Kendelse af 03-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 29-05-2024

Journalnr. 20-0059326

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomstår 2016
Fuld skattepligtig - Danmark domicilland	Ja	Nej	Stadfæstelse
Overførsel af ægtefælles personfradrag	Nej	Ja	Stadfæstelse
Befordringsfradrag Danmark/Polen	0 kr.	110.320 kr.	Stadfæstelse
Indkomstår 2017
Fuld skattepligtig - Danmark domicilland	Ja	Nej	Stadfæstelse
Overførsel af ægtefælles personfradrag	Nej	Ja	Stadfæstelse
Befordringsfradrag Danmark/Polen	0 kr.	93.065 kr.	Stadfæstelse
Indkomstår 2018
Fuld skattepligtig - Danmark domicilland	Ja	Nej	Stadfæstelse
Overførsel af ægtefælles personfradrag	Nej	Ja	Stadfæstelse
Befordringsfradrag Danmark/Polen	0 kr.	91.976 kr.	Stadfæstelse
Indkomstår 2019
Fuld skattepligtig - Danmark domicilland	-	Nej	Afvisning
Overførsel af ægtefælles personfradrag	-	Ja	Afvisning
Befordringsfradrag Danmark/Polen	-	Ja	Afvisning

Faktiske oplysninger

Klageren er polsk statsborger og har i perioden fra den 20. december 2010 til den 1. juni 2022 været registreret i det danske folkeregister med forskellige lejlighedsangivelser på adressen [adresse1], [by1]. Klageren har oplyst, at der er tale om ét værelse med fælles bad og køkken.

Klageren har i indkomstårene 2016-2018 modtaget A-indkomst fra [virksomhed1] A/S, CVR-nr. [...1], med henholdsvis 385.830 kr., 396.777 kr. og 412.977 kr. Ifølge klagerens skatteoplysninger har klagerens arbejdsgiver i de omhandlede indkomstår indberettet henholdsvis 1637, 1679 og 1665 arbejdstimer og arbejdssted på [adresse2], [by1].

Ifølge Google Maps er afstanden mellem klagerens folkeregisteradresse og arbejdssted 4,1 km hver vej.

I indkomstårene 2016-2018 har klageren betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag til Fødevareforbundet NNF samt modtaget børne- og ungeydelse fra Danmark med henholdsvis 11.136 kr., 11.184 kr. og 11.232 kr. Derudover har klageren haft en dansk bankkonto i disse indkomstår.

Klageren har ægtefælle og børn i Polen, ligesom klageren ejer en fast ejendom i Polen på adressen [adresse3], [by2]. Hertil er der fremlagt polsk bopælsattest, bankdokumenter med opkrævning af årlige rentebeløb på lån, certifikat for skattemæssigt hjemsted (CFR-1), og dokumentation for, at klagerens ægtefælle ikke har haft indkomst i Polen i indkomstårene 2016-2018.

Ifølge Google Maps er der 1.144 km mellem klagerens adresse i Polen og arbejdssted i Danmark.

For indkomstårene 2016-2018 har klageren via TastSelv indberettet befordringsfradrag med henholdsvis 110.320 kr., 93.065 kr. og 91.976 kr. Befordringsfradraget er beregnet ud fra henholdsvis 40, 35 og 38 arbejdsdage og med 2.600 km, 2.600 km og 2.300 km for indkomstårene.

Klageren har oplyst, at han har kørt til Polen næsten hver weekend, alle sammenhængende fridage og samtlige ferier samt yderligere 4-5 uger årligt, hvilket han har optjent som afspadsering ved overarbejde. Derudover har klageren oplyst, at han nogle gange har kørt til Polen sammen med arbejdskollegaer i samme bil, og at de har skiftes til at betale for udgifter til transporten, herunder færgebilletter. Klageren har oplyst, at klagerens udgifter til færgebilletter har været på 259 euro og 1.550 DKK i 2016, 264 euro og 420 DKK i 2017 og 278 euro og 1.130 DKK i 2018.

Klageren har fremlagt kopier af færgebilletter fra [virksomhed2] mellem henholdsvis [by3] og [by4] og [by5] og [by6] for indkomstårene 2016-2018. Enkelte kopier af færgebilletterne er utydelige. Der er fremlagt henholdsvis 35, 24 og 16 læsbare færgebilletter fra Danmark til Tyskland og 29, 25 og 30 læsbare færgebilletter fra Tyskland til Danmark. Ud fra en gennemgang af færgebilletterne kan det konstateres, at klageren primært har rejst fra Danmark om fredagen og retur om søndagen eller mandagen.

Det fremgår af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2016, opgørnr. 1, årsopgørelse for indkomståret 2017, opgørnr. 2, og årsopgørelse for indkomståret 2018, opgørnr. 2 og 3, (alle fra før den påklaget afgørelse), at klageren er anset som begrænset skattepligtig, at skatteberegningen er foretaget efter regler for grænsegængere, og at der ved skatteberegningen er taget hensyn til overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Danmark i indkomstårene 2016-2018, og at han derved ikke har kunnet anvende grænsegængerreglerne. Derudover har Skattestyrelsen truffet afgørelse om, at klageren ikke er berettiget til fradrag for befordring mellem adressen i Polen og arbejdspladsen i Danmark i indkomstårene 2016-2018.

Som begrundelse er følgende anført:

”[...]

For 2016, 2017 og 2018 er det Skattestyrelsens vurdering, at du ikke er berettiget til befordringsfradrag.

Skattestyrelsens har den 13. april 2020 modtaget en henvendelse fra dig med materialer til dokumentation for befordringsfradraget. Materialerne består af en redegørelse, vielsesattest, bopælsattest, kopier af færgebilletter fra [virksomhed2] og en skatteattest på din ægtefælle.

I din redegørelse skriver du:

Info.

Jeg har arbejdet i [virksomhed1] siden 23.11.2010, og blev fastansæt i 2011. I Danmark bor jeg sammen med nogle arbejdskollegaer i et boligkompleks.

Jeg tilbringer næsten alle weekender, samt alle ferier, og sammenhængende fridage i Polen, dvs. at jeg stort set kun opholder mig i Danmark på arbejdsdagene. -

I Polen bor jeg sammen med min ægtefælle, samt 5 hjemmeboende fælles børn:

[person1] fødselsdato: 16.02.1991

[person2] fødselsdato: 06.03.1994

[person3] fødselsdato: 23.08.1996

[person4] fødselsdato: 08.09.1997

[person5] fødselsdato: 08.03.2004

Det er desværre ikke muligt, for mig, i nuværende situation, at tilsende dokumentation, på hvem der bor sammen med mig i Polen, på grund af coronavirus, er alle offentlige instanser i Polen lukket.

Vedrørende befordring:

Nogle gange kørte jeg til Polen, sammen med mine arbejdskollegaer, derfor er nogle af navnene på billetten ikke mit, i disse tilfælde er billetten et kopi. (vi skiftes til at betale udgifter til transporten)

Udgifter til billetter, som er fratrukket, er alene billetter som jeg selv har betalt for, og dem har jeg i originale form.

Befordring i 2016

Kørsel til Polen 40 gange, 2600 km (tur/ retur)

Udgift til færgebilletter: 259 euro + 1550 dkk

Befordring i 2017

35 ture til Polen 2600 km (tur/retur)

Færgebilletter: 264 euro + 420 dkk

Befordring 2018

38 tur til Polen 2300 km (tur /retur)

Færgebilletter: 278 euro + 1130 dkk

Ifølge dine oplysninger startede du arbejde hos [virksomhed1] den 23. november 2010. Ifølge Folkeregisteret flyttede du ind på en adresse i Danmark den 20. december 2010. Du har boet på din nuværende adresse i Danmark siden den 1. maj 2014.

Du har indsendt en bopælsattest fra Polen, hvoraf det fremgår, at du siden den 3. januar 2017 har været tilmeldt adressen [adresse4], [by2]. Af bopælsattesten fremgår det, at din ægtefælle også er tilmeldt adressen. Der foreligger ikke oplysninger om din adresse i Polen før den 3. januar 201 7. Du har indsendt kopi af en vielsesattest samt en skatteattest for din ægtefælle, [person6] (født 24. 7. 1970), for indkomstårene 2016-2018. Af skatteattesten fremgår det, at din ægtefælle ikke har haft nogen indtægt i de nævnte år. Du oplyser i din redegørelse, at du og din ægtefælle bor sammen med jeres 5 børn. 4 af børnene er voksne.

Du har indsendt kopier af billetter til færgeoverfart med [virksomhed2]. Kopierne er af dårlig kvalitet, og nogle af dem er helt utydelige.

Skattestyrelsen har den 23. april 2020 sendt et brev til dig, hvor vi foreslår at ændre din skattepligtige indkomst. Den 20. maj 2020 modtager Skattestyrelsen en henvendelse fra dig med yderligere materialer. I henvendelsen skriver du:

vedr. forslag til opgørelse for 2016 -2017-2018

De nye materialer er kopi af fødselsattest på dig selv og din ægtefælle samt en skatteattest på dig selv.

Med udgangspunkt i de indsendte oplysninger er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du er fuld skattepligtig til Danmark siden 2010, da du har haft bopæl til rådighed, som du har taget ophold i jf. Kildeskattelovens §§ 1 og 7. Din skattepligt ændres derfor fra begrænset skattepligt efter Kildeskattelovens § 2 til fuld skattepligt efter Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det forhold, at det ikke er blevet registreret på årsopgørelserne for de nævnte indkomstår, ændrer ikke herved.

Det er samtidigt fortsat Skattestyrelsens vurdering, at du er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark med henvisning til begrundelsen i tidligere fremsendt forslag. Her vurderer Skattestyrelsen, at dine personlige forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Polen. Skattestyrelsen fastholder dog, at dine økonomiske forbindelser taler for centrum for livsinteresser i Danmark. Du har opretholdt stærke økonomiske forbindelser til Danmark, da du siden 2010 har haft en fuldtidsstilling i Danmark. Endvidere har du i hele perioden haft rådighed over en fast bolig og desuden været tilmeldt Folkeregisteret.

Dit erhvervsmæssige tilknytningsforhold og dine væsentligste økonomiske interesser er således i Danmark, da det er her, at dit indtægtsgivende arbejde er udført over en lang årrække.

På denne baggrund vurderes det, at det ikke kan afgøres i hvilken stat, du har dit centrum for livsinteresser. Omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold.

Det fremgår af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Polen artikel 4, stk. 2, litra b, at hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat man har centrum for livsinteresser, eller hvis man ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal man anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor man har sædvanligt ophold.

Med udgangspunkt i din redegørelse og de indsendte kopier af færgebilletter vurderes det, at du har sædvanligt ophold i Danmark. Ifølge de indsendte kvitteringer kører du til Polen 3-4 gange om måneden hen over en weekend. Opholdene i Polen vurderes at vare 3-4 dage. Rejsedage til og fra Polen tæller med både som ophold i Polen og i Danmark. På den baggrund vurderes det, at du opholder dig i op til 150 dage om året i Polen inkl. ferier. Det vurderes desuden, at du opholder dig i mere end 220 dage om året i Danmark, da du er fuldtidsansat ved en dansk arbejdsgiver. Dermed har du sædvanligt ophold i Danmark, da det er her, du opholder dig mest. Dit skattemæssige hjemsted vurderes som følge heraf til at være i Danmark. Den nuværende grænsegængerbeskatning efter Kildeskattelovens § SA-D fjernes.

Rejserne til Polen anses for at være ferie eller lignende, og Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende befordringsfradrag for kørsel til Polen. Vi anser din bolig i Danmark for at være din sædvanlige bopæl i relation til bestemmelserne i Ligningslovens § 9 C.

Se desuden Landsskatterettens afgørelse i sag med journalnummer LSR2019.18-0002033, hvor Landsskatteretten traf afgørelse om, at en polsk lønmodtager skulle anses for at være hjemmehørende i Danmark, da det blev vurderet, at det er her, han har sædvanligt ophold.

Afstanden mellem din bopæl på [adresse1], 1. 39, [by1], og dit arbejdssted på adressen [adresse2], [by1], er ifølge Google Maps på 8,4 km (4,2 km hver vej). Du kan få kørselsfradrag, hvis du har mere end 24 km til og fra arbejde (over 12 km hver vej). Det er ligegyldigt, hvilket transportmiddel du benytter. Transporten må dog ikke være betalt af din arbejdsgiver. Da afstanden er for kort, kan der ikke godkendes befordringsfradrag for dette forhold.

Befordringsfradrag for 2016, 2017 og 2018 kan ikke godkendes.

[...]”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende bemærkninger til klagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der fremføres påstand om, at den bolig, som klageren har i Danmark, ikke kan anses for at være en fast bopæl. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde dette argument. Omfanget af den fulde skattepligt i Danmark står og falder med fortolkningen af bopælsbegrebet i nr. 1. Hvad der skal forstås ved bopæl defineres ikke nærmere i KSL. Det fremgår imidlertid klart af motiverne til KSL, jf. cirk. 1988 135, at bopæl skal forstås på samme måde som efter SL. I det nævnte cirkulære hedder det bl.a.: ”Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, følges hidtidig praksis, dvs. at der navnlig lægges vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet at han agter at have hjemsted her”. Der er med andre ord tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der både lægges vægt på objektive og subjektive tilknytningspunkter. Den vigtigste ingrediens i det brede tilknytningskriterium er dog stadig, om skatteyderen objektivt set har en bolig stående til rådighed i Danmark, og der foreligger en del afgørelser på området – f.eks. SKM 2004.257 H. Klageren har været tilmeldt den samme adresse siden sin indrejse til Danmark, og han er fortsat tilmeldt denne adresse. [adresse1] er registreret til beboelse, og der er tale om 23 lejligheder i komplekset. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at borgeren siden sin indrejse har haft denne bolig til sin rådighed. Hvordan klageren har indrettet boligen, eller hvor mange personer klageren bor sammen med, er ikke relevant. Borgeren anses for at være fuld skattepligtig til Danmark fra sin indrejse hertil, og det forhold, at han tidligere har været registreret som begrænset skattepligtig, ændrer ikke herved.

Der fremføres påstand om, at de personlige forbindelser bør have mere vægt end de økonomiske forbindelser. Skattestyrelsen kan ikke tiltræde argumentet. Artikel 4 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen fortolkes i overensstemmelse med OECD's modeloverenskomst. Af kommentarerne til artikel 4 i denne modeloverenskomst fremgår det, at omstændighederne, der indgår i bedømmelsen af centrum for livsinteresserne, skal bedømmes ud fra en helhed. En økonomisk tilknytning er ikke ringere eller skal bedømmes lavere end en personlig tilknytning. Ved fastsættelsen af den sædvanlige bopæl og dermed det skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregistret samt de økonomiske forhold. Skattestyrelsen fastholder, at det ikke kan afgøres, hvor centrum for livsinteresser er. De personlige forhold taler for centrum for livsinteresser i Polen, mens de økonomiske forhold taler for centrum for livsinteresser i Danmark.

Skattestyrelsen fastholder vurderingen af, at klageren fra sin indrejse til Danmark er fuld skattepligtig her i landet jf. Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, da klager anses for at have bopæl til rådighed i landet, som klager har taget ophold i jf. Kildeskattelovens § 7, stk. 1. Samtidigt fastholdes det, at klageren er skattemæssigt hjemmehørende her grundet sædvanligt ophold jf. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 4, stk. 2, litra b. Skattestyrelsen vurderer, at klagers personlige forbindelser taler for, at han har centrum for livsinteresser i Polen, mens klagers økonomiske forbindelser taler for, at centrum for livsinteresser er i Danmark. Derfor skal skattemæssigt hjemsted vurderes ud fra sædvanligt ophold, og Skattestyrelsen vurderer her, at borgeren sædvanligvis opholder sig i Danmark. Befordringsfradrag for kørsel til Polen kan ikke godkendes, da det anses for at være ferie eller lignende. Der henvises desuden til begrundelsen i afgørelsen dateret den 24. juni 2020.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren har haft skattemæssigt hjemsted i Polen i indkomstårene 2016-2019, og at klageren derved har kunne anvende grænsegængerreglerne. Derudover er der nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for befordring mellem adressen i Polen og arbejdspladsen i Danmark i disse indkomstår.

Til støtte herfor har klageren anført følgende:

”Afgørelse Vi har ændret din Skat.

Vedr. 2016 -2019

Men er stadig dobbelt domicileret grænsegænger.

Har 2 værelser sammen med 1 arbejdskollega og med fælles køkken og bad, så det er ingen luksus. Det vil en dansker sikkert ikke benævne en fast bopæl.

Han er fra begyndelse væk fra familien, men rejse så ofte som muligt hjem, dvs. næsten hver weekend, ferie og sammenhængende fridage, samt extra 4 -5 frie uger fra opsparede over timer.

Som grænsegænger og dobbelt domicileret har med familie og hustru og 5 børn i hjemlandet ret til kørselsfradrag.

”Skattestyrelsen skriver: Ved fastsættelse af sædvanlige bopæl og dermed skattemæssige hjemsted indgår forhold som personlig, social, familie og boligmæssige tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til Folkeregisteret samt de økonomiske forhold”

”personlig, social, familie og boligmæssige tilknytning til stedet” Har intet med skatteforhold men med livsinteresser.” dette taler mere for ”Dobbelt domicileret” og bør have mere vægt end økonomi alene.

Man kan vist ikke kalde 1 værelse med fælles bad og køkken, som en bopæl, så den faste bopæl er Polen, hvor han har sin familie. (livsinteresse)

Man sover, spiser og arbejder og ser frem til at komme hjem til familien. Der er muligheder for overarbejde, hvor de samler timerne kan bruges til en extra uge hjemme, [person4] har mellem 5 og 8 uger fri om året udover alm. ferie og fridage, som han bruger med familien, hans livsinteresser.

Penge kan ikke erstatte familien, kun gøre livet lidt mere behageligt.

KIldeskatteloven

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1) personer, der har bopæl her i landet,

2) personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende,

4) Stk. 2. En person, der anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, kan kun fratrække udgifter, der vedrører indtægter, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, jf. dog afsnit I A (§ 5A-5D) og pensionsbeskatningslovens § 49.

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke er omfattet af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

1) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet.

Grænsegængere

De §5A -D har skattestyrelsen fjernet med tilbagevirkende kraft, da han stadig opfylder kravene i f.eks. 5C stk.2.

§ 5 A. Dette afsnit finder anvendelse på personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, eller som efter en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en anden stat, i Grønland eller på Færøerne. Hvis indkomst hidrørende fra personligt arbejde og fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet - herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst - med tillæg af renteudgifter og kurstab på gæld, der er fradraget i denne indkomst, i et indkomstår udgør mindst 75 pct. af de efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægter med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a, kan den skattepligtige vælge at blive beskattet efter §§ 5 A-D.

§ 5 C. Skattepligtige, der er omfattet af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, får beregnet skatten på samme måde som skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1.

Stk. 2. Er den skattepligtige gift, og havde ægtefællerne ved udgangen af indkomståret samme bopæl, anses ægtefællen ved skatteberegningen som værende fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1.

Hovedreglen er, at man betaler skat af den løn, man tjener i Danmark. Dog skelner mellem fuld skattepligtig og begrænset skattepligtig. Hvis du kun har økonomisk tilknytning til Danmark, kan du være begrænset skattepligtig. Det er f.eks. tilfældet, hvis du bor i et andet land og har honorarer eller lønindtægt fra en dansk arbejdsgiver for arbejde udført i Danmark, eller hvis du ejer fast ejendom i Danmark.

Det er bestemte forhold der afgør, om du kan blive begrænset skattepligtig i Danmark, det kan du f.eks., hvis du stadig har din fast bopæl i hjemlandet og jævnligt rejser frem og tilbage.

Dokumentation er tidligere fremsendt, så som vielsesattest, bopælsattest, kørselsudgifter m.v.

Jeg medsender et uddrag fra SKM 2009-590 hvor især sidste afsnit af uddraget er interessant

”Jan Pedersen har i "Skatteretten 3" til dels udtalt sig om de retskildeværdien af (SKM).

"Ved etablering af SKAT som en enhedsforvaltning uden over- og underordnede myndighedslag har told- og skatteforvaltningens administrative forskrifter fået karakter af interne forskrifter. Dette har den praktiske betydning, at forskrifterne ikke længere offentliggøres som cirkulærer i Ministerialtidende, men alene i Skatteministeriets elektroniske nyhedsformidling som interne meddelelser (SKM). Disse meddeler har dog karakter af cirkulærer og udgør som sådan en ikke uvæsentlig retskilde. Meddelelserne har alene bindende virkning i forhold til adressaten, dvs. embedsmænd i told- og skatteforvaltningen. Principielt har meddelelserne således ikke bindende virkning i forhold til de skattepligtige. Da meddelelserne udtrykker gældende praksis, og da praksis, ud fra en lighedsgrundsætning ikke kan fraviges til skade for den skattepligtige, kan denne i mange situationer reelt støtte ret på cirkulæret."

Ligeledes kan der hentes inspiration i "Lærebog om indkomstskat" hvor det anføres, at:

"Om de af SKAT udsendte juridiske vejledninger - herunder Ligningsvejledningen - hedder det på SKAT’s hjemmeside:

"Vejledningerne giver udtryk for SKAT’s opfattelse af gældende praksis og er bindende for told- og skatteforvaltningens medarbejder, medmindre vejledningernes indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder; det vil sige EU-forordninger, lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Skatterådets praksis.

Endvidere vil vejledninger ikke være bindende i det omfang, borgerne/virksomhederne kan støtte ret på indholdet af tidligere års vejledninger. Dette vil kunne forekomme, hvis en skærpet virkning ikke har været offentliggjort på relevant måde i forhold til den hidtidige beskrivelse i en af vejledningerne.”

Så vi anmoder om at denne ændring foretaget af Skat tilbage føres og at [person4] vil blive registreret som grænsegænger og dobbelt domicileret, da der ikke kan være nogen tvivl om, hvor hans livsinteresser er. Økonomi kan aldrig erstatte familien.”

Klageren har fremsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse, hvoraf følgende fremgår:

”Skrivelse om Artikle 4 stk. 2 i henhold OECD’s model overenskomst.

Økonomi er 2 ting, hvordan man tjener penge, hvorfor? Og hvad man bruger dem til [person4] er i Danmark for at forsørge familien, hustru der ikke arbejder og 5 børn.

1.: Økonomisk indtægtsforbindelse er i Danmark og har tag over hovedet, men det er også alt. Men økonomiske udgifter er i Polen, til familien, bopæl, forsikringer m.v. Skattemæssig domicilland er Polen, hvor han har familie, er født og opvokset, har sine sociale forbindelser, venner og kontakter, samt ejendele. I Danmark har han måske et sæt tøj til at rejse frem og tilbage i, og ellers arbejdets tøj som sandsynligvis er firmaet.

Han har valgt afsavn ved at arbejde i Danmark men han har ikke opgivet familie og venner.

Jeg vedlægger dommen fra Landsretten i Juli måned, som har helt de samme forhold, Denne sag var valgt som en prøvesag foreslået af kammeradvokaten, da der var 100 vis af den samme type forhold, og denne sag vil danne presedens for andre tilsvarende sager, i henhold til info fra mine advokater.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal for indkomstårene 2016-2018 tage stilling til klagerens skattepligt og skattemæssige hjemsted for at kunne afgøre, om klageren kan anvende reglerne for grænsegængere og derved få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag. Derudover skal Landsskatteretten tage stilling til, om klageren for de samme indkomstår er berettiget til fradrag for befordring mellem arbejdspladsen i Danmark og boligen i Polen efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har ikke kompetence til at behandle indkomståret 2019, idet Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse ikke har truffet afgørelse herom, jf. skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1. Landsskatteretten afviser af denne grund at behandle indkomståret 2019.

Skattepligt – dobbelt domicil

Retsgrundlaget

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige til landet.

Det fremgår af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 6. december 2001 mellem Danmark og Polen (herefter benævnt dobbeltbeskatningsoverenskomsten), at i de tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes dennes status efter følgende regler:

a)	han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
b)	hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;
c)	hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger
d)	hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten fortolkes i overensstemmelse med OECD’s modeloverenskomst. Det fremgår af kommentarerne til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i OECD’s modeloverenskomst, at det er nødvendigt, når en fysisk person har en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater at se på de faktiske forhold for at fastslå, i hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal herved tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver og så videre. Omstændighederne skal bedømmes som et hele.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har siden 2010 haft en bolig til rådighed i Danmark og været tilmeldt det danske folkeregister. Som følge heraf finder Landsskatteretten, at klageren i indkomstårene 2016-2018 som udgangspunkt har været fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da klageren tillige har haft en bolig til rådighed i Polen i de omhandlede indkomstår, foreligger der en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Klageren skal herved anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han har haft midtpunkt for sine livsinteresser, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a.

Klageren har arbejdet hos [virksomhed1] A/S i indkomstårene 2016-2018, hvor klageren har haft en årlig indtægt på henholdsvis 385.830 kr., 396.777 kr. og 412.977 kr. Klagerens økonomiske interesser er på baggrund heraf i Danmark, hvilket taler for, at han skal anses for at have haft midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark. Det forhold, at klageren har økonomiske udgifter i Polen, ændrer ikke herved.

For så vidt angår personlige interesser har klageren haft sin ægtefælle og børn i Polen, som han efter det oplyste jævnligt har besøgt. Klageren har således haft sine personlige interesser i Polen.

Da klageren har haft økonomiske interesser i Danmark og personlige interesser i Polen, kan det ikke herudfra afgøres, i hvilken stat klageren efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten er hjemmehørende. Klageren skal i stedet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor klageren sædvanligvis har ophold, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.

Klageren har oplyst, at han har rejst til Polen næsten hver weekend, alle sammenhængende fridage og samtlige ferier samt yderligere 4-5 uger årligt. Klageren har for de omhandlede indkomstår fremlagt en række kopier af færgebilletter mellem Tyskland og Danmark.

Da klageren ikke har fremlagt en opgørelse over sine opholdsdage i Polen og Danmark, kontoudtog eller arbejdsplaner, kan klagerens sædvanlige ophold derfor alene opgøres ud fra de fremlagte færgebilletter.

På baggrund af de fremlagte færgebilletter og det oplyste om klagerens rejsemønster, kan klagerens ophold, når rejsedage medregnes som opholdsdage i begge lande, opgøres til 198 dage i Polen og 247 dage i Danmark for indkomståret 2016, 192 dage i Polen og 231 dage i Danmark for indkomståret 2017, mens det for indkomståret 2018 kan opgøres til 196 dage i Polen og 233 dage i Danmark. Det bemærkes hertil, at rejsedage efter praksis medregnes som opholdsdage i begge lande, hvorfor det samlede antal opholdsdage kan overstige antallet af dage på et kalenderår.

Klageren har således ud fra det fremlagte haft flere opholdsdage i Danmark end i Polen i indkomstårene 2016-2018. Klageren anses herefter for at have været skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i disse indkomstår, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Som følge heraf har klageren ikke kunne anvende reglerne for grænsegængere i disse indkomstår, jf. kildeskattelovens §§ 5 A-D. Klageren har således ikke været berettiget til at få overført sin ægtefælles uudnyttede personfradrag efter kildeskattelovens § 5 C.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Befordringsfradrag

Retsgrundlaget

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9 C.

Der er kun én bopæl, der i forhold til ligningslovens § 9 C kan kvalificeres som sædvanlig bopæl, og begrebet skal derfor ses i modsætning til andre opholdssteder. I tvivlstilfælde fastlægges den sædvanlige bopæl ud fra en samlet vurdering af, hvor den skattepligtige har centrum for sine livsinteresser. I vurderingen indgår forhold som personlig, social, familie- og boligmæssig tilknytning til stedet, opholdenes hyppighed og tilmelding til folkeregistret. Fastlæggelsen kan således ikke ske ud fra et enkelt kriterium.

I Østre Landsrets dom af 5. juli 2023, offentliggjort som SKM2023.547.ØLR, fandt retten ud fra en samlet vurdering af forholdene, at skatteyderens sædvanlige bopæl var boligen i Danmark. Retten lagde herved vægt på, at skatteyderens økonomiske og erhvervsmæssige interesser var i Danmark, hvor han havde arbejdet siden 2014 hos samme arbejdsgiver i en stilling, der siden 2015 havde været tidsubegrænset, ligesom han var tilmeldt A-kasse i Danmark. Ydermere lagde retten vægt på, at skatteyderen siden 2014 havde haft samme bolig og været tilmeldt folkeregisteret på samme adresse i Danmark, ligesom han efter det oplyste havde opholdt sig mest i Danmark. Skatteyderens tilknytning til Polen og boligen i Polen fremstod i vidt omfang udokumenteret.

I byretsdommen af 18. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.632.BR, fik skatteyderen ikke godkendt fradrag for befordring mellem Danmark og Finland, idet retten fandt, at centrum for skatteyderens livsinteresser var i Danmark, uanset hans nærmeste pårørende opholdt sig i Finland. Retten lagde vægt på, at skatteyderen i væsentligt omfang bestred sit hverv som advokat fra kontoret i Danmark, hvor han også var tilmeldt folkeregistret. Skatteyderens ophold i Finland hos kæreste og barn blev heroverfor anset for at være af midlertidig karakter.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Efter en samlet konkret vurdering af sagens faktiske omstændigheder, finder Landsskatteretten, at klagerens sædvanlige bopæl i indkomstårene 2016-2018 har været i Danmark i relation til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at klagerens økonomiske og erhvervsmæssige interesser har været i Danmark, idet klageren i de omhandlede indkomstår har modtaget løn fra [virksomhed1] A/S. Derudover har klageren modtaget børne- og ungeydelse fra Danmark, ligesom klageren har betalt fagligt kontingent og A-kassebidrag i Danmark samt haft en dansk bankkonto i disse indkomstår.

Desuden har retten lagt vægt på, at klageren siden 2010 har været tilmeldt det danske folkeregister og været registeret med bopæl på adressen [adresse1], [by1], hvor klageren har boet i forskellige lejligheder under sine ophold i Danmark. Henset til klagerens arbejde og ophold i Danmark, er klagerens sædvanlige transport derfor som udgangspunkt foretaget mellem klagerens bopælsadresse i Danmark og klagerens arbejdssted på [adresse2], [by1]. Det forhold, at klageren har fremlagt dokumentation for sine boligforhold i Polen, ændrer ikke herved.

På dette grundlag finder Landsskatteretten, at klagerens befordring til og fra Polen i forbindelse med familiebesøg er en privat udgift, som derved ikke berettiger til befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C.

Klageren er som udgangspunkt i stedet berettiget til et fradrag for befordring mellem bopælsadressen i Danmark og arbejdspladsen, men som følge af, at afstanden herimellem alene udgør 4,1 km tur/retur, og dermed ikke overstiger 24 km pr. arbejdsdag, kan der ikke godkendes et befordringsfradrag herfor.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår dette punkt.