|
|
Kendelse af 14-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 14-06-2024
Journalnr. 20-0099525
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Selskabets opfattelse | Skatteankestyrelsens afgørelse |
1. januar 2016 til 31. december 2016 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 164.310 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 205.388 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 25.978 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 32.472 kr. |
1. januar 2017 til 31. december 2017 | |||
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig A-skat og hæftelse herfor | 158.710 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 198.388 kr. |
Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og hæftelse herfor | 25.093 kr. | 0 kr. | Forhøjes til 31.366 kr. |
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, blev stiftet den 12. maj 2010 af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1]. Selskabets direktør er [person1], som også er ejer af [virksomhed2] ApS. Selskabet er registreret under branchekoden 464210 ”Engroshandel med beklædning”. Selskabets formål er at drive engroshandel med beklædning og dermed beslægtet aktiviteter. Selskabet har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september. Selskabet er blevet registreret for A-skat og AM-bidrag den 1. december 2010.
Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister, herefter CVR, har selskabet i den påklagede periode været registreret med 1-4 antal ansatte, fordelt på 1 årsværk.
Det fremgår af resultatopgørelsen for perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2016, at selskabet havde en omsætning på i alt 5.920.664,34 kr. ekskl. moms, udgifter til fremmed arbejde på 324.723,75 kr. ekskl. moms og udgifter til lønninger på 599.287,88 kr.
Af resultatopgørelsen for perioden 1. oktober 2016 til 30. september 2017 fremgår, at selskabet havde en omsætning på i alt 5.217.429,59 kr. inkl. moms, udgifter til fremmed arbejde på 274.755 kr. inkl. moms og udgifter til lønninger på 561.470,58 kr. inkl. moms.
Af resultatopgørelsen for perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2018 fremgår, at selskabet havde en omsætning på i alt 4.113.191,77 kr. inkl. moms, udgifter til fremmed arbejde på 39.347,10 kr. inkl. moms og udgifter til lønninger på 327.854,89 kr. inkl. moms.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har selskabet for år 2016 indberettet 529.794 kr. i A-indkomst og 623.636 kr. for år 2017.
Skattestyrelsen har den 4. december 2019, i forbindelse med kontrolsagen, modtaget oplysninger fra [politiet], herefter [politiet], vedrørende det påståede samarbejde mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS.
[politiet] har undersøgt et svigarrangement, hvor flere bagmænd har oprettet fiktive virksomheder og indsat stråmænd som direktører og ejere. De pågældende virksomheder udstedte fakturaer til brug for andre virksomheder til at opnå uretmæssige moms- og skattemæssige fradrag samt til at fremskaffe kontanter til sort aflønning af personale.
[politiet] har oplyst, at [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS var fiktive og var kontrolleret af samme bagmænd.
[politiet] fik i forbindelse med efterforskningen foretaget en dataaflæsning på en pc, der var ejet af personerne bag svigarrangement. [politiet] konstaterede ud fra dataaflæsningen for perioden 9. maj 2017 til 10. oktober 2017, at fakturaerne udstedt af [virksomhed5] ApS blev udfærdiget af den persongruppe, som blev omtalt på pc’en.
[politiet] har anholdt og afhørt en person, der indgik i svigarrangementet. Personen har under afhøringen forklaret, at han fra den pågældende pc har udfærdiget fakturaer fra [virksomhed5] ApS. Efter fakturaerne var udarbejdet og betalt af modtagerne, blev afregningen flyttet til andre selskaber. De selskaber, som modtog fakturaerne fra [virksomhed5] ApS, fik senere pengene retur i kontanter mod et gebyr til bagmændene/afhørtes "arbejdsgivere". Bagmændene bag svigarrangement instruerede den afhørte person i, hvilke fakturaer der skulle udstedes samt indholdet heraf.
Afhøringsrapporten henviser til en analyse af et SIM kort samt et IMEI-nummer. I analysen har [politiet] afdækket, at IMEI-nummeret er relateret til et simkort anvendt af fire selskaber heriblandt [virksomhed3] ApS og [virksomhed5] ApS. De fire selskaber er er alle kendt indenfor kædesvig. Selskaberne er ikke knyttet til hinanden.
Skattestyrelsen har oplyst, at selskabets underleverandører er fiktive, og at selskabets overførsler til underleverandørerne dækker over udbetalinger af sort løn til en række ukendte ansatte.
Følgende oplysninger fremgår om underleverandørerne:
[virksomhed3], CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed3], blev stiftet den 16. september 2015 og opløst efter konkurs den 16. oktober 2018. [virksomhed3] blev stiftet af [person2], som var [virksomhed3]’s direktør. [virksomhed3] var registreret under branchekoden 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n.” og bibranchen 812100 ”Almindelig rengøring i bygninger”. [virksomhed3]’s formål var at drive virksomhed indenfor transportbranchen, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.
Ifølge CVR har [virksomhed3] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed3] ikke var arbejdsgiverregistreret.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed3] fremlagt følgende fire fakturaer:
Fakturadato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms (kr.) | Moms (kr.) | Beløb inkl. moms (kr.) |
09.05.2016 *+** | 242 | 21.645 | 5.411,25 | 27.056,25 |
16.08.2016 ** | 2034 | 28.860 | 7.215 | 36.075 |
16.08.2016 ** | 2014 | 42.900 | 10.725 | 53.625 |
01.09.2019 ** | 2099 | 64.642,50 | 16.160,63 | 80.803,13 |
I alt | 158.047,50 | 39.511,88 | 197.559,38 |
*Modtaget og betalt samme dag, som den er udstedt.
**Telefonnummer indgår i [politiet]’s analyse af SIM kort og IMEI-nummer.
Samtlige fakturaer vedrører ”lagerarbejde”, herunder flytning af lager samt pluk og pakning af ordrer. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. Fakturalayoutet er identisk på de fire fakturaer.
På fakturaerne er angivet tlf.nr. [tlf.nr.1]. Skattestyrelsen har oplyst, at det anførte telefonnummer indgår i [politiet]’s analyse af SIM kort og IMEI-nummer.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed3] har været efterforsket af [politiet], som har oplyst, at [virksomhed3] har indgået i kædesvig. Skattestyrelsen har desuden oplyst, at størstedelen af [virksomhed3]’s omsætning blev videreført til et andet selskab. Yderligere fremgår det, at der ikke forekommer almindelige driftsudgifter forbundet med virksomhedsdrift af [virksomhed3]’s bankkontoudtog.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed3].
[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed4], blev stiftet den 1. december 2015 af [person3] og blev opløst efter konkurs den 11. december 2017. [person3] var direktør for [virksomhed4]. [virksomhed4] var registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer” og bibranchen 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring, i.a.n”. [virksomhed4]’s formål var udlejning af mandskab og dermed beslægtet aktivitet.
Ifølge CVR har [virksomhed4] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.
Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed4] indberettet lønninger for 110.000 kr. i 2016 og 100.000 kr. i 2017 på trods af at have udstedt fakturaer for et tocifret millionbeløb.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] fremlagt følgende fire fakturaer:
Fakturadato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms (kr.) | Moms (kr.) | Beløb inkl. moms (kr.) |
09.05.2016 *+** | 242 | 21.645 | 5.411,25 | 27.056,25 |
16.08.2016 ** | 2034 | 28.860 | 7.215 | 36.075 |
16.08.2016 ** | 2014 | 42.900 | 10.725 | 53.625 |
01.09.2019 ** | 2099 | 64.642,50 | 16.160,63 | 80.803,13 |
I alt | 158.047,50 | 39.511,88 | 197.559,38 |
* Betalt samme dag, de er modtaget
Fakturaerne vedrører alle mandskabsudlejning til diverse arbejdsopgaver vedrørende lagerpersonale og personale til tømning/oprydning. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.
Selskabet har desuden fremlagt fire fakturaer med fakturanr. 3917, 3918, 3919 og 3020. Disse fakturaer er ikke fratrukket i selskabets regnskab og fremgår ikke på bankkontoudtoget, hvorfor de ikke indgår i det samlede beløb, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed4] har været efterforsket af [politiet], som har oplyst, at [virksomhed4] har indgået i kædesvig. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed oplyst, at der i løbet af en kort periode indgår en betydelig omsætning, som efterfølgende er videreført til andre konti. Yderligere fremgår det af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed4] ikke har afholdt sædvanlige driftsudgifter forbundet med driften.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4].
[virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 1. december 2015 og blev opløst efter konkurs den 16. august 2021. [virksomhed5] blev stiftet af [person4], som var ejer og direktør af [virksomhed5]. [virksomhed5] var registreret under branchekoden 782000 ” Vikarbureauer”. [virksomhed5]’s formål var udlejning af mandskab og dermed beslægtet aktivitet.
Ifølge CVR har [virksomhed5] ikke været registreret med ansatte i den påklagede periode.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed5] ikke har angivet lønninger.
Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt følgende fakturaer:
Fakturadato | Fakturanr. | Beløb ekskl. moms (kr.) | Moms (kr.) | Beløb inkl. moms (kr.) |
07.02.2017 * | 4563 | 25.593,75 | 6.398,44 | 31.992,19 |
03.03.2017 * | 4662 | 14.430,00 | 3.607,50 | 18.037,50 |
31.03.2017 | 4907 | 28.177,50 | 7.044,38 | 35.221,88 |
31.05.2017 | 5214 | 72.442,50 | 18.110,63 | 90.553,13 |
04.07.2017 * | 5308 | 56.062,50 | 14.015,63 | 70.078,13 |
31.07.2017 | 5936 | 39.341,25 | 9.835,31 | 49.176,56 |
31.08.2017 | 5955 | 38.707,50 | 9.676,88 | 48.384,38 |
29.09.2017 | 7129 | 38.902,50 | 9.725,63 | 48.628,13 |
I alt | 313.657,50 | 78.414,40 | 392071,90 |
* Modtaget og betalt samme dag, som den er udstedt
Samtlige fakturaer vedrører mandskabsudlejning til diverse arbejdsopgaver vedrørende lager-personale til ”pluk og pak”. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.
Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed5] har været efterforsket af [politiet], som har oplyst, at [virksomhed5] har indgået i kædesvig. Skattestyrelsen har i forbindelse hermed oplyst, at størstedelen af omsætningen blev videreført til et vekselsbureau. Yderligere fremgår det, at der ikke forekommer almindelige driftsudgifter forbundet med virksomhedsdrift af [virksomhed5]’s bankkontoudtog.
Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med [virksomhed4].
Kontoudtog
Selskabets repræsentant har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt selskabets bankkontoudtog med kontonummer [...89] for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2018. Betaling af fakturaerne fra underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] kan genfindes på selskabets bank-kontoudtog. Fakturanr. 3917, 3918, 3919 og 3020 fra [virksomhed4] ses ikke at være betalt, hvorfor de ikke indgår i det samlede beløb, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for.
Timesedler
Selskabets repræsentant har som understøttelse af fakturaerne fra underleverandørerne fremlagt 10 timesedler fra [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]. Samtlige timesedler er ens udformet og har samme layout. Af timesedlerne fremgår den pågældende underleverandørs navn, oplysninger om måned, uge, timeantal for den pågældende ugedag samt det samlede timeantal pr. måned. Timesedlerne er ikke påtegnet eller underskrevet af parterne.
Af timesedlen fra underleverandøren [virksomhed3] fremgår ”[person5] / [person6]” som kontaktpersoner. Af timesedlerne fra [virksomhed4] og [virksomhed5] fremgår henholdsvis ”[person7]” som kontaktperson for [virksomhed4] og ”[person8]” som kontaktperson for [virksomhed5]. Ifølge timesedlen for [virksomhed3] er der udført arbejde i april, juli og august, men ifølge fakturaen er arbejdet udført i april, maj, juni og juli.
Mailkorrespondancer
Selskabets repræsentant har i tillæg til de fremlagte fakturaer fremsendt mailkorrespondancer mellem selskabet og underleverandørerne. Mailkorrespondancerne indeholder oplysninger om betaling, faktureringstidspunkt og fakturering. Samtlige mails fra de respektive underleverandører til selskabet er indledt på samme måde. Det fremgår af mail af 9. maj 2016 fra [virksomhed3], 4. oktober 2016 fra [virksomhed4], 3. marts 2017 og 22. august 2017 fra [virksomhed5], at fakturaen er modtaget og betalt samme dag, som fakturaen er udstedt.
Mail fra [virksomhed4] af 4. oktober 2016 vedrører fakturanr. 3917, som selskabet ikke har fratrukket i dets regnskabsmateriale. I mailen fremgår, at der er fejl på fakturaerne, idet de er dateret for oktober, men skulle være faktureret den 30. september.
Ifølge mail fra [virksomhed5] af 5. april 2017 er fakturanr. 4907 sendt til selskabet kl. 12:27. Selskabets ejer svarede den 6. april 2017, kl. 10:55, at fakturaen var blevet betalt. Fakturaen er betalt inden, den er modtaget fra underleverandøren.
Mail fra [virksomhed3] af 8. september 2017 er den eneste mail fra underleverandøren, hvor dennes logo er på. Vedrørende mailene fra [virksomhed4] og [virksomhed5] har ingen af mailene underleverandørens logo på. Ingen af de personer, som har skrevet mailene for underleverandørerne, har været ansat hos underleverandørerne.
Datalæsning
Af Skattestyrelsens oplysninger fremgår det, at [politiet] har haft adgang til Dinero Regnskab for perioden fra den 9. maj 2016 til den 29. september 2017. Det fremgår af Dinero, at der er udstedt fakturaer til selskabet af underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5]. Af Dinero regnskabet fremgår de 20 fakturaer, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for, med et samlet beløb på 1.006.321,90 kr.
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår der udklip af datalog fra [politiet]. Dataudlæsningen er fra den pc, som [politiet] fik fra bagmændene i forbindelse med efterforskningen. Skattestyrelsen har sammenholdt dataudlæsningen fra [politiet] med fakturaerne udstedt til selskabet i perioden fra den 9. maj 2017 til den 10. oktober 2017. Heraf fremgår fire dataudlæsninger, der kan sammenholdes med fakturanr. 5214, 5308, 5936 og 7129 fra [virksomhed5].
Af dataaflæsning for fakturanr. 5214 fremgår, at datoen for indtastningen var den 15. juni 2016, hvilket var samme dato, som selskabet betalte fakturaen. Af dataaflæsningen fremgår yderligere tekst, som er identisk med fakturateksten.
For så vidt angår de tre sidste dataaflæsninger, stemmer teksterne overens med fakturateksterne for fakturanr. 5308, 5936 og 7129.
Derudover fremgår det af Skattestyrelsens afgørelse, at [politiet] i forbindelse med anholdelsen af en person fandt en papirlap, som denne var i besiddelse af. På papirlappen var et håndskrevet regnskab, og der var anført ”... 48.627 [person1] ...”.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at betalingerne til underleverandørerne er sket med henblik på aflønning af personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag. På baggrund heraf har Skattestyrelsen opgjort A-skat og AM-bidrag til følgende:
2016 | ||
Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag | 342.724 kr. | |
Beregnet am-bidrag | 324.724 kr. * 8 % | 25.978 kr. |
Forhøjelse af am-bidrag | 25.978 kr. | |
324.724 kr. | ||
- 25.978 kr. | ||
Beregnet A-skat | 298.746 kr. * 55 % | 164.310 kr. |
Efterbetaling af am-bidrag og A-skat i alt | 190.288 kr. |
2017 | ||
Beregningsgrundlag, A-skat og AM-bidrag | 313.657 kr. | |
Beregnet am-bidrag | 313.657 kr. * 8 % | 25.093 kr. |
Forhøjelse af am-bidrag | 25.093 kr. | |
313.657 kr. | ||
- 25.093 kr. | ||
Beregnet A-skat | 288.564 kr. * 55 % | 158.710 kr. |
Efterbetaling af AM-bidrag og A-skat i alt | 183.803 kr. | |
Samlet efterbetaling af AM-bidrag og A-skat | 374.091 kr. |
Skattestyrelsen har i beregningsgrundlaget for selskabets indeholdelse af A-skat og AM-bidrag taget udgangspunkt i de betalinger, som selskabet har foretaget til underleverandørerne på i alt 324.724 kr. ekskl. moms for år 2016 og 313.658 kr. ekskl. moms for år 2017. Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at de samlede betalte beløb i perioden på 638.382 kr. ekskl. moms skal anses for at være anvendt til lønninger, hvoraf der ikke er sket indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017 foretaget skønsmæssig ansættelse af selskabets manglende indeholdelse af AM-bidrag til 51.071 kr. og A-skat til 323.020 kr., i alt 374.091 kr.
Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):
”...
2. 4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at [virksomhed1] ApS's betalinger til de omhandlende 3 underleverandører er sket med tilbagebetaling til [virksomhed1] ApS, med henblik på aflønning af personale uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og am-bidrag.
Dette begrundes med, at Skattestyrelsen i tidligere kontroller af de 3 underleverandører har konkluderet, at der er tale om fiktive fakturaer, hvor der ikke er sket levering. Denne konklusion er ligeledes blevet underbygget af politiets efterforskning.
Skattestyrelsen henviser til den vedlagte afhøringsrapport, bilag 1, hvoraf denne fremgangsmåde fremgår, for så vidt angår den påståede samhandel med [virksomhed5] ApS.
Der er endvidere henset til selskabets lønindberetninger sammenholdt med selskabets omsætninger i årene 2016-2017.
Skattestyrelsen har henset til SKM20 l 6.9.BR, hvor retten lagde til grund, at skatteyderen havde yderligere ansatte, der ikke var indeholdt A-skat og am-bidrag for.
Skattestyrelsen mener ikke, at selskabet i fuldt omfang har fået beløbene retur, og vi finder, at udgifterne ekskl. moms passende kan anses for anvendt til yderligere lønudbetalinger i selskabet. Der er her henset til, at der er opkrævet moms af beløbene hos de 3 underleverandører, som har udstedt fakturaerne med moms.
Da lønudbetalinger er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1, punktum, og der ikke er indeholdt A-skat efter kildeskattelovens § 46, stk. l og am-bidrag efter kildeskattelovens § 49 A og § 49 B, har Skattestyrelsen foretaget beregning af A-skat og am-bidrag af de 324.724 kr. i 2016 og 313.658 kr. i 2017.
[virksomhed1] ApS hæfter for den manglende betaling af A-skat og am-bidrag, da Skattestyrelsen mener, at selskabet har udvist forsømmelighed ved ikke at indeholde A-skat og am-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.
Skattestyrelsen kender ikke identiteten på de ansatte, og lønberegningen må derfor foretages med henholdsvis 8 % i am-bidrag og 55 % i skat, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § § 1 og 2 samt kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Som følge heraf kan am-bidrag og A-skat opgøres til følgende:
2016
Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag 324.724
Beregnet am-bidrag 324.724 * 8 pct. 25.978
Forhøjelse af am-bidrag 25.978
324.724
-25.978
298.746 * 55 pct. 164.310
Beregnet A-skat
Efterbetaling af am-bidrag og A-skat i alt 190.288
Det opgjorte am-bidrag og A-skat anses på baggrund af de modtagne fakturaer at vedrøre perioden 1. maj 2016 og indtil 30. september 2016 og opkræves i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2.
2017
Beregningsgrundlag, A-skat og am-bidrag 313.657
Beregnet am-bidrag 313.657 * 8 pct. 25.093
Forhøjelse af am-bidrag 25.093
313.657
-25.093
Beregnet A-skat 288.564 * 55 pct. 158.710
Efterbetaling af am-bidrag og A-skat i alt 183.803
Det opgjorte am-bidrag og A-skat anses på baggrund af de modtagne fakturaer at vedrøre perioden 1. februar 2017 og indtil 30. september 2017 og opkræves i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 1 og 2.
...
2.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse
Der er intet i de modtagne indsigelser samt det modtagne materiale fra selskabet, der beviser at [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS har leveret ydelser/udført arbejde for [virksomhed1] ApS.
De medsendte timesedler er ifølge [person1] udfærdiget for at følge de udfakturerede timer på fakturaerne. Det er ikke muligt ud fra timesedlerne, at konstatere, hvem der har udført arbejdet samt hvor arbejdet er udført. Vedrørende [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS stemmer timerne ifølge timesedlerne ikke med de udfakturerede timer.
Ifølge de af [person1] udarbejdede timesedler vedrørende [virksomhed3] er der udført arbejde for [virksomhed1] ApS i april, juli og august 2016 mens der ifølge de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] er udført arbejde i april, maj, juni og juli.
Ifølge timesedlerne er der udført arbejde af [virksomhed3] med følgende:
...
Ifølge de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] er der udfaktureret følgende:
...
Vedrørende [virksomhed4] ApS er der ifølge de udarbejdede timesedler udført arbejde i september 2016 med følgende:
...
Ifølge de udstedte fakturaer fra [virksomhed3] er der udfaktureret følgende:
...
Vedrørende [virksomhed4] ApS er der ifølge de udarbejdede timesedler udført arbejde i september 2016 med følgende:
...
Ifølge de udstedte fakturaer fra [virksomhed4] er der udfaktureret følgende:
Det er ikke muligt, at afstemme timerne ifølge timesedlerne over til de udfakturerede timer, idet timerne ifølge timesedlerne er opgjort på uger og timerne ifølge fakturaerne er opdelt på opgaver.
Vedrørende den indsendte mailkorrespondance mangler der historik og den beviser ikke, at der er leveret ydelser fra de 3 selskaber til [virksomhed1] ApS. Mailkorrespondancen omhandler betaling, faktureringstidspunkt og fakturering. For alle 3 selskaber starter mailene til [virksomhed1] ApS på samme måde og i flere tilfælde er der er betalt inden, at fakturaen er modtaget eller samme dag, som den modtages. Endvidere er ingen af de 3 personer, som skriver for selskaberne, været ansat i nogen af selskaberne.
Bilag 4B vedrørende [virksomhed3]:
...
Faktura 242 er betalt den 9. maj 2016 samme dag, som den er udstedt og modtaget. Mailen med fakturaen er modtaget kl. 11.46 og ifølge afmail sendt kl. 12.08 er den betalt.
Bilag 6A vedrørende [virksomhed5] ApS ApS:
...
[person1] svarer følgende til mailen:
...
Faktura 4662 er betalt den 3. marts 2017 samme dag, som den er udstedt. Mailen med fakturaen er modtaget kl. 12.58 og ifølge afsendt mail kl. 13.56 er den ordnet.
Ifølge bilag 6B er der følgende korrespondance med [virksomhed5] ApS ApS:
Faktura 4907 er modtaget og betalt den 6. april 2016 men fakturaen er dateret den 31. marts 2016. Fakturaen er modtaget den 6. april 2017 kl. 12.27 og [person1] har den 6. april kl. 10.55 skrevet en mail med Re: Faktura 4907, at den er betalt. Fakturaen er blevet betalt inden den er modtaget.
Ifølge bilag 5A er der følgende mailkorrespondance med [virksomhed4]:
...
Der er udstedt 4 fakturaer den 4. oktober 2016. Det er faktura 3917, 3918, 3919 og 3920. Faktura 3921, 3922, 3923 og 3924 med samme indhold er efterfølgende dateret til den 30. september 2016. Fakturaerne er alle 4 betalt den 4. oktober 2016 samme dag, som de er modtaget.
Der er flere udsædvanlige omstændigheder i det indsendte materiale:
| • | Det er ikke muligt at konstatere, hvem der har udført arbejdet eller hvor det er udført. |
| • | Fakturaen modtages i flere tilfælde ifølge mailkorrespondancen efter at den er betalt eller samme dag, som den er betalt. |
| • | Det er ikke muligt ud fra mailkorrespondancen, at konstatere præcis hvad det er [virksomhed1] ApS bestiller hos [virksomhed3], [virksomhed4] ApS og [virksomhed5] ApS. |
| • | Mailkorrespondance hos de 3 selskaber starter på samme måde. |
| • | Ingen af de personer, som [person1] skriver med har været ansat i selskaberne. |
Skattestyrelsen betvivler ikke, at der er nogen der har arbejdet for [virksomhed1] ApS men det er ikke hverken [virksomhed3], [virksomhed4] ApS eller [virksomhed5] ApS, der har leveret ydelser/medarbejdere til selskabet.
Der er ingen kontrakt mellem selskabet og underleverandørerne og der er intet i det indsendte materiale, der dokumenterer, at fakturaerne dækker over et reelt timearbejde. De to af selskaberne har ikke haft ansatte og beløbene indsat på selskabernes konti bliver kort tid efter indsætning videreført til en anden konto.
Der henvises til SKM20 l 9.332ØLD hvor arbejdet måtte være udført af ansatte hos selskabet, hvorved selskabet hæftede for A-skat og am-bidrag. Skattestyrelsen fastholder, at [virksomhed1] ApS har haft ansatte, der ikke er indeholdt A-skat og am-bidrag for. De opkræves derfor i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. l og 2 am-bidrag og A-skat med 190.288 kr. for 2016 og 183.803 kr. for 2017.
...”
Skattestyrelsen er den 15. december 2020 fremkommet med yderligere bemærkninger:
”...
Det skal videre bemærkes, at Skattestyrelsen ikke betvivler, at ydelserne rent faktisk er leveret.
Som det fremgår af sagsfremstillingen er det imidlertid Skattestyrelsens påstand, at betalingerne til nogle af underleverandørerne er kommet retur til klager til brug for klagers aflønning af egne sorte ansatte, hvorfor der hos klager er opkrævet A-skat og AM-bidrag for en ukendt personkreds.
...”
Selskabets opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at det ikke er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag med i alt 374.091 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017.
Til støtte for påstanden har selskabet anført følgende (uddrag):
”...
Ad Momstilsvaret
Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar
Opkrævningslovens § 5, stk. 2 hjemler adgang til en skønsmæssig forhøjelse af et afgiftstilsvar, hvilket dog forudsætter, at opgørelsen ikke kan ske på baggrund af de foreliggende regnskaber.
I nærværende sag har indklagede ikke forelagt en konkret begrundelse for, at klager ikke helt overordnet har opfyldt regnskabskravene i momsbekendtgørelse, bogføringsloven og årsregnskabsloven, da der synes at have været adgang til klagers regnskabsmateriale, jf. Bilag 1, s. 1, 3 og 5.
I denne sammenhæng skal det fremhæves, at det fremgår af Bilag 1, s. 1, at Skattestyrelsen end ikke har afsluttet gennemgangen af selskabets regnskabsmateriale, og der er stadig åbenstående punkter, som kræver yderligere dokumentation og undersøgelse.
Der er derfor ikke er grundlag for at foretage et skøn over afgiftstilsvaret.
Bevisbyrden
Der er i dansk retspraksis et fast antaget princip om, at den, der anser sig berettiget til noget, har bevisbyrden herfor.
Ifølge momslovens § 37, stk. 1 kan en virksomhed ved opgørelse af afgiftstilsvaret fradrage moms for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer.
Det fremgår i denne sammenhæng af SKM 2009.325 ØLR, at der i konkrete tilfælde, såfremt skattemyndighederne kan dokumentere unormale forhold, kan opstilles et skærpet bevismæssigt krav til dokumentationen af, at der foreligger fradragsberettiget købsmoms.
Der følger dermed af praksis, at det påhviler indklage, at dokumentere, at der foreligger sådanne unormale forhold, at der er grundlag for et skærpet beviskrav for, at de fakturerede leverancer de facto er leveret.
Indklagede har i det væsentligste vedrørende fakturaerne gjort gældende, at den faktiske gennemførelse af leveringerne ikke har fundet sted.
Der er dog sket betaling fra kunderne, ellers kunne klager ikke betale for ydelserne fra underleverandørerne. Der må således være en formodning for, at den faktiske gennemførelse af leveringerne har fundet sted.
Indklagede har ikke forelagt dokumentation for, at klagers kunder har betalt for ydelser, som de aldrig har modtaget. Herimod har indklagede blot behandlet forholdene vedrørende underleverandørerne, hvorved indklagede ses at have overset en væsentlig del af sagens faktiske omstændigheder: Kunderne som har fået arbejdet leveret.
Formodningen for at gennemførelsen af leveringerne har fundet sted, har indklagede derfor på ingen måde afkræftet ved oplysningerne om de enkelte underleverandører.
Sammenholdt med EU retspraksis på området ved sag C-268/83, Rompelmann og sag C-438/09, Boguslaw samt sag C-230/94, Renate Enkler, præmis 24, skal der foreligge objektive momenter til støtte for klagers påstand, ligesom man af eventuelle fakturaer skal kunne identificere underleverandører, førend påstanden kan anses sandsynliggjort.
Det er klagers opfattelse, at der i nærværende sag utvivlsomt foreligger sådanne objektive momenter ved de konkrete fakturaer, ligesom underleverandørerne er direkte identificerbare på baggrund af deres fakturaer til klager. Dette uddybes nærmere i det efterfølgende afsnit.
Det er muligt at underleverandørerne ikke har været arbejdsgiverregistrerede, ikke har aflønnet sine ansatte korrekt m.v.
Det ændrer dog ikke på, at ydelserne var leveret og at indklagede ikke har bevist, at ydelserne ikke var leveret.
Dermed er klager berettiget til fradrag for købsmoms og herved nedsættelse af momstilsvaret.
Objektive momenter i form af fakturaer og samarbejdsaftaler
Nærværende sag omhandler klagers underleverandørers fakturaer - ikke klagers egne fakturaer og uanset, at klager ikke er uenig med SKAT i, at nogle af underleverandørerne kunne have været mere udførlige i sine fakturaer, kan det umuligt være klagers ansvar, at klagers underleverandører ikke har udspecificeret sine fakturaer yderligere.
Det er klagers klare overbevisning, at klager har gjort hvad klager kunne for at sikre sig i forhold til sine underleverandører. Ud over, at samtlige fakturaer fremstår med det pågældende selskabs navn og CVR-nr., som klager naturligvis ved indgåelse af aftalen kontrollerede via CVR-registeret, er der på hver faktura anført fakturanr., samt angivet moms og afgiftsbeløb m.v. Henset til, at klager sagtens kunne se af fakturaen, hvilken ydelse, det pågældende selskab opkrævede betaling for samt at denne svarede overens med, hvad klager mente at have modtaget og skulle betale for, er det klagers opfattelse at, man ikke med rimelighed kan forvente mere af ham.
Hvis man som virksomhed skulle have en udvidet pligt til at sikre, at ens underleverandørers faktu-rering er udspecificeret og detaljeret nok i skattemæssig henseende, ville det pålægge virksomheder en uforholdsmæssig tidsmæssig byrde. En sådan kontrol kan således ikke kræves af klager og ej heller være klagers ansvar i tilfælde, hvor klager altså på baggrund af de faktiske omstændigheder ikke har haft grund til at betvivle de fremsendte fakturaer. Underleverandørers mangelfulde fakturaer skal derfor ikke komme klager til skade.
For at klager i sagen har løftet sin bevisbyrde, skal klager jf. ovenfor under afsnittet vedrørende bevisbyrden kunne sandsynliggøre, at arbejdet er udført af underleverandører. Den mest nærliggende måde at sandsynliggøre dette på er ved at fremlægge fakturaer fra sine underleverandører.
Klager har fremlagt flere fakturaer vedrørende betaling for det udførte rengøringsarbejde af forskellig art, og det er ligeledes uomtvistet, at disse fakturaer er betalt.
Endvidere kan pengestrømmen følges, idet disse fakturaer er betalt ved bankoverførsler.
I det tilfælde, at arbejdet ikke var udført af klagers underleverandører, ville klagers kunder ikke have betalt til klager for den leverede ydelse, hvorfor det er utvivlsomt og ubestridt, at der er udført arbejde hos slutkunden.
Afslutningsvist bemærkes det, at det i klagers branche er ganske almindeligt forekommende, at man anvender underleverandører til at udføre arbejde. Dette skyldes især, at det er en særdeles omskiftelig branche, der påvirkes straks og typisk hårdt af høj/lavkonjunktur i samfundet.
Henset til den fremlagte dokumentation, har klager dermed løftet bevisbyrden og sandsynliggjort, at arbejdet er udført af underleverandører, hvorfor klager er berettiget til fradrag for købsmoms i forhold til de leverede ydelser.
På baggrund af ovenstående, fastholdes det, at klager er berettiget til fradrag for købsmoms, og der følgelig skal ske nedsættelse af klagers momstilsvar for perioden 2015 - 2017 i overensstemmelse med klagers påstand.
Ad Ændring af skattepligtig indkomst
Der henvises til bemærkningerne vedrørende momstilsvaret.
Supplerende bemærkes det, at følgende fremgår af Bilag 1, s. 29:
”Skattestyrelsen mener ikke, at selskabet i fuldt omfang har fået beløbene retur, og vi finder, at udgifterne ekskl. moms passende kan anses for anvendt til yderligere lønudbetalinger i selskabet.”
Skattestyrelsen har dog ikke fremhævet hvilke andre personer, som har arbejdet for klager.
Bevisbyrden, for hvem disse andre personer er, må nødvendigvis påhvile indklagede, da klager ikke kan fremlægge et negativt bevis for, at personerne ikke eksisterer, fordi der ikke kan føres bevis for noget, som aldrig er sket, jf. W.E. von Eyben , Bevis, 1986, s. 52-53 med henvisning til Ørsted: Eunomia III.564– 574.
...”
Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 18. oktober 2023 oplyst, at selskabets primære arbejdsopgaver i perioden bestod af salg af diverse, herunder læskedrikke og tøj. Selskabet gjorde brug af underleverandører, fordi ejeren er eneste ansat, og der var i perioder brug for hjælp til lagerarbejde eller til at køre varer til kunder.
Repræsentanten oplyste endvidere, at kontakten til underleverandørerne opstod gennem ejerens netværk. Yderligere oplyste repræsentanten, at betaling af fakturaerne fra selskabets kunder bevidner, at arbejdet er blevet udført tilfredsstillende.
Repræsentanten oplyste, at der ikke er udarbejdet samarbejdskontrakter, idet aftalerne var mundtlige. Dialogen foregik telefonisk, og fakturaerne blev fremsendt til selskabet via mail. Det er repræsentantens opfattelse, at Skattestyrelsens argumentation om fiktive fakturaer svækkes af det faktum, at der eksisterer mails mellem selskabet og underleverandørerne, samt at fakturaerne er udstedt via et registreret og kendt system (Dinero.dk).
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat med 51.071 kr. og AM-bidrag med 323.020 kr. af udgifter til selskabets underleverandører for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017.
Retsgrundlaget
Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler personer, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, og om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af arbejdet her i landet. Dette fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Dette følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.
I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Der henvises til kildeskattelovens § 46, stk. 1.
Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet, er pligtige til at betale arbejdsmarkedsbidrag, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1. Arbejdsgiveren er indeholdelsespligtig af arbejdsmarkedsbidraget i forbindelse med udbetalingen af A-indkomsten, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.
Kravene til udarbejdelse af regnskab fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan virksomhedens afgiftstilsvar fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Landsskatteretten har i afgørelsen af klagesagen med sagsnr. 20-0099525 vedrørende selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne i 2016 og 2017 stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse om, at der ikke skal godkendes fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandørerne [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] og dermed forhøjet selskabets momstilsvar med 159.595 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017. Selskabet har ikke dokumenteret, at der foreligger momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer fra underleverandørerne, ligesom fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58.
Der foreligger så usædvanlige omstændigheder i forbindelse med selskabets brug af underleverandører [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5], at der påhviler selskabet en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret tjenesteydelser. Der er herved henset til underleverandørernes forhold, fakturaernes udfærdigelse samt [politiet]´s efterforskning. Der er desuden henset til, at samtlige underleverandører er gået konkurs, at underleverandørerne ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, ligesom det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at underleverandørerne ikke har haft almindelige driftsudgifter, og at de indsatte beløb på underleverandørernes konti straks bliver overført til andre konti eller selskaber.
Selskabet må anses for at have leveret ydelser til selskabets kunder og har ifølge selskabets resultatopgørelse oppebåret en omsætning på 5.920.664 kr. i 2016 og 4.113.191 kr. i 2017. Landsskatteretten finder, at selskabets egne ansatte på 4 personer fordelt på 1 årsværk ikke har været i stand til at genere denne omsætning, hvorfor retten finder, at selskabets udgifter til underleverandørerne er afholdt for at dække over udbetaling af løn til uregistreret arbejdskraft.
Landsskatteretten finder i konsekvens heraf, at arbejdet må anses for udført af selskabets egne ansatte. Da selskabet i forvejen har ansatte, har selskabet været klar over, at der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag af lønudgifter. Selskabet har handlet forsømmeligt og hæfter derfor for manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Der henvises desuden til Østre Landsrets dom af 7. juni 2016, offentliggjort i SKM2017.117.ØLR.
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt selskabet efterbetaling af indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for det indeholdelsespligtige beløb taget udgangspunkt i fakturaernes nettobeløb på i alt 638.382 kr., dvs. ekskl. moms.
Retten finder, at den skønsmæssige opgørelse af beregningsgrundlaget for det indeholdelsespligtige beløb skal tage udgangspunkt i de faktisk betalte fakturabeløb, dvs. inkl. moms. Ved skønnet skal der således anvendes fakturaernes bruttobeløb, da det er den samlede udgift, som anses for anvendt til sort løn. Den indeholdelsespligtige løn skal opgøres til selskabets udgifter til underleverandører på 405.905 kr. inkl. moms for indkomståret 2016 og 392.071 kr. inkl. moms for indkomståret 2017, og ansat A-skat og AM-bidrag skal ændres til følgende:
2016 | ||
AM-bidrag | 8 % af 405.905 kr. | = 32.472 kr. |
A-skat | 55 % af (405.905 kr. – 32.472 kr.) | = 205.388 kr. |
2017 | ||
AM-bidrag | 8 % af 392.071 kr. | = 31.366 kr. |
A-skat | 55 % af (392.071 kr. – 31.366 kr.) | = 198.388 kr. |
Retten finder, at Skattestyrelsens opgørelse af indeholdelsespligtig AM-bidrag og A-skat skal forhøjes til henholdsvis 32.472 kr. og 205.388 kr. for indkomståret 2016 og 31.366 kr. og 198.388 kr. for indkomståret 2017.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.