Kendelse af 27-02-2024 - indlagt i TaxCons database den 04-04-2024
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomståret 2017 Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst som følge af lavt privatforbrug | 390.220 kr. | 0 kr. | 126.220 kr. |
Underskud af virksomhed | 0 kr. | 5.614 kr. | Stadfæstelse |
Forhøjelse af indkomst på baggrund af konkrete indsætninger | 67.000 kr. | ||
Maskeret løn | 197.000 kr. |
Sagen er opstået på baggrund af en anmeldelse fra [by1] Kommune om, at der kunne være forhold/aktivitet mellem klageren og klagerens selskaber, som ikke var kommet korrekt til beskatning.
Klageren har siden 18. februar 2009 drevet anpartsselskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr.: [...1]. Selskabet er registreret med branchekode 711100 Arkitektvirksomhed og bibranche 711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder. Selskabet ejede i perioden 10. november 2012 til 30. november 2020 selskabet [virksomhed2] ApS, cvr-nr.: [...2]. [virksomhed2] ApS var registreret med branchekode 711100 Arkitektvirksomhed og bibrancher 711210 Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder, 853200 Tekniske skoler og fagskoler og 772100 Udlejning og leasing af varer til fritid og sport.
Det er oplyst, at klageren og hendes ægtefælle tidligere er gået konkurs med virksomheder tilbage i 2009.
I indkomståret 2017 bestod klagerens husstand af klageren, klagerens ægtefælle og deres tre børn.
Det fremgår af klagerens årsopgørelse, at klageren har haft en lønindkomst på 1.311 kr. i indkomståret 2017. Ægtefællens lønindkomst er i samme indkomstår opgjort til 51.053 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af kommunens anmeldelse indkaldt oplysninger omkring aftaler mellem selskabet og hovedanpartshaveren, selskabets skattepligtige indkomster, kontospecifikationer, saldobalancer for indkomstårene 2015-2017, formueopgørelse, privatforbrugsopgørelser, redegørelse for tilgodehavende i selskabet og dokumentation for gaver og lån.
Klageren har på baggrund af materialeindkaldelsen fremsendt kontokort for selskabet [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2015 og 2016, kontokort for [virksomhed3] for indkomstårene 2015, 2016 og 2017, grundbilag for [virksomhed1] ApS for anden halvår af indkomståret 2018, lejekontrakt vedrørende [adresse1], [by2], hvoraf fremgår en husleje på 8.500 kr. eksklusiv forbrug, som er underskrevet af klageren og klagerens ægtefælle, kontoudtog med markeringer af hævet penge kontant og opgørelse over pengebeholdning og forbrug for indkomstårene 2011 til 2020.
Klageren oplyste til Skattestyrelsen, at klagerens ægtefælle i indkomståret 2005 modtog et legat på 1.000.000 kr.
Skattestyrelsen har på baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger samt de indsendte dokumenter for indkomståret 2017 opgjort klagerens husstands formue til -10.393.111 kr., og opgjort klagerens husstands privatforbrug til -153.820 kr. efter huslejebetaling på 102.000 kr. årligt.
For indkomståret 2017 udgjorde minimumsrådighedsbeløbet fastsat i bek. 1282 af 27. oktober 2016 10.430 kr. pr. måned for ægtepar og 3.090 kr. pr. måned pr. barn i alderen 7-18 år. Det samlede minimums rådighedsbeløb for klagerens husstand udgjorde således 236.400 kr. i indkomståret 2017.
Klageren har oplyst, at hun og ægtefællen i perioden 2008-2010 i forbindelse med deres konkurs har hævet samlet 1.038.500 kr. i kontanter. Hævningerne fremgår ligeledes af klagerens fremsendte kontoudtog. Hævningerne fordeler sig således:
[finans1] | [finans2] | ||||
Dato | Type udbetaling | Beløb | Dato | Type udbetaling | Beløb |
12. februar 2009 | Kundekort | 5.000 kr. | 10. september 2008 | Udbetaling | 30.000 kr. |
12. februar 2009 | Kundekort | 15.000 kr. | 17. november 2008 | Fr. automat | 2.000 kr. |
13. februar 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | 14. november 2008 | Pengeautomat | 8.000 kr. |
16. februar 2009 | Kundekort | 100.000 kr. | 14. november 2008 | Pengeautomat | 2.000 kr. |
26. februar 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | 10. november 2008 | Udbetaling | 15.000 kr. |
2. marts 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | 18. december 2008 | Udbetaling | 40.000 kr. |
5. marts 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | 23. januar 2009 | Udbetaling | 20.000 kr. |
9. marts 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | 21. januar 2009 | Udbetaling | 50.000 kr. |
11. marts 2009 | Kundekort | 100.000 kr. | I alt | 167.000 kr. | |
12. marts 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
23. marts 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
25. marts 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
26. marts 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
30. marts 2009 | Kundekort | 100.000 kr. | |||
31. marts 2009 | Automatudbetaling | 6.000 kr. | |||
16. april 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
17. april 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
20. april 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
24. april 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
27. april 2009 | [finans3] | 10.000 kr. | |||
27 april 2009 | Kundekort | 15.000 kr. | |||
28. april 2009 | Automatudbetaling | 15.000 kr. | |||
4. april 2009 | N | 10.000 kr. | |||
21. december 2009 | Udbetaling | 40.000 kr. | |||
25. oktober 2010 | Kundekort | 258.000 kr. | |||
25. oktober 2010 | Udbetaling | 500 kr. | |||
31. maj 2011 | Automatudbetaling | 2.000 kr. | |||
I alt | 871.500 kr. |
Af klagerens fremsendte oversigt over pengebeholdning og forbrug er startsaldoen for kontantbeholdningen i indkomståret 2011 opgjort til at udgøre 1.038.500 kr. I oversigten er der tilføjet klagerens og klagerens ægtefælles indkomster, skat og gaver i løbet af årene, hvorefter der er opgjort et samlet nettobeløb i indtægter og et samlet forbrugsbeløb, som giver en slutsaldo på den kontante beholdning. Skatteankestyrelsen har udarbejdet et udsnit af nogle af posterne nedenfor:
År | Startsaldo kontant | Indtægt i alt netto pr. år | Forbrug pr. år | Slutsaldo kontant |
2011 | 1.038.500 kr. | 269.025,54 kr. | 253.440 kr. | 993.281,54 kr. |
2012 | 993.281,54 kr. | 283.625,73 kr. | 253.440 kr. | 962.663,27 kr. |
2013 | 962.663,27 kr. | 232.161,48 kr. | 253.440 kr. | 880.580,75 kr. |
2014 | 880.580,75 kr. | 219.535,71 kr. | 253.440 kr. | 785.872,46 kr. |
2015 | 785.872,46 kr. | 232.179,19 kr. | 253.440 kr. | 703.807,65 kr. |
2016 | 703.807,65 kr. | 246.280,29 kr. | 253.440 kr. | 635.843,94 kr. |
2017 | 635.843,94 kr. | 196.414,00 kr. | 253.440 kr. | 518.013,94 kr. |
Klageren har for indkomståret 2017 opgjort en indtægt på 1.207 kr. netto. Klagerens ægtefælles indtægt er anført til 75.207 kr. netto, og det er anført, at der er modtaget gaver for 120.000 kr., hvilket giver et samlet nettobeløb for husstanden på 196.414 kr.
Heraf er der udregnet faste udgifter pr. år for 60.804 kr. og andet forbrug på 253.440 kr., som er beregnet ved satserne 13.100 kr. for par og 3.300 kr. pr. barn. Dette giver et forbrug på 314.244 kr. ekskl. huslejebetaling på 102.000 kr.
Der fremgår ikke kontante hævninger af klagerens kontoudtog for indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 beregnet husstandens privatforbrug til 323.378 kr.
Klageren har under Skatteankestyrelsens sagsbehandlingen fremsendt årsopgørelser for indkomstårene 2012, 2013, 2015, 2016, 2017 og 2018.
Det fremgår af årsopgørelserne, at klageren har fratrukket et underskud af virksomhed for de påklagede indkomstår. Klageren har ikke været registreret som indehaver af en enkeltmandvirksomhed, men det er oplyst, at underskuddet vedrører afskrivning på et solcelleanlæg, som klageren har fået installeret.
Klageren har under klagesagsbehandlingen anført, at solcellerne er afskrevet efter 2012-reglerne, og at der ikke har været tilknyttet et CVR-nr. til solcellerne, da de er købt privat. Af årsopgørelsen for 2012 fremgår en håndskrevet udregning for underskud af virksomhed:
90.000 / 2 * 115 % *25 % = 12.937,5 kr., hvorfor der af opgørelsen fremgår et underskud på 12.938 kr. Samme udregning er lavet for alle årene minus afskrivningen fra tidligere år. På årsopgørelsen for 2016 fremgår udregningen for 2017:
29.940 - 7.485 = 22.455 * 25 % = 5.613,75 kr., hvorfor der er registreret et underskud af virksomhed på 5.614 kr.
Klageren har yderligere fremsendt regnskab for [virksomhed1] ApS for indkomstårene 2017 og 2018. Yderligere er der vedlagt kassekladde for indkomståret 2017 og 2018, samt en bilagsliste og kontoplan.
Det fremgår af kontokort for [virksomhed2] ApS, at skyldigt til ledelsen er steget fra 58.562,79 kr. til 76.237,21 kr.
Det fremgår af kontokortene for indkomstårene 2015 og 2016, samt regnskab for [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017, at skyldigt til ledelsen har udviklet sig således:
· | Indkomståret 2015: 518.664 kr. |
· | Indkomståret 2016: 918.319 kr. |
· | Indkomståret 2017: 1.251.100 kr. |
Af regnskabet for [virksomhed1] ApS vedrørende indkomståret 2017 fremgår, at selskabet havde et underskud på 347.183 kr.
Klageren har under klagesagsbehandlingen fremsendt en guide til regnskabsmetoden vedrørende afskrivning af solceller og klagerens og ægtefællens kontoudtog for indkomståret 2017 med markeringer af 16 indsætninger, som udgør samlet 264.000 kr. Disse indsætninger er angivet som udlæg retur til ledelsen.
Af klagerens kontoudtog fremgår følgende vedrørende de markerede indsætninger:
Dato | Tekst | Beløb |
5. januar 2017 | aha | 22.000 kr. |
23. januar 2017 | Udlæg | 15.000 kr. |
7. februar 2017 | [virksomhed3] udlæg | 15.000 kr. |
1. marts 2017 | Overførsel | 15.000 kr. |
29. marts 2017 | Overførsel | 20.000 kr. |
5. april 2017 | Overførsel | 20.000 kr. |
12. juni 2017 | fra NEM | 20.000 kr. |
29. juni 2017 | fra NEM | 10.000 kr. |
5. juli 2017 | fra NEM | 15.000 kr. |
13. juli 2017 | [virksomhed3] udlæg | 10.000 kr. |
28. august 2017 | udlæg [virksomhed3] drift | 15.000 kr. |
3. oktober 2017 | udlæg | 15.000 kr. |
1. november 2017 | fra NEM-konto | 20.000 kr. |
27. november 2017 | udlæg | 30.000 kr. |
4. december 2017 | fra NEM | 12.000 kr. |
12. december 2017 | fra NEM | 10.000 kr. |
Klageren har efter anmodning fra Skatteankestyrelsen fremsendt kontoudskrifter for [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017.
Af kontoudtogene fra selskaberne fremgår følgende hævninger:
Dato | Tekst | beløb |
5. januar 2017 | Til løn | 22.000 kr. |
23. januar 2017 | Udlæg | 15.000 kr. |
7. februar 2017 | Udlæg | 15.000 kr. |
1. marts 2017 | Udlæg | 15.000 kr. |
29. marts 2017 | Udlæg | 20.000 kr. |
5. april 2017 | Udlæg | 20.000 kr. |
13. juli 2017 | Udlæg | 10.000 kr. |
28. august 2017 | Udlæg | 15.000 kr. |
3. oktober 2017 | Udlæg | 15.000 kr. |
1. november 2017 | til [virksomhed3]-drift | 20.000 kr. |
27. november 2017 | Udlæg | 30.000 kr. |
Overførslerne til klagerens konto henholdsvis den 12. juni 2017, 29. juni 2017, 5. juli 2017, 4. december 2017 og 12. december 2017 på samlet 67.000 kr. fremgår ikke af selskabernes konti.
Klageren har under klagesagsbehandlingen endvidere fremsendt kontokort "Skyldig til ledelse" og kontoplan for selskabet [virksomhed1] ApS for indkomståret 2017.
Klageren har opgjort udlæg retur til ledelsen således:
Dato | Tekst | Beløb |
5. januar 2017 | aha | 22.000 kr. |
23. januar 2017 | Udlæg | 15.000 kr. |
7. februar 2017 | [virksomhed3] udlæg | 15.000 kr. |
1. marts 2017 | Overførsel | 15.000 kr. |
29. marts 2017 | Overførsel | 20.000 kr. |
5. april 2017 | Overførsel | 20.000 kr. |
13. juli 2017 | [virksomhed3] udlæg | 10.000 kr. |
28. august 2017 | udlæg [virksomhed3] drift | 15.000 kr. |
3. oktober 2017 | udlæg | 15.000 kr. |
27. november 2017 | udlæg | 30.000 kr. |
I alt udlæg retur | 177.000 kr. |
Ifølge selskabets kontokort "skyldig til ledelse" stemmer følgende posteringer overens med beløbene, som klageren har anført er udlæg.
Dato | Tekst | Beløb |
5. januar 2017 | til løn | 22.000 kr. |
3. oktober 2017 | Udlæg | 15.000 kr. |
27. november 2017 | Udlæg | 30.000 kr. |
Skattestyrelsen har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 390.220 kr. på baggrund af negativt privatforbrug for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed og har ansat resultatet til 0 kr. på baggrund af manglende driftsregnskab vedrørende solceller for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
"...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse:
Ifølge skattekontrollovens § 5, stk. 3 Lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31/10 2013 (nu § 74) kan Skattestyrelsen forhøje en skattepligtig persons skatteansættelse, såfremt den skattepligtige ikke har selvangivet korrekt.
Skattestyrelsen har adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvis der ikke foreligger en behørig selvangivelse.
Domstolspraksis har anerkendt, at selv om Skattestyrelsen hverken kan påvise formelle eller reelle mangler i den skattepligtiges bogførings- og regnskabsmateriale, vil man kunne foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen, hvis den skattepligtiges privatforbrug er helt ekstraordinært lavt, herunder negativt i forhold til den skattepligtiges selvangivne indkomst og bevægelserne i den skattepligtiges formueforhold.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Skattestyrelsen kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret.
En skønsmæssig ændring af indkomstansættesen vil som oftest ske i sammenhæng med en afledt skønsmæssig ændring i selskabet, hvor du er hovedanpartshaver og ansat direktør, idet selskabets forhøjelse af indkomsten vil blive anset som yderligere lønindkomst til dig efter statsskattelovens § 4.
Efter statsskatteloven § 4 fremgår det, at som skattepligtig indkomst betragtes al indkomst hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, og uanset om de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.
Skattestyrelsen er efter gennemgang af dine skatteansættelser m.v. for indkomstårene 2016 og 2017 af den opfattelse, at dine skatteansættelser er foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Endvidere anser Skattestyrelsen ikke dine privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017 for at være af en rimelig størrelse.
Skattestyrelsen har ud fra de foreliggende oplysninger beregnet dit privatforbrug til følgende for indkomstårene 2015 - 2018:
Følgende privatforbrugsopgørelser er beregnet ud fra de oplysninger som fremgår af de "personlige skatteoplysninger" under skatteoplysninger - tastselv.borger.dk
...
Privatforbrugsopgørelse 2017:
Formue kan specificeres til følgende: | 01.01.2017 | 31.12.2017 |
Formueopgørelse 2017 for [person1]: | ||
Indestående pengeinstitut | 433 kr. | 10.463 kr. |
Øvrige aktiver (købt bil tilbage) værdi | 140.000 kr. | |
Tilgodehavende hos selskabet [virksomhed3] ApS | 58.562 kr. | 76.237 kr. |
Tilgodehavende hos selskabet [virksomhed1] ApS Har ikke kontospecifikation vedr. tilgodehavende 31.12.2017) | 918.346 kr. | 1.251.100 kr. |
Gæld til pengeinstitut | 5.953.426 kr. | 5.936.179 kr. |
I alt | -4.976.085 kr. | -4.458.379 kr. |
Formueopgørelse 2017 for [person2]: | ||
Indestående i pengeinstitut | 60 kr. | 1.447 kr. |
Gæld til pengeinstitut | 5.953.010 kr. | 5.936.179 kr. |
I alt | -5.952.950 kr. | -5.934.732 kr. |
Samlede formueopgørelse 31.12.2017: | -10.929.035 kr. | -10.393.111 kr. |
Indkomst: | ||
Skattepligtig indkomst klageren: | 0 kr. | |
Skattepligtig indkomst ægtefælle: | 59.249 kr. | |
Overskydende skat klageren: | 1.678 kr. | |
Overskydende skat ægtefælle: | 8.864 kr. | |
Børnetilskud/boligtilskud | 72.965 kr. | |
Beskæftigelsesfradrag | 4.474 kr. | |
Modtaget gaver fra [person2]' forældre (2 x 60.000) | 120.000 kr. | |
Værdi af bil er større end tilbagekøbspris på 1 kr. | 139.999 kr. | |
Andre udgifter: | ||
Indeholdt A-skat klageren | 0 kr. | |
Indeholdt A-skat ægtefælle | -20.670 kr. | |
Negativ skattepligtig indkomst | -4.455 kr. | |
Formuereguleringer: | ||
Samlet formue pr. 01.01.2017 (Negativ) | -10.929.035 kr. | |
Samlet formue pr. 31.12.2017 (Negativ) | -10.393.111 kr. | -535.924 kr. |
Privatforbrug 2017 (efter huslejebetaling på 102.000 kr.) | -153.820 kr. |
...
Note 1.
Gæld til [finans2] specificeres således:
ÅR | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 |
Kt [...] [...60] | 5.944.169 | 5.719.169 | 5.719.169 | 5.719.169 |
Kt [...] [...19] | 15.760 | 15.760 | 15.760 | 15.760 |
Kt [...] [...38] | 217.500 | 201.250 | 188.750 | |
Øvrig gæld | 997 | |||
I alt | 5.959.929 | 5.953.426 | 5.936.179 | 5.923.679 |
Ved beregningen af privatforbruget er der tillige medtaget følgende forhold som ikke fremgår af skatteoplysningerne:
Formueopgørelsen er reguleret med tilgodehavende i [virksomhed1] ApS. Beløbende fremgår af kontospecifikationer/råbalance fra [virksomhed1] ApS og udgør følgende beløb:
For indkomståret 2014 (pr. 31/13 2014): | 751.847 kr. |
For indkomståret 2015 (pr. 31/12 2015): | 518.664 kr. |
For indkomståret 2016 (pr. 31/12 2016): | 918.319 kr. |
For indkomståret 2017 (pr. 31/12 2017): | 1.251.100 kr. |
For indkomståret 2018 (pr. 31/12 2018): | 1.200.594 kr. |
Kontospecifikation er ikke modtaget for indkomståret 2017, beløbet er fra kontoplanen (råbalancen) som er fremsendt.
Ligeledes fremgår af kontospecifikationer fra [virksomhed2] ApS, at dit og din ægtefælles tilgodehavende i selskabet er følgende:
For indkomståret 2014 (pr. 31/13 2014): | 79.891 kr. |
For indkomståret 2015 (pr. 31/12 2015): | 136.324 kr. |
For indkomståret 2016 (pr. 31/12 2016): | 58.562 kr. |
For indkomståret 2017 (pr. 31/12 2017): | 76.237 kr. |
Du har fremsendt følgende oplysninger vedrørende husstandens privatforbrug:
- | At din ægtefælle i 2005 modtog et legat på 1.000.000 kr. |
Legatet ses ikke at kunne indgå i privatforbrugsopgørelsen, da det ikke er dokumenteret eller nærmere redegjort for, at du og din ægtefælle har haft resterende midler fra legatet, som I har kunne anvende i indkomstårene 2015-2017.
- | At din ægtefælle har modtaget følgende gavebeløb som også fremgår af bankkontoudskrifterne: |
den 05.12.2016 er der indsat 120.000 kr.
den 08.12.2017 er der indsat 60.000 kr.
den 08.12.2017 er der indsat 60.000 kr.
den 10.12.2018 er der indsat 60.000 kr.
Beløbene er umiddelbart efter de er blevet indsat på din ægtefælles bankkonto overflyttet til selskabets konto.
De beløb der er modtaget via bankoverførsler er medregnet i privatforbrugsopgørelserne.
- | At der er betalt erstatning i 2016 fra Gensidig på 22.835 kr. |
Du har oplyst på møde at forsikringsskaden vedrører en bilulykke.
Beløbet er medtaget i privatforbrugsopgørelsen.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger er du fra d. 11.03.2009 til 28.04.2016 "bruger" af Toyota Landcruiser, reg.nr. YM48226. Fra 21.02.2017 er du registreret som "ejer" af bilen.
Vi har skønnet at værdien af bilen/købsprisen har været 140.000 kr. Dette skøn er fastsat efter anvendelse af [...dk]
I har nu oplyst, at bilen i forbindelse med selskabets konkurs blev solgt til familiemedlem for 1 kr. og at du forblev bruger af bilen. Bilen er i 2017 tilbagekøbt for samme pris 1 kr.
Du har fremsendte bilag vedrører en brandskade d. 07.05.2018. Denne erstatning har umiddelbart ikke indflydelse på privatforbrugsopgørelserne for indkomstårene 2015, 2016 og 2017 men begrunder, hvorfor vi ikke kan modtage grundbilag fra 2015, 2016 og 2017.
Vi har modtaget dine og din ægtefælles bankkontoudtog for årene 2015-2017. Kontoudtogene er gennemgået og viser ikke indsætninger af væsentlig størrelse de enkelte år, som ikke er medtaget i privatforbrugsopgørelsen.
Der er i indkomståret 2016 på konto [...24] i juli og november måned indsætninger med tekst: "[virksomhed4] Skade" på henholdsvis 40.323,25 kr. og 21.230 kr.
Ifølge "Google" er [virksomhed4] agentur for lystfartøjsforsikringer.
Beløbene er tillagt privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2016.
På grundlag af det negative privatforbrug i 2017 har Skattestyrelsen, foretaget en skønsmæssige ansættelse vedrørende dette indkomstår.
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt.
Skattestyrelsen kan skønsmæssigt fastsætte indkomsten, så du har mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomstårene.
Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående beregnet din husstands privatforbrug for 2017 til -153.820 kr.
I 2017 er privatforbruget negativt. Et privatforbrug kan ikke være negativt.
Det vil sige, at du og din ægtefælle har brugt flere penge end I har haft til rådighed ved indkomst eller lån m.v.
Husstanden har i 2017 bestået af dig og din ægtefælle samt 3 børn som alle har boet på adressen.
Ved skønnet er der henset til, at jeres tilgodehavende i [virksomhed1] ApS ifølge årsrapporterne har været stigende i alle årene. Du har hertil oplyst, at I ved køb af diverse varer m.v. for selskabet har foretaget disse køb ved kontant betaling og at bogføringen i selskabet er foretaget på de relevante driftskonti og modposteret på jeres tilgodehavende/mellemregningskonto.
VI har i den forbindelse sammenholdt posteringerne på selskabets konto 23300 "skyldigt til ledelsen" med dine hævninger/betalinger via DK-kort, konto nr. [...73] og har kunnet konstatere at en væsentlig del af posteringerne på selskabets konto må være foretaget som kontant betaling af dig eller din ægtefælle, da betalingerne ikke ses at være trukket via bankkontoen.
Det er endvidere konstateret at der ikke ved gennemgangen af jeres konti ses at være foretaget kontante hævninger.
Ved gennemgang af jeres øvrige konti i [finans3] og [finans2] som vi har modtaget, ses der ikke at være anvendt andre betalingskort ved køb for selskabet i 2016.
Det har ikke været muligt at gennemgå indkomstårene 2015 og 2017 idet kontoudskrifter fra bankerne ikke er modtaget for indkomståret 2015, ligesom kontospecifikationerne for indkomståret 2017 ikke er modtaget fra selskabet, [virksomhed1] ApS.
Ved skønnet er der henset til, at der ikke fra selskabet, [virksomhed1] ApS har været muligt at fremskaffe de udgiftsbilag som ligger til grund for bogføringen, da I havde en større brand i 2018, hvorfor I ikke længere har mapperne med bilagene.
Det har derfor ikke været muligt at dokumentere de posteringerne som er foretaget på mellemregningskontoen/jeres tilgodehavende i form af grundbilagene.
Da grundbilagene mangler har det tillige ikke været muligt at vurdere om selskabet har afholdt udgifter som må anses for at være af privat karakter.
Selskabet kan efter statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a fratrække de omkostninger som er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten.
Som dokumentation for de afholdte udgifter skal selskabet fremlægge grundbilag således at det kan fastslås, at der er afholdt en udgift og hvad udgiften er afholdt til.
Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten og skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.
Hvis selskabet har afholdt udgifter for dig som hovedanpartshaver vil beløbet blive beskattet som yderligere løn.
I privatforbrugsopgørelsen er kontantbeholdninger ved indkomstårets start og slutning ikke medtaget da disse ikke er oplyst.
Du har ikke dokumenteret tilstedeværelsen af kontantbeholdningen. Der foreligger ikke dokumentation for at du og din ægtefælle i indkomstårene 2015-2017 fortsat hat haft rådighed over en kontantbeholdning fra salget af jeres hus og sommerhus i 2009.
Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for modtaget gaver udover de gavebeløb som er modtaget fra din ægtefælles far og som er indsat på din ægtefælles konto. Disse gavebeløb er medtaget i privatforbrugsopgørelsen.
Oplysningen om, at du og din ægtefælle altid har haft flest mulige af jeres midler i kontanter, som er anvendt til dækning af privatforbruget kan ikke anerkendes da det ikke er dokumenteret tilstrækkeligt.
Dit og din ægtefælles tilgodehavende i [virksomhed1] ApS er medtaget i privatforbrugsopgørelsen ved indkomstårets begyndelse og slutning med de beløb som fremgår af selskabets officielle årsrapporter til Erhvervsstyrelsen, og som selskabet over for omverdenen har erklæret.
Vi har derfor taget udgangspunkt i disse saldi.
Da der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation og forklaring til de lave eller det negative privatforbrug, er udgangspunktet, at midlerne kommer fra indtægter, som ikke er medregnet i indkomstopgørelsen og som er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.
Skattestyrelsen har ved fastsættelsen af et antageligt samlet privatforbrug henset til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering. (Bekendtgørelse nr. 1363 af 19. december 2008)
Disse satser for rådighedsbeløb anvendes som målestok for de pengemidler der som minimum bør være til rådighed til husstandens privatforbrug efter udgiften til boliger betalt.
Satserne reguleres hvert år og udgør følgende:
For indkomståret 2017 | |
Fastsat i Bek. 1282 af 27/10 2016 rådighedsbeløb ægtepar | 10.430 kr. pr. mdr. |
" pr. barn fra 7-18 | 3.090 kr. pr. mdr. |
Beregnet rådighedsbeløb for året for 2 voksne og 3 børn | 236.400 kr. pr. år. |
Ved den skønsmæssige ansættelse af privatforbruget er der endvidere henset til at dit og din ægtefælles samlede privatforbrug for indkomståret 2018, som er beregnet til 323.378 kr.
Den primære forskel er, at i indkomståret 2018 har din ægtefælle en samlede lønindkomst, der er væsentlig højere end i indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har med baggrund i ovenstående skønsmæssigt forhøjet din skattepligtige indkomst med følgende:
For indkomståret 2017 | |
Beregnet rådighedsbeløb efter bekendtgørelse | 236.400 kr. |
Beregnet negativt privatforbrug (efter huslejebetaling) | 153.820 kr. |
390.220 kr. | |
Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst (nedrundet) | 390.220 kr. |
I din indsigelse har du oplyst, at bilen blev solgt til et familiemedlem for 1 kr. og du forblev bruger af bilen. Bilen blev tilbagekøbt af dig i 2017 for samme pris. I privatforbrugsopgørelsen 2017 har vi reguleret således at bilen indgår til den oplyste tilbagekøbspris på 1 kr. Bilens værdi er dog fortsat skønnet til 140.000 kr. som er den værdi som fremgår af [...dk].
På det foreliggende grundlag kan vi godkende dine oplysninger vedrørende bilen og vi har derfor ændret beregningen af privatforbrugsopgørelsen for 2017 med følgende beløb.
Skønnet ansættelse som følge af negativt privatforbrug ifølge forslag til ændring af den 26/6 2020 | 488.000 kr. |
- regulering af bilens anskaffelsespris | 139.999 kr. |
+ difference fra fremsendte forslag | 42.219 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse | 390.220 kr. |
Det er vores opfattelse, at den fremsendte indsigelse af 20. juli 2020 ikke indeholder yderligere nye oplysninger eller bemærkninger til ovennævnte punkt, hvorfor sagen afgøres i overensstemmelse hermed.
Du er som selvstændig erhvervsdrivende og eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS omfattet af ligningsfristen på 3 år jf. skatteforvaltningslovens i § 26, stk. 1 og stk. 2 vedrørende punktet skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst på grund af negativ privatforbrug.
Vi har ikke ændret indkomstårene 2015 og 2016, idet ligningsfristen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og stk. 2 for at foretage ændringer i disse indkomstår er udløbet.
Punkt 2 Underskud af virksomhed - manglende driftsregnskab
...
2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse:
Vi har ikke modtaget regnskaberne for din andel af solcelleanlægget. Underskuddet for indkomståret 2017 kan ikke godkendes pga. manglende dokumentation.
Skattestyrelsen har med baggrund i ovenstående skønsmæssigt forhøjet din skattepligtig indkomst med følgende:
For indkomståret 2017 | |
Tidligere fratrukket underskud af virksomhed | 5.614 kr. |
Underskud af virksomhed ansættes skønsmæssigt til | 0 kr. |
Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst | 5.614 kr. |
Vi ændrer ikke underskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016, idet ligningsfristen for at ændre indkomsten er udløbet.
..."
I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
"...
Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
Skattestyrelsen skal dog bemærke, at det forhold, at der har været foretaget kontanthævninger i indkomstårene 2009 og 2010 ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre at der har været en kontantbeholdning ved indkomstårets udgang eller størrelsen heraf.
Ligesom bankudskrifterne for 2009 og 2010 ikke kan dokumentere eller sandsynliggøre at der i indkomstårene 2016 og 2017 har været en kontantbeholdning til rådighed.
Det skal samtidig bemærkes der kun er fremsendt udskrifter fra [finans1] af de sider hvor der er fortaget hævninger i 2009 og 2010.
..."
Skattestyrelsen har den 31. maj 2023 fremsendt følgende bemærkninger til de af klagerens fremsendte bilag af 22. maj 2023:
"...
Vedrørende underskud af virksomhed - manglende regnskab:
Skattestyrelsen har ikke godkendt underskud af virksomhed for 2017 for andel af solcelleanlæg på grund af manglende dokumentation/driftsregnskab.
Vi har ikke tidligere modtaget driftsregnskab.
Vi har ikke ændret underskud af virksomhed for indkomstårene 2015 og 2016, idet ligningsfristen for at ændre indkomsten var udløbet.
Vi har ikke yderligere kommentar til det fremsendte.
Vedrørende skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug:
Der er ikke dokumenteret tilstedeværelsen af kontantbeholdningen. Der foreligger ikke dokumentation for at [person1] og ægtefælle i indkomstårene 2015 - 2017 fortsat har haft rådighed over en kontantbeholdning for salget af deres
hus og sommerhus i indkomståret 2009.
Oplysningen om, at [person1] og denne ægtefælle altid har haft flest mulige af deres midler i kontanter, som er anvendt til dækning af privatforbruget kan ikke anerkendes da det ikke er dokumenteret tilstrækkeligt.
Vi har ikke yderligere kommentar vedrørende det fremsendte.
Vedrørende [virksomhed1]:
Der er ikke kommet nye oplysninger vedrørende indkomståret 2017.
Grundbilag og kontospecifikationer er stadig ikke modtaget. Vi har fortsat ikke mulighed for at vurdere om selskabet kun har afholdt omkostninger for at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.
Grundbilag for perioden 01.06.2018 - 31.12.2018 beror her i Skattestyrelsen - men dette er ikke behandlet.
Vi har ikke yderligere kommentar vedrørende det fremsendte.
..."
Skattestyrelsen har den 15. november 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:
"...
Skattestyrelsens vurdering
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling og tiltræder den som helhed.
...
Den konkrete sag
Privat forbrug
Klageren anfører, at de har levet af de kontanter, de har hævet i forbindelse med deres konkurs samt deres indtægter og gaver fra ægtefællens forældre. Ifølge klagerens oplysninger udgjorte beløbet som er blevet hævet i perioden 2008 til 2010 1.038.500 kr. Som dokumentation for dette, er der vedhæftet kontoudtog fra [finans1] og [finans2], hvor beløbene stemmer overens med den vedlagte oversigt over alle hævningerne.
Af klagerens fremsendte oversigt over forbrug og pengebeholdning er kontantbeløbet i indkomståret 2017 primo opgjort til 635.844 kr. og ultimo 518.014 kr. Her er der indregnet et forbrug på 314.244 kr., hvortil skal lægges 102.000 kr. som huslejebetaling. Det samlede privatforbrug udgør efter 416.244 kr.
Der ses ikke af det fremlagte, at klageren har sendt dokumentation for kontantbeholdning.
Klageren har for Skatteankestyrelsen fremsendt egen og ægtefællens kontoudtog for indkomståret 2017, hvoraf der er markeret 16 indsætninger på i alt 264.000 kr., som stammer fra overførsler fra selskabernes konti til klagerens private konto. Skattestyrelsen anser, at klageren har godtgjort, at der har været yderligere 264.000 kr. til rådighed i privatforbruget, som ikke tidligere har været inddraget i privatforbrugsopgørelsen.
Klagerens husstands privatforbrug for indkomståret 2017 anses fortsat ikke for at være af en rimelig størrelse, da det er negativt. Skattestyrelsen har derfor været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, hvor rådighedsbeløbet for gældssanering kan danne grundlag for fastlæggelse af den yderligere indkomst som klageren må have haft i indkomståret for at kunne dække sit privatforbrug.
Rådighedsbeløbet for indkomståret 2017 for 2 voksne og 3 børn er beregnet til 236.400 kr., hvorfor klagerens privatforbrug i indkomståret 2017 efter reguleringen ansættes til 236.400 kr.
Konkrete indsætninger / Maskeret løn
Klageren har anført, at de ovennævnte indsætninger på i alt 264.000 kr., der er tilgået klagerens konto, er refusion af udlæg for selskaberne.
På kontoudtogene for selskaberne fremgår der overførsler fra selskabernes konti de anførte dage for samlet 197.000 kr.
Skattestyrelsen finder ikke, at det er dokumenteret, at overførslerne relaterer sig til refusion af udlæg, da der ikke er fremsendt nogen mellemregningskonto, fakturaer eller andet, der kan dokumentere, at klageren har foretaget udlæg for selskaberne. Derfor anser Skattestyrelsen på baggrund heraf overførslerne fra selskabernes konti for at være maskeret løn.
Vedrørende de resterende indsætninger på i alt 67.000 kr., der tilgår klagerens konto, finder Skattestyrelsen, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om tilbagebetaling for udlæg afholdt af selskaberne.
Skattestyrelsen har i sin afgørelse lagt vægt på, at pengestrømmen fra selskabernes konti ikke kan føres til klagerens konto. Klageren har dermed ikke dokumenteret, at der er tale om indsætninger, der allerede er beskattet.
Underskud af virksomhed
I relation til underskud af virksomhed på 5.614 kr. fastholder Skattestyrelsen, at der ikke kan godkendes underskud af virksomhed, da klageren ikke har fremsendt et egentligt driftsregnskab eller underliggende bilagsmateriale, som dokumenterer at der har været et underskud i virksomheden i det pågældende indkomstår.
..."
Klageren har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af personlig indkomst nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2017.
Klageren har nedlagt påstand om, at underskud af virksomhed ansættes til 5.614 kr.
Klageren har anført følgende:
"...
Vi er helt uenige i de fleste af punkterne, idet vi ikke har haft mere indtægt end hvad der fremgår af vores skattepapirer. Vi har haft nogle meget hårde år efter vores konkurser, såvel økonomisk som psykisk. Vi lever i et billigt hus, og med gamle biler. I dag har vi fået fast indtægt, og det går bedre i vores familie. Men vi har ikke penge i den størrelsesorden. VI har siden konkurserne prioriteret at have flest mulige af vores penge i kontanter. Dette mener skat ikke at vi kan dokumentere ved at have fortalt vores historie. Det har vi her forsøgt at dokumentere, ved at købe dyre kontoudskrifter fra vores daværende banker. Mere herom herunder...
Vedr. pkt. 1 "Skønsmæssig ansættelse - negativt privatforbrug":
Som tidligere skrevet, har vi altid levet ved at hæve kontanter ud. I forbindelse med vores konkurser i 2009, blev vi som før skrevet rådet til, at eje mindst muligt... Der var kun én kreditor, [finans2], og beløbet svimlede sig op i ca. kr. 12 mio. Vi måtte gå fra hus og hjem, sælge alt. Og, fik vi at vide, at skulle vi nogensinde indgå i en akkord, så skulle vi eje mindst muligt. Der har vi levet sådan. Det tog mange år før vi fik lavet en aftale med dem... En aftale som vi forsat betaler af på.
Efter konkurserne, hævede vi således kr. 1.038.500,- ud. Vi har nu betalt dyre kontoudskrifter udleveret fra vores daværende banker, [finans1] og [finans2], der bekræfter dette. VI har lavet en oversigt, vedhæftet xl-fil "[finans1] og [finans2] kontant udbetalinger 2008 + 2009 + 2010". Endvidere har vi scannet de highlightede posteringer, vedhæftet i hhv. " [finans1] kontant hævninger" og " [finans2] kontant hævninger".
I de efterfølgende år har vi hævet over når vi handlede, for at have kontanter, og for at holde vores bankindestående på et minimum. Dette som rådet af advokat i konkursen, så vi med tiden ville kunne indgå en mulig akkord med vores kreditor, [finans2]. En sådan akkord er nu indgået.
Vi vedhæfter endvidere vores årsopgørelser 2009 og 2008 fra skat. De penge vi har taget ud kontant og har levet af, er dem vi har optjent, og allerede betalt skat af. Endvidere fra legatet fra 2005.
Vi har ikke haft anden indtægt end den der fremgår af vores skattepapirer, og kan ikke acceptere, at vores indkomst fiktivt forhøjes. Vores økonomi kan ikke bære disse beløb. Og vores liv kan ikke klare endnu en konkurs.
...
Vedr. vores solcelleanlæg, så skriver vi af på det efter reglerne som var i 2012.
Vedr. pkt. 2 "Underskud af virksomhed - manglede regnskab":
Skat har vurderet at årets underskud skal slettes, og sættes til kr. 0,-. Men det er jo ikke virkeligheden i selskabet. Årsregnskabet er lavet i henhold til faktiske bilag, og de indtægter og udgifter der har være i selskabet. Vi kan derfor heller ikke acceptere dette punkt. Vi har haft nogle svære år med underskud, men det er vel ikke forbudt?? Og når selskabet en dag sælger huset, så kommer skatten ind igen.
..."
Klageren har den 18. december 2020 fremsendt følgende bemærkninger:
"...
Vi har modtaget skrivelsen "Udtalelse fra Skattestyrelsen " af den 8. december 2020.
I skrivelsen angives bl.a. at: "skattestyrelsen bemærker, at det forhold, at der har været foretaget kontanthævninger, ikke kan dokumentere at der har været en kontantbeholdning ved indkomstårenes udgang".
Hele sagens omdrejningspunkt, for såvel privat-sagen sagsnr. 20-0098756 som firma-sagen sagsnr. [sag1], tager udgangspunkt i at skattestyrelsen mener, at vi ikke kan dokumentere hvordan vi har levet. Dette har vi som før skrevet bl.a. ved kontantbeholdning. Dette dokumenterer vi fuldt ud, og i nærværende materiale søger vi på ny, at pensle alle forhold endnu mere ud. Såfremt at skattestyrelsen ønsker en anden form for dokumentation, bedes de forklare hvilken.
I det tidligere fremsendte, har vi lavet en oversigt over kontant hævninger i hhv. [finans1] og [finans2] i årene 2008 - 2010 (ikke som af skattestyrelsen angivet, udelukkende for [finans1]). Oversigten genfremsendes her, samt alle konto-posteringer i hhv. [finans1] og [finans2] i perioden (tidligere fremsendte vi udelukkende de posteringsark hvor der var foretaget kontanthævninger, da de er de relevante. Men styrelsen ønsker at se dem alle? Alle kontoposteringer er vedhæftet i nærværende).
I alt er der i årene 2008 - 2010 blevet hævet kr. 1.038.500,- kontant.
For at anskueliggøre hvordan det har kunnet lade sig gøre at leve på privatsiden, trods år med mindre lønindkomster, har vi lavet vedhæftede ark "[person1] & [person2] privat pengebeholdning og -forbrug år 2011-2020" (vedhæftet). Udgangspunktet er således kontantbeholdningen, som nævnt ovenfor. Hertil lægges som angivet indtægter fra løn og lign. samt gaver, igennem årene. Herfra trækkes faste udgifter (år 2020 tal), samt minimum rådighedsforbrug for to voksne og tre børn (opslag, år 2020 tal). Som det ses af arket, er årenes slutsaldi positive. Hvilket ikke er så mærkeligt; vi lever alle 5.
Grunden til at vi valgte at leve med kontanter, er som tidligere angivet, en følge af konkurs, og de råd vi fik dengang. Når vi igennem årene har haft overskud, er pengene blevet sat i selskabets hus, der dermed har gennemført en betydelig værdiforøgelse. En værdiforøgelse, som selskabet skal beskattes af ved salg. Selskabet har, primært grundet byggeriet på egen ejendom, haft underskud. Dette underskud kan skattemæssigt ikke bare sættes til kr. 0,- som foreslået af skattestyrelsen, da der jo så bliver tale om dobbelt beskatning. Vi har udlånt vores private midler til selskabet (efter skat), bygget huset, og selskabet skal beskattes deraf, når det en dag skal sælges. Vi kan ikke acceptere at dette skatteunderskud sættes til andet end angivet i regnskaberne.
...
Slutteligt; hvis skattestyrelsen eller andre mangler dokumentation eller andet, så bedes de fortælle præcist hvad det er de mangler. Vi bruger megen tid og energi på fortsat at søge at tilføje yderligere dokumentation på vores levevis, men bliver blot mødt med "ikke godt nok". Vi opfordrer derfor til at navngive hvad "godt nok" i så fald er. Vi har levet som vi har, måske atypisk i forhold til de fleste, men fuldt ud lovligt og dokumenteret."
Der er den 17. maj 2023 afholdt møde mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klageren samt klagerens ægtefælle. Klageren forklarede på mødet, at der er udarbejdet to bilag, som viser en oversigt over, hvor mange penge der er hævet i perioden 2008-2010, samt en oversigt over pengebeholdningen sammenholdt med de udgifter og indtægter, som husstanden har haft i perioden 2011-2020. Yderligere forklarede klageren vedrørende afskrivning af solcellerne, at det fulgte ordningen fra 2012, hvor der kunne afskrives 25 % hvert år.
Klageren har den 22. maj 2023 fremsendt følgende bemærkninger efter mødet afholdt den 17. maj 2023:
"...
· | Regnskaber for [virksomhed1] ApS samt [virksomhed2] ApS for 2017 og 2018 - alle i pdf. Jeg kan som sagt ikke sende de underliggende bilag med, da vi havde brand i vores skur, og de gik til. Men det meste af 2018 har skattestyrelsen fortsat. |
· | Regnskab for solceller (købt i 2012). Jeg har altid lavet regnskaberne i hånden, og vedhæfter billeder fra årene. Hvis du ønsker det, kan jeg sætter det op i Excel? Men billederne viser det vi har gjort igennem årene. |
Kommentarerer til dit referat af den 17. maj 2023:
· | Indledningen... Vi var personlige ejere af en villa i [by3] samt et fritidshus i [by4]. Da finanskrisen indtræf, var vores selskab desuden ejer af 3 ejendomme i [by3]. |
· | Jeg vil ikke sige, at jeg ikke tog skattestyrelsen seriøst!!! Men jeg havde ikke i min vildeste fantasi tænkt det muligt at kunne få forhøjet min personlige indkomst fiktivt! Derfor har jeg efterfølgende dokumenteret hvordan vi har levet, bl.a. Ved kontantbeholdning. |
· | Vedr. "fri bolig". Så har vi som sagt altid afregnet husleje til selskabet. Og huslejen var fastsat af en revisor fra [virksomhed5], i samarbejde med skat. Skat mente nu, at der var mindre en difference. |
Den har vi rettet op på nu.
· | Kontokortene 2015 og 2016. I nogle regnskabsår har der været fortaget efterposteringer, hvorfor der måske direkte kan sammenlignes? |
..."
Klageren har den 27. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:
"...
Vi ønsker et retsmøde med Landsskatteretten, hvor vi kan forklare og begrunde vores levevis. Vi mener ikke, at vores forklaringer er blevet forstået til fulde - der er taget "udpluk" fra vores samtaler med skattestyrelsen - men helheden stemples som "ikke dokumenteret".
Vi vil her kort ridse op hvad sagen i sin helhed drejer sig om. Og vil så meget gerne uddybe dette på et retsmøde.
Økonomisk sammenhæng imellem os privat og firmaet, efter konkurs:
I 2008-2009 gik konkurs med vores selskab, der ejede 3 store ejendomme i [by3]. Konkursen skete som en følge af finanskrisen, da boligerne ikke længere kunne realiseres som forventet. Den ene ejendom ([adresse2], [by3]), var midt i byggeprocessen (vi opførte en helt ny villa på 230m2 med kælder). Villaen på [adresse2] blev solgt midt i krisen, mod forvisning om at vi skulle bygge det færdigt. Banken der finansierede byggerierne ([finans2]) gik med hertil - og derfor havde vi hele 2 år til at lægge planer, førend det hele krakkede, da banken slog døren i.
Igennem 00'erne tjente vi gode penge - også i 2008 og 2009, jf. vores årsopgørelser, som I har. Vi søgte rådgivning til hvad vi skulle gøre, idet vi frygtede en personlig konkurs da vi kautionerede for selskabet, der gik konkurs med et minus på ca. kr. 12 mio. Rådet var klart: "Realiser alt hvad I har; sørg for ikke at eje noget!". Vi begyndte derfor stille og roligt at tømme vores bankkonti for vores tidligere samt løbende indtægter, og vi solgte vores private bolig og sommerhus. Vi købte et brandsikkert skab, og lagde vores penge heri.
I de følgende år, sørgede vi for at have mindst muligt indestående i banken ved løbende at hæve de af vores indtægter som vi ikke brugte via kort, ud i kontanter, da det jo ellers ville fremgå af vores årsopgørelser at vi havde penge. [finans2] (vores eneste kreditor) var i 8 år ikke indstillet på at indgå i en akkord, men de tog os ikke personligt konkurs; "man kan jo ikke klippe håret af en skaldet"... SÅ... Vores nye selskab købte i 2011 en villa i [by5] til kr. 1.3 mio., og lejede det ud til os, idet vi jo stadigvæk ikke kunne eje noget. Huset var "et skur", i meget dårlig stand. For at kunne sætte det i stand brugte vi af kontantbeholdningen samt, af de løbende indtægter vi havde i selskabet. Kontantkøbene var jo af vores private penge (hvoraf der var afregnet skat), og blev derfor konteret i selskabet som "skyldigt til ledelsen". Dette beløb voksede derfor, og betød, at når vi skulle bruge penge privat, kunne vi returnere dele af de udlånte penge som udlæg - i stedet for at have en stor indtægt. Igen; der var betalt skat af pengene! For øvrigt blev huset i 2022 solgt til kr. 1.800.000,- så det er ikke sådan at pengene er "forduftet".
I 2017 tilbageførte vi således kr. 264.000,- fra selskabet kontoen "Skyldigt til ledelsen", til vores private lønkonto, til dagligdagsbrug. Vi vedhæfter dokumentation herfor i filen "udlæg retur til ledelsen 2017". De returnerede udlæg ser ud som følgende:
Udlæg retur til ledelsen 2017, jf. bilag
Dato | Udlæg retur |
5. januar 2017 | kr. 22.000 |
23. januar 2017 | kr. 15.000 |
7. februar 2017 | kr. 15.000 |
1. marts 2017 | kr. 15.000 |
29. marts 2017 | kr. 20.000 |
5. april 2017 | kr. 20.000 |
12. juni 2017 | kr. 20.000 |
29. juni 2017 | kr. 10.000 |
5. juli 2017 | kr. 15.000 |
13. juli 2017 | kr. 10.000 |
28. august 2017 | kr. 15.000 |
3. oktober 2017 | kr. 15.000 |
1. november 2017 | kr. 20.000 |
27. november 2017 | kr. 30.000 |
4. december 2017 | kr. 12.000 |
12. december 2017 | kr. 10.000 |
I alt udlæg retur 2017 | kr. 264.000 |
Som skitseret er vores sag kompleks, og vi ved, at det ikke er den typiske måde at leve på. Men det var gennemtænkt på bedste vis efter de råd vi fik, og vi havde aldrig kunnet lave en akkord aftale med [finans2], hvis ikke vi havde hævet en del af vores penge ud i kontanter. For 10-15 år siden var der da heller ikke samme fokus på kontantbeholdninger som der er i dag. Vi kunne sag tens spadsere ind i banken og bede om kr. 250.000,- i kontanter uden at nogen løftede et øje bryn, hvilket vores skema med hævninger og dertilhørende kontoudskrifter fra [finans2] og [finans1], også dokumenterer. Vi fik efter 8 hårde år lavet en aftale, og er i dag gældfri.
Solceller:
Vi købte og monterede vores solceller i 2012, og hørte således ind under Skat's bestemmelser for regnskabsmetoden / virksomhedsordningen (den "gamle" solcelleordning fra Skat).
Ved at benytte regnskabsmetoden, kunne man afskrive 25 % af sin investering, år efter år. Endvidere udvidede regeringen afskrivningsbeløbet til 115 %.
Vi vedhæfter bilag "Regnskabsmetoden/virksomhedsordningen, fra Skat 2012".
..."
Klageren har den 22. november 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 15. november 2023:
"...
Økonomisk sammenhæng imellem os privat og firmaet:
Bogføring i 2017 er udført i regnskabsprogrammet [...]. Vi har tidligere sendt alle filer til skattestyrelsen.
Vi vedhæfter en oversigt af kontiene. Og kan printe de enkelte kontokort, hvis dette ønskes.
Den aktuelle konto "Skyldigt til ledelsen", vedhæfter vi i sin helhed for året. Hver gang vi har købt materialer og lign. til firmaet, via vores private midler, er det blevet konteret på denne konto. Det er derfor, at vi løbende har kunnet returnere beløb, af vores tilgodehavende i firmaet.
I vores brev af den 26. september 2023 listede vi tilbageførsler fra firmaet til os. Der har desværre sneget sig en fejl ind, da konteringer fra NEM, er fra vores private konto, til private konto. Dette beklager vi! Udlæggene retur, ser derfor ud som nedenstående tabel.
Udlæg retur til ledelse 2017, jf. bilag
fra brev af 26. september 2023
Dato | Udlæg retur |
5. januar 2017 | kr. 22.000 |
23. januar 2017 | kr. 15.000 |
7. februar 2017 | kr. 15.000 |
1. marts 2017 | kr. 15.000 |
29. marts 2017 | kr. 20.000 |
5. april 2017 | kr. 20.000 |
13. juli 2017 | kr. 10.000 |
28. august 2017 | kr. 15.000 |
3. oktober 2017 | kr. 15.000 |
27. november 2017 | kr. 30.000 |
I alt udlæg retur 2017 | kr. 177.000 |
Solceller:
Hvad menes der med at der ønskes et driftsregnskab? Solcellerne er jo blevet afskrevet ifølge vejledningen udarbejdet af Skat i 2012 (vedlagt i vores brev af den 26. september 2023)
Vi købte og monterede vores solceller i 2012, og hørte således ind under Skat´s bestemmelser for regnskabsmetoden / virksomhedsordningen (den "gamle" solcelleordning fra Skat).
Ved at benytte regnskabsmetoden, kunne man afskrive 25 % af sin investering, år efter år. Endvidere udvidede regeringen afskrivningsbeløbet til 115 %.
Vi vedhæfter bilag "Regnskabsmetoden/virksomhedsordningen, fra Skat 2012".
..."
Retsmøde
Klageren nedlagde påstand om, at indkomsten ikke skal forhøjes og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.
Det blev yderligere anført, at klagerens levevis er misforstået både hos Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. Klageren forklarede, hvordan sagen oprindeligt var startet, hvor klageren og hendes husstand boede i [by3], havde sommerhus i Nordsjælland og hvordan de havde købt og renoveret ejendomme i [by3]. I 2008 lukkede banken kassen, da terminerne udeblev. Både hus og sommerhus blev solgt, da klageren var blevet anbefalet ikke at eje noget ved en konkurs. Konkursperioden var meget lang, da de havde en køber til et af husene, men købet var betinget af, at huset skulle bygges færdigt. Det indvilligede banken i. Klageren blev herefter sat under administration af banken, og klageren og hendes ægtefælle fik en meget lav løn.
Efter råd fra deres advokat, hævede klageren beløbet, hver gang der gik penge ind kontoen. Beløbene skulle ikke fremgå af årsopgørelsen. Pengene blev herefter lagt i et pengeskab og brugt til løbende udgifter. Klageren henviste til bilag fremsendt med kontantbeholdning og forbruget af kontanter. Klageren udarbejdede også en graf på mødet, som viste, hvordan det fungerede i relation til, at klageren lagde penge ud for selskabet, og efterfølgende hævede disse til forbrug.
Det blev ligeledes oplyst, at klageren havde glemt at medregne børnepenge ved opgørelsen af den kontante levevis. Det drejede sig om ca. 60.000 kr.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgøre sagen som indstillet af Skatteankestyrelsen. Skattestyrelsen anerkendte, at klageren har haft yderligere penge at leve for i form af overførsler på i alt 197.000 kr. fra selskabet, men påpegede, at privatforbruget stadig er negativt. Det blev også bemærket, at klageren ikke har dokumenteret, at der er tale om udlæg til selskabet for 197.000 kr., som siden er udtaget af klageren.
Klageren påpegede her, at der var tale om midler, der var udlånt til selskabet og efterfølgende udbetalt til klageren.
Vedrørende solcellerne blev bemærket, at der var tale om en ordning som kørte indtil november 2012, hvor anlæg købt inden kunne afskrives skattemæssigt. Deres anlæg var købt for ca. 90.000 kr. og kunne således afskrives med indtil 25 % årligt. Der blev henvist til allerede indsendt materiale.
Retsformanden spurgte, hvor solcellerne hørte til. Hertil svarede klageren, at de var købt i privat regi og derfor afskrevet på klagerens private selvangivelse i henhold til vejledningen.
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagerens indkomst på baggrund af lavt privatforbrug, samt nægte fradrag for underskud af virksomhed. Retten skal endvidere tage stilling til, om klageren har dokumenteret, at indsætninger på samlet 264.000 kr. stammer fra allerede beskattede midler.
Retsgrundlag
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.
Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1 (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer). I selvangivelseskravet ligger også, at den skattepligtige efter anmodning skal gøre rede for grundlaget for de selvangivne oplysninger, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 1, stk. 1 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).
Skattestyrelsen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer)
Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3. (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer)
Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i dom af 6. december 2001 offentliggjort i SKM2002.70.HR. Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug.
Ved skønsmæssige forhøjelser påhviler det skattemyndigheden at sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser - set i lyset af de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 5, stk. 3 i forarbejderne til den dagældende skattekontrollov (LFF 1995-12-01 nr. 104).
Skattestyrelsen kan inddrage statistiske data i deres skøn, i det omfang der ikke foreligger nærmere dokumentation fra skatteyderen. Dette kan udledes Østre Landsrets dom af 21. marts 2019 offentliggjort i SKM2019.225.ØLR.
Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af dagældende skattekontrollovs § 5, jf. § 3, stk. 4
Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Privatforbrug
Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse, som Skattestyrelsen har udarbejdet, at klagerens husstands privatforbrug er opgjort til -153.820 kr. efter huslejebetalinger med 102.000 kr. Privatforbruget er udregnet på baggrund af klagerens indkomst og formueoplysninger, samt oplysninger vedrørende oplyst husleje.
Klageren har oplyst, at familien har levet af kontanter, der blev hævet i forbindelse med konkursen, samt deres indtægter og gaver fra ægtefællens forældre. Beløb hævet i perioden 2008 til 2010 har klageren oplyst udgjorde 1.038.500 kr. Som dokumentation for dette, er der vedhæftet kontoudtog fra [finans1] og [finans2], hvor beløbene stemmer overens med den vedlagte oversigt over alle hævningerne.
Af klagerens fremsendte oversigt over forbrug og pengebeholdning er kontantbeløbet i indkomståret 2017 primo opgjort til 635.844 kr. og ultimo 518.014 kr. Her er der indregnet et forbrug på 314.244 kr., hvortil skal lægges 102.000 kr. som huslejebetaling. Det samlede privatforbrug udgør efter 416.244 kr.
Klageren har ikke fremsendt anden dokumentation for kontantbeholdning.
Klageren har yderligere fremsendt klagerens og ægtefællens kontoudtog for indkomståret 2017, hvori der er markeret 16 indsætninger på i alt 264.000 kr., hvor klageren har anført, at 177.000 kr. stammer fra selskabets konti, og de 87.000 stammer fra interne overførsler mellem private konti.
På baggrund af ovenstående forhøjer Landsskatteretten det af Skattestyrelsens opgjorte privatforbrug for indkomståret 2017 med 264.000. Retten har lagt vægt på, at klageren har godtgjort, at der har været yderligere 264.000 kr. til rådighed til privatforbruget, som ikke tidligere har være indregnet i privatforbrugsopgørelsen. Klagerens husstands privatforbrug kan herefter opgøres til 110.180 kr.
Da klagerens husstands privatforbrug i indkomståret 2017 er lavt, har Skattestyrelsen været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den yderligere indkomst, som klageren må have haft i indkomståret.
Skattestyrelsen har som udgangspunkt for skønnet anvendt satserne for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering. Klageren har ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort et andet forbrug. Det fremgår af klagerens bemærkninger, at klageren og ægtefællen gik konkurs i 2009, hvorfor de har haft en meget stor gæld, hvilket også fremgår af deres R75. Yderligere fremgår det af klagerens og ægtefællens R75, at der for begges vedkommende var en beskeden indtægt for indkomståret 2017. Retten er på baggrund heraf enig i, at rådighedsbeløbet for gældssanering kan danne grundlag for fastlæggelse af den yderligere indkomst, klageren må anses for at have haft for at kunne dække sit privatforbrug.
Husstandens privatforbrug kan derfor ansættes til 236.400 kr., og da privatforbruget efter reguleringen er beregnet til 110.180 kr., finder retten således, at Skattestyrelsens forhøjelse vedrørende lavt privatforbrug skal ændres til 126.220 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af personlig indkomst.
Konkrete indsætninger / maskeret løn
Klageren har anført, at af de 264.000 kr., der er tilgået klagerens konto, udgør 177.000 kr. refusion af udlæg for selskaberne, og at de resterende 87.000 kr. er overførsler fra privat konto til privat konto.
Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at overførslerne på 87.000 kr. er interne overførsler fra private konti. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremsendt kontoudtog, der kan dokumentere pengestrømmen for, at overførslerne stammer fra egne private konti.
På kontoudtogene for selskaberne fremgår overførsler fra selskabernes konti de anførte dage for samlet 197.000 kr.
Landsskatteretten finder, at det ikke er dokumenteret, at overførslerne er refusion af udlæg. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremsendt nogen mellemregningskonto, fakturaer eller andet, der kan dokumentere, at klageren har foretaget udlæg for selskaberne. Retten anser på baggrund heraf overførslerne fra selskabernes konti for at være maskeret løn.
Vedrørende de resterende indsætninger på samlet 67.000 kr., der tilgår klagerens konto, finder retten det ikke dokumenteret, at der er tale om tilbagebetaling for udlæg afholdt for selskaberne. Retten har lagt vægt på, at pengestrømmen fra selskabernes konti ikke kan følges til klagerens konto. Klageren har dermed ikke dokumenteret, at der er tale om indsætninger, der ikke skal beskattes.
Underskud af virksomhed
Skattestyrelsen har nægtet at godkende underskud af virksomhed på 5.614 kr. pga. manglende dokumentation.
Klageren har fremsendt årsopgørsler, hvoraf der er håndskrevet udregningen for afskrivningen på solcellerne og dermed underskuddet af virksomheden.
Retten finder, at Skattestyrelsen med rette har nægtet at godkende underskud af virksomhed på 5.614 kr. Retten har lagt vægt på, at klageren ikke har fremsendt et egentligt driftsregnskab af anlæggets produktion af el eller underliggende bilagsmateriale hertil, og det derfor ikke er dokumenteret, at der har været et underskud i virksomheden i det pågældende indkomstår.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende underskud af virksomhed.