Kendelse af 23-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 23-07-2024

Journalnr. 21-0010880

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Momstilsvar 1. kvartal 2015	2.200 kr.	Nedsættes	Stadfæstelse
Momstilsvar 2. kvartal 2015	1.680 kr.	Nedsættes	Stadfæstelse
Momstilsvar 3. kvartal 2015	19.968 kr.	Nedsættes	4.184 kr.
Momstilsvar 4. kvartal 2015	6.584 kr.	Nedsættes	2.918 kr.
Momstilsvar 1. kvartal 2016	10.900 kr.	Nedsættes	Stadfæstelse
Momstilsvar 2. kvartal 2016	15.106 kr.	Nedsættes	11.393 kr.
Momstilsvar 3. kvartal 2016	9.520 kr.	Nedsættes	12.693 Kr.
Momstilsvar 4. kvartal 2016	9.045 kr.	Nedsættes	6.412 Kr.
Momstilsvar 1. halvår 2017	5.513 kr.	Nedsættes	7.927 kr.
Momstilsvar 2. halvår 2017	25.134 kr.	Nedsættes	25.953 kr.
Momstilsvar 1. halvår 2018	14.469 kr.	Nedsættes	14.098 kr.
Momstilsvar 2. halvår 2018	20.873 kr.	Nedsættes	20.619 kr.
Momstilsvar 1. halvår 2019	0 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Momstilsvar 2. halvår 2019	24.006 kr.	Nedsættes	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Ifølge det Centrale Virksomhedsregister, CVR, har virksomhedens indehaver med startdato den 1. juni 2015 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR nr. [...1] (herefter benævnt virksomheden).

Virksomheden har i de omhandlede indkomstår været registreret med branchekode 429900, ”Anden anlægsvirksomhed i a.n.” Virksomheden har ifølge Skattestyrelsens afgørelse været momsregistreret siden opstart.

Virksomhedsindehaveren har ikke selvangivet overskud af virksomhed for indkomståret 2015. For indkomstårene 2016, 2017 og 2018 har indehaveren selvangivet overskud af virksomhed til henholdsvis 0 kr., 10.000 kr. og 24.000 kr.

For så vidt angår momstilsvar, har indehaveren angivet momstilsvar i 3. og 4. kvartal 2015 og 1. kvartal 2019 med henholdsvis 761 kr., 2.822 kr. og 3.525 kr.

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af virksomheden på baggrund af 2 fakturaer udstedt til [virksomhed2]/[virksomhed3], hvorpå klagerens private bankkontonummer [...39] er anført.

Skattestyrelsen har anmodet indehaveren om for 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 at fremsende materiale, herunder skatteregnskab og bankkontoudtog samt bilag og momsafstemninger.

Indehaveren har ikke fremlagt et moms- eller skatteregnskab eller anden form for bogføring for virksomheden.

Af de fremlagte fakturaer for 2015, 2016, 2017 og 2018 fremgår blandt andet dato, fakturanummer, og at fakturaen skal indbetales til virksomhedens bankkonto på bankkontonummer [...00] og indehaverens private bankkonto på bankkontonummer [...39]. Fakturaerne angiver endvidere antal timer, samt at betalingen vedrører opgaver udført efter aftale. Af nogle fakturaer fremgår alene beløb til betaling.

Skattestyrelsen har ved gennemgang af fakturaerne konstateret enkelte fejl i fakturanummer og fejl i sammenregningen af tallene eller momsudregningen.

Det fremgår, at der er fejl i følgende fakturaer:

Dato	Faktura nummer		Beløb før moms		Moms if. faktura	Moms i følge § 27	Difference
22-05-2017	16		1.100,00		272,00	275,00	- 3,00
28-06-2017	19(21)		825,00		206,00	206,25	- 0,25
28-06-2017	21		825,00		206,00	206,25	- 0,25
04-08-2017	25		825,00		260,25	206,25	54,00
08-08-2017	26		825,00		260,25	206,25	54,00
23-08-2017	27		825,00		260,25	206,25	54,00
10-08-2017	28		825,00		260,25	206,25	54,00
24-08-2017	29		825,00		260,25	206,25	54,00
04-10-2017	34		825,00		260,25	206,25	54,00
14-05-2018	35(49)		825,00		260,25	206,25	54,00
06-10-2017	36		825,00		260,25	206,25	54,00
05-10-2017	37		825,00		260,25	206,25	54,00
30-11-2017	38		7.500,00		2.500,00	1.875,00	625,00
28-12-2017	41		4.500,00		1.500,00	1.125,00	375,00
Total							1.482,50
Dato	Faktura nummer		Beløb før moms		Moms if. faktura	Moms if. § 27	Difference
27-01-2018	43		1.900,00		559,00	475,00	84,00
16-02-2018	45		1.237,50		309,75	309,38	0,38
14-05-2018	49		825,00		260,25	206,25	54,00
02-05-2018	50		825,00		260,25	206,25	54,00
07-04-2018	51(48)		1.650,00		412,00	412,50	- 0,50
31-05-2018	52		825,00		260,25	206,25	54,00
03-09-2018		57		825,00	260,25	206,25	54,00
03-09-2018		58		2.000,00	500,00	500,00	-
14-09-2018		59		825,00	260,25	206,25	54,00
05-09-2018		60		1.500,00	375,00	375,00	-
16-10-2018		61		1.500,00	375,00	375,00	-
26-11-2018		62		8.650,00	2.162,50	2.162,50	-
04-12-2018		63		3.550,00	887,50	887,50	-
Total							353,88
Dato		Faktura nummer		Beløb før moms	Moms if. faktura	Moms if. § 27	Difference
30-10-2019		77		55.070,25	18.356,75	13.767,56	4.589,19
Total							4.589,19

Ved kontrol af fakturaer udstedt af virksomheden er det konstateret, at følgende fakturabeløb ikke er indsat på bankkonti, eller ikke er medregnet ved Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens overskud:

Indkomstår	Fakturanummer	Beløb (afrundet) inkl. moms	Moms (afrundet)
2017	38, 39, 41	18.750 kr.	3.750 Kr.
2018	45, 46, 53, 57, 59, 60	22.484 kr.	4.497 kr.

Fakturanr.	Betalingsdato ifølge faktura	Dato for kontantindsættelse på bankkonto	Beløb inkl. moms	Bemærkning
38	5. nov. 2017	20. dec. 2017	10.000 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg..
39	24. dec. 2017	-	2.750 kr.	Ikke betalt ifølge klager
41	5. nov. 2017	-	6.000 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
45	26. feb. 2018	-	1.546,75 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
46	29. feb. 2018	2. marts 2018	17.000 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
57	13. sep. 2018	-	1.031,25 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
59	24. sep. 2018	-	1.031,25 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.
60	24. sep. 2018	-	1.875 kr.	Er ikke medtaget i SKTST afg.

Af faktura 38 og faktura 46 fremgår det, at debitor er [virksomhed4] og af posteringerne på indehaverens private bankkonto med bankkontonummer [...39], at beløbene er indsat af [virksomhed4].

Ved kontrol af indehaverens bankkontoudtog for 2015, 2016, 2017 og 2018, er der konstateret følgende indsætninger på bankkonti i alt:

2015:

Bankkontonummer	Beløb (afrundet)
[...39] (Privatkonto)	147.600 kr.
Moms udgør heraf	29.520 kr.

2016:

Bankkontonummer	Beløb (afrundet)
[...39]	147.300 kr.
[...00] (Firmakonto)	59.692 kr.
I alt	206.992 kr.
Moms udgør heraf	41.399 kr.

2017:

Bankkontonummer	Beløb (afrundet)
[...39]	73.850 kr. 25 kr.
[...00]	69.386 kr.
I alt	143.236 kr.
Moms udgør heraf	28.647 kr.

2018:

Bankkontonummer	Beløb (afrundet)
[...39]	96.050 kr.
[...00]	53.281 kr.
I alt	149.331 kr.
Moms udgør heraf	29.866 kr.

Det fremgår af kontoudtogene, at ovenstående beløb bl.a. er indsat med følgende posteringstekst:

”Pengeautomat”, ”Fra NH”, ”Bgs [virksomhed5] faktura 8, 9 10”, ”Bgs til cj tak for i går”, ”Ac [virksomhed6]”, Bgs faktura...”, ”bgs [virksomhed7]”, ”Bgs KSM”, ”Fak...”, ”[virksomhed8]”, ”Bgs-[virksomhed9] ApS”, ”Mobile Pay F”, ”55 – 54” og ”Overførelse”.

Det fremgår endvidere, at alle beløb, som er indsat med posteringsteksten ”Fak” eller ”faktura” samt 2 posteringer med teksten ”[virksomhed8]”, er indsat på virksomhedens bankkonto med bankkontonummer [...00]. De øvrige beløb er indsat på indehaverens private bankkonto med bankkontonummer [...39] og består overvejende af indsættelser foretaget ved pengeautomat i runde beløb.

Videre fremgår det af indehaverens private bankkonto med bankkontonummer [...39], at der er indsat 3 kontantbeløb med posteringsteksten ”Pengeautomat den 13.01. kl. 10.40 | [...] eksnr. 5160”, ” Pengeautomat den 05.02. kl. 12.25 | [...] eksnr. 8055” og ”Pengeautomat den 26.05. kl. 05.46 | [...] eksnr. 2301” på henholdsvis 7.000 kr., 4.000 kr. og 8.400 kr., som er medregnet ved opgørelsen af virksomhedens overskud for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen udgiftsbilag.

Indehaveren har til Skattestyrelsen forklaret, at der har været minimale udgifter i virksomheden, og at indehaveren alene har arbejdet i sin virksomhed på tidspunkter, hvor han har haft fri fra sit lønmodtagerjob.

Videre har indehaveren forklaret, at han har udlånt penge til private personer, for så senere at få dem tilbage kontant, samt at indsætningerne udgør hustruens løn og børnepenge.

Endelig har indehaveren forklaret til Skattestyrelsen, at de kontante indsætninger på lønkontoen stammer fra salg af privat indbo herunder salg af personbil af mærket WV Caravelle samt modtagne pengegaver.

Der er i forbindelse med klagen over Skattestyrelsens afgørelse fremlagt kontoudtog for indehaverens MasterCard-konto for perioden 21. januar 2017 til den 30. december 2018 og kontoudtog/låneoversigt fra [finans1].

Af MasterCard-kontoen fremgår betalinger, overførsler, hævninger og indsætninger, hvor der over en periode på 23 måneder er foretaget spredte kontante hævninger på mellem 100 kr. og 5.000 kr. eller i alt 158.000 kr. fordelt på 101 kontanthævninger. Indsætningerne på kontoen består overvejende af PBS indbetaling ved månedens begyndelse.

Det fremgår af låneoversigten, at der for ”Contractnumber[...22]” den 28. september 2015 er optaget et lån på 75.000 kr. Videre fremgår det af indehaverens private bankkonto med bankkontonummer [...39], at der den 30. september 2015 er indsat 75.000 kr. med posteringsteksten ”[...] OVF. [...22]”.

Det fremgår af indehaverens årsopgørelser for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018, at indehaveren har haft lønmodtagerjob.

Indehaveren har angivet momstilsvar for 1. halvår og 2. halvår 2019 med henholdsvis 3.525 kr. og 0 kr.

Ved kontrol af fakturanumrene 64 - 78 udstedt af virksomheden kan konstateres, er der ikke indrettet momstilsvar i overensstemmelse med disse for 2. halvår 2019. Virksomheden har faktureret arbejdsydelser for 1. halvår 2019 med 13.300 kr. og 2. halvår 2019 med 78.470 kr. Moms udgør heraf for første halvår 2019 i alt 3.325 kr. og for 2. halvår 2019 i alt 19.618 kr. eller samlet i alt 22.943 kr.

Ifølge Skattestyrelsen er det sidste materiale i form af bankkontoudtog for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2018 modtaget den 24. februar 2020.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 4. august 2020, og den påklagede afgørelse er truffet den 3. november 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 henholdsvis til i alt 30.432 kr., 44.571 kr., 30.647 kr., 35.342 kr. og 24.006 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført følgende:

”...

1.3 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse i brev af 4. august 2020

Du er en registreringspligtig person i henhold til momslovens § 3, da du driver selvstændig økonomisk virksomhed igennem din virksomhed [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Dine leveringer af varer og ydelser er derfor momspligtige i henhold til momslovens § 4.

Det følger af momslovens § 56 og 57, at du efter hver afgiftsperiode skal opgøre og angive dit momstilsvar. Det følger af momslovens § 55, at du skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for vores kontrol af dit momstilsvar. Du har ikke indsendt et regnskab til os, der kan danne grundlag for vores kontrol af dit momstilsvar. Vi opgør derfor din virksomheds momstilsvar efter et skøn i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er vores opfattelse, at indsætningerne i bilag 1 stammer fra din virksomhed. Her har vi henset til beløbenes størrelse og posteringstekst med angivelse af "faktura". Det følger af momslovens § 27, at afgiftsgrundlaget er 80 % af det modtagne beløb på afgiftspligtige transaktioner. Af de fremsendte fakturaer er der enkelte, hvorpå du har opkrævet mere moms end satsen i henhold til moms lovens§ 27, se bilag 2. Det fremgår af momslovens § 52 a, stk. 7, at såfremt du har opkrævet mere i moms end afgiftssatsen i momslovens§ 27, skal du indbetale den ekstra opkrævede moms til told og skatteforvaltningen.

Det fremgår af momslovens § 37, stk. 1, at du kan fradrage momsen for de indkøb af varer og ydelser, du har anvendt i forbindelse med din virksomhed. Det følger af momsbekendtgørelsens § 82, at du skal dokumentere købsmomsen med en faktura eller et underliggende bilag. Vi har ikke modtaget købsfakturaer eller andre underliggende bilag, som kan danne grundlag for beregningen af købsmoms. Vi skønner din købsmoms til 0 kr., da vi ikke har modtaget nogle fakturaer eller underliggende bilag, samt du selv har oplyst, du ikke har betydelige udgifter til din virksomhed. Såfremt du har udgifter, som du mener er fradragsberettiget, kan du indsende faktura eller underliggende bilag som dokumentation for udgiften.

Vi opgør virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt i henhold til ovenstående og opkrævningslovens § 5, stk. 2, se bilag 3.

1.5. Skattestyrelsens endelige afgørelse

Da du driver din virksomhed som en enkeltmandsvirksomhed, kan du modtage penge på både dine private konti og dine virksomhedskonti. Vi bliver således nød til at lave en kontrol af begge konti og høre dig i beløb modtaget på dine bankkonti. Det følger af SKM2012.568.BR, at du som erhvervsdrivende har dokumentationspligten og bevisbyrden for, at indsætninger på dine bankkonti er allerede beskattet midler eller midler undtaget for beskatning, samt om disse relaterer sig til din virksomhed. Det er således dig, som skal fremlægge dokumentation for at beløbene i bilag 1, er midler som ikke skal beskattes og ikke er momspligtige indtægter i din virksomhed.

Til dokumentation for dine kontante indsætninger er allerede beskattet midler eller midler undtaget for beskatning samt ikke er erhvervsrelateret, har du sendt transaktionsudtog fra dit MasterCard. Vi har ikke været i stand til at sammenholde dine kontante hævninger på dit MasterCard med kontante indsætninger på din bankkonto. Vi er derfor ikke i stand til at følge pengestrømmen. Vi finder det således ikke dokumenteret, at de kontante indsætninger medtaget i bilag 1, er allerede beskattet midler eller midler undtaget for beskatning. Vi finder heller ikke, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at de kontante indsætninger ikke stammer fra momspligtig indkomst i din virksomhed.

Du oplyser, at de 75.000 kr., du modtager den 30. september 2015, stammer fra din svoger. Du har ikke fremsendt yderligere dokumentation. Vi har tidligere bedt dig, om at redegøre for indsætninger, hvor du ikke er rette indkomstmodtager, men derimod din svoger er rette indkomstmodtager. Vi finder det således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du ikke er rette indkomstmodtager for de 75.000 kr. Det er vores vurdering, at indsætningen stammer fra din erhvervsvirksomhed og er momspligtig.

I henhold til overstående fastholder vi det fremsendte forslag. Vi opgør virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt i henhold til ovenstående og opkrævningslovens § 5, stk. 2, se bilag 3.

...

Tidsfrister Skat

...

Moms

Ifølge skatteforvaltningslovens § 31 kan skatteforvaltningen ikke afsende varsel om ændring af afgiftstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Momsangivelser for 2015 og 2016 er dermed forældet.

Dog fremgår det af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at angivelser kan ændres efter denne frist, såfremt "den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogens på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag".

Ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 skal en ændring efter § 32, stk. 1 varsles senest 6 måneder efter, at skattemyndigheden er kommet til kundskab om de fejlagtige forhold.

Vi fik den 24. februar 2020 mail med fakturaer og kontoudtog, hvorfor 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 er overholdt.

Herudover fremgår, at ændringen, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag hvor varslingen er afsendt. Vi sendte forslag til afgørelse den 4. august 2020, hvorfor 3-månedersfristen er overholdt.

...”

Skattestyrelsen har i en udtalelse til Skatteankestyrelsen den 22. februar 2021 anført følgende:

”...

Vi har erfaret, at klager har indsendt dokumentation for, at overførslen på 75.000 kr. den 30. september 2015 stammer fra et løn via [finans1]. På baggrund af denne dokumentation er vi enige i klagers påstand, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes med 60.000 kr. og momsangivelsen for 3. kvartal 2015 nedsættes med 15.000 kr. i salgsmoms.

Derudover har vi følgende kommentarer til klagers anbringender:

2.1.2 – kontante indsætninger på konto

Kontante indsætninger er beskattet grundet den manglende dokumentation for, de disse er skattefrie eller undtaget for beskatning.

2.1.3 – Tilbagebetaling af lån

Disse er ligesom de kontante indsætninger blevet beskattet, da klager ikke har været i stand til at dokumentere, at disse skulle fritages for beskatning ved for eksempel at fremvise et gyldigt låne-dokument.

2.2 – Forhold i SKM2012.568.BR

Dommen er udelukkende brugt til at illustrere, at det er klagers pligt, at holde private og erhvervsmæssige indtægter adskilt, samt det er klager, som har bevisbyrden og dokumentationspligten herfor. Skattestyrelsen har ikke direkte sammenholdt situationen i dommen med klagers situation, men udelukkende de principper, som de lægger til grund i dommen.

3 – vedrørende uagtsomhed og skatteforvaltningslovens § 27 og § 32.

Det er vores opfattelse, at klager har handlet mindst groft uagtsomt ved at selvangive en lavere indkomst end den, som han har genereret, velvidende at han ikke har udgifter til at fradrage i indkomsten fra sin virksomhed. I forhold til momsen, så har skatteyder været registreret for moms og indsendt nulangivelser, selvom klager har opkrævet moms via sine fakturaer.

Det er også fejl og mangler ved klagers fakturaer, nogle har forkert dato, nogle har en betalingsfrist som ligger forud udstedelsesdatoen og nogle har forkerte fakturanumre.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har nedlagt påstand om, at momstilsvaret for afgiftsperioderne 2015, 2016, 2017, 2018 og 2019 nedsættes med henholdsvis i alt 30. 432 kr., 44. 571 kr., 30.647 kr., 35.342 kr. og 24.006 kr.

Virksomhedens indehaver har i den forbindelse også gjort gældende, at afgiftsperioderne for årene 2015 og 2016 ikke kan genoptages ekstraordinært.

Virksomhedens indehaver har nedlagt subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til ny behandling ved Skattestyrelsen.

Indehaveren har nærmere anført bl.a. følgende:

”...

1. SAGSFREMSTILLING

Skattestyrelsen har ændret [person1]s (herefter Klager) indkomst for overskud fra virksomhed og momstilsvar for årene 2015 til 2019. Forhøjelserne er sket på baggrund af gennemgang af private bankkontoudtog for Klager, hvor der er indgået flere indsættelser, herunder kontante indsættelser, hvor Skattestyrelsen har den opfattelse, at indsættelser stammer fra momspligtig omsætning. I den forbindelse har Skattestyrelsen ikke gennemgået oplysninger om hvorvidt indsættelserne stammer fra allerede beskattede midler eller midler, der ikke er skattepligtig indkomst.

Klager arbejder som lønmodtager for sin arbejdsgiver [virksomhed10]. Han driver ligeledes virksomheden [virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) på hobby basis. Klager har foretaget kontante hævninger og efterfølgende indsat disse på sin bankkonto for at betale regninger via elektroniske overførsler m.m.

Bankkontoindsættelserne stammer fra forskellige typer af overførsler, som Klager tidligere har angivet overfor Skattestyrelsen, herunder:

? Indsættelser af kontanter, som er hævet på mastercard og indsat efterfølgende på Klagers lønkonto til dækning af faste udgifter.

? Indsættelser af kontanter der stammer fra tilbagebetaling af lån.

? Overførsel af kr. 75.000 som Klager har lånt af [finans1].

Skattestyrelsen har ikke foretaget en vurdering af, om indgående transaktioner har relation til Klagers virksomhed og om der skal afregnes salgsmoms af disse indsættelser. På baggrund af teksten på bankkontoudtogene fremgår det klart, at overførslerne er af privat karakter med mindre, der fremgår et fakturanummer af overførselsteksten.

2. ANDBRINGENDER

Til støtte for nedlagte påstand gøres det gældende:

at: indsættelserne på Klagers konto ikke er skattepligtig indkomst.

at: der ikke skal opkræves moms af Klagers private indsættelser.

at: Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvar ikke er korrekt.

2.1 - Indsættelser på bankkonto

En række indbetalinger på Klagers bankkonto danner grundlag for Skattestyrelsens forhøjelse.

Det er ikke alle indsættelser, der kan anses for at være skattepligtig indkomst. Som nævnt ovenfor kan indsættelserne fordeles på forskellige kategorier.

2.1.2 - Kontante indsættelser

De kontante indsættelser stammer fra Klagers egen økonomi. Klager har foretaget hævninger på sit mastercard, som derefter er blevet indsat på Klagerens lønkonto for at betale regninger for faste udgifter. Det skal særligt bemærkes, at Klager har haft et fast arbejde, hvor lønindtægten har kunne dække disse hævninger. Klager har fremlagt udskrift af sin mastercard-konto, hvor disse hævninger fremgår. Se Bilag 4. Eftersom der er råderum i Klagers økonomi til, at disse hævninger kan dække de kontante indsættelser, er der ikke grundlag for at hæve Klagers indkomst for disse transaktioner.

2.1.3 - Tilbagebetaling af lån

Klager har, som det fremgår af sagsfremstillingen, foretaget en række udlån, som er tilbagebetalt i kontanter. Det skal gøres gældende at tilbagebetaling af lån ikke er skattepligtig indkomst. Det faktum, at Klager har indsat disse kontanter på sin bankkonto medfører ikke, at midlerne bliver skattepligtig indkomst.

2.1.4 - Banklån fra [finans1]

Beløbet på kr. 75.000,00 modtaget på Klagers bankkonto d. 30. september 2015, der danner grundlag for forhøjelsen af indkomst jf. afgørelsens bilag 1, stammer fra et lån, som Klager optog i [finans1]. Dokumenter fra banken vedlægges som Bilag 3. Det fremgår af side 11 i Bilag 3, at Klager ansøgte om lånet på kr. 75.000 d. 16. september 2015. Lånet blev oprettet i banken som “Konto: [...22].” Det fremgår ligeledes af transaktionshistorikken for lånet, under navnet “Contractnumber: [...22]”, at der er bogført en overførsel af kr. 75.000 d. 28. september 2015. Se Bilag 3 side 13. Beløbet er modtaget på Klagers bankkonto d. 30. september 2015. Overførselsteksten har følgende ordlyd “[...] Ovf. [...22]”. De tre bogstaver i begyndelsen er en forkortelse for “ [finans1]” og tallet [...22] er konto/kontraktnummeret.

Eftersom overførslen dækker over et lån fra en finansiel virksomhed, er dette ikke skattepligtig indkomst eller momspligtig omsætning. Indkomsten skal derfor nedsættes med kr. 60.000 for 2015 og momstilsvaret med kr. 15.000.

2.2 - Særligt i forhold til SKM2012.568.BR

Der skal særligt gøres gældende, at praksis fra SKM2012.568.BR ikke kan anvendes i denne sag, da det i omtalte dom, var utvivlsomt tale om indsættelser, der stammede fra momspligtig omsætning. Det fremgår eksempelvis i sagsøgers forklaring i sagen:

“Derfor blev entreprisebeløbene indbetalt på sagsøgerens konto. Han brugte den konto, beløbene blev indbetalt på, både privat og forretningsmæssigt. Han kan godt se, at han burde have oprettet en særskilt konto til brug for betalingerne, men det tænkte han ikke over den gang, især ikke fordi han havde spurgt både sin revisor og sin advokat, om tingene var i orden og fået den besked, at det var de.”

Der var derfor ingen tvivl om, at der var tale om bankkontoindsættelser, der stammede fra entreprisebetalinger, der derfor var momspligtig omsætning.

Det skal ligeledes nævnes, at den påståede rette indkomstmodtager var et anpartsselskab, hvilket medfører, at der er tale om forskellige juridiske personer. Sagsøger i byretssagen havde derfor modtaget penge på sin konto, der ikke skulle tilgå ham.

I nærværende sag driver Klager en virksomhed med personlig hæftelse. Der er derfor ikke et krav om, at der ikke må indbetales fakturabetalinger til hans private konto. Det skal derfor gøres gældende, at denne situation ikke kan sammenlignes med SKM2012.568.BR.

...

3. SÆRLIGT VEDRØRENDE TIDSFRISTER

Det følger af bestemmelserne i henholdsvis skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, at hvis en skatte- eller afgiftsyder har handlet som minimum groft uagtsomt, så kan

Skattestyrelsen foretage en ekstraordinær genoptagelse af tidligere skatte- eller afgiftsansættelser.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsen ikke har påvist, at Klager har handlet minimum groft uagtsomt.

Vi skal i den forbindelse henvise til to nyere klagesager (j.nr. 17-0992008 og 17-0992004), der begge omhandler spørgsmålet om, hvorvidt klagerne – der var henholdsvis far og datter – var skattepligtige af indsætninger på deres bankkonti. Derudover handlede sagerne om, hvorvidt der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 var grundlag for ekstraordinær genoptagelse som følge af grov uagtsomhed.

I relation til spørgsmålet om uagtsomhedsgraden blev der i sagerne – på baggrund af klagernes forklaring – lagt følgende til grund:

”... klager[ne] har ageret ud fra den overbevisning, at [de] havde fået et lån af [tidligere ægtefælle/svigersøn]. Der er i den forbindelse særligt henset til, at klager[ne] har indsat betydelige kontante beløb på [deres] bankkonto, hvilket indikerer, at [de] ikke har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at skjule pengene.”

I nærværende sag har Klager hævet penge for derefter at sætte dem ind på sin konto i takt med at der skulle betales regninger via elektroniske overførsler m.m. Der ses ikke nogen begrundelse for, at Klager skulle have udført arbejde uden at udskrive en faktura og dermed holde indtægter uden for virksomhedens regnskab. Vi skal i den forbindelse bemærke, de mange kontante indsættelser på Klagers bankkonto ikke dækkes af tilsvarende “huller” i rækken af fakturanumre.

Vi skal endvidere bemærke, at de mange kontante indsættelser indikerer, at Klager netop ikke har haft til hensigt at unddrage sig skat ved at skjule pengene.

4. ØVRIGE BEMÆRKNINGER

I tilfælde af, at der ikke gives fuldt medhold i nedlagte principale eller subsidiære påstand, nedlægges der mere subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling herunder udarbejdelse af korrekt opgørelse af indkomst fra virksomhed og momstilsvar.

...”

Repræsentantens bemærkninger af 12. september 2023 til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”...

På vegne af [person1] fremsendes hermed bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den Skatteankestyrelsen lægger til grund, at [person1] for indkomstårene 2015, 2017 og 2018 har faktureret arbejdsydelser på henholdsvis 18.715 kr., 15.300 kr. og 29.838 kr. ekskl. moms, som ikke fremgår af klagerens konti.

Vi skal hertil bemærke, at dette ikke er korrekt, og vi skal i den forbindelse henvise til vedlagte Bilag 1 og Bilag 2. Det ses her, at omhandlende fakturaer på nær faktura 39 er indbetalt på [person1]s konto i [finans2]. Faktura 39 er ifølge [person1] aldrig blevet betalt. Nogle fakturaer er indbetalt som en samlet overførsel. Det bemærkes endvidere, at kontoudtogene har været fremlagt for Skattestyrelsen i forbindelse med deres behandling af sagen.

For så vidt angår de omhandlende bankindsætninger, så finder Skatteankestyrelsen ikke, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos [person1]. Skatteankestyrelsen har herved lagt vægt på posteringsteksten til de enkelte indsætninger på [person1]s konto [...00] (firmakonto), er indsat med posteringsteksten ”Fak” eller ”faktura” eller med teksten ”[virksomhed8]”.

I forbindelse med kontante indsættelser på [person1]s lønkonto [...39] lægger Skatteankestyrelsen vægt på, at der ingen overensstemmelse er mellem kontanthævningerne, som er hævet på [person1]s MasterCard konto og senere indsat på klagerens konti igen. Der er i den forbindelse henset til, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra hævning til indsætning.

Vi skal i forbindelse med kontante indsættelser på [person1]s lønkonto [...39] fastholde, at der er tale om penge som stammer fra salg af privat indbo, pengegaver fra [person1] og hans hustrus bryllup, samt penge som stammer fra hævninger foretaget på [person1]s MasterCard konto. Det gøres som følge heraf fortsat gældende, at der er tale om midler der allerede er beskattet.

[person1] har i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling fremsendt følgende redegørelse vedr. de kontante indsættelser:

“År 2015. Mit firma starter først d. 1/6-2015 så kan ikke se hvorfor jeg skal redegøre for 1/1-2015 og frem til 1/6-2015? (...) Vi bliver gift i 1-8-2015 og fik penge i gaver, de er også løbende sat ind i 2015 og 2016.

År 2016: Jeg havde 2 master card hos [finans2], men de blev lukket i 2017 og har ikke fået kontobevægelser på det. Det blev i øvrigt også lukket fordi jeg ikke måtte hæve penge på det og sætte pengene ind på min egen konto. Men de hævninger jeg har lavet i år 2017 2018. er det samme som gør sig gældende i 2015 og 2016. hvis du skal bruge kontobevægelserne på det skal jeg kontakte min bank. vi har solgt vores WV Caravelle og sat pengene ind løbende. Vi har blandt andet gennem hele året og gør sig gældende de andre år, solgt ting på DBA og andre steder. Blandt andet vores billardbord for 10.000 kr. og alt tilbehør ved siden af. Babytøj mm. Barnevogn mm. Som også er sat ind. År 2017: har jeg vedhæftet transaktioner for mit mastercard som jeg har hos [finans3]. Der har jeg hævet ca. 100.000 kr. på hele året. De penge jeg hæver har jeg haft liggende hjemme i mit skab, til at kunne sætte ind på min konto hvis der mangler penge på det. jeg har blandt andet også lånt penge ud til noget fam.

År 2018: har jeg vedhæftet transaktioner for mit master card som jeg har hos [finans3]. Der har jeg hævet ca. 65.000 kr. på hele året og der har jeg også fået nogle af de penge ind jeg har lånt ud i 2017.”

Opsamling

Vi har vist, at samtlige fakturaer (undtagen faktura 39) som [person1] har udstedt, er blevet betalt via overførsel til hans bankkonti. Alle fakturaer på nær faktura 38, 41, 46 og 53 er indbetalt på hans firmakonto.

Hvis Landsskatteretten vurderer, at [person1] ikke har løftet bevisbyrden for, at der i forbindelse med kontante indsættelser er om beløb, som allerede er beskattet, så gøres det fortsat gældende, at der ikke er grundlag for at behandle de kontante indsættelser som momspligtige indsættelser, idet omsætningen i [person1]s virksomhed konsekvent er indbetalt via bankoverførsel.

[person1]s virksomhed blev startet den 01.06.2015. Det gøres dermed gældende, at derunder ingen omstændigheder er grundlag for at anse indsættelser foretaget på [person1]s bankkonti inden den 01.06.2015 som momspligtige indsættelser, da det må lægges til grund, at [person1] ikke har drevet virksomhed før den rent faktisk blev startet.

...”

Retsmøde

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har sendt en udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling, hvoraf bl.a. fremgår følgende:

”...

Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen er efter en meget konkret vurdering enige i Skatteankestyrelsen indstilling, som i overvejende grad stadfæster Skattestyrelsens afgørelse fra 3. november 2020, dog med talmæssige korrektioner.

Skattestyrelsen foretog som følge af kontroloplysninger en kontrol af bl.a. Klagers momsangivelser. Klager havde i momsperioden alene angivet momstilsvar for 3 af de 14 angivelser. For 9 momsperioder var der alene indsendt 0-angivelser trods klager ubestridt har faktureret momspligtige ydelser og modtaget betaling herfor i hele perioden.

Klager havde ikke udarbejdet et momsregnskab, hvorfor Skattestyrelsen alene på den baggrund har været berettiget til at opgøre momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Opgørelsen af momstilsvaret er opgjort på baggrund af klagers fakturakopier samt bankkontoudtog, både for indehaverens private konto samt den til virksomheden tilknyttede.

Her erfaredes det at der er indsætninger som ud fra teksten stammer fra momspligtig virksomhed, lige som klager har udstedt fakturaer hvor betalingerne ikke kunne henføres til en indbetaling.

Skattestyrelsen er efter en konkret vurdering enig i Skatteankestyrelsens talmæssig opgørelse. Opgørelsen og forhøjelsen af momstilsvaret tager bl.a. udgangspunkt i bankindsætningerne (fakturaerne og øvrige indsætninger). Salgsmomsen er af Skatteankestyrelsen beregnet som 20 % af vederlaget, jf. momslovens § 27, stk. 1.

Skattestyrelsen skal dog bemærke, at det momsbeløb, som er oplyst på flere af klagers fakturaer, ikke i alle tilfælde er oplyst som 25 % af afgiftsgrundlaget, jf. § 27, stk. 1 og § 33. Momsbeløbet er dog opkrævet som 20 % af totalbeløbet, men ikke angivet som 25 % af afgiftsgrundlaget på fakturaen. Dermed hæfter klager for det på fakturaen for meget oplyste momsbeløb, jf. § 46, stk. 6 og § 52a, stk. 7.

Efter momslovens § 52a stk. 7 skal afgiftspligtige personer, indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis den afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.

Afslutningsvis bemærker Skattestyrelsen, at Skatteankestyrelsen i indstillingen har anført følgende på s. 2. 2. afsnit.

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar samlet for 1. til 4. kvartal 2015 til 30.432 kr., for 1. 4. kvartal 2016 til 44.571 kr., 1. halvår og 2. halvår 2017 til samlet 30.647 kr. og 1. halvår til 2. halvår 2019 til 24.006 kr. Videre skal retten tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at skatteankestyrelsen har genoptaget afgiftsårene 2015 og 2016 jf. skatteforvaltningsloven §§ 31 og 32.

Efter Skattestyrelsen skal retten tage stilling til hvorvidt Skattestyrelsen og ikke Skatteankestyrelsen har genoptaget afgiftsårene.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsen indstilling, som stadfæster at Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagers momstilsvar for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2016 ud over fristerne i Skatteforvaltningslovens § 31, jf. § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2.

Allerede fordi klager ubestridt har drevet momspligtig virksomhed siden registreringstidspunktet,

leveret, faktureret og modtaget betaling for momspligtige ydelser uden at afregne salgsmomsen, har klager direkte i strid med momslovens bestemmelser undladt at indbetalte den opkrævede salgsmoms til myndighederne. Dette uanset om klager er uenige i at indsætningerne ud over fakturaindsætninger og leveret arbejde, skal medregnes.

Skattestyrelsen henviser også til, at klager alene havde angivet momstilsvar for 3 af de 14 angivelser i momsperioder. For 9 momsperioder var der alene indsendt 0-angivelser trods klager ubestridt har faktureret momspligtige ydelser og modtaget betaling her for i hele perioden.

Skattestyrelsen fastholder, at afgørelsen er gyldig, jf. § 31, stk.1 og § 32, stk. 1 nr. 3 og at fristerne i stk. 2 er overholdt.

Skattestyrelsens udtalelse skal sammenholdes med udtalelsen i den tilknyttede sag, jeres sagsnr. [sag1].

...”

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har anført følgende til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil:

”...

Vi har modtaget Skatteankestyrelsens skrivelser af den 15. januar 2024.

Det bemærkes hertil, at [person1] fastholder de fremlagte påstande og dertilhørende anbringender i sagen. Der ønskes fortsat et retsmøde inden Landsskatteretten træffer endelig afgørelse i sagen.

...”

Indlæg under retsmødet

Virksomhedens indehaver fastholdt de tidligere fremsatte påstande og anbringender, herunder at indsætningerne på bankkonti hidrører fra lån, salg af privat indbo og hævninger foretaget på indehaverens MasterCard og senere indsat kontant på fælleskonto. Det blev yderligere anført, at der ved opgørelsen af virksomhedens momstilsvar for 1. kvartal 2015 er sket en sammenblanding med gæld til Gældsstyrelsen, og indehaveren hele tiden har haft et fuldtidsjob ved siden af virksomheden, hvorfor virksomheden kun har været af mindre bibeskæftigelsesagtig karakter, og virksomhedens omsætning og overskud tilsvarende har været af begrænset karakter.

Skattestyrelsen fastholdt i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at der skal træffes afgørelse i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. Der skal efter praksis mere til for at dokumentere, at indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Det er ikke tilstrækkeligt med alene indehaverens forklaringer på indsætningerne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har ansat virksomhedens momstilsvar for 1. til 4. kvartal 2015 til 30.432 kr., for 1. til 4. kvartal 2016 til 44.571 kr., 1. og 2. halvår 2017 til 30.647 kr., 1. og 2. halvår 2018 til 34.717 kr., samt 1. og 2. halvår 2019 til 24.006 kr., herunder om ansættelserne af momstilsvar er foretaget rettidigt.

Retsregler

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 med efterfølgende ændringer).

Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Af momslovens § 52 a, stk. 6 og 7, fremgår følgende:

”Stk. 6. Afgiftspligtige personer, der ikke er registreret, og afgiftspligtige personer, der leverer ikke afgiftspligtige varer eller ydelser, må ikke på fakturaen anføre afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Hvis den afgiftspligtige person modtager en faktura, der er udstedt af en kunde eller af en tredjeperson, hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter afgift, skal den afgiftspligtige person gøre den, der har udstedt fakturaen, opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.

Stk. 7. Afgiftspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis en afgiftspligtig person på en faktura anfører afgift med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer af varer eller ydelser, hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, fremgår følgende:

”§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

...

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

...

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Afgiftsperioderne i 2015, 2016, 2017 og 2018

Landsskatteretten har i sin afgørelse i sagen med sagsnr. [sag1] fundet, at virksomhedens indehaver i 2017 og 2018 har faktureret arbejdsydelser på henholdsvis 18.750 kr. og 22.484 kr., hvor fakturabeløbene ikke ses indsat på indehaverens bankkonti, og som ikke er medtaget i virksomhedens omsætning. Moms udgør heraf for 2. halvår 2017 i alt 3.750 kr. og for 1. og 2. halvår 2018 henholdsvis 3.709 kr. og 788 kr. (afrundet).

Retten har fundet det godtgjort, at indsætningen på 75.000 kr. den 30. september 2015 på indehavernes private bankkonto udgør lån, og at beløbet på 60.000 kr. ekskl. moms ikke skal medtages i virksomhedens omsætning for indkomståret 2015. Dermed skal indsætningen ikke indgå i opgørelsen af virksomhedens salgsmoms for 3. kvartal 2015.

Videre har retten fundet, at der herefter har været fortaget indsætninger på bankkonti i 2015, 2016, 2017 og 2018 på henholdsvis inkl. moms 72.600 kr., 206.991 kr., 143.236 kr. og 149.331 kr., som ikke er medtaget i virksomhedens omsætning.

Retten finder på baggrund af ovenstående omkring yderligere salgsmoms af fakturaer betalt kontant og konstaterede indsætninger på virksomhedens og indehaverens bankkonti, at virksomhedens momstilsvar skal ændres samlet således:

Afgiftsperiode 2015	Forhøjelse faktura	Forhøjelse indsætninger	Tilbageført moms af lån	Opgivet momstilsvar	I alt
1. kvartal		2.200 kr.			2.200 kr.
2. kvartal		1.680 kr.			1.680 kr.
3. kvartal		19.945 kr.	- 15.000 kr.	- 761 kr.	4.184 kr.
4. kvartal		5.740 kr.		- 2.822 kr.	2.918 kr.

Afgiftsperiode 2016	Forhøjelse faktura	Forhøjelse indsætninger		Angivet momstilsvar	I alt
1. kvartal		10.900 kr.			10.900 kr.
2. kvartal		11.393 kr.			11.393 kr.
3. kvartal		12.693 kr.			12.693 kr.
4. kvartal		6.412 kr.			6.412 kr.

Afgiftsperiode 2017	Forhøjelse faktura	Forhøjelse indsætninger	Forkert beregnet moms	Angivet momstilsvar	I alt afrundet
1. halvår		7.930 kr.	-3,50 kr.		7.927 kr.
2. halvår	3.750 kr.	20.717 kr.	1.486 kr.		25.953 kr.

Afgiftsperiode 2018	Forhøjelse faktura	Forhøjelse indsætninger	Forkert beregnet moms	Angivet momstilsvar	I alt
1. halvår	3.709 kr.	10.143 kr.	245,88 kr.		14.098 kr.
2. halvår	788 kr.	19.723 kr.	108 kr.		20.619 kr.

Afgiftsperioderne i 2019

For afgiftsperioderne i 2019 har virksomheden faktureret arbejdsydelser for 1. halvår 2019 med 13.300 og 2. halvår 2019 med 78.470 kr. ekskl. moms eller 16.625 kr. og 98.088 kr. inkl. moms. Moms udgør heraf for første halvår 2019 i alt 3.325 kr. og for 2. halvår 2019 i alt 19.418 kr.

Retten finder i overensstemmelse med sin afgørelse i sagen med sagsnr. [sag1] ikke, at indehaveren har godtgjort, at der ikke skal svares afgift af de fakturerede beløb for 2. halvår 2019 på i alt 78.470 kr.

Der er endvidere beregnet forkert moms af fakturabeløb med 4.589,19 kr.

Der er angivet momstilsvar for 1. halvår og 2. halvår 2019 på henholdsvis 3.525 kr. og 0 kr.

Retten finder på baggrund heraf, at virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2. halvår 2019 skal stadfæstes med 24.006 kr. (afrundet).

Formalitet

I 2015 og 2016 var virksomheden registreret med kvartalsvis momsafregning. For momsperioderne i 2015 skulle virksomheden, jf. momslovens § 57, stk. 3, have indberettet moms senest den 1. juni 2015, 1. september 2015, 1. december 2015 og den 1. marts 2016 og for momsperioderne i 2016 senest den 1. juni 2016, 1. september 2016, 1. december 2016 og den 1. marts 2017. I 2017 og 2018 var virksomheden registreret med halvårlig momsafregning. For momsperioderne i 2017 skulle virksomheden senest have indberettet moms den 1. september 2017 og den 1. marts 2018, og for 2018 den 1. september 2018 og den 1. marts 2019.

Fristerne for at varsle ændringen af momstilsvarene for momsperioderne 1.- 4. kvartal 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, udløb således den 1. juni 2018, den 1. september 2018, den 1. december 2018 og den 1. marts 2019 og for momsperioderne 1.- 4. kvartal 2016 den 1. juni 2019, den 1. september 2019, den 1. december 2019 og den 1. marts 2020.

Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 4. august 2020 og den påklagede afgørelse af 3. november 2020 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, varslet, genoptaget og ændret virksomhedens momstilsvar for momsperioderne i 2015 og 2016 uden for de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31 kan momstilsvar ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at ansættelsen af tilsvaret er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Ved at have undladt at angive moms fyldestgørende, herunder ved at undlade at udarbejde behørig bogføring og momsregnskab, og undlade at angive moms har virksomheden på mindst grov uagtsom vis bevirket, at momstilsvaret er foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Ændringen af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2015 og 2016 kan derfor foretages uden for den ordinære frist efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Ændringen af tilsvar efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, kan dog kun foretages, hvis den varsles senest seks måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., og ændringen skal være foretaget senest tre måneder senere.

Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om tilsvaret. Skattestyrelsen modtog den 24. februar 2020 bankkontoudtog. Det var derfor tidligst på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt afgørelse om tilsvaret, jf. herved også Højesterets dom offentliggjort i SKM2018.481.HR.

Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 4. august 2020, og da det er mindre end seks måneder efter, at Skattestyrelsen fik kendskab til det fornødne grundlag for ansættelsen af tilsvar, er fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., overholdt. Fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., er ligeledes overholdt, da ansættelsen af momstilsvar er foretaget den 3. november 2020 og dermed mindre end tre måneder efter forslaget til afgørelse den 4. august 2020.

Landsskatteretten finder derfor, at ændringen af virksomhedens momstilsvar for er foretaget rettidigt for afgiftsperioderne i 2015 og 2016.

Landsskatteretten ændrer herefter Skattestyrelsens afgørelse sådan, at virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt opgøres til følgende for de respektive afgiftsperioder:

2015
1. kvartal	2.200 kr.
2. kvartal	1.680 kr.
3. kvartal	4.184 kr.
4. kvartal	2.918 kr.
2016
1. kvartal	10.900 kr.
2. kvartal	11.393 kr.
3. kvartal	12.693 kr.
4. kvartal	6.412 kr.
2017
1. halvår	7.927 kr.
2. halvår	25.953 kr.
2018
1. halvår	14.098 kr.
2. halvår	20.619 kr.
2019
1. halvår	0 kr.
2. halvår	24.006 kr.