Kendelse af 28-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2024

Journalnr. 20-0057496

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Skattepligtigt

udbytte fra

UAB [virksomhed1]

1.225.506 kr.

0 kr.

Nedsættes til 0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er litauisk statsborger.

Klageren har i december 2015 oprettet et litauisk holdingselskab, UAB [virksomhed1], på adressen: [adresse1] [Litauen].

I januar 2016 har klageren oprettet selskabet, [virksomhed2] ApS, i Danmark. Selskabet er registreret på adressen, [adresse2], [by1].

Holdingselskabet, UAB [virksomhed1], er registreret som legal ejer af [virksomhed2] ApS med en ejerandel på 100 %, og klageren er registreret som reel ejer med en ejerandel på 100 %, jf. CVR-registret.

Klageren har til Skattestyrelsen oplyst, at det danske datterselskab, [virksomhed2] ApS, for regnskabsåret 2017 har udloddet udbytte til det litauiske holdingselskab, UAB [virksomhed1].

Beløbet er overført fra det danske selskab til det litauiske selskab i 2018, og UAB [virksomhed1] har efterfølgende udloddet og udbetalt 164.497,47 euro i udbytte til klageren.

Klageren har ikke selvangivet over for de danske myndigheder, at han i indkomståret 2018 har haft udbytteindkomst på 164.497,47 euro, svarende til 1.225.506 kr.

Det fremgår af klagerens litauiske selvangivelse for 2018, at klageren til de litauiske myndigheder har oplyst anden indkomst end løn på 164.497,47 euro, samt en lønindkomst på 2.020 euro, og at der i Litauen er opkrævet 24.697 euro svarende til 15 %. Klageren har endvidere oplyst ikke skattepligtig indkomst på 48.379,47 kr. til de litauiske skattemyndigheder.

Litauen

Klageren har oplyst, at han siden 2002 har haft registreret bopæl i Litauen på adressen, [adresse3], [Litauen].

Klageren har fremlagt dokument af 11. maj 2020 fra ”Registru Centras”, hvoraf fremgår, at klageren siden 1. januar 2017 har følgende adresseregistreringer i Litauen:

Adresse	Fra	Til
[adresse4], [Litauen]	1. januar 2017	24. juni 2017
[adresse5], [Litauen]	25. juni 2017	11. marts 2018
[adresse6], [Litauen]	12. marts 2018	-

Klageren og hans litauiske ægtefælle, [person1], har den 4. april 2016 købt ejendommen, [adresse6], [Litauen].

[person1] har registreret adresse på [adresse6], [Litauen] fra den 4. april 2016.

Ægteparrets tre børn, der er født i 2007, 2009 og 2013, er tilmeldt adressen, [adresse6], [Litauen], fra henholdsvis april 2016, juni 2017 og marts 2018.

Klageren har oplyst, at familiemedlemmerne har registreret adresse i boligen på forskellige datoer på grund af børnenes skoleregistreringer.

Ægteparret har siden 2010 i fællesskab ejet det litauiske selskab, UAB [virksomhed3].

Klageren har oplyst, at UAB [virksomhed3] driver virksomhed inden for erhvervsudlejning i [Litauen], og at han er ansat som ejendomsadministrator i selskabet. Det fremgår af det fremlagte regnskab for UAB [virksomhed3], at [person1] er registreret som manager i selskabet.

Klageren har fremlagt resultatopgørelser for 2017 og 2018 for sine litauiske selskaber UAB [virksomhed1] og UAB [virksomhed3]:

	Indkomståret 2017		Indkomståret 2018
	[virksomhed4], UAB	[virksomhed3], UAB	[virksomhed4], UAB	[virksomhed3], UAB
Net turnover	0 euro	51.256 euro	0	50.585 euro
Other income	130.388 euro	154 euro	190.222 euro	0 euro
Acquired stocks and used resources	-1.813 euro	-20.677 euro	-2.891 euro	-21.005 euro
The change of stocks value	0 euro	38 euro	0 euro	57 euro
Expenses related to employment relations	-891 euro	-25.099 euro	-1.194 euro	-27.860 euro
Depreciation, amortization and impairment of assets	0 euro	-15.929 euro	0 euro	-15.929 euro
Other expenses	-1 euro	-634 euro	-879 euro	0 euro
Tax on profit	0 euro	0 euro	0 euro	0 euro
Net profit	127.683 euro	-10.861 euro	185.258 euro	-14.152 euro

Klageren har oplyst, at han i Litauen ejer fire heste og har indregistreret to biler i sit navn.

Endvidere har klageren oplyst, at hans private venner bor i Litauen, hvor han også dyrker sin fritidsinteresse, ridning, og at han tilbringer sin tid så ofte som muligt i Litauen sammen med sin ægtefælle og børn.

Klageren har fremlagt kontoudtog for 2017 og 2018 fra sin private bankkonto i [finans1] i [Litauen].

Danmark

Klageren har siden 22. januar 2016 haft registreret folkeregisteradresse i Danmark og har været registeret som fuld skattepligtig til Danmark fra indkomståret 2016.

Den 1. juni 2017 har klageren købt en ejendom i Danmark på adressen, [adresse2], [by1].

Ejendommen har et samlet areal på 208 m² og er registreret som et fritliggende enfamiliehus, jf. BBR-oplysningerne.

Klageren har siden 1. juni 2017 haft folkeregisteradresse på [adresse2], [by1].

Klagerens ægtefælle, [person1], har været tilmeldt folkeregisteret på adressen siden den 25. oktober 2018. Klagerens repræsentant har i relation hertil i indlæg af 18. marts 2024 oplyst:

”Det kan supplerende oplyses, at årsagen til, at [person1] registreres i det danske folkeregister på [adresse2], [by1], er, at hun skulle have et dansk CPR-nr. for at kunne modtage løn og pensionsindbetalinger fra [virksomhed2] ApS, som hun også arbejdede for. Hun opholdt sig dog sjældent i Danmark, da det meste af det administrative arbejde for [virksomhed2] ApS kunne udføres via PC/internet hjemme fra [Litauen].”

Klageren har oplyst, at ejendommen anvendes til indkvartering og overnatning for ham selv og de litauiske håndværkere i [virksomhed2] ApS.

Efter klagerens overtagelse af ejendommen i 2017 er der ud over klageren og hans ægtefælle, syv litauer, som i skiftende perioder har haft registreret folkeregisteradresse på adressen, [adresse2], [by1], jf. CPR-registeret.

Ophold

Klageren har oplyst, at han i 2018 kun har været i Danmark i forbindelse med sit arbejde som direktør i [virksomhed2] ApS, og at han overvejende administrerer sine forretningsaktiviteter fra Litauen via telefon. Endvidere har han oplyst, at han har ansat arbejdere og mellemledere til at udføre det med selskabet forbundne arbejde i Danmark.

Klageren har fremlagt ordrebekræftelser på flybilletter mellem Litauen og Danmark, der i indkomståret 2018 er booket i hans navn:

Dato for ordrebekræftelse	Udrejsedato	Hjemrejsedato	Dage i DK
16. januar 2018	Mandag 5. februar 2018	Torsdag 8. marts 2018	32
16. januar 2018	Mandag 26. februar 2018	Torsdag 1. marts 2018	4
16. januar 2018	Mandag 5. marts 2018	Torsdag 8. marts 2018	4
16. januar 2018	Mandag den 19. marts 2018	Torsdag 22. marts 2018	4
16. januar 2018	Mandag 26. marts 2018	Onsdag 28. marts 2018	3
16. januar 2018	Mandag den 9. april 2018	Fredag den 13. april 2018	5
14. maj 2018	Mandag 4. juni 2018	Fredag 8. juni 2018	5
14. maj 2018	Mandag 18. juni 2018	Torsdag 21. juni 2018	4
14. maj 2018	Mandag 2. juli 2018	Torsdag 5. juli 2018	4
14.maj 2018	Onsdag 18. juli 2018	Lørdag 21. juli 2018	4
20. juli 2018	30. juli 2018	3. august 2018	4
28. august 2018	17. september 2018	21. september 2018	5
30. august 2018	8. oktober 2018	12. oktober 2018	5
30. august 2018	22. oktober 2018	26. oktober 2018	5
30. august 2018	5. november 2018	9. november 2018	5
30. august 2018	19. november 2018	23. november 2018	5
30. august 2018	3. december 2018	7. december 2018	5
30. august 2018	18. december 2018	23. december 2018	6

Indkomst

Klageren har haft selskab i Danmark siden 2011. I indkomståret 2018 var han ejer af tre selskaber i Danmark, jf. CVR-registret:

CVR	Navn	Startdato	Ophørsdato	Adresse
[...1]	[virksomhed5] ApS	01.12.2011	13.06.2017	[adresse7], [by2]
[...2]	[virksomhed2] ApS	04.01.2016	04.10.2022	[adresse2], [by1]
[...3]	[virksomhed6] ApS	24.11.2016	25.04.2022	[adresse2], [by1]
[...4]	[virksomhed7] ApS	21.11.2016	-	[adresse2], [by1]

Klageren har i indkomstårene 2017 og 2018 oplyst følgende lønindtægt til de danske skattemyndigheder:

Årstal

Lønindkomst

Antal arbejdstimer

Arbejdsgivere

2017

358.864 kr.

1.924 timer

[virksomhed2] ApS

2018

401.024 kr.

1.924 timer

[virksomhed2] ApS

[virksomhed6] ApS

1.924 arbejdstimer svarer til et fuldtids årsværk, jf. Danmarks Statisk.

Klageren har siden 2001 haft en privat bankkonto i [finans2] og siden 2016 en erhvervskonto i [finans3].

Skatteankestyrelsen har anmodet klageren om kontoudtog for indkomstårene 2017 og 2018. Klagerens repræsentant har i den forbindelse oplyst:

”[person2] er ikke længere i besiddelse af og kan ikke indhente kontoudtog for 2017 og 2018 for den af ham ejede bankkonto i [finans2].

Kontoudtog derfra for 2019-2020 kan dog om ønsket fremlægges.”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset klageren for at være fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, og har forhøjet hans aktieindkomst med udbytte på omregnet 1.225.506 kr., som klagerens litauiske selskab, UAB [virksomhed1], har udloddet til ham i indkomståret 2018.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den udlodning af udbytte som dit litauiske moderselskab i 2018 har udloddet til dig, skulle være oplyst og medregnes af dig på din selvangivelse for 2018.

Du har i forhold til indsendt materiale, modtaget udbetaling af udbytte i 2018 på 164.497,47 Euro fra selskabet UAB [virksomhed1].

Da det ikke af fremsendt materiale fremgår, hvilken dag udbyttet er udbetalt i 2018, har vi ved omregning udlodningen til danske kroner anvendt følgende gennemsnitskurser for Nationalbanken og Skattestyrelsen:

Nationalbanken gennemsnitskurs:

Kurs 1/1 – 2018 = 7,4437

Kurs 31/12 – 2018 = 7,4669

Gennemsnit = 7,45

Skattestyrelsen gennemsnitskurs:

Kurs 1/1 – 2018 = 7,4449

Kurs 31/12 – 2018 = 7,4616

Ovenstående to kurser udgør en gennemsnitskurs på 7,45 Dkr. Og udbyttet kan derfor omregnes til 1.225.506 kr.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at udlodningen fra UAB [virksomhed1] i 2018, skal medregnes i din indkomstopgørelse i Danmark. Dette med udgangspunkt i følgende forhold:

•

Du er i 2018 fuldt skattepligtig til Danmark jf. kildeskattelovens §1, stk. 1, nr. 1, idet du har haft fast bopæl og taget ophold i Danmark igennem flere år også 2018. Du har således ifølge Skattestyrelsens oplysninger været registreret som fuld skattepligt til Danmark helt tilbage til 2013. Du var derfor også fuld skattepligtig til Danmark i 2018, hvor du også har modtaget en årsopgørelse, som en fuld skattepligtig person til Danmark.

•

Du er som det fremgår ovenfor fuldt skattepligtig til Danmark og du er skattepligtig af den modtagne udlodning på 164.497,47 Euro efter reglerne i Ligningslovens §16 A stk. 2 nr. 1, idet det her fremgår, at alt, hvad der af selskabet udloddes til dig som aktuelle aktionærer eller andelshavere er skattepligtigt udbytte.

Dobbeltbeskatning – beskatningsret og lempelse

Da du er hjemmehørende i Danmark og har modtaget indkomst (udbytte) fra Litauen, er du omfattet af reglerne i Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Litauen. Dette fremgår af aftalens artikel 1.

Skatten af udbyttet, som du har modtaget fra dit litauiske selskab, er således omfattet af reglerne i Dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Litauen og fremgår direkte af aftalens artikel 2.

Den foretagne udlodning er ifølge artikel 10, stk. 3 i dobbeltbeskatningsaftalen at anse som udbyttet, idet der her er tale om indkomst af aktier eller andre rettigheder. Og Skattestyrelsen kan som følge af artikel 10 stk.1 i denne dobbeltbeskatningsaftale beskatte det udbytte, som du har fået udbetalt fra dit litauisk selskab.

Da der er tale om udlodning modtaget fra Litauen kan de litauiske skattemyndigheder ifølge artikel 10, stk. 2 i Dobbeltbeskatningsaftalen beskatte udbyttet med op til 15 %, hvilket i øvrigt svar til de 24.675 Euro, som Litauen ifølge fremsendt dokumentation har opkrævet i skat af udbyttet.

For at undgå dobbeltbeskatning skal Danmark ifølge artikel 24, stk. 1 i Dobbeltbeskatningsaftalen lempe (give nedslag i den danske skattebetaling) for den udbytteskat, som efter artikel 10, stk. 2 er betalt i Litauen. Danmark skal således givet et nedslag i den danske udbytteskat for 26.675 Euro, hvilket omregnet med ovennævnte gennemsnitskurs på 7,45 kr. giver et nedslag på 183.828 kr.

Konklusion:

Som følge af ovenstående anses du for skattepligtig til Danmark af udlodningen på omregnet 1.225.506 kr., som du modtog i 2018 fra dit litauiske selskab UAB [virksomhed1] og du skal derfor if. personskattelovens § 4 a og § 8 a beskattes af beløbet som aktieindkomst.

Beskatningen af ovenstående jf. reglerne i Personskatteloven §4a stk.1 a samt Personskatteloven § 8a stk.1 og stk. 2 udgør følgende beløb:

27 % af 105.800 = 28.566 kr.

42 % af (1.225.506 – 105.800) = 470.276 kr.

Nedslag kreditlempelse for udenlandsk udbytteskat = -183.828 kr.

Ovenstående beløb vil fremgå af årsopgørelse du modtager senere.”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 24. juli 2020 udtalt, at den fremsendte klage, samt vedhæftede bilag til klagen, ikke ændrer ved Skattestyrelsens opfattelse af den afgørelse, der er truffet i sagen.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig til Danmark af udlodning på omregnet 1.225.506 kr., som han i indkomståret 2018 har modtaget fra sit litauiske selskab, UAB [virksomhed1].

Som begrundelse har klageren anført:

”Klage over Skattestyrelsens afgørelse af 27. april 2020 vedr. [person2]

På vegne af [person2] skal vi hermed påklage Skattestyrelsens afgørelse af 27. april 2020

(Skattestyrelsens sags-id [sag1]) (bilag 1) vedrørende [person2]' skatteansættelse for indkomståret 2018.

Påstande

Principalt:

Det påstås, at [person2] ikke er skattepligtig til Danmark af udlodningen i 2018 af omregnet

1.225.506 kr. til ham fra det litauiske selskab, UAB [virksomhed1].

Subsidiært:

Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Baggrund

[person2]

[person2] er født i 1980 og er litauisk statsborger.

Han har siden 2002 haft fast registreret bopæl i Litauen på adressen [adresse3], [Litauen], Litauen, fra 1. januar 2017 på adressen [adresse4], [Litauen], fra 25. juni 2017 på adressen [adresse5], [Litauen], og så fra marts 2018 på [adresse6], [Litauen], Litauen. Dette er SKAT allerede bekendt med.

Officielle bopælsattester (inkl. autoriserede oversættelser) for [person2] or hans 3 sønner er vedlagt som henholdsvis bilag 2 og bilag 3. [person2] har aldrig meldt sig som udrejst af Litauen.

[person2]' ægtefælle, [person1], der også er litauisk statsborger, og deres 3 mindreårige fællesbørn/sønner, født i 2007, 2009 henh. 2013, boede sammen med [person2] i Litauen på adressen [adresse3], [Litauen], Litauen og senere på adressen [adresse6], [Litauen], Litauen.

Huset på [adresse6], [Litauen], er ejet af [person2] og hans ægtefælle.

[person2] har siden slutningen af 2015 ejet og drevet selskabet UAB [virksomhed4], som i januar 2016 stiftede datterselskabet, [virksomhed2] ApS, Danmark, der driver virksomhed inden for gulvlægningsentrepriser.

[person2] opholder sig derfor løbende ikke kun i Litauen, men også noget af sin tid i Danmark.

Han har også været tilmeldt Folkeregisteret i Danmark, formentlig fra 2016 og således også i 2018.

I Litauen har [person2] 2 i hans navn indregisterede personbiler, og har privat bankkonto i en litauisk bank.

[person2] har i Litauen indkomst fra lønnet arbejde som ejendomsadministrator m.v. for et firma, UAB [virksomhed3], Litauen, der driver erhvervsudlejningsvirksomhed.

Sin fritid tilbringer han så ofte som muligt i [Litauen], Litauen, med sine sønner og ægtefælle.

[person2] har- også i 2018 - bevaret sin faste bopæl i Litauen og opholder sig betydeligt oftere i Litauen (and i Danmark).

Når [person2] i 2018 var i Danmark i forbindelse med hans direktørarbejde for [virksomhed2] ApS m.fl. overnattede han oftest på [adresse2], [by1], der er en villaejendom ejet af ham selv.

Ejendommen på [adresse2], [by1], anvendes til indkvartering og overnatning for ham selv og de udstaionerede litauiske håndværkere, når de er i DK for midlertidigt at arbjede. Billeder af indretningen er vedhæftet som bilag 4 og bilag 5.

[person2] har med bogførte flybilletter som underbilag opgjort, hvilke dage han i 2018 har

rejst til og opholdt sig i Danmark. Opgørelsen med underbilag vedhæftes som bilag 6. Det fremgår dokumenteret heraf, at [person2] opholdt sig (mindre end) 65 dage ud af 365 i Danmark og således mere end 300 dage i Litauen.

Anbringender og skattemæssig vurdering

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] (også) er fuldt skattepligtig til Danmark i 2018, herunder skattepligtig til Danmark af udbyttet modtaget i 2018 fra det litauiske selskab, UAB [virksomhed1].

Vi er uenige heri.

Som beskrevet under "Baggrund" har [person2] i årene før og i 2018 (og efter) haft helårsbolig til rådighed i Litauen.

[person2] anses derfor i 2018 for at have været fuldt skattepligtig til Litauen. Der henvises til bopælsattester for 2018 (bilag 2 og 3), jf. under "Baggrund".

Det er vores opfattelse, at [person2] i 2018 ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark.

Skattepligt til Danmark i forbindelse med tilflytning indtræder, når der erhverves bopæl i Danmark og der tillige tages ophold heri, jf. kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 1, smh.m. § 7, stk. 1.

Bækparken , [by1]

Skattestyrelsen må gøre gældende, at ejendommen på [adresse2], [by1], i 2018 udgør en fast bopæl for [person2] i kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. l's forstand.

Som det fremgår af vedlagte billeder af ejendommen (se bilag 4 og 5), fremstår ejendommen ikke som et ordinært indrettet parcelhus og fordrer ikke til varig beboelse. Lejemålet er nærmere indrettet om et arbejdssted og pensionat/hostel, og [person2] har ikke haft mulighed for at indrette sig på en sådan måde, som ville være tilfældet i en "normal" helårsbolig. Dette også henset til, at han overnattede på stedet sammen med andre litauiske arbejdere, medens de var udstationeret til Danmark.

Af motiverne til kildeskatteloven, jf. cirkulære 1988 135, fremgår at det ved vurdering af bopælsbegrebet lægges vægt på, om "de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller andre foranstaltningerhar tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her".

Det må således være uden betydning, at ejendommen er registreret som en "beboelsesejendom", da det er den faktiske anvendelse heraf, der er afgørende. Og som ovenfor beskrevet, er villaen uegnet til fast bolig og er således ikke sted, [person2] har haft et ønske om at bosætte sig. Dette underbygges af, at [person2] i alle årene og i 2018 har bevaret sin faste bolig i Litauen sammen med sin ægtefælle og 3 sønner.

På mødet med SKAT er [person2] refereret for at have sagt, at han har fast bopæl i Danmark, se side 2 i afgørelsen. Uden at vide, hvad sprog mødet blev holdt på, så har han næppe udtalt sig om en skatteretlig kvalifikation, men om hvor han boede/opholdt sig, når han altså var i Danmark.

Det undrer os, at SKAT ikke af egen drift ud fra officialmaksimen har spurgt nærmere ind til, om [person2] også evt. havde (fast) bopæl i Litauen, hvor hans evt. familie boede, osv.

Ophold

Uanset om Landsskatteretten måtte finde, at [person2] har bopæl i Danmark i [by1], har [person2] ikke tillige taget ophold heri, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

[person2] har i hele perioden inkl. 2018 været registreret med adresse i Litauen, og han har i alle årene i overvejende grad opholdt sig i Litauen. Han var kun i Danmark i forbindelse med arbejdet for [virksomhed2] ApS, hvor han er ejer og direktør, og som ikke gør hans tilstedeværelse påkrævet.

Se også bilag 6 med opgørelsen vedr. 2018. [person2] har som nævnt med flybilletter som underbilag opgjort, hvilke dage han i 2018 har rejst til og opholdt sig i Danmark, og det fremgår dokumenteret heraf, at [person2] opholdt sig (mindre end) 65 dage ud af 365 i Danmark og således 300 dage i Litauen. [person2] har også i 2018 opholdt sig langt under 183 dage i Danmark.

Der er i [virksomhed2] ApS ansatte arbejdere og formænd/arbejdsledere til at udføre de konkrete

gulventrepriser og lede og fordele arbejdet i Danmark. [person2] administrerer i høj grad sine forretningsaktiviteter hjemmefra i Litauen via mobiltelefon og SMS/e-mail. Han og selskabet UAB [virksomhed1] har et indrettet kontor residensen på [adresse6] i [Litauen]. Også igangværende og potentielle nye kunder kan der derfra og på den måde bevares kontakt til. Megen lokal administration af [virksomhed2] ApS var outsourcet til eksterne partnere, som heller ikke krævede [person2]' tilstedeværelse i Danmark.

Det er således vores opfattelse, at [person2] i overvejende grad har opholdt sig i Litauen, samt at karakteren af [person2]' arbejde ikke har nødvendiggjort fast ophold i Danmark, hvorfor [person2] ikke anses for at have taget ophold i huset i [by1] i kildeskattelovens § 7, stk. 1's forstand.

Konklusion

[person2] anses derfor ikke for at have fast bolig til rådighed i Danmark, hvori han tillige har taget ophold i 2018, og han er således i perioden ikke fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. nr. 1, smh. m. § 7, stk. 1.

[person2] er følgelig ikke dobbeltdomicileret, hvorfor han i 2018 anses som skattemæssigt

hjemmehørende i Litauen, hvor han har sin faste bolig, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten, art. 4, stk. 1.

Danmark kan derfor ikke beskatte det omhandlede udbytte, som [person2] i 2018 modtog fra UAB [virksomhed1], der ubestridt er et litauisk kapitalselskab, da Litauen er både kildeland og domicilland.

Såfremt det imod forventning er Landsskatterettens vurdering, at [person2] er fuldt skattepligtig til Danmark pga. bopæl og ophold, er [person2] så det der kaldes dobbeltdomicileret - både i Litauen og i Danmark.

[person2] skal herefter anses som skattemæssigt hjemmehørende i det land, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for livsinteresser), jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten, art. 4, stk. 2, litra a.

Det er efter vor vurdering Litauen, og ikke Danmark.

I forbindelse med at fastslå "midtpunktet for livsinteresser" lægges der vægt på:

• hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)

• hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter

• hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrere sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes ud fra en helhed. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Personlige og sociale forbindelser

[person2]' familie bestående af hustru og 3 børn, søskende, forældre, onkler/ tanter/fætre/kusiner og nevøer/niecer har altid boet i Litauen, dvs. også i perioden 2018. [person2]s ægtefælle, [person1], og deres 3 fælles børn ([person3], [person4] og [person5]) bor endvidere også i Litauen, og har også gjort dette hele livet - også i 2018. Alle er litauiske statsborgere. [person2]' private venner bor også i Litauen, og der dyrker han sine fritidsinteresser (heste/ridning).

Det er således vores vurdering, at [person2]' personlige forbindelser også i 2018 i overvejende grad befandt sig i Litauen.

Af bilag 6 kan det da også ses, at ophold i Danmark begrænses til hverdage, og ikke weekender.

Økonomiske forbindelser

[person2] ejerskab af huset i [by1], som han købte i 2017, og udførelse af ledelsesarbejdet for [virksomhed2] ApS og lønnen derfra, er [person2]' eneste økonomiske forbindelse i Danmark.

[person2] har flere økonomiske forbindelser i Litauen, da han er ejer og direktør i UAB [virksomhed1].

UAB [virksomhed1] har også administration og kontor i Litauen.

Herudover ejer [person2] en grund i Litauen, der udlejes til en bygning på lejet grund. Han ejer sit eget hus/hjem i [Litauen] og ejer 2 personbiler og 4 heste.

[person2] har som nævnt (se under baggrund) i Litauen også lønnet arbejde som ejendomsadministrator (facility management service eller vicevært) m.v. for et firma, UAB [virksomhed3], Litauen, der driver erhvervsudlejningsvirksomhed i [Litauen]. UAB [virksomhed3] ejer bygningen på den grund, som [person2] ejer.

Det er således vores vurdering, at også [person2]' økonomiske forbindelser i 2018 i overvejende eller lige så stor grad befandt sig i eller knyttede sig til Litauen.

Konklusion

Da [person2]' personlige og økonomiske forbindelser i 2018 (og før og efter) ud fra en helhedsbedømmelse i overvejende grad befinder sig i Litauen, har [person2] (bevaret) sit midtpunkt for livsinteresser i Litauen, hvorefter han er skattemæssigt hjemmehørende i Litauen, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten, art. 4, stk. 2, litra a.

Såfremt det mod forventning er Landsskatterettens opfattelse, at [person2]' midtpunkt for livsinteresser ikke kan konstateres, anses [person2] for at være skattemæssigt hjemmehørende i det land, hvor han har sit sædvanlige ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten, art. 4, stk. 2, litra b.

Sædvanligt ophold

Det er vores opfattelse, at [person2] i 2018 har haft sit sædvanlige ophold i Litauen, og forsat har dette.

For en nærmere begrundelse henvises bl.a. til de betragtninger, der under "Ophold" på side 3 er gjort gældende, og til bilag 6, der dokumenterer, at [person2] i 2018 opholdt sig (mindre end) 65 dage ud af 365 i Danmark og således 300 dage i Litauen.

Det er som nævnt på den baggrund vores klare opfattelse, at [person2] i 2018 har haft sit sædvanlige ophold i Litauen (og ikke i Danmark), og forsat har dette.

Såfremt det mod forventning er Landsskatterettens opfattelse, at [person2] sædvanligvis har ophold i både Danmark og Litauen, anses [person2] for at være skattemæssigt hjemmehørende i det land, i hvilken han er statsborger, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten, art. 4, stk. 2, litra c.

Statsborgerskab

[person2] er litauisk statsborger, jf. pas kopien i bilag 7. Han har ikke dansk statsborgerskab.

Konklusion:

[person2] er derfor skattemæssigt hjemmehørende i Litauen, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten, art. 4, stk. 2, litra c, og ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsten, art. 10, stk. 1, kan Danmark vedr. udbyttet ikke beskatte dette, da Danmark ikke er kildeland (og ej heller domicil-/bopælsland). Danmark kan derfor ikke beskatte - og [person2] skal ikke selvangive og er ikke skattepligtig til Danmark af - udlodningen i 2018 af omregnet 1.225.506 kr. til ham fra det af ham ejede litauiske selskab, UAB [virksomhed1]...”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og indstilling

”(...)

I den ovenfor anførte klagesag har Skatteankestyrelsen i brev dateret den 7. maj 2024 bedt Skattestyrelsen om en udtalelse i sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Følgende er indstillet:

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Skatteankestyrelsens

forslag til afgørelse

Skattestyrelsens udtalelse

Skattepligtigt

udbytte fra

UAB [virksomhed1]

1.225.506 kr.

0 kr.

Nedsættes til 0 kr.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, sådan som det fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse dateret den 17. april 2024.

Skattestyrelsen tiltræder således Skatteankestyrelsens indstilling om at ændre Skattestyrelsens afgørelse således at skattepligtigt udbytte i indkomståret fra UAB [virksomhed1] nedsættes fra 1.225.506 kr. til 0 kr.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens indstilling, at Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren er skattepligtig til Danmark af udbytte på omregnet 1.225.506 kr., som hans litauiske selskab, UAB [virksomhed1], har udloddet til ham i indkomståret 2018 i henhold til artikel 4 og 10 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. februar 1994 mellem Danmark og Litauen.

Fuld skattepligt til Danmark i indkomståret 2018

Skattestyrelsen anser fortsat klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i 2018, jf. kildeskattelovens §1, stk. 1, nr. 1 og § 7, stk. 1. Klageren har haft fast bopæl og har taget ophold i Danmark igennem flere år og således også i 2018.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har klageren været registreret som fuld skattepligtig til Danmark tilbage til 2013. Klageren var også fuld skattepligtig til Danmark i 2018, hvor klageren også har modtaget en årsopgørelse som en fuld skattepligtig person til Danmark.

Klageren erhvervede den 1. juni 2017 en helårsbolig i Danmark, hvor han registrerede

adresse i CPR-registeret. Klageren anvendte i indkomståret 2018 løbende og regelmæssigt boligen i forbindelse med varetagelsen af sin funktion som administrerende direktør i sit danske selskab, [virksomhed2] ApS. Klagerens ophold her i landet har herefter ikke haft karakter af ferie eller lignende.

Skattemæssigt hjemsted efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen

Klageren har en fast bolig til rådighed i Danmark og klageren har ligeledes en fast bolig til rådighed i Litauen, hvor han har registret adresse og i indkomståret 2018 var skattepligtig i Litauen.

Der foreligger herefter en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4 stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. februar 1994 mellem Danmark og Litauen.

Da klageren har fast helårsbolig til rådighed i både Danmark og Litauen, skal han anses for at have været hjemmehørende i den stat, hvor han har centrum for sine livsinteresser i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Af de grunde, der er anført af Skatteankestyrelsen i indstillingen er Skattestyrelsen enig i, at klageren ud fra en samlet vurdering skal anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Litauen i henhold til artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren har de væsentligste økonomiske og erhvervsmæssige interesser i Danmark. Hans ophold i Danmark har været erhvervsmæssigt begrundet, og klageren har ikke væsentlige personlige interesser i Danmark.

Klageren har også økonomiske interesser i Litauen.

Klageren har personlige interesser i Litauen, hvor han er opvokset og deler adresse med sin ægtefælle og parrets tre mindre børn. Ægteparret har i 2016 i fællesskab købt familiens nuværende bopæl i Litauen.

Hvis Landsskatteretten måtte finde, at det ikke kan afgøres, i hvilken stat klageren har midtpunkt for sine livsinteresser, fordi klageren har haft de væsentlige økonomiske interesser i Danmark og de væsentligste personlige interesser i Litauen, skal klageren anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har haft ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har fremlagt ordrebekræftelser på 18 flybilletter for klageren mellem Litauen og Danmark, der i indkomståret 2018 er booket i klagerens hans navn. Disse viser blandt andet udrejsedato og hjemrejsedato.

Klageren repræsentant har hertil gjort gældende, at flybilletterne og det fremlagte bilag 6 dokumenterer, at klageren i 2018 har opholdt sig (mindre end) 65 dage ud af 365 i Danmark og således 300 dage i Litauen.

Skattestyrelsen bemærker hertil, at efter praksis medregnes rejsedage som ophold i begge lande, jf. f.eks. SKM2023.199.LSR.

Ud fra de fremlagte flybilletter alene kan antallet af opholdsdage i Danmark opgøres til 109 dage, jf. også den oversigt der fremgår af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling på side 4/14.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klageren er skattepligtig til Danmark af udbytte på omregnet 1.225.506 kr., som hans litauiske selskab, UAB [virksomhed1], har udloddet til ham i indkomståret 2018, i henhold til artikel 4 og 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. februar 1994 mellem Danmark og Litauen.

Retsgrundlag

Følgende fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1:

” Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet,”

Følgende fremgik af dagældende kildeskattelovs § 7, stk. 1, lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002:

”For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.”

Følgende fremgår af ligningslovens § 16 A:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1)	Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.”

Følgende fremgår af artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomst af 21. februar 1994 mellem Danmark og Litauen:

”Skattemæssigt hjemsted

Stk. 1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat” enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter også en kontraherende stat i sig selv, en politisk underafdeling, en lokal myndighed eller et herunder hørende offentligt organ. Udtrykket omfatter ikke en person, som er skattepligtig til den pågældende stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der befinder sig der.

Stk. 2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

.”

Følgende fremgår af artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. februar 1994 mellem Danmark og Litauen:

”Stk. 1.Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men den skat der pålignes må, såfremt modtageren er udbyttets retmæssige ejer, ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Bestemmelserne i dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

Stk. 3.Udtrykket ”udbytte” betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

Stk. 4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

Stk. 5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat,eller den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren erhvervede den 1. juni 2017 en helårsbolig i Danmark, hvor han registrerede adresse i CPR-registeret. Klageren anvendte i indkomståret 2018 løbende og regelmæssigt boligen i forbindelse med varetagelsen af sin funktion som administrerende direktør i sit danske selskab, [virksomhed2] ApS.

Klagerens ophold her i landet har herefter ikke haft karakter af ferie eller lignende. Retten finder på den baggrund, at klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2018 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1 og § 7, stk. 1.

Klageren har ligeledes en fast bolig til rådighed i Litauen, hvor han har registret adresse, og var i indkomståret 2018 skattepligtig i Litauen.

Der foreligger herefter en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4 stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 21. februar 1994 mellem Danmark og Litauen.

Klageren har væsentlige økonomiske interesser i Danmark, hvor han siden 2011 har ejet flere selskaber. Han har gennem flere år haft erhvervsmæssig tilknytning til Danmark og har siden 2001 haft en privat konto i [finans2].

Klageren har for indkomståret 2018 oplyst, at han har haft en lønindkomst på 401.024 kr. og har arbejdet i alt 1.924 timer i sit danske selskab, [virksomhed2] ApS.

Klageren har også økonomiske interesser i Litauen, hvor han ejer holdingselskabet UAB [virksomhed1] og halvdelen af selskabet, UAB [virksomhed3]. Det litauiske holdingselskab har imidlertid alene indkomst i form af udbytte fra klagerens danske selskab og UAB [virksomhed3], som klageren ejer sammen med sin ægtefælle, har i 2017 og 2018 ikke genereret overskud. Klageren har i indkomståret 2018 haft en mindre lønindkomst på 2.020 euro i Litauen.

Retten finder på den baggrund, at klageren har de væsentligste økonomiske og erhvervsmæssige interesser i Danmark.

Retten lægger til grund, at klageren ikke har væsentlige personlige interesser i Danmark, og at hans ophold i Danmark har været erhvervsmæssigt begrundet.

Ud fra en samlet vurdering finder retten, at klageren har midtpunkt for sine livsinteresser i Litauen i henhold til artikel 4, stk.2 litra a.

Da klageren er skattemæssigt hjemmehørende i Litauen, har Danmark ikke beskatningsret til den udbytteindkomst på 164.497,47 euro, som det i Litauen hjemmehørende selskab, UAB [virksomhed1], i indkomståret 2018 har udbetalt til klageren i henhold til artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.