Kendelse af 22-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2024

Journalnr. 20-0050694

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioden 2016
Momstilsvar af provision ved [virksomhed1]	32.884 kr.	0 kr.	32.884 kr.
Lønsumsafgift	13.967 kr.	0 kr.	13.967 kr.
Afgiftsperioden 2017
Momstilsvar af provision ved [virksomhed1]	2.418 kr.	0 kr.	2.418 kr.
Yderligere forhøjelse af momstilsvaret	49.400 kr.	0 kr.	79.169 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i afgiftsperioderne 2016 og 2017 kørt [virksomhed1]-kørsel.

[virksomhed1]-kørsel

Skattestyrelsen har primo april 2019 modtaget oplysninger fra de hollandske skattemyndigheder om personer bosiddende i Danmark, som i 2016 og 2017 har haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app.

Af oplysningerne fremgår klagerens navn, indtægten vedrørende [virksomhed1]-kørsel, bankkontonummer, som [virksomhed1] har indsat pengene på, registreringsnummer og mærke på den bil, som har været anvendt til kørslen. Bilen, som har været anvendt til kørslen, er klagerens bil en Volkswagen Polo med registreringsnummer [reg.nr.1].

Betalingsflowet i [virksomhed1]s app foregik på den måde, at kunden betalte via appen, hvorefter [virksomhed1] overførte en del af det opkrævede beløb til klageren for kørslen. Det resterende beløb, klageren ikke modtog fra [virksomhed1], er provision, som [virksomhed1] har opkrævet for at formidle kontakten mellem klageren og kunden.

Klageren har selvangivet overskud af virksomhed ved [virksomhed1]-kørsel for 2016 og 2017 med henholdsvis 312.000 kr. og 0 kr. som anden personlig indkomst.

Skatteankestyrelsen har den 3. december 2019 anmodet klageren om at indsende kvitteringer/fakturaer for afholdte udgifter til bilen, herunder et kørselsregnskab, såfremt dette har været udarbejdet.

Skattestyrelsen har den 11. februar 2020 sendt forslag til ændring af klagerens skatteansættelse, momstilsvar og lønsumsafgift for indkomstårene 2016 og 2017.

Klageren har den 23. marts 2020 kontaktet Skattestyrelsen og oplyst, at han i januar 2020 har afleveret materiale ved [by1] Skattecenter og bedt skattecenteret videresende det til rette vedkommende. Skattestyrelsen har ikke modtaget det materialet.

Klageren har den 2. og 3. april 2020 til Skattestyrelsen indsendt kørselsregnskaber, udskrifter fra [virksomhed1], samt årsopgørelse fra [virksomhed1].

Skattestyrelsen udsendte den 5. maj 2020 afgørelse vedrørende ændringer af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2016 og 2017, lønsumsafgift for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016 og momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2016 – 31. december 2017.

Skatteankestyrelsen har under sagens behandling den 4. juli 2023 anmodet klageren om blandt andet at indsende en kopi af kontrakten mellem klageren og [virksomhed1]. Der er ikke modtaget materiale vedrørende dette. Skatteankestyrelsen har i samme forbindelse udsendt en standardkontrakt fra selskabet i høring hos klageren. Af høringsbrevet fremgår blandt andet, at hvis Skatteankestyrelsen ikke hører fra klageren, går Skatteankestyrelsen ud fra, at klageren ikke har bemærkninger til standardkontrakten. Skatteankestyrelsen vil herefter tage udgangspunkt i standardkontrakten i vurderingen af klagerens sag. Klageren har ikke haft bemærkninger til standardkontrakten.

Af standardkontrakten fremgår blandt andet, at ved anvendelse af tjenesten accepterer chaufføren selskabets vilkår og betingelser, samt at chaufføren erkender og bekræfter, at selskabet er udbyder af teknologiske tjenester og ikke leverer transportydelser.Af kontraktens pkt. 2.2-2.3 fremgår videre, at chaufføren ved udførelse af transportydelserne er eneansvarlig for og selv afholder udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar. Endvidere fremgår det, at chaufføren er forpligtet til at tegne de påkrævede forsikringer for egen regning, og chaufføren bevarer muligheden for at afvise, acceptere eller ignorere en kundes anmodning om kørsel, jf. kontraktens pkt. 8.1. Betaling af kørslen, som foretages af kunden til selskabet, skal betragtes på samme måde som betaling foretaget direkte af kunden til chaufføren, jf. kontraktens pkt. 4.1. Selskabet fraskriver i henhold til kontrakten alt ansvar for nogen handling eller forsømmelse af chaufføren, enhver kunde eller anden tredjepart, jf. kontraktens pkt. 9.2.

Af årsopgørelsen fra [virksomhed1] for 2016 fremgår, at klageren har modtaget 657.687 kr., heraf har [virksomhed1] opkrævet 131.537 kr. i provision/gebyr.

Af årsopgørelsen fra [virksomhed1] for 2017 fremgår, at klageren har modtaget 48.378 kr., heraf har [virksomhed1] opkrævet 9.675 kr. i provision/gebyr.

Skattestyrelsen har udarbejdet et skøn over resultat af virksomhed vedrørende [virksomhed1]-kørsel, opgjort som nedenfor:

2016
Indtægt ifølge opgørelse fra [virksomhed1]	659.877 kr.
- provision/gebyr til [virksomhed1]	131.538 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel	528.340 kr.
- godkendt skønsmæssige udgifter med 30 %	158.502 kr.
- moms af provision/gebyr (131.538 X 25 %)	32.884 kr.
+ bonus	4.323 kr.
- device subscreiption ifølge opgørelse fra [virksomhed1]	2.250 kr.
Skattemæssigt overskud af virksomhed	339.027 kr.
- fradrag for lønsumafgift (resultat x 4,12 %)	13.968 kr.
I alt til beskatning	325.058 kr.

2017
Indtægt ifølge opgørelse fra [virksomhed1]	48.378 kr.
- provision/gebyr til [virksomhed1]	9.675 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel	38.703 kr.
- godkendt skønsmæssige udgifter med 30 %	11.611 kr.
- moms af provision/gebyr (9.675 X 25 %)	2.419 kr.
+ bonus	0 kr.
I alt til beskatning	24.674 kr.

Skattestyrelsen har statueret omvendt betalingspligt af moms af provisionen til [virksomhed1] på 20 %. Skattestyrelsen har fordelt momsbeløbet forholdsmæssigt på årets fire kvartaler for 2016, da styrelsen ikke har kendskab til de enkelte perioder for [virksomhed1]-kørslen. For 2017 er momsbeløbet forholdsmæssigt fordelt på årets første kvartal, da [virksomhed1] ophørte i Danmark i 2. kvartal 2017.

Lønsumsafgift

Klageren har ikke angivet lønsumsafgift for afgiftsperioden 2016.

Skattestyrelsen modtog i januar 2020 kontroloplysninger fra de hollandske myndigheder, hvoraf fremgår en liste over personer, som havde kørt som chauffør for [virksomhed1] i 2016.

De modtagne oplysninger blev sammenholdt med klagerens årsopgørelse og skattemyndighederne konstaterede, at klageren havde selvangivet indtægter ved kørsel for [virksomhed1] som anden personlig indkomst med 312.000 kr. og ikke afregnet lønsumsafgift.

Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsat klagerens skattemæssige resultat før lønsumsafgift til 339.026 kr. for 2016, og Skattestyrelsen traf afgørelse om, at klagerens indtægter var at anse som erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort det skattemæssige resultat således:

2016
Indtægt ifølge opgørelse fra [virksomhed1]	659.877 kr.
- provision/gebyr til [virksomhed1]	131.538 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel	528.340 kr.
- godkendt skønsmæssige udgifter med 30 %	158.502 kr.
- moms af provision/gebyr (131.538 X 25 %)	32.884 kr.
+ bonus	4.323 kr.
- device subscreiption ifølge opgørelse fra [virksomhed1]	2.250 kr.
Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift	339.026 kr.
- fradrag for lønsumsafgift (resultat x 4,12 %)	13.968 kr.
I alt til beskatning	325.058 kr.

Skattestyrelsen har statueret lønsumsafgift af resultatet af [virksomhed1]-kørslen med 4,12 %.

Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar for afgiftsperioden 2017

Klageren har ikke selvangivet momstilsvar for afgiftsperioden 2017.

Skattestyrelsen har foretaget en beregning af klagerens privatforbrug. Den er foretaget på baggrund af selvangivne indkomst- og formueoplysninger for 2017 og er negativ med 147.661 kr.

Af forslaget fremgår, at Skattestyrelsen i punkterne 1-6 har foreslået en forhøjelse af klagerens indkomst før arbejdsmarkedsbidrag med i alt 173.071 kr.

Skattestyrelsen har herefter beregnet klagerens privatforbrug således:

Indbetalinger i skat:
Indbetalinger inkl. Arbejdsmarkedsbidrag	-32.812 kr.
Overskydende skat	11.237 kr.
Oplysningssedler:
Indeholdt A-skat	-44.383 kr.
Indeholdt arbejdsmarkedsbidrag	-15.330 kr.
Ejendomsoplysninger:
Ejendomsskat	-4.635 kr.
Skattepligtig indkomst:
Skattepligtig indkomst før arbejdsmarkedsbidrag	23.981 kr.
Beskæftigelsesfradrag	17.415 kr.
Formue:
Indestående pengeinstitut, primo	53.451 kr.
Indestående pengeinstitut, ultimo	-7.500 kr.
Gæld pengeinstitut, kursværdi realkreditlån, primo	-1.651.899 kr.
Gæld pengeinstitut, kursværdi realkreditlån, ultimo	1.502.814 kr.
Beregnet privatforbrug før ændringer	-147.661 kr.
Regulering skattepligtig indkomst pkt. 1-6	80.485 kr.
Yderligere beskæftigelsesfradrag	3.343 kr.
Beregnet privatforbrug efter reguleringer	-63.833 kr.

Skattestyrelsen har anført, at der er tale om et ikke antageligt privatforbrug, hvorfor Skattestyrelsen skønsmæssigt har forhøjet klagerens indkomst med 247.000 kr. inkl. moms, således at privatforbruget udgør i alt 183.167 kr.

Det fremgår af Danmarks Statistik, at et gennemsnitligt privatforbrug for 2016 prisfremskrevet til 2017 var på 184.398 kr. Dette er gældende for en husstand på én person.

Klageren har den 13. maj 2020, og således efter Skattestyrelsen havde truffet afgørelse i sagen, afleveret udskrifter fra bankkonto [...30] til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har i udtalelse til klagen I henhold til de fra klageren modtagne bankkontoudskrifter fra den 13. maj 2020 beregnet klagerens privatforbrug således:

Forsikringer	13.284 kr.
Fællesudgifter [adresse1]	45.444 kr.
Fællesudgifter [adresse2]	53.633 kr.
Biludgifter*	192.866 kr.
Diverse køb	144.206 kr.
Hotel	6.569 kr.
[virksomhed2]	1.753 kr.
Bøder	5.820 kr.
Telefon	1.576 kr.
Tv	1.650 kr.
Betalinger [finans1]	33.787 kr.
Hævning kontanter/valuta	7.470 kr.
Medlemskab fitnesscenter	3.245 kr.
Overførsel udlandet	35.241 kr.
Køb af bil	153.300 kr.
Samlet forbrug	699.844 kr.
Fradrag for udgifter ved udlejning [adresse2]	-28.262 kr.
Fradrag for udgifter ved udlejning [adresse1], bundfradrag	-24.000 kr.
Lån [person1]	-16.000 kr.
Overført fra egen konto/erstatning bil?	-80.000 kr.
Faktisk privatforbrug	551.582 kr.

*Biludgifter dækker over betalinger hos [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5], parkeringsudgifter, benzin, servicebesøg mm.

Skattestyrelsen har i udtalelsen på baggrund af den nye opgørelse af klagerens privatforbrug skønnet ikke dokumenteret privatforbrug således:

Beregnet privatforbrug, jf. selvangivne indkomst- og formueoplysninger, jf. afgørelse af 5. maj 2020	-147.661 kr.
Reguleringer jf. afgørelse af 5. maj 2020	80.485 kr.
Yderligere befordringsfradrag jf. ovenstående	-26.915 kr.
Yderligere indkomst jf. ovenstående	241.078 kr.
Yderligere beskæftigelsesfradrag	12.585 kr.
Beregnet privatforbrug efter reguleringer af indkomst	159.572 kr.
Faktisk privatforbrug	-551.582 kr.
Ikke dokumenteret privatforbrug	-392.010 kr.

Klagerens repræsentant har ved mail af 19. juni 2020 fremsendt bemærkninger om, at den skønsmæssige ansættelse ikke kan anerkendes.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klageren med lønsumsafgift på 13.967 kr. Endvidere har Skattestyrelsen forhøjet klagerens momstilsvar for perioderne 1. januar – 31. december 2016 og 1. januar – 31. december 2017 med henholdsvis 32.884 kr. og 51.818 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført:

”...

2. Moms af provision/gebyr til [virksomhed1]

...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal ikke opkræves og betales dansk moms af din transport af passagerer (og ledsagende bagage), da personbefordring er fritaget for moms. Se momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Du kan derfor heller ikke fradrage moms på omkostninger, der vedrører transport af passagerer – for eksempel udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.

[virksomhed1] har taget et gebyr for at formidle kontakten mellem chauffører og kunder og har således leveret en formidlingsydelse til dig her i landet, se momslovens § 16, stk. 1. Denne formidlingsydelse er momspligtig.

Da [virksomhed1] har europæisk hovedsæde i Holland og ikke havde fast driftssted i Danmark, da kørselstjenesten var aktiv i landet, er ydelsen omfattet af moms med omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at det er dig som chauffør, der skal betale moms af den provision, [virksomhed1] har taget for at formidle kontakten mellem dig og dine kunder.

Den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til [virksomhed1]) kan ikke fratrækkes i momsgrundlaget, da købet vedrører en momsfri aktivitet, men kan i henhold til statsskattelovens § 6 a fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Se opgørelsen i punkt 1.4.

Når du køber ydelser i udlandet, skal du betale moms, uanset om du er momsregistret i forvejen og uanset købets størrelse. Der gælder i den forbindelse ingen bagatelgrænse for registreringen. Der henvises til momslovens § 50 b.

Hvis du har modtaget bonus fra [virksomhed1], er beløbet ikke medregnet til momsgrundlaget, da det kan henføres til selve personbefordringen, der er fritaget for moms.

Skattestyrelsens forslag

2016

Indkørt beløb udgør 659.666,04 kr., heraf udgør provisionen/gebyr 20 % eller 131.933,21 kr.

Moms af provisionen/gebyr kan herefter beregnes til (131.933,21 x 25 %) eller 32.983,30 kr.

Momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets fire kvartaler, da vi ikke har oplysninger om perioden for din [virksomhed1]-kørsel.

2017

Indkørt beløb udgør 47.970,10 kr., heraf udgør provisionen/gebyr 20 % eller 9.594,02 kr.

Moms af provisionen/gebyr kan herefter beregnes til (9.594,02 x 25 %) eller 2.398,51 kr.

Momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets to første kvartaler, da vi ikke har oplysninger om perioden for din [virksomhed1]-kørsel, og da [virksomhed1] ophørte i Danmark i 2. kvartal 2017.

Hvis du mener, at provisionen til [virksomhed1] udgør et andet beløb end ovenfor, bedes du indsende dokumentation for dette inden nedenstående frist.

Ekstraordinær fastsættelse af momstilsvar på Skattestyrelsens initiativ

Efter de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan vi ikke sende varsel om ændring af dit momstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Vi kan dog ekstraordinært ændre din moms, selvom fristen efter de almindelige regler er overskredet, fordi følgende betingelser er opfyldt:

•	Vi mener, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at have angivet korrekt moms.
•	Vi er først blevet bekendt med ovenstående forhold primo januar 2020, altså for mindre end 6 måneder siden.

Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2 og forældelsesloven § 3, stk. 2.

2.5. Skattestyrelsens afgørelse

I henhold til modtaget årsopgørelse fra [virksomhed1] er moms af provision/gebyr opgjort således:

2016

Provisionen/gebyr udgør ifølge opgørelse 131.537,34 kr.

Moms af provisionen/gebyr kan herefter beregnes til (131.537,34 x 25 %) eller 32.884,36 kr.

Vi forhøjer dit momstilsvar med 32.884 kr.

Momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets fire kvartaler, da vi ikke har oplysninger om perioden for din [virksomhed1]-kørsel.

2017

Provisionen/gebyr udgør ifølge opgørelse 9.675,02 kr.

Moms af provisionen/gebyr kan herefter beregnes til (9.675,02 x 25 %) eller 2.418,76 kr.

Vi forhøjer dit momstilsvar med 2.418 kr.

3. Lønsumsafgift

...

3.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Lønsumsafgift skal beregnes af skattemæssigt overskud af virksomhed. Efter en gennemgang af virksomhedens indtægter og udgifter har Skattestyrelsen opgjort den momsfrie virksomheds resultat til 339.586 kr.

Afgiftssatsen udgør 4,12 pct. Af afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.

2016
Lønsumsafgiftsgrundlaget på 339.587 kr. x 4,12 %	13.990 kr.
Afregnet lønsumsafgift	0 kr.
Ændring	13.990 kr.

3.5. Skattestyrelsens afgørelse

I henhold til modtaget opgørelse fra [virksomhed1] er lønsumsafgift beregnet således:

2016
Lønsumsafgiftsgrundlaget på 339.026 kr. x 4,12 %	13.968 kr.
Afregnet lønsumsafgift	0 kr.
Ændring	13.968 kr.

Vi forhøjer din lønsumsafgift med 13.967 kr.

...

7. Skønsmæssig ansættelse af indkomst og moms for 2017

...

7.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

...

Moms

Det fremgår af momslovens § 4, at der skal betales moms af vare og ydelser leveret her i landet.

I henhold til ovenstående er din indkomst (omsætning) forhøjet med 147.000 kr. momsgrundlaget udgør 80 % af 147.000 kr. eller 117.600 kr., se momslovens § 27. Salgsmoms kan beregnet som 25 % af 117.600 kr. svarende til 29.400 kr. som skal medregnes til dit momstilsvar, se momslovens § 56, stk. 2.

Vi foreslår at forhøje din salgsmoms med 29.400 kr. i 4. kvartal 2017.

7.5. Skattestyrelsens afgørelse

...

Moms

Det fremgår af momslovens § 4, at der skal betales moms af vare og ydelser leveret her i landet.

I henhold til ovenstående er din indkomst (omsætning) forhøjet med 247.000 kr. momsgrundlaget udgør 80 % af 247.000 kr. eller 197.600 kr., se momslovens § 27. Salgsmoms kan beregnet som 25 % af 197.600 kr. svarende til 49.400 kr. som skal medregnes til dit momstilsvar, se momslovens § 56, stk. 2.

Vi forhøjer din salgsmoms med 49.400 kr. i 4. kvartal 2017.

...”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”...

Skønsmæssigt overskud af virksomhed

[person2] har den 13. maj 2020 afleveret bankudskrifter til brug for dokumentation for privatforbrug for 2017.

Skattestyrelsen har den 26. maj 2020 fremsendt forslag til genoptagelse af skønsmæssigt overskud af virksomhed på baggrund af beregning privatforbrug. Forslag til genoptagelse af 26. maj 2020 er ved brev af 9. juli 2020 trukket tilbage på grund af klage over afgørelse af 5. maj 2020, da genoptagelse ikke kan behandles, når der foreligger en klage til Skatteankestyrelsen, der henvises til skatteforvaltningslovens 14, stk. 1 og SKM2009.106.skat.

Skattestyrelsen har ud fra selvangivne indkomst- og formueoplysninger beregnet dit privatforbrug til negativ 147.661 kr. Se afgørelse af 5. maj 2020.

I henhold til modtaget bankudskrifter er privatforbrug beregnet således:

Forsikringer 13.284 kr.

Fællesudgifter [adresse1] 45.444 kr.

Fællesudgifter [adresse2] 53.633 kr.

Biludgifter 192.866 kr.

Diverse køb 144.206 kr.

Hotel 6.569 kr.

[virksomhed2] 1.753 kr.

Bøder 5.820 kr.

Telefon 1.576 kr.

TV 1.650 kr.

Betalinger mobilepay 33.787 kr.

Hævning kontanter/valuta 7.470 kr.

Medlemskab fitness center 3.245 kr.

Overførsel udlandet 35.241 kr.

Køb af bil 153.300 kr.

Samlet forbrug 699.844 kr.

Fradrag udgifter ved udlejning [adresse2] -28.262 kr.

Fradrag udgifter ved udlejning [adresse1], bundfradrag -24.000 kr.

Lån [person1] -16.000 kr.

Overført fra egen konto/erstatning bil? -80.000 kr.

Faktisk privatforbrug 551.582 kr.

Under punktet biludgifter indgår diverse hævninger/betaling hos [virksomhed3], [virksomhed4] service, [virksomhed5] service, parkeringsudgifter, benzin, servicebesøg m.v.

Det fremgår, at der er indsætning fra virksomheder og andre personer end familie (søster) på i alt 42.947 kr. Det er uvist i hvilken forbindelse disse indsætninger er foretaget, om der er tale om skattepligtige beløb i forbindelse af salg af varer/ydelser, refundering af udlæg el.lign.

Det fremgår endvidere af udskrifterne, at der sker overførsel mellem [person2]s forskellig bankkonti. Der er alene fremsendt udskrifter vedrørende konto [...30].

Beregnet privatforbrug jf. selvangivne indkomst- og

Formueoplysninger, se afgørelse af 6. maj 2020 -147.661 kr.

Reguleringer jf. afgørelse af 6. maj 2020 80.485 kr.

Yderligere befordringsfradrag jf. ovenstående -26.915 kr.

Yderligere indkomst jf. ovenstående 241.078 kr.

Yderligere beskæftigelsesfradrag 12.585 kr.

Beregnet privatforbrug efter reguleringer af indkomst 159.572 kr.

Faktisk privatforbrug -551.582 kr.

Ikke dokumenteret privatforbrug -392.010 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 af indtægter på 313.608 kr. ekskl. moms, svarende til 392.010 kr. inkl. moms, således at privatforbruget udgør 551.582 kr.

Skattestyrelsen har i afgørelse af 5. maj 2020 ansat skønsmæssig overskud af virksomhed til 197.600 kr. Hvorfor skønsmæssigt overskud af virksomhed foreslås forhøjet med 116.008 kr. (313.608 kr. – 197.600 kr.).

Bemærkninger til tidligere foreslået genoptagelse af skønsmæssigt overskud af virksomhed ved brev af 26. maj 2020

Advokat [person3] har i mail af 19. juni 2020 sendt følgende bemærkninger til forslag til genoptagelse af skønsmæssigt overskud af virksomhed for 2017:

”Den skønsmæssige ansættelse til 313.608 kr. kan ikke anerkendes”.

Det bemærkes, at der er sendt kopi af afgørelse af 5. maj 2020 til advokat [person4] den 29. maj 2020.

Skattestyrelsen skal herefter indstille at indkomsten for 2017 ændres således i forhold til afgørelse af 5. maj 2020:

Indtægter fra [virksomhed6], statsskattelovens § 4 169.570 kr.

Kontante indsætninger bank, statsskattelovens § 4 71.508 kr.

Yderligere befordringsfradrag, ligningslovens § 9 C -26.721 kr.

Skønsmæssige overskud af virksomhed, statsskattelovens § 4 116.008 kr.

Samlet forhøjelse 330.365 kr.

Punkterne 1, 4 og 5 fastholdes.”

Skattestyrelsen har den 30. august 2023 fremsendt følgende bemærkninger:

”...

Moms-/lønsumsmæssig ændring

Skattestyrelsen modtog i april 2019 kontroloplysningerne fra de hollandske myndigheder.

Ud over omsætningsbeløb, som bliver brugt til at estimere et muligt momsbeløb indeholder dataene også flere oplysninger, som blev brugt til identifikation.

Data indeholdt alene følgende til brug for identifikationen:

•	Drivernavn

-Dvs. chaufførens brugernavn på platformen. Dette navn udgør kun i sjældne tilfælde personens fulde navn. Der kan ligeledes være tale om et kaldenavn. Det har desuden vist sig, at i flere familier hedder far og søn det samme.

•	Registreringsnummer på den/de biler som brugeren har været tilmeldt med.

-Bilerne ejes i flere tilfælde ikke af driveren selv

•	Seneste kontonummer som har være anvendt på profilen

-Kontoen ejes i flere tilfælde ikke af driveren selv

Der blev efterfølgende d. 03.06.2019 foretaget en maskinel identifikation, som ud fra de foreliggende oplysninger er et første bud på identifikation af chaufføren.

Idet kontroloplysningerne omfattede knap 4.600 personer og 2 indkomstår, blev skatteyder endelig identificeret den 18/6 2019 og vi var først endelig færdig med visitationen af skatteyders sag den 19. november 2019. Oplysningerne fra Holland indeholder alene oplysninger om omsætningsbeløb, og det er først ved visitationen, der er sket sammenligning med slutsystemer, således der kan ses, om skatteyderen er momsregistreret og har afregnet moms, og om skatteyderen har medregnet et resultat af selvstændig virksomhed og om dette resultat virker sandsynligt.

Disse oplysninger gennemgås umiddelbart forud for afsendelse af materialeindkaldelse en kvalitetssikring, for at sikre en så korrekt identifikation som muligt på baggrund af de foreliggende oplysninger, og undersøge om pågældende er momsregistreret og har angivet korrekt moms. Det undersøges også om pågældende har oplyst et skattepligtig resultat, altså omsætning modregnet driftsudgifter.

Selvom vi umiddelbart har foretaget en identifikation, så er der ikke nødvendigvis tale om en fuld identifikation, vi kan nemlig ikke være endelig sikre på, at vi har fat i den rigtige person, før vi har fået en form for tilkendegivelse fra skatteyder. (evt. en eller manglende reaktion på indkaldelse af materiale).

Vi har startet sagsbehandlingen ved indkaldelse af materiale den 3. december 2019.

Der var ingen reaktion fra skatteyder og materiale blev ikke indsendt. 1. kundskabstidspunkt anser vi for at være ved udløb af fristen for indsendelse af materiale d. 9. januar 2020.

Da materiale ikke blev indsendte, sendte vi et forslag den 11. februar 2020, altså inden for 6 måneder efter udløb af frist for indsendelse af materiale (kundskabstidspunktet).

I forslaget gør vi opmærksom på, at vi har modtaget omsætningsoplysninger og identifikations data, som medfører, at vi ud fra de foreliggende oplysninger har identificeret pågældende som [virksomhed1] chauffør. På baggrund af indtægten, har vi foreslået et skønsmæssigt fradrag til dækning af skatteyders udgifter til bil. I forslaget blev skatteyder gjort opmærksom på, at hvis han kunne sandsynliggøre eller dokumentere at det skulle opgøres anderledes, så skulle han reagere inden fristen i brevet.

Skatteyder ringer den 23. marts 2020, og oplyser, at han lige har modtaget forslaget med posten.

Han oplyser, at han i januar 2020 har afleveret materialet i Skattecenter [by1] (der var ikke et skattecenter i [by1] i januar 2020). Skatteyder oplyser, at han vil kontakte [virksomhed1] for at få tilsendte materiale.

Skatteyder afleverer materiale den 2. og 3. april 2020, og vi anses herefter, at et nyt kundskabstidspunkt indtræder på tidspunktet for aflevering af materialet den 2. og 3. april 2020.

Efter gennemgang af det modtagne materiale sendes afgørelse på ændringer den 5. maj 2020, hvilket er inden for 6 måneder af både 1. og 2. kundskabstidspunkt dvs. efter udløb af frist på fremsendelse af materiale og tidspunktet for modtagelse af materiale.

Vi mener derfor, at vi første gang er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger på det tidspunkt, hvor fristen på materialeindkaldelsen udløber den 9. januar 2020 (kundskabstidspunkt).

Det er dog først på tidspunktet for afleverings af materiale den 2. og 3. april 2020, at vi er bekendt med, at vi har alle oplysninger til brug for en ansættelse.”

Skattestyrelsen har den 30. oktober 2023 fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af 2. oktober 2023:

”...

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, der indstiller en forhøjelse af klagers momstilsvar for den påklagede afgørelse.

Overskud ved [virksomhed1]kørsel

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse fundet, at klager i den omhandlede periode drev selvstændig økonomisk virksomhed med [virksomhed1]kørsel, jf. momslovens § 3, stk. 1. Klager ses ikke at havde bestridt dette forhold.

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i årsopgørelsen fra [virksomhed1] for 2016 og 2017 opgjort klagers omsætning fra [virksomhed1]kørsel således:

	Indkomst	Provision/Gebyr	Resultat
2016	657.687 kr.	131.537 kr.	526.150 kr.
2017	48.378 kr.	9.675 kr.	38.703 kr.

Provision/gebyr

[virksomhed1] stillede i den omhandlede periode App-tjenesten til rådighed for klager. Tjenesten formidlede en kontakt mellem klager og passagerne. Når en køretur var gennemført, og kunden/passageren havde betalt via tjenesten, overførte [virksomhed1] 80 % af det opkrævede beløb til klager. De resterende 20 % var en provision/et servicegebyr til [virksomhed1] for klagers brug af tjenesten. [virksomhed1] leverede dermed en formidlingsydelse til klager.

Efter det oplyste foregik klager befordring af passagerer i Danmark. Formidlingsydelserne havde således leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1.

Som følge heraf skal klager afregne moms af [virksomhed1]s leveringer af formidlingsydelser efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, da [virksomhed1] ikke havde et fast forretningssted i Danmark.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagers momstilsvar for de modtagne formidlingsydelser med henholdsvis 32.983 kr. for 2016 og 2.399 kr. for 2017.

Lønsumsafgift

Klagers kørsel er en personbefordringsydelse omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15., og derved momsfritaget.

Personbefordringsydelser er lønsumsafgiftspligtige, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Der skal imidlertidig kun betales lønsumsafgift, såfremt afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2. Afgiftssatsen udgør 4,12 %, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Klagers resultat af virksomhed før lønsumsafgift udgjorde 339.587 kr. i 2016. Klager er derfor lønsumsafgiftspligtig for virksomhedens resultat for 2016, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 2.

Skattestyrelsens forhøjelse af klagers lønsumsafgift af personbefordringsydelser med 13.991 kr. for den påklagede periode, er således foretaget med rette.

Overskud af virksomhed

Skattestyrelsen har i den sammenholdte sag med sagsnr. [sag1] fundet, at Skattestyrelsens har været berettiget til at forhøje klagerens overskud af virksomhed for 2017 på baggrund af et uantageligt lavt privatforbrug.

Skattestyrelsen finder, at momstilsvaret skal opgøres som 20 % af den skønsmæssigt ansatte indkomst (afgiftsgrundlaget) på 395.846 kr. Der er herved henset til, at hele indkomsten indgår i beregningen af det privatforbrug, som klager er anset for at skulle have til rådighed for sit privatforbrug i det påklagede indkomstår. Da momsandelen af indkomsten også har været til rådighed for klagers privatforbrug, udgør moms af den skønsmæssige ansættelse 20 % af det opgjorte beløb.

Skattestyrelsen kan tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter klagers momstilsvar for 3. kvartal 2017, med yderligere 29.769 kr.

Formalitet

Det er Skattestyrelsens vurdering, at klager ved at undlade at angive momstilsvar af provisionen til [virksomhed1], har handlet mindst groft uagtsomt. Hertil henses der til, at klager ikke har klager ikke har angivet korrekt momstilsvar i de påklagede perioder. Det findes således med rette, at Skattestyrelsen har genoptaget klagers momstilsvar ekstraordinært jf. Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen finder ligeledes, at kundskabstidspunktet tidligst skal regnes fra den 19. november 2019, hvor Skattestyrelsen modtog oplysninger om, hvorvidt klager er momsregistreret og har afregnet moms samt om klager har medregnet resultat af virksomhed og om dette stemmer overens med de informationer fra de hollandske myndigheder.

Da forslag til afgørelse er fremsendt den 11. februar 2020 og afgørelse den 5. maj 2020, er fristerne i § 32, stk. 2 ligeledes overholdt.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal afregne lønsumsafgift. Endvidere er klageren af den opfattelse, at han ikke skal afregne moms af Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse af resultat af virksomhed.

Klageren har anført følgende:

”

...

Ansættelse af moms og lønsumsafgift påklages.

Foreløbig begrundelse:

Ansættelserne bygger på forkerte opgørelse og forkerte anvendelse af retsregler.

...”

Klagerens repræsentant er i forbindelse med Skattestyrelsens høringsskrivelse af den 26. maj 2020 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsen:

”...

Den skønsmæssige ansættelse til 313.608 kr. kan ikke anerkendes.

...

Og det samme gælder momsen.”

Retsmøde

Repræsentanten udeblev fra retsmødet uden forudgående meddelelse herom.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen ændres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har efteropkrævet klageren henholdsvis 32.884 kr. i afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016 og 2.419 kr. i afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2017 i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt.

Der skal endvidere tages stilling til, om det er med rette, at det af Skattestyrelsen skønsmæssigt ansatte momstilsvar på i alt 49.400 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2017 er korrekt.

Endelig skal der tages stilling til, hvorvidt det er korrekt, at Skattestyrelsen har fundet, at klageren skal betale lønsumsafgift i forbindelse med kørslen for [virksomhed1].

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Momslovens § 3 gennemfører blandt andet bestemmelserne i momssystemdirektivets artikel 9 og 10 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Af de pågældende bestemmelser i direktivet fremgår blandt andet:

”Art. 9

Stk. 1 Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. (...)

Art. 10

Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds– og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3 er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1 og artikel 10.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

...

aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1. pkt., fremgår:

”§ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

[virksomhed1] – Moms af provision

Afgiftspligtig person

Det fremgår af standardkontrakten mellem selskabet og chaufførerne, at chaufføren accepterede selskabets vilkår og betingelser ved anvendelse af tjenesten mod betaling af et servicegebyr, samt at chaufføren erkendte og bekræftede, at selskabet var udbyder af teknologiske tjenester og ikke leverede transportydelser.

I henhold til standardkontrakten skete befordring af kunderne i chaufførens eget køretøj, og chaufføren bevarede muligheden for at afvise, acceptere eller ignorere en kundes anmodning om kørsel. Betaling af kørslen, som blev foretaget af kunden til selskabet, skulle betragtes på samme måde som betaling foretaget direkte af kunden til chaufføren.

Chaufføren bar den økonomiske risiko, idet denne ved udførelse af transportydelserne var eneansvarlig for og selv afholdt udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar, ligesom chaufføren var forpligtet til at tegne de påkrævede forsikringer for egen regning.

Selskabet fraskrev sig i henhold til kontrakten alt ansvar for nogen handling eller forsømmelse af chaufføren, enhver kunde eller anden tredjepart.

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at klageren i den omhandlede periode drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 9 og 10.

Formidlingsydelsen

Selskabet stillede i den omhandlede periode tjenesten til rådighed for klageren. Tjenesten formidlede en kontakt mellem klageren og passagerne. Når en køretur var gennemført, og kunden havde betalt via tjenesten, overførte selskabet 80 % af det opkrævede beløb til klageren. De resterende 20 % var en provision/et servicegebyr til selskabet for klagerens brug af tjenesten. Selskabet leverede dermed en formidlingsydelse til klageren.

Efter det oplyste foregik klagerens befordring af passagerer i Danmark. Formidlingsydelserne havde således leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1.

Som følge heraf skal klageren afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser til klageren efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast forretningssted i Danmark.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 har pålagt klageren at betale henholdsvis 32.983 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2016 og 2.399 kr. for afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2017 i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt fra 4. kvartal i 2016 og i 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende dette punkt.

Lønsumsafgift

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er korrekt, at Skattestyrelsen har fundet, at klageren skal betale lønsumsafgift i forbindelse med kørslen for [virksomhed1].

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, fremgår blandt andet:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

15) Personbefordring. (...)”

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, at personbefordringsydelser er lønsumsafgiftspligtige, og at der skal betales lønsumsafgift, hvis afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Det følger blandt andet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1:

”Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. (...)”

Af lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1, fremgår:

”For virksomheder omfattet af § 4, stk. 1, er afgiften 4,12 pct. Af afgiftsgrundlaget.”

Klagerens kørsel er en personbefordringsydelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Det betyder, at der ikke skal opkræves og betales dansk moms af indehaverens transport af passagerer via tjenesten, ligesom der ikke kan opnås fradrag for momsbelagte udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.

Personbefordringsydelser er lønsumsafgiftspligtige. Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Der skal dog kun betales lønsumsafgift, såfremt afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2. Afgiftssatsen udgør 4,12 %, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Klagerens resultat af virksomhed før lønsumsafgift udgjorde 339.587 kr. i 2016. Klageren er derfor lønsumsafgiftspligtig af virksomhedens resultat for 2016, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt klageren at betale 13.991 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser for den omhandlede periode.

Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.

Skønnet overskud af virksomhed

Det fremgår af momslovens § 27, at afgiftsgrundlaget ved levering af varer og ydelser er vederlaget.

Følgende fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2:

”Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.”

Landsskatteretten har i en sammenholdt sag med sagsnr. [sag1] fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2017 på baggrund af et uantageligt lavt privatforbrug.

Klageren drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. ovenstående.

Skattestyrelsen har i afgørelsen den 5. maj 2020 forhøjet overskud af virksomhed med i alt 197.600 kr.

Efter at Skattestyrelsen har truffet afgørelse i klagesagen har klageren den 13. maj 2020 afleveret bankudskrifter for indkomståret 2017.

Skattestyrelsen har i udtalelse til klagen på baggrund af bankkontoudskrifterne foretaget et skøn over overskud af virksomhed på baggrund af negativt privatforbrug på 392.010 kr.

Landsskatteretten har i den sammenholdte skattesag tiltrådt Skattestyrelsens nye opgørelse af skønnet overskud af virksomhed på baggrund af negativt privatforbrug, dog med den ændring, at der er godkendt yderligere befordringsfradrag på 3.836 kr.

Retten finder, at indkomsten stammer fra selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor det er berettiget, at Skattestyrelsen har anset indkomsten for at være momspligtig.

Landsskatteretten finder, at momstilsvaret i den konkrete sag skal opgøres som 20 % af den skønsmæssigt ansatte indkomst (afgiftsgrundlaget) på 395.846 kr. Der er herved henset til, at hele indkomsten indgår i beregningen af det privatforbrug, som klageren er anset for at skulle have til rådighed for sit privatforbrug i det påklagede indkomstår. Da momsandelen af indkomsten også har været til rådighed for klagerens privatforbrug, udgør moms af den skønsmæssige ansættelse 20 % af det opgjorte beløb.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 1. oktober 2017 – 31. december 2017, med yderligere 29.769 kr.

Landsskatteretten skal herefter tage stilling til, om Skattestyrelsen har overholdt ansættelsesfristerne i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32.

Formalitet

Skattestyrelsen kan ikke sende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen.

Skattestyrelsen har sendt varsel om ændring af afgiftstilsvaret den 11. februar 2020.

Fristen for varsling af ordinær ansættelse af afgiftstilsvaret udløb for:

kvartal 2016 – fristen udløb den 1. juni 2019
kvartal 2016 – fristen udløb den 1. september 2019
kvartal 2016 – fristen udløb den 1. december 2019
kvartal 2016 – fristen udløb den 1. marts 2020

Skattestyrelsens varsling om ændringer af momstilsvaret for 4. kvartal 2016 og i 2017 er foretaget inden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31.

Skattestyrelsens varsling om ændringer af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1., 2. og 3. kvartal 2016 er foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31.

Skattestyrelsen kan derfor kun ændre momstilsvaret for de første 3 kvartaler af 2016, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ændring af afgiftstilsvaret kan endvidere kun foretages efter stk. 1, hvis told- og skatteforvaltningens varsling fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, og foretaget inden 3 måneder efter udsendelsen af varsling, jf. § 32, stk. 2.

Retten finder, at klageren ved undladelse af at angive momstilsvar af provisionen til [virksomhed1] har handlet mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at klageren ikke har angivet korrekt momstilsvar for 2016.

Skattestyrelsen var således berettiget til at foretage ekstraordinær ansættelse af afgiftstilsvaret i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har oplyst, at der den 18. juni 2019 var sket endelig identifikation af klageren som modtager af udbetalinger fra [virksomhed1]. Skattestyrelsen indkaldt den 3. december 2019 oplysninger fra klageren med frist den 9. januar 2020. Klageren reagerede ikke på materialeindkaldelsen.

Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen i perioden fra 18. juni 2019 til 19. november 2019 sammenholdt oplysningerne fra [virksomhed1] med klagerens personlige skatteoplysninger, som Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af, for at tjekke om klageren havde indberettet momstilsvar.

Det fremgår af SKM2023.596.ØLR, at reaktionsfristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå et konkret, talmæssigt grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen tidligst ved materialeindkaldelsen den 3. december 2019 kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt skatteansættelse.

Da forslag om ændring af momstilsvaret er sendt den 11. februar 2020 er 6 måneders fristen overholdt, og da Skattestyrelsens afgørelse af 5. maj 2020 er truffet inden for 3 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er betingelserne for ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret for de første 3 kvartaler af 2016 således overholdt.