Kendelse af 05-03-2024 - indlagt i TaxCons database den 05-04-2024

Journalnr. 20-0063589

Klagepunkt	Skattestyrelsen s afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatteretten s afgørelse
Indkomståret 2014
Maskeret udlodning vedrørende køb og drift af Test model S	661.853 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Beskatning af fri bil	Nej	Ja	Stadfæstelse
Indkomståret 2015
Maskeret udlodning vedrørende drift af Test model S	16.614 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Beskatning af fri bil	Nej	Ja	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Klageren har siden stiftelsen og indtil 20. marts 2020 ejet 100 % af anparterne i holdingselskabet [virksomhed1] ApS, CVR nr. [...1]. Klageren har tillige været registreret som direktør i selskabet siden selskabets stiftelse indtil den 9. marts 2020.

[virksomhed1] ApS er registreret under branchekode ”642020 Ikke-finansielle holdingselskaber”, og selskabet formål er ”investering, finansiering og anden dermed beslægtet virksomhed efter direktionens skøn. Endvidere omfatter formålet at eje anparter i et eller flere datterselskaber, hvis formål er handel, håndværk, industri og anden dermed beslægtet virksomhed”. Selskabet har regnskabsperiode 1. januar - 31. december.

[virksomhed1] ApS har i perioden 28. februar 2014 – 30. december 2015 ejet en minoritetsandel i [virksomhed2] ApS, CVR nr. [...2]. [virksomhed2] ApS er registreret under branchekode ”181200 Anden trykning”, og selskabets formål er ”at drive handel, håndværk og industri”. Det fremgår af klagerens R75 for 2015, at klageren har været ansat i selskabet i hele indkomståret 2015.

Selskabet har siden 10. august 2015 ejet en andel af [virksomhed3] ApS, CVR nr. [...3]. [virksomhed3] ApS er registreret under branchekode ” 581300 Udgivelse af aviser og dagblade”, og selskabets formål er ”at udgive ugeavis samt hermed efter direktionens skøn beslægtet virksomhed.

Skatteoplysninger

Følgende er registreret under ”Biloplysninger” i klagerens R75 for 2015:

Reg. nr.	Mærke		Tilgang	Afgang
[reg.nr.1]	VA 501	Ejer og bruger	06.06.2010	01.10.2018
[reg.nr.2]	VA	Ejer og bruger	12.11.2010
[reg.nr.3]	Tesla Model S	Ejer og bruger	12.12.2014

[virksomhed1] ApS har ifølge selskabets R75 for 2014 og 2015 været registreret med følgende biler:

Reg. nr.	Mærke, anvendelse m.v.		Tilgang	Afgang
[reg.nr.4]	Suzuki Grand Vitara	Primær ejer og bruger	5. maj 2011	2. september 2014

Det fremgår af klagerens R75 for 2015, at [virksomhed1] ApS har stillet fri bil til rådighed for klageren, og at værdien har været indberettet med 85.890 kr. Indberetningen af fri bil for perioden 1. december 2014 til 31. juli 2015 er ifølge Skattestyrelsens afgørelse sket som anført nedenfor:

Periode	Indberettet
01.12.2014-31.12.2014	17. juni 2015
01.01.2015-30.04.2015	23. november 2015
01.05.2015-31.07.2015	29. januar 2016

Af klagerens R75 for 2015 fremgår, at klageren har fået udbetalt 39.246 kr. i befordringsgodtgørelse fra [virksomhed2] ApS. Som dokumentation er fremlagt kørselsregnskab for perioden 5. maj - 31. december 2015. Formålet med de enkelte kørsler, samt hvilken bil der har været anvendt, fremgår ikke af regnskabet. Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed2] ApS har oplyst, at godtgørelsen er udbetalt for kørsel i en Tesla Model S. Klageren har i forbindelse med kontormødet oplyst, at kørslen er sket i en Suzuki.

Bogføring- og regnskabsoplysninger

Indkomståret 2014

Ifølge selskabets årsrapport for 2014 har der været en tilgang på 661.250 kr. på produktionsanlæg og maskiner. Det fremgår endvidere, at der ikke har været foretaget regnskabsmæssige afskrivninger i regnskabsåret 2014.

Det fremgår af faktura dateret den 3. december 2014, at en Tesla Model S er solgt og leveret til klageren. Købsprisen har været 661.250 kr., og depositum har udgjort 15.000 kr. Depositummet er faktureret ved faktura dateret den 20. november 2014. Fakturaen er udstedt til klageren.

Som dokumentation for betaling af depositum har klageren fremlagt kontoudskrift fra klagerens budgetkonto, hvoraf fremgår, at der den 21. november 2014 er overført 15.000 kr. til [virksomhed4].

Følgende fremgår af [virksomhed1] ApS´ kontoudtog ([...11]) for perioden 30. december 2013 – 31. december 2014 i relation til køb og drift af Tesla Model S:

Dato	Posteringstekst	Beløb
09.12.14	[virksomhed5]	646.250 kr.
09.12.14	Overførsel Tilbagebetale TESLA	15.000 kr.
29.12.14	Indb.kort ELlader til Tesla	603,53 kr.
I alt		661.853,53 kr.

Det fremgår af bogføringen for [virksomhed1] ApS, at selskabet har bogført 603,53 kr. den 29. december 2014 på konto ”3134 Vedligeholdelse”. Fakturaen på 603,54 kr. er udstedt til klageren.

Af [virksomhed1] ApS` skatteopgørelse for indkomståret 2014 fremgår, at selskabet har foretaget skattemæssige afskrivninger på i alt 165.312 kr. på personbiler, svarende til 25 % af 661.250 kr. Det fremgår endvidere, at selskabet har foretaget skattemæssigt fradrag for driftsudgifter på bilen.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at [virksomhed1] ApS` revisor har oplyst, at selskabets bogføring og regnskabsudarbejdelse sker én gang om året. Det er oplyst, at revisor modtager regnskabsmateriale og bankkontoudtog fra selskabet, hvorefter bogføring og regnskabsudarbejdelsen foretages. Selskabets årsrapport for 2014 er godkendt på selskabets generalforsamling den 3. juni 2015.

Indkomståret 2015

Af selskabets årsrapport for 2015 fremgår, at der har været en afgang på 661.250 kr. på produktionsanlæg og maskiner, mens det af selskabets saldobalance for perioden 1. januar – 31. december 2015 fremgår, at selskabet har haft et tab ved salg af materielle anlægsaktiver, konto 4222, på 111.250 kr.

Det fremgår af faktura dateret den 31. juli 2015, at [virksomhed1] ApS sælger en Tesla Model S85 til [person1] for 550.000 kr. Af selskabets kontoudtog fremgår, at der den 4. august 2015, den 5. august 2015 og den 14. august 2015 er modtaget hhv. 200.000 kr., 200.000 kr. og 150.000 kr. med posteringstekst ”TESLA privat køb”.

Følgende fremgår af [virksomhed1] ApS´ kontoudtog (konto [...11]) for perioden 1. januar – 20. december 2015 i relation til drift af Tesla Model S:

Dato	Posteringstekst	Beløb
16.03.15	Overførsel Oplader TeslaBil	1.500 kr.
27.04.15	Overførsel sommerdæk	1.465 kr.
11.06.15	Indb.kort Teslaforsikring	7.649,05 kr.
12.08.15	Overførsel Tesla service	6.000 kr.
I alt		16.614,05 kr.

Det fremgår af bogføringen for [virksomhed1] ApS, at selskabet den 11. juni 2015 har bogført 7.649,05 på konto ”3133,0 Forsikring", og den 16. marts 2015, den 27. april 2015 og den 12. august 2015 har bogført i alt 8.965 kr. på konto ”3134,0 Vedligeholdelse”. Fakturaerne vedrørende forsikring og drift på i alt 16.614,05 kr. er udstedt til klageren.

Af [virksomhed1] ApS` skatteopgørelse for indkomståret 2015 fremgår, at selskabet har haft et regnskabsmæssigt tab ved salg af materielle anlægsaktiver på 111.250 kr., som tilbageføres i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Herudover indtægtsfører selskabet en fortjeneste ved salg af materielle aktiver på 54.062 kr.

Øvrige oplysninger

Som dokumentation for, at Tesla Model S oprindelig blev erhvervet af [virksomhed1] ApS, har klageren fremlagt e-mailkorrespondance mellem klageren og [SS] fra [virksomhed5] dateret den 11. november 2014, hvor fremgår, at [virksomhed5] sender en ordrebekræftelse på en ny bil med en købspris på 661.250 kr., og at der vil være et tillæg på 18.000 kr. for et sæt vinterhjul. Køber er ifølge e-mailen ”[virksomhed1] - CVR [...1], [person2], [adresse1], [by1]”.

Det fremgår af e-mail af 23. november 2014 fra [person1] til [SS] fra [virksomhed5], at ”Jeg er forhåndsgodkendt til financiering hos [finans1]”.

Af e-mail af 24. november 2014 fra [SS] fra [virksomhed5] til [person1] fremgår, at ”Vi har ikke en decideret slutseddel-vil mene at den ordrebekræftelse du har fået på mail vil gøre det”.

Klageren har endvidere fremlagt ”Aftale om køb af motorkøretøj”. Det fremgår af aftalen, at [virksomhed1] ApS, som kunde, har erhvervet en Tesla Model S til en samlet værdi på 661.250 kr. Aftalen har en konfigurationsdato den 26. november 2014. Aftalen er ikke underskrevet.

Det fremgår af e-mail af 28. november 2014 fra [HH] til [AO] fra [virksomhed5], at ”Vi har besluttet at købe bilen via vores Holding Selskab [virksomhed1] cvr [...1], samme adresse som oplyst”. Klageren har oplyst, at der i forbindelse med erhvervelsen af bilen var overvejelser om, at bilen skulle erhverves af klageren personligt.

Som dokumentation for, at [virksomhed5] har udstedt fakturaen af 3. december 2014 forkert, har klageren fremlagt en e-mail dateret den 26. marts 2018. E-mailen er fra [person3] fra [virksomhed5], og det fremgår, at ”Bilen model S, [...] er solgt til [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], [person1] if. Ordrebekrætigelse”.

Det fremgår af forsikringspolice dateret den 16. april 2015 med forsikringsnr. 9360 589 231, at klageren har forsikret en Tesla Model S med indregistreringsdato den 12. december 2014, og at anvendelsen er ”privat kørsel”.

Skattestyrelsens kontrol

Skattestyrelsen har udtaget klageren til kontrol og konstateret, at [virksomhed1] ApS har foretaget indberetning af, at klageren har fået stillet en Tesla Model S til rådighed for privat benyttelse samt konstateret, at selskabet ikke har været registreret som ejer af en Tesla Model S. Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren personligt er ejer af Tesla Model S, og har på den baggrund ved afgørelse af 21. februar 2019 anset [virksomhed1] ApS` køb og drift af bilen for maskeret udlodning for klageren. Klagerens aktieindkomst forhøjes i indkomstårene 2014 og 2015 med hhv. 661.853 kr. og 16.614 kr., mens beskatningen af fri bil bortfalder. Denne afgørelse har ikke været påklaget til Skatteankestyrelsen.

Klagerens repræsentant har den 11. december 2019 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og 5, anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2014-2015. Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 4. maj 2020 genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015, men har ikke fundet grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse af 21. februar 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for indkomstårene 2014 og 2015 forhøjet klagerens aktieindkomst med hhv. 661.853 kr. og 16.614 kr. samt fastholdt, at der ikke skal ske beskatning af fri bil.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

1.4.	Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

For at der for et givet retssubjekt, for eksempel et selskab, er tale om en driftsomkostning efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a, skal selskabet være rette bærer af omkostningen. Det vil sige, at der skal påhvile selskabet en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen. I en situation, hvor et selskab betaler for at aktiv, skal der således påhvile selskabet en retlig forpligtelse til at betale for aktivet. Dette vil være tilfældet, hvor det er selskabet, der har indgået aftalen om køb af aktivet og dermed er aftalepart i handlen.

Tilsvarende gælder det for afskrivningsadgang efter afskrivningsloven, at der skal være tale om udgifter til anskaffelse eller forbedring af et aktiv afholdt af den, der ønsker at foretage skattemæssige afskrivninger jf. lovens § 1.

I tilfælde, hvor fastlæggelsen af rette indkomstbærer involverer et selskab og dets kapitalejer, gælder der skærpede beviskrav til grundlaget for, at der er tale om en erhvervsmæssig driftsomkostning for selskabet, herunder at det er selskabet der er retlig forpligtet til at afholde udgiften.

Skattestyrelsen har gennemgået det materiale, som er modtaget fra dig og fra selskabet [virksomhed1] ApS vedrørende køb, drift og salg af Tesla Model S. På den baggrund lægges det til grund at:

•	ifølge fakturaer udstedt af [virksomhed5] ApS er du køber af bilen, idet dit navn er anført som kunde. Fakturaerne er udstedt den 20.11.2014 og 3.12.2014.

•	bilen er indregistreret første gang den 12.12.2014. Ved denne registrering er du registreret som ejer og bruger af bilen. Der er ikke efterfølgende sket ændringer i registreringen. [virksomhed1] ApS har således aldrig været registreret som ejer eller bruger af bilen.

•	der er afholdt en række driftsudgifter på bilen i 2014 og 2015, som er betalt af selskabet. På samtlige købsfakturaer er du anført som køber. [virksomhed1] ApS er ikke nævnt på de modtagne fakturaer.

•	bilen har fra indregistreringen været forsikret hos [virksomhed6]. Forsikringstager har fra indregistreringen og frem været dig. Bilen er registreret til brug for privat kørsel.

•

du har fra marts måned 2015 modtaget skattefri kørselsgodtgørelse fra din daværende arbejdsgiver [virksomhed2] ApS for kørsel i Tesla Model S. Det er en betingelse for modtagelse af skattefri kørselsgodtgørelse, at der er tale om kørsel i egen bil. Der kan således ikke modtages skattefri kørselsgodtgørelse for kørsel foretaget i en bil ejet af dit selskab. [virksomhed1] ApS har først faktureret bilen til dig pr. 31.7.2015.

•

du har ladet dig beskatte af fri bil fra [virksomhed1] ApS fra december 2014 til og med juli 2015. Indberetning heraf er dog først sket første gang i juni måned 2015. Ifølge indkomstregisterlovens § 4, stk. 1 var fristen for indberetning af fri bil for 1.12.2014 – 31.12.2014 den 17.1.2015. Indberetning er først sket den 17.6.2015 efter udarbejdelse af selskabets årsrapport den 2.6.2015. Indberetning af fri bil for januar 2015 – juli 2015 er først sket i november 2015 og januar 2016. Selskabet foretager ifølge dets revisor alene bogføring en gang om året i forbindelse med selskabets regnskabsafslutning. Selskabets regnskab er påtegnet af revisor den 2. juni 2015 og godkendt på selskabets generalforsamling den 3. juni 2015.

Herudover bemærkes det at

•	din repræsentant anfører i genoptagelsesanmodningen, at bilen er købt af selskabet til brug for din erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med driften af virksomheden i selskabet, herunder virksomheden i datterselskaberne.

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har aktiviteten i selskabet i 2014 og 2015 været at eje en større beholdning af noterede værdipapirer samt et parcelhus, som udlejes til dine svigerforældre. Disse aktiviteter skønnes ikke at begrunde anskaffelse af en Tesla model S eller medføre et behov for erhvervsmæssig kørsel for selskabet.

Herudover har selskabet ifølge Skattestyrelsens oplysninger i februar 2014 erhvervet en minoritetsandel i selskabet [virksomhed2] ApS, hvor du var ansat i en ledende stilling. Den erhvervsmæssige kørsel for dette selskab foretaget i Tesla’en er dog godtgjort skattefrit til dig personligt, hvilket alene kunne ske, såfremt du var ejer af bilen. Du har derved over for [virksomhed2] ApS tilkendegivet, at du var ejer af Tesla’en og den erhvervsmæssige kørsel for [virksomhed2] ApS er foretaget af dig i din egenskab af ansat i selskabet og ikke foretaget af [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS’ ejerandel i selskabet [virksomhed3] ApS er først erhvervet i august 2015, hvorfor Tesla’en ikke er anvendt og ikke kan være anskaffet til anvendelse til erhvervsmæssig kørsel for dette selskab. Selskabet er først stiftet i januar 2015.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at selskabet ikke har haft nogen selvstændig erhvervsmæssig og økonomisk interesse i at anskaffe bilen. Selskabet har endvidere lidt et økonomisk tab på 111.250 kr., som forskellen mellem købs- og salgspris, såfremt der tages udgangspunkt i bogføringen. Bilen anses under hensyntagen til selskabets aktivitet i perioden i det væsentligste at være blevet anvendt til din private kørsel.

•

bilen er faktureret til en samlet pris på 661.250 kr. Ifølge mail den 11. november 2014 fra [virksomhed5] skal der herudover betales 18.000 kr. for 19” komplet sæt vinterhjul. At der er købt ekstra hjul-sæt til bilen bekræftes af din mail til [virksomhed5] den 28. november 2014, hvor du beder om oplysning om, hvordan den resterende betaling inklusiv vinterdæk skal ske. Desuden fremgår det af faktura til dig fra [virksomhed5] dateret den 23. april 2015, at der er blevet skiftet hjul på bilen. [virksomhed1] ApS har ikke bogført køb af ekstra hjul-sæt til bilen. Skattestyrelsen har bedt om dokumentation for køb og betaling af dette hjul-sæt men ikke modtaget en sådan dokumentation. Vi må derfor antage, at du personligt har købt og betalt dette.

•

din repræsentant anfører i genoptagelsesanmodningen, at selskabets salg af bilen til dig efter kun et halvt år skyldtes en erkendelse af, at driftsudgifterne til bilen var så lave, at det ikke gav økonomisk mening at have bilen i selskabet. Der var ikke udgifter til vedligehold og der fulgte gratis strøm med. Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at disse forhold allerede var kendte inden købet af bilen. Der var således også af den grund ikke nogen økonomisk mening i, at selskabet købte bilen.

I sammenhæng med genoptagelsesanmodningen har din repræsentant fremsendt nogle dokumenter, der indeholder en række mails fra dig til [virksomhed5] og omvendt. Herudover er der indsendt et købsaftale-dokument udarbejdet af [virksomhed5]. Din repræsentant anfører, at det følger af mailkorrespondancen og aftalen, at det var selskabet og ikke dig, der købte bilen.

Skattestyrelsen har gennemgået de udskrifter af mails samt aftale-dokument, som er indsendt. Vi finder ikke, at disse i tilstrækkelig grad dokumenterer, at det er selskabet, der har købt bilen. Der er ved denne vurdering lagt vægt på at:

•

det fremgår af det indsendte, at der har været overvejelser om såvel selskabet som dig/jer som ejer af bilen. Der er ikke noget i de indsendte mails, der entydigt peger på, at disse overvejelser har medført en endelig beslutning om, at det er selskabet, der skal være køber af bilen og at denne beslutning er ført ud i livet.

-2 mails fra [virksomhed5] den 11. november 2014 – den ene anfører ordrebekræftelse og anfører herefter både dit og selskabets navn – den anden, angiveligt sendt på samme tid, anfører dit og din ægtefælles navn og anfører at der vedhæftet sendes et tilbud på jeres nye bil. Skattestyrelsen har ikke modtaget dette vedhæftede tilbud.

-Mail til og fra [virksomhed5] den 23. og 24. november, hvoraf det fremgår, at det nu er dig der er køber af bilen med finansiering fra [finans1].

-Mail til og fra [virksomhed5] den 26. og 28. november, hvoraf det fremgår at I har besluttet at købe bilen via selskabet.

•

der i den indsendte ”Aftale om køb af motorkøretøj” er anført såvel selskabets som dit navn som kunde. Der er i dokumentet anført en konfigurationsdato den 26. november 2014. Det fremgår ikke klart om dette er dokumentets dato eller udgør den fristdato, der er nævnt i aftalens Vilkår og betingelser. Det er derfor uklart, hvornår dokumentet er udarbejdet. Aftalen er desuden ikke underskrevet og dateret.

•	det ikke er klart, om al mailkorrespondance er modtaget, herunder alle vedhæftede filer.

•

mail af 26. marts 2018 fra [person3] fra [virksomheden] i [by2] dokumenterer ikke, hvem der har købt bilen. [person3] var ikke involveret i salget af bilen i 2014 og har ikke fremlagt nogen dokumentation for, hvem der har købt bilen. Henvisningen til en ordrebekræftelse er udokumenteret ligesom bemærkningen om, at [by3]-afdelingen må have glemt en linje heller ikke er dokumenteret. Udtalelsen er uforbindende for Tesla og Skattestyrelsen har heller ikke modtaget en kopi af den forespørgsel, som du har rettet til Tesla.

Som ejer af selskabet [virksomhed1] ApS og dermed med bestemmende indflydelse over selskabet, gælder der en skærpet bevisbyrde for dig når det gælder transaktioner, der involverer dig og dit selskab. Der henvises til Vestre Landsrets afgørelse i SKM 2018.337. I sagen var en kapitalejer med bestemmende indflydelse blevet beskattet af fri bil. Bilen var ejet af hans selskab og var registreret med blandet erhvervsmæssig og privat benyttelse. Kapitalejeren påstod at registreringen ikke var udført af ham og i øvrigt var fejlagtig – bilforhandleren måtte have lavet en fejl ved indregistreringen af bilen, idet den ikke skulle have været registreret med blandet anvendelse men kun med erhvervsmæssig anvendelse. Hertil anførte Vestre Landsret, at kapitalejer ved at overlade anmeldelsen af bilen til bilforhandleren havde en særlig anledning til efterfølgende at kontrollere, om de registrerede oplysninger var i overensstemmelse med hans ønsker. Da han efterfølgende havde modtaget registreringsattesten, hvoraf det fremgik, at bilen også skulle bruges privat, burde det have givet ham, som erfaren direktør i en erhvervsvirksomhed, anledning til at reagere, såfremt det var hensigten, at bilen ikke skulle bruges til privat kørsel. Ved ikke at reagere herpå kunne han ikke efterfølgende løfte bevisbyrden for, at registreringen var fejlagtig og han blev beskattet af værdi af fri bil.

Af det oplyste i genoptagelsesanmodningen og de medsendte dokumenter fremgår det, at der i processen op til købet af bilen har været overvejelser om, hvem der skulle være køber af bilen. Når dette ses i sammenhæng med, at du ikke efterfølgende reagerer på, at det er dit navn og ikke selskabets, der står på den endelige købsfaktura og de efterfølgende regninger og ikke reagerer på, at bilen indregistreres i dit navn og ikke i selskabets, taler denne passivitet efter Skattestyrelsens vurdering stærk imod, at selskabet skal anses for køber af bilen. Når hertil lægges, at du personligt og ikke selskabet tegner forsikring for bilen og at du over for tredjemand giver udtryk for, at du personligt ejer bilen og derfor kan modtage skattefri kørselsgodtgørelse, så er det Skattestyrelsens vurdering, at du må anses for køber af bilen. Der er ikke for Skattestyrelsen fremlagt nogen dokumentation, der på afgørende vis ændrer på dette.

Skattestyrelsen fastholder på den baggrund skatteansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015.

...”

Skattestyrelsen er fremkommet med følgende udtalelse i forbindelse med Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Regulering at de skattemæssige ansættelser er sket som følge af, at regelsættet om at interesseforbundne parter i ligningslovens § 2 ikke er vurderet overholdt.

Vi anser skattemæssigt, at Klager og hans selskab for interesseforbundne parter, herunder at de foretagne transaktioner ikke er sket på armslængdevilkår, dette fordres i bestemmelsen.

Vi lægger særlig vægt på, at de økonomiske transaktioner muliggøres i kraft af Klagers egenskab som hovedaktionær i det pågældende hovedaktionærselskab, herunder at Klagers har bestemmende indflydelse og beslutningsret for så vidt angår de økonomiske dispositioner, der foretages i selskabet.

Vi henholder os til, at der ved transaktioner, der foretages mellem en hovedaktionær og dennes selskab, er der en skærpet bevisbyrde, der viser at der har været tale om en forretningsmæssig disposition mellem de interesseforbundne parter. Denne bevisbyrde finder vi ikke er løftet, så transaktionerne kan godkendes skattemæssigt.

Det lægges til grund som et faktisk forhold viser, at selskabet har betalt selve anskaffelsen og de løbende udgifter vedrørende Tesla’en. Det er desuden konstateret, at klageren ikke foretog betalinger til selskabet i forbindelse med de udgifter, der knyttede sig til bilen.

Klagers overtagelse af leasingaftalen på bilen, anses kun at være muligt som følge af Klagers adgang til at disponere over selskabets økonomiske midler, så Klager via selskabet har disponeret økonomisk i egen personlig interesse.

Vi lægger særlig vægt på, at Klager opnår en økonomisk fordel ved dette set up og at denne fordel kommer Klagers private økonomiske sfære til gode. Denne økonomiske fordel, skal beskattes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A hos Klager personligt.

Vi fastholder herfor, at selskabet faktisk har afholdt udgifter på Klagers vegne med i alt 661.853 kr. for indkomståret 2014 og med 16.614 kr. for indkomståret 2015, herunder at beløbene skattemæssigt betragtes som maskeret udlodning.

Idet der ikke er fradrag for udbytter, kan beløbet kan ikke betragtes som en driftsomkostning med fradragsret til følge i selskabets indkomst.

...”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af klagerens aktieindkomst for indkomstårene 2014 og 2015 skal nedsættes til 0 kr., samt at der skal ske beskatning af fri bil.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført:

”...

PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2014-2015 skal genoptages.

...

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person2] er berettiget til genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015, jf. skatteforvaltningslovens§ 26, stk. 5, idet [person2] ved genoptagelsesanmodningen af den 11. december 2019 fremlagde nye oplysninger af faktisk og retlig karakter, der begrundede, at den af Skattestyrelsen tidligere gennemførte beskatning i relation til den omhandlede Tesla Model S skulle bortfalde.

Det gøres i den forbindelse gældende, at [person2] i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at den omhandlede Tesla Model S anskaffedes den 2. december 2014 af selskabet [virksomhed1] ApS, og at [person2] først anskaffede bilen med virkning fra den 31. juli 2015.

Derfor, og fordi selskabet solgte den omhandlede bil til [person2] til markedsprisen, skal [virksomhed1] ApS' skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 nedsættes i et omfang svarende til den af Skattestyrelsen tidligere gennemførte beskatning hos [virksomhed1] ApS.

...”

Klagerens repræsentant er i forbindelse med genoptagelsesanmodningen den 11. december 2019 fremkommet med følgende begrundelse:

”...

Om [person2] kan det oplyses, at han er hovedanpartshaver i holdingselskabet [virksomhed1] ApS. Dette selskab havde i den omhandlede periode karakter af holdingselskab for datterselskaber, der drev avisvirksomhed.

Den i sagen omhandlede bil Tesla Model S anskaffedes den 3. december 2014, jf. den som bilag 3 fremlagte faktura. Som det fremgår heraf, var bilens pris kr. 661.250, og levering skulle ske den 15. december 2014.

Som det fremgår af den som bilag 3 fremlagte faktura har [virksomheds]-forhandleren påført [person2]s - og ikke [virksomhed1] ApS' navn på fakturaen.

Dette beror imidlertid på en fejltagelse, idet det hele tiden var meningen, at det var selskabet, der erhvervede den omhandlede bil. Som en direkte konsekvens af fejlfaktureringen er bilen af forhandleren imidlertid blevet indregistreret med [person2] - og ikke selskabet - som ejer.

Den omhandlede bil blev betalt fra selskabets konto [...11], jf. kontoudskrift fremlagt som bilag 4.

Bilen blev anskaffet med henblik på at indgå i driften af selskabet, idet bilen skulle anvendes til hovedanpartshaver [person2]s erhvervsmæssige kørsel i forbindelse med driften af virksomheden, herunder virksomheden i datterselskaberne.

I det den omhandlede bil anskaffedes til brug for driften af virksomheden i selskabet [virksomhed1] ApS, bogførtes den omhandlede bil i selskabet. Der henvises til den som bilag 5 fremlagte saldobalance. Tilsvarende blev udgifterne til driften af den omhandlede Tesla også bogført i selskabet, jf. udskrifter af bogføringen fremlagt som bilag 6.

Det skal understreges, at den omhandlede Tesla Model S ikke tilhørte [person2] i indkomståret 2014, således som Skattestyrelsen har lagt til grund ved afgørelsen af den 21. februar 2019, jf. bilag 1.

Selskabet havde selvsagt ikke bogført den omtvistede bil som sket, hvis ikke bilen tilhørte selskabet og indgik i driften heraf.

I tillæg til ovennævnte rent erhvervsmæssige kørsel stod bilen til rådighed for [person2]s private kørsel. I overensstemmelse hermed lod [person2] sig beskatte af værdi af fri bil efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4. Det bemærkes i den forbindelse, at [person2] selvsagt ikke havde ladet sig beskatte af værdi af fri bil, hvis den omhandlede bil tilhørte ham, og ikke [virksomhed1] ApS.

Samtidig hermed har selskabet afskrevet skattemæssigt på den omhandlede bil, jf. den som bilag 7 fremlagte skatteopgørelse for 2014 udarbejdet af selskabets revisor. I overensstemmelse hermed er udgifterne til driften af bilen tilsvarende fradraget i selskabet.

Idet den omhandlede bil alene var ejet af selskabet i 14 dage i 2014, fandt revisor ikke anledning til at foretage regnskabsmæssige afskrivninger på bilen i regnskabsåret 2014. Idet bilen afhændedes i sommeren 2015, er der ikke foretaget regnskabsmæssige afskrivninger i årsregnskabet for 2015.

At det var [virksomhed1] ApS, og ikke [person2], der anskaffede den omhandlede Tesla Model S, følger også af den som bilag 8 fremlagte mailkorrespondance af den 11. november 2014 med Tesla forhandleren. Heraf fremgår følgende ordrebekræftelse:

"Hej [person2]- hermed en ordrebekræftelse Som aftalt er det sådan vi gør med den nye bil. Bilens pris: 661.250 kr.

[virksomhed1] - CVR [...1], [person2], [adresse1], [by1]

Der vil komme et tillæg på 18.000 kr. for 19" komplet sæt vin terhjul dertil.

Vi vil kunne levere midt i dec.

[...]"

Som det fremgår, blev det således oprindeligt aftalt med Tesla-forhandleren, at det var selskabet [virksomhed1] ApS, der anskaffede den omhandlede bil.

Som sagens bilag 9 fremlægges endvidere kopi af "Aftale om køb af motorkøretøj" dateret den 26. november 2014.

Den som bilag 9 fremlagte aftale har var det nærmeste på en egentlig slutseddel for [virksomhed5], der på daværende tidspunkt var helt nyopstartet i Danmark. Som det fremgår, er [virksomhed1] ApS aftalepart i aftalen. Dette underbygger selvsagt også, at det var [virksomhed1] ApS, der anskaffede bilen.

[person2] kan selvsagt ikke vide, hvordan fejlen opstod hos Tesla-forhandleren i forbindelse med faktureringen.

Det kan - muligvis - skyldes, at det i forbindelse med selskabets erhvervelse af den omhandlede bil var på tale, at bilen skulle erhverves af [person2], der i den forbindelse blev forhåndsgodkendt til et billån hos [finans1], jf. den som sagens bilag 10 fremlagte mailkorrespondance af den 23.-24. november 2014, og at forhandleren herefter ikke har fået fjernet [person2] fra forhandlerens system. Der var som anført ovenfor tale om en helt nyopstartet forhandler. Som det fremgår af ovennævnte, var det [virksomhed1] ApS, der skulle anskaffe bilen af for handleren.

At det var [virksomhed1] ApS, der anskaffede den i sagen omhandlede Tesla Model S, understøttes også af den som sagens bilag 11 fremlagte mail af den 26. marts 2018 fra [person3] fra Tesla.

Af mailen fremgår følgende:

"Hej [person2]

Det er en gammel sag...:)

Bilen model S, [...] er solgt til [virksomhed1] ApS, [adresse1], [by1], [person1] if/g. ordre bekrætigelse.

Men kan godt se faktureringerne er udstedt til [person1], de må have glemt en linje overthere"

Som det fremgår, har Tesla-forhandleren således også efterfølgende bekræftet, at den omhandlede bil solgtes til [virksomhed1] ApS.

Det bemærkes, at ovennævnte ordrebekræftelse, jf. bilag 8, slutseddel, jf. bilag 9, mailkorrespondance af den 23.-24. november 2014, jf. bilag 10, og mail af den 26, marts 2018, jf. bilag 11, ikke tidligere har været fremlagt for Skattestyrelsen.

[virksomhed1] ApS solgte med virkning fra den 31. juli 2015 bilen til [person2] for kr. 550.000, jf. den som bilag 12 fremlagte faktura.

Betalingen faldt i 3 rater; kr. 200.000 den 4. august 2015, kr. 200.000 den 5. august 2015 og kr. 150.000 den 12. august 2015. Der henvises i den forbindelse til den som bilag 13 fremlagte kontoudskrift. I forbindelse med salget blev afgangen af bilen bogført, jf. kopi af selskabets bogføring fremlagt som bilag 14.

Dem aftalte pris på kr. 550.000 svarede til markedsprisen på salgstidspunktet.

Salget af bilen til selskabet skyldtes en erkendelse af, at driftsudgifterne til bilen, der var en af de første eldrevne Tesla-biler i Danmark, var så lave, at det ikke gav økonomisk mening at have bilen i selskabet. Dette som følge af, at bilen var eldrevet, og at der ikke var udgifter til vedligehold, og idet der fulgte gratis strøm med i anskaffelsesprisen.

...”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende udtalelse i forlængelse af, at sagen har været i erklæring hos Skattestyrelsen:

”...

Som det fremgår af sagens oplysninger, var selskabet ejer af den i sagen omhandlede Tesla Model S.

Beslutningen om, at det var selskabet, der skulle erhverve bilen, er en obligationsretlig disposition, som Skattestyrelsen skal rette sig efter, idet de skatteretlige regler herom må indordne sig under de obligationsretlige realiteter. Det vil således kræve særskilt lovhjemmel, hvis Skattestyrelsen skulle kunne ”korrigere” en aftale mellem parterne.

Det følger af righoldig praksis fra domstolene og Landsskatteretten, at det civilretlige ejerskab tillige er styrende for den skatteretlige kvalifikation af ejerskabet.

Skatteretten styres således af den underliggende civilretlige kvalifikation af en given disposition.

Overordnet har skatteretten til formål at afdække og kvalificere de privatøkonomiske strømme blandt borgerne. Ved denne afdækning anvender skatteretten den civilretlige kvalifikation af art, størrelse, ejendomsret, pligter, rettigheder, ydelsestid etc. af indtægter og udgifter. Skatteretten retter sig således mod privatretlige begreber som køb, salg, lån, leje, gave. Ægtefæller, aktieselskaber etc. frem for de heraf følgende økonomiske konsekvenser.

En forudgående civilretlig bedømmelse af en given disposition er således præjudiciel ved den skatteretlige anvendelse.

Der har i praksis været en række tvister vedrørende spørgsmålet om, hvor langt den civilretlige styring rækker.

Det er i den forbindelse væsentligt at notere sig, at domstolene og Landsskatteretten i en lang række afgørelser er gået langt for at opretholde den civilretlige virkelighed, uanset at skattemyndighederne har nægtet at anerkende disse forhold i skattemæssig henseende.

Til illustration af ovennævnte kan eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 17. december 2004, der er offentliggjort i TfS 2005.278, hvor Landsskatteretten ikke fandt, at der var grundlag for at tilsidesætte de civilretligt gyldige transaktioner.

At selskabet var ejer af en Tesla Model S i den omhandlede periode, understøttes af, at det af samtlige dokumenter i forbindelse med handlen herunder ordrebekræftelse, aftale om køb af motorkøretøj, korrespondancen af den 23. – 24. november 2014 samt mail af den 26. marts 2018 fremgår, at selskabet er køber.

Selskabet har også ageret og disponeret som ejer af bilen. Først og fremmest har selskabet erlagt købesummen for bilen. Dernæst har selskabet berigtiget udgift til depositum ved overførsel af beløb svarende til depositum til [person1]. Endeligt har selskabet både skattemæssigt, regnskabsmæssigt og bogføringsmæssigt ageret og disponeret i overensstemmelse med det faktum, at bilen var ejet af selskabet.

[person1] har ved at lade sig beskatte af værdi af fri bil ligeledes ageret og disponeret i overensstemmelse med det faktum, at bilen var ejet af selskabet. Han har derfor heller ikke overhovedet haft nogen personlige interesse i, at lade selskabet erhverve bilen for ham, idet han f.eks. ingen økonomisk gevinst har haft herved.

Det forhold at fakturaen ved en fejl blev udstedt til [person1], og at bilen derved ved en fejl fra forhandlerens side blev indregistreret som ejet af [person1], hvorved også forsikringen blev tegnet i [person1]s navn, ændrer ikke herpå. Det skal i den forbindelse påpeges, at fejlen har en naturlig og oplagt forklaring, dersom selskabet var 100 % ejet og drevet af [person1], der i medfør af sin stillingsfuldmagt var berettiget til at handle på selskabet vegne i sin egenskab som direktør. Det er derfor også ligegyldigt, for aftalens gyldighed og selskabets forpligtelse til f.eks. at erlægge købesummen, at det er [person1] der har skrevet under. Herfra kan ikke uden videre sluttes, at det så også er ham, som privatperson, der skulle købe bilen – for hvem andre end ham skulle kunne indgå en aftale på vegne af selskabet?

Det er sagens realitet, der er afgørende og ikke hvem der formelt set fremstår som ejer af bilen.

Realiteten i de foretagne dispositioner både fra selskabets side og fra [person1]s side er netop, at selskabet var ejer af bilen. Her bør Skatteankestyrelsen forholde sig til, hvilket incitament [person1] havde for at betale 550.000 kr. for bilen til selskabet, i en aftale, hvor selskabet stod som sælger, hvis [person1] var af den opfattelse, at han i realiteten selv var ejer af bilen.

Skattemyndighederne kan ikke tilsidesætte gyldige selskabsretlige dispositioner under henvisning til realitetsgrundsætningen, jf. Jan Pedersen og Jan Guldmand Hansen og Jacob Bundgaards artikler i SR

I nærværende tilfælde hvor der således er modstrid mellem formalitet og realitet, kan der således ikke jf. realitetsgrundsætningen ske tilsidesættelse af gyldige selskabsretlige realiteter.

Skattemyndighedernes adgang til at gribe korrigerende ind over for selskabets lovlige og gyldige disposition, finder heller ikke støtte i retspraksis, jf. SKM2006.749H og SKM2010.787.LSR.

Hertil bemærkes at erhvervelse af bilen er begrundet i erhvervsmæssige hensyn, og [person1] har ikke ved selskabets disposition opnået nogen skattemæssig fordel hverken ved at få bilen stillet til rådighed af selskabet eller ved det efterfølgende køb, som skete til markedspris.

Sammenfattende gøres det derfor gældende, at de af Skattestyrelsen ansatte forhøjelser af [person1]s og selskabets skatteansættelser skal bortfalde. Hertil gøres gældende, at såfremt Skatteankestyrelsen fastholder indstillingen, så skal [person1]s indkomst for indkomståret 2014 nedsættes med beskatningen af fri bil, da det fornødne beskatningsgrundlag ikke længere er til stede.

...”

Repræsentanten fastholdt på mødet med Skatteankestyrelsen påstanden om, at klagerens aktieindkomst ikke skal forhøjes for indkomstårene 2014 og 2015, og at Skattestyrelsens afgørelse skal genoptages.

Klageren præciserede forløbet vedrørende køb og salg af Tesla Model S, herunder det faktum at [virksomhed5] var nye på markedet. Klageren pointerede, at det utvivlsomt var [virksomhed1] ApS der erhvervede bilen, men at han intet har underskrevet i forbindelse med købet af bilen. Repræsentanten oplyste, at de har fremlagt alt den dokumentation, som de er i besiddelse af.

I relation til den modtagne kørselsgodtgørelse fra ansættelsen i [virksomhed2] ApS forklarede klageren, at han ikke kørte i Teslaen, men i en Suzuki. Ifølge klageren fremgik det ingen steder.

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at selskabet var den retmæssige ejer af Teslaen, hvorfor forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal genoptages og nedsættes til 0 kr. for indkomstårene 2014 og 2015. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Klageren forklarede, at det var selskabet, der havde købt bilen og i perioden havde været retmæssig ejer, og det at Tesla havde udstedt fakturaen til ham personligt, var en fejl.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Skattestyrelsen anførte desuden, at omgørelsesmulighederne i relation til sådanne fejl begået mellem interesseforbundne parter har et meget snævert anvendelsesområde.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om klageren har været den retmæssige ejer af Teslaen, og om omkostninger forbundet med køb og drift af bilen, som er afholdt af klagerens holdingselskab, skal anses for udbytte for klageren i medfør af ligningslovens § 16 A, samt hvorvidt klageren skal beskattes af fri bil.

Retsgrundlaget

Alt, hvad der af et selskab udloddes til en anpartshaver, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, medregnes til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, medmindre vederlaget eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Det følger af ligningsloven § 16, stk. 1, modsætningsvist.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

I den sammenholdte sag vedrørende selskabet, sagsnr. [sag1], har Landsskatteretten truffet afgørelse, hvortil henvises, om, at det efter bevisvurderingen må lægges til grund, at det var klageren, og ikke selskabet, der købte bilen.

De udgifter til anskaffelse og drift af bilen, som selskabet har afholdt i indkomståret 2014, i alt 661.853 kr., og til drift af bilen i indkomståret 2015, i alt 16.614 kr., må derfor anses for afholdt i klagerens personlige interesse, hvorfor klageren skal udbyttebeskattes af udgifterne, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1.

Som ejer af bilen skal klageren ikke beskattes af fri bil.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.