Kendelse af 05-09-2024 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2024
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 om at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 og genindtræde i virksomhedsordningen for indkomståret 2017.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Klageren har i en årrække været selvstændig erhvervsdrivende og har i den forbindelse anvendt virksomhedsskattelovens regler. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger udgjorde indskudskontoen i virksomhedsordningen ultimo 2014 – ultimo 2017 som følger:
Ultimo 2014 | Ultimo 2015 | Ultimo 2016 | Ultimo 2017 |
-120.312 | -529.991 | -782.581 | -499.999 |
Skattestyrelsen fremsendte den 23. april 2019 et forslag til ændringer af klagerens indkomstansættelser for indkomstårene 2015-2017. Skattestyrelsen varslede ændringer af rentekorrektionen for indkomstårene 2015-2017 og nægtede opsparing i virksomhedsordningen for indkomståret 2017 som følge af en negativ indskudskonto på -782.581 kr. primo 2017. Der blev henvist til virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4.
Skattestyrelsen traf efterfølgende den 8. juli 2020 en afgørelse vedrørende indkomstårene 2016 og 2017. Afgørelsen var i overensstemmelse med det fremsendte ændringsforslag af 23. april 2019.
Anmodning om omvalg
Ved brev af 13. juni 2019 anmodede klagerens repræsentant om tilladelse til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, så klageren kunne udtræde af virksomhedsordningen for 2016 og genindtræde for indkomståret 2017. Efter repræsentantens opfattelse kunne klageren herved opgøre en positiv indskudskonto pr. 1. januar 2017.
Skattestyrelsen gav afslag på repræsentantens anmodning om selvangivelsesomvalg i henhold til skatteforvaltningslovens § 30 i den påklagede afgørelse af 12. november 2020.
Skattestyrelsen har efterfølgende i en afgørelse af 14. januar 2021 for indkomståret 2018 nedsat den selvangivne overførsel fra konto for opsparet overskud tillagt virksomhedsskat på 207.128 kr. til 0 kr. Denne afgørelse klagebehandles under sagsnummer [sag1]. Ændringen skete som konsekvens af Skattestyrelsens afgørelse af 8. juli 2020, idet der herefter ikke var noget beløb på konto for opsparet overskud ultimo 2017.
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om tilladelse til selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 om at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 og genindtræde i virksomhedsordningen for indkomståret 2017.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(...)
Skattestyrelsens begrundelse og afgørelse
Din rådgiver anmoder i brev af 14. juni 2019 om omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 til, at du udtræder af virksomhedsordningen for 2016 og genindtræder for 2017 og der dermed kan opgøres en positiv indskudskonto primo 2017.
Af foreliggende oplysninger fremgår det, at indskudskontoen pr. 31.12 er negativ og udgør:
Indkomstår | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 |
-120.312 | -529.991 | -782.581 | -499.999 |
Ifølge virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 havde du mulighed for senest den 30. juni 2018 at ændre dit valg om at ind- eller udtræde af virksomhedsordningen for 2016. Efter denne dato skal anmodning om ændring af valg behandles efter skatteforvaltningslovens § 30.
Det bemærkes, at der var en overgangsregel om selvangivelsesomvalg i lov nr. 992 af 16. september 2014 og lov nr. 652 af 8. juni 2016, som gav mulighed for i 2013 - 2015 at omgøre selvangivne oplysninger.
Her kunne du, senest den 1. juli 2017, have meddelt, at du ville udtræde af virksomhedsordningen for 2015 eller tidligere. Efter den 1. juli 2017 skal anmodning om omvalg behandles efter skatteforvaltningslovens § 30.
Udgangspunktet er, at valg på selvangivelsen er bindende for den skattepligtige. Efter skatteforvaltningslovens § 30 er der dog adgang til omvalg, hvis det oprindelige valg har fået utilsigtede konsekvenser som følge af skattemyndighedernes ændrede skatteansættelse.
Efter forarbejderne til § 30 finder bestemmelsen anvendelse i de tilfælde, hvor det forekommer urimeligt at fastholde den skattepligtige på det selvangivne valg, fordi den skattepligtige ikke på tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen kunne forudse de skattemæssige konsekvenser af valget.
Skattestyrelsen mener ikke, at du kan få tilladelse til omvalg, fordi betingelserne ikke er opfyldt.
Skattestyrelsen lægger vægt på, at forslaget af 23. april 2019 ikke medfører ændringer af indskudskontoen primo 2017. Skattestyrelsens forslag om, at der ikke kan foretages opsparing i virksomhedsordningen er en følge af reglerne i virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, der fastslår, at der ikke kan foretages opsparing, når indskudskontoen er negativ. Der er således ikke tale om en utilsigtet skattemæssig virkning.
Vi mener denne situation er sammenlignelig med den i Østre Landsretsdom, refereret i SKM2020.53.ØLR, hvor Landsretten fandt, at anmodning om ændring af den skattefrie fusion til en skattepligtig fusion begrundet i, at man på fusionstidspunktet overså bestemmelsen i fusionsskattelovens § 8, stk. 8, og som følge heraf fik ændret skatteansættelsen, ikke opfylder betingelserne for selvangivelsesomvalg i § 30.
Endvidere kan der henvises til SKM2007.461.LSR, hvor en skatteyder heller ikke fik lov til at ændre sit oprindelige valg. Skatteyder havde ved et delsalg af en ejendom anvendt ejertidsfradrag og ved et senere salg af restejendommen ønskede han omvalg til, at der i stedet blev anvendt bundfradrag ved opgørelse af ejendomsavancen.
Din rådgivers indsigelse og efterfølgende telefonmøder har ikke givet anledning til ændring af vores opfattelse. Der henvises endvidere til det anførte under punktet De faktiske forhold.
Det skal bemærkes, at [by1] Byrets dom af 31. august 2020 endnu ikke er offentliggjort, hvorfor det ikke har været muligt at inddrage denne i vores afgørelse.
Skattestyrelsen tillader ikke, at der kan ske selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, når betingelserne herfor ikke anses for at være opfyldt.
Du kan således ikke få lov til at udtræde af virksomhedsordningen for 2016 og genindtræde i 2017.”
Skattestyrelsen har anført følgende i en udtalelse af 16. februar 2021:
”(...)
Materiale vedr. anmodning af 26. januar 2021 om selvangivelsesomvalg for 2016, som Skattestyrelsen anser for supplement til klagen og således videresendes til Skatteankestyrelsen, iht. SFL § 14, stk. 1, nr. 2:
• | Anmodning af 26. januar 2021 om omvalg. |
• | Kvittering vedr. anmodning af 26. januar 2021. |
• | Brev om videresendelse til Skatteankestyrelsen om omvalg for 2016. |
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Rådgiver argumenterer for, at skatteyder opfylder kriterierne i skatteforvaltningslovens (SFL) § 30 og at der er tale om utilsigtede konsekvenser i forbindelse med Skattestyrelsens ændring i nærværende sag. Der nævnes bl.a.:
(...)
Rådgiver henviser fortsat til SKM2004.196.LR, hvor det fremgår, at omvalg ikke er betinget af, at ændringen af ansættelsen vedrører samme indkomstår...
Og til SKM2007.732.LSR, ...hvor der blev givet omvalg til at holde en privat gæld uden for virksomhedsordningen.
Skattestyrelsens bemærkninger
Skattestyrelsen er for så vidt enig i, at der er i SKM2007.461.LSR er tale om et metodevalg, der senere viser sig at være uhensigtsmæssigt, men er bindende for efterfølgende indkomstansættelser modsat det forhold at skulle til- eller fravælge en virksomhedsordning, som kan ske hvert år, uafhængigt af hvordan der tidligere er selvangivet. Dog kræver et til- eller fravalg af virksomhedsordningen, at det sker inden for fristen i virksomhedsskattelovens (VSL) § 2, stk. 2, som for indkomståret 2016 skulle være senest 30. juni 2018.
Valget er således bindende med mindre det oprindelige valg har fået utilsigtede konsekvenser som følge af skattemyndighedernes ændrede skatteansættelse og valget således kan ændres efter SFL § 30.
Skattestyrelsen er fortsat af den opfattelse, at det ikke kan være en utilsigtet konsekvens, at Skattestyrelsen ændrer i indkomst til virksomhedskatning. Der er alene tale om en direkte følge af det valg der blev truffet på selvangivelsen for 2016 om at være tilmeldt virksomhedsordningen og om at have en negativ indskudskonto på -782.581 kr. I forbindelse med indberetning af selvangivelsen for indkomståret 2017 kunne skatteyder i henhold til VSL § 2, stk. 2 være udtrådt af virksomhedsordningen for 2016, senest den 30. juni 2018 og genindtrådt i virksomhedsordningen for 2017. At skatteyder ikke er opmærksom på VSL § 11, stk. 4 og de konsekvenser hans valg har haft giver ikke ret til efterfølgende omvalg.
Rådgiver argumenterer for, at skatteyder opfylder kriterierne i skatteforvaltningslovens (SFL) § 30 og at der er tale om utilsigtede konsekvenser i forbindelse med Skattestyrelsens ændring i nærværende sag. Der nævnes bl.a.:
Højesteret har i mellemtiden stadfæstet Østre Landsretsdommen, omtalt i SKM2020.53.ØLR. Højesteretsdommen er omtalt i SKM2021.16.HR. Højesteret anfører bl.a.: ”Betingelserne i bestemmelsen er ikke opfyldt, blot fordi den skattepligtiges valg har haft konsekvenser, som den skattepligtige ikke har tilsigtet eller forudset, idet vedkommende ikke har været bekendt med eller har misforstået reglerne på det pågældende område.”
Til orientering er den daværende ikke offentliggjorte Byretsdom, som blev drøftet på telefonmødet 27. oktober 2020, blevet offentliggjort i SKM2020.455.BR.
Rådgiver har tidligere henvist til nedenstående afgørelser, men de har kun været drøftet af Skattestyrelsen under telefonmøde med rådgiver og indgår ikke i vores begrundelse for afslag i hverken forslag eller afgørelse, da vi ikke har fundet, at de ændrede på afgørelsen om, at der ikke kunne gives omvalg.
Skattestyrelsen har dog følgende bemærkninger til afgørelserne:
SKM2004.196.LR, hvor det fremgår, at omvalg ikke er betinget af, at ændringen af ansættelsen vedrører samme indkomstår... her vedrører det et valg i efterfølgende år (blandet bil i VSO for 2002), som ikke ville være foretaget, hvis man havde kendt til, at skattemyndighederne ikke ville godkende ansættelsesændringen for 2001 (overskudsdisponeringen).
Modsat i nærværende sag er der tale om et valg i tidligere år 2016, som har indflydelse fremover og ikke kan komme bag på skatteyder i forbindelse med valget i 2017 om opsparing i VSO, uagtet der ikke kan spares op i virksomhedsordningen, hvis der er negativ indskudskonto.
SKM2007.732.LSR, ...hvor der i forbindelse med indskud af en tidligere privat ejendom efter et bruttoprincip blev givet omvalg til at holde en privat gæld uden for virksomhedsordningen. Allerede af den grund, at det er frivilligt at medtage privat gæld i VSO finder vi ikke, at denne afgørelse kan sammenlignes med skatteyders anmodning.
Endvidere fremgår det ikke direkte af en bestemt paragraf, om der skal anvendes brutto-/ eller nettometode i forbindelse med en tidligere privat ejendom, der overgår til udlejningsejendom midt i året. Er der tale om en selvstændig erhvervsdrivende, der i forvejen er i VSO, vil ejendommen skulle overføres til indskudskontoen på overgangstidspunktet efter VSL § 3, stk. 1 og gælden vil skulle overføres som en hævning ultimo året efter VSL § 2, stk. 5, dvs. her anvendes bruttometoden. Modsat en ejer, der i øvrigt ikke er selvstændig erhvervsdrivende, og hvor ejendommen fraflyttes og overgår til udlejningsejendom midt i året og der tilvælges VSO. Her medtages ejendom og gæld ved opgørelsen af indskudskontoen efter nettometoden, jf. VSL § 3, stk. 3.
Ovenstående afgørelse viser således, at valget har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser, grundet uklarheden hermed.
Bemærkninger til rådgivers anmodning om selvangivelsesomvalg for indkomståret 2016 af 26. januar 2021
Der anmodes om selvangivelsesomvalg for så vidt angår indkomståret 2016 til at anvende personskattelovens regler ved skatteberegningen i stedet for virksomhedsordningen.
Der henvises til SKM2020.14, hvor der efter Højesterets opfattelse ikke stilles krav om en direkte forbindelse mellem ændringen og det valg, skatteyder har truffet.
Endelig henvises der til Den juridiske vejledning, afsnit A.A.14.2, hvoraf fremgår, at ”...at specielle frister i de enkelte bestemmelser om, hvornår et valg senest skal være foretaget, f.eks. bestemmelsen i VSL § 2, stk. 2 om valg af VSO, ikke medfører, at der ikke kan gives tilladelse til omvalg...”
Skattestyrelsen kan tilslutte sig ovenstående, såfremt betingelserne for omvalg efter SFL § 30 er opfyldt. FX forudsætter det en ansættelsesændring, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser. I SKM2020.14.HR var det selve skatteberegningen, skatteoptimeringen for indkomståret 2010, hvor der var selvangivet et aktietab uden for virksomhedsordningen, der lå til grund for den overskudsdisponering, der var valgt i virksomhedsordningen. Da aktietabet efterfølgende ikke blev godkendt, havde det utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som skatteyder ikke kunne forudse på tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen og omvalg godkendtes, uanset ændringen af aktietabet ikke var en del af virksomheden, men lå i privat regi.
I Skattestyrelsens afgørelse af 8. juli 2020 omhandler ændringen for indkomståret 2016 alene bortfald af rentekorrektion, hvilket ikke har medført utilsigtede skattemæssige konsekvenser, da ændringen medførte en overskydende skat på 2.351 kr. Allerede af denne grund er betingelsen for omvalg efter SFL § 30 ikke opfyldt.
Skattestyrelsen har d.d. sendt et brev til skatteyder med kopi til rådgiver, hvoraf fremgår, at vi har betragtet deres anmodning om omvalg af 26. januar 2021 som et supplement til deres klage af 1. februar 2021. Det skyldes, at vi ikke har kompetence til at træffe afgørelse om omvalg for et indkomstår, der i forvejen vedrører omvalg og samme indkomstår, der er under behandling i Skatteankestyrelsen, jf. SFL § 14, stk. 1, nr. 2 og Den juridiske vejledning afsnit A.A.1.11.2 Kompetenceafgrænsning.”
Skattestyrelsen har under klagesagens behandling tiltrådt Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af den påklagede afgørelse.
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til at foretage selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 med henblik på at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 og genindtræde for indkomståret 2017.
Til støtte herfor har repræsentanten i klagen anført følgende:
”[person1] har i en årrække været selvstændig erhvervsdrivende, og har i den forbindelse anvendt virksomhedsskattelovens bestemmelser ved skatteberegningen.
For så vidt angår indkomståret 2017 har [person1] valgt at anvende opsparingsmuligheden i virksomhedsordningen. Efterfølgende er [person1]s selvangivelse for indkomståret 2017 blevet udtaget til skattemæssig ligning, hvor opsparing i virksomhedsordningen for indkomståret 2017 er nægtet med henvisning til negativ indskudskonto.
På vegne af [person1] har vi efterfølgende anmodet om selvangivelsesomvalg for indkomståret 2016 hhv. 2017 efter de almindelige regler i skattelovgivningen, således [person1] udtræder af virksomhedsordningen med virkning for indkomståret 2016.
Konsekvensen heraf er bl.a., at indskudskontoen skal opgøres på ny pr. 1.1.2017, og denne er herefter opgjort til 2.832.578 kr., således der kan ske opsparing i virksomhedsordningen for så vidt angår indkomståret 2017.
Anbringender
Som beskrevet i sagens korrespondance er vi af den klare opfattelse, at [person1] opfylder kriterierne i skatteforvaltningsloven 30 (se også den juridiske vejledning A.A.14.2) vedrørende omvalg:
I forbindelse med sagens behandling hos skatteforvaltningen har vi dokumenteret, at bestemmelserne er opfyldt, men vi skal for god ordens skyld henlede opmærksomheden på, at selvangivelsesomvalg ikke er betinget af, at ændringen af ansættelsen vedrører samme indkomstår, hvor det i nærværende sag er tale om indkomstårene 2017 henholdsvis 2016. Se omtale i den juridiske vejledning A.A.14.2 hhv. SKM2004.196.LR.
I forbindelse med sagens gennemgang har skattestyrelsen hovedsagelig argumentere med henvisning til følgende kendelser SKM2020.53.ØLR og SKM2007.461.LSR.
I sagen 2020.53.ØLR havde skatteborger selvangivet fusionen som en skattefri fusion, og dette blev ikke ændret af skattemyndighederne i forbindelse med ligningen, og der var således ikke sket en ændring af ansættelse, hvilket er en betingelse for omvalg, jf. pkt. 1. ovenfor.
I forhold til sagen SKM2007.461 er tilladelse ikke givet, idet ”Landsskatteretten er herefter enig ... ikke anses for at have haft sådanne utilsigtede konsekvenser.. ”. I den relevante afgørelse er der således et foretaget et metodevalg efter ejendomsavancebeskatningsloven, der på et senere tidspunkt viser sig at være uhensigtsmæssig, men metodevalget er bindende for efterfølgende indkomstansættelser. Sagens kerne forholder sig således faktisk modsat forholdene i nærværende sag, idet valg af virksomhedsordning hhv. valg af personskatteloven kan gøres frit inden for de enkelte indkomstår, uagtet hvordan der tidligere er selvangivet.
I nærværende sag har skattemyndighedernes ændrede ansættelse utvivlsom utilsigtede konsekvenser, da det ikke er mulig at opspare i virksomhedsordningen som forudsat, og der er således ikke tale om efterfølgende at optimere et skattefradrag ved at ændre et metodevalg, idet den skattepligtige indkomst er uændret efter selvangivelsesomvalget.
Endelig henviser skattestyrelsen i deres afgørelse på s. 4, at der ikke kan være tale om utilsigtede skattemæssige konsekvenser (jf. pkt. 3 ovenfor), hvis der er tale om en objektiv lovregel. Dette argument kan efter vores bedste opfattelse heller ikke gøres gældende, idet det hverken fremgår af lovteksten eller Den juridiske vejledning, ligesom denne fortolkning i al væsentlighed ville begrænse borgernes mulighed for selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30 ganske markant.
Afslutningsvis skal vi henvise til kendelsen SKM2007.732.LSR. Her havde skatteyder foretaget en fejldisponering i relation til virksomhedsordningen, idet indskud af ejendom med tilhørende gæld blev indskudt netto, hvilket er i strid med reglerne, da transaktionen skal bogføres brutto som henholdsvis hævning og indskud. Der blev i kendelsen lagt vægt på, at skatteborger har ret til at vælge, om ejendommen om ejendommens tilhørende gæld skal medtages i virksomhedsordningen. I nærværende situation har skatteborger naturligvis ligeledes ret til at vælge beskatning af virksomhedsordningen henholdsvis personskatteloven i de enkelte indkomstår.”
Retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at klageren var berettiget til at foretage selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 med henblik på at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 og genindtræde i virksomhedsordningen for indkomståret 2017. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.
Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.
Sagen angår, om klageren har krav på selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30 om at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 og genindtræde i virksomhedsordningen for indkomståret 2017 med henblik på at opgøre en positiv indskudskonto primo 2017.
Retsgrundlaget
Virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 1. – 3. punktum, har følgende ordlyd:
”Stk. 2. Den skattepligtige skal ved indgivelse af selvangivelse for et indkomstår tilkendegive, om virksomhedsordningen skal anvendes for det pågældende indkomstår. Den skattepligtige kan ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke. Tilkendegivelse herom skal ske til told- og skatteforvaltningen senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af indkomståret. (...)”
Det følger af virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, at der ikke kan opspares i virksomhedsordningen med foreløbig beskatning, hvis saldoen på indskudskontoen er negativ enten primo eller ultimo i indkomståret.
I henhold til § 3, stk. 8 og stk. 10, i lov nr. 992 af 16. september 2014 havde skattepligtige, der anvendte reglerne i virksomhedsskatteloven, mulighed for at omgøre valg af selvangivne oplysninger i indkomståret 2013, herunder at nulstille indskudskontoen ved at ansøge herom senest den 31. marts 2015. Ved lov nr. 652 af 8. juni 2016, § 17, stk. 10, blev fristen for at omgøre valg af selvangivne oplysninger forlænget til den 1. juli 2017 og udvidede indkomstårene til at omfatte 2013 til og med 2015.
Skatteforvaltningslovens § 30, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en skattepligtig ændrer valg af oplysninger afgivet til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, i det omfang skattemyndighederne har foretaget en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, der har betydning for valget, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser.”
Skatteforvaltningslovens § 30 er en videreførelse af den tidligere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 37 D (lov nr. 410 af 2. juni 2003, ophævede ved lovbekendtgørelse nr. 758 af 2. august 2005). Af forarbejderne til bestemmelsen, jf. bemærkninger til lovforslag (LFF 175 af 12. marts 2003), fremgår, bl.a. følgende:
”Til nr. 4
Ved § 37 D, stk. 1, foreslås det, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige kan tillade, at et valg foretaget i forbindelse med selvangivelsen ændres, såfremt skattemyndighederne foretager en ansættelse, der har betydning for den skattepligtiges valg, og valget som følge heraf har fået utilsigtede skattemæssige virkninger.
Bestemmelsen finder anvendelse ved siden af de regler, hvorefter den skattepligtige i dag i nærmere angivne situationer kan ændre et tidligere foretaget valg på selvangivelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse, hvis materielle regler i anden lovgivning forhindrer et ændret valg.
Det er en betingelse for tilladelse til ændring efter bestemmelsen, at det tidligere trufne valg som følge af myndighedernes korrektion eller ændring af skatteansættelsen ikke har de skattemæssige virkninger, der var forudsat, da valget blev truffet, og at den skattepligtige kan godtgøre, at det vil have økonomiske konsekvenser, såfremt valget opretholdes.
Bestemmelsen vil eksempelvis kunne finde anvendelse, såfremt skattemyndighederne i modsætning til den skattepligtige finder, at en bil placeret i virksomhedsskatteordningen udelukkende er anvendt privat. Den skattepligtige kan herefter på baggrund af myndighedernes ansættelse ændre sit oprindelige valg, således at bilen placeres uden for virksomhedsordningen.
(...)”
Højesteret fandt i dom af 14. januar 2020, offentliggjort i SKM2020.14.HR, at skatteyderen havde krav på selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, idet skatteyderen ville have selvangivet anderledes med hensyn til lånenes placering i virksomhedsordningen, hvis han havde været klar over, at skattemyndighederne ikke ville godkende tab på aktier som fradragsberettiget.
Højesteret fastslog i dom af 14. december 2020, offentliggjort i SKM2021.16.HR, at det er en betingelse for tilladelse til omvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, at de utilsigtede skattemæssige konsekvenser, som den skattepligtige påberåber sig, er en følge af skattemyndighedernes efterfølgende indkomstansættelse. Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 30 er ikke opfyldt, blot fordi den skattepligtiges valg har haft konsekvenser, som den skattepligtige ikke har tilsigtet eller forudset, idet vedkommende ikke har været bekendt med eller har misforstået reglerne på det pågældende område.
Byretten fandt i en dom af 31. august 2020, offentliggjort i SKM2020.455.BR, at skatteyderen ved ikke at have selvangivet resultatet af solcelleanlæg efter den regnskabsmæssige metode, måtte anses for at have valgt den skematiske metode. Skatteyderen havde ikke adgang til at foretage et selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30, da skattemyndighederne ikke havde foretaget en skatteansættelse af betydning for skatteyderens valg.
Landsskatteretten fandt i afgørelse af 15. juni 2007, offentliggjort i SKM2007.461.LSR, at skatteyderen ikke var berettiget til at foretage omvalg, idet skatteyderens valg ikke havde haft utilsigtede skattemæssige konsekvenser. I den omhandlede sag havde skatteyderen ved opgørelse af ejendomsavance ved delsalg i tidligere år beregnet ejertidsnedslag. Ved salget af ejendommen kunne derfor ikke anvendes bundfradrag. Landsskatteretten ved afgørelsen lagde vægt på, at det fremgik af lovbestemmelsen, at anvendelse af ejertidsnedslag udelukker bundfradrag.
Landsskatteretten fandt i en afgørelse af 7. marts 2024, offentliggjort i SKM2024.141.LSR, at klageren ikke kunne få tilladelse til omvalg af virksomhedsordningen i indkomståret 2011 med henblik på at genindtræde i ordningen med en positiv indskudskonto, så en omdannelse af klagerens virksomhed kunne gennemføres som skattefri.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren har selvangivet anvendelse af virksomhedsordningen i længere årrække, herunder for indkomstårene 2016 og 2017. Indskudskontoen i virksomhedsordningen udgjorde primo 2016 -529.991 kr. og primo 2017 -782.581 kr.
Skattestyrelsen fandt i en afgørelse af 8. juli 2020, at klageren ikke kunne opspare i virksomhedsordningen for indkomståret 2017 som følge af den opgjorte negative indskudskonto primo 2017.
Ved brev af 13. juni 2019 anmodede klagerens repræsentant Skattestyrelsen om tilladelse til selvangivelsesomvalg, så klageren kunne udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 og genindtræde i virksomhedsordningen for indkomståret 2017 med henblik på at opgøre en positiv indskudskonto primo 2017.
Omvalgsfristen i virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, er ikke overholdt, idet anmodningen om at udtræde af virksomhedsordningen for indkomståret 2016 blev fremsat efter fristen den 30. juni 2018. Klageren har herudover ikke udnyttet den ekstraordinære mulighed for at omgøre valg af selvangivne oplysninger for 2015 eller tidligere år, som forskrevet i lov nr. 992 af 16. september 2014 og lov nr. 652 af 8. juni 2016.
Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort, at klagerens selvangivelsesomvalg om at blive beskattet efter virksomhedsordningen for indkomståret 2016 har fået utilsigtede skattemæssige konsekvenser ved Skattestyrelsens afgørelse af 8. juli 2020, jf. SKM2024.141.LSR. Skattestyrelsens afgørelse om, at klageren ikke kan opspare i virksomhedsordningen for indkomståret 2017, er en konsekvens af bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 11, stk. 4, der fastslår, at der ikke kan opspares i virksomhedsordningen i det indkomstår, når indskudskontoen er negativ primo eller ultimo indkomståret. På denne baggrund opfylder klageren ikke betingelserne for selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.