Kendelse af 24-05-2024 - indlagt i TaxCons database den 21-06-2024

Journalnr. 21-0011238

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften med

58.716 kr.

0 kr.

Se Landsskatterettens afgørelse

Faktiske oplysninger

Ifølge en overdragelsesaftale mellem klageren og [person1] (herefter klagerens søn) overdrog klageren 65 % af landbrugsejendommen beliggende [adresse1], [by1], til klagerens søn med overtagelse den 1. juli 2019, hvorefter klagerens søn ejer 95 % af landbrugsejendommen. Ifølge oplysninger fra Det Digitale Tinglysningssystem fremgår det, at klageren ejer de resterende 5 % af landbrugsejendommen. I overdragelsesaftalen er klageren angivet som [person2] og klagerens søn som [person1]. Klageren har ifølge oplysninger fra Det Centrale Personregister ikke beboet stuehuset på landbrugsejendommen i perioden fra 2006 til og med 2020.

Overdragelsesaftalen er underskrevet af begge parter den 27. august 2019. Der fremgår bl.a. følgende af overdragelsesaftalen:

”(...)

2 Overdragelsessum og berigtigelse

2.1 Overdragelsessummen er 2.242.500 kr., skriver tomillionertoogfyrretusindefemhundrede kroner, svarende til 103 % af seneste offentlige vurdering.

2.2 Fordelingen af overdragelsessummen mellem bygninger og jord fremgår af bilag 2.

2.3 Hele overdragelsessummen berigtiges som gave, hvoraf [person2] betaler gaveafgiften.

(...)

4 Salgs- og pantsætningsbegrænsninger

4.1 [person1]’s salg af nogen del af ejendommen kræver [person2]’s godkendelse. Bliver [person2] ude af stand til at meddele godkendelse, kan godkendelse i stedet meddeles af [person2]’s ægtefælle (...) ([person3]). Salgsbegrænsningen gælder så længe [person2] lever, dog minimum til [person1]’s fyldte 40 år. Hvis [person2] afgår ved døden før [person1]’s fyldte 40 år, og [person3] ligeledes er eller bliver ude af stand til at meddele godkendelse, kan godkendelse til salg inden [person1]’s fyldte 40 år i stedet meddeles af den eller de personer, som ifølge [person2]’s testamente er udset til at rådgive [person1] om driften af [ejendom1]. Kravet om godkendelse gælder ikke ved overdragelse til en successionberettiget, jf. Pkt. 7, men salgsbegrænsningen opretholdes for den nye ejer for [person2]’s levetid.

4.2 Ovennævnte salgsbegrænsning tinglyses på ejendommen. Hvis [person2] afgår ved døden før [person1]’s fyldte 40 år, påhviler det bobestyren at aørge for, at tinglysningen ændres, således at salgsbegrænsningen automatisk aflyses den 18. januar 2035, hvor [person1] fylder 40 år.

(...)

7 Succession

7.1 Ejendommen overdrages til [person1] i forventning om, at ejendommen også fremtidig forbliver i slægtens eje. For ejendommen gælder derfor følgende successionsklausul:

Ejendommen skal ved [person1]’s død overgå til den ældeste af hans livsarvinger. Efterlader [person1] sig ingen livsarvinger, overgår ejendommen til én af følgende successivt berettigede:

(...)

8 Skattemæssig succession

Overdragelsen sker med succession i [person2]’s skattemæssige stilling.

9 Skatteforbehold

9.1 Hvis skattemyndighederne anfægter værdiansættelsen, den afgiftsmæssige behandling af gaven eller den skattemæssige succession, er [person2] berettiget til at annullere overdragelsen (inklusiv gavedispositionen), hvorefter der sker tilbageskødning med virkning fra overtagelsesdagen.

(...)”

Der er fremlagt bilag 2 til overdragelsesaftalen, hvoraf følgende fremgår:

”Fordeling af købesum – [adresse1], [by1]

Stuehus 652.400

Øvrige bygninger 511.700

Jord 1.078.400

Salgspris 2.242.500”

Der er fremlagt en e-mail af 17. april 2020 fra klagerens repræsentant til Skattestyrelsen, hvori der bl.a. fremsendes en underskrevet blanket til gaveanmeldelse vedrørende overdragelsen. Gaveanmeldelsesblanketten er underskrevet af klageren som gavegiver og af klagerens søn som gavemodtager den 15. april 2020. Der fremgår bl.a. følgende af gaveanmeldelsesblanketten:

Anmeldelse af gaveafgiftspligtige gaver i henhold til lov om afgift af dødsboer og gaver
(...)	(...)	(...)	(...)
7. Gavens art og størrelse
	(..)		(...)
	5 Fast ejendom. Matr. Nr. (overdragelsesaftale vedlægges)		2.242.500
	6 Andet (specifikation vedlægges)
	I alt		2.242.500
	7 Heraf fratrækkes modydelse, herunder overtagne gældsforpligtigelser (specifikation vedlægges)		0
	Gavebeløb (overføres til afgiftsberegningen nedenfor)		2.242.500
8. Gaveafgiftsberegning	Gavebeløb fra rubrik 7		2.242.500
	Afgiftsfrit bundbeløb
	Evt. passivpost (specifikation vedlægges)		0
	Afgiftsgrundlag		2.242.500
	Gaveafgift heraf kr.		134.550
	Evt. tinglysningsafgift (ikke fast afgift – dokumentation vedlægges)		13.500
	Gaveafgiften skal betales til Skattestyrelsen samtidig med indsendelse af denne anmeldelse I alt		121.050
(...)	(...)		(...)

Ifølge oplysninger fra Det Digitale Tinglysningssystem er landbrugsejendommen købt af klagerens ægtefælle, [person3], for 2.394.000 kr. den 30. juni 2006 med overtagelse den 1. juli 2006. Ifølge endeligt skøde fremgår bl.a. følgende fordeling af købesummen:

”Jord 1.249.155 kr.

Stuehus 598.500 kr.

Øvrige bygninger 546.345 kr.

Købesum i alt 2.394.000 kr.”

Ifølge oplysninger fra Det Digitale Tinglysningssystem er landbrugsejendommen efterfølgende købt af klageren og klagerens søn for 2.847.500 kr. den 24. januar 2018 med overtagelse den 1. januar 2018 med fordelingen 7/10 til klageren og 3/10 til klagerens søn. Ifølge Det Digitale Tinglysningssystem fremgår følgende fordeling af købesummen:

”Aftalt købesum stuehus: 1.338.750 DKK

Aftalt købesum driftsbygninger: 25.500 DKK

Aftalt købesum jord: 1.483.250 DKK”

Skattestyrelsen har den 23. september 2020 sendt forslag til afgørelse til klageren. Af forslaget fremgår bl.a.:

”Har du bemærkninger?

Vi vil bede dig gennemgå dette forslag til afgørelse. Har du ingen bemærkninger, sender vi dig efter fristen en afgørelse, der indholdsmæssigt svarer til dette forslag. Afgørelsen indeholder oplysninger om, hvordan du kan betale afgiften.

Har du bemærkninger, skal vi have dem senest den 8. oktober 220. Du kan enten ringe eller skrive (...):

(...)

Hvis du ønsker et møde, beder vi dig ringe i forvejen og aftale en tid. Når vi har fået dine bemærkninger, tager vi stilling til dem og skriver til dig igen.”

Den 5. oktober 2020 har klageren sendt en e-mail til Skattestyrelsens sagsbehandler. Der fremgår følgende heraf:

”Kære (...)

Du har bedt om vores bemærkninger til ovenstående to sager. Det er nu lykkedes mig at få fat i gavemodtager [person1], der for tiden befinder sig i Grønland.

Vi vil gerne bede om et møde, således som foreslået. [person1] er efter planen tilbage i DK primo uge 43, såfremt vejret ikke kommer på tværs. Jeg vil derfor forhøre mig om en mulig mødedato i uge 44 eller derefter.”

I en e-mail fra klageren af 6. oktober 2020 til Skattestyrelsen fremgår følgende:

”att.: (...)

Jeg har i går mandag d. 5/10 skrevet en mail. Vedr sagsid. [sag1] og [sag2].

Har du modtaget den mail ? Vi har kommentarer men vi ønsker et møde.”

Skattestyrelsen har den 8. oktober 2020 besvaret klagerens anmodning om et møde. Der fremgår følgende heraf:

”Til [person2]

Tak for din mail angående møde om de to gaveafgiftssager.

Hvordan tænker du mødet skal afholdes – via teams på computeren eller møde på [Skattecentret]. Jeg vil foreslå at vi prøver at aftale et møde i uge 45.

Jeg vil lige gøre opmærksom på Boafgiftslovens § 27, stk. 2., vedrørende tidsfristen for behandling af gaveafgiftssagerne:

Finder told- og skatteforvaltningen, at en værdiansættelse ikke svare til handelsværdien på tidspunktet for gavens modtagelse, kan den ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Fristen begynder dog først at løbe fra det tidspunkt, hvor told- og skatteforvaltningen har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen.

Har told- og skatteforvaltningen ikke inden udløbet af 6 måneder fremsat krav om yderligere oplysninger, kan fristen for ændring af værdiansættelsen ikke forlænges ud over 6 måneder fra anmeldelsens modtagelse.

Jeg forventer at høre fra dig i forhold til mødeform og tidspunkt.”

Den 8. oktober 2020 har klageren sendt følgende svar til Skattestyrelsens sagsbehandler:

”Kære (...)

Jeg forestillede mig et fysisk møde, men jeg troede også at I lå i [by2] og ikke i [by3]. Men hvis vi kan aftale en udsættelse til en af dagene i uge 45 i [by3], så forventer jeg, at også [person1] vil kunne deltage i [by3]. Torsdag d.5.?

Kunne du uddybe, hvad du mener med at gøre opmærksom på Boafgiftslovens bestemmelser vedr. tidsfristen ?”

Skattestyrelsens sagsbehandler har besvaret klageren i e-mail af 20. oktober 2020. Der fremgår følgende heraf:

”Til [person2]

Vi kan godt holde et møde den 5. november 2020. Mødet kan holdes via telefon, teamsmøde via pc eller på [Skattecentret]. Du melder bare tilbage hvad I ønsker og tidspunkt på dagen.

Jeg har henvist til boafgiftslovens §27, stk. 2 som vedrører tidsfristen ved behandling af gaveafgiftssager. Det betyder bare at tidsfristen for Skattestyrelens behandling af gaveafgiftssagen, kan løbe ud over de 6 måneder, når I har anmodet om udsættelse med svarfristen på det udsendte forslag til ændring af gaveafgiften.”

Klageren har den 27. oktober 2020 besvaret Skattestyrelsens e-mail. Der fremgår følgende heraf:

”Vi vil begge kunne komme til møde om sagen på kontoret i [by3] torsdag d. 5. november kl 15:00. Passer det ?”

Skattestyrelsens sagsbehandler har den 28. oktober 2020 sendt følgende svar til klageren:

”Til [person2]

Tak for din henvendelse vedrørende tidspunkt for mødet.

Mødet afholdes torsdag den 5. november 2020 kl. 15:00 på [Skattecentret], [adresse2], [by3].

Til mødet deltager min kollega (...) og undertegnede fra Skattestyrelsen.”

Den 4. november 2020 har Skattestyrelsens sagsbehandler sendt en orientering til klageren om en afgørelse fra Landsskatteretten. Der fremgår følgende heraf:

”Til [person2]

Vi har aftalt et møde i morgen torsdag den 5. november 2020 kl. 15:00 på [Skattecentret]. Når I kommer bedes I ringe til mig på (...), så kommer jeg og henter jer ved hovedindgangen.

Til jeres orientering:

Landsskatteretten afsagde en kendelse den 2. november 2020. Kendelsen vedrører om udlejning af stuehuse på landbrugsejendom er erhvervsmæssig virksomhed. Landsskatteretten mener ikke udlejning af stuehuse til landbrugsejendomme er erhvervsmæssig virksomhed. Det betyder at der skal betales 15 % gaveafgift på gaven der vedrører stuehuse. Udlejning af stuehuse til landbrug er herefter ikke omfattet af nedsat gaveafgift.

Har I bemærkninger til ovenstående før mødet i morgen, er I velkommen til at kontakte mig.”

En anonymiseret kopi af Landsskatterettens afgørelse er samme dag fremsendt af en kollega til Skattestyrelsens sagsbehandler.

Den 5. november 2020 har klageren fremsendt en e-mail til Skattestyrelsens sagsbehandler. Der fremgår følgende heraf:

”Kære (...) og (...)

Tak for den tilsendte afgørelse af 2. november fra Landsskatteretten, som jeg kan forstå, man vil lægge til grund for vores møde om sag nr. [sag1]. Jeg er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at Skattestyrelsen ikke kan træffe afgørelse om ændringer senere end 6 måneder efter anmeldelse. Hvad er Jeres kommentarer til det ?

På den baggrund kommer vi ikke til mødet i dag.”

Den 5. november 2020 har Skattestyrelsens sagsbehandler sendt følgende e-mail til klageren:

”Til [person2]

Tak for din mail vedrørende tidsfrist og aflysning af det aftalte møde.

Skattestyrelsen har ikke overskredet 6 måneders fristen. Tidsfristen stopper ved indkaldelse af materiale til gaveanmeldelsen og fristen stopper også i forbindelse med at du har anmodet om udsættelse med besvarelsen, af det udsendte forslag. Der henvises til boafgiftslovens § 27

(...)

Du vil modtage en afgørelse på de to indsendte gaveanmeldelser i nærmeste fremtid.”

Sagens behandling i Skatteankestyrelsen

Skatteankestyrelsen har den 7. april 2021 berostillet klagesagen på baggrund af, at Landsskatterettens afgørelse af 2. november 2020, offentliggjort som SKM2021.88.LSR, blev indbragt for domstolene og henvist til behandling i Østre Landsret.

Østre Landsret afsagde dom den 3. oktober 2022, offentliggjort som SKM2022.512.ØLR, hvorefter Skatteankestyrelsen genoptog sagsbehandlingen af klagesagen den 13. oktober 2022.

På et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 24. oktober 2022 gjorde klagerens repræsentant gældende, at der ikke implicit i klagerens anmodning om et møde den 5. oktober 2020 var et ønske om at udvide fristen til at komme med bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse. På mødet var der enighed mellem Skatteankestyrelsens sagsbehandler og klagerens repræsentant om, at Skattestyrelsen i e-mail af 8. oktober 2020 ikke havde gengivet den dagældende bestemmelse i boafgiftslovens § 27, stk. 2, korrekt.

Efter mødet i Skatteankestyrelsen anmodede klagerens repræsentant den 31. oktober 2022 om berostillelse af sagsbehandlingen af klagesagen i Skatteankestyrelsen på baggrund af, at Østre Landsrets dom af 3. oktober 2022 var blevet anket til Højesteret.

Skatteankestyrelsen imødekom den 21. november 2022 anmodningen om at berostille klagebehandlingen.

Højesteret stadfæstede ved dom af 1. september 2023 Østre Landsrets dom af 3. oktober 2022, hvorefter Skatteankestyrelsen genoptog sagsbehandlingen af klagesagen den 13. september 2023. Højesteret stadfæstede landsrettens dom om, at der skulle betales 15 pct. afgift af stuehuset.

Repræsentanten frafaldt telefonisk den 13. september 2023 alle anbringender om, at stuehuset kan afgiftsberigtiges med den lave sats for erhvervsaktiver.

Skatteankestyrelsen har derfor ikke under sagens forberedelse medtaget repræsentantens anbringender i klagens afsnit 4.3 om, at stuehuset er omfattet af nedsat gaveafgift i henhold til boafgiftslovens § 23 a.

Skatteankestyrelsen udsendte den 29. september 2023 en sagsfremstilling alene indeholdende Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Den 29. september 2023 anmodede klagerens repræsentant Skatteankestyrelsen om at fremsende en ny sagsfremstilling, hvori spørgsmålet om skattemæssig succession af stuehuset efter kildeskattelovens § 33 C blev behandlet. Da dette spørgsmål ikke var behandlet i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af 29. september 2023, imødekom Skatteankestyrelsen anmodningen.

Den 3. oktober 2023 opfordrede Skatteankestyrelsen klagerens repræsentant til at fremsende en opgørelse af ejendomsavance, genvundne afskrivninger samt opgørelse af nedslag for latent skat.

Skatteankestyrelsen modtog den 12. oktober 2023 følgende bemærkninger fra klagerens repræsentant:

”Vi bekræfter hermed, at vi ønsker stillingtagen til overdragelse med skattemæssig succession, og vedlægger avance/passivpost opgørelse. Vi har fået oplyst, at der skete overdragelse med skattemæssig succession, jf. også overdragelsesaftalens pkt. 8. Passivposten blev ikke inddraget i gaveafgiftsberegningen, da man dengang var usikker på størrelsen af [person2]s købsomkostninger, hvorfor passivpostberegningen ville være behæftet med usikkerhed.”

Af klagerens repræsentant opgørelse vedrørende avance og passivpost fremgår:

”

	[adresse1]
Afskrivningsloven
Anskaffelsessum	0
Afskrivninger	0
Genvundne afskrivninger	0

Købspris efter 1993 (65 %)	1.556.100
Heraf stuehus (skattefrit)	-389.025
Pristalsregulering efter 1993	254.422

10.000 kr.s tillæg
2006	8.680
2007	8.360
2008	8.060
2009	7.680
2010	7.680
2011	7.680
2012	7.680
2013	7.680
2014	7.480
2015	7.320
2016	7.180
2017	6.950
2018	6.720

Anskaffelsessum (65 %)	1.520.647

65 % af anskaffelsessum	-1.520.647
Salgssum jf. skøde	2.242.500
Heraf stuehus	-652.400
Avance	69.453

95 % af genvundne afskrivninger	0

Passivpost	20.836

”

Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst i forhold til skattemæssig succession, jf. kildeskattelovens § 33 C, at Skattestyrelsens afgørelse skal anses som et afslag på overdragelse med skattemæssig succession med den gaveanmeldte nedsatte gaveafgift på 6 pct. efter boafgiftslovens § 23 a. Skattestyrelsen har i afgørelsen korrigeret gaveafgiftens procentsats på landbrugsejendommens stuehus fra 6 pct. til 15 pct. Skattestyrelsen har ikke afslået, at landbrugsejendommen kan overdrages med skattemæssig succession.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet gaveafgiften med 58.716 kr. som følge af, at stuehuset på den overdragne ejendom ikke kan overdrages med nedsat gaveafgift, jf. boafgiftslovens § 23 a.

Skattestyrelsen har bl.a. angivet følgende i afgørelsen vedrørende et aflyst møde mellem Skattestyrelsen, klageren og klagerens søn:

”Du har den 5. oktober 2020 anmodet om udsættelse med besvarelsen af det udsendte forslag, indtil der kunne afholdes et møde, hvor din søn også ville deltage. Din søn var på Grønland og kom først til Danmark primo november 2020. Der aftaltes et møde på Skattecentret i [by3] torsdag den 5. november 2020 kl. 15:00. Via mail torsdag den 5. november 2020 kl. 13:32 aflyste du mødet.”

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen med følgende:

”Ved gaveafgiftsberegningen for ejendomsoverdragelsen er der på den indsendte gaveanmeldelse, beregnet en gaveafgift med 6 % af stuehusværdien. Det er Skattestyrelsens opfattelse at der skal betales 15 % i gaveafgift af stuehusværdien.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske en konkret vurdering af, om et aktiv eller passiv kan overdrages med succession. Stuehuset anses ikke for at være erhvervsmæssigt aktiv, som kan overdrages med successession, jf. KL§33 c.

Efter KSL § 33 C, stk. 1, anses udlejning ikke for at være erhvervsmæssig virksomhed, medmindre det udlejede benyttes til landbrug m.m.

Det er derfor kun udlejning af fast ejendom, der benyttes til:

•	landbrug
•	gartneri
•	planteskole
•	frugtplantage
•	skovbrug,

som anses for erhvervsmæssig i relation til KSL § 33 C, stk. 1. Betingelsen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, for at der kan succederes.

Stuehuset opfylder ikke ovenstående betingelser, da stuehuset benyttes til beboelse.

Betingelsen for at anvende den nedsatte afgiftsprocent er følgende:

Af boafgiftsloven fremgår følgende_

”§ 23 a. Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, jf. aktieavancebeskatningslovens §34, stk. 1, 5 og 6, eller kildeskattelovens 33 C, stk. 1. Hvis gavegiver ikke har afkom, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse på aktier og virksomheder, som tilfalder gavegivers søskende og disses børn og børnebørn.

Stk. 2. Ved anvendelsen af stk. 1 er det en betingelse,

1) at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen, enten ved ejerskab af en personligt ejet virksomhed eller ved ejerskab af aktier i et selskab, der ejer virksomheden på overdragelsestidspunktet, og

2) at gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af gavegivers ejertid har deltaget aktivt i virksomheden, enten ved i en personligt ejet virksomhed at have deltaget i driften af virksomheden i et ikke uvæsentligt omfang eller ved i en virksomhed i selskabsform at have deltaget i selskabets ledelse. Som gavegivers nærtstående anses gavegivers ægtefælle, søskende, søskendes afkom og den i § 22, stk. 1, anførte personkreds.

Stk . 3. Ved beregning af gaveafgift af gaver omfattet af stk. 1 og gaver omfattet af § 22, stk. 1, fordeles grundbeløbet, jf. §22, stk. 1 og 2, forholdsmæssigt mellem henholdsvis den del af gaverne, hvoraf der skal betales gaveafgift efter stk. 1, og den del af gaverne, hvoraf der skal betales afgift efter § 23, stk. 1.

Stk. 4 . Gaveafgiften efter stk. 1 udgør 13 pct. for gaver ydet i 2016 eller 2017, 7 pct. for gaver ydet i 2018, 6 pct. for gaver ydet i 2019 og 5 pct. for gaver ydet i 2020 eller senere

Det vil sige:

•	Virksomheden skal kunne overdrages med succession, jf. kildeskattelovens § 33C, stk. 1.
•	Herudover er det en betingelse, at gavegiver har ejet virksomheden det seneste år umiddelbart forud for overdragelsen samt
•	At gavegiver eller dennes nærtstående i mindst 1 år af givers ejertid har deltaget aktivt i driften af virksomheden.

Stuehuset på en ejendom kan ikke overdrages med succession, da det ikke er en driftsbygning. Der for skal der betales fuld afgift - dvs. 15 % afgift - af stuehusets nettoværdi jævnfør Boafgiftslovens §23.

Af bemærkningerne til lovforslag L183 om lov om ændring af boafgiftsloven, er der i §1 anført følgende i punkt 10, som omhandler boafgiftslovens §23a stk. 1):

Gaveafgiften betales med den i stk. 4 anførte sats af værdien ... der opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession, ... Jf. kildeskattelovens §33C, stk. 1.

I bemærkningerne til lovforslaget er der til ovenstående anført følgende:

''For person ligt ejede virksomheder ska l successionsadgangen og dermed afgiftsnedsættelsen vurderes aktiv for aktiv. Der kan ikke succederes i tabsgivende aktiver , men det foreslås, at tabsgivende aktiver er omfattet nedsat afgift hvis aktivet kan anses for at indgå i virksomheden.

...

Vurderingen af, om et aktiv eller passiv skal anses for at indgå i virksomheden, skal ske efter en konkret vurdering, hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt i virksomhedens regnskaber for tidligere år. Den forslåede afgiftsnedsættelse omfatter erhvervsvirksomhed e r og ikke formue i almindelighed. Uanset regnskabets indhold indebærer dette f.eks . , at det alene er den erhvervsmæssigt an vendte del af et aktiv , der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen. Dette gælder også for ejendomme , uanset at hele ejendommen evt . kan overdrages med succession . fordi mere end 50 % af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

Som det ses af ovenstående, er der i forarbejderne til L183 konkret anført at successionsadgangen skal vurderes aktiv for aktiv. Stuehuset på ejendommen anses ikke for at indgå i den erhvervsmæssige benyttelse på ejendommen.

Der er lavet en fordeling af grundbeløbet som nævnes i Boafgiftslovens §22 stk. 1, som anført i ovenstående §23a, stk. 3.”

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

”Vi mener, at afgørelsen er truffet indenfor fristen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2, 1 pkt., da fristen på 6 mdr. var suspenderet i 31 dage: parternes anmodning om møde, som blev aflyst på dagen.

Den oprindelige frist på 6 mdr.er den 17. oktober 2020. Hertil skal tillægges 31 dages suspension, således at fristdato for udsendelse af afgørelse er den 18. november 2020.

Afgørelsen er sendt den 9. november 2020, som dermed er rettidigt.

Se nedenstående opgørelse over fristen:

17.04.20 Modtagelse af gaveanmeldelse

23.09.20 Gennemgang af indsendt materiale. Der udsendes forslag

05.10.20 Mail fra revisor med anmodning om mødet, som skal holdes i uge 44

06.10.20 Mail/Remedy fra giver om mødet

08.10.20 Skattestyrelsen anmoder om præcisering, hvordan mødet skal afholdes

08.10.20 Mail fra gavegiver: der ønskes et fysisk møde den 5. november 2020, uge 45

20.10.20 Skattestyrelsen bekræfter datoen samt henleder opmærksomhed, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, er udsat

27.10.20 Mail fra gavegiver, hvor der spørges til om mødet kan afholdes fysisk i [skattecentret] kl. 15 den 5. november 2020

28.10.20 Skattestyrelsen bekræfter, at mødet afholdes kl. 15 den 5. november 2020

04.11.20 Skattestyrelsen orienterer gavegiveren om, at Landsskatteretten har truffet en afgørelse, der er relevant for nærværende sag

05.11.20 Mail fra gavegiveren: mødet er aflyst, da han mener, at 6-mdr. frist er udløbet. (+31 dage)

09.11.20 Udsendt afgørelse

I bemærkningerne til lovforslag L183 §27 stk. 2 er anført følgende:

For at sikre en hurtig afklaring af værdiansættelsen foreslås det, at den reelle sagsbehandlingstid højst kan udgøre 6 måneder. Hvis SKAT ikke har de oplysninger, som SKAT finder nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra SKAT anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages . Hermed får SKAT samlet set 6 måneder til rådighed for sagsbehandlingen svarende til den periode, der er til rådighed, hvis alle nødvendige oplysninger foreligger ved gaveanmeldelsen.

Hvis det har betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes . Herved får den afgiftspligtige adgang til at underbygge sine synspunkter yderligere f.eks. i forlængelse af, at SKAT har anmodet om yderligere faktiske oplysninger til brug for værdiansættelsen.

Den foreslåede mulighed for fristforlængelse på anmodning fra den afgiftspligtige svarer til reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 , og skal følge praksis herom. Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.

Beregning af frist er således i overensstemmelse med lovteksten og bemærkninger til lovforslaget.

Fristen i nærværende sag har ifølge ovenstående opgørelse været udsat både på grund af Skattestyrelsens indkaldelse af yderligere oplysninger, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2, nr. 2, og på baggrund af anmodningen fra parter i sagen, som ønskede møde med Skattestyrelsen, før der bliver truffet en afgørelse i sagen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2, 3 pkt.

Vi finder, at anmodningen om mødet skal betragtes som ønsket at fremføre sine synspunkter og varetage sine interesser, der er omfattet af bestemmelsen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, 3 pkt.

At mødet ikke blev afholdt kan ikke tillægges særskilt betydning henset til sagens forløb.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at den fremsendte afgørelse er rettidig truffet og dermed gyldig.

Ad Mulighed for skattemæssig succession jf. KL§33c for udlejet stuehus som gavegiver ikke selv har beboet

Af bemærkningerne til lovforslag L183 som blev vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 2. juni 2017 fremgår følgende:

Vurderingen af om et aktiv eller passiv skal anses for at indgå i virksomheden, skal ske efter en konkret vurdering , hvor der bl.a. kan tages udgangspunkt i virksomhedens regnskaber for tidligere år.

Uanset regnskabets indhold indebærer dette f.eks., at det alene er den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv, der medregnes til virksomheden ved afgiftsberegningen. Dette gælder også for ejendomme, uanset om hele ejendommen eventuelt kan overdrages med succession, fordi mere end 50 % af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt.

Vi har tolket ”den erhvervsmæssigt anvendte del af et aktiv” som værende driftsbygningerne på en landbrugsejendom. Det fremgår jo netop lovbemærkningerne at ”vurdering af den overdragne virksomhed skal vurderes aktiv for aktiv” – dvs. om de enkelte aktiver opfylder betingelserne for at kunne overdrages med succession. Det er ikke Skattestyrelsens opfattelse at ejendommens stuehus kan anset for at være et erhvervsmæssigt aktiv.

I dette tilfælde er stuehuset udlejet.

Efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, anses udlejning ikke for at være erhvervsmæssig virksomhed, medmindre det udlejede benyttes til landbrug m.m.

?	landbrug
?	gartneri
?	planteskole
?	frugtplantage
?	skovbrug,

Betingelsen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, for at der kan succederes. Stuehuset er udlejet som privat beboelse - og er dermed ikke anset for anvendt til et af de 5 formål som er anført ovenfor. Betingelserne i boafgiftslovens § 23 a stk. 4 anses derfor ikke for at være opfyldt for stuehusets værdi.

Vi henviser ligeledes til Landsskatterettens afgørelse 19-0064590, hvor der er taget stilling til problematikken.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Skattestyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden der træffes afgørelse i sagen.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af gaveafgiften skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har desuden gjort gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig som følge af overskridelse af 6 måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

” 4.1 Afgørelsen er ugyldig som følge af fristoverskridelse

Klager gør gældende, at Afgørelsen er ugyldig, fordi den er truffet efter udløbet af afgørelsesfristen i BGL § 27, stk. 2.

Ifølge BGL § 27, stk. 2, kan Skat inden 6 måneder efter modtagelsen af en gaveanmeldelse ændre den anmeldte værdi, hvis Skat finder, at værdien ikke svarer til handelsværdien.

Fristen i BGL § 27, stk. 2 er en absolut kendelsesfrist, der alene kan udskydes som følge af to forhold, nemlig: (1) som følge af suspension, hvis Skat har anmodet om konkrete oplysninger, der må anses som nødvendige for at vurdere den anmeldte gave, jf. BGL § 27, stk. 2, 2. pkt. eller (2) som følge af, at afgørelsesfristen på borgerens initiativ bliver udsat, jf. BGL § 27, stk. 2, 3. pkt.

Det ligger fast, at Klager gaveanmeldte den 17. april 2020, og da Skat ikke indkaldte materiale under sagsbehandlingen, udløb afgørelsesfristen, jf. BGL § 27, stk. 2, den 16. oktober 2020.

Skats fremsendelse af forslag til afgørelse (agterskrivelse) er ikke en anmodning om nødvendige yderligere oplysninger og indebærer ikke suspension af afgørelsesfristen.

Klagers anmodning om et møde med Skat i den parallelle sag kan ikke tillægges betydning for nærværende sag.

En Klagers anmodning om møde med henblik på at drøfte en agterskrivelse kan under alle omstændigheder ikke i sig selv anses som en anmodning om udsættelse af afgørelsesfristen.

Det følger således af forarbejderne til BGL § 27, stk. 2, at behandlingen af anmodninger om udsættelse af afgørelsesfristen skal følge praksis i henhold til skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1:

”Den foreslåede mulighed for fristforlængelse på anmodning fra den afgiftspligtige svarer til reglen i skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og skal følge praksis herom.”

Det er fastslået i SKM2007.50.ØLR, at i) udsættelse af afgørelsesfristen kræver en udtrykkelig aftale mel- lem borger og Skat, og ii) at anmodning om udsættelse af frist til at komme med bemærkninger til agterskrivelser samt indsendelse af yderligere materiale til Skat ikke kan betragtes som en anmodning om udsættelse afgørelsesfristen:

”På denne baggrund finder landsretten det ikke godtgjort, at der den 17. august 2000 blev indgået aftale mellem A og kommunen om en yderligere udskydelse af fristen også ud over den 20. august 2000, hverken på selve mødet eller efter afholdelsen af dette.

Den omstændighed, at der før mødet den 17. august 2000 på A's begæring har været en række udsættelser af hans frist for at fremsætte bemærkninger om den påtænkte skatteansættelse, og at det på mødet aftaltes, at han skulle forsyne kommunen med yderligere materiale, uanset at man da var ganske tæt på fristens udløb, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.”

Denne retsstilling er sidenhen blevet genbekræftet af Landsskatteretten i afgørelsen SKM2020.328.LSR:

”Landsskatteretten bemærker, at en forlængelse af fristen i 2. pkt. forudsætter, at den afgiftspligtige har fremsat en anmodning herom, og at der som følge heraf er indgået en aftale mellem SKAT og den afgiftspligtige om, at fristen i 2. pkt. fraviges, jf. Østre Landsrets dom af 20. december 2006, offentliggjort som SKM2007.50.ØLR.”

Klager har i denne sag på intet tidspunkt anmodet om udsættelse af afgørelsesfristen, jf. BGL § 27, stk. 2, og der er ikke indgået nogen aftale mellem Skat og Klager om udsættelse af fristen.

Da Afgørelsen først er truffet den 9. november 2020, er den ugyldig, og Skats mulighed for at tilsidesætte successionsadgangen og forhøje gaveafgiften er dermed bortfaldet.

Den omstændighed, at Skat ved sin e-mail den 20. oktober 2020 tilkendegav sin – i øvrigt åbenbart forkerte – forståelse af BGL § 27, stk. 2, kan ikke tillægges nogen betydning.

Klager skal således af den grund gives medhold i både påstand 1 og påstand 2.

4.2 Stuehuse omfattes af successionsadgangen i KSL § 33 C

Klager gør til støtte for påstand 1 gældende, at stuehuse på ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er vurderet som landbrugs- eller skovbrugsejendomme, omfattes af adgangen til skattemæssig succession i KSL § 33 C.

Dette følger udtrykkeligt af KSL § 33 C, stk. 1, 6. pkt. modsætningsvis:

”Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed.”

KSL § 33 C, stk. 1, bestemmer således, at ejendomme, der efter ejendomsvurderingsloven er vurderet som landbrugs- eller skovbrugsejendomme, per definition anses som erhvervsvirksomhed, der kan overdrages med skattemæssig succession. Et stuehus er en integreret del af en landbrugsejendom, og der er efter KSL § 33 C ikke hjemmel til at ekskludere stuehuse fra den samlede ejendom og fra adgangen til skattemæssig succession. Successionsadgangen gælder den fulde landbrugsejendom, både stuehus, driftsbygninger og jord, uanset anvendelsen og uanset eventuel hel eller delvis udlejning.

Det bemærkes i den forbindelse, at bestemmelserne i KSL § 33 C, stk. 1, 3.-4. pkt., om ejendomme, der kun delvist anvendes til erhvervsvirksomhed, alene gælder anden fast ejendom end landbrugsejendomme. De nævnte særlige bestemmelser er sålydende:

”Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom.”

Disse særlige bestemmelser skal imidlertid forstås i sammenhæng med den særlige regel i § 33 C. stk. 1, 6. pkt. for landbrugsejendomme, jf. citatet ovenfor.

Læst i sammenhæng indebærer bestemmelserne altså, (i) at udlejning af landbrugs- og skovejendomme per definition anses som erhvervsmæssig anvendelse, og (ii) at også udlejede landbrugs- og skovejendomme anses som fuldt ud erhvervsmæssigt anvendt.

Dermed er der ikke hjemmel i KSL § 33 C til at undtage udlejede stuehuse fra adgangen til skattemæssig succession.

(...)”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til klagen:

”Ad afgørelsesfristen er udløbet

Jeg kan konstatere, at Skat fastholder sit synspunkt om, at afgørelserne i begge ovennævnte sager er truffet inden for afgørelsesfristen i BGL § 27, stk. 2, da man betragter Klagers anmodning om møde til at kommentere på agterskrivelserne som en anmodning om fristforlængelse af afgørelsesfristen:

”Fristen i nærværende sag har ifølge ovenstående opgørelse været udsat både på grund af Skattestyrelsens indkaldelse af yderligere oplysninger, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2, nr. 2, og på baggrund af anmodningen fra parter i sagen, som ønskede møde med Skattestyrelsen, før der bliver truffet en afgørelse i sagen, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2, 3 pkt.

Vi finder, at anmodningen om mødet skal betragtes som ønsket at fremføre sine synspunkter og varetage sine interesser, der er omfattet af bestemmelsen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, 3 pkt.”

Jeg må dertil gentage mine henvisninger til den klare rets- og administrative praksis, som er anført i klagerne, hvor det udtrykkeligt er slået fast, at i) en anmodning om udsættelse af fristen til at kommentere på agterskrivelserne ikke kan betragtes som en anmodning om udsættelse af afgørelsesfristen, jf. BGL § 27, stk. 2, og ii) at en udsættelse af afgørelsesfristen, jf. BGL § 27, stk. 2, kræver en klar aftale mellem Skat og borger.

Det ligger fast, at Klager i nærværende sager alene har anmodet om udsættelse af fristen til at kommentere på agterskrivelserne, og at der ikke foreligger en aftale om udsættelse af afgørelsesfristen, jf. BGL § 27, stk. 2. Det fremgår således udtrykkeligt af bilag 6, at Klager blot ønskede at kommentere på agterskrivelserne, som også Skat havde opfordret Klager til i agterskrivelserne (bilag 5):

Agterskrivelserne, jf. bilag 5:

”Har du bemærkninger, skal vi have dem senest den 7. oktober 2020. ...

Hvis du ønsker et møde, beder vi dig ringe i forvejen og aftale en tid. Når vi har fået dine bemærkninger, tager vi stilling til dem og skriver til dig igen.”

Klagers svar, jf. bilag 6:

Kære [person4]

Du har bedt om vores bemærkninger til ovenstående to sager. Det er nu lykkedes mig at få fat i gavemodtager [person1], der for tiden befinder sig i Grønland.

...”

Der er derfor intet grundlag for antage, at Klager har anmodet om en forlængelse af afgørelsesfristen, jf. BGL § 27, stk. 2.

Det forhold, at Skat, efter udløbet af afgørelsesfristen, vælger at anskue korrespondancen som en aftale om forlængelse af afgørelsesfristen, har ingen betydning.

På den baggrund fastholder Klager, at afgørelsesfristen, jf. BGL § 27, stk. 2, i begge sager er overskredet, og at afgørelserne er ugyldige.

2. Ad succession og nedsat gaveafgift

Udtalelserne er i meget vidt omfang gentagelser af Afgørelsernes citater fra lovgrundlag og fortolkninger.

Skat har dog nu anført det nye synspunkt, at de bygningerne, der anvendes til godskontor, personalerum, tjenesteboliger og virksomhedens detailsalg, heller ikke kan anses for ”erhvervsmæssige”:

”Efter kildeskattelovens § 33 C, stk. 1, anses udlejning ikke for at være erhvervsmæssig virksomhed, medmindre det benyttes til landbrug m.m.

landbrug

gartneri

planteskole

frugtplantage

skovbrug,

Betingelsen skal være opfyldt på overdragelsestidspunktet, for at der kan succederes. Stuehuse der udlejet som privat beboelse, anvendt som kontor m.v. - er dermed ikke anset for anvendt til et af de 5 formål som er anført ovenfor.”

Ud over, at Skats generelle synspunkt om ”erhvervsmæssig” anvendelse ikke har sammenhæng med den relevante lovfortolkning, jf. redegørelsen i klagerne, fremstår dette konkrete synspunkt om anvendelse til godskontor nærmest fornuftsstridigt, eftersom godskontor m.v. jo utvivlsomt tjener til driften af landbrugsvirksomheden, der, også ubestridt af Skat, anses for erhvervsmæssig virksomhed i henhold til successionsreglerne og reglerne om nedsat gaveafgift.

Klager henviser i øvrigt til klagerne.”

Klagerens repræsentants bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens indstillinger af 1. november 2023.

Det er min opfattelse, at indstillingerne ikke er egnede til at danne grundlag for Landsskatterettens afgørelse, jf. bemærkninger nedenfor.

1. Afgørelsesfristen

Skatteankestyrelsen finder, at afgørelserne er truffet inden for inden for afgørelsesfristen i BGL § 27, stk. 2, fordi Klagers anmodning om møde ved e-mail af 5. oktober 2020 (bilag 7) antages at rumme en implicit anmodning om udsættelse af afgørelsesfristen i BGL § 27, stk. 2.

Denne antagelse er grundløs og uforenelig med den faktiske korrespondance. Det er efter min opfattelse en alvorlig mangel ved indstillingerne, at disse ikke rummer konkrete henvisninger til den faktiske korrespondance.

Som anført i klagen var Klagers mødeanmodning udelukkende en reaktion på Skats agterskrivelse (bilag 5), hvor Skat på grund af den almindelige forvaltningsretlige partshøringspligt angav en reaktionsfrist for Klagers eventuelle ønske om et møde.

Denne reaktionsfrist på agterskrivelsen har ingen kobling til afgørelsesfristen i BGL § 27, stk. 2, der jo løb helt uafhængigt og udløb på et helt andet tidspunkt.

Dette ses tydeligt og udtrykkeligt i agterskrivelsen, jf. bilag 5, s. 4 (min understregning):

”Vi vil bede dig gennemgå dette forslag til afgørelse. Har du ingen bemærkninger, sender vi dig efter fristen en afgørelse, der indholdsmæssigt svarer til dette forslag. Afgørelsen indeholder oplysninger om, hvordan du kan betale afgiften.

Har du bemærkninger , skal vi have dem senest den 8. oktober 2020. ...

Hvis du ønsker et møde , beder vi dig ringe i forvejen og aftale en tid. Når vi har fået dine bemærkninger, tager vi stilling til dem og skriver til dig igen.”

Det ses, at afgørelsesfristen i BGL § 27, stk. 2 ikke er omtalt i agterskrivelsen. Det er derfor grundløst at antage, at Klagers efterfølgende besvarelse af agterskrivelsen rummer en implicit anmodning om udsættelse af afgørelsesfristen.

Der er ligeledes intet grundlag for at antage, at Klagers konkrete besvarelse af agterskrivelsen indeholder nogen anmodning knyttet til BGL § 27, stk. 2:

Klagers besvarelse rummer alene følgende, jf. bilag 6:

”Kære [person4]

Du har bedt om vores bemærkninger til ovenstående to sager. Det er nu lykkes mig at få fat i gavemodtager [person1], der for tiden befinder sig i Grønland.

Vi vil gerne bede om et møde som foreslået. [person1] er efter planen tilbage i DK primo uge 43, såfremt vejret ikke kommer på tværs. Jeg vil derfor forhøre mig om en mulig mødedato i uge 44 eller efter.”

Der er intet i denne besvarelse, der kan danne grundlag for en antagelse om, at Klager har fremsat nogen som helst anmodning knyttet til BGL § 27, stk. 2.

Det er derfor misvisende, og en manipulation, når ankestyrelsen i sine indstillinger anfører:

”Klagerens begrundelse for, at mødet først kunne afholdes efter udløbet af fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, var, at klagerens søn befandt sig på Grønland.

Når indstillingerne fremstiller faktum på denne måde, efterlades indtryk af, at Klager i sin begrundelse for udsættelse henviser til BGL § 27, stk. 2. Dette er faktuelt forkert og er egnet til at fremkalde en ubegrundet kobling hos Landsskatterettens dommere.

Det er tværtimod en kendsgerning, at Skat først flere dage senere, den 8. oktober 2020 (bilag 7), bringer spørgsmålet om afgørelsesfristen i BGL § 27, stk. 2, ind i korrespondancen med Klager.

Det er en væsentlig mangel ved indstillingerne, at denne kendsgerning er uomtalt.

Derudover er det væsentligt at fremhæve, at Skat den 8. oktober 2020 refererer til en forældet version af BGL § 27, stk. 2, som ikke indeholder angivelse af at afgørelsesfristen kunne blive udsat ved Klagers anmodning.

Klager blev således heller ikke ved mailen af 8. oktober 2020 gjort bekendt med muligheden for at kunne begære udsættelse af afgørelsesfristen. Denne information fik Klager først den 20. oktober 2020, jf. bilag 9, men på dette tidspunkt var afgørelsesfristen allerede udløbet.

Der er således intet faktuelt grundlag for den juridiske konklusion, som ankestyrelsen formidler i indstillingerne.

Jeg finder dette kritisabelt.

Derudover har jeg vanskeligt ved at forstå, at ankestyrelsen lægger vægt på to landsretsafgørelser, der angår professionelle partsrepræsentanter, og helt undlader at omtale SKM 2007.50 Ø, der fastslår, at skatteyders, endog gentagne, anmodninger om fristudsættelse ikke kunne anses som implicitte anmodninger om udsættelse af afgørelsesfristen.

Jeg bemærker i øvrigt i denne forbindelse, at en myndigheds vejledningspligt indebærer, at myndigheden skal imødekomme borgernes informationsbehov og undgå, at borgerne på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelser udsættes for retstab.

Vejledningen bør således sikre, at borgeren får tilstrækkelig orientering om, hvilken betydning reglerne på et givet område har, og hvordan borgeren lettest og mest effektivt kan opfylde de krav, der følger af lovgivningen.

Denne vejledningspligt er åbenbart tilsidesat i denne sag.

2. Succession

Skatteankestyrelsen finder, at Skattestyrelsens afgørelse må forstås sådan, at den alene angår, om stuehuset skal berigtiges med gaveafgift på 6 % eller 15 %.

Dette er ikke korrekt.

Skats afgørelse indeholder følgende:

” Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske en konkret vurdering af, om et aktiv eller passiv kan overdrages med succession. Stuehuset anses ikke for at være erhvervsmæssigt aktiv, som kan overdrages med succession, jf. KL § 33 c. ”

Det kan samtidig konstateres, at SKATs talmæssige opgørelse ikke rummer en passivpost til udligning af udskudt skat.

Da Skat nu, ligesom Skatteankestyrelsen, er enig i, at stuehuset kan overdrages med succession, skal Landsskatterettens afgørelse indebære ændring af Skats afgørelse på dette punkt.

Jeg beder derfor af de nævnte forskellige grunde om, at ankestyrelsen udarbejder nye indstillinger.”

Retsmøde

Skattestyrelsen har i erklæringssvar til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling anført følgende:

” Skattestyrelsens begrundelse

Skattestyrelsen indstiller til, at den påklagede afgørelse afgøres i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller til en stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse af den 9. november 2020.

Det betyder, at Skattestyrelsen fastholder, at den påklagede afgørelse skal anses som værende gyldig, som følge af overholdelse af fristen i (BGL) boafgiftslovens 27, stk.2.

På baggrund af ovenstående, omhandler indstillingen derfor kun formalitetsspørgsmålet, herunder fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, der er overholdt.

Formelt

Skattestyrelsen skal indledningsvist henvise til, at fristen i BGL § 27, stk. 2 er en absolut kendelsesfrist, der alene kan udskydes som følge af to forhold - (1) som følge af suspension, hvis Skattestyrelsen har anmodet om konkrete oplysninger, der må anses som nødvendige for at vurdere den anmeldte værdi, jf. BGL § 27, stk. 2, 2. pkt., eller (2) som følge af, at kendelsesfristen på klagerens initiativ bliver udsat, jf. BGL § 27, stk. 2, 3. pkt.

Da gaveoverdragelsen blev anmeldt den 17. april 2020, udløb den umiddelbare frist for ændring af værdiansættelsen den 17. oktober 2020.

31 dages suspension blev tillagt, som følge af parternes anmodning om møde (anmodning den 5. oktober 2020). Derefter blev mødet aflyst den 5. november 2020, hvilket betød, at den nye frist for udsendelse af afgørelse, blev rykket til den 18. november 2020.

Skattestyrelsens fremsendte afgørelse fire dage efter klagerens egen oplysning om aflysning af mødet, der skulle have været afholdt den 5. november 2020.

Skattestyrelsen skal i forhold til det anførte henvise til princippet i SFL §§ 26, stk. 1, hvor en anmodning fra den skattepligtige om en rimelig fristforlængelse skal imødekommes, når det har betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at anmodningen om mødet skal betragtes som ønsket om at fremføre sine synspunkter og varetage sine interesse, der er omfattet af bestemmelsen i BGL § 27, stk. 2, 2. pkt. Denne opfattelse understøttes af den skriftveksling mellem Skattestyrelsen og klageren. Skattestyrelsen skal hertil henvise til skriftvekslingen fra den 6. oktober 2020, som anses for at være en rykker på henvendelsen den 5. oktober 2020. Det fremgår af rykkeren, at [person2] har ”kommentarer”, men ønsker et møde. Videre nede i skriftvekslingen har Skattestyrelsen fremsendt en e-mail af den 8. oktober 2020, hvori der orienteres omkring boafgiftslovens § 27, stk. 2 vedrørende tidsfristen for behandling af gaveafgiftssagerne.

Skattestyrelsen bemærker hertil at klageren ønsker en uddybning ift. orienteringen af lovens bestemmelse vedr. tidsfristen. Skattestyrelsen begrunder svaret i en e-mail af den 20. oktober 2020. Klageren ses ikke at have bemærkninger til orienteringen og planlægger møde den 5. november 2020.

Skattestyrelsen finder på baggrund af skriftvekslingen ingen grund til at afvige fra synspunktet om, at der foreligger en anmodning fra klageren om en rimelig fristforlængelse.

Skattestyrelsens opfattelse understøttes af, at klageren selv på udtrykkeligvis har anmodet om et møde, og har ligeledes også eksplicit formuleret, at han har kommentarer. Skattestyrelsen skal desuden henvise til, at skriftvekslingen opstod som følge af, at klageren ønskede at kommentere på agterskrivelserne.

Derfor har det formodningen for sig, at der efter indholdet af korrespondancen før den 5. november 2020, har været et ønske fra klageren, om muligheden for varetagelse af sine interesser i sagen. Eo Ipso tiltrædes det herefter, at de tidsmæssige betingelser opfyldt, jf. boafgiftslovens § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen skal for en god ordens skyld ligeledes henvise til Østre Landsrets dom af den 12. februar 2019, omtalt i SKM2019.159 Ø, hvor landsretten fandt, at en anmodning om et møde fra skatteyders repræsentant forud for udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 anses implicit at have været en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der både før og efter mødet og frem til afgørelsestidspunktet blev imødekommet af hensyn til anpartshaverens mulighed for at varetage sine interesser. Landsretten tiltrådte herefter, at de tidsmæssige betingelser for ekstraordinær skatteansættelse var opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det er Skattestyrelsens synspunkt, at suspensionen først blev afbrudt den 5. november 2023, hvor klageren af egen drift sendte en aflysning af det planlagte møde, og at fristen derfor ikke var sprunget, da Skattestyrelsen traf afgørelserne den 9. november 2020.

At mødet ikke blev afholdt, kan ikke tillægges særskilt betydning henset til sagens forløb. Skattestyrelsen fastholder derfor, at den fremsendte afgørelse er rettidig truffet og dermed gyldig.”

Indlæg på retsmødet

Klagerens repræsentant fastholdt påstanden om, at afgørelserne er ugyldige som følge af, at klagerens anmodning om et møde med Skattestyrelsens sagsbehandler ikke suspenderede fristen i boafgiftslovens § 27 a, og at 6-måneders fristen derfor ikke er overholdt.

Repræsentanten uddybede sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet. Han fremhævede særligt den udleverede oversigt over sagens faktiske forhold, herunder de afgørelser, der fremgår af bilaget, idet han bemærkede, at der – ham bekendt – ikke findes afgørelser, der statuerer, at en skatteyders anmodning om møde implicit indeholder en anmodning om forlængelse af afgørelsesfristen i tilfælde, hvor skatteyderen ikke er repræsenteret ved en professionel rådgiver.

Repræsentanten forklarede, at klagerens e-mail af 5. oktober 2020 tillige vedrører en tilsvarende sag vedrørende en anden ejendom, der overdrages mellem samme parter på samme tidspunkt. Endvidere forklarede han, at klageren var repræsenteret ved en advokat i forbindelse med udarbejdelse af gaveanmeldelsen, men ikke i perioden fra anmeldelsen og indtil han konsulterede sin advokat, kort før mødet den 5. november 2020 blev aflyst.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse og Skatteankestyrelsens indstilling, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Klageren har som følge af Højesterets dom af 1. september 2023, offentliggjort som SKM2023.590.HR, frafaldet sit anbringende om, at stuehuset kan overdrages med nedsat afgift efter boafgiftslovens § 23 a. Sagen angår herefter, om landbrugsejendommen, herunder stuehuset, kan overdrages med skattemæssig succession. Sagen angår desuden, om Skattestyrelsens afgørelse er ugyldig på grund af overskridelse af fristen i boafgiftslovens § 27 a, jf. § 27, stk. 2.

Sagens materielle problemstilling

Retsgrundlaget

Af dagældende kildeskattelovs § 33 C fremgår:

”Ved overdragelse i levende live af en erhvervsvirksomhed, en af flere erhvervsvirksomheder eller en andel af en eller flere erhvervsvirksomheder til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d, kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-11 og 14. Adoptivforhold eller stedbarnsforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk. 2-11 og 14 finder alene anvendelse på ejendomsavancer vedrørende fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, i det omfang ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed. Hvis mere end halvdelen af ejendommen anvendes i overdragerens eller overdragerens samlevende ægtefælles erhvervsvirksomhed, finder stk. 2-11 og 14 dog anvendelse på hele ejendomsavancen vedrørende den pågældende ejendom. Ved opgørelsen af den erhvervsmæssige andel lægges den ejendomsværdimæssige fordeling mellem erhverv og beboelse til grund. Udlejning af anden fast ejendom end fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne forbindelse ikke for erhvervsvirksomhed. For så vidt angår fast ejendom omfattet af 3. og 4. pkt., kan der kun ske indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter afskrivningslovens kapitel 3, hvis der samtidig sker indtræden i overdragerens skattemæssige stilling med hensyn til gevinst efter ejendomsavancebeskatningsloven på samme ejendom. Stk. 2-11 og 14 gælder heller ikke for fortjeneste på gæld, der skal beskattes efter reglerne i kursgevinstloven, medmindre det sker efter reglerne i kursgevinstlovens § 23. For aktier, anparter og andelsbeviser og lignende gælder aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A, uanset om de indgår i virksomheden."

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsens afgørelse må fortolkes således, at Skattestyrelsen alene har bestridt, at stuehuset kan afgiftsberigtiges med 6 pct. Da klageren har frafaldet sit anbringende herom, skal stuehuset afgiftsberigtiges med 15 pct., og landbrugsejendommen kan overdrages med skattemæssig succession.

Landsskatteretten lægger til grund, at stuehuset i klagerens ejertid ikke har tjent til bolig for klageren eller dennes husstand. Der kan herefter succederes i en eventuel ejendomsavance.

Sagens formelle problemstilling

Sagen angår nærmere, om klagerens anmodning om et møde med Skattestyrelsens sagsbehandler den 5. oktober 2020 suspenderede fristen i boafgiftslovens § 27 a.

Retsgrundlaget

Af boafgiftslovens § 27 a fremgår:

”Er en gave helt eller delvis omfattet af § 23 a, stk. 1, kan told- og skatteforvaltningen ændre parternes fordeling i gaveanmeldelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til fordelingen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Har det betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage fordelingen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.”

Boafgiftslovens § 27 a blev indsat i loven ved § 1, nr. 13, i lov nr. 683 af 8. juni 2017 (lovforslag nr. 183 fremsat den 29. marts 2017). Af de specielle bemærkninger hertil fremgår:

”Det foreslås, jf. forslaget til boafgiftslovens § 27 a, at hvis en gave i en gaveanmeldelse helt eller delvist er omfattet af den lave boafgift i forslaget til boafgiftslovens § 23 a, stk. 1, kan SKAT ændre parternes fordeling i gaveanmeldelsen. Det foreslås, at ændringen skal gennemføres inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse. Herved sikres, at SKATs behandling af værdiansættelsen og fordelingen af gaven mellem afgiftsgrundlagene sker tidsmæssigt parallelt.

Har SKAT ikke de oplysninger, som SKAT finder nødvendige for at tage stilling til fordelingen mellem afgiftsgrundlagene, indebærer forslaget, at fristen suspenderes i den periode, der forløber, fra SKAT anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages. Hermed får SKAT samlet set 6 måneder til rådighed for sagsbehandlingen svarende til den periode, der er til rådighed, hvis alle nødvendige oplysninger foreligger ved gaveanmeldelsen. Der henvises endvidere til reglerne i boafgiftslovens § 27. Hvis det har betydning for den afgiftspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage værdiansættelsen forlænges, kan en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

Den foreslåede mulighed for fristforlængelse på anmodning fra den afgiftspligtige svarer til reglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og skal følge praksis herom. Ved stillingtagen til, om fristforlængelse skal imødekommes, skal der foretages en konkret vurdering af sagens kompleksitet og karakteren af de oplysninger, der kan forventes fremlagt, sammenholdt med begrundelsen for, at oplysningerne ikke kunne fremskaffes før fristens udløb.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Fristen i boafgiftslovens § 27 a udløb, hvis den ikke blev suspenderet, den 17. oktober 2020. Skattestyrelsen traf den påklagede afgørelse den 9. november 2020.

Bestemmelsen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, svarer indholdsmæssigt til bestemmelsen i boafgiftslovens § 27 a, for så vidt angår 6-måneders fristen.

I SKM2010.131.ØLR fandt Østre Landsret, at en anmodning om et møde fra skatteyderens repræsentant forud for udløbet af fristen i dagældende skattestyrelseslov § 34, stk. 1, implicit var en anmodning om forlængelse af ansættelsesfristen, der blev imødekommet af hensyn til skatteyderens mulighed for at varetage sine interesser. Tilsvarende resultat nåede Østre Landsret frem til i SKM2019.159.ØLR.

Landsskatteretten finder, at klagerens anmodning om et møde med Skattestyrelsens sagsbehandler den 5. oktober 2020, der understøttes af klagerens e-mail af 6. oktober 2020, hvori klageren anførte, at han havde kommentarer, suspenderede fristen i boafgiftslovens § 27 a. Klagerens begrundelse for, at mødet først kunne afholdes efter udløbet af fristen i boafgiftslovens § 27 a, var, at klagerens søn befandt sig på Grønland.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at Skattestyrelsens sagsbehandler i e-mail af 8. oktober 2020 har gengivet boafgiftslovens § 27, stk. 2, med bestemmelsens tidligere lovtekst fra før 2017.

Fristen i boafgiftslovens § 27 a var derfor suspenderet fra den 5. oktober 2020 til og med den 5. november 2020. Idet Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 9. november 2020, er afgørelsen truffet inden for fristen i boafgiftslovens § 27 a.

Da der ikke i gaveanmeldelsen, som blev fremsendt til Skattestyrelsen, er opgjort en ejendomsavance, ligesom der ikke er beregnet en passivpost, hjemviser Landsskatteretten den beløbsmæssige opgørelse af gaveafgiften til Skattestyrelsen. Der henvises til § 12, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2373 af 10. december 2021 af forretningsorden for Landsskatteretten. Landsskatteretten har ikke taget stilling til den fremlagte avanceopgørelse.