Kendelse af 22-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-07-2024

Journalnr. 20-0081952

Klagepunkt	Skattestyrelsens Afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2016 Løn [virksomhed1] ApS	245.048 kr.	0 kr.	245.048 kr.
Beskatning af værdi af fri bolig og forbrug	147.200 kr.	0 kr.	0 kr.
Selskabets afholdelse af husleje	-	-	123.090 kr.
Indkomståret 2017 Løn [virksomhed1] ApS	302.597 kr.	0 kr.	302.597 kr.
Beskatning af værdi af fri bolig og forbrug	210.900 kr.	0 kr.	0 kr.
Selskabets afholdelse af husleje	-	-	104.972 kr.
Løn/mellemregning	308.026 kr.	0 kr.	308.026 kr.

Indkomståret 2018

Beskatning af værdi af fri bolig og forbrug

164.033 kr.

0 kr.

Selskabets afholdelse af husleje

55.264 kr.

Løn/mellemregning

61.365 kr.

0 kr.

61.365 kr.

Faktiske oplysninger

Indledende selskabsoplysninger

[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], blev stiftet den 20. februar 2003. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den 25. januar 2016, men er efterfølgende genetableret den 21. april 2016. Klageren og [person1] har siden den 11. januar 2013 været registreret som anpartshavere med en ejerandel på hver 50 %. Klageren indtrådte som direktør i selskabet den 1. maj 2010 og fratrådte stillingen den 25. januar 2016. Siden den 3. marts 2016 har klageren igen været registreret som selskabets direktør.

[virksomhed1] ApS stiftede den 11. januar 2013 [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2]. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den 22. juni 2016, og det blev endeligt opløst efter endt konkursbehandling den 30. januar 2018.

[virksomhed1] ApS beskæftigede sig frem til 2015/2016 med ejerskab af lejekontrakt og inventar m.v. i restaurationslokaler samt videreudlejning af samme. Den aktuelle lejer, [virksomhed2] ApS, stod for restaurationsdriften i lokalerne. Denne drift gik meget dårligt, og i regnskabsåret 2014/2015 satte man lokalerne til salg. Grundet den økonomisk trængte situation blev kommunikationen og samarbejdet mellem selskabets anpartshavere meget begrænset, og regnskaberne er derfor aflagt på et mangelfuldt grundlag.

Selskabet har herefter været beskæftiget med leje af forskellige lejligheder, som blev videreudlejet til turister, folk der besøger Danmark i forbindelse med deres arbejde osv.

Betalingerne for leje af lejlighederne er sket på klagerens bankkonto, fordi der var tale om Paypal indbetalinger, og Paypal ifølge repræsentanten forlangte brug af en personlig konto. Klagerens bankkonto har derfor været anvendt som mellemstation for selskabets omsætning.

Selskabet har fået udarbejdet nye årsrapporter/balancer.

Klageren har i indkomstårene 2013-2015 modtaget løn fra [virksomhed2] ApS på under 60.000 kr. årligt. I årene 2016-2018 er der ikke indberettet lønninger til klageren eller selvangivet overskud af virksomhed.

Løn fra [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen har modtaget kontospecifikation over mellemregningen mellem klageren og [virksomhed1] ApS for perioden fra den 1. juli 2016 til 30. juni 2017. Der er tale om en rekonstrueret bogføring. Det fremgår af mellemregningen, at klageren pr. 31. december 2016 havde en gæld til selskabet på 106.370,70 kr. Klagerens gæld til selskabet udgjorde pr. 30. juni 2017 393.792,32 kr.

Posteringerne på mellemregningskontoen stemmer overens med transaktionerne på klagerens bankkonto [...42] hos [finans1].

Klageren har oplyst, at han har været formidler i forbindelse med selskabets udlejningsvirksomhed. Klageren har desuden oplyst, at han har stået for indkøb m.v. Klageren har således afholdt udgifter i forbindelse med udlejning af en tom lejlighed, som skulle udstyres med inventar for at få lejligheden til at fremstå som et hjem, som lejere er tilfredse med at betale for.

Når der er sket uheld, lejlighederne ikke har været klar eller der har været klager over noget andet, er der oftest sket kompensation over for gæster i form af filmleje og andre indkøb. Det er også sket, at fjernsyn har været ”åbne” på selskabets adgang til filmudlejer, hvor lejere uretmæssigt er gået ind og lejet film m.v. Desuden har klageren oplyst, at han har afholdt rejseudgifter til [virksomhed3] seminar i henholdsvis [Frankrig] og [USA].

Skattestyrelsen har anmodet om dokumentation for følgende udgifter, der indgår i mellemregningen mellem selskabet og klageren:

”

Dato	Tekst	Beløb	Bogført i selskabet
22-01-16	Automatudbetaling [...]27941	9.000,00	Konto 1327: Husleje udgift
03-03-16	Automatudbetaling [...]30934	4.000,00	Konto 1325: Rengøring
29-04-16	Div. Husleje	40.000,00	Konto 1327: Husleje udgift
17-06-16	[person2]	7.362,54	Konto 2270: Rejseudgifter
07-07-16	Automatudbetaling [adresse1] afdeling	10.000,00	Konto 1327: Husleje udgift
07-07-16	[virksomhed4]	12.344,40	Konto 2770: Rejseudgifter	[virksomhed3] seminar
15-07-16	Overførsel	4.000,00	Konto 1335: Forbrugsvarer og småanskaffelser
23-08-16	[virksomhed5][...]62	6.996,00	Konto 2270: Rejseudgifter	[virksomhed3] seminar
02-09-16	[...]	17.024,06	Konto 2270: Rejseudgifter	[virksomhed3] seminar
02-09-16	[virksomhed5][...]39	10.905,00	Konto 2270: Rejseudgifter	[virksomhed3] seminar
22-09-16	Overførsel	9.000,00	Konto 1335: Forbrugsvarer og småanskaffelser
23-11-16	[person3]	6.006,85	Konto 2270: Rejseudgifter	[virksomhed3] seminar
25-11-16	[...]	2.037,94	Konto 2270: Rejseudgifter	[virksomhed3] seminar
		138.676,79

02-06-17		15.175,00	Konto 2270: Rejseudgifter	[virksomhed3] seminar
		15.175,00

”

Repræsentanten har som dokumentation for udgifterne til [virksomhed3] seminarer fremlagt en artikel af 31. august 2016, der omtaler en [virksomhed3] konference i [Frankrig] afholdt i 2015. Desuden har repræsentanten fremlagt en artikel af 16. november 2016, der omtaler en [virksomhed3] konference i [USA] afholdt i 2016. Det er oplyst, at klageren deltog i begge disse seminarer, hvor han opnåede ajourføring af den seneste viden om udlejning via [virksomhed3].

Af klagerens årsopgørelser for 2016 og 2017 fremgår følgende om klagerens økonomiske og formuemæssige forhold:

Årsopgørelse 2016 (nr. 1 af 10. marts 2017)
Lønindkomst, fri bil m.v.	0 kr.
Indkomster i alt	0 kr.
Renteudgifter til realkreditinstitution	30.112 kr.
Renteudgifter til pengeinstitutter	840 kr.
Renteudgifter til offentlig gæld	213 kr.
Renteudgifter i alt	-31.165 kr.
Indestående i pengeinstitutter, obligationer og pantebreve	5.412 kr.
Gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter	1.794.645 kr.
Rentebærende gæld til Inddrivelsesmyndigheden	97.573 kr.
Ejendomsværdi af danske ejendomme	1.142.000 kr.
Formue i alt	-750.218 kr.

Årsopgørelse 2017 (nr. 1 af 9. marts 2018)
Lønindkomst, fri bil m.v.	0 kr.
Indkomster i alt	0 kr.
Renteudgifter til realkreditinstitution	23.461 kr.
Renteudgifter til pengeinstitutter	1.568 kr.
Renteudgifter til offentlig gæld	1.123 kr.
Renteudgifter i alt	-26.152 kr.
Gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter	1.805.176 kr.
Ejendomsværdi af danske ejendomme	1.125.000 kr.
Formue i alt	-680.176 kr.

Klagerens revisor har i december 2023 til brug for klagerens skattesag udarbejdet opgørelser af klagerens privat formue pr. 31. december 2016 og pr. 31. december 2017:

[person4] 2017 2016

Ejendom 1.612.835 1.628.952

Aktier 124.464 124.464

Værdi af lejerettigheder 1.000.000 1.000.000

Tilgodehavender 162.317 252.317

Bankindestående 0 5.412

Aktiver i alt 2.899.616 3.011.145

Egenkapital ekskl. henlæggelser 968.989 1.011.506

Egenkapital 968.989 1.011.506

Lån 0 0

Realkredit 1.790.000 1.790.000

Bankgæld 15.176 4.645

Gæld til det offentlige 16.960 98.623

Anden gæld 108.491 106.371

Gæld i alt 1.930.627 1.999.639

Passiver i alt 2.899.616 3.011.145

Klagerens revisor har endvidere indsendt følgende opgørelse, som viser forskellen mellem formueopgørelsen udarbejdet i hhv. maj 2019 og december 2023:

Revisor har oplyst, at ejendommen er indregnet til anslået handelsværdi ifølge [...dk]’s statistik over kvadratmeter priser og deres historiske udviklinger. Der er anvendt gennemsnitlig kvadratmeterpris for 4. kvartal for parcelhuse i [by1]. Revisor har oplyst, at dette er en mere korrekt markedspris fremfor at medtage ejendommen til ejendomsværdien.

Revisor har oplyst, at værdien af lejerettigheder på 1.000.000 kr. ikke indgik opgørelsen udarbejdet i maj 2019, idet den først var kendt den 17. juli 2019.

For så vidt angår opgørelsen udarbejdet i december 2023, har revisor oplyst, at værdien af en lejekontrakt, der kan overdrages, er i opført til den værdi som kontrakten rent faktisk efterfølgende er overdraget til.

Revisor har fremlagt aftale om afståelse af lejekontrakt af 10. juli 2019, hvoraf det fremgår, at klageren med virkning pr. 1. august 2019 afstår ”lejemålet”. Indtrædende lejer betaler ifølge aftalen en afståelsessum på 1.000.000 kr. til udtrædende lejer. Aftalen er underskrevet den 17. juli 2019 af indtrædende lejer og klageren som udtrædende lejer.

Revisor har oplyst, at klagerens andel af værdien af anpartsselskabet [virksomhed1] ApS er medtaget til indre værdi.

Slutteligt har revisor oplyst, at der er tilgodehavender og kontantbeholdning pr. 31. december 2016 på i alt 252.317 kr.

Vedrørende lejemålet [adresse2]

Klageren har ifølge folkeregistret været registreret på adressen [adresse2], [by2] i følgende perioder:

Tilflyttet	Fraflyttet
30.04.2016	05.10.2016
01.11.2016	22.11.2016
25.11.2016	01.07.2018
01.09.2018	01.11.2022

I perioden fra den 1. juli 2014 til 15. april 2016 var klagerens tidligere ægtefælle [person5] og parrets børn registreret som boende på adressen.

Ejendommen [adresse2] er ejet af [forening1] og administreres af [virksomhed6].

Der er fremlagt en lejekontrakt, hvoraf fremgår, at [virksomhed2] ApS (i lejekontrakten ved en fejl angivet som ”[virksomhed7] ApS”) med virkning fra den 1. januar 2014 lejede lejligheden [adresse2]. Ifølge lejekontrakten må det lejede ikke uden udlejers skriftlige samtykke benyttes til andet end beboelse for ansatte med folkeregisteradresse. Det fremgår endvidere, at lejer har fremlejeret til anden lejer, samt at lejemålet er pålagt beboelsespligt, og at lejer har pligt til at finde en lejer, som tilmelder sig folkeregisteret.

Ved allonge til lejekontrakten underskrevet den 28. april 2016 fremgår:

”Allonge til lejekontrakt

[virksomhed7] ApS

[adresse2]

[by2]

[forening1]

Om boliglejemålet [adresse2], [by2]

Undertegnede [person4] overtager alle rettigheder og forpligtelser i h t lejekontrakt underskrevet af lejer den 04.09.2013 idet selskabet [...2] ”[virksomhed2] ApS” ([virksomhed7] ApS) søges opløst.

Depositum overgår direkte til ny lejer.

Denne allonge underskrive af [person4] som både udtrædende lejer og indtræde den lejer og [person6] som udlejer.”

Repræsentanten har oplyst, at klageren alene valgte at indgå lejemålet i forhold til lejligheden [adresse2], og lod [virksomhed1] ApS betale huslejen til [forening1], idet selskabet dengang drev restaurant, café og natklubben ”[virksomhed8]” i ejendommens stueetage og kælder. Ifølge repræsentanten frygtede klageren, at [forening1] ville leje lejligheden på 4. sal ud til en lejer, som ville klage over lydniveauet i cafeen og natklubben. Klageren tilmeldte sig derfor folkeregisteradresse på adressen på 4. sal.

Repræsentanten har desuden oplyst, at lejligheden [adresse2], reelt stod tom frem til 2017 med henblik på at sikre normal drift af ”[virksomhed8]”. Fra 2017 valgte klageren at leje lejligheden ud via udlejningsbureauet [virksomhed3] og [...com].

Der er fremlagt dokumentation for, at [adresse2], har været udlejet i alt 24 gange i løbet af 2017 og 2018. Der er tale om fire gange i 2017 på i alt 10 dage og 20 gange på i alt 61 dage i 2018. Repræsentanten har oplyst, at folk booker lejligheden på nettet. Repræsentanten har videre oplyst, at klageren og klagerens familie i forbindelse hermed skal ud af lejligheden, der skal gøres rent og parat til modtagelse af gæsterne, ligesom der senere skal ryddes op efter dem, inden klageren og klagerens familie kan flytte tilbage.

Repræsentanten har, som dokumentation for at lejligheden har været udlejet via [virksomhed3], fremlagt ejendomsadministrators påkravsskrivelse af 22. april 2021, idet udlejer ikke ville acceptere, at klageren lejede lejligheden ud til korttidsudlejning via [virksomhed3]. Sagen blev af ejendomsadministrator indbragt for retten, og den 22. december 2021 afsagde [by2] Byret dom, hvorefter klageren blev tilpligtet at anerkende, at lejemålet [adresse2], med virkning fra den 1. juni 2021 var ophævet. Klageren blev samtidig pålagt at skulle fraflytte lejemålet senest den 31. januar 2022.

Både påkravsskrivelsen og dommen er adresseret til klageren personligt.

Til dokumentation for at lejligheden [adresse2], har været udlejet via [virksomhed3] har repræsentant yderligere fremlagt billeder af lejligheden. Ifølge repræsentanten viser billederne, at lejligheden af hensyn til den stedfundne kortidsudlejning alene har været minimalistisk og klinisk indrettet.

Repræsentanten har derudover fremlagt gæsteanmeldelser fra [...com] samt udskrift fra [...com], hvor det fremgår, at udlejeren af [adresse2] er ”professionel vært”, hvilket ifølge revisor betyder, at lejligheden ikke må bære præg af privat brug.

Klagerens repræsentant har til Skatteankestyrelsen oplyst, at lejeindtægterne fra [...com] og [virksomhed3] blev indtægtsført i selskabet. Repræsentanten har som dokumentation herfor fremlagt mails af 5. og 6. december 2023 med dertilhørende bilag fra klagerens revisor.

Der er således fremlagt fakturaer fra [...com] til ”Selvstændig erhvervsdrivende [...], [...], [adresse2], [by2]”. Fakturaerne vedrører betaling for kommission vedr. ”room sales”. De fremlagte fakturaer er alle angivet til at vedrøre udlejning i 2018.

Der er derudover fremlagt selskabets bankkontoudtog for perioden 2. juli 2017 til 31. december 2018 samt udskift fra selskabets bogføring i form af konto 1020 for perioden 1. januar 2018 til 30. juni 2018 og konto 1321 for 1. januar 2018 til 31. december 2018. Det følger af revisors udtalelser, at konto 1020 er omsætningskontoen og konto 1321 vedrører gebyrer.

Revisor har anført, at de fremlagte bilag viser, at der i selskabet findes en indtægt vedrørende udlejning af [adresse2]. Revisor har fremhævet en indsætning på selskabets bankkonto den 29. juni 2018 på 12.750 kr. med posteringsteksten ”Betal. [...54]”. Revisor har i forbindelse hermed fremhævet tilsvarende beløb og tekst på tilsvarende dato på selskabets omsætningskonto. Revisor har endvidere fremhævet en faktura fra [...com] for perioden 1. maj 2018 til 31. maj 2018. Det fremgår af fakturaen, at der har været ”room sales” for 15.000 kr. Betaling af kommission udgør ifølge fakturaen 2.250 kr.

Revisor har desuden vedhæftet udskrift fra [...com], hvoraf det fremgår, ar der er foretaget booking af [adresse2] fra den 11. september 2017 til den 14. september 2017. Lejen udgør ifølge udskriftet 6.850 kr. Det fremgår desuden, at beløbet der beregnes kommission af er 6.000 kr. og selve kommissionen er 900 kr. Revisor henviser i den forbindelse til fremlagt kontoudskrift fra selskabets bankkonto, hvoraf det fremgår, at der den 13. september 2017 er overført 6.661.62 kr. fra [virksomhed9] AB til selskabet. Beløbet er ifølge revisor betaling for den pågældende leje minus fee. Revisor har derudover henvist til faktura fra [...com] vedrørende perioden fra 1. september 2017 til 30. september 2018, hvoraf det fremgår at ”room sales” er 6.000 kr. og kommissionen udgør 900 kr.

Det fremgår af selskabets bankkontoudtog, at selskabet har overført beløb til [...com] svarende til kommissionsbeløbene på de fremlagte fakturerer fra [...com]. Beløbene fremgår ligeledes af konto 1321 (gebyrer) i selskabet.

Det fremgår ikke af posteringsteksterne på selskabets bankkontoudtog eller af udskrifterne fra selskabets bogføring, at der er indsat beløb eller bogført indtægter vedrørende udlejning af lejligheden [adresse2].

Revisor har opgjort nettoresultatet af udlejningen af [adresse2] til hhv. -123.089 kr., -83.308 kr. og 76.887 kr. i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Skattestyrelsen har ved en gennemgang af [virksomhed1] ApS’ erhvervskonto [...53] i [finans1] konstateret, at selskabet har overført følgende beløb til [forening1] og [virksomhed6] i perioden fra 1. maj 2016 til udgangen af 2018:

Dato	Modtager	Beløb
04.05.2016	[virksomhed6]	16.941,66 kr.
01.06.2016	[virksomhed6]	16.941,66 kr.
01.07.2016	[virksomhed6]	16.941,66 kr.
01.09.2016	[forening1]	21.439,61 kr.
03.10.2016	[forening1]	16.941,66 kr.
01.11.2016	[forening1]	16.941,66 kr.
01.12.2016	[forening1]	16.941,66 kr.
I alt		123.089,57 kr.

03.07.2017	[forening1]	17.387,66 kr.
01.08.2017	[forening1]	17.818,07 kr.
01.09.2017	[forening1]	17.441,46 kr.
02.10.2017	[forening1]	17.441,46 kr.
01.11.2017	[forening1]	17.441,46 kr.
01.12.2017	[forening1]	17.441,46 kr.
I alt		104.971,57 kr.

02.01.2018	[forening1]	17.900,46 kr.
01.02.2018	[forening1]	19.462,87 kr.
01.03.2018	[forening1]	17.900,46 kr.
I alt		55.263,79 kr.

Skattestyrelsen har ikke ved en gennemgang af klagerens kontoudtog kunnet konstatere, at der er betalt husleje for boligen.

[virksomhed2] ApS har haft adresse på [adresse2], kælder, [by2]. Selskabet blev taget under tvangsopløsning den 22. juni 2016 og efterfølgende under konkursbehandling den 27. september 2016.

Der er fra klagerens private bankkonto sket betalinger til [virksomhed10] for lys og varme. Disse betalinger indgår i mellemregningen mellem klageren og selskabet. Det er ikke specificeret, om der er tale om betaling for forbrug for [adresse2], eller om forbrug hos nogle af de lejede lejligheder i øvrigt. Skattestyrelsen har ikke kunnet konstatere, at der ellers er afholdt udgifter til forbrug, som kan henføres til [adresse2].

Repræsentanten har oplyst, at klageren i de omhandlende indkomstår har boet i lejligheden på adressen [adresse3], [by2] Der er fremlagt en lejekontrakt vedrørende lejligheden på [adresse3], 4. sal, som er indgået mellem klageren og udlejer den 18. september 1999 med påbegyndelse af lejemålet den 1. september 1999. Af lejekontrakten fremgår:

”

Lejemålet	Ejendommens navn: Kronprinsensgade 4-6 Beliggende: [adresse3], 4.sal	By: [by2]
Udlejer	C & [virksomhed11] ApS	SE-nr./reg.nr.: [...3]
Lejer	Navn: [virksomhed12] Adresse: [adresse3]
(...)

Benyttelse:	Det lejede må ikke uden udlejers *skriftlige* samtykke benyttes til andet end: beboelse og delv.erhverv for [person4] og dennes familie

”

Klageren fraflyttede ifølge repræsentanten først denne lejlighed omkring 2022.

Som dokumentation for, at klageren i 2016-2018 reelt beboede lejligheden på [adresse3], 4. sal, har repræsentanten fremlagt følgende:

•	Faktura for [virksomhed13] bredbånd med regningsdato den 16. februar 2016, hvor kunden er angivet til ”[person4], [adresse3], [by2]”
•	Årsopgørelse for [virksomhed14] for perioden fra den 24. februar 2015 til 7. marts 2016, hvor leveringsstedet er angivet til ”[adresse3], [by2]”
•	Betalingsoversigter for april 2016 og november 2018, som er sendt til ”[person4], [adresse3], [by2]”

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen fremlagt udtalelse fra klagerens tidligere ægtefælle. Det fremgår heraf, at hun sammen med klageren og deres børn har boet på adressen [adresse3], [by2], frem til 2012 og også i perioder efterfølgende. Klagerens ægtefælle har desuden udtalt, at hun har afleveret børnene til og hentet børnene fra klageren på samme adresse frem til 2019.

Repræsentanten har endvidere fremlagt udtalelse fra direktøren for [virksomhed15] ApS. Det fremgår heraf, at [virksomhed15] ApS har gjort rent i lejligheden [adresse2], over en årrække, og at lejligheden i den periode ikke har givet indtryk af, at have været anvendt til privat beboelse.

Løn/mellemregning

Det fremgår af mellemregningen mellem klageren og selskabet, at klageren pr. 30. juni 2017 har en gæld til selskabet på 393.792,32 kr. Ifølge mellemregningen for perioden fra den 1. juli 2017 til 30. juni 2018 har klageren et tilgodehavende hos selskabet ved regnskabsårets begyndelse på 114.473,35 kr. Den 30. december 2017 har klageren et tilgodehavende på 15.074,85 kr. Der er ved regnskabsårets slutning den 30. juni 2018 bogført følgende:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb	Saldo
30-06-2018	1443	[virksomhed16] ovf. refusion udlæg	192.500,00	-201.948,05
30-06-2018	1444	Indfri gl. mellemregning	200.239,00	-1.709,05

Af mellemregningskontoen for regnskabsåret 1. juli 2018 til 30. juni 2019 fremgår, at klageren den 31. december 2018 har en gæld til selskabet på 61.364,72.

Det fremgår af selskabets årsrapport for regnskabsåret 1. juli 2016 til 30. juni 2017, at der er tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse på 200.239 kr.

Klagerens tidligere repræsentant har oplyst, at der i selskabets bogføring er omposteret en åbningssaldo på 200.239 kr., som ses af kontokort over mellemregningen for regnskabsåret 2017/2018. Der er tale om en overført mellemregning fra fejlbehæftet regnskab. Af fremlagte kontokort for perioden 1. juli 2016 til 30. juni 2017 for ”Konto 4540: Andre tilgodehavender” fremgår:

Dato	Bilag	Tekst	Beløb	Saldo
01-07-2016		Primopostering		0,00
30-06-2017	898	Åbning	200.239,00	200.239,00
		Bevægelser i perioden	200.239,00

Af klagerens årsopgørelse for 2018 fremgår følgende om klagerens økonomiske og formuemæssige forhold:

Årsopgørelse 2018 (nr. 1 af 8. marts 2019)
Lønindkomst, fri bil m.v.	0 kr.
Indkomster i alt	0 kr.
Renteudgifter til realkreditinstitution	17.178 kr.
Renteudgifter til pengeinstitutter	1.667 kr.
Renteudgifter til offentlig gæld	556 kr.
Renteudgifter i alt	-19.411 kr.
Gæld til realkredit, reallån, pengeinstitutter	1.746.808 kr.
Ejendomsværdi af danske ejendomme	1.125.000 kr.
Formue i alt	-621.808 kr.

Klagerens revisor har i december 2023 til brug for klagerens skattesag udarbejdet en opgørelse over klagerens privat formue pr. 31. december 2018:

[person4] 2018

Ejendom 1.720.547

Aktier 127.493

Værdi af lejerettigheder 1.000.000

Tilgodehavender 72.131

Bankindestående 0

Aktiver i alt 2.920.170

Egenkapital ekskl. henlæggelser 904.022

Egenkapital 904.022

Lån 0

Realkredit 1.724.902

Bankgæld 21.906

Gæld til det offentlige 8.060

Anden gæld 261.281

Gæld i alt 2.016.149

Passiver i alt 2.920.170

Sagens formalitet

Skattestyrelsen sendte forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016-2018 den 21. april 2020. Den 1. juli 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse i sagen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens personlige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 245.048 kr., 610.623 kr. og 61.365 kr. Skattestyrelsen har desuden beskattet klageren af værdi af fri bolig og forbrug for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 147.200 kr., 210.900 kr. og 164.033 kr.

Som begrundelse for afgørelsen fremgår blandt andet følgende:

” 1. Løn [virksomhed1] ApS

(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen finder, at du er skattepligtig af 305.048 kr. i 2016. Beløbet består af din gæld til selskabet den 31. december 2016 på 106.271 kr., og de ikke godkendte udgifter som indgår på mellemregningen mellem dig og selskabet på 198.677 kr.

For 1. halvår 2017 er beløbet på 320.597 kr., nemlig stigning af din gæld til selskabet på 287.411 kr. og ikke godkendte udgifter på 33.175 kr.

Vi har anset beløbene som løn til dig. Der er henset til, at det er dig, der har været formidler af udlejningen, ligesom det er dig, der har stået for indkøb m.v.

Hvis der er tale om rejseudgifter, der er afholdt for selskabet, skal det dokumenteres/sandsynliggøres, at rejserne har været erhvervsmæssige, det kan være i form af f.eks. rejseprogrammer m.v.

Din personlige indkomst for 2016 forhøjes med 305.048 kr. og 2017 med 320.597 kr., som alene vedrører 1. halvår.

I. 5. SkattestyreIsens endelige afgørelse

Ud fra de nu foreliggende oplysninger, kan Skattestyrelsen acceptere, at du ikke beskattes af de i alt 60.000 kr. der er betaling for leje af [adresse4] 2016 og de i alt 18.000 kr. som er afdrag som en del af et forlig om [adresse5] i 2017.

Vi kan dog ikke godkende reduktion for udgifter til [virksomhed3] seminar, da vi ikke har modtaget dokumentation for udgifterne.

Hvis du på et senere tidspunkt kommer i besiddelse af dokumentation for udgifterne vil vi vurdere om der er mulighed for at genoptage ansættelsen.

Skattestyrelsen finder, at du er skattepligtig af 245.048 kr. i 2016. Beløbet består af din gæld til selskabet den 31. december 2016 på 106.271 kr., og de ikke godkendte udgifter som indgår på mellemregningen mellem dig og selskabet på 138.677 kr.

For 1. halvår 2017 er beløbet på 302.597 kr., nemlig stigning af din gæld til selskabet på 287.411 kr. og ikke godkendte udgifter på 15.175 kr.

Vi har anset beløbene som løn til dig. Der er henset til, at det er dig, der har været formidler af udlejningen, ligesom det er dig, der har stået for indkøb m.v.

De nye opgørelser vedlægges som bilag 1.

2. Fri bolig og forbrug

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår ikke af dine kontoudtog fra pengeinstitut, at du har betalt husleje til selskabet, ligesom det ikke fremgår, at der er betalt for forbrug i lejeligheden.

Det må derfor lægges det til grund, at du ikke har betalt husleje og forbrug, men det i stedet er [virksomhed1] ApS der har betalt udgifterne. Hverken husleje eller forbrug indgår i mellemregningen mellem dig og selskabet.

Med udgangspunkt i de oplysninger Skattestyrelsen har, finder vi, at du skal beskattes af værdi af fri bolig+ forbrug fra 1. maj 2016 og til udgangen af 2018.

Med udgangspunkt i de betalinger som er sket til [forening1] og [virksomhed6], har vi skønnet huslejen til 16.900 kr. pr. måned for 2016, 17.000 kr. pr. måned for 2017 og 17.500 kr. for 2018. For så vidt angår forbrug, er det samlede forbrug skønnet til 1.500 kr. månedligt.

Din personlig indkomst vil der for blive forhøjet med følgende beløb:

	Pris	Måneder	Husleje	I alt
2016	16.900 kr.	8	135.200 kr.	147.200 kr.
2017	17.000 kr.	12	204.000 kr.	222.000 kr.
2018	17.500 kr.	12	210.000 kr.	228.000 kr.

Beløbene anses for værende skattepligtige efter statsskattelovens § 4 stk. 1 litra b.

2. 5. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

På grundlag af de nu modtagne oplysninger omkring udleje af [adresse2], kan Skattestyrelsen acceptere en reduktion af beregnede leje.

Oprindelig beregnet fri bolig	2016	147.200 kr.

Oprindelig beregnet fri bolig	2017	222.100 kr.
Udlejning 10 dage + tilstødende 8 dage i alt 18/360		-11.100 kr.
Ansat værdi af fri bolig		210.900 kr.

Oprindelig beregnet fri bolig	2018	228.000 kr.
Udlejning 61 dage + tilstødende 40 dage i alt 101/360		63.967 kr.
		164.033 kr.

Din indkomst forhøjes med værdi af fri bolig med 147.300 kr. i 2016, 210.900 kr. i 2017 og 164.033 kr. i 2018.

3. Løn/ mellemregning

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Af statsskattelovens § 4 fremgår det, at som skattepligtig indkomst betragtes al indkomst hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, eller hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Skattestyrelsen finder, at du er skattepligtig af nettoindsætninger på 445.564 kr. for 2. halvår 2017 og 724.806 kr. for 2018.

Af beløbet i 2018 kan et mindre beløb henføres til løn. De øvrige indsættelser kan være løn og/eller overskud af virksomhed.

Såfremt der er tale om beløb som ikke er skattepligtige, eller virksomhedsrelateret, skal du indsende dokumentation for dette. Det er dig der har bevisbyrden for, at indsætninger på bankkonto stammer fra allerede beskattede midler eller i øvrigt ikke er skattepligtige.

3.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Skattestyrelsen kan acceptere jeres forslag omkring beskatning af mellemregningen mellem dig og [virksomhed1] ApS på 308.026 kr.

En gennemgang af mellemregningen mellem dig og selskabet for 2018/19 viser, at du pr. 31. december 2018 har en gæld til selskabet på 61.365 kr.

Da der er ved årsafslutningen for 2017/18 er foretaget efterposteringer på mellemregningen finder vi, at beskatningen af de 308.026 kr. skal ske i 2017.

Desuden beskattes du, af din gæld til selskabet pr. 31. december 2018 med 61.365 kr.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 er ugyldig og skal bortfalde.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført:

”Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af [person4]s skatteansættelser for indkomstårene 2016-2018 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt med henvisning til, at [person4] efter Skattestyrelsens opfattelse har handlet groft uagtsomt.

Det gøres heroverfor gældende, at [person4] ikke har handlet groft uagtsomt som hævdet af Skattestyrelsen. Som følge heraf er Skattestyrelsens forhøjelser af de omhandlede indkomstår ugyldige.

Det gøres videre gældende, at Skattestyrelsens forhøjelser af de omhandlede indkomstår er ugyldig som følge af, at Skattestyrelsen ikke behørigt har begrundet, hvorfor Skattestyrelsen mener, at [person4] har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.”

Repræsentanten har den 12. maj 2023 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”IKKE GRUNDLAG FOR BESKATNING AF FRI BOLIG

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af den 1. juli 2020 gennemført beskatning af fri bolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 for indkomstårene 2016 – 2018 i forhold til lejligheden [adresse2], [by2], som selskabet [virksomhed1] ApS betalte lejeudgifterne til i de omhandlede indkomstår.

Det fastholdes, at der ikke er grundlag for at beskatte [person4] af værdi af fri bolig i forhold til denne lejlighed, idet lejligheden i indkomstårene 2016 – 2018 ikke stod til rådighed for reel beboelse for [person4].

Det retlige grundlag

Det gøres nærmere gældende, at der ikke er hjemmel i ligningslovens § 16, stk. 9 til beskatning af fri bolig i forhold til en lejlighed anskaffet af et selskab, hvis selskabet og hovedanpartshaveren kan dokumentere, at lejligheden udelukkende er anskaffet af erhvervsmæssige årsager, og såfremt den udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Fra praksis kan bl.a. henvises til SKM2003.355.LR , hvor Ligningsrådet fandt, at en lejlighed, der var påtænkt anskaffet af et advokatanpartsselskab, ikke ville være omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, henholdsvis § 16 A, stk. 10, under forudsætning af, at lejligheden ikke blev benyttet til private formål. En advokat ønskede således svar på, om han ville blive beskattet af privat rådighed over en ejerlejlighed, som påtænktes anskaffet af hans advokatanpartsselskab, som var interessent i et advokatfirma, der havde kontorer flere steder i landet. Lejligheden skulle udelukkende anvendes erhvervsmæssigt til overnatning i forbindelse med firmarelaterede aktiviteter, enten af ham selv eller partnerkolleger og ansatte advokater.

Der henvises videre til praksis i relation til beskatning af fri sommerbolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, hvor det er fastslået i SKM2013.417.BR og SKM2017.508.BR , at der ikke sker rådighedsbeskatning i forhold til sommerhuse indkøbt i selskaber, hvis hovedaktionæren/hovedanpartshaveren kan påvise, at selskabets køb udelukkende skete af erhvervsmæssige grunde.

Jeg førte selv sagen, som er offentliggjort i SKM2017.508.BR . Sagen drejede sig om, hvorvidt et sommerhus tilhørende et anpartsselskab havde stået til rådighed for selskabets eneanpartshaver i indkomstårene 2011 - 2012. Selskabet købte sommerhuset i 2011 fra en sparekasse, der lå inde med en pulje af nødlidende ejendomme. Sommerhuset blev overtaget med en udlejningskontrakt for 2011. I umiddelbar forlængelse af købet af sommerhuset, blev sommerhuset sat til salg, og der blev indgået en aftale om udlejning for 2012.

I henhold til udlejningsaftalen for både 2011 og 2012 havde selskabet dog adgang til at råde over sommerhuset, når dette ikke var udlejet, og i tillæg hertil var der perioder i 2011 og 2012, hvor sommerhuset faktisk var spærret for formidling, og dermed ikke var udlejet.

Retten fandt efter en konkret bevisvurdering, at sommerhuset ikke havde stået til rådighed for eneanpartshaverens private benyttelse i de to indkomstår. Retten lagde herved bl.a. vægt på, at erhvervelsen af sommerhuset skete som led i driften af selskabet, og altså ikke med henblik på at sikre eneanpartshaverens private brug heraf, samt at eneanpartshaverens ikke på noget tidspunkt i selskabets ejerperiode havde anvendt sommerhuset til sit eget private formål. Der skulle som følge heraf, ikke ske rådighedsbeskatning i de to indkomstår.

Den konkrete sag

[person4]s bopæl i indkomstårene 2016 - 2018

[person4] boede i de i sagen omhandlede indkomstår 2016 – 2018 i lejligheden på adressen [adresse3], [by2].

[person4] indgik således helt tilbage fra den 1. september 1999 en lejekontrakt vedrørende lejligheden [adresse3], [by2], jf. bilag 2. Lejligheden er en dejlig og almindelig beboelseslejlighed med 4 værelser. Lejligheden er på 153 kvm.

[person4] fraflyttede først denne lejlighed omkring 2020.

Dokumentation for [person4] beboelse af lejligheden i [adresse3]

Til dokumentation for, at [person4] i indkomstårene 2016 – 2018 reelt beboede lejligheden på adressen [adresse3], 4. sal, [by2], henvises til:

•	Faktura for [virksomhed13] bredbånd (internet) med regningsdato den 16. februar 2016, hvor kunden er angivet til ”[person4], [adresse3], [by2]”, jf. bilag 3
•	Årsopgørelse fra [virksomhed14] for perioden fra den 24. februar 2015 til den 7. marts 2016, hvor leveringsstedet er angivet til ”[adresse3][by2]”, jf. bilag 4
•	Betalingsoversigter for april 2016, jf. bilag 5
•	Betalingsoversigter for november 2018, jf. bilag 6

Det fremgår af disse Betalingsoversigter, at [person4]s bank – [finans1] – i 2016 og 2018 sendte Betalingsoversigterne til hans adresse på [adresse3], 4. sal, [by2]. Det bemærkes videre, at der i de to oversigter i forhold til betalinger for [...] Bredbånd henvises til forskellige adresser. Disse adresser var lejligheder, som [person4] udlejede via [virksomhed3], jf. nærmere herom nedenfor.

Nærmere om lejemålet [adresse2], [by2]

Ved lejekontrakt indgået med virkning fra den 1. januar 2014 lejede selskabet [virksomhed2] ApS (i lejekontrakten ved en fejl angivet til ”[virksomhed7] ApS”) lejligheden beliggende [adresse2], [by2]. Lejekontrakten vedlægges som bilag 7. Udlejer var [forening1], der ejede hele ejendommen, hvor lejligheden på 4. sal udgør øverste lejlighed.

Ved allonge underskrevet den 28. april 2016 overtog [person4] alle rettigheder i henhold til lejekontrakten, jf. bilag 8.

Det er korrekt, at [person4] formelt var tilmeldt folkeregisteradresse på adressen [adresse2], [by2] i indkomstårene 2016 - 2018 – men denne tilmelding på adressen skyldtes alene, at han herved opfyldte et formelt krav om bopælspligt i lejligheden.

I realiteten beboede [person4] ikke lejligheden [adresse2], [by2] i disse indkomstår, idet han i stedet fortsat boede på adressen [adresse3], 4. sal, [by2].

Som forklaret på kontormødet valgte [person4] alene at indgå lejemålet i forhold til lejligheden [adresse2], [by2] og lod selskabet [virksomhed1] ApS betale huslejen til [forening1], da selskabet i indkomstårene drev restaurant, café og natklubben ”[virksomhed8]” i ejendommens stueetage og kælder.

[forening1] var som anført ejer af ejendommen, og [person4] frygtede, at [forening1] ville leje lejligheden på 4. sal ud til en lejer, som ville klage over lydniveauet i caféen og natklubben. Det var ret forudsigeligt, at dette scenarie ville afstedkomme et påkrav fra myndighederne om nedsætning af musikken i natklubben via plombering af lydanlægget, hvorefter der ikke ville være reel mulighed for at drive caféen og natklubben.

Derfor valgte [person4] at leje lejligheden på 4. sal udelukkende af forretningsmæssige grunde – for at kunne bevare caféen og natklubben, som blev drevet via selskabet [virksomhed2] ApS, der var datterselskab til [virksomhed1] ApS. Da det var et krav, at der var en fysisk person, som var tilmeldt adressen på 4. sal, valgte [person4] i mangel af andre alternativer at tilmelde sig selv på adressen. Familien inkl. hustru og to børn boede således fortsat samlet på [adresse3], 4. sal, [by2].

Nærmere om udlejningen via [virksomhed3]

Lejligheden [adresse2], [by2] stod reelt tom frem til 2017 med henblik på at sikre normal drift af selskabets natklub.

Fra 2017 valgte [person4] at leje lejligheden [adresse2], [by2] ud via udlejningsbureauet [virksomhed3] og [...com], hvilket med tiden blev en god forretning. Dette er nærmere omtalt i Skattestyrelsens afgørelse af den 1. juli 2020, nederst side 7.

Til dokumentation for, at lejligheden [adresse2], [by2] over årene har været udlejet via [virksomhed3], henvises til, at ejer af ejendommen, [forening1], primo 2021 opstartede en lejeretlig sag mod [person4], idet de ikke ville acceptere, at han lejede lejligheden ud til korttidsudlejning via [virksomhed3].

Til dokumentation herfor vedlægges ejendomsadministrators påkravsskrivelse af den 22. april 2021, jf. bilag 9. Sagen blev af ejendomsadministrator indbragt for retten, og den 22. december 2021 afsagde [by2] Byret dom, jf. bilag 10, hvorefter [person4] blev tilpligtet at anerkende, at lejemålet [adresse2], [by2], med virkning fra den 1. juni 2021 var ophævet, og at han skulle fraflytte lejemålet beliggende [adresse2], [by2], senest den 31. januar 2022.

Til dokumentation for, at lejligheden [adresse2], [by2] over årene har været udlejet via [virksomhed3] henvises videre til, at lejligheden af hensyn til den stedfundne korttidsudlejning alene har været minimalistisk og klinisk indrettet – netop af hensyn til udlejning.

Lejligheden var som følge heraf på ingen måde egnet til almindelig privat beboelse, hvilket fremgår af billeder af lejligheden, jf. bilag 11.

Det bemærkes i den forbindelse, at [person4] har to tvillingedrenge, som er født i 2008, og som dermed i i indkomstårene 2016 – 2018 var 8 – 10 år gamle. Det fremgår klart af billederne, at lejligheden ikke var beboet af en far med to mindreårige drenge.

Det kan oplyses, at det ved erklæringer fra familie, naboer og venner kan bekræftes, at [person4] i de omhandlede indkomstår boede i lejligheden [adresse3], 4. sal, [by2] – og ikke i lejligheden beliggende [adresse2], [by2].

Sammenfattende er der dermed ikke grundlag for at beskatte [person4] af værdi af fri bolig i indkomstårene 2016 – 2018, idet lejligheden [adresse2], [by2] ikke stod til rådighed for reel beboelse for [person4].

IKKE GRUNDLAG FOR LØNBESKATNING AF UDGIFTER TIL KONFERENCER VEDR. [virksomhed3]

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af den 1. juli 2020 side 6 anført, at der ikke er grundlag for at reducere beskatningen af løn fra selskabet i forhold til udgifterne til [virksomhed3] seminarer, da rejserne ikke er dokumenteret.

Vi vedlægger i den forbindelse en artikel dateret den 31. august 2016, jf. bilag 12, der omtaler [virksomhed3] konference i [Frankrig] afholdt i 2015. Som bilag 13 vedlægges en artikel af den 16. november 2016, der omtaler en [virksomhed3] konference i [USA] afholdt i 2016.

[person4] deltog de facto i begge disse seminarer, hvor [person4] opnåede ajourføring af den seneste viden om udlejning via [virksomhed3]. Der er således tale om klart erhvervsmæssige begrundede rejser, jf. statsskattelovens § 6, og [person4] skal derfor ikke beskattes af udgifterne til disse rejser som løn.

[person4] HAR IKKE HANDLET GROFT UAGTSOMT

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af den 1. juli 2020 lagt til grund, at [person4] har handlet groft uagtsomt, hvorfor der kan ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Dette bestrides.

Retsgrundlaget

Det følger af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at Skattestyrelsen – uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26 – kan foretage ekstraordinær ansættelse og udsende et varsel om ændring af en skatteansættelse, hvis ”den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretager en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag”.

Der er tale om en vag, elastisk lovbestemmelse, og der skal foretages en samlet konkret vurdering. Det følger af praksis, at der påhviler skattemyndighederne en streng bevisbyrde for, at skatteyder har handlet groft uagtsomt i sager om ekstraordinær genoptagelse efter bestemmelsen i skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Fra retspraksis henvises bl.a. til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2010.383.ØLR , SKM2011.143.BR og SKM2022.53.VLR . Ved sidstnævnte dom fastslog landsretten i en sag, som jeg selv førte, at skatteyderen ikke havde handlet groft uagtsomt i forhold til hendes skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008, hvorfor forhøjelserne på henholdsvis kr. 512.697 og kr. 503.900 bortfaldt. Som begrundelse herfor anførte landsretten følgende:

”Landsretten finder det efter en samlet vurdering ikke godtgjort, at de unddragelser, som SKAT har opgjort for 2007 og 2008, kan tilregnes NN som groft uagtsomme eller forsætlige. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at det efter de afgivne forklaringer og sagens øvrige oplysninger må lægges til grund, at AA ApS i de omhandlede indkomstår havde en reel drift, at NNs mangeårige samlever, ..., var den reelle leder af selskabet og således i det hele varetog driften, ligesom det var ham, der i januar 2009 underskrev selskabets årsrapport for 2007/2008. Betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, i indkomstårene 2007 og 2008 er herefter ikke opfyldt.”

Selvom landsretten lagde til grund, at der var sket unddragelser af skat for mere end 1 mio. kr. i indkomstårene 2007 og 2008, så fandt landsretten, at unddragelserne ikke kunne tilregnes skatteyderen som groft uagtsomme eller forsætlige. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var derfor ikke opfyldt.

Fra administrativ praksis henvises bl.a. til Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2012 (j.nr. 11-01114), Landsskatterettens afgørelse af 9. december 2014 (j.nr. 13-0193905), Landsskatterettens afgørelse af 30. juni 2015 (j.nr. 13-0115046) og Landsskatterettens afgørelse af 12. april 2017 (j.nr. 14-1547937).

Den anførte praksis understøtter, at der påhviler skattemyndighederne en streng bevisbyrde for, at en skatteyder har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Den bevisbyrde har SKAT ikke løftet i nærværende sag.

Den konkrete sag

Som forklaret på kontormødet ved Skatteankestyrelsen valgte [person4] at indgå et partnerskab med studievennen [person1] i forhold til driften af restauranten, caféen og natklubben ”[virksomhed8]”, der var ejet af selskabet [virksomhed1] ApS, som blev drevet af datterselskabet [virksomhed2] ApS.

[person1] blev derfor også medejer af selskabet [virksomhed1] ApS. [person4] har i mange år udviklet forskellige event-koncepter og er meget stærk indenfor dette felt. Han var klar over, at han havde brug for en partner, der kunne stå for alt omkring bogføring, regnskab, angivelse af moms og skatter m.v. [person1] var – troede [person4] – den rette mand til at varetage disse administrative funktioner, idet [person1] havde læst cand. merc. på [...]. [person4] havde ingen anledning til ikke at stole på [person1].

Desværre viste det sig – efter de omhandlede indkomstår 2016 – 2018 – at [person1] ikke alligevel var den rette mand til at varetage de administrative funktioner, idet [person1] af uvisse grunde ikke fik udarbejdet behørig bogføring, regnskab, angivelse af moms og skatter m.v. Det var [person4], som straks tog initiativ til at genoprette forholdene, så snart han blev klar over, at [person1] ikke havde løftet sit ansvar. Selskabet har fungeret upåklageligt siden.

[person4] var helt overbevist om, at der var styr på disse ting, og derfor kan man ikke kvalificere [person4]s adfærd som grov uagtsomhed i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 – idet [person4] netop indgik et partnerskab med [person1], som havde alle forudsætninger for at stå for behørig bogføring, regnskab, angivelse af moms og skatter m.v.”

Repræsentanten har i forbindelse hermed fremlagt følgende bilag:

”BILAG

Bilag 1 Skattestyrelsens afgørelse af den 1. juli 2020

Bilag 2 Lejekontrakt vedrørende lejligheden [adresse3], 4. sal, [by2]

Bilag 3 Faktura for [virksomhed13] bredbånd (internet) med regningsdato den 16. februar 2016

Bilag 4 Årsopgørelse fra [virksomhed14] for perioden fra den 24. februar 2015 til den 7. marts 2016

Bilag 5 Betalingsoversigter for april 2016

Bilag 6 Betalingsoversigter for november 2018

Bilag 7 Lejekontrakt vedrørende [adresse2], [by2]

Bilag 8 Allonge dateret den 28. april 2016

Bilag 9 Påkravsskrivelse af den 22. april 2021

Bilag 10[by2] Byrets dom af den 22. december 2021

Bilag 11Billeder af lejligheden [adresse2], [by2]

Bilag 12Artikel af den 31. august 2016 vedr. [virksomhed3] konference i [Frankrig] afholdt i 2015

Bilag 13Artikel af den 16. november 2016 vedr. [virksomhed3] konference i [USA] afholdt i 2016”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Mellemregning med [virksomhed1] ApS

Skattestyrelsen bemærker, at klageren ikke har bestemmende indflydelse i selskabet, da han ikke ejer mere end 50 %. Hævningerne på mellemregningskontoen er således ikke omfattet ligningslovens § 16 e, jf. ligningslovens § 2.

Hævningerne på mellemregningskontoen skal derfor opgøres, efter ligningslovens § 16 a.

Inden ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 e var praksis, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent, jf. ligningsvejledningen 2008-2011, afsnit S.F.2.2.4.2. Hvis klageren ikke ansås for solvent i ligningslovens § 16 a’s forstand blev hævningerne anset for løn eller maskeret udbytte.

Klageren havde gæld til selskabet på 106.370,70 kr. den 31. december 2016. Den 30. juni 2017 udgjorde gælden 393.792,32 kr. ved en stigning i 1. halvår 2017 på 287.421,62 kr.

Skattestyrelsen har opgjort klagerens gæld til selskabet for 2. halvår 2017 til 308.026 kr. Beløbet er opgjort som forskellen mellem klagerens gæld pr. 30. juni 2017 på 393.792,32 kr. og klagerens tilgodehavende i selskabet pr. 1. juli 2017 på 114.373,35 kr. fratrukket den overførte mellemregning på 200.239 kr.

Klagerens havde en negativ samlet formue i indkomstårene 2016-2018 på henholdsvis 750.218 kr., 680.176 kr. og 621.808 kr. Klageren havde i perioden renteudgifter på henholdsvis 31.165 kr., 26.152 kr. og 19.411 kr. Skattestyrelsen finder som følge heraf, at klageren ikke skatteretligt var solvent i de påklagede indkomstår.

Skattestyrelsen finder også, at klageren er skattepligtig af de ikke godkendte udgifter som indgår på mellemregningen mellem klageren og selskabet på 138.677 kr. i indkomståret 2016 og 15.175 kr. i indkomståret 2017.

Der er i indkomstårene 2016-2018 ikke indberettet lønindtægter til klageren, ligesom han heller ikke har selvangivet overskud af virksomhed. Eftersom det er oplyst at klageren har udført arbejde for selskabet, finder Skattestyrelsen at ovenstående beløb skal anses for løn, jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af dette klagepunkt.

Vedrørende lejemålet [adresse2]

Som skattepligtig indkomst betragtes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen har beskattet klageren af en skønsmæssigt fastsat værdi af fri bolig og forbrug for perioden 1. maj 2016 til udgangen af 2018.

Selskabets datterselskab, [virksomhed2] ApS, lejede lejligheden [adresse2]. den 1. januar 2014. Det er fremlagt en allonge til lejekontrakten mellem [virksomhed2] ApS, hvoraf det fremgår [virksomhed2] ApS udtrådte som lejer, og klageren indtrådte som ny lejer. Allongen er underskrevet den 28. april 2016. Klageren var ifølge folkeregistret registeret på adressen i fra den 30. april 2016 til 1. november 2022.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsen indstilling om, at klageren ikke har fået stillet fri bolig til rådighed af selskabet, efter at lejemålet er overgået til klageren.

Skattestyrelsen er også enig i, at selskabet har betalt klagerens private husleje. Det er ved vurderingen lagt vægt på, at der ikke fremgår af klagerens konto, at han har betalt husleje for lejligheden. Det fremgår til gengæld af [virksomhed1] ApS kontoudtog for perioden1. maj til udgangen af 2018, at selskabet har overført henholdsvis 123.089,57 kr., 104.971,57 kr. og 55.263,79 kr. til [forening1] og [virksomhed6] i 2016, 2017 og 2018. Skattestyrelsen lægger derfor til grund, at selskabet har betalt klagerens private husleje. Skattestyrelsen bemærker, at udgifterne ikke er bogført på mellemregningen mellem klageren og selskabet.

Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets betaling af husleje for lejligheden er sket i selskabets interesse. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klageren personligt lejede 4. sal til beboelse, at indtægten i forbindelse med videreudlejning af ejendommen er indsat på klagerens personlige konto, og at der ikke er fremlagt regnskabs- og bogføringsmateriale, som dokumenterer, at lejeindtægten er indtægtsført i selskabet.

Skattestyrelsen finder at selskabet har afholdt klagerens personlige udgifter. Skattestyrelsen finder, at de privatudgifter som selskabet har betalt for klageren skal anses for løn i, idet klageren har, eftersom klageren udført arbejde for selskabet, jf. statsskattelovens § 4.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.

Frister

Skattestyrelsen sendte forsalg til afgørelse den 21. april 2020, og traf afgørelse den 1. juli 2020. Skattestyrelsen har således overholdt fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Skattestyrelsen tiltræder Skatteankestyrelsens indstilling.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har den 6. december 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

”Beskatning af hævninger på mellemregningen

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af den 1. juli 2020 vedrørende [person4] fun- det, at [person4] skal beskattes af løn fra selskabet [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2016 – 2018 i forhold til hævninger på [person4]s mellemregning med selskabet. Skattestyrelsen henviser for indkomstårene 2016 - 2018 til statsskattelovens § 4, mens Skattestyrelsen for indkomstårene 2017 og 2018 ligeledes henviser til ligningslovens § 16 E.

[person4] er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E

Henvisningen til ligningslovens § 16 E savner mening, da en skatteyder kun er omfattet af denne bestemmelse, såfremt han besidder kontrol over et selskab, jf. ligningslovens § 2. Det fremgår udtrykkeligt af bestemmelsen i ligningslovens § 2, at man først har kontrol over et selskab, hvis man har bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse er i ligningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt. defineret på følgende vis:

”Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct . af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct . af stemmerne.” (mine understregninger)

[person4] og [person1] ejede i de omhandlede indkomstårene 2016 – 2018 hver 50 % af anparterne og rådede hver over 50 % af stemmerne. Derfor havde ingen af dem bestemmelse indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, 1. pkt. – og derfor finder bestemmelsen om beskatning af kapitalejerlån, jf. ligningslovens § 16 E ikke anvendelse.

Dette har Skatteankestyrelsen nu også anerkendt i forslaget til afgørelse, hvilket Skattestyrelsen har tiltrådt i deres udtalelse af den 10. juli 2023, side 2.

[person4] var ikke insolvent i indkomstårene 2016 - 2018

Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen er herefter enige om, at [person4] alene kan beskat- tes af hævede beløb over mellemregningskontoen, hvis skattemyndighederne kan føre bevis for, at [person4] var insolvent i indkomstårene 2016 – 2018.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse nederst side 17 anført, at [person4] ikke har været solvent i de omhandlede indkomstår 2016 – 2018.

Dette er ikke korrekt.

Revisor [person7] har udarbejdet følgende formueopgørelser for [person4]:

•	Formueopgørelse pr. 31. december 2016, jf. bilag 14
•	Formueopgørelse pr. 31. december 2017, jf. bilag 15
•	Formueopgørelse pr. 31. december 2018, jf. bilag 16

Det fremgår af disse formueopgørelser, at [person4] i alle tre indkomstår havde positiv egen- kapital ved årets udgang.

Som bilag 17 fremlægges [person7]s redegørelse af den 4. december 2023 med bemærkninger til formueopgørelserne.

Som bilag 18 fremlægges aftalen underskrevet den 17. juli 2019 om afståelse af lejemålet [adresse3] [by2]. [person] opnåede ved denne aftale en afståelsessum på 1.000.000 kr. – svarende til den værdi, som lejerettigheden var aktiveret til i formueopgørelserne.

Det bemærkes, at det fremgår klart af praksis, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at [person4] var insolvent. Dette fremgår bl.a. af Retten i [by3] dom af den 23. maj 2017, jf. bilag 19. Dommen er offentliggjort i SKM2017.472.BR .

Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet i nærværende sag.

På den baggrund fastholdes det, at de gennemførte forhøjelser relaterende til hævningerne over mellemregningen med selskabet skal bortfalde, idet [person4] på intet tidspunkt i indkomst- årene 2016 – 2018 har været insolvent.

Det kan oplyses, at [person4] udlignede mellemregningen i februar 2019.

Vedrørende lejemålet [adresse2]

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af den 1. juli 2020 vedrørende [person4] fundet, at [person4] skal beskattes af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse side 18 anført, at der ikke længere er grundlag for at beskatte [person4] af værdi af fri bolig. Skatteankestyrelsen anfører som begrundelse herfor følgende:

”Landsskatteretten finder, at der ved selskabets udtræden som lejer ikke længere er grundlag for at beskatte klageren af fri bolig, da selskabet ikke længere kan anses for at have stillet lejligheden til rådighed for klageren.”

Skatteankestyrelsen har herefter i forslaget til afgørelse nedsat beskatningen af fri bolig til kr. 0.

Til gengæld har Skatteankestyrelsen foreslået, til at [person4] i stedet skal beskattes af ”selskabets afholdelse af husleje”.

Skatteankestyrelsen anfører i forslaget til afgørelse nederst side 18, at indtægterne ved udlejning af lejligheden er indgået på [person4]s personlige bankkonto – og ikke indtægtsført i selskabet.

Det er korrekt, som anført af Skatteankestyrelsen, at selskabet [virksomhed1] ApS i de omhandlede indkomstår 2016 – 2018 betalte huslejen vedrørende lejligheden. Der forelå imidlertid en klar forretningsmæssig begrundelse herfor, hvilket jeg nærmere har redegjort for i det supplerende indlæg til Skatteankestyrelsen dateret den 12. maj 2023.

Som forklaret på kontormødet valgte [person4] alene at indgå lejemålet i forhold til lejligheden [adresse2] og lod selskabet [virksomhed1] ApS betale huslejen til [forening1], da selskabet i indkomstårene drev restaurant, café og natklubben ”[virksomhed8]” i ejendommens stueetage og kælder.

Lejligheden [adresse2] blev korttidsudlejet via primært [...com] og [virksomhed3]. Selskabet betalte huslejen for lejligheden, og lejeindtægterne fra [...com] og [virksomhed3]blev de facto indtægtsført i selskabet.

Til dokumentation herfor fremlægges følgende:

•	Revisor [person7]s e-mail af den 5. december 2023 14:21 med bilag, jf. bilag 20
•	Revisor [person7]s e-mail af den 5. december 2023 14:58 med bilag, jf. bilag 21
•	Revisor [person7]s e-mail af den 5. december 2023 15:08 med bilag, jf. bilag 22
•	Revisor [person7]s e-mail af den 6. december 2023 10:16 med bilag, jf. bilag 23

Der er derfor ikke tvivl om, at selskabets afholdelse af huslejeudgifterne klart var i selskabets erhvervsmæssige interesse, og derfor skal [person4] ikke personligt beskattes i forhold til huslejeudgifterne eller af indtægterne ved udlejningen, da disse som anført er indtægtsført i selskabet.

Såfremt Landsskatteretten på trods af det anførte og den fremlagte dokumentation finder, at der er grundlag for at beskatte [person4] personligt i relation til udlejningen af lejligheden, så gøres det subsidiært gældende, at [person4] alene skal beskattes personligt af overskuddet ved udlejningen. Sagen bør i givet fald hjemvises til Skattestyrelsen for en opgørelse heraf.”

Indlæg under retsmødet

Repræsentanten nedlagde principal påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 nedsættes til 0 kr. Repræsentanten nedlagde endvidere subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de tidligere skriftlige indlæg samt udleveret materialesamling og talepapir.

Adspurgt om der fandtes en skriftlig aftale mellem klageren og selskabet, der gav selskabet lov til at udleje lejligheden, oplyste klagerens revisor, at aftalen var indgået mellem klageren som privatperson og klageren som direktør i selskabet, og at aftalen ikke fandtes på skrift.

Adspurgt oplyste revisor, at han formodede, at der havde været et overskud ved udlejning af lejligheden på 30.000 kr. – 50.000 kr. årligt, som var indarbejdet i selskabets regnskaber.

Revisor oplyste, at opgørelsen af ”værdi af lejerettigheder” var korrekt, særligt henset til, at de var blevet realiseret til den værdi. Posten ”tilgodehavender” dækkede ifølge revisor over private tilgodehavender, f.eks. udlån til familie og venner.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med deres udtalelse at følge Skatteankestyrelsens indstilling. Skattestyrelsen lagde særligt vægt på, at ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse, da klageren ikke havde bestemmelse indflydelse i selskabet. Det var Skattestyrelsens vurdering, at klageren ikke var solvent på hævetidspunktet.

Skattestyrelsens efterfølgende udtalelse

Skattestyrelsen har efterfølgende den 29. december 2023 udtalt:

”Beskatning af huslejeudgifter afholdt af [virksomhed1] ApS

Det påstås, at [person4] og dennes familie inkl. hustru og to børn boede i alle årene 2016 – 2018 reelt samlet i lejligheden på [adresse3], 4. sal, [by2].

[person4] var tidligere gift med [person5]. Parret bliver skilt i 2011.

[person5] har sammen med de to fælles børn været tilmeldt adressen [adresse3] i perioden 25. juli 2011 og til 1. juli 2014, og adressen [adresse2] i perioden 1. juli 2014 til 15. april 2016.

[person4] har været tilmeldt adressen [adresse3], 4. sal. i perioden 17. november

2014 til 29. marts 2016 og igen fra 1. juli 2018 til 1. september 2018.

Der vedlægges adressesøgning, som viser, at andre også har været tilmeldt adressen i årene 2016 – 2018.

I forbindelse med udlejning af [adresse2] er der tidligere udtalt følgende: ”Der er tale om, at folk booker på nettet, [person4] og børn skal ud af lejligheden, der skal gøres rent og parat til modtagelse af gæsterne, ligesom der skal ryddes op efter dem i den anden ende, inden familien kan flytte tilbage.”. Se mail fra [person7] dateret 13. maj 2020.

Skattestyrelsen finder ikke, der er modtaget oplysninger som ændrer ansættelsen.

Der vedlægges oversigt over:

•	[adresse3]
•	[adresse2], og
•	[person4]s registrerede adresser.

Mellemregning

Har ikke bemærkninger til de indsendte formueopgørelser. De stemmer dog ikke helt overens med de opgørelser der tidligere er indsendt af rådgiver, hvor han gør privatforbruget op. Se mail 3 af 3 fra den 7. maj 2019.

Det er sket overførsler fra selskabets konto til konto tilhørende [person4].

At ligningslovens § 16 E er nævnt på side 2 af afgørelsen, må anses for værende en fejl. Når vi ser på begrundelsen under punkt 3 er anvendt statsskattelovens § 4.

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Jævnfør praksis er det skattemyndighederne, der skal bevise, at skatteyder har oppebåret en skattepligtig indkomst. Af praksis ses, at de faktiske indsættelser på skatteyders konto kan lægges til grund for en indkomstforhøjelse.

Der henvises her til SKM 2014.526. BR, der er stadfæstet i Landsretten ved SKM 2015.633 ØLR. Der henvises endvidere til SKM 2007.516.ØLR, der stadfæstes ved SKM 2010.70.HR. I begge sager bliver indsættelserne på skatteyders konto brugt som dokumentation for erhvervelsen af en skattepligtig indkomst, da skatteyder modsætningsvis ikke har dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtige eller udgør allerede beskattede beløb.

Der er tilgået midler til [person4]. Skattestyrelsen finder ikke, at der er tale om et egentlig aktionærlån, men der er tilgået midler til [person4], som må anses for skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

De nye oplysninger ændrer ikke skattestyrelsen opfattelse.”

Repræsentantens supplerende indlæg

Repræsentanten har den 23. februar 2024 fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

Ved skrivelse dateret den 15. december 2023 har Skatteankestyrelsen anmodet om at få fremsendt supplerende oplysninger. Ved skrivelse dateret den 3. januar 2024 har Skatteankestyrelsen fremsendt kopi af Skattestyrelsens udtalelse af den 29. december 2023.

Jeg fremsender i den anledning af kopi af revisor [person7]s redegørelse af den 22. februar 2024, jf. bilag 24, med tilhørende bilag 25 - 29.

Redegørelsen indeholder supplerende bemærkninger til sagens to hovedspørgsmål, som udgør:

1. Skal [person4] beskattes af løn fra [virksomhed1] ApS i forhold til hævninger på mellemregningen med selskabet.

2. Skal [person4] beskattes personligt at huslejeudgifter afholdt af [virksomhed1] ApS vedrørende lejemålet [adresse2].

Ad. 1 – [person4] var ikke insolvent i 2016 - 2018

Der er enighed i sagen om, at bestemmelsen om beskatning af kapitalejerlån, jf. ligningslovens § 16 E ikke finder anvendelse.

Spørgsmålet er herefter, om [person4] skal beskattes efter den gamle praksis – dvs. den praksis som blev fastlagt før, at ligningslovens § 16 E blev indført i 2012. Det fremgår af denne praksis, at [person4] alene kan beskattes af hævede beløb over mellemregningskontoen, hvis skattemyndighederne kan føre bevis for, at [person4] var insolvent i indkomstårene 2016 – 2018.

Det fremgår klart af praksis, at det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at [person4] var insolvent, jf. SKM2017.472.BR .

Denne bevisbyrde har Skattestyrelsen ikke løftet i nærværende sag. Tværtimod.

Det fastholdes således, at [person4]ikke var insolvent i indkomstårene 2016 – 2018.

Jeg henviser til de formueopgørelser, jf. bilag 14 – 16, som blev gennemgået på retsmødet.

Det fremgår af disse formueopgørelser, at [person4] i alle tre indkomstår havde positiv egen- kapital ved årets udgang.

Jeg henviser videre til revisor [person7]s redegørelse af den 4. december 2023 med bemærkninger til formueopgørelserne, jf. bilag 17, samt aftalen underskrevet den 17. juli 2019 om afståelse af lejemålet [adresse3] jf. bilag 18. Ved denne aftale opnåede [person4] en afståelsessum på 1.000.000 kr. – svarende til den værdi, som lejerettigheden var aktiveret til i formueopgørelserne.

Ad. 2 - Lejemålet [adresse2]

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse af den 1. juli 2020 vedrørende [person4] fun- det, at [person4] skal beskattes af værdi af fri bolig, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 9.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse side 18 anført, at der ikke længere er grundlag for at beskatte [person4] af værdi af fri bolig, og Skatteankestyrelsen har herefter i forslaget til afgørelse nedsat beskatningen af fri bolig til kr. 0.

Til gengæld har Skatteankestyrelsen foreslået, til at [person4] i stedet skal beskattes af ”selskabets afholdelse af husleje”.

Som forklaret på retsmødet forelå der en klar forretningsmæssig begrundelse herfor, at selskabet [virksomhed1] ApS i de omhandlede indkomstår 2016 – 2018 betalte huslejen vedrørende lejligheden [adresse2].

Som forklaret på retsmødet valgte [person4] alene at indgå lejemålet i forhold til lejligheden [adresse2] og lod selskabet [virksomhed1] ApS betale huslejen til [forening1], da selskabet i indkomstårene drev restaurant, café og natklubben ”[virksomhed8]” i ejendom- mens stueetage og kælder.

Da ”[virksomhed8]” lukkede i 2017, begyndte [person4] at korttidsudleje lejligheden [adresse2] via primært [...com] og [virksomhed3]. Selskabet betalte huslejen for lejligheden, og leje- indtægterne fra [...com] og [virksomhed3] blev de facto indtægtsført i selskabet.

Til dokumentation herfor henvises til revisor [person7]s e-mails, jf. bilag 20 – 23, der

blev gennemgået på retsmødet.

[person4] har ikke beboet lejligheden [adresse2] i de omhandlede indkomstår

2016 – 2018. Dette er yderligere bekræftet ved følgende:

•	Erklæring fra [person5] af den 13. februar 2024, jf. bilag 25
•	Erklæring fra [virksomhed15] ApS af den 20. februar 2024, jf. bilag 26
•	Dokumentation for professionel vært, jf. bilag 28
•	Reviews fra gæster, jf. bilag 29

Videre henvises til de tidligere fremlagte billeder af lejligheden, jf. bilag 11, som klart dokumenterer, at lejligheden var klinisk indrettet til udelukkende at blive anvendt til udlejning.

Der er derfor ikke tvivl om, at selskabets afholdelse af huslejeudgifterne kun var i selskabets erhvervsmæssige interesse, og derfor skal [person4]ikke personligt beskattes i forhold til hus- lejeudgifterne eller af indtægterne ved udlejningen, da disse som anført er indtægtsført i selskabet.

Hvis Landsskatteretten på trods af det anførte og den fremlagte dokumentation finder, at der er grundlag for at beskatte [person4] personligt i relation til udlejningen af lejligheden, så gøres det subsidiært gældende, at [person4] alene skal beskattes personligt af resultatet ved udlejningen.

Resultatet af udlejningen af lejligheden [adresse2] fremgår af revisor [person7]s opgørelse, jf. bilag 27.”

Landsskatterettens afgørelse

Sagens materielle indhold

Mellemregning med [virksomhed1] ApS

Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabslovens § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.

Klageren ejer ikke over 50 % af anparterne eller stemmerne i selskabet. Klageren er derfor ikke omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16 E, stk. 1, da klageren ikke har bestemmende indflydelse i selskabet i henhold til ligningslovens § 2.

Et låneforhold mellem klageren og selskabet må herefter behandles efter gældende praksis fra før ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E.

Inden ikrafttrædelsen gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011, afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn for selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Klagerens gæld til selskabet var den 31. december 2016 på 106.370,70 kr. Den 30. juni 2017 udgjorde gælden 393.792,32 kr. ved en stigning i 1. halvår 2017 på 287.421,62 kr.

Landsskatteretten er enig i de af Skattestyrelsen opgjorte gældsbeløb.

Der er i indkomstårene 2016-2018 ikke indberettet lønindtægter til klageren, ligesom han heller ikke har selvangivet overskud af virksomhed. Klagerens samlede formue var ifølge klagerens årsopgørelser negativ med henholdsvis 750.218 kr., 680.176 kr. og 621.808 kr. i 2016-2018. I øvrigt beløb klagerens renteudgifter sig til henholdsvis 31.165 kr., 26.152 kr. og 19.411 kr. i de pågældende indkomstår.

For så vidt angår revisors opgørelser af klagerens private formue, finder Landsskatteretten, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der i klagerens formue i 2016, 2017 og 2018 indgår værdi af lejerettigheder med 1.000.000 kr. Dette henset til, at lejekontrakten først blev afstået i 2019, og at værdien heraf dermed ikke var kendt i pågældende indkomstår. Hertil kommer, at det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at klageren har modtaget den pågældende afståelsessum.

Det anses endvidere ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren havde tilgodehavender på hhv. 252.317 kr., 162.317 kr. og 72.131 kr. i indkomstårene 2016, 2017 og 2018, ligesom det ikke anses for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens ejendom skal indgå i formueopgørelsen til en anden værdi end den, der fremgår af klagerens skatteoplysninger.

Henset til de foreliggende oplysninger om klagerens økonomi anses det således ikke for godtgjort, at klagerens formue havde en værdi, der kunne modsvare gælden på lånetidspunkterne. Det anses derfor hverken for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren var solvent i indkomstårene 2016, 2017 og 2018.

Klageren har i øvrigt ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort de på mellemregningskontoen bogførte udgifter på henholdsvis 138.677 kr. og 15.175 kr. i 2016 og 2017 som opgjort af Skattestyrelsen.

Da klageren har udført arbejde for selskabet, anses ovennævnte beløb herefter for løn i medfør af statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Vedrørende lejemålet [adresse2]

Skattestyrelsen har i den påklagede afgørelse beskattet klageren af værdi af fri bolig og forbrug for perioden 1. maj 2016 til udgangen af 2018. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed beregnet værdien af fri bolig på baggrund af en skønnet udgift til husleje og forbrug for 8 måneder i 2016 samt 12 måneder i 2017 og 2018. Samtidig har Skattestyrelsen accepteret en reduktion af den beregnede leje på grundlag af oplysningerne omkring udlejning af ejendommen i 2017 og 2018.

[virksomhed2] ApS lejede med virkning fra den 1. januar 2014 lejligheden [adresse2]. Ejendommen er ejet af [forening1] og administreres af [virksomhed6]. Ifølge fremlagte allonge til lejekontrakten mellem [virksomhed2] ApS og [forening1] underskrevet den 28. april 2016 udtrådte [virksomhed2] ApS som lejer, og klageren indtrådte som ny lejer. Ifølge folkeregistret har klageren fra den 30. april 2016 til 1. november 2022 været registreret på adressen [adresse2].

Landsskatteretten finder, at der ved selskabets udtræden som lejer ikke længere er grundlag for at beskatte klageren af fri bolig, da selskabet ikke længere kan anses for at have stillet lejligheden til rådighed for klageren.

Det fremgår ikke af klagerens kontoudtog, at klageren har betalt husleje for boligen, ligesom det ikke fremgår, at der er betalt for forbrug. Af selskabets kontoudtog fremgår, at selskabet i perioden fra den 1. maj til udgangen af 2018 har overført henholdsvis 123.089,57 kr., 104.971,57 kr. og 55.263,79 kr. i 2016, 2017 og 2018 til [forening1] og [virksomhed6]. I overensstemmelse med repræsentantens oplysning lægger Landsskatteretten til grund, at der ved overførslerne er sket betaling af husleje til [forening1] for lejemålet [adresse2]. Selskabets afholdte udgifter indgår ikke i mellemregningen mellem klageren og selskabet.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabets afholdelse af huslejeudgifter er sket i selskabets interesse. Dette henset til, at klageren personligt lejede 4. sal til beboelse. Dertil kommer, at det fremlagte materiale i form af udskrifter fra selskabets bogføring, kontoudskrifter fra selskabets bankkonto samt udskrifter og fakturaer fra [...com], ikke dokumenterer eller tilstrækkeligt sandsynliggør, at lejeindtægterne ved videreudlejning af lejligheden er indgået på selskabets konto eller indtægtsført i selskabet. På denne baggrund anses klagerens indgåelse af lejemålet ikke for forretningsmæssigt begrundet.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at selskabets afholdelse af huslejeudgifter er sket som led i et låneforhold mellem selskabet og klageren.

Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens personlige interesse og beskattes som løn i medfør af statsskattelovens § 4, idet klageren har udført arbejde for selskabet.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse.

Sagens formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Varslings- og ansættelsesfristen for indkomstårene 2016, 2017 og 2018 udløb i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, henholdsvis den 1. maj og 1. august 2020, 2021 og 2022.

Idet forslag til ændring af klagerens skatteansættelse for de pågældende indkomstår er varslet den 21. april 2020, og Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen den 1. juli 2020, kan retten konstatere, at Skattestyrelsens afgørelse er truffet rettidigt.

Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en rekursinstans kan hjemvise en klagesag, såfremt førsteinstansens afgørelse indeholder fejl i afgørelsens retlige grundlag, eller at den er behæftet med væsentlige formelle fejl. Ligeledes bør der ske hjemvisning såfremt sagen bygger på et forkert oplysningsgrundlag eller oplysningsgrundlaget ved rekursinstansen er ændret i væsentlig grad. Hjemvisningen medfører, at sagen sendes tilbage til førsteinstansen med henblik på, at denne skal træffe en ny afgørelse i sagen. Repræsentanten har gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen. Landsskatteretten finder ikke, at den trufne afgørelse lider af formelle fejl eller mangler eller ændre øvrige forhold, der kan begrunde hjemvisning til Skattestyrelsen.