Kendelse af 02-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 01-11-2024

Journalnr. 20-0098875

Indkomståret 2017

Skattestyrelsen har for indkomståret 2017 anset klageren for skattepligtig af salg af kryptovaluta, idet de er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjeneste er opgjort til 4.836.029 kr., og tab er opgjort til 236.555 kr., som et ligningsmæssigt fradrag.

Indkomståret 2018

Skattestyrelsen har for indkomståret 2018 anset klageren for skattepligtig af salg af kryptovaluta, idet de er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjeneste er opgjort til 4.297.036 kr., og tab er opgjort til 3.976.964 kr., som et ligningsmæssige fradrag.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren er skattepligtig af handel med kryptovaluta efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, for indkomstårene 2017 og 2018, og overlader den talmæssige opgørelse til Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i en årrække været ansat i banksektoren med interesse inden for finansielle betalingssystemer.

Den 16. januar 2019 rettede klageren henvendelse til Skattestyrelsen angående indberetning af fortjeneste på kryptovaluta. I den forbindelse oplyste klageren, at han havde oppebåret en fortjeneste i indkomståret 2017.

Skattestyrelsen behandlede anmodningen som en anmodning om genoptagelse og i den forbindelse blev klageren anmodet om at fremsende dokumentation for sine kryptovaluta-handler.

Den 6. november 2019 fremsendte Skattestyrelsen en materialeindkaldelse til klageren.

Ved gennemgang af klagerens årsopgørelser fremgår det, at han i indkomståret 2017 har oplyst en fortjeneste på 570.007 kr. og i indkomståret 2018 en fortjeneste på 1.356.603 kr. Begge fortjenester er opnået i forbindelse med handel med kryptovaluta.

Dokumentation

Klageren har fremsendte en række dokumenter bestående af handelsoversigter fra vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste1], [vekslingstjeneste2], [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste4] og en transaktionsoversigt fra sin wallet Ledger Nano S.

Endvidere fremsendte klageren et skærmprint, der dokumenterer ejerskabet af brugerprofilerne på de benyttede børser og en række kontoudtog. Klageren har ligeledes fremsendt sin egen FIFO-udregning og to støttenotater; ” Skattemæssig opgørelse af salg af virtuelle valutaer” angående opgørelsesmetoden ved realisering af virtuelle valutaer, samt ” Skattemæssig retsstilling ved salg af virtuelle valutaer”, der angår den skattemæssige retsstilling ved salg af virtuelle valutaer.

Handel med kryptovaluta

Af de fremsendte handelsoversigter fra vekslingstjenesterne fremgår det, at klageren i perioden fra den 7. februar 2017 til den 12. juni 2018 har foretaget 2.677 handler med 17 forskellige kryptovalutaer, jf. nedenstående summerede oversigt:

Kryptovaluta	2017		2018
	Købt	Solgt	Købt	Solgt
ETH	3438,763853	3388,718442	8081,690524	8827,842745
LTC	375,902	375,8582	0	0
XRP	38679,95194	58630,82808	105761,3896	87650,64339
BTC	11,2587	11,22589	0	0
PAY	2604,96	2604,96	0	0
OMG	1918,873998	743,3298297	686,97	0
KNC	3695	3691	0	0
LINK	17856	17838	0	0
RDN	3208	3204	0	0
ETC	0	889,799	0	0
IOTA	44447	41791	501	3112
ADA	100478	100377	35100	35065
XLM	38663	38624	0	0
XVG	50353	50302	0	0
SUB	20416	20395	14775	14760
TRX	0	500	0	0
ANS	903,3672757	903,36727	0	0

Kilde: Klagerens fremsendte handelsoversigter fra vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste1], [vekslingstjeneste4], [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste2].

Klageren har i skrivelse ”Opgørelsesmetode ved realisering af virtuelle valuta” oplyst, at han i 2014 købte en beholdning på 890 ethereums i forbindelse med lanceringen af denne type kryptovaluta. Beholdningen har klageren opbevaret på en separat wallet, Ethereum Presale Wallet, indtil den 22. februar 2017, hvor han overførte hele beholdningentil sin anden wallet, Ledger Nano S. Der er fremlagt dokumentation på, at klageren i 2014 overførte 1.500 kr. til Bitcoin Nordicfor køb af bitcoins. Der er ikke fremlagt dokumentation på selve købet af bitcoins, samt krydshandlen mellem bitcoin og de 890 ethereums.

Fra den 14. september 2017 har klageren løbende overført kryptovalutaer til og fra sin Ledger Nano S-wallet til [vekslingstjeneste2], [vekslingstjeneste1] og [vekslingstjeneste3], hvorfra de overførte kryptovalutaer er anvendt til yderligere kryptovalutahandler.

I skrivelsen ” Skattemæssig retsstilling ved salg af virtuelle valutaer” har klageren oplyst, at han har anskaffet beholdningen på 890 ethereums, fordi han har en faglig interesse i blockchainteknologi.

Syn og skøn

Klagerens repræsentant har under sagsbehandlingen i Skatteankestyrelsen anmodet om omkostningsgodtgørelse til syn og skøn. I anmodningen ønskes der syn og skøn på, hvilken opgørelsesmetode, der skulle anvendes på klagerens realiserede fortjenester. Skatteankestyrelsen har ved afgørelse af 5. oktober 2023 afvist at give tilsagn om at dække udgifter til syn og skøn.

Skattestyrelsens afgørelse

For indkomståret 2018 har Skattestyrelsen anset klageren for skattepligtig af salg af kryptovaluta, idet de er erhvervet i spekulationsøjemed, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Fortjeneste er opgjort til 4.297.036 kr., og tab er opgjort til 3.976.964 kr., som et ligningsmæssige fradrag.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”(...)

1.4.1. Anmodning om genoptagelse

Skattestyrelsen imødekommer din anmodning om genoptagelse for indkomståret 2018. Det lægges til grund, at din anmodning er modtaget inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Skattestyrelsen kan dog ikke godkende de tidligere indberettede beløb, jf. nedenstående begrundelse.

1.4.2. Ejerskab

Indledningsvist kan Skattestyrelsen fastslå, at du er retmæssig ejer af de i sagen omhandlede kryptovalutaer og finansielle kontrakter. Din dokumentation for overførsler af fiat-valuta til og fra din bank og dine brugerkonti på vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste1], [vekslingstjeneste4], [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste2] lægges til grund.

1.4.3. Praksis omkring spekulationsbeskatning

Spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, er i praksis administreret således, at spekulationshensigten antages at foreligge, når et formuegode er erhvervet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg, jf. Den juridiske vejledning – afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation.

Generelt er det efter domspraksis ikke en betingelse, at spekulationshensigten var den eneste årsag, der begrundede en erhvervelse af et formuegode. Det er end ikke en betingelse, at spekulation var hovedsigtet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig ved erhvervelsen, jf. SKM2018.104.SR.

Domspraksis har lagt vægt på de objektive omstændigheder ved købet, herunder arten af det erhvervede gode, idet omstændighederne kan give indikationer af, hvad hensigten med anskaffelsen har været. Bitcoin samt lignende kryptovaluta anses efter Skatterådets afgørelser som udgangspunkt for at være et spekulationsobjekt, men der skal foretages en konkret vurdering i hver sag.

Generelt kan omstændighederne efter køb af et formuegode også belyse og bestyrke oplysningerne om hensigten ved købet, som f.eks. at godet sælges hurtigt efter købet, eller at der sælges med betydelig fortjeneste. Se hertil UfR 1968.101 H, Skd. 1984.71.717 (ØLR-dom) og TfS 1986, 404 H.

Når vi vurderer, hvorvidt der er tale om spekulation efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, foretager vi en konkret helhedsvurdering, hvor vi ser på de forskellige omstændigheder i forbindelse med dine køb.

1.4.4. Vedrørende køb af 890 ethereums

Du har i skrivelsen ” Skattemæssig retsstilling ved salg af virtuelle valutaer” oplyst, at du har købt 890 ethereums på grund af en faglig og personlig interesse i det digitale potentiale, som du anser, at virtuelle valutaer indebærer.

På baggrund heraf finder Skattestyrelsen det usandsynligt, at du ikke har haft kendskab til andre kryptovalutaer på markedet, som eksempelvis bitcoins, der i tiden både før, under og efter dit køb, undergik en løbende vækst. Den 15. juli 2014, hvor du har købt 890 ethereums, er bitcoin steget med mere end 600 % fra perioden den 15. juli 2013 til den 15. juli 2014. På baggrund af kursudviklingen i markedet før dit køb, må forventningen til en eventuel fortjeneste efter vores opfattelse også have spillet en ikke uvæsentlig rolle i forbindelse med dit køb af ethereums.

Det fremgår af din skrivelse ” Skattemæssig retsstilling ved salg af virtuelle valutaer”, at du har anskaffet de pågældende ethereums, da du på grund af dit arbejde var nødsaget til at have et vist kendskab til kryptovalutaer. Dette formål vurderer skattestyrelsen kunne være opnået gennem betydeligt færre og mindre erhvervelser, jf. SKM2018.104.SR.

Den omstændighed, at din hensigt med købet var fagligt begrundet, kan efter vores opfattelse ikke ændre ved, at købet også anses for foretaget med spekulationshensigt, jf. SKM2020.85.LSR. Det er ligeledes vores opfattelse, at det ikke har betydning for spekulationsvurderingen, at du har oppebåret en løbende indtægt, der har været uafhængig af dine avancer på din beholdning, samt at du ikke har indrettet dig efter sådanne avancer.

Vi vurderer ud fra ovennævnte betragtninger, at der med købet af 890 ethereums har været spekulationshensigt til stede. Vi har i forbindelse med vurderingen, ikke fundet det godtgjort, at spekulationshensigten var uvæsentlig ved erhvervelsen af de 890 ethereums.

Som følge heraf er fortjeneste ved afhændelse skattepligtig og skal medregnes i din personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1. Tab ved afhændelse kan fratrækkes som et ligningsmæssigt fradrag, jf. personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1 modsætningsvist.

1.4.5. Øvrige handler

Skattestyrelsen vurderer allerede ud fra ovennævnte betragtninger, at der ikke er tvivl om spekulationsvurderingen vedrørende den resterende del af din handelsaktivitet. Det begrundes med, at du i ” Skattemæssig retsstilling ved salg af virtuelle valutaer” alene adresserer dit køb af 890 ethereums i 2014. Du har således ikke oplyst Skattestyrelsen omkring hensigten med dine handler i 2017 og 2018.

Endelig har du i dit eget regnskab udregnet fortjenester og tab, der ligger til grund for din tidligere indberetning. Hertil bemærkes, at du ikke har brugt de erhvervede kryptovalutaer til andet end spekulation, hvorfor der er tale om skattepligtig indkomst, jf. ovenstående.

1.4.6. FIFO-princippet

I opgørelsen af fortjenester og tab vedrørende kryptovaluta anvendes FIFO-princippet.

Ved et salg af en del af beholdningen af kryptovaluta (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af kryptovaluta, kan det være vanskeligt at identificere de solgte kryptovalutaer, da beholdningen ikke nødvendigvis er enkeltvist identificerbare.

Såfremt det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte kryptovalutaer. Statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, forudsætter, at tab og gevinst opgøres særskilt for hver enkelt afståelse på baggrund af forskellen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessum for det pågældende formuegode.

Bestemmelsen regulerer ikke en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder med spekulationshensigt.

Når det ikke er muligt at identificere de solgte kryptovalutaer ved delafståelser, skal anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede kryptovalutaer indgå i opgørelsen af gevinst eller tab. Dette princip kaldes FIFO (First In First Out), jf. SKM2019.67.SR, hvor Skatterådet fandt, at FIFO-princippet skulle finde anvendelse ved delafståelser.

1.4.6.1. Vedrørende dine handler og FIFO-princippet

Det er vores opfattelse, at købet af de 890 ethereums skal medregnes i opgørelsen af fortjeneste og tab ved dine kryptovaluta-handler.

Det følger af SKM2018.104.SR, at i tilfælde hvor den skattepligtiges beholdning af bitcoins er fordelt på flere konti hos vekslingstjenester/børser eller i wallets, og hvor der sker delafståelse fra en enkelt konto eller wallet, eller fra flere samtidigt, skal FIFO-princippet efter Skattestyrelsens opfattelse anvendes på samtlige beholdninger af kryptovaluta, som den skattepligtige ejer, og som er erhvervet med spekulation for øje.

Da du ikke på noget tidspunkt samlet afstår hele din beholdning af kryptovaluta, har vi anvendt FIFO-princippet på samtlige kryptovaluta-handler. Det begrunder vi med, at vi ikke vurderer det muligt at identificere de solgte kryptovalutaer i så tilstrækkelig grad, at FIFO-princippet med rette kan fraviges. Det er endvidere tillagt betydning, at der i denne konkrete sag er tale om en omfangsrig handel med mange transaktioner over en længere årrække med flere wallets inddraget og ved handel med mange forskellige typer af kryptovaluta. Ud fra de betragtninger, vurderer vi, at det således ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at FIFO-princippet kan fraviges i forbindelse med opgørelsen af fortjeneste eller tab i forbindelse med de respektive handler gennem hele perioden.

Vi kan imidlertid ikke udelukke, at der kan være tilfælde, hvor enkeltvis identifikation er mulig, hvorved der kan benyttes et aktiv-for-aktiv-princip. I nærværende sag er det dog vores opfattelse, at det ikke er godtgjort, at de i sagen omhandlende kryptovalutaer er enkeltvist identificerbare i tilstrækkelig grad. På den baggrund finder FIFO-princippet anvendelse.

1.4.7. Handel med kryptovaluta på vekslingstjenesterne

Efter gennemgang af den modtagne dokumentation vedrørende dine handler med kryptovaluta på vekslingstjenesterne [vekslingstjeneste1], [vekslingstjeneste4], [vekslingstjeneste3] og [vekslingstjeneste2], har Skattestyrelsen beregnet fortjeneste og tab som følger:

Kryptovaluta	2017		2018		Ultimobeholdning 2018
	Fortjeneste	Tab	Tab		Ultimobeholdning 2018
ETH	4.140.780,04 kr.	-168.937,19 kr.	4.281.775,37 kr.	-3.660.491,47 kr.	193,6951433
LTC	3.982,42 kr.	-7.594,42 kr.	0 kr.	0 kr.	0,04384839
XRP	1.956,74 kr.	-12.623,28 kr.	1.678,42 kr.	-68.919,22 kr.	18159,87009
BTC	20.656,35 kr.	-1.471,21 kr.	0 kr.	0 kr.	0,03274611
PAY	16.485,74 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0
OMG	13.186,64 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	1862,514169
KNC	0 kr.	-13.675,36 kr.	0 kr.	0 kr.	4
LINK	0 kr.	-11.036,97 kr.	0 kr.	0 kr.	18
RDN	7.263,08 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	4
ETC	92.706,36 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0
IOTA	436.736,14 kr.	-21.218,69 kr.	0 kr.	-68.072,97 kr.	45
ADA	8.506,71 kr.	0 kr.	0 kr.	-125.326,38 kr.	136
XLM	0 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	39
XVG	26.461,99 kr.	0 kr.	0 kr.	0 kr.	51
SUB	40.306,80 kr.	0 kr.	13.470,40 kr.	-54.154,30 kr.	36
TRX	0 kr.	0 kr.	112,07 kr.	0 kr.	0
Sum	4.836.029,01 kr.	-236.555,11 kr.	4.297.036,26 kr.	-3.976.964,34 kr.

Skattestyrelsens FIFO-opgørelse over din handelsaktivitet med korrektion for negative balancer. Beregningerne, der danner grund for ovenstående skema er blevet sendt til dig den 3. september 2020 med [...].

1.4.7.1 Handler med ANS

Du har oplyst, at du i perioden fra den 19. juni 2017 til den 22. juni 2017 har foretaget følgende handler med kryptovalutaen ANS (vi har ikke kendskab til ANS’ fulde navn). Alle handler sker mellem ANS og BTC:

Dato	Mængde ANS	Mængde BTC	Type
19-06-2017	11,40896167	0,02823718	Køb
19-06-2017	891,958314	2,27302951	Køb
22-06-2017	903,3672756	2,66493338	Salg

Kilde: Din fremsendte handelsoversigt fra [vekslingstjeneste4]

Da det ikke har været muligt for os at finde dokumentation på ANS’ værdi på handelstidspunkterne, fremgår handlerne som henholdsvis salg og køb af BTC mod danske kroner i vores FIFO-ark. Handlerne er døbt ”Redigeret handel, da der ikke er en kurs på ANS” i I-kolonnen i vores FIFO-ark.

1.4.7.2. Negative balancer med TRON (TRX)

Den 9. marts 2018 foretager du afståelse af 500 enheder af kryptovalutaen TRX. Da der i dine handelsoversigter ikke fremgår en anskaffelsesdato eller en anskaffelsessum af denne kryptovaluta, opstår der en negativ TRX-balance i vores FIFO-ark. Som korrektion herfor, er der indsat et køb på 500 TRX i FIFO-arket. Anskaffelsessummen er skønsmæssigt vurderet til 0 kr., da vi ikke har modtaget dokumentation for en eventuel købspris. Købet er betegnet ”Ikke dokumenteret anskaffelsessum” i I-kolonnen i FIFO-arket.

1.4.8. Opsummering

På baggrund af ovenstående forhøjer vi din personlige indtægt med 4.266.022 kr. i 2017 og 2.940.433 kr. i 2018. Vi ændrer ligeledes dit ligningsmæssige fradrag med 236.555 kr. i 2017 og 3.976.964 kr. i 2018.

Hvis du har fortjenester eller tab på handel med kryptovaluta i 2019 eller årene fremefter, skal du indberette disse poster i henholdsvis rubrik 20 og 58 på www.tastselv.skat.dk.

1.5. Skattestyrelsen endelige afgørelse

1.1 Skattestyrelsen endelige afgørelse

Din repræsentant påpeger, at Skattestyrelsens sammenligning mellem ether og bitcoin er uberettiget, da bitcoin er en coin og ether er en token, med henvisning til at de to kryptovalutaer opererer på hver sin blockchain. Det uddybes ikke hvilke egenskaber, der udgør forskellen på de to kryptovalutaer.

I mangel af yderligere præcisering antager Skattestyrelsen, at din repræsentant mener, at en sammenligning ikke kan finde sted, da kryptovalutaerne har forskellig karakter og kan benyttes forskelligt.

Der er for Skattestyrelsen ikke fremlagt dokumentation, der kan begrunde en sådan påstand. Skattestyrelsen anser derimod, at muligheden foreligger for at anvende ether på lige vilkår med bitcoin som betalingsmiddel ved køb og salg på markeder, hvor sådanne kryptovalutaer accepteres som gængs betalingsmiddel. Det har derfor ikke betydning, hvorvidt bitcoin og ether tjener forskellige formål og besidder forskellige egenskaber, så længe begge kryptovalutaer kan karakteriseres som et egnet betalingsmiddel i visse kredse samt som et investeringsobjekt, og dermed som et formuegode, jf. SKM2018.104 SR. I denne afgørelse lagde Skatterådet til grund, at anskaffelsen af bitcoins er et formuegode, der ikke er omfattet af kursgevinstloven, men derimod af statsskattelovens § 5. Da der således ikke er fremlagt dokumentation på, at ether ikke kan karakteriseres som et sådan og tilsvarende formuegode, på lige vilkår med bitcoin, så afviser Skattestyrelsen påstanden om, at ether og bitcoin ikke er sammenlignelige.

Din repræsentant har endvidere oplyst, at andre kryptovalutaer (illustreret ved et eksempel med litecoin) undergik værditab i perioden op til dit køb i 2014.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at det af din repræsentant fremførte blot understreger, at kryptovalutamarkedet er et volatilt marked, hvor store kursudsving kan forekomme med risiko for store tab såvel som chance for stor fortjeneste kan forekomme. Det risikomoment taler endvidere for investering med spekulation for øje.

At du samtidig har haft både interesse for samt viden om kryptovaluta og generel viden om markedsudviklingen samtidig med et ønske om at investere i kryptovaluta, gør, at du ud fra en samlet vurdering anses at have handlet med spekulation for øje. Hvorvidt betalingsmidlet har været FIAT- eller kryptovaluta giver ikke anledning til en ændret opfattelse af spekulationshensigten. Skattestyrelsen anser derfor SKM2018.104 SR som anvendelig i denne sag.

Skattestyrelsen fastholder på den baggrund, at din personlige indkomst forhøjes med 4.266.022 kr. i 2017 og 2.940.433 kr. i 2018 samt at dit ligningsmæssige fradrag ændres med 236.555 kr. i 2017 og 3.976.964 kr. i 2018.

(...)”

Af Skattestyrelsens udtalelse af 27. november 2020 fremgår, at der ikke med klagen til Skatteankestyrelsen er fremlagt nye oplysninger.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens salg af kryptovaluta i indkomstårene 2017 og 2018 ikke skal beskattes, da de ikke er erhvervet i spekulationsøjemed. Endvidere gøres det gældende, at opgørelsen af klagerens salg skal opgøres efter ”aktiv-for-aktiv” princippet.

Til støtte for herfor har repræsentanten anført følgende:

”(...)

1.1 Jeg har som advokat for [person1] (”Klager”) modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 29. oktober 2020 med ovennævnte sagsid.

Sagen overordnede tema er avancebeskatning af gevinster på kryptovaluta samt den skattemæssige opgørelse af samme.

Der gøres således af de nedennævnte årsager gældende, at i) Klager ikke er skattepligtig af realiserede avancer opnået på Beholdningen, som defineret nedenfor, samt ii) at den skattepligtige opgørelse af Beholdningen skal beregnes i henhold til aktiv-for-aktiv princippet.

Medmindre Skatteankestyrelsen agter at give Klager fuldt medhold i klagen, ønsker vi et møde med Skatteankestyrelsen.

2.1 Der henvises i det hele til det vedlagte notat ”Notat om beskatning af ether”, idet det fastholdes, at Klager ikke har erhvervet sine initiale 890 ether (” Beholdningen”) som led i hverken spekulation eller næring. Den retlige følge er herefter, at Klager ikke er skattepligtig af sine realiserede avancer opnået herpå eller fradragsberettiget for realiserede tab på samme.

Ved vurderingen af dette spørgsmål gøres det gældende, at der skal lægges særlig vægt på følgende momenter:

•	at Klager har en faglig og professionel interesse for blockchain og virtuelle valutaer, som Klager igennem sit arbejde er nødsaget til at have et vist kendskab til,

•	at Klager har anskaffet beholdningen for et særdeles beskedent beløb svarende til ca. 1.500 kr.,

•	at der ikke var nogen nævneværdig medieomtale af blockchain i almindelighed og virtuelle valutaer i særdeleshed på tidspunktet for Klagers erhvervelse af Beholdningen,

•	at Klager har oppebåret en løbende indtægt, der har været uafhængig af hans avancer på Beholdningen,

•	at Klager erhvervede Beholdningen på det tidligst mulige tidspunkt, hvor ether endnu ikke befandt sig på markedet, og der derved heller ikke var nogen forudgående kursudvikling på ether, der kunne indikere, at kursen på ether ville bevæge sig i en positiv retning, samt

•	at Klager hverken hel- eller delvist har foretaget nogle realiseringer af Beholdningen før 2017, svarende til ca. 3 år efter erhvervelsen af Beholdningen i 2014, hvor Klager foretog en mindre og dermed delvis realisering af Beholdningen.

Det bemærkes, at der ikke foreligger offentliggjort praksis i en sag, der har fællestræk med nærværende sag.

2.2 Det er Skattestyrelsens vurdering, at Klager har erhvervet Beholdningen i spekulationsøjemed. Skattestyrelsen har i sin vurdering heraf lagt afgørende vægt på, (1) at bitcoin, der er en anden kryptovaluta end ether, har undergået en høj prisstigning i perioden op til min klients erhvervelse af ether, samt (2) at min klient kunne have erhvervet betydeligt færre og mindre erhvervelser af ether for at kunne opnå et kendskab til ether.

Det ses ikke, at der med argumentationen er foretaget en konkret vurdering af min klients forhold. De to argumenter har en general karakter og skaber en de facto retstilstand hvor alle, der har erhvervet ether (eller en anden kryptovaluta), har erhvervet deres ether i spekulationshensigt. Det gøres gældende, at der skal foretages en reel konkret vurdering af den pågældende sag, da der i modsat fald vil ske skøn under regel.

2.3 Forudgående kursudvkling

Hvad angår (1), jf. pkt. 2.2, anfører Skattestyrelsen i sine bemærkninger følgende:

”Du har i skrivelsen ”Skattemæssig retsstilling ved salg af virtuelle valutaer” oplyst, at du har købt 890 ethereums på grund af en faglig og personlig interesse i det digitale potentiale, som du anser, at virtuelle valutaer indebærer.

Det er således korrekt, at der forud for min klients erhvervelse af ether havde været en positiv udvikling i prisen på bitcoin. Alt imens at det er korrekt, at der var en opadgående udviklingen på kursen på bitcoin, var der imidlertid en række kryptovalutaer, der havde et markant fald i prisen forud for lanceringen af ethereum. Som eksempel fremhæves litceoin, der havde en handelskurs på 24,54 USD 1. januar 2014 mod 8,97 USD 1. juli 2014, svarende til et fald på 63,44 %:

(...)

Ovenstående synspunkt blev fremført af Klager, efter vi havde modtaget Skattestyrelsens forslag til afgørelse. I afgørelsen bemærker Skattestyrelsen følgende vedrørende bemærkningerne:

”Din repræsentant har endvidere oplyst, at andre kryptovalutaer (illustreret ved et eksempel med litecoin) undergik værditab i perioden op til dit køb i 2014.

Skattestyrelsens synspunkt om at en opadgående kursudvikling på en specifik kryptovaluta forud for erhvervelsen af en anden kryptovaluta taler for en spekulationshensigt synes at have støtte i praksis, jf. SKM2018.104.SR. Der er imidlertid ikke støtte for, at også en forudgående nedadgående kursudvikling på en specifik kryptovaluta taler for spekulationshensigt på en anden kryptovaluta.

Det virker også påfaldende, at Skattestyrelsen på den ene side anfører, at en forudgående opadgående kursudvikling på bitcoin taler for, at Beholdningen er erhvervet i spekulation. Når der så fremføres et synspunkt, hvor det dokumenteres, at der har været markante fald på andre kryptovalutaer forud for Klagers erhvervelse af Beholdningen, bemærker Skattestyrelsen på den anden side, at også forudgående nedadgående kursudviklinger taler for en spekulationshensigt.

Ingen formuegenstande har en konstant værdi, og allerede derfor er der en indbyrdes modsætning i Skattestyrelsens argumentation. Samtidig synes Skattestyrelsens vurdering ikke at have støtte i praksis.

2.4 Forskel på ether og bitcoin

Som yderligere støtte for at Klager ikke har erhvervet Beholdningen som led i spekulation, gøres det gældende, at ether er en token, mens bitcoin er en coin, og der dermed er en fundamental forskel på disse to kryptovalutaer, der gør, at disse ikke kan sidestilles. Det gælder i øvrigt, at de opererer på hver sin blockchain, hvilket understreger den fundamentale forskel på de to kryptovalutaer.

Dette synspunkt blev fremsat i Klagers bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, hvortil følgende fremgår af bemærkningerne i Skattestyrelsens afgørelse:

”Din repræsentant påpeger, at Skattestyrelsens sammenligning mellem ether og bitcoin er uberettiget, da bitcoin er en coin og ether er en token, med henvisning til at de to kryptovalutaer opererer på hver sin blockchain. Det uddybes ikke hvilke egenskaber, der udgør forskellen på de to kryptovalutaer.

Der er enighed så langt, at der både for bitcoin og ethereums vegne er tale om virtuelle valutaer omfattet af statsskattelovens § 5, litra a. Der er imidlertid visse afgørende forskelle, der gør, at netop disse to virtuelle valutaer er usammenlignelige, idet der for bitcoin vedkommende er tale om en coin, mens der for ethereums vedkommende er tale om en token.

Mens bitcoin blev skabt som et alternativ til fiat-valutaer, blev ethereum skabt med henblik på at facilitere ikke-foranderlige programmerbare kontrakter, der kunne anvendes til at programmere forskellige applikationer. Hensigten med ethereum var således ikke at skabe et alternativ til en national valuta, men derimod at facilitere en decentraliseret platform, hvorpå der kunne programmeres decentraliserede applikationer (kaldet dapps).

Besiddelsen af ether var en forudsætning for at kunne anvende denne dencentraliserede platform, og det var ud fra denne motivation, at Klager erhvervede Beholdningen (som består af ether).

2.5 Minimumskøb

Skattestyrelsen bemærker følgende som støtte for, at Klager har erhvervet Beholdningen som led i spekulation:

”Det fremgår af din skrivelse ”Skattemæssig retsstilling ved salg af virtuelle valutaer”, at du har anskaffet de pågældende ethereums, da du på grund af dit arbejde var nødsaget til at have et vist kendskab til kryptovalutaer. Dette formål vurderer skattestyrelsen kunne være opnået gennem betydeligt færre og mindre erhvervelser, jf. SKM2018.104.SR.”

Skattestyrelsen henviser til SKM2018.104.SR uden dog nærmere at anvise, hvilken del af afgørelsen der er relevant for denne konkrete sag.

Det lægges imidlertid til grund – hvilket ikke er tilbagevist i Skattestyrelsens afgørelse mod Klager – at følgende uddrag fra SKM2018.104.SR er det relevante:

”Den omstændighed, at spørgers hensigt med købet af bitcoins var fagligt begrundet, kan efter SKATs opfattelse ikke ændre ved, at købet anses for foretaget med spekulationshensigt. SKAT har i denne forbindelse tillagt det vægt, at dette formål kunne være opnået ved en investering på 5 USD, eller ca. 31 kr., jf. ”Terms of Use” for Bitstamp, som anført i anmodningen: ” The minimum allowable trade is $ 5.”

Den pågældende sag handler om en skatteborger, der i 2017 erhvervede bitcoin for 40.000 EUR igennem handelsplatformen Bitstamp. Personen argumenterede for ikke at have erhvervet sine bitcoin ud fra en spekulationshensigt bl.a. ud fra begrundelsen om, at vedkommen havde erhvervet sine bitcoin ud fra en faglig hensigt.

Det ses i uddraget, at Skatterådet i den konkrete afgørelse lagde afgørende vægt på, at det for den pågældende skatteborger var muligt at erhverve bitcoin ned til 5 USD på Bitstamp med henvisning til Bitstamps forretningsbetingelser, hvori det fremgår, at en ordre igennem handelsplatformen som minimum skal bestå i 5 USD.

Anvendelsen af ovenstående uddrag fra SMK2018.104.SR forudsætter således, at der handles igennem Bitstamp eller en anden platform, der alene accepterer en ordre på minimum 5 USD. Det var ikke tilfældet for min klients vedkommende. Det gøres dermed gældende, at SKM2018.104.SR ikke kan anvendes i denne sag.

Hertil kommer den afgørende forskel, at personen i SKM2018.104.SR erhverver sin beholdning mod betaling af EUR, men min klient erhverver Beholdningen mod bitcoin (der var det eneste gyldige betalingsmiddel til at kunne deltage i Ethereum’s token sale).

Ovenstående synspunkt er ligeledes fremført i Klagers bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. Af afgørelsen fremgår følgende som Skattestyrelsens bemærkninger til dette fremførte synspunkt:

”Hvorvidt betalingsmidlet har været FIAT- eller kryptovaluta giver ikke anledning til en ændret opfattelse af spekulationshensigten. Skattestyrelsen anser derfor SKM2018.104 SR som anvendelig i denne sag.”

Skattestyrelsen har således ikke konkret forholdt sig til, at det er en forudsætning for anvendelse af SKM2018.104.SR i denne sammenhæng, at der handles på handelsplatformen Bitstamp, idet det der Bitstamp’s betingelser, der henvises til og dermed støttes ret på i SKM2018.104.SR.

Det fastholdes således, at SKM2018.104.SR ikke kan anvendes i denne sammenhæng med den konsekvens, at Skattestyrelsens ovennævnte anbringende under dette pkt. 2.5 må bortfalde.

Af de ovennævnte årsager sammenholdt med årsagerne i ”Notat om beskatning af ether” gøres det sammenfattende gældende, at Klager ikke har erhvervet Beholdning som led i spekulation.

DEN SKATTEMÆSSIGE OPGØRELSE

3.1 Den skattemæssige opgørelse af afståelser på kryptovalutaer kan enten ske i henhold til aktiv-for aktiv princippet eller FIFO-princippet. Nedenfor redegøres for de to opgørelsesmetoder, og der argumenteres afslutningsvist for, at den skattemæssige opgørelse af Beholdningen skal ske i henhold til aktiv-for-aktiv princippet.

Forudsætningen for at vurdere hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes i denne sammenhæng, er, at Skatteankestyrelsen finder, at Klager er skattepligtig af sine avancer på Beholdningen og således vurderer modsat det ovenfor anførte herom af Klager.

3.2 SKM2018.104.SR

SKM2018.104.SR var den første sag, hvor Skatterådet tog stilling til den skattemæssige opgørelse ved afståelse af kryptovalutaer.

I sagen fandt Skatterådet med henvisning til statsskattelovens § 5, litra a, at tab og gevinster skulle opgøres særskilt med udgangspunkt i hvert afståelse og på baggrund af differencen mellem den faktiske anskaffelsessum og afståelsessummen for den pågældende virtuelle valuta.

Dette princip kaldes ”aktiv-for-aktiv”-princippet.

I forhold til delafståelser (dvs. afståelser, hvor det ikke er hele beholdningen af virtuelle valutaer, der afstås på én gang) præciserede Skatterådet med udgangspunkt i ovenstående, at statsskattelovens § 5, litra a, ikke regulerer ”en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder erhvervet med spekulationshensigt”.

På den baggrund fandt Skatterådet, at når det ikke var muligt at identificere de afhændede virtuelle valuta ved delafståelser, og anskaffelsessummen som følge heraf heller ikke kunne opgøres, skulle anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede bitcoins indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse.

Dette princip kaldes FIFO (First In First Out).

Afgørende for om FIFO-princippet anvendes er således, om de afhændede kryptovalutaer kan identificeres, herunder om den præcise anskaffelsessum på de afhændede kryptovalutaer kan identificeres. Såfremt dette spørgsmål kan besvares bekræftende, skal aktiv-for-aktiv-princippet anvendes, mens FIFO-princippet skal anvendes i modsat fald.

Vedrørende denne problemstilling fremgår følgende af afgørelsen:

" FIFO-princippet bør efter SKATs opfattelse derfor omfatte en sammenlægning af samtlige den skattepligtiges beholdninger af bitcoins, når disse befinder sig på flere konti eller wallets.

I andre tilfælde, hvor et identifikationsproblem ikke foreligger , f.eks. hvor samtlige bitcoins afstås samtidigt, uanset om disse er fordelt på flere konti eller wallets, vil opgørelsen af gevinst eller tab finde sted på grundlag af forskellen mellem salgssummen og den faktiske anskaffelsessum for de solgte bitcoins." (vores understregning)

Det var således Skatterådets opfattelse, at der i medfør af statsskattelovens § 5, litra a, som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv princip. Undtagelsen hertil er de tilfælde, hvor der sker delafståelser af en beholdning af virtuelle valuta, som ikke er enkeltvist identificerbare, hvorefter FIFO-princippet gælder. Dette blev bekræftet i SKM.2018.130.SR.

3.3 SKM2019.67.SR

I SKM2019.67.SR præciserede Skatterådet opgørelsesprincipperne i SKM.2018.104.SR og uddybede under hvilke omstændigheder, de to opgørelsesprincipper finder anvendelse.

Skatterådet fremførte følgende i relation til denne problemstilling:

" Skattestyrelsen kan ikke afvise, at der i dag eller i fremtiden findes metoder, der gør det muligt at identificere de enkelte bitcoins, hvorved det er muligt at fastslå, hvilke bitcoins der forlader beholdningen ved delafståelse. Dette må bero på en konkret bevisbedømmelse af den fremlagte dokumentation, om der sker sikker identifikation. Denne dokumentation er ikke fremlagt i nærværende sag, og Skattestyrelsen kan derfor ikke forholde sig konkret til Spørgers dispositioner. Såfremt Spørger kan påvise en sådan metode, finder FIFO-princippet efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anvendelse. I dette tilfælde vil hovedreglen om et aktiv-for-aktiv princip i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, finde anvendelse."

Det ses således, at Skatterådet med ovenstående uddrag bekræfter retstilstanden, som den er udlagt i SKM2018.104.SR ovenfor.

Det afgørende spørgsmål i denne sag er herefter, om den skattemæssige opgørelse af Beholdningen skal foretages med udgangspunkt i aktiv-for-aktiv princippet eller FIFO-princippet.

Beholdningen blev lagret på en wallet, da Beholdningen blev uddelt til deltagerne i Ethereum’s token sale (”Wallet1”). Beholdningen var herefter lagret på Wallet1 indtil 2017, hvor min klient overførte 130 ether fra Beholdningen fra Wallet1 til en ny wallet (”Wallet2”).

Det vil sige, at Wallet1 herefter har bestået af 760 ether, mens Wallet2 har bestået af 130 ether.

Mens de 760 ether på Wallet1 har været opbevaret uden af bliver afhændet eller på anden måde konverteret, har Klager løbende handlet med de 130 ether, der har været opbevaret på Wallet2.

Klagers handelsmønster kan illustreres som nedenfor, idet det bemærkes, at der er tale om fiktive tal såvel som alene et uddrag af Klagers transaktioner, Illustrationen er således hverken et retvisende, fuldstændigt eller udtømmende billede af Klagers handelsmønster for den skattemæssige opgørelse af Beholdningen.

(...)

Som det ses i ovenstående illustration, er der to transaktioner, Transaktion1 og Transaktion2.

Transaktion1

Ved Transaktion1 afhændes der 130 ether mod erhvervelse af 26.000 EUR. Det er herefter ubestrideligt, at den skattemæssige opgørelse af Transaktion1 skal opgøres som differencen af anskaffelsessummen for de 130 ether og 26.000 EUR, forudsat at Klager er skattepligtig af denne afhændelse.

Transaktion2

Det afgørende spørgsmål – som udgør kernen af i denne vurdering – er herefter, hvordan den skattemæssige opgørelse af Transaktion2 skal ske, herunder om opgørelsen skal ske som (i) differencen mellem anskaffelsesbeløbet af 140 ether, der afhændes i Transaktion2, svarende til 26.000 EUR, og 29.000 EUR, eller (ii) differencen mellem den forholdsmæssige andel af anskaffelsesbeløbet af Beholdningen (dvs. det samlede anskaffelsesbeløb for Beholdningen/890*140 og 29.000 EUR.

Det springende punkt ved afgørelsen af dette spørgsmål er, om de 140 ether, der afhændes i Transaktion2, kan identificeres og adskilles fra Beholdningen. Dette spørgsmål er, som det er beskrevet ovenfor, afgørende for, om der skal ske beskatning ud fra FIFO-princippet eller aktiv-for-aktiv princippet.

I denne sag er der tale om, at der afhændes 140 ether for 29.000 EUR. De 140 ether, der afhændes ifm. Transaktion2, stammer fra en forudgående handel, der sker mod betaling af 26.000 EUR. De 140 ether kan således med matematisk sikkerhed igennem blockchainen holdes adskilt fra Beholdningen. Det er indiskutabelt og således det afgørende punkt for vurderingen af opgørelsesmetoden.

Det forhold, at Klager opbevarer Beholdningen på en særskilt wallet, og at Klager dermed har flere beholdninger af ether, taler for og ikke mod at de 140 ether med sikkerhed kan identificeres og adskilles fra Beholdnigen. Der er således på intet tidspunkt sket nogen sammenblanding af de 140 ether med Beholdningen. Det forhold, at det beløb, der er brugt til at anskaffe de 140 ether, i sidste ende stammer fra Beholdningen, ændrer ikke på denne vurdering.

Et tilfælde som denne er et kerneeksempel på en sag, hvor aktiv-for-aktiv princippet skal anvendes.

På den baggrund er det vores klare vurdering, at den skattemæssige opgørelse af Transaktion2 skal ske med udgangspunkt i aktiv-for-aktiv-princippet. Den skattemæssige opgørelse af Transaktion2 skal dermed beregnes ud fra differencen mellem anskaffelsesbeløbet af de 140 ether, svarende til 26.000 EUR, og afhændelsesbeløbet af de 140 ether, svarende til 29.000 EUR.

Vi har fremførte ovenstående synspunkter som bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelsen. Skattestyrelsen bemærker følgende omkring dette tema:

”Det er vores opfattelse, at købet af de 890 ethereums skal medregnes i opgørelsen af fortjeneste og tab ved dine kryptovaluta-handler.

Skattestyrelsen synes ikke reelt at have efterprøvet vores bemærkninger til den skattemæssige opgørelse. Såfremt Skattestyrelsen havde gjort dette, ville Skattestyrelsen blive bekræftet i, at de afhændede kryptovalutaer kan identificeres med 100 % matematisk sikkerhed, og aktiv-for-aktiv princippet således kan anvendes.

Det gøres således sammenfattende gældende, at aktiv-for-aktiv princippet skal anvendes i forbindelse med den skattemæssige opgørelse på Beholdningen.

(...)”

Klagerens repræsentant har ved indlæg af 4. december 2023 anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”(...)

Sagens springende punkt er, hvilken opgørelsesmetode, der skal anvendes til at opgøre Klagers realiserede fortjenester og tab på kryptovaluta. Mens Klager på den ene side gør gældende, at aktiv-for-aktiv (”AFA”) princippet skal anvendes på nogle af transaktionerne, mens FIFO princippet skal anvendes på andre, gør Skatteankestyrelsen gældende, at FIFO princippet skal anvendes for samtlige transaktioners vedkommende.

Det følger af SKM2018.104.SR, at realiserede gevinster og tab på kryptovaluta som udgangspunkt skal opgøres efter AFA princippet. Undtagelsen hertil er, såfremt at en anskaffelsessum på afhændede kryptovaluta ikke kan identificeres, i hvilket tilfælde FIFO princippet skal anvendes. Følgende fremgår således af afgørelsen:

Vedrørende denne problemstilling fremgår følgende af afgørelsen:

" FIFO-princippet bør efter SKATs opfattelse derfor omfatte en sammenlægning af samtlige den skattepligtiges beholdninger af bitcoins, når disse befinder sig på flere konti eller wallets.

Det gøres i denne sag gældende, at der er adskillige tilfælde i denne sag, hvor anskaffelsessummen kan identificeres, og hvor AFA princippet netop skal anvendes. Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at hver realisering skal opgøres for sig. Det vil i denne sag sige, at AFA princippet skal anvendes i de tilfælde, hvor anskaffelsessummen på realiserede kryptovaluta kan identificeres, mens FIFO princippet skal anvendes i de modsatte tilfælde.

Med andre ord er der i denne sag enighed omkring sagens jus, og det er således ikke et spørgsmål, om Klager er skattepligtig af sine fortjenester, som forslaget lægger op til. Det springende punkt i denne sag er således, om anskaffelsessummen kan identificeres i de nedennævnte tilfælde, som Klager hævder, eller at anskaffelsessummen ikke kan identificeres i nogle af tilfældene, som Skatteankestyrelsen lægger op til.

Vi vil nedenfor illustrere et eksempel, hvor det gøres gældende, at anskaffelsessummen på de realiserede kryptovalutaer kan identificeres, og hvorfor AFA princippet skal anvendes i dette tilfælde.

Det er ubestridt i sagen, at Klager har erhvervet kryptovalutaen ETH i 2015 ifm. Ethereum’s Token Sale.1 Dette er illustreret i CSV-filen ”Ethereum_PresaleWallet” (bilag 1). Dette er første gang, at Klager erhverver ETH.

(billede udeladt)

Af vedhæftede kontoudskrift (bilag 2) ses det, at der 6. februar 2017 overføres 5.011,63 kr. til [vekslingstjeneste2], som er en handelsplatform for kryptovaluta. Dette er anden gang, at Klager erhverver ETH.

(billede udeladt)

Idet man ikke kan opbevare DKK på [vekslingstjeneste2] veksles DKK automatisk til EUR. Nedenstående er et udklip fra CSV-filen over Klagers transaktioner.

(Billede udeladt)

Som det ses, bliver der den 7. februar 2017 indsat (”deposit”) 670 EUR (H2). Disse 670 EUR er de 5.011,63 kr., som Klager dagen forinden har overført til [vekslingstjeneste2] fra sin bank (svarende til en vekslingskurs på 7,48). Som det ses, køber (”trade”) Klager ETH for sine EUR samme dag kl. 8.26 – dette ses i H4-H11. Som det ses i H12, er Klagers samlede antal ETH 62, mens det ses i J11, at hans antal EUR er 1,0349. Klager har således 7. februar 2017 kl. 8.26 (C4- C11) erhvervet i alt 62 ETH for 668,9651 EUR. Årsagen til differencen på 1,0349 EUR opstår, fordi at ETH erhverves igennem ordrebøger på centraliserede handelsplatforme, og der formentlig ikke har været nogle ordrer, der kunne ”parres” med 1,0349 EUR.

Anskaffelsessummen for disse af Klagers 62 ETH (H12) er således 668,9651 EUR (J3).

Som det ses i C12, sælger Klager 14. februar 2017 – altså, 7 dage efter anskaffelsen - samme 62 ETH (H12) mod 713 EUR (H13) før gebyrer (”fee”).

Spørgsmålet – og det er kernen i denne sag – er nu opgørelsen af anskaffelsessummen på de solgte 62 ETH. Mens Klager på den ene side gør gældende, at anskaffelsessummen på de 62 ETH er 668,9651 EUR, lægger Skatteankestyrelsen op til, at anskaffelsessummen skal fastlægges på basis af de ETH, som Klager erhvervede i 2015. Det er imidlertid i strid med den fremlagte dokumentation, skattemyndighedernes praksis og Skatterådets ovennævnte afgørelse SKM2018.104.SR.

Det gøres således gældende, at anskaffelsessummen for de 62 ETH er dokumenteret som værende 668,9651 EUR, jf. felt J3, samt at de ETH, som Klager erhvervede i 2015, har været adskilt fra den wallet, hvorfra de 668,9651 ETH blev solgt. Det ses klart på ovenstående udklip fra CSV-filen, og det bør være klart for enhver, der gennemgår ovenstående udsnit og CSV-filerne generelt, at anskaffelsessummen for de 62 ETH kan identificeres og dokumenteres behørigt. Omvendt fremstår det uklart og udokumenteret fra

Skatteankestyrelsens side, hvorfor anskaffelsessummen for de 670 ETH skal beregnes ud fra anskaffelsessummen i 2015, ligesom det fremgår som uklart og udokumenteret, at Skatteankestyrelsen overhovedet kan lægge op til, at der er nogen forbindelse mellem de to forskellige beholdninger af ETH.

Det præciseres, at ovenstående er ét eksempel på, at AFA princippet skal anvendes, hvilket Klager gør gældende, og ikke FIFO princippet, hvilket Skatteankestyrelsen lægger op til. Der er adskillige øvrige eksempler, som vi selvsagt velvilligt gennemgår, hvis Skatteankestyrelsen måtte ønske det.

Det bemærkes, at ovenstående alene er relevant, såfremt at Skatteankestyrelsen fastholder sin indstilling om stadfæstelse. Såfremt at Skatteankestyrelsen vurderer, at indstillingen skal ændres til hjemvisning for så vidt angår den talmæssige opgørelse, så skal nærværende begæring tilbagekaldes.

(...)”

Klagerens repræsentant har ved supplerende indlæg af 5. december 2023 anført følgende:

”(...)

Jeg indsendte i går vores bemærkninger til forslag til afgørelse i ovennævnte sag. Supplerende ønsker jeg at gøre gældende, at Skatteankestyrelsen subsidiært bør indstille, at den talmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har inden for det seneste år ændret den måde, hvorpå fortjenester på kryptovaluta opgøres. Metoden er ændret fra en ”mekanisk” metode, der ikke kunne ”forbinde” kryptovalutaer, til en metode, der kan ”forbinde” kryptovalutaer, således at bevægelserne af samme kryptovaluta kan følges henover flere platforme. Det vil have en afgørende effekt i denne sag, hvor man ”blindt” fastslår, at FIFO princippet skal anvendes på tværs af klagers wallets til trods for, at anskaffelsessummen kan identificeres, jf. de fremsendte bemærkninger af g.d. Ændringen af Skattestyrelsens metode har været omtalt i særligt [...] den seneste uge.

Opgørelsen i denne sag vil få et andet og retvisende resultat, hvis den nye opgørelsesmetode anvendes. Det skal selvfølgelig ikke lægge klager til last, at hans sag blev behandlet hos Skattestyrelsen på et tidspunkt, hvor styrelsen endnu ikke havde udarbejdet den nye og forbedrede opgørelsesmetode.

Da det er vores forståelse, at det alene er Skattestyrelsen, der kan foretage disse afgørelse, gør vi således subsidiært gældende, at den talmæssige opgørelse i sagen hjemvises til fornyet behandling.”

Udtalelse fra Skattestyrelsen

Skattestyrelsen har ved udtalelse af 1. april 2024 anført følgende til repræsentantens indlæg:

”Ved mail af 14. november 2023 udtalte Jura i Skattestyrelsen, at vi fuldt ud kunne tilslutte os Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse.

Efterfølgende har klagerens repræsentant afgivet en supplerende udtalelse, som dels omhandler anvendelse af FIFO-princippet og dels muligheden for at ændre den talmæssige opgørelse.

Ad FIFO-princippet

Om anvendelsen af FIFO-princippet skal Skattestyrelsen bemærke, at Skatterådet i SKM2018.104.SR fandt, at der som hovedregel gælder et aktiv-for-aktiv-princip i statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Men Skatterådet også, at statsskatteloven ikke regulerer en opgørelsesmetode ved delafståelser fra en beholdning af ensartede eller ikke særskilt identificerbare formuegoder erhvervet med spekulationshensigt. Således fremgår bl.a. følgende af afgørelsen:

”Ved et salg af en del af beholdningen (delafståelse), og særligt i tilfælde hvor der er foretaget flere køb af bitcoins, der indgår i samme beholdning, vil det efter SKATs opfattelse være umuligt at identificere de solgte bitcoins, da disse efter det for SKAT oplyste ikke er enkeltvist identificerbare, men er fuldstændigt identiske.

Når det ikke er muligt at identificere solgte bitcoins, er det heller ikke muligt at identificere anskaffelsessummen for de ved en delafståelse solgte bitcoins.

[...]

Da hverken den skattepligtige eller SKAT kan identificere de solgte bitcoins ved delafståelser og dermed heller ikke anskaffelsessummen, er det SKATs opfattelse, at anskaffelsessummen for de i beholdningen først anskaffede bitcoins skal indgå i opgørelsen af gevinst eller tab ved enhver delafståelse.

Dette princip kaldes FIFO (First In First Out). Samme princip er indført i bl.a. aktieavancebeskatningsloven og kursgevinstloven.

[...]

Det er på baggrund heraf SKATs opfattelse, at anskaffelsessummen ved enhver delafståelse af bitcoins erhvervet med spekulationshensigt skal opgøres efter FIFO-princippet.

[...]

I tilfælde hvor den skattepligtiges beholdning af bitcoins er fordelt på flere konti hos vekslingstjenester/børser eller i wallets, og hvor der sker delafståelse fra en enkelt konto eller wallet, eller fra flere samtidigt, skal FIFO-princippet efter SKATs opfattelse anvendes på samtlige beholdninger af bitcoins, som den skattepligtige ejer, og som konkret anses for erhvervet med spekulationshensigt.

Umiddelbart ville det være hensigtsmæssigt, at FIFO-princippet alene blev anvendt til opgørelse af anskaffelsessummen af den enkelte konto eller wallet, hvorfra der sker afståelse.

Imidlertid er det overfor SKAT oplyst, at der kan ske overdragelse af bitcoins mellem konti eller wallets tilhørende samme person, hvilket ikke anses for afståelse efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men som efter det for SKAT oplyste vil besværliggøre eller umuliggøre opgørelsen af anskaffelsessummen for både den skattepligtige og SKAT, da der ikke dannes kontoudtog som hos et almindeligt pengeinstitut.

Således kan beholdningen af bitcoins på en konto eller wallet helt eller delvist blive overført til en anden konto eller wallet, hvorved anskaffelsessummen for de afståede bitcoins påvirkes.

FIFO-princippet bør efter SKATs opfattelse derfor omfatte en sammenlægning af samtlige den skattepligtiges beholdninger af bitcoins, når disse befinder sig på flere konti eller wallets. [...]”

Ovenstående gælder efter Skattestyrelsens opfattelse tilsvarende for andre kryptovalutaer, når disse er ensartede og ikke særskilt identificerbare. Således gælder dette også for ETH, som er genstanden i nærværende klage, jf. også Skatterådets afgørelse i SKM2018.130.SR, som også omhandlede ETH (”ethers”).

Som anført udgør besiddelsen af flere konti/wallets med ETH en samlet beholdning. Når der sker delafståelse herfra, skal FIFO-princippet anvendes. Tilsvarende gælder også tilfælde, hvor der kun er en enkelt wallet, hvorfra der sker delafståelse, da der også i disse tilfælde er tale om ensartede og ikke identificerbare kryptovalutaer, jf. SKM2018.104.SR, som anført ovenfor.

FIFO-princippet blev efterfølgende bekræftet i flere skatterådsafgørelser, herunder SKM2018.130.SR og SKM2019.67.SR, men også af Landsskatteretten i SKM2023.480.LSR, og FIFO-princippet anses efter Skattestyrelsens opfattelse for fast praksis.

Skattestyrelsen skal om det af klageren fremhævede bilag i den supplerende udtalelse bemærke, at dette alene udviser transaktioner med vekslingstjenesten [vekslingstjeneste2] for perioden 7. februar 2017 til den 16. februar 2017 for så vidt angår et samlet køb den 7. februar af 62 ETH og et salg den 14. februar af 62 ETH. En sådan transaktionsoversigt udgør netop ikke et kontoudtog, som påpeget af Skatterådet i SKM2018.104.SR, jf. ovenfor.

Klageren har efter det oplyste andre ETH i sin beholdning, købt i 2014 (2015), men det foreligger ikke oplyst, om klageren herudover, dvs. før og efter købet af de omhandlede 62 ETH den 7. februar 2017, har haft andre køb og salg af ETH.

Da det er ubestridt, at der er købt ETH i 2014 (2015), vil afståelsen af de 62 ETH ikke udgøre en helafståelse, men en delafståelse, jf. SKM2018.104.SR, og FIFO-princippet skal derfor anvendes.

Netop den manglende individualisering er baggrunden for anvendelsen af FIFO-princippet, når der sker delafståelse fra en eller flere konti/wallets, som anført i SKM2018.104.SR.

Hvis FIFO-princippet ikke blev anvendt, ville dette medføre, at skattepligtige selv kunne vælge hvilken anskaffelsessum, der skulle anvendes ved en hver afståelse, hvilket vil besværliggøre eller umuliggøre opgørelsen af anskaffelsessummen for både skattepligtige og Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen finder, at der foreligger en fast praksis, hvorefter FIFO-princippet skal finde anvendelse, og kan derfor ikke tiltræde klagerens synspunkt.

Ad Ændring af den talmæssige opgørelse

Klageren har i tillæg af den 5. december 2023 til sin supplerende udtalelse af 4. december 2023 anført, at Skatteankestyrelsen subsidiært bør indstille, at den talmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen. Det gøres således gældende, at

”Skattestyrelsen har inden for det seneste år ændret den måde, hvorpå fortjenester på kryptovaluta opgøres. Metoden er ændret fra en ”mekanisk” metode, der ikke kunne ”forbinde” kryptovalutaer, til en metode, der kan ”forbinde” kryptovalutaer således, at bevægelserne af samme kryptovaluta kan følges henover flere platforme. Det vil have en afgørende effekt i denne sag, hvor man ”blindt” fastslår, at FIFO-princippet skal anvendes på tværs af klagers wallets til trods for, at anskaffelsessummen kan identificeres, jf. de fremsendte bemærkninger af g.d. Ændringen af Skattestyrelsens metode har været omtalt i særligt [...] den seneste uge.

Da det er vores forståelse, at det alene er Skattestyrelsen, der kan foretage disse afgørelser, gør vi således subsidiært gældende, at den talmæssige opgørelse i sagen hjemvises til fornyet behandling.”

Det skal hertil bemærkes, at de ændringer af praksis, der faktisk er foretaget af Skattestyrelsen, ikke angår anvendelsen af FIFO-princippet.

De faktiske ændringer har været undersøgt, og Skatteministeren har i den forbindelse udtalt, at der vil blive offentliggjort to styresignaler, jf. SAU-svar 120 og 121. Jura i Skattestyrelsen har haft to styresignaler i offentlig høring, men disse er endnu ikke færdige til endelig offentliggørelse.

Det ene styresignal angår ændring af metode for værdiansættelse af kryptovaluta ved såkaldte krydshandler, dvs. situationer, hvor der købes eller sælges kryptovaluta for en anden type kryptovaluta. Ændringen skyldes, at der nu kan foretages en mere korrekt værdiansættelse, da Skattestyrelsen er blevet i stand til at indhente korrekte kursværdier på byttetidspunktet.

Det andet styresignal angår ændring af en af Skattestyrelsen påbegyndt praksis, hvorefter udokumenterede indsætninger af kryptovaluta, dvs. beholdninger af kryptovaluta, hvor anskaffelsessummen ikke kan dokumenteres, blev beskattet som en indtægt i medfør af statsskattelovens § 4. Hidtil var disse udokumenterede beholdninger blevet ansat til 0 kr. kr. i opgørelsen af anskaffelsessummen ved en gennemført handel. Styresignalet angår således en tilbagevenden til den hidtidige praksis, hvorefter anskaffelsessummen i spekulationshandler ansættes til 0 kr.

Da den påklagede afgørelse omfatter krydshandler, og måske også problemstillinger med udokumenterede beholdninger, indstilles den subsidiære påstand imødekommet.

Der er tale om genoptagelsesstyresignaler, hvorefter genoptagelser kan foretages efter skatteforvaltningsloven inden for både ordinære og ekstraordinære frister. Da Skattestyrelsen ikke er bekendt med, om klageren allerede har anmodet om genoptagelse, vil det være hensigtsmæssigt, at information herom meddeles klageren snarest muligt, f.eks. ved fremsendelse af kopi af nærværende udtalelse.

Det bemærkes, at de to styresignaler endnu ikke er offentliggjort, men fortsat befinder sig på høringsportalen. Der skal derfor tages forbehold for det endelige indhold heraf.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om klagerens erhvervelse af kryptovaluta er sket i spekulationsøjemed, samt om klagerens samlede beholdning af kryptovaluta skal opgøres efter aktiv-for-aktiv-princippet eller FIFO-princippet.

Klageren har gjort gældende, at de køb af kryptovaluta han har foretaget i 2014, blev erhvervet, fordi han havde en faglig interesse på området, og at han ville lave applikationer baseret på baggrund af blockchain-teknologien. Det er klagerens opfattelse, at opgørelsen af avancen skal opgøres efter aktiv-for-aktiv-princippet.

Retsgrundlag

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst med en række undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til indkomsten henregnes, ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele, for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.

Personlig indkomst omfatter ifølge personskattelovens § 3, stk. 1, alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. Efter bestemmelsens stk. 2 fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst de udgifter, der er nævnt i 1) - 11), herunder efter 1) ”udgifter som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten ved selvstændig erhvervsvirksomhed”.

Kapitalindkomst omfatter det samlede nettobeløb af de indtægter og udgifter, der fremgår af personskattelovens § 4.

I afsagt dom af Højesteret den 30. marts 2023, offentliggjort i SKM2023.187.HR, var spørgsmålet, om klagerens erhvervelse af 359 bitcoin skulle anses for at være sket i spekulationsøjemed. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at klagerens mulighed for at opnå fortjeneste ved et senere salg havde spillet en rolle ved købene i 2011-2012. Højesteret lagde desuden til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan erhverves som betalingsmiddel.

Når tab er sket som led i spekulation, kan tabene ikke, som i hobbyvirksomhed og andre ikke-erhvervsmæssige virksomheder, ud fra et nettoprincip, fratrækkes i fortjenesterne ved salg af kryptovaluta, hvorfor tab skal opgøres som et ligningsmæssigt fradrag, jf. SKM2023.170.LSR.

Det er ikke en betingelse for beskatning, at spekulation var hovedsigtet bag erhvervelsen af formuegodet. Det er i almindelighed tilstrækkeligt, at spekulationshensigten ikke var uvæsentlig på købstidspunktet, jf. SKM2018.104.SR. Det fremgår endvidere af afgørelsen, at skattepligtiges beholdning af bitcoins, der er fordelt på flere konti hos vekslingstjenester/børser eller i wallets, og hvor der sker delafståelse fra en enkelt konto eller wallet eller fra flere samtidigt, skal FIFO-princippet anvendes ved opgørelsen af avancen.

Ifølge Den juridiske vejledning, afsnit C.C.2.1.3.3.3, indebærer spekulationsbegrebet, at det pågældende aktiv skal være erhvervet med det formål at opnå fortjeneste ved videresalg. Både kravet om videresalgshensigt og kravet om, at videresalget sker med henblik på at opnå fortjeneste, skal være opfyldt allerede ved erhvervelsen.

Landsskatterettens bemærkninger og resultat

Klageren arbejder inden for banksektoren med udvikling af digitale betalingssystemer og han har forklaret, at hensigten med at købe kryptovaluta har været begrundet i en faglig og personlig interesse i blockchainteknologien. Det er oplyst, at klageren i 2014 erhvervede 890 ethereum mod overførsel af bitcoins ved lanceringen af ethereum i 2014. I årene op til klagerens erhvervelser af kryptovaluta i 2014 har især bitcoin undergået en betydelig vækst.

Efterfølgende i perioden fra den 7. februar 2017 til og med den 12. juni 2018 har klageren foretaget 2.677 handler med 17 forskellige kryptovalutaer på 4 forskellige handelsplatforme. Landsskatteretten anser på baggrund af klagerens arbejdsmæssige forhold, at han har haft indsigt i kursudsving og vækst på kryptovalutaer generelt. Dermed har muligheden for en fortjeneste spillet en rolle ved erhvervelserne.

Under disse omstændigheder og med henvisning til Højesterets dom af 30. marts 2023, offentliggjort som SKM2023.187.HR, finder Landsskatteretten således, at klagerens beholdning af kryptovalutaer, som blev erhvervet i indkomstårene 2014, 2017 og 2018, er erhvervet i spekulationsøjemed.

For så vidt angår avanceopgørelsen har klageren haft sine beholdninger af kryptovaluta fordelt på forskellige handelsplatforme og wallets. Det fremgår af klagerens oversigt over hans Ledger wallet, at der har været indsættelser og hævninger i indkomstårene 2017 og 2018. Transaktionerne er foretaget mellem Ledger wallet og forskellige handelsplatforme. Det er ikke muligt at foretage salg fra en Ledger wallet, hvorfor der skal ske overførsel til en handelsplatform, når der skal foretages salg. Der har således været en sammenblanding af klagerens beholdninger af kryptovalutaer, idet der løbende er sket overførsler mellem Ledger wallet og handelsplatformene.

Under disse omstændigheder, og med henvisning til Skatterådets afgørelse af 27. februar 2018, offentliggjort som SKM2018.104.SR, finder Landsskatteretten, at FIFO-princippet skal anvendes ved opgørelsen af avancen på samtlige beholdninger af bitcoins, som klageren ejer, og som anses for erhvervet med spekulationshensigt. Det indebærer, at gevinster og tab ved afståelse af disse kryptovalutaer skal indgå i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a. Gevinsterne skal medregnes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og klagerens tab giver et ligningsmæssigt fradrag efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1, modsætningsvis, jf. Landsskatterettens afgørelse af 31. januar 2023, offentliggjort som SKM2023.170.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse, men finder, under henvisning til SAU, endelige svar på spm. 120 og 121 af 20. februar 2024, FT 2023/24, samt Skattestyrelsens styresignaler af 15. april 2024, offentliggjort som SKM2024.218.SKTST og SKM2024.219.SKTST, at der bør foretages en fornyet talmæssig opgørelse af avancen. Der er herved lagt vægt på, at klageren i de omhandlede indkomstår 2017 og 2018 har foretaget en række af krydshandler, hvorfor en genberegning af avancen efter Skattestyrelsens nye metode, kan have betydning for klagerens skatteansættelser.

Retten overlader denne fornyede beløbsmæssige opgørelse til Skattestyrelsen i medfør af § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 om forretningsorden for Landsskatteretten.