Kendelse af 23-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2024

Journalnr. 21-0010647

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015
Forhøjelse af overskud af virksomhed	116.156 kr.	0 kr.	58.080 kr.
Indkomståret 2016
Forhøjelse af overskud af virksomhed	162.421 kr.	0 kr.	165.593 kr.
Indkomståret 2017
Forhøjelse af overskud af virksomhed	102.589 kr.	0 kr.	119.589 kr.
Indkomståret 2018
Forhøjelse af overskud af virksomhed	89.988 kr.	0 kr.	113.452 kr.

Faktiske oplysninger

Ifølge det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har klageren med startdato den 1. juni 2015 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR nr. [...1] (herefter benævnt virksomheden). Virksomheden har i de omhandlede indkomstår været registreret med branchekode 429900, ”Anden anlægsvirksomhed i a.n.”. Virksomheden har ifølge Skattestyrelsens afgørelse været momsregistreret siden virksomhedens opstart.

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af virksomheden på baggrund af 2 fakturaer udstedt til [virksomhed2]/[virksomhed3], hvorpå klagerens private bankkontonummer [...39] er anført.

Skattestyrelsen har anmodet klageren om for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 at fremsende materiale herunder skatteregnskab og bankkontoudtog samt bilag og momsafstemninger.

For indkomståret 2015 har klageren ikke selvangivet overskud af virksomhed. For indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har klageren selvangivet overskud af virksomhed til henholdsvis 0 kr., 10.000 kr. og 24.000 kr.

Klageren har ikke fremlagt bogføring eller skatteregnskab for virksomheden.

Af de fremlagte fakturaer for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 fremgår blandt andet dato, fakturanummer, og at fakturaen skal indbetales til virksomhedens bankkonto på bankkontonummer [...][...00] og klagerens private bankkonto [...39]. Fakturaerne angiver endvidere antal timer, samt at betalingen vedrører opgaver udført efter aftale. Af nogle fakturaer fremgår alene beløb til betaling.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af fakturaerne konstateret enkelte fejl i fakturanummer og fejl i sammenregningen af tallene eller momsudregningen.

Ved kontrol af fakturaer udstedt af virksomheden er det konstateret, at følgende fakturabeløb ikke er indsat på bankkonti eller ikke er medregnet ved Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens overskud:

Indkomstår	Fakturanummer	Beløb (afrundet) inkl. Moms	Moms (afrundet)
2017	38, 39, 41	18.750 kr.	3.750 Kr.
2018	45, 46, 53, 57, 59, 60	22.484 kr.	4.497 kr.

Fakturanr.	Betalingsdato ifølge faktura	Dato for kontantindsættelse på bankkonto	Beløb inkl. moms	Bemærkning
38	5. nov. 2017	20. dec. 2017	10.000 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg..
39	24. dec. 2017	-	2.750 kr.	Ikke betalt ifølge klager
41	5. nov. 2017	-	6.000 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
45	26. feb. 2018	-	1.546,75 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
46	29. feb. 2018	2. marts 2018	17.000 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
57	13. sep. 2018	-	1.031,25 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
59	24. sep. 2018	-	1.031,25 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
60	24. sep. 2018	-	1.875 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.

Af faktura 38 og faktura 46 fremgår det, at debitor er [virksomhed4] og af posteringerne på klagerens private bankkonto med bankkontonummer [...39], at beløbene er indsat af [virksomhed4].

Ved kontrol af klagerens bankkontoudtog for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018, er der konstateret følgende indsætninger på bankkonti i alt:

2015:

Bankkontonummer	Beløb (afrundet)
[...39] (Privatkonto)	147.600 kr.
Moms udgør heraf	29.520 kr.

2016:

Bankkontonummer	Beløb (afrundet)
[...39]	147.300 kr.
[...00] (Firmakonto)	59.692 kr.
I alt	206.992 kr.
Moms udgør heraf	41.399 kr.

2017:

Bankkontonummer	Beløb (afrundet)
[...39]	73.850 kr. 25 kr.
[...00]	69.386 kr.
I alt	143.236 kr.
Moms udgør heraf	28.647 kr.

2018:

Bankkontonummer	Beløb (afrundet)
[...39]	96.050 kr.
[...00]	53.281 kr.
I alt	149.331 kr.
Moms udgør heraf	29.866 kr.

Det fremgår af kontoudtogene, at ovenstående beløb bl.a. er indsat med følgende posteringstekster:

”Pengeautomat”, ”Fra [virksomhed4]”, ”Bgs [virksomhed5] faktura 8, 9 10”, ”Bgs til cj tak for i går”, ”Ac [virksomhed6]”, Bgs faktura...”, ”bgs [virksomhed7]”, ”Bgs KSM”, ”Fak...”, ”[virksomhed8]”, ”Bgs-[virksomhed9] ApS”, ”Mobile Pay F”, ”55 – 54” og ”Overførelse”.

Det fremgår endvidere, at alle beløb, som er indsat med posteringsteksten ”Fak” eller ”faktura” samt 2 posteringer med teksten ”[virksomhed8]”, er indsat på virksomhedens bankkonto med bankkontonummer [...00]. De øvrige beløb er indsat på klagerens private bankkonto med bankkontonummer [...39] og består overvejende af indsættelser foretaget ved pengeautomat i runde beløb.

Videre fremgår det af klagerens private bankkonto med bankkontonummer [...39], at der er indsat 3 kontantbeløb med posteringsteksten ” Pengeautomat den 13.01. kl. 10.40 | [...] eksnr. 5160”, ” Pengeautomat den 05.02. kl. 12.25 | [...] eksnr. 8055” og ”Pengeautomat den 26.05. kl. 05.46 | [...] eksnr. 2301” på henholdsvis 7.000 kr., 4.000 kr. og 8.400 kr., som er medregnet ved opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen udgiftsbilag.

Klageren har til Skattestyrelsen forklaret, at der har været minimale udgifter i virksomheden, og at klageren alene har arbejdet i sin virksomhed på tidspunkter, hvor han har haft fri fra sit lønmodtagerjob.

Videre har klageren forklaret, at han har udlånt penge til private personer, for så senere at få dem tilbage kontant, samt at indsættelserne udgør hustruens løn og børnepenge.

Endelig har klageren forklaret til Skattestyrelsen, at de kontante indsætninger på lønkontoen stammer fra salg af privat indbo herunder salg af personbil af mærket WV Caravelle samt modtagne pengegaver.

Der er i forbindelse med klagen over Skattestyrelsens afgørelse fremlagt kontoudtog for klagerens MasterCard-konto for perioden 21. januar 2017 til den 30. december 2018 og kontoudtog/låneoversigt fra [finans1].

Af MasterCard-kontoen fremgår betalinger, overførsler, hævninger og indsættelser, hvor der over en periode på 23 måneder, er foretaget spredte kontante hævninger på mellem 100 kr. og 5.000 kr. eller i alt 158.000 kr. fordelt på 101 kontanthævninger. Indsætningerne på kontoen består overvejende af PBS indbetaling ved månedens begyndelse.

Det fremgår låneoversigten, at der for ”Contractnumber[...22]” den 28. september 2015, er optaget et lån på 75.000 kr. Videre fremgår det af klagerens private bankkonto med bankkontonummer [...39], at der den 30. september 2015 er indsat 75.000 kr. med posteringsteksten ”SCB OVF. [...22]”.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018, at klageren har haft lønmodtagerjob.

Ifølge Skattestyrelsen er det sidste materiale i form af bankkontoudtog for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018 modtaget den 24. februar 2020.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 4. august 2020, og den påklagede afgørelse er truffet den 3. november 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 116.156 kr., 162.421 kr., 102.589 kr. og 89.988 kr. som yderligere overskud af virksomhed.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført følgende:

”...

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i brev af 4. august 2020

Som udgangspunkt er al indkomst skattepligtig, det følger af statsskattelovens § 4. Du har pligt til at selvangive din indkomst til told- og skatteforvaltningen i henhold til skattekontrollovens § 1 for indkomstår til og med 2017 og i§ 2 for indkomstår 2018 og senere.

Vi har konstateret indsætninger på din konto på i alt 647.159 kr., se bilag 1. Det er vores opfattelse, at disse indsætninger stammer fra omsætning i din virksomhed [virksomhed1]. Vi har henset til beløbenes størrelse samt posteringstekster med angivelse af "faktura".

Det følger af skattekontrollovens § 3, stk. 1 for 2017 og tidligere og skattekontrollovens § 6, stk. 2 for 2018 og senere, at du, som erhvervsdrivende, skal udarbejde et skattemæssigt regnskab. Du har ikke indsendt noget regnskab til os. Det fremgår af skattekontrollovens § 3, stk. 4 sammenholdt med skattekontrollovens § 5, stk. 3 for 2017 og tidligere og skattekontrollovens § 6, stk. 3 for 2018 og senere, at vi kan foretage en skønsmæssig ansættelse, såfremt du ikke indsender et fyldestgørende regnskab.

...

Vi forslår derfor på baggrund af ovenstående at ændre dit resultat af virksomhed til følgende:

Overskud af virksomhed for 2015	116.156 kr.
Overskud af virksomhed for 2015	162.421 kr.
Overskud af virksomhed for 2015	102.589 kr.
Overskud af virksomhed for 2015	89.988 kr.

...

2.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Da du driver din virksomhed som en enkeltmandsvirksomhed, kan du modtage penge på både dine private konti og dine virksomhedskonti. Vi bliver således nødt til at lave en kontrol af begge konti og høre dig i beløb modtaget på dine bankkonti. Det følger af SKM2012.568.BR, at du som erhvervsdrivende har dokumentationspligten og bevisbyrden for, at indsætninger på dine bankkonti er allerede beskattet midler eller midler undtaget for beskatning samt om disse relaterer sig til din virksomhed. Det er således dig, som skal fremlægge dokumentation for at beløbene i bilag 1, er midler som ikke skal beskattes og ikke er erhvervsmæssige indtægter i din virksomhed.

Til dokumentation for dine kontante indsætninger er allerede beskattet midler eller midler undtaget for beskatning samt ikke er erhvervsrelateret, har du sendt transaktionsudtog fra dit MasterCard. Vi har ikke været i stand til at sammenholde dine kontante hævninger på dit MasterCard med kontante indsætninger på din bankkonto. Vi er derfor ikke i stand til at følge pengestrømmen. Vi finder det således ikke dokumenteret, at de kontante indsætninger medtaget i bilag 1, er allerede beskattet midler eller midler undtaget for beskatning. Vi finder heller ikke, at du har dokumenteret eller sand synliggjort, at de kontante indsætninger ikke stammer fra indkomst i din virksomhed.

Du oplyser, at de 75.000 kr., du modtager den 30. september 2015, stammer fra din svoger. Du har ikke fremsendt yderligere dokumentation. Vi har tidligere bedt dig, om at redegøre for indsætninger, hvor du ikke er rette indkomstmodtager, men derimod din svoger er rette indkomstmodtager. Vi finder det således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du ikke er rette indkomstmodtager for de 75.000 kr.

...

Tidsfrister Skat

I skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 står der, at fristen for at sende et forslag om ændring af indkomstskat er senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb for den skattepligtige. Indkomstårene 2015 og 2016 er dermed forældet.

Uanset fristen i§ 26, kan skatteansættelsen tages op efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en forkert ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er vores opfattelse, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsom ved ikke at medregne hele din indkomst.

Det fremgår af§ 27, stk. 2 at en ændring af skatteansættelsen kun kan foretages, hvis forslag til ændring sendes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har fået kendskab til det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Vi fik den 24. februar 2020 mail med fakturaer og kontoudtog, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 er overholdt.

Herudover fremgår, at ændringen, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag hvor varslingen er afsendt. Vi sendte forslag til afgørelse den 4. august 2020, hvorfor 3-månedersfristen er overholdt.

...”

Skattestyrelsen har i en udtalelse til Skatteankestyrelsen den 22. februar 2021 anført følgende:

”...

Vi har erfaret, at klager har indsendt dokumentation for, at overførslen på 75.000 kr. den 30. september 2015 stammer fra et løn via [finans1]. På baggrund af denne dokumentation er vi enige i klagers påstand, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 60.000 kr. og momsangivelsen for 3. kvartal 2015 nedsættes med 15.000 kr. i salgsmoms.

Derudover har vi følgende kommentarer til klagers anbringender:

2.1.2 – kontante indsætninger på konto

Kontante indsætninger er beskattet grundet den manglende dokumentation for, de disse er skattefrie eller undtaget for beskatning.

2.1.3 – Tilbagebetaling af lån

Disse er ligesom de kontante indsætninger blevet beskattet, da klager ikke har været i stand til at dokumentere, at disse skulle fritages for beskatning ved for eksempel at fremvise et gyldigt låne-dokument.

2.2 – Forhold i SKM2012.568.BR

Dommen er udelukkende brugt til at illustrere, at det er klagers pligt, at holde private og erhvervsmæssige indtægter adskilt, samt det er klager, som har bevisbyrden og dokumentationspligten herfor. Skattestyrelsen har ikke direkte sammenholdt situationen i dommen med klagers situation, men udelukkende de principper, som de lægger til grund i dommen.

3 – vedrørende uagtsomhed og skatteforvaltningslovens § 27 og §32.

Det er vores opfattelse, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at selvangive en lavere indkomst end den, som han har genereret, velvidende at han ikke har udgifter til at fradrage i indkomsten fra sin virksomhed. I forhold til momsen, så har skatteyder været registreret for moms og indsendt nulangivelser, selvom klager har opkrævet moms via sine fakturaer.

Det er også fejl og mangler ved klagers fakturaer, nogle har forkert dato, nogle har en betalingsfrist som ligger forud udstedelsesdatoen og nogle har forkerte fakturanumre.

...

Tidsfrister

Skat

Vi fik den 24. februar 2020 mail med fakturaer og kontoudtog, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 2 er overholdt.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 nedsættes med henholdsvis 116.156 kr., 162.421 kr., 102.589 kr. og 89.988 kr.

Klageren har i den forbindelse også gjort gældende, at indkomstårene 2015 og 2016 ikke kan genoptages ekstraordinært.

Klageren har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til ny behandling ved Skattestyrelsen.

Klageren har nærmere anført bl.a. følgende:

”...

1. SAGSFREMSTILLING

Skattestyrelsen har ændret [person1]s (herefter Klager) indkomst for overskud fra virksomhed og momstilsvar for årene 2015 til 2019. Forhøjelserne er sket på baggrund af gennemgang af private bankkontoudtog for Klager, hvor der er indgået flere indsættelser, herunder kontante indsættelser, hvor Skattestyrelsen har den opfattelse, at indsættelser stammer fra momspligtig omsætning. I den forbindelse har Skattestyrelsen ikke gennemgået oplysninger om hvorvidt indsættelserne stammer fra allerede beskattede midler eller midler, der ikke er skattepligtig indkomst.

Klager arbejder som lønmodtager for sin arbejdsgiver [virksomhed10]. Han driver ligeledes virksomheden [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) på hobby basis. Klager har foretaget kontante hævninger og efterfølgende indsat disse på sin bankkonto for at betale regninger via elektroniske overførsler m.m.

Bankkontoindsættelserne stammer fra forskellige typer af overførsler, som Klager tidligere har angivet overfor Skattestyrelsen, herunder:

? Indsættelser af kontanter, som er hævet på mastercard og indsat efterfølgende på Klagers lønkonto til dækning af faste udgifter.

? Indsættelser af kontanter der stammer fra tilbagebetaling af lån.

? Overførsel af kr. 75.000 som Klager har lånt af [finans1].

Skattestyrelsen har ikke foretaget en vurdering af, om indgående transaktioner har relation til Klagers virksomhed og om der skal afregnes salgsmoms af disse indsættelser. På baggrund af teksten på bankkontoudtogene fremgår det klart, at overførslerne er af privat karakter med mindre, der fremgår et fakturanummer af overførselsteksten.

2. ANDBRINGENDER

Til støtte for nedlagte påstand gøres det gældende:

at: indsættelserne på Klagers konto ikke er skattepligtig indkomst.

at: der ikke skal opkræves moms af Klagers private indsættelser.

at: Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvar ikke er korrekt.

2.1 - Indsættelser på bankkonto

En række indbetalinger på Klagers bankkonto danner grundlag for Skattestyrelsens forhøjelse.

Det er ikke alle indsættelser, der kan anses for at være skattepligtig indkomst. Som nævnt ovenfor kan indsættelserne fordeles på forskellige kategorier.

2.1.2 - Kontante indsættelser

De kontante indsættelser stammer fra Klagers egen økonomi. Klager har foretaget hævninger på sit mastercard, som derefter er blevet indsat på Klagerens lønkonto for at betale regninger for faste udgifter. Det skal særligt bemærkes, at Klager har haft et fast arbejde, hvor lønindtægten har kunne dække disse hævninger. Klager har fremlagt udskrift af sin mastercard-konto, hvor disse hævninger fremgår. Se Bilag 4. Eftersom der er råderum i Klagers økonomi til, at disse hævninger kan dække de kontante indsættelser, er der ikke grundlag for at hæve Klagers indkomst for disse transaktioner.

2.1.3 - Tilbagebetaling af lån

Klager har, som det fremgår af sagsfremstillingen, foretaget en række udlån, som er tilbagebetalt i kontanter. Det skal gøres gældende at tilbagebetaling af lån ikke er skattepligtig indkomst. Det faktum, at Klager har indsat disse kontanter på sin bankkonto medfører ikke, at midlerne bliver skattepligtig indkomst.

2.1.4 - Banklån fra [finans1]

Beløbet på kr. 75.000,00 modtaget på Klagers bankkonto d. 30. september 2015, der danner grundlag for forhøjelsen af indkomst jf. afgørelsens bilag 1, stammer fra et lån, som Klager optog i [finans1]. Dokumenter fra banken vedlægges som Bilag 3. Det fremgår af side 11 i Bilag 3, at Klager ansøgte om lånet på kr. 75.000 d. 16. september 2015. Lånet blev oprettet i banken som “Konto: [...22].” Det fremgår ligeledes af transaktionshistorikken for lånet, under navnet “Contractnumber: [...22]”, at der er bogført en overførsel af kr. 75.000 d. 28. september 2015. Se Bilag 3 side 13. Beløbet er modtaget på Klagers bankkonto d. 30. september 2015. Overførselsteksten har følgende ordlyd “SCB Ovf. [...22]”. De tre bogstaver i begyndelsen er en forkortelse for “ [finans1]” og tallet [...22] er konto/kontraktnummeret.

Eftersom overførslen dækker over et lån fra en finansiel virksomhed, er dette ikke skattepligtig indkomst eller momspligtig omsætning. Indkomsten skal derfor nedsættes med kr. 60.000 for 2015 og momstilsvaret med kr. 15.000.

2.2 - Særligt i forhold til SKM2012.568.BR

Der skal særligt gøres gældende, at praksis fra SKM2012.568.BR ikke kan anvendes i denne sag, da det i omtalte dom, var utvivlsomt tale om indsættelser, der stammede fra momspligtig omsætning. Det fremgår eksempelvis i sagsøgers forklaring i sagen:

“Derfor blev entreprisebeløbene indbetalt på sagsøgerens konto. Han brugte den konto,

beløbene blev indbetalt på, både privat og forretningsmæssigt. Han kan godt se, at han burde have oprettet en særskilt konto til brug for betalingerne, men det tænkte han ikke over den gang, især ikke fordi han havde spurgt både sin revisor og sin advokat, om tingene var i orden og fået den besked, at det var de.”

Der var derfor ingen tvivl om, at der var tale om bankkontoindsættelser, der stammede fra entreprisebetalinger, der derfor var momspligtig omsætning.

Det skal ligeledes nævnes, at den påståede rette indkomstmodtager var et anpartsselskab, hvilket medfører, at der er tale om forskellige juridiske personer. Sagsøger i byretssagen havde derfor modtaget penge på sin konto, der ikke skulle tilgå ham.

I nærværende sag driver Klager en virksomhed med personlig hæftelse. Der er derfor ikke et krav om, at der ikke må indbetales fakturabetalinger til hans private konto. Det skal derfor gøres gældende, at denne situation ikke kan sammenlignes med SKM2012.568.BR.

...

3. SÆRLIGT VEDRØRENDE TIDSFRISTER

Det følger af bestemmelserne i henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, at hvis en skatte- eller afgiftsyder har handlet som minimum groft uagtsomt, så kan Skattestyrelsen foretage en ekstraordinær genoptagelse af tidligere skatte- eller afgiftsansættelser.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har påvist, at Klager har handlet minimum groft uagtsomt.

Vi skal i den forbindelse henvise til to nyere klagesager (j.nr. 17-0992008 og 17-0992004), der begge omhandler spørgsmålet om, hvorvidt klagerne – der var henholdsvis far og datter – var skattepligtige af indsætninger på deres bankkonti. Derudover handlede sagerne om, hvorvidt der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var grundlag for ekstraordinær genoptagelse som følge af grov uagtsomhed.

I relation til spørgsmålet om uagtsomhedsgraden blev der i sagerne – på baggrund af klagernes forklaring – lagt følgende til grund:

”... klager[ne] har ageret ud fra den overbevisning, at [de] havde fået et lån af [tidligere ægtefælle/svigersøn]. Der er i den forbindelse særligt henset til, at klager[ne] har indsat betydelige kontante beløb på [deres] bankkonto, hvilket indikerer, at [de] ikke har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at skjule pengene.”

I nærværende sag har Klager hævet penge for derefter at sætte dem ind på sin konto i takt med at der skulle betales regninger via elektroniske overførsler m.m. Der ses ikke nogen begrundelse for, at Klager skulle have udført arbejde uden at udskrive en faktura og dermed holde indtægter uden for virksomhedens regnskab. Vi skal i den forbindelse bemærke, de mange kontante indsættelser på Klagers bankkonto ikke dækkes af tilsvarende “huller” i rækken af fakturanumre.

Vi skal endvidere bemærke, at de mange kontante indsættelser indikerer, at Klager netop ikke har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at skjule pengene.

4. ØVRIGE BEMÆRKNINGER

I tilfælde af, at der ikke gives fuldt medhold i nedlagte principale eller subsidiære påstand, nedlægges der mere subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling herunder udarbejdelse af korrekt opgørelse af indkomst fra virksomhed og momstilsvar.

...”

Repræsentantens bemærkninger af den 12. september 2023 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”...

På vegne af [person1] fremsendes hermed bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den

Skatteankestyrelsen lægger til grund, at [person1] for indkomstårene 2015, 2017 og 2018 har faktureret arbejdsydelser på henholdsvis 18.715 kr., 15.300 kr. og 29.838 kr. ekskl. moms, som ikke fremgår af klagerens konti.

Vi skal hertil bemærke, at dette ikke er korrekt, og vi skal i den forbindelse henvise til vedlagte

Bilag 1 og Bilag 2. Det ses her, at omhandlende fakturaer på nær faktura 39 er indbetalt på [person1]s konto i [finans2]. Faktura 39 er ifølge [person1] aldrig blevet betalt. Nogle fakturaer er indbetalt som en samlet overførsel. Det bemærkes endvidere, at kontoudtogene har været fremlagt for Skattestyrelsen i forbindelse med deres behandling af sagen.

For så vidt angår de omhandlende bankindsætninger, så finder Skatteankestyrelsen ikke, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos [person1]. Skatteankestyrelsen har herved lagt vægt på posteringsteksten til de enkelte indsætninger på [person1]s konto [...00] (firmakonto), er indsat med posteringsteksten ”Fak” eller ”faktura” eller med teksten ”[virksomhed8]”.

I forbindelse med kontante indsættelser på [person1]s lønkonto [...39] lægger Skatteankestyrelsen vægt på, at der ingen overensstemmelse er mellem kontanthævningerne, som er hævet på [person1]s MasterCard konto og senere indsat på klagerens konti igen. Der er i den forbindelse henset til, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra hævning til indsætning.

Vi skal i forbindelse med kontante indsættelser på [person1]s lønkonto [...39] fastholde, at der er tale om penge som stammer fra salg af privat indbo, pengegaver fra [person1] og hans hustrus bryllup, samt penge som stammer fra hævninger foretaget på [person1]s MasterCard konto. Det gøres som følge heraf fortsat gældende, at der er tale om midler der allerede er beskattet.

[person1] har i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling fremsendt følgende redegørelse vedr. de kontante indsættelser:

“År 2015. Mit firma starter først d. 1/6-2015 så kan ikke se hvorfor jeg skal redegøre for 1/1-2015 og frem til 1/6-2015? (...) Vi bliver gift i 1-8-2015 og fik penge i gaver, de er også løbende sat ind i 2015 og 2016.

År 2016: Jeg havde 2 master card hos [finans2], men de blev lukket i 2017 og har ikke fået

kontobevægelser på det. Det blev i øvrigt også lukket fordi jeg ikke måtte hæve penge på

det og sætte pengene ind på min egen konto. Men de hævninger jeg har lavet i år 2017

2018. er det samme som gør sig gældende i 2015 og 2016. hvis du skal bruge

kontobevægelserne på det skal jeg kontakte min bank. vi har solgt vores WV Caravelle

og sat pengene ind løbende. Vi har blandt andet gennem hele året og gør sig gældende de

andre år, solgt ting på [...dk] og andre steder. Blandt andet vores billardbord for 10.000 kr.

og alt tilbehør ved siden af. Babytøj mm. Barnevogn mm. Som også er sat ind.

År 2017: har jeg vedhæftet transaktioner for mit mastercard som jeg har hos [finans3]. Der

har jeg hævet ca. 100.000 kr. på hele året. De penge jeg hæver har jeg haft liggende

hjemme i mit skab, til at kunne sætte ind på min konto hvis der mangler penge på det. jeg

har blandt andet også lånt penge ud til noget fam.

År 2018: har jeg vedhæftet transaktioner for mit master card som jeg har hos [finans3]. Der

har jeg hævet ca. 65.000 kr. på hele året og der har jeg også fået nogle af de penge ind

jeg har lånt ud i 2017.”

Opsamling

Vi har vist, at samtlige fakturaer (undtagen faktura 39) som [person1] har udstedt, er blevet betalt

via overførsel til hans bankkonti. Alle fakturaer på nær faktura 38, 41, 46 og 53 er indbetalt på hans firmakonto.

Hvis Landsskatteretten vurderer, at [person1] ikke har løftet bevisbyrden for, at der i forbindelse

med kontante indsættelser er om beløb, som allerede er beskattet, så gøres det fortsat gældende,

at der ikke er grundlag for at behandle de kontante indsættelser som momspligtige indsættelser,

idet omsætningen i [person1]s virksomhed konsekvent er indbetalt via bankoverførsel.

[person1]s virksomhed blev startet den 01.06.2015. Det gøres dermed gældende, at derunder

ingen omstændigheder er grundlag for at anse indsættelser foretaget på [person1]s bankkonti

inden den 01.06.2015 som momspligtige indsættelser, da det må lægges til grund, at [person1]

ikke har drevet virksomhed før den rent faktisk blev startet.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har sendt en udtalelse Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Skatteankestyrelsen foreslår, at den påklagede afgørelse truffet af Skattestyrelsen stadfæstes med beløbsmæssige ændringer.

Vi kan tiltræde forslaget med følgende bemærkninger:

Materielt:

Ved en gennemgang af regnskabsmaterialet for indkomstårene 2015 – 18 hos [person1], der driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], har Skattestyrelsen konstateret, at der er foretaget kontantindsætninger af beløb over 1.000 kr., fakturaindsætninger og større overførsler til hans konti med i alt 647.159 kr.

Beløbene ses ikke at være selvangivet, idet der alene er selvangivet overskud af virksomhed for 2017 og -18 med henholdsvis 10.000 kr. og 24.000 kr.

På grundlag af beløbenes størrelse og posteringstekster som ”faktura” har vi anset indsætningerne for at udgøre omsætning i virksomheden. Vi har derfor foretaget en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst, som på grundlag af indsætningerne er opgjort til henholdsvis 113.334 kr., 162.421 kr., 102.589 kr. og 89.988 kr. efter fradrag for moms og allerede selvangivne indtægter for de fire indkomstår.

Vi har herved henvist til bestemmelserne i statsskattelovens §§ 4 og 6, personskatte- lovens § 3, og skattekontrollovens §§ 1, 3 og 5 for indkomstårene 2015 – 17 og 2, 6, 53 og 74 for indkomståret 2018.

Endvidere har vi henvist til SKM 2008.905.HR og SKM 2012.568.BR, hvoraf det fremgår, at det påhviler en erhvervsdrivende at dokumentere, at indsætninger på hans bankkonti stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning, og at løfte bevisbyrden for, hvorvidt de relaterer sig til virksomheden eller ej.

[person1] har ikke indsendt regnskab til os og har stillet sig uforstående overfor, at vi har gennemgået både hans private og hans virksomhedskonto, og at vi har medtaget perioden før 1. juni 2015, hvor hans virksomhed er startet. Til dokumentation for de kontante indsætninger har [person1] indsendt transaktionsudtog for sit Mastercard, idet han har forklaret, at han har hævet kontanter her og sat ind på sin bankkonto, når den manglede penge. Yderligere har han forklaret, at han har lånt penge ud til private personer og fået disse tilbage kontant. Endelig har han forklaret, at 75.000 kr. modtaget i 2015 tilhører hans svoger.

Vi har hertil bemærket, at en enkeltmandsvirksomhed både kan modtage betaling på virksomhedens og på ejerens private konto, hvorfor begge konti er inddraget i vores gennemgang. Videre har vi bemærket, at vi ikke finder det godtgjort, at indsætningerne på klagers konti allerede er beskattede eller skattefri. Dette gælder både indsætningerne modtaget før og efter virksomhedens registrering, idet vi ikke har kunnet følge pengestrømmen og se en sammenhæng mellem bevægelserne på klagers Matercard og de andre konti, og idet der ikke er fremlagt noget, der understøtter, at der skulle være tale om tilbagebetaling af lån.

For så vidt angår posteringen på 75.000 kr. i 2015 har vi dog på grundlag af [person1]s skriftlige redegørelse og henvisning til posteringer fundet det sandsynliggjort, at der er tale om midler undtaget for beskatning, og det er således en fejl, at beløbet ikke er udgået af den foretagne forhøjelse.

Skatteankestyrelsen er enig med os i, at der kan foretages en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst hos [person1].

Efter sin gennemgang af det indsendte regnskabsmateriale, herunder fakturaer, finder Skatteankestyrelsen dog, at forhøjelserne skal ske med henholdsvis 58.080 kr., 165.593 kr., 119.589 kr. og 113.452 kr. for de fire indkomstår, idet vores opgørelser er korrigeret for den glemte postering i 2015, der skal udgå med 60.000 kr. efter fradrag for moms, og for regnefejl vedrørende moms med i alt 15.395 kr. for de 4 indkomstår, og idet beløb på 15.000 kr. i 2017 og 17.987 kr. i 2018, som Skatteankestyrelsen anser for omsætning i henhold til fakturaer, og som ikke er medtaget i vores forhøjelse, er tillagt vores opgørelser.

Vi er enige i forslaget og henviser i øvrigt til begrundelsen i Skatteankestyrelsens forslag til klagesagens afgørelse.

Formelt:

Den påklagede afgørelse er, for så vidt angår indkomstårene 2015 og -16, truffet efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 26, og er derfor sket med henvisning til lovens § 27, stk. 1, nr. 5, om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, idet det er vores opfattelse, at det kan tilregnes [person1] som mindst groft uagtsomt, at der ikke er selvangivet omsætning som ovenfor gennemgået.

Vi finder, at bestemmelsens fristregler er overholdt, idet vi modtog det sidste materiale i sagen i form af bankkontoudtog for 1. januar 2015 – 31. december 2018 den 24. februar 2020 og sendte forslag til afgørelse den 4. august 2020 og herefter afgørelse den 3. november 2020.

Skatteankestyrelsen er enig med os og indstiller vores afgørelse stadfæstet på dette punkt, hvilket vi kan tiltræde.

...”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Klageren har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”...

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens skrivelser af den 15. januar 2024.

Det bemærkes hertil, at [person1] fastholder de fremlagte påstande og dertilhørende anbringender i sagen. Der ønskes fortsat et retsmøde inden Landsskatteretten træffer endelig afgørelse i sagen.

...”

Indlæg under retsmødet

Klageren fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender, herunder at indsætningerne på bankkonti hidrører fra lån, salg af privat indbo og hævninger foretaget på klagerens MasterCard og senere indsat kontant på fælleskonto. Det blev yderligere anført, at der ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar for 1. kvartal 2015 er sket en sammenblanding med gæld til Gældsstyrelsen, og klageren hele tiden har haft et fuldtidsjob ved siden af virksomheden, hvorfor virksomheden kun har været af mindre bibeskæftigelsesagtig karakter, og virksomhedens omsætning og overskud tilsvarende har været af begrænset karakter.

Skattestyrelsen fastholdt i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at der skal træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Der skal efter praksis mere til for at dokumentere, at indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det er ikke tilstrækkeligt med alene klagerens forklaringer på indsætningerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 er forhøjet med henholdsvis 116.156 kr., 162.421 kr., 102.589 kr. og 89.988 kr. vedrørende skattemæssigt overskud ved virksomhed, herunder om forhøjelserne er foretaget rettidigt.

Retsregler

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Skattepligtige skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 1 (dagældende lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med efterfølgende ændringer) selvangive deres indkomst til told- og skatteforvaltningen.

Erhvervsdrivende skal ifølge dagældende skattekontrollovs § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905.HR. Der lægges i denne forbindelse vægt på, om klagerens forklaringer kan underbygges af objektive kendsgerninger. Dette fremgår af Højesterets dom offentliggjort i SKM2011.208.HR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v. Dette kan udledes af bl.a. Byrettens dom af 18. marts 2013, offentliggjort i SKM2013.363.BR, hvori retten bemærkede, at det påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at beløbene angik lånte beløb, og at der bestod en forpligtelse til at tilbagebetale beløbene. Det kan således udledes af praksis, at det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at overførte beløb er ydet som lån.

Ved vurderingen af om der er tale om et lån, lægges der vægt på, om der er udarbejdet et lånedokument, og om lånevilkårene, herunder tilbagebetalingsvilkårene og rentevilkår m.v., er dokumenteret, samt om der er dokumentation for tilbagebetalingen af beløbet. Dette kan udledes af byrettens dom af 28. juni 2010, offentliggjort i SKM2010.509.BR. Derudover følger det af fast praksis, at lånedokumentets indhold skal være bestyrket af objektive kendsgerninger for pengestrømmen.

Af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 27, stk. 1 og 2 (lovbekendtgørelse nr. 835 af 3. juni 2022), fremgår følgende om fristerne for at ændre ansættelser af indkomstskat:

”§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

...

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

1)	Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.”

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningen jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2.

Stk. 1

(5) Den Skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Stk. 2.

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Overskud ved virksomhed

Klageren har ikke selvangivet behørigt, herunder er der ikke fremlagt regnskaber, og det er derfor med rette, at virksomhedens overskud er fastsat skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Ved den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud kan der tages udgangspunkt i indsætningerne på klagerens bankkonti, de foreliggende fakturaer m.v.

Af fakturaerne fremgår det bl.a., at fakturabeløbet skal indbetales på klagerens virksomheds bankkonto med bankkontonummer [...][...00] eller klagerens private bankkonto med bankkontonummer [...39]. Retten finder på grundlag heraf, at Skattestyrelsen har været berettiget til at inddrage klagerens private bankkonto ved den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens indkomst.

Virksomheden er formelt registreret påbegyndt den 1. juni 2015. Imidlertid findes der indsætninger på klagerens bankkonti forud for dette tidspunkt, der ses at have samme karakteristika som efter virksomhedens formelle registrering og påbegyndelse. Det fremgår således af klagerens private bankkonto, at der er indsat tre kontantbeløb med posteringsteksten ”Pengeautomat den 13.01. kl. 10.40 | [...] eksnr. 5160”, ” Pengeautomat den 05.02. kl. 12.25 | [...] eksnr. 8055” og ”Pengeautomat den 26.05. kl. 05.46 | [...] eksnr. 2301” på henholdsvis 7.000 kr., 4.000 kr. og 8.400 kr. Posteringsteksten er enslydende med posteringsteksten for de øvrige senere kontantindsætninger, som anses for at vedrøre virksomheden. Samtidig har klageren ikke fremlagt dokumentation for eller i øvrigt godtgjort, hvorfra disse kontante indsætninger hidrører. Det lægges derfor til grund, at klageren reelt har påbegyndt virksomheden forud for den formelle registrering af virksomheden, og de anførte tre kontantindsætninger derfor også repræsenterer indkomst i virksomheden.

Fakturaerne og fakturabeløbene må anses for omsætning i virksomheden og repræsentere skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Disse beløb skal derfor indgå i den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud.

Virksomheden har for indkomstårene 2017 og 2018 faktureret ydelser med henholdsvis 15.000 kr. ekskl. moms og 17.987 kr. ekskl. moms, som ikke er indsat på klagerens bankkonti eller ikke er medtaget ved Skattestyrelsens skøn over virksomhedens overskud.

For så vidt angår fakturanummer 39 har klageren gjort gældende, at klageren ikke har modtaget betaling af debitor.

Retten finder, at klageren ikke har godtgjort ikke at have modtaget vederlag ifølge fakturaen. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er fremlagt skriftlig rykker, eller foretaget andre tiltag overfor skyldneren i anledning af den manglende betaling.

For så vidt angår fakturanumrene 38, 41, 45, 46, 57, 59 og 60 har Skattestyrelsen ikke medregnet fakturabeløbene i den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud.

For flere af disse fakturabeløb ses indsætninger på bankkontiene, hvor den tidsmæssige periode mellem udstedelse af faktura og indsætningerne af beløbene på bankkontoen er så lang, at retten ikke finder det for godtgjort, at indsætningerne kan henføres til de pågældende fakturanumre. Der er i forbindelse hermed ligeledes henset til, at fakturanummer ikke fremgår af eller stemmer overens med posteringsteksten ved indbetalingen. Det er således ikke muligt at afstemme fakturaer med indsætninger på bankkontiene.

Retten finder herefter, at klageren ikke har løftet bevisbyrden for, at der er tale om beløb, som ikke skal indgå ved den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud. De fakturerede beløb på i alt 15.000 kr. ekskl. moms for indkomståret 2017 henholdsvis 17.987 kr. ekskl. moms for indkomståret 2018, skal derfor medregnes i den skønsmæssige ansættelse af virksomhedens overskud.

Der er endvidere konstateret betydelige indsætninger på både klagerens virksomheds bankkonto med bankkontonummer [...][...00] og klagerens private bankkonto med bankkontonummer [...39] for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 118.080 kr., 165.593 kr., 114.589 kr. og 119.465 kr.

For så vidt angår bankindsætningen på 75.000 kr. den 30. september 2015, er der fremlagt kontoudtog for klagerens MasterCard konto og kontoudtog/låneoversigt fra [finans1], hvoraf det fremgår, at klageren den 28. september 2015 har optaget et lån på 75.000 kr., og at dette beløb er indsat på klagerens private bankkonto.

Retten finder det herefter på baggrund af disse objektive forhold godtgjort, at indsætningen på 75.000 kr. udgør lån, og at beløbet på 60.000 kr. ekskl. moms derfor ikke skal medtages ved den skønsmæssige ansættelse af klagerens virksomheds omsætning og indkomst for indkomståret 2015.

For så vidt angår de øvrige konstaterede indsætninger, finder retten ikke, at indsætningerne kan anses for at stamme fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren.

Retten har herved lagt vægt på, at de enkelte indsætninger på klagerens virksomheds bankkonto er indsat med posteringsteksten ”Fak” eller ”faktura” eller med teksten ”[virksomhed8]”, der indikerer en sammenhæng med virksomheden, ligesom beløbene indsat på klagerens private bankkonto overvejende udgøres af kontante indsætninger i runde beløb foretaget ved pengeautomat.

Det er rettens opfattelse, at der ingen overensstemmelse er mellem kontanthævningerne, som skulle være hævet på klagerens MasterCard-konto og senere indsat på klagerens konto igen, da det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra hævning til indsætning. Videre har klageren ikke godtgjort, at indsætningerne er interne overførelser mellem klagerens og klagerens hustrus konti, da beløbene ikke kan afstemmes.

Retten finder heller grundlag for at anse indsætningerne for at være beløb vedrørende lån eller tilbagebetaling af lån, da der ikke er fremlagt objektive holdepunkter for det i form af dokumentation for låneforhold, herunder f.eks. lånedokumenter med angivelse af lånevilkår og tilbagebetalingstidspunkter eller i øvrigt dokumentation for pengestrømmene. Klagerens forklaringer er således ikke i denne sammenhæng understøttet af konkrete objektive holdepunkter, og klagerens forklaring er ikke i sig selv tilstrækkelig til at anse indsætningerne for at stamme fra lån eller tilbagebetaling af lån og dermed allerede beskattede midler.

Tilsvarende finder retten ikke grundlag for at anse kontante indsætninger på klageren private bankkonto som beløb, der stammer fra salg af privat indbo, herunder salg af personbil af mærket WV Caravelle, eller modtagne pengegaver. Retten har herved lagt vægt på, at klagerens forklaringer herom ikke er underbygget af konkrete objektive forhold som f.eks. erklæringer, opgørelser eller anden form for dokumentation eller nærmere oplysninger.

Det af klageren anførte om, at klageren også har været lønmodtager, kan ikke i sig selv medføre, at indsætningerne m.v. anses for at stamme fra allerede beskattede midler, og det kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten finder derfor samlet, at klagerens skattepligtige indkomst ved virksomhed for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 skønsmæssigt skal forhøjes med henholdsvis 58.080 kr., 165.593 kr., 119.589 kr. og 113.452 kr., jf. statsskattelovens § 4 og dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.

Formalitet

Der kan ikke afsendes varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, og ansættelsen skal være foretaget senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 4. august 2020 og traf afgørelse den 3. november 2020.

For indkomstårene 2017 og 2018 er ændringen af klagerens skatteansættelser dermed varslet og foretaget inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Ændringen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 er ikke varslet og foretaget inden for den ordinære frist.

Uanset den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5.

Ved at have undladt at selvangive fyldestgørende, herunder ved at undlade at udarbejde regnskaber og foretage behørig bogføring i virksomheden, og undlade at oplyse skattepligtige indkomst har klageren på mindst grov uagtsom vis bevirket, at ansættelserne er foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5. Ændringen af klageren skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 kan derfor foretages uden for den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ændringen af ansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan dog kun foretages, hvis den varsles senest seks måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., og ansættelserne skal være foretaget senest tre måneder senere.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om ansættelsen. Skattestyrelsen modtog den 24. februar 2020 klagerens bankkontoudtog. Det var derfor tidligst på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt afgørelse om ansættelserne, jf. herved også Højesterets dom offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 4. august 2020, og da det er mindre end seks måneder efter, at Skattestyrelsen fik kendskab til det fornødne grundlag for ansættelserne, er fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., overholdt. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., er ligeledes overholdt, da ansættelserne er foretaget den 3. november 2020 og dermed mindre end tre måneder efter forslaget til afgørelse den 4. august 2020.

Landsskatteretten finder derfor, at ændringen af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 er foretaget rettidigt.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse sådan, at klagerens skattepligtige indkomst ved virksomhed for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 skønsmæssigt skal forhøjes til henholdsvis 58.080 kr., 165.593 kr., 119.589 kr. og 113.452 kr.