|
|
Kendelse af 21-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2024
Journalnr. 20-0055899
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 Fradragsberettigede renter vedrørende gæld til hovedaktionær Skattepligtigt tilskud fra hovedaktionær | 310.557 kr. 310.557 kr. | 150.344 kr. 150.344 kr. | Stadfæstelse Stadfæstelse |
Indkomståret 2018 Fradragsberettigede renter vedrørende gæld til hovedaktionær Skattepligtigt tilskud fra hovedaktionær | 358.761 kr. 358.761 kr. | 171.242 kr. 171.242 kr. | Stadfæstelse Stadfæstelse |
Faktiske oplysninger
[person1] (herefter hovedanpartshaveren) er direktør og eneanpartshaver i selskabet med CVR-nr. [...1]. Selskabets formål er ifølge CVR-registeret at drive handel, industri, investering i fast ejendom og andre aktiver, eje andre selskaber helt eller delvis, porteføljeinvestering, formueforvaltning, rådgivning om investering, konsulentvirksomhed, selskabsledelse, administration og anden virksomhed, der er accessorisk til eller understøtter sådanne formål.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger udgør posten ”Gæld til selskabsdeltagere og ledelse” følgende i selskabets årsrapporter for indkomstårene 2013-2018:
”31. december 2013, 5.934.277 kr.
31. december 2014, 6.059.690 kr.
31. december 2015, 6.139.639 kr.
31. december 2016, 7.275.866 kr.
31. december 2017, 8.670.866 kr. (en del af anden gæld)
31. december 2018, 8.153.866 kr. (en del af anden gæld)”
Skattestyrelsen har opgjort rentesatserne til:
”[virksomhed1] ApS har i 2017 ikke foretaget forrentning af gæld til dig.
(...)
[virksomhed1] ApS har i 2018 ikke foretaget forrentning af gæld til dig.”
Selskabets revisor har den 22. november 2019 fremsendt en mail til Skattestyrelsen, hvor følgende fremgår:
”Vedlagt fremsendes opgørelse af mellemregning for perioden 1. januar 2014 - 31. december 2018 samt forrentningen heraf.
Der foreligger ikke en låneaftale. Der er ikke foretaget retlige skridt for at inddrive gælden, ligesom der ikke er andre kreditorer i selskabet, der har givet afkald på forrentningen.”
Af den fremsendte ”opgørelse af mellemregning for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2018” til Skattestyrelsen fremgår følgende posteringer:
Dato | Bilag | Type | Tekst | Beløb (DKK) | Saldo (DKK) |
2014 | |||||
31-12-2014 | 9999 | Finansbilag | rt. [person1] | -270.701 | -6.059.690 |
2015 | |||||
31-12-2016 | 9999 | Finansbilag | rt. mellemr. [person1] | -279.949 | -6.139.639 |
2016 | |||||
31-12-2016 | 9999 | Finansbilag | rt [person1] | -311.227 | -7.275.866 |
Hovedanpartshaveren har den 31. januar 2020 sendt følgende mail til [finans1]:
”Skat har ønsket at revurdere mine selvangivelser for 2016-2018 vedr. rentesats for et lån, som jeg ydede til mit lille investeringsselskab [virksomhed1] ApS. Lånet var på ca. 8 mio kr. Min revisor behandler sagen og neden for har han spurgt mig om jeg kan få en –naturligvis helt uforpligtende - indikation fra min bank under forudsætning om fuldgod sikkerhed. Jeg har jo så vidt jeg ved aldrig etableret egentlige lån hos [finans1].
Jeg har en kassekredit på 200.000 kr.hvor renten pt er 3 % p.a. Der er ikke sikkerhed knyttet til dette lån (så vidt jeg ved).
Er det noget, som du kan hjælpe mig med?”
[finans1] svarede hovedanpartshaveren i mail den 31. januar 2020:
” Helt objektivt, ville vi tilbyde en kredit i den størrelsesorden, og med fuldgod sikkerhed (læs: god spredning på papirerne og en overdækning på 20 %), til en rente i niveauet 1,50 – 2,25.
Det ville vi i 2016 og det ville vi igen i dagens marked.”
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet selskabets fradragsberettigede renter vedrørende gæld til hovedaktionæren og skattepligtigt tilskud fra hovedaktionæren med henholdsvis 310.557 kr. og 358.761 kr. for indkomstårene 2017 og 2018.
Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:
”...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.
Når en hovedaktionær udlåner penge til sit selskab, skal der beregnes en sædvanlig markedsrente. Markedsrenten er den rente, som to uafhængige parter ville have aftalt i et tilsvarende låneforhold.
I har bedt om genoptagelse af skatteansættelserne for 2017 og 2018 i forbindelse med, at I er af den opfattelse at Skattestyrelsen skal efterprøve om der er tale om markedsrente, når der er forrentet med 2 % p.a. I mener, at der ikke er foretaget en vurdering af, om den rente som selskabet skal betale til [person1] er markedsrenten.
Vi er af den opfattelse at vi har taget stilling til markedsrenten med følgende begrundelse i afgørelsen:
”Selskabet har i 2014, 2015 og 2016 fratrukket renteudgifter af mellemregningskonto på henholdsvis 270.701 kr., 279.949 kr. og 311.227 kr. Selskabet har foretaget en renteberegning af mellemregningskontoen i 2015 og 2016, hvor rentesatsen kan opgøres til 4,75 % i 2015 og 4,9 % i 2016, jf. bilag 1. Der er ved opgørelse af forretningen af mellemregning for 2017 og 2018 i forslag af 12. december 2019 anvendt en rentesats på 5 %. Satsen ligger på niveau med den sats selskabet har anvendt på forrentning af mellemregningskonto for 2015 og 2016. Rentesats på gæld i [finans2] A/S kan i 2016 beregnes til 6,74 % og i 2017 til 5,34 %, hvorfor en rentesats på 5 % anses for den rente en tredjemand skulle have.
I har kommet med indsigelser hertil, hvor I gør opmærksom på, at lån fra [finans2] udelukkende var baseret på selskabets ejerskab af aktier i [virksomhed2] A/S, herunder de særlige aftaleforhold der gjorde sig gældende herfor, og låneforholdet kan således ikke karakteriseres som et almindeligt låneforhold, idet både etableringen af lånet og den senere afvikling hang sammen med kapitalanbringelsen i [virksomhed2] A/S. Der har således ikke bestået øvrige generelle låneforhold.
I mener at på grundlag af [person1]s formue og indkomstforhold ville han være i stand til at opnå et lån i sit selskab (svarende til mellemregningens størrelse i de enkelte år) til en rente på ikke over 2,0 %, som er bekræftet af hans bank. I fastholder således at rentesatsen ikke kan overstige 2 %. I bemærker endvidere, at det subsidiært følger at renten kan sættes til diskontoen plus 4 %, og da diskontoen, således har været 0 % de sidste 7 år, så er der ikke grundlag for en rente på mere end 4 % for indkomstårene 2015-2018, og således under alle omstændigheder ikke de 4,75 % som er anvendt af Skattestyrelsen.
I har på basis af en rente på 4 % beregnet renten for 2017 til 310.557 kr. og for 2018 til 358.761 kr.
Vi har ud fra det foreliggende accepteret et renteniveau på 4 % og den dermed opgjort rente for 2017 og 2018.
Selskabet har fradrag for den yderligere renteudgift efter statsskatteloven § 6, stk. 1 litra e. Vi nedsætter selskabets indkomst med 310.557 kr. i 2017 og 358.761 kr. i 2018.”
Som begrundelse til anmodning om genoptagelse har I vedlagt mail fra [finans1] af 31. januar 2020, hvoraf det fremgår at de kan tilbyde en rente i niveauet 1,5-2,25.
Det fremgår ikke af denne mail, at det er et tilbud til selskabet [virksomhed1] ApS. Mailen er stilet til [person1]. Det fremgår heller ikke af mailen, om de har vurderet at det er [virksomhed1] ApS der har en fuldgod sikkerhed – god spredning på papirerne og en overdækning på 20 %. Ud fra [virksomhed1] ApS årsregnskaber, jf. oversigt over regnskabstal for regnskabsårene 2013 til 2018, har selskabet ikke værdipapirer, aktier eller lign., herunder en overdækning på 20 %. Vi har ud fra det foreliggende ikke tillagt denne tilkendegivelse fra [finans1] afgørende betydning. Vi mener ikke, at det er dokumentation for, at selskabet kunne optage lån med en rente på 2 % p.a. på daværende tidspunkt.
I har til fremsendt forslag af 19. august 2020 kommet med indsigelser. I fastholder jeres tidligere
påstande og har vedlagt en mail fra [finans1], der bekræfter at de vilkår som er beskrevet kun vedrører [person1] også var gældende for selskabet. Det er derfor den rente der efter jeres opfattelse er markedsrenten. I har sendt kopi af mailen fra [finans1], hvor de bekræfter dette.
Det fremgår af den mail [person1] sender til [finans1], at han anmoder dem om de kan bekræfte, at [finans1] vil låne selskabet [virksomhed1] ApS på samme rentevilkår og mod fuld kaution fra [person1] personligt, hvor han stiller fuldgod sikkerhed for kautionen. Det fremgår af mail fra [finans1], at de kan bekræfte at rentesatsen vil være i samme niveau, også hvis det var selskabet [virksomhed1] ApS der skulle have kreditfaciliteten.
Som det fremgår af forudsætningerne for svaret fra [finans1], er bl.a. at der stilles en fuld kaution fra [person1] personligt, hvor han stiller fuldgod sikkerhed for kautionen.
Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter, jf. ligningslovens § 2, stk. 1.
Vi mener at [virksomhed1] ApS ikke har kunne have opnået frihed for at betale vederlag ved kaution fra tredjemand. Det fremgår af indsigelserne at forudsætningen for rentesatsen er, at [person1] vederlagsfrit stiller kaution for selskabet [virksomhed1] ApS, eller der er ihvertfald ikke forudsat en vederlæggelse. Der skulle i dette tilfælde fikseres et vederlag, svarende til [virksomhed1] ApS besparelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 1, og statsskattelovens § 4, litra a. Se også
SKM2005.253.
Vi mener, at den af [finans1] anslået rente 1,5-2.25 % skal tillægges et fikseret vederlag for Kautionsstillelsen, og dette ville mindst andrage den i afgørelsen fikseret rentesats på 4 %.
Vi fastholder dermed den i afgørelse af 21. april 2020 ansatte rentefiksering på 4 %, som vi anser for markedsrenten, og grundlaget for selskabets skat ændres ikke.
Vi gør endvidere opmærksom på, at vi i afgørelse af 21. april 2020 har accepteret den fra selskabets revisor subsidiært foreslåede rente på 4 %, jf. punkt 1.2 Selskabets bemærkninger i afgørelsen.
...”
Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets fradragsberettigede renter og skattepligtige tilskud fra hovedaktionæren for indkomstårene 2017 og 2018 nedsættes til henholdsvis 150.344 kr. og 171.242 kr. ved, at beregningen af renten på mellemregningen mellem selskabet og hovedanpartshaveren beregnes med 2 % årlig rente.
Til støtte herfor har repræsentanten anført:
”...
Vi klager over den rentesats som Skattestyrelsen har anvendt, da vi mener, at satsen overstiger markedsrenten som dokumenteret af os ved en skrivelse fra [finans1] A/S. [person1] skal efter vor opfattelse kun beskattes af en rente på 2 % p.a.
Vi klager over, at Skattestyrelsen, efter vores opfattelse, ikke har efterprøvet markedsrenten og således har fastsat en for høj rente, nærmest efter den praksis, der er omkring fikseret rente.
Vi har fremsendt en skrivelse til Skattestyrelsen af dags dato vedrørende [virksomhed1] ApS, der er vedlagt i kopi og vi afventer svar, da det er vores opfattelse, at afgørelsen bør kaldes tilbage og at markedsrenten bør anvendes.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår fradragsberettigede renter vedrørende gæld til hovedaktionær og skattepligtigt tilskud fra hovedaktionæren for indkomstårene 2017 og 2018.
Retsgrundlaget
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, at udgifter til renter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.
Renteudgifter fradrages som hovedregel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling. Det fremgår af ligningslovens § 5, stk. 1.
Det følger desuden af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
Bestemmende indflydelse forstås som ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct af anpartskapitalen, eller at der rådes over mere end 50 pct af stemmerne. Ved bedømmelsen heraf medregnes anparter og stemmerettigheder, som indehaves af personlige anpartshavere og deres nærtstående, herunder ægtefæller samt børn og børnebørn, jf. ligningslovens § 16 h, stk. 6. Det fremgår af ligningslovens § 2, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i afgørelse i klagesagen med sagsnr. [sag1] vedrørende hovedanpartshaveren truffet afgørelse om, at forrentningen af selskabets lån af hovedaktionæren skal ske til en rente på 4,00 %. Der er i afgørelsen lagt vægt på, at forrentningen har været på henholdsvis 4,75 % og 4,90 % i indkomstårene 2015 og 2016, og at klageren selv over for Skattestyrelsen under klagebehandlingen har foreslået en forrentning på 4,00 %, som stemmer godt overens med det indhentede tilbud fra [finans1], da der ikke over for hovedanpartshaveren er stillet sikkerhed for lånet.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at dette medfører, at selskabets fradragsberettigede renter forhøjes med henholdsvis 310.557 kr. for indkomståret 2017 og 358.761 kr. for indkomståret 2018.
Samtidigt forhøjes selskabets indkomst med skattepligtigt tilskud fra hovedaktionæren med henholdsvis 310.557 kr. for indkomståret 2017 og 358.761 kr. for indkomståret 2018.
Da der er tale om kontrollerede transaktioner, er forhøjelserne af selskabets skatteansættelse i det påklagede indkomstår rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.