Kendelse af 20-11-2024 - indlagt i TaxCons database den 19-12-2024

Journalnr. 20-0066400

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2018 Fradrag for tab på fordring	0 kr.	3.058.984 kr.	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [virksomhed1] med CVR-nr. [...1], er en enkeltmandsvirksomhed ejet af klageren. Virksomheden er etableret den 1. januar 1998.

Klagerens repræsentanten har oplyst, at klageren i indkomstårene 2008 og 2009 har erhvervet kapitalandele i selskabet i det udenlandske selskab [virksomhed2] med henblik på investering. Klageren har ikke fremlagt dokumentation herfor.

[virksomhed2] har været under konkursbehandling i årene omkring 2017.

I forbindelse med [virksomhed2]’ konkurs i 2017 har klageren været i kontakt med repræsentanter fra [virksomhed3], herunder [virksomhed4] v/[person1] og [person2]. [virksomhed3] har oplyst klageren, om at de forsøgte at erhverve aktiemajoriteten i [virksomhed2], så de kunne sælge konkursboet, hvorefter klageren ville få sin investering tilbage. Repræsentanterne fra [virksomhed3] har derefter tilbudt klageren køb af kapitalandele for 22.000 $. Klageren har overført beløbet den 3. februar 2017.

[person1] og [person2] har herefter gentagende gange fremsat krav mod klageren vedrørende overdragelsen af klageren aktier i [virksomhed2], og anmodet klageren om yderligere betalinger, hvortil klageren i alt har betalt 3.058.984 kr. Overførslerne har været fordelt således:

Dato	Tekst	Beløb i dollars
22.11.2016	REGULATION S-144	8.500
03.02.2017	WARRANTS CONVERSION FEE	22.000
01.06.2017	US WITHHOLDING TAX	26.250
29.06.2017	ADDITIONAL SHARES	52.800
27.07.2017	TAX ON ADDITIONAL SHARES	52.500
17.08.2017	EXCEEDED MARGIN	43.200
18.09.2017	ESCROW FINE	72.115
13.10.2017	LIENS DISCLOSURE	27.043
14.11.2017	DEFAULTED SHARES	60.000
11.12.2017	TAX ON DEFAUTED SHARES	45.937,50
16.01.2018	DEFAULTED SHARES	80.000
14.03.2018	CLEARANCE FEE	79.687,50
23.04.2018	ACCOUNT OPENING	60.000
I alt		577.533

Klageren har den 16. maj 2018 modtaget et betalingspåkrav på 124.900 $, hvilket klageren ikke har betalt.

Den 7. august 2019 har klageren modtaget en meddelelse fra [person2] [...] angående ”NOTICE OF DEFAULT”, hvori det fremgår, at klageren har misligholdt sit betalingskrav på 124.900 $ fra den 16. maj 2018, samt at hvis han ikke betaler, så ville klageren miste sit retsmæssige krav på sin udbetaling og aktier.

Klageren har herefter via sin advokat den 3. september 2019 pr. mail rettet et tilbagebetalingskrav på det af klageren indbetalte beløb mod [virksomhed3] og [virksomhed4]. Advokaten har givet en betalingsfrist på otte dage til at betale, herefter vil advokaten starte en inkassosag. Advokaten har den 19. september 2019 rykket for svar og givet en svarfrist på ti dage. Det fremgår ikke, om der har været nogen reaktion fra [virksomhed3] eller [virksomhed4], eller om klagerens advokat har foretaget andre inddrivelsesskridt.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 med 3.058.984 kr., idet klagerens fradrag for tab på indbetalingerne til [virksomhed3] ikke er godkendt.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indledningsvis skal Skattestyrelsen gøre opmærksom på, at på trods af opfordring hertil er det ikke dokumenteret hvornår du har anskaffet aktier, og om du i det hele taget har ejerskabet til aktierne konkursboet efter [virksomhed2]. Det er endvidere ud fra det fremlagte meget uklart hvad der reelt er sket i sagen.

Ud fra det fremlagte syntes det at fremstå, at tanken var at forsøge at undgå at [virksomhed2] går konkurs ved at man vil erhverve så mange af selskabets aktier at man får en bestemmende indflydelse, og ad den vej kan gennemtvinge en kapitaludvidelse, eller salg af selskabet. Om det er realiteter eller rent fiktion der ligger bag kan Skattestyrelsen ikke fastslå. Det syntes dog at være klarlagt, at du har indbetalt penge i god tro, og efterfølgende har krav på at få pengene retur.

Skattestyrelsen finder at det pengekrav, som er opstået vil være omfattet at Kursgevinstlovens regler.

Fordringen må opstå på det tidspunkt hvor du vælger ikke at betale det krav som kommer fra [virksomhed3] på 125.900 $, dateret den 16. maj 2018. Din rådgiver har oplyst at du har bedt om at få tilbagebetalt de penge som tidligere er indbetalt, - det er ikke dokumenteret hvornår du anmoder om denne tilbagebetaling, og hvilken betalingsfrist der sættes på tilbagebetalingen. Misligholdelsesdatoen må i givet fald være den dato som fordringen forfalder til betaling.

På misligholdelsesdatoen skal der ske kursfastsættelse af fordringen. Set ud fra den manglende kommunikation med debitor, og i det hele taget den manglende erkendelsen fra debitor om at man accepterer at gælden er tilstede, finder Skattestyrelsen at kursværdien af fordringen på misligholdelsesdatoen må være 0.

Du har på et tidspunkt kontaktet advokat [person3] med henblik på at få pengene tilbage. Advokaten har den 3. september 2019 pr. mail rykket for pengene, og bedt om at få pengene returneret inden for 8 dage. I modsat fald vil man starte en inkasso sag. Den 19. september 2019 rykkes der for svar, og der gives 10 dage til at reagere. Der foreligger intet om nogen reaktion, og på trods af opfordring hertil har din rådgiver ikke svaret om det er eneste inddrivelsesskridt, der er foretaget. Skattestyrelsen må på baggrund af det foreliggende konkluderer, at der ikke er foretaget tilstrækkelige inddrivelsesskridt til at fordringen vil kunne anses for konstateret endeligt tabt, hvis altså der eksisterer en fordring.

Skattestyrelsen finder ud fra det fremlagte at det bestemt ikke kan udelukkes at der er begået bedrageri i sagen, og skal derfor henvise til at der ikke kan gives fradrag for tab i forbindelse med bedrageri, og internet kriminalitet Skattestyrelsen skal henvise til SKM2018.12.LSR som man finder på mange måder kan sammenlignes med denne sag.

Skattestyrelsen konkluderer på baggrund af ovenstående at: - det ikke er dokumenteret at der foreligger en fordring, og i givet fald en fordring som er omfattet af kursgevinstloven, - kursværdien på misligholdelses tidpunktet må være 0, - der ikke er foretaget tilstrækkelige inddrivelsesskridt til at tabet er konstateret, og endelig at det er sandsynligt at der er tale om bedrageri og internet kriminalitet som der ikke kan gives fradrag for.

På baggrund af de fremlagte bilag, finder Skattestyrelsen ikke, at der kan godkendes fradrag for det tab som opstår i forsøget på at erhverve yderligere aktier/ indskyde kapital i selskabet [virksomhed2] for at undgå at selskabet går konkurs.

...”

Udtalelse fra Skattestyrelsen

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har Skattestyrelsen den 31. august 2020 udtalt følgende:

”I forhold til den vedlagte klageskrivelse af 30. juli 2020 skal Skattestyrelsen bemærke at der nu er enighed om at fordringen er omfattet af kursgevinstloven.

Skattestyrelsen fastholder at der fortsat ikke er dokumenteret et ejerskab til de pågældende aktier i [virksomhed5], og at der intet foreligger på at det pågældende selskab er gået konkurs, eller på anden måde er lukket ned. Det skal endvidere bemærkes at Skattestyrelsen ikke alene i sin afgørelse har taget udgangspunkt i den manglende dokumentation for at fordringen eksisterer. Det fremgår således af skattestyrelsens afgørelse af 19. maj 2020 at man ikke finder at der er taget de nødvendige inddrivelsesskridt idet den pågældende advokat blot har skrevet til de nævnte debitorer, uden at få svar. Der er ikke fremlagt dokumentation for at man har taget egentlige retlige skridt for at få sit tilgodehavende tilbagebetalt, eller få bekræftet at beløbet er tabt. Og endelig bemærker Skattestyrelsen at såfremt det må anderkendes at fordringen eksisterer, og man også må anerkende at der er taget tilstrækkelige inddrivelsesskridt, ja så må man anse kursværdien af fordringen for værende 0 kr. på det tidspunkt hvor man i givet fald må anse fordringen for tabt.

Ud fra det fremlagte finder Skattestyrelsen ikke at det kan udelukkes at der har været tale om et såkaldt internet bedrageri hvor svindlere, med baggrund i en veletableret børsmægler virksomhed, har lokket penge ud af klager. Denne vurdering bygger blandt andet på at der ikke er kommet nogen reaktion på de henvendelser som der er rettet til det pågældende firma, men også det meget uklare hændelsesforløb som har resulteret i krav om indbetaling af yderligere midler. Det syntes at fremgå at en meget stor del af kommunikationen er foregået via mail.

Skattestyrelsen forstår ud fra klageskrivelsen at enten hele eller dele af de indbetalte beløb er indefrosset på konti, og at der i løbet af en måned vil ske en afklaring i forhold til en eventuel frigivelse af de indefrosne beløb. Skattestyrelsen konkluderer ud fra klagers oplysning at man ikke selv anser hele beløbet eller dele heraf for konstateres tabt endnu.

Der er ikke udover hvad der er nævnt i ovenstående nye oplysninger i sagen, og Skattestyrelsen har på det foreliggende ikke yderligere bemærkninger.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har fremsat påstand om at klagerens skatteansættelse i indkomståret 2018 skal nedsættes til det selvangivne, idet der er tale om et fradragsberettiget tab.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

”...

Vores opfattelse og begrundelse:

Skattestyrelsen har afgjort, at sagen skal behandles efter kursgevinstlovens regler, og har i tilknytning hertil ikke godkendt fradrag for tabet, fordi det ikke findes godtgjort, at fordringen eksisterer.

Det forekommer korrekt, at der er tale om et tab omfattet af kursgevinstloven. Vi er dog ikke enige med Skattestyrelsen i, at det ikke er godtgjort, at der eksisterer en fordring, og Skattestyrelsen anerkender da også i afgørelsens på side 5, at [person4] har indbetalt pengene og været i god tro.

Skattestyrelsen har blandt andet henvist til SKM2018.12.LSR, som anses for at være analog med [person4]s sag. Vi mener sagen i stedet skal afgøres efter SKM2010.144 SR, hvor der blev anerkendt tab på indbetalte beløb, der ikke kunne dækkes ved konkursen. En begrundelse for at anerkende fradraget var, at spørger havde været i god tro, og at der var tale om et mangeårigt børsmæglerfirma, som var involveret i et tvivlsomt investeringsprojekt.

I denne sag har Skattestyrelsen anerkendt, at indbetalingerne er foretaget i god tro af [person4].

Der efter [person4]s bedste overbevisning interageret med [virksomhed3], der jf. deres hjemmeside er grundlagt I 1960 og driver børsmæglervirksomhed for klienter rundt omkring i verden. Derudover har der været kontakt med [...], der jf. deres hjemmeside beskytter investorer mod skruppelløse investeringsselskaber. [person4] har ikke på det grundlag haft grundlag for at antage, at han var udsat for internetbedrageri på samme måde som i sagen SKM2018.12 LSR. Han havde oprindeligt investeret i aktier i [virksomhed5] og har i et forsøg på at redde denne investering handlet i tillid til de informationer, han har modtaget fra på papiret anerkendte virksomheder.

I SKM2018.12 LSR hævdes det under behandlingen i Skatterådet, at sagen ikke kan sidestilles med SKM2010.144 SR, fordi der er sket indbetaling over nettet ikke til et børsmæglerselskab eller en bank, der er underlagt tilsyn af en instans, der kan sammenlignes med det danske Finanstilsyn. Landsskatteretten mener fordringen er omfattet af kursgevinstloven, og Landsskatteretten mener ikke, der kan godkendes fradrag, fordi man ikke kan identificere debitor.

I [person4]s situation er der oprindeligt investeret i aktier jf. medsendte dokumentation. Det er muligt at identificere, hvem der står bag eftersom der er en verserende sag, nu hvor Securities and Investments Security Committee er gået ind i sagen. På det tidspunkt, hvor der skulle selvangives for 2018, var debitor ikke kontaktbar for henvendelser fra [person4], hvorfor tabet blev fratrukket som konstateret, da vi sidestillede dette med debitors forsvinden eller lignende, jf. DJV afsnit C.B.1.7.5.

Det er fortsat vores opfattelse, at der er tale om et fradragsberettiget tab, der kan foretages i 2018. At fordringens kursværdi skulle være 0 kr. kan vi ikke tiltræde, det er derimod vores opfattelse, at fordringen kan opgøres til kurs 100, svarende til de indbetalte beløb”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, hvorvidt Skattestyrelsen med rette ikke har godkendt klagerens fradrag for tab på fordringer i indkomståret 2018 for 3.058.984 kr. på baggrund af overførsler til [virksomhed3] i forbindelse med køb af nogle kapitalandele i USA.

Retsgrundlaget

Det fremgår af kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1, at gevinst og tab ved indfrielse af pengefordringer er omfattet af kursgevinstloven.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 1 fremgår, at gevinst eller tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og §§ 15, 17 og 18. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab omfattet af § 23 og gevinst og tab på investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. aktieavancebeskatningsloven § 22, overstiger 2.000 kr.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 25, stk. 1, at gevinst på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det år, hvori gevinsten eller tabet er realiseret.

Af SKM2004.138.ØLR og SKM2021.590.VLR fremgår det, at en fordringshaver skal have forsøgt inddrevet fordringen på anden vis, end at have anmodet om at få fordringen tilbagebetalt inden tabet er realiseret.

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Klageren har i perioden fra den 22. november 2016 – 23. april 2018 overført 577.533dollars. til [virksomhed3].

Klageren har krævet de betalte beløb tilbagebetalt gennem sin advokat, der har fremsendt to mails til [virksomhed3] og [virksomhed4] med klagerens tilbagebetalingskrav. Det fremgår ikke, om [virksomhed3] og [virksomhed4] har besvaret klagerens betalingskrav, eller om klageren har foretaget andre inddrivelsesskridt.

Fradrag for tab for fordringer, er betinget af, at tabet er realiseret efter den dagældende kursgevinstlovs § 25.

Det fremgår hertil af SKM2021.590.VLR og SKM2004.138.ØLR, at der skal iværksættes effektive inddrivelsesskridt, for at et tab kan anses som realiseret, og at fremsendte rykkerskrivelse til debitorfor betaling af tilgodehavende ikke kan anses som værende et tilstrækkeligt inddrivelsesskridt til ens tab er realiseret.

Landsskatteretten finder under disse omstændigheder, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at han har realiseret et tab på en fordring på 3.058.984 kr. i indkomståret 2018. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret, at han har haft en fordring på 3.058.984 kr., hvor der har været foretaget tilstrækkelige inddrivelsesskidt til at tabet på fordringen kan anses som realiseret.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.