vegne af Færdselsstyrelsen om, at køretøjet er i registreringsklar stand. Det underkender selv samme Færdselsstyrelse senere af 2 omgange, for herefter til sidst at erkende, at de reelt ikke kan bevise at køretøjet IKKE var i registreringsklar stand på anmodningstidspunktet. Det kan aldrig være en borger eller virksomheds problem, at der er en mulig tvist om en afgørelse imellem en synsvirksomhed og dennes kontrolmyndighed. Det er dybt problematisk.

- At Motorstyrelsen har praksis om at kræve gebyrer flere gange for samme køretøj. Dette klagepunkt er ikke kun relevant ift., denne bil, hvor de jo reelt skal have 1.950 kr. igen uden at der er foretaget nogen sagsbehandling ift. eksport. Vi har en række køretøjer hvor der bliver opkrævet flere gebyrer for samme køretøjer. Enten efter fejl fundet ved kontrol hos Motorstyrelsen, hvis der findes gæld i køretøjet eller lign. Vi mener ikke der er hjemmel til at opkræve flere gebyrer for samme køretøj, samme eksportsag.

- At Motorstyrelsen ikke af egen kraft, har tilbagekaldt sin afgørelse om at afvise anmodning om eksportgodtgørelse. Motorstyrelsen baserer udelukkende på deres afvisning af anmodning om eksportgodtgørelse på, at Færdselsstyrelsen ikke mener at køretøjet var i registreringsklar stand på tidspunktet for anmodningen. Denne afgørelse har Færdselsstyrelsen reelt selv trukket tilbage, jf. ovenstående mail til synsvirksomheden.

Vi mener, at der rent forvaltningsretligt er anlagt en dybt problematisk forvaltningsmetode hos Motorstyrelsen i dette spørgsmål. Vi ønsker at gebyr på 1.950 kr. bliver tilbagebetalt, da der ikke er hjemmel til at opkræve det for biler til eksport i 2019, samt at Motorstyrelsen låser køretøjet op så vi kan få gennemført eksport af køretøjet og dermed udbetaling af eksportgodtgørelse. Vi henstiller ligeledes til, at der indføres en retssikkerhed for borgere og virksomheder i deres møde med kontrolmyndigheder der gør, at man naturligvis får en skriftlig afgørelse inklusiv en fejloversigt.

Hvis der ikke sker ændring i praksis for kontrolbesøg hos Motor- og Færdselsstyrelsen ift. skriftlig dokumentation på fundne fejl, vil vi henvende os til Folketingets Ombudsmand.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsens indledende bemærkninger:

Virksomheden har angivet køretøjet til eksport den 16. december 2019 på deres månedsangivelse for december måned 2019. Som led i Motorstyrelsens kontrol blev køretøjet indkaldt til fremstilling for Motorstyrelsen den 7. januar 2020.

[virksomhed3] ApS meldte afbud til fremstillingen den 7. januar 2020 og køretøjet blev i stedet fremstillet den 30. januar 2020.

Ved fremstillingen den 30. januar 2020 konstaterede Færdselsstyrelsen at køretøjet ikke var i registreringsklar stand på grund af defekte forreste bærekugler og hul i udstødning.

Der er sendt afgørelse til [virksomhed3] ApS den 22. februar 2020, at køretøjet ikke er berettiget til eksportgodtgørelse, da køretøjet ikke var i registreringsklar stand, konstateret ved fremstillingen den 30. januar 2020.

[virksomhed3] ApS kontaktede Motorstyrelsen for en ny tid til fremstilling. Køretøjet blev fremstillet på ny den 27. februar 2020, hvor Færdselsstyrelsen igen konstaterede, at køretøjet ikke var i registreringsklar stand, da de forreste bærekugler var svejset fast.

Der er sendt afgørelse til [virksomhed3] ApS den 24. marts 2020, at køretøjet ikke er berettiget til eksportgodtgørelse, da køretøjet ikke var i registreringsklar stand, konstateret ved fremstillingen den 27. februar 2020.

Selskabet er registreret for registreringsafgift og har dermed mulighed for at angive registreringsafgift af køretøjer ved import og eksport via deres månedsangivelse jf. registreringsafgiftslovens § 16 stk. 2. Månedsangivelsen følger kalendermåneden og selskabet skal senest den 15. i den efterfølgende måned godkende deres månedsangivelse jf. opkrævningslovens § 2.

Betingelserne for godtgørelse af registreringsafgift ved eksport fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b og 7 c.

Motorstyrelsens bemærkninger til klage af den 20. maj 2020

Motorstyrelsen finder ikke, at der er fremkommet nye oplysninger i klagen, der ikke er behandlet i Motorstyrelsens afgørelse af den 24. marts 2020.

Klagepunkter i klagen fra [virksomhed3] ApS:

Dokumentation for påviste fejl ved fremstilling af omhandlede køretøj
Gebyr på 1.950 kr. for anmodning om eksportgodtgørelse
Dokumentation for ejerskab af køretøjet

Ad 1

I afgørelsen af den 22. februar 2020 er det oplyst overfor [virksomhed3] ApS, at Færdselsstyrelsen ved fremstillingen den 30. januar 2020 konstaterede, at køretøjet ikke var i registreringsklar stand på grund af defekte forreste bærekugler i højre og venstre side, samt at der var hul i udstødning.

I afgørelsen af den 24. marts 2020 er det oplyst overfor [virksomhed3] ApS, at Færdselsstyrelsen igen har vurderet, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand. Af noterne fra fremstillingen fremgår det, at bærekuglerne var svejset fast.

Ad 2

Der er pr. 1. januar 2020 indført et gebyr på 1.950 kr., som skal betales ved anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse. Gebyret er lovbestemt, jf. lov nr. 1126 af 19. november 2019 og fremgår af registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 6 og 7.

Der blev anmodet om eksportgodtgørelse på dette køretøj den 16. december 2019, der ikke er opkrævet gebyr for denne anmodning idet gebyret blev indført pr. 1. januar 2020.

Fremstillingen den 30. januar 2020 er en forlængelse af første indkaldelse til den 7. januar 2020, hvor der blev meldt afbud, hvorfor der ikke er pålignet gebyr for denne fremstilling.

Da køretøjet ikke var i registreringsklar stand ved fremstillingen den 30. januar 2020, betragtes eksportanmodningen af 20. februar 2020 fra [virksomhed3] ApS, som en ny anmodning om eksportgodtgørelse.

Der er i denne sag opkrævet 1 gebyr på 1.950 kr. pr. 20. februar 2020 i forbindelse med fremstillingen den 27. februar 2020. Gebyret er registreret betalt pr. 27. februar 2020.

Ad 3

For at få udbetalt eksportgodtgørelse er der en række betingelser, der skal være opfyldt, herunder at eksportgodtgørelsen udbetales til køretøjets ejer, at køretøjet er i registreringsklar stand, at køretøjet er udført fra landet, samt køretøjet skal være afmeldt fra Motorregistret.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, at udbetaling af registreringsafgift sker til køretøjets ejer. Motorstyrelsen skal således sikre sig, at den der anmelder et køretøj til eksport, er ejer af køretøjet. Det fremgår af Den juridiske vejledning, at hvis den, der anmoder om eksportgodtgørelse, ikke er registreret ejer af køretøjet, skal ejendomsretten dokumenteres. Dette kan f.eks. være kopi af købsdokument, som indeholder oplysninger om bl.a. køber, sælger, køretøjet m.v., samt dokumentation for betaling, som er i overensstemmelse med købsdokumentet.

Det er dog ofte købsfaktura og pengestrøm, der indkaldes som dokumentation for ejerskab, men hvis eksportør kan dokumentere ejerskabet på anden måde, godkendes dette også. Det er ikke Motorstyrelsens opfattelse, at Motorstyrelsen sætter skøn under regel, da der altid foretages en konkret vurdering af, om det er dokumenteret, at anmelder er ejer af køretøjet.

Motorstyrelsen har i materialeindkaldes anmodet om dokumentation for ejerskab af køretøjet. Dette kan ske ved fremsendelse af dokumentation for køb, betaling og registreringsattest. Såfremt der på anden måde kan dokumenteres ejerskab af køretøjet, vil det også godtages.

Kort opsamling

Der er således ikke kommet nye oplysninger i den fremsendte klage, hvorfor Motorstyrelsen indstiller, at Motorstyrelsens afgørelse af 24. marts 2020 fastholdes.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Selskabet har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]Motorstyrelsen sætter systematisk skøn under regel i sin praksis om, at udbede sig pengestrømsdokumentation for køb. Se nedenfor fra afgørelse:

[...]

Ved kontakt til Motorstyrelsen insisterer de på, at der bliver foretaget et individuelt skøn for om købsfaktura m.v., er tilstrækkeligt for at dokumentere et køb. Vi oplever dog noget helt andet, netop at man aldrig kan få godkendt købsdokumentation udelukkende ved at leve op til retningslinjer for købsdokumentation fra den juridiske vejledning, se nedenfor:

[...]

Med fremsendte fra afgørelsen er det helt klar, at der bliver sat skøn under regel i Motorstyrelsens forvaltning. Der bliver med det samme fremspurgt pengestrømsdokumentation, altså har man nu anlagt en praksis om at købsfaktura m.v., må være forfalskede, og derfor skal underbygges. Altså, bliver der intet konkret skøn foretaget, pengestrømsdokumentation bliver krævet uden Motorstyrelsen har modtaget købsdokumentation. Det er direkte modstrid med forvaltningsloven. Dette vil vi ligeledes gerne påklage.

[...]”

Motorstyrelsens supplerende udtalelse

Motorstyrelsen har efter forespørgsel fra Skatteankestyrelsen sendt følgende supplerende udtalelse (uddrag):

”Færdselsstyrelsens afgørelse den 27. marts 2020 overfor synsvirksomheden, har ingen betydning for Motorstyrelsens afgørelse af 24. marts 2020.

Færdselsstyrelsen har i deres afgørelse vurderet, at de ikke med sikkerhed kan fastslå, at de konstaterede fejl fundet ved Motorstyrelsens kontrol den 27. februar 2020 kan påvises at have været til stede ved toldsynet af køretøjet den 26. februar 2020. Dette har udelukkende betydning for Færdselsstyrelsens mulighed for at sanktionere synsvirksomheden.

Ved besigtigelsen den 27. februar 2020, konstaterer Færdselsstyrelsen, at køretøjet med stel nr. [...] ikke var i registreringsklar stand. Motorstyrelsens kontrol af køretøjet har til formål at sikre, at køretøjer der eksporteres, er i registreringsklar stand.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet skal være i registreringsklar stand på kontroltidspunktet, uanset om køretøjet på et tidligere tidspunkt er godkendt ved en synsvirksomhed. Det er uden betydning, at de konstaterede fejl på kontrol dagen ikke kan påvises at have været til stede på synsdagen.

Motorstyrelsen fremsendte afgørelse den 24. marts 2020 til [virksomhed3] ApS om, at køretøjet ikke er berettiget til godtgørelse af registreringsafgift, da køretøjet ikke er i registreringsklar stand.

Kort opsamling

Motorstyrelsen indstiller fortsat, at afgørelse af 24. marts 2020 fastholdes.

[...]”

Klagerens supplerende bemærkninger

Selskabet har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”I relation til manglende udlevering af skriftlig afgørelse på stedet, ved kontrol af eksportbiler udført af Færdsels- og Motorstyrelsen, skal jeg henvise til nedenstående fra Forvaltningslovens §§ 22, 23 og 24:

§ 22

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 23

Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning om afgørelsen.

Stk. 2.En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1 skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes besvaret.

§ 24

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2.Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3.Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 gælder ikke i de sager, der er nævnt i § 11, stk. 2. Begrundelsens indhold kan i øvrigt begrænses i det omfang, hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt, jf. §§ 15-15 b

Derudover har jeg følgende supplerende bemærkninger til sagen:

- Følgende fremgår af Registreringsafgiftslovens § 7 c: ”Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for et køretøj, der, regnet fra anmodningens indgivelse, første gang er registreret for mere end 10 år siden, skal der afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3. Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at køretøjet er i køreklar stand. Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse.

- I den forbindelse skal det bemærkes, at køretøjet er godkendt af en, af Færdselsstyrelsen autoriseret synshal, og at køretøjet er i køreklar stand, samt at synsrapporten ikke er ældre end 4 uger fra anmodningstidspunktet. Vi lever derfor op til betingelserne om udbetaling af eksportgodtgørelse.

- Køretøjet skal ifølge loven være i registreringsklar stand, på anmeldelsestidspunktet, ikke en vilkårlig dag i fremtiden.

- Det kan ikke være rigtigt, at borgere og virksomheder skal holdes til ansvar for et toldsyn, som en uvildig og autoriseret synshal har foretaget. Borgere og virksomheder har ikke den fornødne viden til at foretage og/eller argumentere for eller imod et toldsyn – det har kun synshallerne og Færdselsstyrelsen. Hvis køretøjet skal kontrolleres, må Færdselsstyrelsen kontrollere køretøjet ude ved synshallen, hvor den pågældende synshal har mulighed for at gennemgå køretøjet sammen med Færdselsstyrelsen. Borgere og virksomheder har ikke en jordisk chance for at argumentere imod Færdselsstyrelsen, da borgere og virksomheder ikke har den fornødne viden eller ekspertise til at foretage et toldsyn.

- Motorstyrelsen bemærker, at køretøjet skal være i registreringsklar stand på kontroltidspunktet. ”Registreringsklar stand” betyder de facto, at køretøjet kan indregistreres. Det kan et køretøj de facto til enhver tid, såfremt det holder syn. Køretøjet fra nærværende sag holdte syn på kontroltidspunktet, hvorfor køretøjet de facto også var i registreringsklar stand. Betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er dermed overholdt.

På baggrund af Motorstyrelsens afgørelse, har vi ikke været i stand til at hverken eksportere køretøjet eller indregistrere det i Danmark. Køretøjet er administrativt låst, og kan ikke indregistreres eller laves prøvemærker til eksport til køretøjet.

[...]”

Klagerens supplerende bemærkninger

Selskabet har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”[...]

I tillæg til allerede fremsendte klage, og supplerende indlæg, skal det bemærkes at Forvaltningslovens bestemmelser om partshøring ej heller er overholdt. Der bliver truffet en endelig afgørelse til ugunst for os, uden vi på noget tidspunkt bliver partshørt. Færdselsstyrelsen partshører synshallen, overfor hvem de trækker deres afgørelse tilbage. Det sker dog ikke overfor os.

Vi mener, at det er uden lovhjemmel, at kontrollere om et køretøj er i registreringsklar stand på et andet tidspunkt end ved toldsynet i synshallerne. Per definition, er et køretøj i registreringsklar stand såfremt det har et gyldigt syn. Derudover, fremgår følgende af registreringsafgiftsloven § 7c: "Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b skal der afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3. Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at køretøjet er i registreringsklar stand. Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse. Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet."

Vi har utvivlsomt levet op til registreringsafgiftslovens bestemmelser. Hele kontrolindsatsen af eksportbiler, leder således til afgørelser som er på kant med registreringsafgiftsloven, da men kræver at køretøjer i registreringsklar stand på et helt andet tidspunkt, end § 7C kræver. Ydermere, mener vi at det er uden lovhjemmel, at kræve eksportgebyr (nu 2.350 kr.) gentagne gange for samme køretøj, alene med begrundelse i, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand på et kontroltidspunkt. Der er ingen værdiansættelse foretaget, og der er derfor ikke hjemmel til opkrævning af flere gebyrer for samme eksportsag.

Hvis Færdsels- og/eller Motorstyrelsen ønsker at kontrollere om hvorvidt eksportkøretøjer er i registreringsklar stand, må denne kontrol foretages i synshallerne på synstidspunktet. Som Færdselsstyrelsen i forvejen også praktiserer.

[...]”

Klagerens høringssvar

Selskabets repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse af 10. august 2023 (uddrag):

”[...]

Sagen drejer sig overordnet om hvorvidt betingelserne for eksport- godtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 4, nr. 4, for det i sagen omhandlede køretøj af mærket Nissan Murano, stelnummer [...], (herefter ”Køretøjet”) er opfyldt.

Det er nærmere spørgsmålet om, hvorvidt Køretøjet dokumenteret var i registreringsklar stand eller ej, jf. registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 1, jf. § 7b, tk. 3.

Skatteankestyrelsen har udarbejdet sagsfremstilling og forslag til afgørelse af 20. august 2023 i ovennævnte sag.

Skatteankestyrelsen har i den forbindelse indstillet, at Landsskatteretten bør fastslå, at Køretøjet ikke var i registreringsklar stand og betingelserne for eksportgodtgørelse i registreringsafgiftslovens § 7B, stk. 4, nr. 4, ikke er opfyldt.

Skatteankestyrelsen har i den forbindelse anført:

”Køretøjet blev fremvist for Motorstyrelsen dem 27. februar 2020. Det blev under fremstillingen konstateret, at reparation af de to bærekugler ikke var blevet foretaget korrekt, hvorefter køretøjet blev vurderet til ikke at være i registreringsklar stand.”

Skatteankestyrelsens indstilling giver anledning til følgende supplerende bemærkninger:

1. JUS

1.1. Toldsyn

Ifølge registreringsafgiftslovens § 7b kan der opnås godtgørelse af afgiften af et brugt motorkøretøj, der er i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7b, tk. 1, jf. § 7b, stk. 4, nr. 4.

Køretøjets stand dokumenteres ved synrapport udarbejdet af en synsvirksomhed, der syner køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 7c, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt.

1. 2. Eftersyn

Ifølge registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1 kan Motorstyrelsen forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, hvis det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde.

Bestemmelsen lyder:

” 25. Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde. Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer, enhver, der erhvervsmæssigt udlejer køretøjer, og enhver fysisk eller juridisk person, der er interessefor- bunden med eller nærtstående til en sådan køber, sælger, leverandør eller udlejer, jf. ligningslovens § 2, stk. 1-4, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen, skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Lands- skatteretten de nødvendige oplysninger til brug ved beregning af afgiften. Enhver bruger af motorkøretøjer omfattet af § 3 a, stk. 1, 3, 4 eller 9, § 3 b, stk. 1, og § 3 c, stk. 1, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen de nødvendige oplysninger til brug ved beregningen af afgiften.”

Ifølge registreringsafgiftslovens § 26 kan politiet yde forvaltningen bistand i forbindelse med gennemførelse af kontrollen efter § 25.

Registreringsafgiftslovens § 26 lyder:

”§ 26. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 25 eller § 26 a. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.”

1.3. Færdselsstyrelsens kompetence

Ifølge § 30 i bekendtgørelse nr. 1122 af 17. august 2023 synsvirksomheder (synsvirksomhedsbekendtgørelsen) kan Færdselsstyrelsen ændrer et synsresultat for et køretøj, såfremt ”der er begået en grov fejl ved synet eller omsynet.”, jf. § 34 i synsvirksomhedsbekendtgørelsen.

Færdselsstyrelsen meddeler synsvirksomheden resultatet af tilsynet umiddelbart efter, at tilsynet har fundet sted.

2. Faktiske forhold

2.1. Toldsyn den 26. februar 2020

[virksomhed3] ApS (herefter ”Klager”) indhentede den 26. februar 2020 en synrapport hos [virksomhed2]. Køretøjet blev i den forbindelse godkendt som registreringsklar. Synsrapporten vedlægges som bilag 1.

2.2. Eftersyn den 27. februar 2020

Den 27. februar 2020 blev køretøjet genfremstillet efter anmodning fra Motorstyrelsen.

Eftersynet blev gennemført allerede dagen efter Applus’ toldsyn - det vil sige den 27. februar 2026. Eftersynet blev foretaget med bistand fra Færdselsstyrelsen. Motorstyrelsens kontrolnotat af 27. februar 2020 fremlægges som bilag 2.

Kontrolnotatet, der er udarbejdet af Motorstyrelsen, indeholder noter med håndskrift, der er svære at tyde. Umiddelbart ser det ud til, at Motorstyrelsens sagsmedarbejder har noteret ”reparation ukorrekt – højre og venstre bærekugle for”.

Klager har efterfølgende været i kontakt med Færdselsstyrelsen med henblik på at undersøge, hvorvidt styrelsen ligger inde med rapport eller interne noter fra eftersynet den 27. februar 2020. Det er ikke tilfældet. Styrelsen er derfor ikke i dag i stand til at redegøre for resultatet af eftersynet gennemført den 27. februar 2020.

Klager kan videre konstatere, at Færdselsstyrelsen efterfølgende i en afgørelse af 27. marts 2023 overfor [virksomhed2] har valgt at afslutte sagen uden yderligere, idet Styrelsen ikke med sikkerhed kunne fastslå, at ”fejlene” var til stede ved det syn, der blev gennemført af [virksomhed2] den 26. februar 2020 i samme omfang som dagen efter, det vil sige ved Færdselsstyrelsens kontrol den 27. februar 2020. Færdselsstyrelsens afgørelse af 27. marts 2020 fremlægges som bilag 3.

Færdselsstyrelsens afgørelse fastslår ikke, hvilke fejl der blev konstateret den 27. februar 2020.

3. Den konkrete sag

3.1. Ingen afgørelse fra Færdselsstyrelsen

Som ovenfor anført har Skatteankestyrelsen har i sin indstilling af 10. august 2023 lagt vægt på, at det under fremstillingen blev ”...konstateret, at reparationen af de to bærekugler ikke var foretaget korrekt, hvorefter køretøjet blev vurderet til, ikke at være i registreringsklar stand.”

Det er heroverfor Klagers opfattelse, at det i sagen omhandlede Køretøj dokumenteret var i registreringsklar stand, og at Motorstyrelsens håndskrevne kontrolrapport ikke kan lægges til grund i forbindelse med vurderingen af Køretøjets stand efter registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 4, nr. 4.

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor indhentede Klager den 26. februar 2020 en synrapport fra [virksomhed2], der konstaterede, at Køretøjet var registreringsklart.

Den 27. februar 2020 gennemførte Motorstyrelsen sammen med Færdselsstyrelsen et eftersyn af Køretøjet. Eftersynet resulterede i et håndskrevet kontrolnotat fra Motorstyrelsens side, der slog fast, at Køretøjet i modsætning til [virksomhed2] A/S’ vurdering ikke var registreringsegnet. Motorstyrelsens kontrolnotat kan af flere årsager ikke lægges til grund.

Baggrunden herfor er først og fremmest, at Klager har konstateret, at der i sagen ikke foreligger nogen rapport fra Færdselsstyrelsen i anledning af eftersynet foretaget den 27. februar 2020.

Motorstyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens indstilling i sagen er derfor udelukkende baseret på håndskrevne noter fra Motorstyrelsen, og dermed interne noter fra den forvaltningsenhed, der har truffet afgørelse i sagen. Notatets indhold kan ikke støttes af hverken eksterne rapporter eller interne noter fra Færdselsstyrelsen. Det er derfor ganske enkelt uklart, hvilken fejl der eventuelt blev konstateret af Færdselsstyrelsen og hvilken konsekvens denne fejl måtte have.

Det anførte skal ses i lyset af, at Færdselsstyrelsens eftersyn den 27. februar 2020 ikke gav anledning til, at Færdselsstyrelsen overfor [virksomhed2] underkendte eller på anden måde tilsidesatte [virksomhed2] A/S’ toldsyn fra dagen før. Derimod tilkendegav Færdselsstyrelsen klart overfor [virksomhed2], at Færdselsstyrelsen valgte ikke at foretage sig yderligere over [virksomhed2], idet det ikke med sikkerhed kunne fastslås, at den konstaterede fejl var til stede ved Køretøjet den 26. februar 2026.

Det bemærkes i den forbindelse, at den ”fejl” der ifølge Motorstyrelsens kontrolnotat var til stede den 27. februar 2020 var en mangelfuld udført reparation af to bærekugler.

En fejl Trafikstyrelsen altså ikke fandt anledning til at fastslå var til stede dagen før.

Det må ganske enkelt have formodningen imod sig, at reparationen af de to bærekugler var udført korrekt den 26. februar 2020, men ikke dagen efter den 27. februar 2020. En mangelfuld reparation konstateret den 27. februar 2020 burde derfor have ført til en underkendelse af [virksomhed2] A/S’ toldsyn fra den 26. februar 2020. Det valgte Færdselsstyrelsen ikke at gøre. Der må derfor sås alvorlig tvivl om, præcis hvilken fejl der blev konstatereret ved Køretøjet, herunder hvorvidt der i det hele taget var tale om fejl, der medførte, at Køretøjet ikke var i registreringsklar stand.

Det ligger under alle omstændigheder fast, at der foreligger en gyldig toldsynsrapport fra [virksomhed2] fra toldsynet den 26. februar 2020, hvorefter Køretøjet blev godkendt som registreringsklart.

Den rapport er ikke tilsidesat af Færdselsstyrelsen, ligesom der hverken foreligger rapport eller interne noter fra styrelsen, der dokumenterer, om og i givet fald hvilke fejl, der blev konstateret ved køretøjet den 27. februar, herunder hvorvidt der var tale om fejl, der medførte at Køretøjet ikke var i registreringsklar stand.

Motorstyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens indstilling i sagen hviler derfor som anført udelukkende på håndskrevne noter fra et internt kontrolnotat udarbejdet af den forvaltningsenhed, der har truffet en negativ afgørelse i sagen.

Det er åbenbart, at Landsskatteretten bør afvise det som udokumenteret, at Køretøjet på synstidspunktet ikke var registreringsklar ligesom Landsskatteretten bør lægge til grund, at Klager med den gyldige rapport fra Applus af 26. februar 2020 netop har dokumenteret, at Køretøjet var i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7c, jf. § 7b, stk. 3.

I det omfang Landsskatteretten ikke er indstillet på at afvise Motorstyrelsens afgørelse som udokumenteret, anmoder Klager hermed Landsskatteretten om tilladelse til syn- og skøn samt forhåndstilladelse til 100 % dækning af samtlige udgifter forbundet hermed uanset sagens udfald, jf. herved skatteforvaltningslovens § 52, stk. 3.

3.2. Formålet med registreringsafgiftslovens § 25 – eftersyn af afgiftsmæssige grunde

Det gøres videre gældende, at registreringsafgiftslovens § 25 udelukkende giver Skatteforvaltningen/Motorstyrelsen ret til at foretage eftersyn af afgiftspligtige køretøjer med henblik på kontrol af registreringsafgiften, jf. herved § 25, stk. 1., 1. pkt., der lyder:

”Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde.” [Min fremhævning]

Som det fremgår af citatet, omfatter registreringsafgiftslovens § 25 adgang til eftersyn af afgiftsmæssige grunde, det vil sige med henblik på kontrol af registreringsafgiftens beregning. Det anførte støttes af formuleringen af § 25, stk. 1, 2. pkt., der fastlægger kredsen af personer m.v., der er forpligtet til at bistå forvaltning med indhentning af oplysninger netop til brug for ”beregning af afgiften”.

Registreringsafgiftslovens § 25 indeholder således ikke hjemmel for Motorstyrelsen til at konstatere køretøjets stand i forbindelse med eksport, herunder hvorvidt køretøjet på fremstillingstidspunktet var i registreringsklar stand. En sådan oplysning har ganske enkelt ikke betydning for beregning af afgiften, herunder beregning af størrelsen af den afgift, der kan opnås retur i forbindelse med eksport efter registreringsafgiftslovens § 7b.

3.3. Færdselsstyrelsen ingen kompetence til at bistå Motorstyrelsen i forbindelse med eftersyn efter registreringsafgiftslovens § 25

Endelig følger det som ovenfor anført af registreringsafgiftslovens § 26, at politiet kan yde skatteforvaltningen bistand i forbindelse med udførelse af kontrol efter registreringsafgiftslovens § 25. Registreringsafgiftsloven indeholder derimod ikke hjemmel for Skattestyrelsen til at indhente bistand hos Færdselsstyrelsen.

Færdselsstyrelsen er derimod udelukkende bemyndiget til at føre tilsyn med synsvirksomheder, jf. § 30 i synsvirksomhedsbekendtgørelsen. Færdselsstyrelsen kan ændre et synsresultat, såfremt der er begået grove fejl ved det oprindelige syn, jf. § 34 i synsvirksomhedsbekendtgørelsen. Som ovenfor anført har Færdselsstyrelsen ikke fundet anledning til at ændre det oprindelige synsresultat overfor [virksomhed2], men derimod udtrykkeligt tilkendegivet, at styrelsen ikke foretager sig yderligere i forhold til det oprindelige syn, hvilket understøtter, at det oprindelige synsresultat skal lægges til grund og ikke ensidigt kan underkendes af Motorstyrelsen. Motorstyrelsen har slet ikke bemyndigelse til at træffe afgørelse om, hvorvidt Køretøjet er i registreringsklar stand. Denne bemyndigelse tilkommer alene synshallerne under tilsyn af Færdselsstyrelsen.

Klager henviser i den forbindelse til, at tilsynet fra Færdselsstyrelsen skal ske på adressen hos den synshal, der føres tilsyn med henblik på at sikre partsdeltagelse under tilsynet.

Sammenfattende kan det derfor konkluderes, at Klager ved synsrapport fra [virksomhed2] af 26. februar 2020 har dokumenteret, at det i sagen omhandlede Køretøj var ”registreringsklart”, jf. registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 4, nr. 4.

Denne afgørelse kan alene tilsidesættes ved et tilsyn af Færdselsstyrelsen, der tilsidesætter det oprindelige synsresultat med henvisning til, at der foreligger en grov fejl ved det oprindelige syn. En sådan tilsidesættelse foreligger ganske enkelt ikke og den oprindelige synsrapport fra 26. februar 2020 udarbejdet af [virksomhed2] skal derfor lægges til grund.

4. Afsluttende bemærkninger

Det bemærkes for god ordens skyld, at Skatteankestyrelsen i nærværende sag skal tage stilling til, hvorvidt det i sagen omhandlede Køretøj var registreringsklar stand eller ej i medfør af registreringsafgiftslovens § 7b, stk. 4, nr. 4. En vurdering der udelukkende beror udelukkende på de foreliggende dokumenter og beviser i sagen set i lyset af kompetencereglerne i blandt andet registreringsafgiftsloven. Spørgsmålet ligger derfor indenfor Skatteankestyrelsens kompetence.

[...]

Klager fastholder samtidig hermed de tidligere fremsatte bemærkninger i sagen.

[...]”

Motorstyrelsens høringssvar

Motorstyrelsen har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse af 27. oktober 2023 (uddrag):

”[...]

I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 9. oktober 2023 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Motorstyrelsen kan ikke tilslutte sig kontorindstillingen vedrørende problemstillingen om hjemmel til at foretage besigtigelse med henblik på at vurdere, om køretøjet er i registreringsklar stand.

Indledningsvist bemærkes, at hvor der i det følgende henvises til registreringsafgifts- loven, henvises der til dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019 med senere ændringer.

Landsskatteretten skal tage stilling til følgende spørgsmål:

1. Om sagens køretøj opfylder betingelsen om at være i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, herunder om Motor- styrelsen har hjemmel i registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1, 1. pkt., til at foretage en besigtigelse af et køretøj anmeldt til eksport med henblik på kontrol af, om køretøjet er i registreringsklar stand.

2. Om selskabets anmodning af 20. februar 2020 må anses for at være en ny anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, hvorfor der skal afleveres en synsrapport, der ikke må være ældre end 4 uger, jf. § 7 c, stk. 1, 3. pkt., og hvorfor der skal betales et gebyr, jf. § 7 c, stk. 6.

Motorstyrelsen har følgende bemærkninger:

Ad 1

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, at der ikke kan godtgøres afgift for køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 4. pkt., at afgiften godtgøres, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og der er modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret samt udførsel her fra landet.

Det er herefter Motorstyrelsens opfattelse, at et køretøj, som er anmeldt til eksport, skal være i registreringsklar stand på det tidspunkt, hvor køretøjet udføres af Danmark. Det bemærkes i den forbindelse, at sagens køretøj ikke er udført af landet.

Hvis ikke der er krav om, at køretøjet skal være i registreringsklar stand på udførselstidspunktet, vil det i praksis være muligt at få udbetalt eksportgodtgørelse, selvom køretøjet i perioden mellem synstidspunktet og udførselstidspunktet f.eks. bliver beskadiget eller ombygget. Det har aldrig været lovgivers hensigt med godtgørelsesordningen.

Sagens køretøj blev besigtiget af Motorstyrelsen – i samarbejde med Færdselsstyrelsen – første gang den 30. januar 2020. Færdselsstyrelsen vurderede ved denne besigtigelse af køretøjet, at de forreste bærekugler (både højre og venstre) var defekte, og at der var et hul i udstødningen. Motorstyrelsens medarbejder har noteret dette på kontrolskemaet dateret den 30. januar 2020.

Køretøjet blev, efter anmodning fra selskabet, genbesigtiget af Motorstyrelsen – i samarbejde med Færdselsstyrelsen – den 27. februar 2020. Færdselsstyrelsen vurderede ved denne besigtigelse af køretøjet, at reparationen af de forreste bærekugler (både højre og venstre) var ukorrekt, hvilket Motorstyrelsens medarbejder har noteret på kontrolskemaet dateret den 27. februar 2020. Motorstyrelsen har udfyldt endnu et kontrolskema i forbindelse med denne besigtigelse, som Skatteankestyrelsen ikke har fået tilsendt. Der er på dette kontrolskema påsat et stempel med den pågældende medarbejders navn, og det fremgår desuden af skemaet, at bærekuglerne var svejset fast. Skemaet vedlægges denne udtalelse.

Motorstyrelsen er enig i, at det ikke fremgår af kontrolskemaerne, at Færdselsstyrelsen har været til stede ved og foretaget besigtigelserne af køretøjet. Det fremgår dog klart af vores afgørelse af 24. marts 2020, at det er Færdselsstyrelsen, der har vurderet, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand.

Herudover fremgår det af selskabets oplysninger i forbindelse med klagen, at køretøjet blev fremvist den 27. februar 2020 og blev kasseret af Trafikstyrelsen (retteligt Færdselsstyrelsen). Desuden fremgår det af Færdselsstyrelsens afgørelse af 27. marts 2020 sendt til synsvirksomheden, at Færdselsstyrelsen den 27. februar 2020 har ført kontrol af køretøjer anmeldt til eksport i samarbejde med Motorstyrelsen.

Det bemærkes i den forbindelse, at det er fast praksis, at Færdselsstyrelsen foretager besigtigelser for Motorstyrelsen, da Motorstyrelsen – af de samme grunde som anført af Skatteankestyrelsen i sagsfremstillingen – ikke har kompetence til at vurdere, om et køretøj er i registreringsklar stand.

Det bemærkes desuden, at det følger af officialprincippet, at myndigheder i almindelighed kan indhente oplysninger, herunder udtalelser, fra andre myndigheder, som har en faglig viden og indsigt samt særlige forudsætninger for at udtale sig om et bestemt spørgsmål. Det er derfor Motorstyrelsens opfattelse, at der i medfør af officialprincippet er hjemmel til, at Færdselsstyrelsen kan bistå Motorstyrelsen med besigtigelse af køretøjer.

Med baggrund i ovenstående mener vi, at det klart kan lægges til grund, at Færdselsstyrelsen har vurderet, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand – og at det er på baggrund af Færdselsstyrelsens vurdering, at Motorstyrelsen vurderer, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse ikke er opfyldt.

Det forhold, at Færdselsstyrelsen ikke har fundet anledning til at foretage sig yderligere i sagen over for synsvirksomheden, kan ikke ændre herpå. Færdselsstyrelsen skal bevise over for synsvirksomheden, at fejlen har været til stede på synstidspunktet, dvs. et tidligere tidspunkt. Uanset om køretøjet var i registreringsklar stand eller ej den 26. februar 2020, så har Færdselsstyrelsen konstateret den 27. februar 2020, at reparationen var ukorrekt, og at køretøjet ikke var i registreringsklar stand denne dato.

Da køretøjet ikke var i registreringsklar stand den 27. februar 2020, og da afgiften ikke kan godtgøres for et køretøj, der ikke er i registreringsklar stand, er betingelsen i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, ikke opfyldt.

Det bemærkes hertil, at der ved Færdselsstyrelsens besigtigelse af køretøjer i samarbejde med Motorstyrelsen foretages en efterprøvning af, om køretøjet er i registreringsklar stand. Der foretages ikke en kontrol af synsrapporten. Det bemærkes desuden, at det er Færdselsstyrelsen, der giver tilladelse til, at en virksomhed kan syne køretøjer, og at Færdselsstyrelsen derfor har kompetence til at vurdere, om et køretøj er i registreringsklar stand.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 25, stk. 1, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til eftersyn, for så vidt det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at en fremstilling af et køretøj med henblik på en vurdering af, om køretøjet opfylder de grundlæggende betingelser for eksportgodtgørelse – herunder hvorvidt køretøjet er i registreringsklar stand – netop er en frem- stilling af køretøjet af afgiftsmæssige grunde, jf. også registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, hvorefter afgiften af et brugt motorkøretøj godtgøres, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Det bemærkes hertil, at § 25 er en fælles kontrolbestemmelse for hele registreringsafgiftsloven.

Endelig bemærkes, at det siden indførelsen af godtgørelsesordningen den 1. juni 2002 har været en grundlæggende betingelse, at køretøjet skal være i registreringsklar stand. Der var dengang utvivlsomt hjemmel til at efterprøve, hvorvidt køretøjet er i registreringsklar stand, og denne hjemmel ses ikke begrænset i forbindelse med indførelsen af kravet om fremlæggelse af synsrapport. Kravet om fremlæggelse af synsrapport blev først indført med virkning fra henholdsvis den 21. december 2008 (for køretøjer over 10 år) og den 1. januar 2020 (for alle køretøjer).

Det fremgår intetsteds af lovens bestemmelser, forarbejderne til bestemmelserne eller bekendtgørelsen om registreringsafgift, at der med indførelsen af kravet om fremlæggelse af synsrapport skulle være tale om, at Skatteforvaltningens myndighedskompetence til at efterprøve de grundlæggende betingelser for eksportgodtgørelse – herunder hvorvidt et køretøj er i registreringsklar stand – blev overladt til synsvirksomhederne uden mulighed for efterprøvelse.

Motorstyrelsen er herefter ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling. Vi indstiller, at Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse under henvisning til, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand.

Ad 2

Motorstyrelsen har ingen bemærkninger til dette spørgsmål.

[...]”

Klagerens bemærkninger til Motorstyrelsens høringssvar

Selskabets repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse af 27. oktober 2023 og Motorstyrelsens udtalelse hertil (uddrag):

”[...]

Skatteankestyrelsens indstilling

Indledningsvist skal det præciseres, at Klager kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling i sagen.

Klager har på den baggrund følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse af 26. oktober 2023:

Motorstyrelsens afgørelse hviler på en alvorlig fejl

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling af 27. oktober 2023 lagt til grund, at det er Motorstyrelsen og ikke Færdselsstyrelsen, der ved besigtigelsen den 27. februar 2020 har vurderet, at Køretøjet ikke var i ”registreringsklar stand”.

Heroverfor har Motorstyrelsen i sit indlæg af 26. oktober 2023, side 2, 3. sidste afsnit anført:

”Motorstyrelsen er enig i, at det ikke fremgår af kontrol- skemaerne, at Færdselsstyrelsen har været til stede ved og foretaget besigtigelse af køretøjet. Det fremgår dog klart af vores afgørelse af 24. marts 202, at det er Færdselsstyrelsen, der har vurderet, at køretøjet ikke er i registreringsklar stand.” [Min fremhævning]

Det af Motorstyrelsen anførte er ikke korrekt. Klager henviser til en indhentet aktindsigt for den nærværende sag fra Færdselsstyrelsen, hvor Færdselsstyrelsen oplyser:

”Aktindsigt

Færdselsstyrelsen kan oplyse, at der ved besigtigelse af eksport køretøjer torsdag den 27. februar 2020, blev konstateret fejl i monteringen af bærekugle ved højre og venstre for, da den var svejset fast.

Ved kontrollen af køretøjet bistod Færdselsstyrelsens konsulenter Motorstyrelsen med den tekniske gennemgang af køretøjet hvorefter Motorstyrelsen vurderede, om køretøjet var i registreringsklar tilstand eller ej” [Min fremhævning]

Færdselsstyrelsen afviser dermed, at det er Færdselsstyrelsen, der i den konkrete sag har vurderet, at køretøjet ikke var i registreringsklar stand. Det af Motorstyrelsen anførte er derfor ikke korrekt. Færdselsstyrelsens udtalelse fremlægges som bilag 4.

Det kan således konstateres, at Motorstyrelsen her har taget Færdselsstyrelsen til indtægt for en vurdering, Færdselsstyrelsen ikke er foretaget.

Motorstyrelsen erkender samtidig hermed, at det ikke er Motorstyrelsen selv, der har foretaget denne vurdering.

Det kan derfor lægges til grund, at hverken Motorstyrelsen eller Færdselsstyrelsen har vurderet, at Køretøjet ikke var i registreringsklar stand. Motorstyrelsens afgørelse hviler derfor på en alvorlig fejl og skal som følge heraf tilsidesættes.

Klagers dokumentation

Klager henviser for god ordens skyld til, at det følger af bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer, jf. dagældende BEK nr. 516 af 1. juni 2012 med senere ændringer, at det er synsvirksomhederne, der foretager syn af køretøjer og synsvirksomhederne i en forbindelse undersøger om køretøjerne er i forskriftsmæssig stand og opfylder lovgivningens krav. Undersøgelsens formål er især kontrol af de dele, der har væsentlig betydning for færdselssikkerhed og miljøet, jf. synsbekendtgørelsens § 3, der lyder:

”Synsvirksomhederne foretager syn af køretøjer. Syns- virksomhederne undersøger, om køretøjerne er i forskriftsmæssig stand og opfylder lovgivningens krav. Undersøgelsernes formål er især kontrol af de dele af køre- tøjet, der har væsentlig betydning for færdselssikkerheden og miljøet.”

Det er således ikke alle fejl konstateret ved et køretøj, der medfører, at køretøjet af synshallen ikke anses for at være i forskriftsmæssig stand, men alene de fejl, der har væsentlig betydning for færdselssikkerheden og miljøet.

Det kan i den forbindelse konstateres, at [virksomhed2] ved synet dagen før den 26. februar 2020 netop foretog en besigtigelse af de reparerede bærekugler og i den forbindelse ikke fandt fejl ved reparationen af betydning for færdselssikkerheden. [virksomhed2] vurderede på den baggrund, at køretøjet var i registreringsklar stand.

[virksomhed2] er dermed den eneste, der rent faktisk har forholdt sig til, hvorvidt Køretøjet var i registreringsklar stand.

Klager fastholder derfor - og er i øvrigt enig med Skatteankestyrelsens indstilling i - at Klager har dokumenteret, at Køretøjet var i registreringsklar stand, jf. den fremlagte synsrapport og toldsynsrapport af den 26. februar 2020.

Motorstyrelsen ingen saglig kompetence

Klager kan i den forbindelse tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling om, at Motorstyrelsen slet ikke har saglig kompetence til at foretage en faglig vurdering af, hvorvidt Køretøjet var i registreringsklar stand, jf. lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 25. september 2012 med senere ændringer, idet denne kompetence er hos synsvirksomhederne, der efter tilladelse fra Færdselsstyrelsen udøver denne kompetence. Det bemærkes ydermere, at Færdselsstyrelsen i øvrigt fører tilsyn med synsvirksomhederne og også udtager køretøjer, der bliver toldsynet til eksport til kontrol i synshallerne på synstidspunktet.

Det anførte støttes af § 3 i dagældende bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012, der i overensstemmelse hermed netop slog fast, at synsvirksomhederne foretager syn af køretøjer, samt det kræver tilladelse fra Færdselsstyrelsen at foretage syn af køretøjer, jf. § 5, stk. 1, i lov om godkendelse af køretøjer.

Motorstyrelsen har ikke en sådan tilladelse fra Færdselsstyrelsen.

Det forhold, at Motorstyrelsen i medfør af registreringsafgiftslovens § 25 har hjemmel til at kræve fremstilling af et køretøj til eftersyn af afgiftsmæssige grunde, ændrer heller ikke ved, at Motorstyrelsen ikke har den fornødne saglige kompetence til at foretage en vurdering af, om det pågældende køretøj er i registreringsklar stand. Det forhold, at Færdselsstyrelsen deltager ved besigtigelsen af Køretøjet ændrer ikke herved.

Klager henviser i samme forbindelse for god ordens skyld til, at Motorstyrelsen tilsyneladende slet ikke har vurderet, at Køretøjet ikke var i registreringsklar stand, men derimod fejlagtigt var af den opfattelse, at Færdselsstyrelsen havde foretaget denne vurdering, hvorfor Motorstyrelsens afgørelse allerede af den grund skal tilsidesættes.

Det bemærkes i den forbindelse, at forvaltningslovens bestemmelser om partshøring i øvrigt ikke ses overholdt, da der fremsendes en endelig afgørelse uden hverken Klager eller synsvirksomhed ([virksomhed2]) høres.

[...]”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om,at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjet er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, idet køretøjet var i registreringsklar stand, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Selskabet anførte herudover, at på baggrund af synet af køretøjet i registreringsklar stand den 26. februar 2020, kan køretøjet registreres og få nummerplader til kørsel i Danmark, men at det ikke er muligt at få eksportgodtgørelse for køretøjet, fordi Motorstyrelsen tillægger en anden vurdering af om køretøjet er i registreringsklar stand end Færdselsstyrelsen.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at Motorstyrelsens afgørelse skal stadfæstes. Motorstyrelsen udleverede herudover et sagsudskrift fra Færdselsstyrelsen, vedrørende Færdselsstyrelsens afgørelse af 27. marts 2020, hvor det af sagsteksten fremgår følgende: ”5.3.3A.V.Bærekulge, montering ukorrekt (svejset fast), højre og venstre fir. Ved reparation af hjulophæng (f.eks. skift af bærekugle) skal fabrikkens originale samlemetoder anvendes. (vejledning om syn af køretøjer)”.

Landsskatterettens afgørelse

Det bemærkes indledningsvist, at Motorstyrelsens afgørelse af 22. februar 2020, ikke er påklaget af selskabet, der er truffet på baggrund af selskabets angivelse af køretøjet på månedsangivelsen den 16. december 2019.

Den påklagede afgørelse af 24. marts 2020, blev truffet af Motorstyrelsen på baggrund af selskabets anmodning om genfremstilling af køretøjet, som selskabet fremsatte i mail af 20. februar 2020.

Landsskatteretten finder, at selskabets anmodning af 20. februar 2020 må anses for at være en ny anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019 med senere ændringer.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at der sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b skal afleveres en synsrapport om køretøjets stand, jf. § 10, stk. 3. Det skal af synsrapporten endvidere fremgå, at køretøjet er i registreringsklar stand. Synsrapporten må ikke være ældre end 4 uger, regnet fra anmodningens indgivelse. Afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, at der ikke kan godtgøres afgift for køretøjer, der ikke er i registreringsklar stand.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 10, stk. 3, at brugte biler og motorcykler, der skal registreres her i landet første gang, skal inden værdifastsættelsen forevises en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt. Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne indgår i myndighedens værdifastsættelse af køretøjet. Synsrapporten for et køretøj må ikke være ældre end 4 uger regnet fra indgivelsen af en anmodning om værdifastsættelse af køretøjet til told- og skatteforvaltningen eller fra det tidspunkt, hvor en registreret virksomhed, jf. § 16, angiver afgiften af køretøjet. Værdifastsættelsen kan ske, uden at køretøjet forevises for myndigheden. Myndigheden kan besigtige et køretøj, hvis den finder det nødvendigt

Det fremgår således af registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt., at der skal afleveres en synrapport, der er foretaget af en synsvirksomhed, der syner køretøjet med henblik på at fastslå køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt, samt at det skal fremgå at køretøjet er i registreringsklar stand.

Det er selskabet der har bevisbyrden for at køretøjet var i registreringsklar stand.

Landsskatteretten finder efter en konkret vurdering, at selskabet har dokumenteret, at køretøjet er i registreringsklar stand, jf. den fremlagte synsrapport fra den 26. februar 2020, hvoraf fremgår, at køretøjet er i registreringsklar stand.

Det passerede under kontrollen af køretøjet den 27. februar 2020, kan ikke føre til et andet resultat, idet det er uklart hvilken myndighed der udførte kontrollen, og hvad resultatet af kontrollen var.

Landsskatteretten finder herefter, at betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse for køretøjet er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, jf. § 7 c, stk. 1, når køretøjet er værdifastsat på anmodningstidspunktet den 20. februar 2020, og er dokumenteret udført af landet.

Opkrævning af gebyr

Selskabet har gjort gældende, at Motorstyrelsen ikke har hjemmel til at opkræve det betalte gebyr på 1.650 kr. for fremvisningen af køretøjet den 27. februar 2020, og Motorstyrelsen skal tilbagebetale gebyret til selskabet.

Følgende blev indsat i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6 og 7, jf. lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love nr. 1126 af 19. november 2020, der trådte i kraft den 1. januar 2020, jf. § 32, stk. 1:

[...]

Stk. 6. Sammen med en anmodning om godtgørelse af afgiften efter § 7 b for et køretøj betales et gebyr på 1.950 kr. Gebyret betales af den, der anmoder om godtgørelsen.

Stk. 7. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gebyret.

[...]

Følgende fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 6 og 7, jf. forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og forskellige andre love, nr. 24 af 2. oktober 2019, bemærkninger til de enkelte bestemmelser, § 1, nr. 19 og 20 (Folketingstidende 2019-20, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 24).

”[...]

Med lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås det, at der indføres et gebyr, som skal betales af borgere og virksomheder, der ønsker at få udbetalt eksportgodtgørelse. Det følger af forslaget, at bestemmelsen indsættes som et nyt stk. 6 i registreringsafgiftslovens § 7 c. Det foreslås, at gebyret udgør et fast beløb på 1.950 kr. Det foreslås samtidig, at bestemmelsen, og dermed gebyret, skal have virkning fra og med den 1. januar 2020, jf. lovforslagets § 28, stk. 1, og at bestemmelsen skal gælde frem til og med den 30. juni 2020. Gebyret skal således betales af selvanmeldere på trods af, at selvanmelderordningen på eksportområdet først afskaffes fra og med den 1. juli 2020, med det formål at finansiere Skatteforvaltningens administration af eksportgodtgørelsesordningen.

Det følger samtidig af forslaget, at der vil blive indsat et nyt stk. 7 i registreringsafgiftslovens § 7 c, hvorefter skatteministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler for gebyret. Dette vil navnlig kunne blive tale om at fastsætte de nærmere regler for, hvordan gebyret skal betales eller tilbagebetales. Derimod vil bemyndigelsen ikke indebære, at der kan fastsættes regler om gebyrets størrelse, da beløbets størrelse vil følge af den foreslåede stk. 6.

[...]”

Skatteministeren har ikke udnyttet hjemlen i § 7 c, stk. 7, til at fastsætte nærmere regler for gebyret, herunder hvordan gebyret skal betales eller tilbagebetales.

Selskabet har i mail af 20. februar 2020, anmodet Motorstyrelsen om at genfremvise køretøjet.

Motorstyrelsen har i indkaldelsen af 24. februar 2020 til fornyet fremvisning af køretøjet den 27. februar 2020, opkrævet selskabet et gebyr på 1.950 kr., og anført at køretøjet ikke vil blive besigtiget før gebyret er betalt.

Landsskatteretten finder, at Motorstyrelsen med rette har anset selskabets anmodning om at genfremvise køretøjet, som en ny anmodning om godtgørelse af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1.

Idet selskabet har anmodet om godtgørelse af afgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, den 20. februar 2020, og det klart fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i § 7 c, stk. 6, at gebyret også skal betales af selvanmeldere på trods af, at selvanmelderordningen på eksportområdet først afskaffes fra og med den 1. juli 2020, finder Landsskatteretten, at Motorstyrelsen med rette har opkrævet gebyret på 1.950 kr., jf. dagældende bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 6.

Henset til at der ikke foreligger hjemmel til at tilbagebetale det opkrævet gebyr, idet Skatteministeren ikke har udnyttet hjemlen i § 7 c, stk. 7, til at fastsætte nærmere regler for gebyret, herunder hvordan gebyret skal betales eller tilbagebetales, finder Landsskatteretten at selskabet ikke har krav på at få tilbagebetalt gebyret.

Landsskatteretten ændrer herefter Motorstyrelsens afgørelse, således der ikke er grundlag for at afvise selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse, under henvisning til, at køretøjet ikke var i registreringsklar stand, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 4, nr. 4, jf. § 7 c, stk. 1.