Kendelse af 22-04-2024 - indlagt i TaxCons database den 30-05-2024

Journalnr. 20-0101019

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 297.400 kr. for perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2017. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms med 122.400 kr. i 2. halvår 2016 på baggrund af selskabets bogføring, samt ikke godkendt selskabets fradrag for købsmoms for 175.000 kr. af en mellemregning med et datterselskab i 2. halvår 2017.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at forhøjelsen af salgsmoms for 2. halvår 2016 nedsættes med 52.400 kr. Den samlede forhøjelse af selskabets momstilsvar udgør herefter 245.000 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, herefter selskabet, CVR-nr. [...1], er stiftet den 28. oktober 2004 af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2] og [virksomhed3], CVR-nr. [...3]. Selskabet er registreret under branchekoden 642020 ”Ikke-finansielle holdingselskaber”, hvor formålet er at investere i fast ejendom, udviklingsprojekter samt hertil relateret virksomhed.

[person1] var i perioden fra 28. oktober 2004 – 6. november 2020 selskabets direktør.

Selskabet har ifølge udskrift fra CVR ikke været registreret med ansatte.

Den primære aktivitet i selskabet består af køb og salg af fast ejendom, samt salg af byggegrunde.

Ifølge selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2016 havde selskabet en omsætning på 569.541,30 kr. ekskl. moms og et resultat på 344.083,08 kr.

Ifølge selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2017 havde selskabet en omsætning på 503.572,29 kr. ekskl. moms og et resultat på 360.971,81 kr.

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4], herefter datterselskabet, er et datterselskab til selskabet. Datterselskabet blev stiftet den 15. december 2004 af selskabet. [person1] var direktør i datterselskabet fra stiftelsesdatoen indtil den 6. november 2020. Datterselskabet er registreret under branchekoden 412000 ”Opførelse af bygninger” og formålet er, at opgøre/sælge fast ejendom samt hertil relateret ejendom.

Sagens forløb

Skattestyrelsen udtog den 23. august 2018 selskabet til kontrol, idet selskabet havde foreløbige fastsættelser af momstilsvar og angivet 0 kr. i moms. Skattestyrelsen udsendte den 23. august 2018 en materialeindkaldelse.

Den 29. marts 2019 modtog Skattestyrelsen materiale fra selskabets revisor [person2] fra [virksomhed5].

På baggrund af selskabets regnskabsmateriale, har Skattestyrelsen forhøjet selskabets salgsmoms for 2. halvår 2016 på baggrund af indtægter fra salg af byggegrundene [adresse1] og [adresse2].

Skattestyrelsen har derudover ikke godkendt selskabets fradrag for købsmoms af en mellemregning med selskabets datterselskab [virksomhed4] ApS.

Skattestyrelsen har foretaget følgende ændringer af selskabets salgs- og købsmoms:

	2. halvår 2016	2. halvår 2017	Samlet
Forhøjet salgsmoms af [adresse1]	52.400 kr.
Forhøjet salgsmoms af [adresse2]	70.000 kr.
Nægtet fradrag for købsmoms af mellemregning		175.000 kr.
Samlet	122.400 kr.	175.000 kr.	297.400 kr.

Salgsmoms af [adresse1]

Skattestyrelsen har ved afgørelsen forhøjet selskabets salgsmoms for 2. halvår 2016 med 52.400 kr. Forhøjelsen skyldes, at selskabet den 26. oktober 2016 har bogført 261.775,50 kr. på konto 1320 ”salg” vedrørende salg af byggegrunden [adresse1], uden at have bogført eller angivet salgsmoms heraf.

Selskabet har til brug for klagesagens behandling fremlagt de to første sider af en købsaftale fra [virksomhed6] for handlen af [adresse2], parcel nr. 7, [by1], et kontoudskrift for en bankkonto i [finans1] og en faktura fra ejendomsmægleren [virksomhed6] for salget af [adresse2] del 5, [by1]. Selskabet har derudover til Skattestyrelsen fremlagt et skøde for grunden på [adresse1], [by1].

Købsaftalen fra [virksomhed6] er indgået den 13. april 2016. Købsaftalen vedrører en byggegrund beliggende på [adresse2] parcel nr. 7, [by1] og er anført sagsnummer [...]. Aftalen er indgået mellem selskabet som sælger og [person3] og [person4] som købere. I punkt 1 af aftalen fremgår, at der er tale om matrikel nr. ”Del af [...1] [by1] Hgd., [by1]” og ejendoms nr. [...]. I punkt 2 af aftalen fremgår, at ejendommen overtages af køber den 1. maj 2016. Ejendommens købssum er aftalt til 302.000 kr.

Af skødet fremgår de samme oplysninger om købere, overtagelsestidspunkt og købssum. Af skødet fremgår desuden følgende:

”Handelen vedrører alene delnr. 5 af matr.nr. [...1][by1] Hgd. [by1] (826 m2), der er under udstykning.

...”

Af kontoudtoget fremgår, at kontoen tilhører [virksomhed7] A/S. Kontonavnet er anført som ”[virksomhed1] ApS: [...94], [...]”. Der er den 3. maj 2016 blevet foretaget en indbetaling på 262.000 kr., der er anført ”ref. [...] [...]-se medd.”. Den 27. oktober 2016 er der blevet udbetalt 261.665,50 kr., der er anført ”endelig afregning”.

Selskabets repræsentant har oplyst, at beløbet svarer til ejendommens købssum på 302.000 kr., fratrukket ejendomsmægler salær på 40.000 kr. inkl. moms. Der er i tilknytning hertil fremlagt en faktura fra ejendomsmægleren [virksomhed6] for formidling af salget. Fakturaen er dateret 9. maj 2016 og vedrører salg af [adresse2] del 5, [by1] og er anført sagsnummeret [...].

Købssum	302.000,00 kr.
Mæglersalær	40.000,00 kr.
Indtægt	262.000,00 kr.
Salgsmoms (262.000 * 20 %)	52.400,00 kr.

Salg af [adresse2]

Skattestyrelsen har derudover forhøjet selskabets salgsmoms med 70.000 kr. for 2. halvår 2016 for salget af [adresse2]. Selskabet har den 5. oktober 2016 bogført 289.405 kr. på konto 1320 ”salg”. Bogføringen er anført ”[adresse2]”. Selskabet har ikke bogført salgsmoms af indtægten.

Selskabet har fremlagt en købsaftale fra [virksomhed6], et skøde og en faktura fra ejendomsmægleren [virksomhed6] for salget af [adresse2], [by1].

Købsaftalen er indgået den 25. april 2016 og vedrører grunden på [adresse2], [by1], med sagsnummer [...]. Aftalen er indgået mellem selskabet som sælger og [person5] og [person6] som købere. Af aftalens punkt 1 fremgår, at der er tale om grunden [adresse2], [by1] med matrikelnr. ”[...2] [by1] Hgd. [by1]”. Ejendomsnummer er [...]. Af aftalens punkt 2 fremgår, at overtagelse er aftalt til 1. oktober 2016. Ejendommens købssum er aftalt til 332.000 kr.

Samme overtagelsestidspunkt fremgår af det fremlagte skøde, der er tinglyst den 22. juli 2016.

Fakturaen fra [virksomhed6] vedrører formidling af salget af ejendommen og udgør 40.500 kr. inkl. moms.

Mellemregning med [virksomhed4] ApS

Skattestyrelsen har derudover ikke godkendt selskabets fradrag for udgifter til købsmoms af en overførsel til selskabets datterselskab [virksomhed4] ApS med 175.000 kr. for 2. halvår 2017.

Selskabet har den 31. december 2017 debiteret 700.000 kr. på konto 1320 ”salg” med bogføringsteksten ”Overførsel vedr. sal”. Selskabet har ligeledes modposteret 175.000 kr. på konto 6901 ”Udgående moms”, der er anført ”overførsel” som bogføringstekst.

Selskabet har oplyst, at modposteringen er en mellemregning mellem selskabet og datterselskabet, der er sket på baggrund af en aftale om indtægtsfordeling. Selskabet har derudover oplyst, at overførslen er udtryk for betaling i forbindelse med, at datterselskabet har afholdt udgifter til byggemodning, tilslutning, opmåling m.v.

Selskabet har fremlagt en aftale med datterselskabet [virksomhed4] ApS om en fordeling af op til 50 % af salgsindtægter ved salg af grunde med tillæg af moms. Aftalen er indgået den 18. december 2015, hvor selskabets daværende direktør, [person1], har underskrevet for begge parter.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 297.400 kr. for perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2017. Forhøjelsen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms for 2. halvår 2016 af indtægter oppebåret fra salg af grundene [adresse1] og [adresse2], og at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms af en mellemregning mellem selskabet og dets datterselskab i 2. halvår 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse anført følgende:

”...

Betaling for byggemodning:

Det fremgår af købsaftalen vedrørende [adresse2], at sælger opkræver køber betaling på 18.000 kr., for byggemodningsudgift til [virksomhed8]. Efter Skattestyrelsens opfattelse, kan indbetalingen kun anses for at udgøre et udlæg, efter momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, hvis betalingen vedrører et beløb, som sælger oprindeligt har betalt på vegne af køber. Vi finder det ikke dokumenteret, at dette er tilfældet i nærværende sag, og selskabet skal derfor betale moms af denne indtægt.

I den momsopgørelse vi modtager fra selskabet den 1. juli 2020, er selskabet enig i ovenstående opgørelse over salg i 2. halvår 2016.

Ved mail af 24. august 2020, meddeler selskabets repræsentant, at selskabet ikke er enig i Skattestyrelsens opgørelse for 2. halvår 2016, idet selskabet nu er af den opfattelse, at salgsmomsen skal være 0 kr. for perioden.

Det begrunder selskabet med følgende:

[adresse2]: købsaftalen er underskrevet den 25. april 2016, hvorfor selskabet mener, at momsen skal afregnes i 1. halvår 2016.

’salg [adresse1]’: Den bogførte indtægt vedrører [adresse1] /[adresse3] (som ifølge selskabet er samme ejendom). [adresse1] er ifølge modtaget skøde, overdraget til køber den 1. maj 2016.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger hertil:

[adresse2]: Det er korrekt at købsaftalen er underskrevet den 25. april 2016, men grunden er ifølge købsaftalen først overdraget til køber den 1. oktober 2016, hvilket er datoen for det momsmæssige leveringstidspunkt efter momslovens § 23. Skattestyrelsen fastholder derfor, at moms af salget af [adresse2], skal medregnes i 2. halvår 2016.

’Salg [adresse1]’: Skattestyrelsen er i besiddelse af bankbilag, hvoraf det fremgår, at beløbet på 261.775,50 kr., som er indtægtsført på konto 1320, den 28. oktober 2016, er til endelig afregning pr. 27. oktober 2016 (frigivet på deponeringskonto). Det fremgår ikke nærmere af bankbilaget, hvilken ejendom indtægten vedrører. Det er alene bogføringsteksten, der siger at indtægten vedrører en ejendom på [adresse1], men der er ikke en nærmere angivelse af, hvilken ejendom der er tale om.

Vi har ikke modtaget købsaftale vedrørende salget.

Ifølge det skøde I nu har fremlagt, som vedrører [adresse1], er købesummen 302.000 kr., med overtagelse den 1. maj 2016. Skattestyrelsen finder det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at dette skøde har tilknytning til indtægten på 261.755,50 kr., som er bogført den 28. oktober 2016. Vi lægger særligt vægt på, at der forløber næsten 6 måneder fra overtagelsesdatoen for [adresse1], og frem til den indbetaling i mener vedrører salget.

På baggrund af ovenstående, fastholder vi, at momsgrundlaget inkl. moms for 2. halvår 2016, skal opgøres til 613.000 kr.

...

Pr. 31. december 2017, har I debiteret en overførsel mellem selskaberne, på konto 1320 –salg. Der er beregnet moms af denne overførsel, som tilsvarende er debiteret på konto for udgående moms. I har forklaret, at beløbet vedrører tilskud mellem selskaber. I har som dokumentation for posten, fremlagt et efterposteringsark, hvoraf det fremgår af teksten, at der er tale om en overførsel inkl. moms. I har ikke fremlagt nogen kreditnota, der kan dokumentere, at overførslen vedrører et tidligere bogført momspligtigt salg. Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende, at denne overførsel fradrages i selskabets momsgrundlag, da der ikke er fremlagt dokumentation for, at betingelserne for reduktion af momsgrundlaget, efter momslovens § 27, stk. 4 og 5, er opfyldt.

...”

Skattestyrelsen har den 15. december 2020 fremsendt følgende udtalelse til klagen:

”...

Ad mellemregning mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS

Selskabets repræsentant har sammen med klagen sendt aftale mellem ovenstående selskaber om at [virksomhed1]sindtægter ved salg af grunde skal deles med 50 % til hver og at fordelingen skal tillægges moms.

Der er samtidig vedlagt bilag udstedt til [virksomhed4] ApS dateret 31.12.2017 og 31.12.2018, som vedrører overførsel af salgssummer på henholdsvis 700.000 kr. + moms og 673.200 kr. + moms.

Det fremgår af klagen, at overførslen er udtryk for betaling i forbindelse med at [virksomhed4]ApS, har afholdt udgifter til byggemodning, tilslutning, opmåling m.v., af byggegrunde tilhørende [virksomhed1] ApS.

Det fremgår videre, at Skattestyrelsen på møde i august 2020, skulle have oplyst, at Skattestyrelsen var enig i, at den foretagne mellemregning var udtryk for momspligtige leverancer mellem de to selskaber.

Endelig henviser klager til, at [virksomhed4] ApS har afregnet moms af mellemregningen.

Skattestyrelens kommentar hertil:

Vi er ikke enig i, at mellemregningen mellem selskaberne er udtryk for en momspligtig leverance fra [virksomhed4] ApS til [virksomhed1] ApS.

Omkostninger til byggemodning, tilslutning og opmåling mm., som ifølge klagen udgør modydelsen til mellemregningen, er bogført i [virksomhed1] ApS’s regnskab, og der er også fratrukket moms af ydelserne her.

Som eksempel kan nævnes:

•	Udgifter til [virksomhed9] i 2016 på 75.000 kr.
•	Udgifter til [virksomhed10] i 2017 på 256.250 kr.
•	Udgifter til [virksomhed9] i 2018 på 56.045 kr.

Vi henviser i øvrigt til fakta beskrivelsen i afgørelsen.

Efter momslovens § 37, er det kun den moms der korrekt er opkrævet i henhold til momsloven der kan fratrækkes. En aftale om, at en mellemregning skal indeholde moms, er ikke udtryk for en korrekt opkrævet moms, når mellemregningen ikke er et resultat af en leverance til selskabet. Mellemregningen kan ikke være udtryk for en leverance af ydelser, bestående af byggemodning, tilslutning, opmåling m.v., når selskabet selv har afholdt omkostningerne hertil

Klager oplyser videre, at [virksomhed4] har afregnet moms af de foretagne mellemregninger. Skattestyrelsen har konstateret, at i 2. halvår 2017, har [virksomhed4] i første omgang angivet salgsmoms med 0 kr. Først i september 2020, har selskabet angivet salgsmoms med 167.000 kr. og ikke 175.000 kr., som mellemregningen viser.

Derimod modregnes salgsmoms i [virksomhed1] ApS’s angivelse for 2. halvår 2017, med 175.000 kr., i den momsangivelse, som indberettes den 19. oktober 2018.

For så vidt angår 2. halvår 2018, hvor der ifølge de fremlagte bilag, er beregnet moms af mellemregningen med 168.300 kr., kan Skattestyrelsen til orientering oplyse, at [virksomhed4] ApS har angivet 0 kr. i salgsmoms ved angivelse af 1. marts 2019.

Vi er ikke enige med klager i, at Skattestyrelsen på møde i august 2020 tilkendegav, at mellemregningen var udtryk for momspligtige leverancer. Det forhold der blev omtalt på mødet, var hvorvidt [virksomhed4] kunne viderefakturere faktura fra [virksomhed10] til [virksomhed1]. Det blev oplyst, at fakturaen vedrørte vejanlæg til grunde, som var ejet af [virksomhed1].

Ad salg af [adresse1]

Selskabets repræsentant har sammen med klagen sendt købsaftale for [adresse2], parcel nr. 7 og uddrag af skøde vedrørende [adresse1].

Det fremgår af begge dokumenter, at købere er [person3] og [person4], at overtagelsen er den 1. maj 2016 og at købesummen er 302.000 kr.

Det er på baggrund heraf klagers opfattelse, at salget er sket i 1. halvår 2016, hvorfor der ikke kan ske opkrævning af moms, da fristen for at ændre 1. halvår 2016, var overskredet, på tidspunktet for Skattestyrelsens forslag, og henviser til, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for 1. halvår 2016, med samme begrundelse.

Skattestyrelsens kommentar hertil:

Selskabets var forud for afgørelsen enig med Skattestyrelsen i, at der ikke havde været salg i 1. halvår 2016. Det fremgår både af den momsopgørelse Skattestyrelsen modtog fra selskabet den 1. juli 2020 og selskabets udtalelse på mødet med Skattestyrelsen den 6. august 2020.

Selskabet har i øvrigt heller ikke bogført indtægter i 1. halvår 2016, ligesom der ikke er bogført og angivet salgsmoms i 1. halvår 2016.

Først ved mail af 24. august 2020, fremsætter selskabet påstand om, at salgsmoms for 2. halvår 2016, skal sættes til 0 kr. Det begrundes blandt andet med, at det salg, som er bogført den 28. oktober 2016, med teksten ”Salg [adresse1]”, reelt vedrører ejendommen [adresse3]. Selskabet fremlægger ingen købsaftale i den forbindelse. Ifølge Skattestyrelsens systemer, ses [adresse3] ikke solgt.

På baggrund af usikkerhed omkring hvilken ejendom den bogførte indtægt vedrørte, har Skattestyrelsen i afgørelsen lagt til grund, at der rent faktisk var bogført en indtægt i oktober måned 2016, der svarede til indsætning på selskabets bankkonto pr. samme dato, og at der ikke var betalt moms af denne indtægt. Der var ikke bogført nogen indtægter i 1. halvår 2016.

Hvis Skattestyrelsen på afgørelsestidspunktet havde vidst, at der var tale om et salg, der skulle henføres til 1. halvår 2016, ville vi stadig have foretaget opkrævningen, under henvisning til, at forholdet var groft uagtsomt. Denne begrundelse blev ikke inddraget, fordi vi ikke mente der var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at indtægten reelt vedrøret et salg, hvor overdragelsen var sket i 1. halvår 2016. Vi mener for øvrigt fortsat, der kan være usikkerhed om det endelige overdragelsestidspunkt, idet vi ikke har fået nogen forklaring på, hvorfor købesummen først frigives i oktober 2016.

Skattestyrelsen bemærker yderligere, at vi kun har modtaget side 1 og 2 af købsaftalens i alt 8 sider. Vi har derfor ikke kunnet fastslå, om der er særlige vilkår, som ikke var opfyldt på det oprindeligt aftalte overdragelsestidspunkt.

I øvrigt indgår matrikel [...1] både i skødet vedrørende [adresse1], modtaget som bilag 3 til klagen, hvor der sælges en byggegrund til [person3] og [person4] med overtagelse 01.05.2016 og i købsaftale vedrørende [adresse1], modtaget den 29.03.2019 (mail 3), hvor der sælges en gammel ejendom til [person7] og [person8], med overtagelse 01.11.2017. Det forhold, at samme matrikel nr. indgår i to uafhængige salg, skyldes, at matrikel [...1], ifølge det fremsendte skøde, er under udstykning på tidspunktet for salget til [person3] og [person4] i foråret 2016.Følgende fremgår af skødet:

”Øvrige vilkår. Handelen vedrører alene delnr. 5 af matr.nr. [...1][by1] Hgd., [by1] (826 m2), der er under udstykning. Skødet begæres tinglyst med frist til matrikulær berigtigelse. Handelens vilkår i øvrigt fremgår af købsaftale indgået mellem parterne den 25/4 2016, hvilken købsaftale ikke tinglyses.”

Ad salg af [adresse2]

Det er klagers opfattelse, at salget af [adresse2] skal henføres til 1. halvår 2016, fordi købsaftalen er underskrevet den 25. april 2016

Skattestyrelsens kommentar hertil:

Tidspunktet for overdragelsen er ifølge købsaftalen, den 1. oktober 2016, og vi fastholder derfor, at leveringstidspunktet efter momslovens § 23, er den 1. oktober 2016, og dermed indtræder momspligten i 2.halvår 2016.

...”

Skattestyrelsen har den 3. november 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”...

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, der nedsætter den påklagede forhøjelse af klagers momstilsvar fra 297.400 kr. til 245.000 kr.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 31. august 2020 forhøjet klagers momstilsvar med i alt 510.666 kr. for perioden 2. halvår 2016 til 30. juni 2018.

I klagen anføres 3 forhold med henblik på nedsættelse af den foretagne forhøjelse af momstilsvaret med i alt 297.400 kr.

•	Momspligtigt salg af byggegrund - [adresse1] – anføres momspligten er indtrådt i 1. halvår 2016 og ikke 2. halvår 2016, hvor momsen udgør 52.400 kr.
•	Momspligtigt salg af byggegrund - [adresse2] - anføres momspligten er indtrådt i 1. halvår 2016 og ikke 2. halvår 2016, hvor momsen udgør
•	70.000 kr.
•	Mellemregning mellem klager og [virksomhed4] ApS i momsperioden 2. halvår 2017, hvor momsen udgør 175.000 kr.

Klager har oprindeligt selv oplyst, at momsen fra salget af de 2 ovennævnte grunde skulle medregnes i momsperioden 2. halvår 2016, herunder at der ikke var sket salg i 1. halvår 2016.

Grundene fremgik således bl.a. af den fra selskabet d. 1. juli 2020 modtagne momsopgørelse under salg i 2. halvår 2016 og indtægterne var bogført i 2. halvår 2016.

Det anføres i klagen, at man inden afgørelsen blev truffet havde skiftet opfattelse og fremført synspunktet, at begge grunde var solgt i 1. halvår 2016.

Synspunktet blev rejst ved mail af 24. august 2020. Der blev ikke sammen med mailen fremlagt dokumentation, der gjorde det muligt at verificere, at den bogførte indtægt i 28. oktober 2016 stammede fra salg af den hævdede grund ([adresse3]/[adresse1]).

I forbindelse med klagesagens behandling har klager indsendt yderligere dokumentation, hvorfor det nu kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at det (28. oktober 2016) bogførte beløb 261.775,50 kr., stammer fra salget af [adresse1]. Under hensyn til den aftalte dato for overtagelse (1. maj 2016) i fremlagte købsaftale for denne ejendom (alene fremlagt 2 ud af 8 sider), som også er den tinglyste overtagelsesdato, og købers indbetaling af købesummen på deponeringskontoen 3. maj 2016, er Skattestyrelsen herefter enig i, at afgiftspligten allerede er indtrådt i momsperioden 1. halvår 2016 og ikke i 2. halvår 2016.

Da klager først har fremlagt dokumentation for, at det momspligtige salg af [adresse1] er foretaget i 1. halvår 2016, har der ikke været foretaget en vurdering i 1. instans, om genoptagelse af periodens momstilsvar kan/vil kunne ske under hensyn til skatteforvaltningslovens § 32, såfremt Landsskatteretten i nærværende sag måtte følge Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Der er ikke kommet ny dokumentation, der giver anledning til en ændret vurdering af afgiftspligtens indtræden vedrørende salget af grunden [adresse2], hvorfor forhøjelsen fastholdes i 2. halvår 2016, hvilket er i overensstemmelse med den aftalte dato for overtagelse (1. oktober 2016).

Der er ikke kommet ny dokumentation der giver anledning til en ændret vurdering af den momsmæssige behandling af mellemregningen med [virksomhed4] ApS, hvorfor forhøjelsen fastholdes.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt principal påstand om nedsættelse af momstilsvar med 297.400 kr. for perioden 2. halvår 2016 – 2. halvår 2017. Repræsentanten har anført, at indtægter for salg af grundene på [adresse1] og [adresse2] skal henføres til 1. halvår 2016, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse for 2. halvår 2016 er ugyldig, og at selskabets udgift til mellemregningen med datterselskabet er en fradragsberettiget udgift efter momslovens § 37.

Selskabets repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om nedsættelse af momstilsvar med 227.400 kr. Den subsidiære påstand vedrører alene mellemregningen med [virksomhed4] ApS og salgsmoms fra salg af [adresse1].

Selskabets repræsentant har anført følgende i klagen:

”...

Ad mellemregning mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed4] ApS

Ved mødet med Skattestyrelsen i august måned 2020 blev det overfor Skattestyrelsen oplyst, at mellemregningen som er sket, er udtryk for en momspligtig leverance mellem de to selskaber. Dette var Skattestyrelsens enig. Skattestyrelsen var dog af den opfattelse, at en pengeoverførsel mellem de to selskaber ikke berettiger til et momsfradrag hos [virksomhed1] ApS, medmindre der foreligger en faktura med tillæg af moms. På mødet var selskabet ikke i stand til at fremlægge en faktura.

Selskabets aktionær [person9] har nu fremfundet både aftalen om mellemregning og fakturaer som vedrører mellemregninger mellem de to selskaber.

Som det fremgår af vedlagte bilag 1 er det aftalt, at [virksomhed4] ApS skal vederlægges med 50 pct. af vederlaget ved salg af grunde.

Overførslen som sker fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed4] ApS er udtryk for betaling i forbindelse med [virksomhed4] ApS har afholdt udgifter til byggemodning, tilslutning, opmåling m.v.

Eftersom [virksomhed1] ApS kan fremvise aftalen og fakturaer, er det vores klare opfattelse at der skal indrømmes et momsfradrag på 175.000 kr.

Vi kan oplyse, at [virksomhed4] ApS har afregnet moms af mellemregningen.

Ad salg af [adresse1]

Her er der tale om et momspligtigt salg, men salget er ikke omfattet af kontrolperioden – dvs. momsen på salget er forældet – ligesom Skattestyrelsen også har nægtet fradragsret for momsen på afholdte udgifter for 1. halvår 2016.

Vi og klienten har tidligere fremført vores synspunkter, og kan nu fremvise dokumentation for tidspunktet hvor leveringen er fundet sted.

Af vedlagte bilag fremgår det, at levering er sket i 1. halvår 2016. Det er også her beløbet er indgået på selskabets konto (302.000 kr. minus mæglersalær, lig 262.000 kr.)

Skattestyrelsens påstand om at leveringen er fundet sted den 28. oktober måned 2016 kan ikke tiltrædes når det direkte fremgår af vedlagte salgsaftale, at leveringen er fundet sted 1. maj 2016 - ligesom tinglysning er sket den 1. maj 2016, og betaling er sket den 3. maj 2016. Der henvises til vedlagte bilag 2-4

Ad salg af [adresse2]

Her der det klienten og vores opfattelse, at leveringen tillige er sket i 1. halvår 2016, og dermed ikke omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist.

Vores klient mener, at eftersom køberne af [adresse2] kunne disponere over grunden på tidspunktet hvor salgsaftalen blev indgået – har levering også fundet sted på dette tidspunkt.

...”

Selskabets repræsentant har den 22. januar 2024 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”...

Det er især den manglende godkendelse af mellemregning (fakturering) med tillæg af moms med [virksomhed4] ApS, som vi skal kommentere på.

Det er korrekt som anført i sagsfremstillingen at [virksomhed1] ApS har afholdt nogle af de omkostninger der var i forbindelse med at byggemodne hele området som var ejet af selskabet, men [virksomhed4] ApS bidrog tillige til dette i tiden op til 2015.

Med baggrund heri er det vores klare opfattelse at [virksomhed4] ApS har leveret ydelser, idet man fra begyndelsen var med til at få jorden byggemodnet m.v. således at man kunne opføre huse og sælge grunde til folk der havde interesse i at flytte ud i området.

Fra starten af var [virksomhed4] ApS med til at betale til udbygning af området hvor der blandt andet blev indlagt en stamvej samt stikveje ud til arealet hvor grundene lå.

[adresse4] var vejen hvor kommunen nedlagde de rør der skulle forsyne området med el, vand, varme og spildevand herud over blev der betalt for asfaltering af alle veje i området, og det løb overtid op i mere end 3.000.000 mio. kr.

[virksomhed4] ApS har blandt andet opført 2 andelsboligforeninger med forskellige boliger.

Som det fremgår af regnskabet for 2015 vedrørende [virksomhed4] ApS, var der ultimo et varelager i selskabet på 908.000 kr. Dette var omkostninger som var afholdt til at få arealet byggemodnet, og som var med til at [virksomhed1] ApS kunne få grundene solgt. Der er vedlagt kopi af årsrapporten.

Det var på grund af disse udgifter selskaberne indgik en aftale omkring viderefakturering fra [virksomhed4] ApS for at have afholdt disse omkostninger. På denne baggrund er vores klare opfattelse at [virksomhed1] ApS har ret til at få fradrag for den beregnede indgående afgift.

Eftersom der foreligger en forskriftsmæssig faktura, indkøbet vedrører et momspligtig formål/aktivitet, der er leveret ydelser fra [virksomhed4] ApS, skal der efter vores og klientens opfattelse indrømmes momsfradrag.

Det skal i den forbindelse oplyses, at Skattestyrelsen tidligere har gennemført momskontrol hos [virksomhed4] ApS hvor selskabet blev pligtig til at afregne den moms (175.000 kr.) som blev anført på fakturaen for mellemregningen. Her var Skattestyrelsen ikke i tvivl om momspligten af mellemregning på baggrund af den fremlagte aftale og faktura.

Såfremt Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen stadig mener, at der er tvivl om de leverede ydelser, og ikke vil godkende et momsfradrag jf. momslovens § 37, er det vores klients opfattelse, at den salgsmoms (175.000 kr.) som er afregnet i [virksomhed4] ApS skal tilbagebetales.

Da selvsamme myndighed (SKAT) finder at der er momspligt hos sælgeren af de leverede ydelser, og ikke momsfradragsret hos køberen, er der grundlag for genoptagelse. Der må således foreligge særlige omstændigheder.

...”

Retsmøde

Selskabets repræsentant fastholdt påstanden om, at selskabets momstilsvar skulle nedsættes med 297.400 kr. og gennemgik sin anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Repræsentanten tiltrådte Skatteankestyrelsens indstilling om nedsættelse med 52.400 kr., idet salget af ejendommen på [adresse1] ligger uden for kontrolperioden.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Vedrørende salget af [adresse1] var Skattestyrelsen enig i Skatteankestyrelsen indstilling om, at salgsmomsen skal henføres til 1. halvår 2016, og at det derfor ligger uden for den kontrollerede periode, men da der alene er tale om en konsekvensændring, så giver skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1 mulighed for, at Landsskatteretten kan foretage ændringen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms for 2. halvår 2016 med 122.400 kr. på baggrund af bogførte indtægter fra salg af grund, og om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt det af selskabet foretagne fradrag for købsmoms på 175.000 kr. af en overførsel til selskabets datterselskab. Selskabets momstilsvar er i alt blevet forhøjet med 297.400 kr.

Retsgrundlag

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af varer forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Videre følger det af momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, at levering af fast ejendom er undtaget af afgiftspligt. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af byggegrunde, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b.

Afgiftspligten indtræder som udgangspunkt på det tidspunkt, hvor leveringen finder sted, jf. momslovens § 23, stk. 1.

Afgiftsgrundlaget for afgiften er vederlaget for varen, jf. momslovens § 27, mens afgiftssatsen er 25 % af afgiftsgrundlaget, jf. § 33.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009, lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 og lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Virksomheder skal efter momslovens § 56 for hver afgiftsperiode opgøre virksomhedens indgående og udgående moms. Forskellen mellem den indgående moms og udgående moms udgør virksomhedens momstilsvar. Hjemlen til at fradrag virksomhedens indgående moms findes i momslovens § 37.

Afgiftspligtige kan efter momslovens § 37 ved opgørelsen af afgiftstilsvaret efter § 56 fradrage den indgående moms af indkøb, der udelukkende har været anvendt til brug for selskabets afgiftspligtige leverancer.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der påhviler den afgiftspligtige at godtgøre, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt, og herunder at der er leveret afgiftspligtige varer eller tjenesteydelser til selskabet. Der henvises til østrelandsretsdomme af henholdsvis 9. maj 2005 og 18. marts 2016, offentliggjort i SKM2005.228.ØLR og SKM2016.304.ØLR.

Den konkrete sag

Salg af [adresse1]

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms med 52.400 kr. for 2. halvår 2016 for salget af [adresse1].

Selskabet har fremlagt en købsaftale, skøde og kontoudskrift for salget af [adresse1], [by1].

Landsskatteretten finder ud fra en samlet vurdering, at leveringstidspunktet for [adresse1] er den 1. maj 2016.

Retten har henset til, at overtagelsestidspunktet ifølge købsaftalen og skødet er den 1. maj 2016.

Retten finder derudover, at det bogførte beløb den 26. oktober 2016, vedrører [adresse1]. Retten har henset til bogføringsteksten, og at beløbet stemmer overens med det beløb, der fremgår af deponeringskontoen. Deponeringskontoen, købsaftalen og fakturaen fra [virksomhed6] er alle anført samme referencenummer ”[...]”.

Afgiftspligten indtræder ifølge momslovens § 23, stk. 1, på leveringstidspunktet. Landsskatteretten finder derfor, salgsmoms af indtægter fra salg af [adresse1], [by1] må skulle henføres til 1. halvår 2016, uagtet bogføringsdatoen.

Da den påklagede afgørelse alene vedrører 2. halvår 2016 – 1. halvår 2018 og Landsskatteretten ikke har afgiftsperioden 1. halvår 2016 under påklage, kan Landsskatteretten ikke foretage forhøjelse af selskabets salgsmoms for 1. halvår 2016.

Landsskatteretten nedsætter derfor Skattestyrelsens afgørelse med 52.400 kr. for dette punkt.

Salg af [adresse2]

Landsskatteretten skal dernæst tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets salgsmoms med 70.000 kr. for 2. halvår 2016 på baggrund af selskabets bogførte indtægt den 5. oktober 2016 anført som ”[adresse2]”.

Selskabet har fremlagt et skøde og en købsaftale for grunden.

Landsskatteretten finder på baggrund af det fremlagte materiale, at leveringstidspunktet for byggegrunden er 1. oktober 2016. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at overtagelsestidspunktet ifølge købsaftalen og skødet var den 1. oktober 2016.

Selskabets forklaring om, at køberen har kunnet disponere over grunden forud for denne dato, kan ikke føre til et andet resultat, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor. Retten finder, at leveringstidspunktet for [adresse2] er den 1. oktober 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.

Mellemregning med [virksomhed4] ApS

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har godkendt der af selskabet foretagne fradrag for købsmoms på 175.000 kr. af udgifter til selskabets datterselskab i 2. halvår 2017.

Selskabet har fremlagt en aftale og afregningsbilag for overførslerne. Aftalen er indgået mellem selskabet og datterselskabet den 18. december 2015. Aftalens indhold vedrører en fordeling af indtægter på op til 50 % af salgsindtægter ved salg af grunde. Indtægterne skal overføres til datterselskabet med tillæg af moms.

Landsskatteretten finder på baggrund af det fremlagte materiale, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af afgiftspligtige ydelser, jf. momslovens § 37.

Det er en betingelse for at opnå fradrag efter momslovens § 37, at der er tale om indkøb, der udelukkende er anvendt til selskabets afgiftspligtige virksomhed. Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at selskabet ikke har godtgjort, at datterselskabet har leveret afgiftspligtige varer eller ydelser til selskabet. Der følger af dommene offentliggjort i SKM2005.228.ØLR og SKM2016.304.ØLR, at der er en skærpet bevisbyrde for, at der er sket levering mod vederlag, idet selskabet indgår i et interessefællesskab med datterselskabet. Landsskatteretten finder, at selskabet ikke har løftet denne bevisbyrden.

Selskabets repræsentants henvisning til en tidligere afgørelse fra Skattestyrelsen, der vedrører datterselskabet, kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker, at den pågældende afgørelse vedrører en anden periode end den, der er til behandling, og at det i øvrigt ikke ud fra det oplyste kan lægges til grund, at datterselskabets salgsmoms vedrører det købsmomsfradrag, der er til behandling i nærværende sag. Under alle omstændigheder er det en betingelse for fradrag i henhold til momslovens § 37, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabets oplysning om, at overførslen er kompensation for datterselskabets afholdte udgifter til tilslutning, opmåling, byggemodning m.v. kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at selskabet selv har bogført udgifter til disse typer af ydelser.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for dette punkt.